Lovforslag som fremsat

§ 1

I lov nr. 606 af 24. juni 2005 om detailsalg fra butikker m.v., som ændret ved § 4 i lov nr. 391 af 25. maj 2009, lov nr. 543 af 26. maj 2010, § 11 i lov nr. 595 af 14. juni 2011, lov nr. 321 af 3. april 2012 og § 11 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 2, 1. pkt., udgår »ganske«.

§ 2

I lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 148 af 15. februar 2013, som ændret ved § 45 i lov nr. 401 af 28. april 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 2, udgår », og regler om den bygningssagkyndiges vederlag«.

2. I § 4 a, stk. 2, udgår », vederlag«.

§ 3

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 75 af 17. januar 2014, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 249 af 21. marts 2012 og senest ved § 1 i lov nr. 618 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 341, stk. 3, § 462, stk. 2, § 464 og § 466, stk. 3, ophæves.

2. § 501, stk. 1, nr. 7, affattes således:

»7) for fordring på bidrag til almindeligt havari eller til omkostninger, som fordeles efter §§ 360 eller 466 et år efter, at der er indgået aftale om fordelingen mellem parterne, eller efter, at en domstol eller voldgiftret har truffet afgørelse herom,«.

3. § 501, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Forældelsesfristen afbrydes ved foretagelse af retsskridt inden fristens udløb eller ved parternes aftale om at bruge en opmand til at træffe en for parterne bindende afgørelse om fordringen.«

§ 4

I lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 17. januar 2014, som ændret ved § 3 i lov nr. 251 af 30. marts 2011 og § 4 i lov nr. 724 af 25. juni 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 75 indsættes som stk. 2 og stk. 3:

»Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at dele af loven finder anvendelse for kategorier af personer, som udfører opgaver om bord på skibe uden at være omfattet af § 1, stk. 1. Reglerne fastsættes efter høring af de organisationer for rederne og de søfarende, som spørgsmålet vedrører.

Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at dele af loven finder anvendelse for personkategorier, som ikke udfører arbejde af betydning for skibets drift i bred forstand, såfremt de i kraft af deres ansættelsesforhold er beskyttet på et tilsvarende niveau. Reglerne fastsættes efter høring af de organisationer for rederne og de søfarende, som spørgsmålet vedrører.«

§ 5

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1308 af 9. december 2014, som ændret ved § 1 i lov nr. 1242 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 149, stk. 1, 2. pkt., ændres »translatør« til: »uddannet translatør eller lignende«.

2. I § 149, stk. 2, 1. pkt., ændres »translatør« til: »uddannet translatør eller lignende«.

§ 6

I lov nr. 548 af 8. juni 2006 om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber, som ændret ved lov nr. 620 af 14. juni 2011, § 16 i lov nr. 1231 af 18. december 2012, § 2 i lov nr. 1234 af 18. december 2012 og lov nr. 81 af 28. januar 2014, foretages følgende ændring:

1. § 7 ophæves.

§ 7

Lov om translatører og tolke, jf. lovbekendtgørelse nr. 181 af 25. marts 1988, ophæves.

§ 8

Lov om dispachører, jf. lovbekendtgørelse nr. 184 af 25. marts 1988, ophæves.

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. §§ 4 og 6 træder i kraft den 1. juli 2015.

Stk. 3. §§ 2, 3, 5, 7 og 8 træder i kraft den 1. januar 2016.

§ 10

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. Lovens §§ 2 - 4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. Lovens § 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Det foreslås med lovforslaget, at der skabes større fleksibilitet i lov om detailsalg fra butikker m.v. (lukkeloven) ved at give mulighed for, at butikkerne også i forbindelse med mindre, lokale arrangementer og ikke kun meget omfattende arrangementer vil kunne få tilladelse til at foretage detailsalg på en helligdag m.v. Derved bliver der skabt mulighed for øget økonomisk aktivitet også i de lokale samfund.

Herudover har regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti, som en del af »Aftale om en vækstpakke« (juni 2014), aftalt, at der skal gennemføres en række initiativer rettet mod at lette markedsadgangen og fjerne unødvendige barrierer m.v. for en række mindre erhverv. Det er herunder aftalt at afskaffe maksimalprisreguleringen i forbindelse med udarbejdelsen af tilstands og elinstallationsrapporter i huseftersynsordningen og at afskaffe beskikkelsesordningerne for translatører og tolke samt for dispachører.

Forud for regeringens vækstpakkeudspil »Danmark helt ud af krisen – virksomheder i vækst« (maj 2014) har en tværministeriel taskforce om lovregulerede erhverv undersøgt, hvorvidt der inden for de lovregulerede erhverv i Danmark findes regler, som kan moderniseres og administrative byrder, som med fordel kan lettes, sådan at de beskyttelseshensyn, der oprindeligt dannede grundlag for reglerne, kan opnås på mindre byrdefuld måde. Taskforcen har bl.a. vurderet at maksimalprisbestemmelserne for udarbejdelse af tilstands- og elinstallationsrapporter kan ophæves og at beskikkelsesordningerne for translatører og tolke samt dispachører kan afskaffes.

Regulering af erhverv betyder, at der ikke er fri adgang til erhvervet, hvilket begrænser adgangen for nye aktører og svækker konkurrencen. Regeringen er optaget af ikke at opstille unødvendige forhindringer for effektiv konkurrence. Som led i »Aftale om en vækstpakke« er det således aftalt at gennemføre 18 forenklingsforslag inden for en række mindre serviceerhverv med henblik på at opnå lettere adgang til erhvervet og øge konkurrencen til gavn for forbrugere og virksomheder.

Det foreslås derfor at ændre lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. således at hhv. ministeren for by-, bolig- og landdistrikter og erhvervs- og vækstministeren ikke længere, i de relevante bekendtgørelser, skal fastsætte en øvre grænse for det vederlag, som en bygningssagkyndig hhv. en elinstallatørvirksomhed vil kunne betinge sig for udarbejdelse m.v. af tilstands- og elinstallationsrapporter.

Forslaget om afskaffelse af maksimalprisregulering har til formål at reducere den reguleringsmæssige kompleksitet for de virksomheder, som leverer ydelsen og give de bygningssagkyndige og elinstallatørvirksomhederne øget fleksibilitet i prisfastsættelsen af deres ydelser. Samtidig har maksimalpriser alt andet lige en normerende effekt for prisdannelsen på et marked. Det betyder, at flere udbydere, end hvad der er tilfældet under fri konkurrence, vil tage en pris svarende til maksimalpriserne. Det kan føre til, at forbrugerne betaler en overpris for ydelserne.

Det foreslås også at ophæve lov om translatører og tolke og lov om dispachører. Med en afskaffelse af beskikkelsesordningerne for translatører og tolke samt for dispachører kræves der ikke længere en beskikkelse fra en offentlig myndighed for at kunne kalde sig translatør eller dispachør og foretage den dertil knyttede virksomhed.

Personer med en offentlig beskikkelse opnår en konkurrencemæssig fordel inden for det pågældende erhverv i forhold til personer med en tilsvarende uddannelsesmæssig baggrund eller tilsvarende erhvervsmæssige erfaringer, som ikke har en sådan beskikkelse. En afskaffelse af beskikkelsesordningerne vil således alene betyde, at de pågældende personer ikke længere har en offentlig beskikkelse at markedsføre deres ydelser på. De vil fortsat have deres uddannelse og erhvervsmæssige erfaringer, som reelt er det, der kvalificerer dem til at udføre deres erhverv. Kompetence- og kvalitetsniveauet er således intakt.

En afskaffelse af beskikkelsesordningerne vil betyde, at markedet for at levere de pågældende ydelser ikke begrænses til personer med en beskikkelse, men at andre aktører med en relevant uddannelsesmæssig baggrund og erhvervsmæssige kvalifikationer vil kunne udføre de samme opgaver. Det vil alt andet lige kunne medføre større konkurrence på områderne til gavn for vækst i samfundet generelt.

Som konsekvens af ophævelsen af lov om translatører og tolke samt lov om dispachører, foretages der ændringer i retsplejeloven og søloven, da disse henviser til henholdsvis translatører og tolke og til beskikkede dispachører. Med ophævelsen af beskikkelsesordningen for translatører er der behov for at foretage en tilpasning af bestemmelserne i retsplejelovens § 149, stk. 1 og 2, om anvendelse af translatør i forbindelse med retssager. Det foreslås på den baggrund, at retsplejelovens § 149, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt., ændres således, at det fremgår, at der skal være tale om en uddannet translatør eller lignende. I søloven ophæves bestemmelserne om at havariberegninger skal foretages af dispachører og om, at parterne i forbindelse med opgørelse ved partikulært havari og i spørgsmål om afstandsfragt kan kræve, at opgørelserne foretages af en dispachør. I forbindelse med havari vil rederierne og forsikringsselskaberne fremadrettet kunne aftale at bruge en vurderingsmand (opmand) med speciale inden for søforsikring, som begge parter anser for kompetent og uafhængig.

Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. ændres samtidig, så der indføres mulighed for tilpasning af reguleringen af søfarende for visse personkategorier. Ændringen har til formål at skabe større klarhed og sikre minimumsbeskyttelse af en række arbejdstagerkategorier i særligt offshore sektoren, som ikke er traditionelle søfarende.

Samtidig ophæves § 7 i lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber. Den foreslåede ændring vil betyde, at den årlige redegørelse om kommuners og regioners erhvervsaktivitet afskaffes. Samtidig afskaffes forpligtelsen til at foretage årlige indberetninger for kommuner, regioner og selskaber med offentlig deltagelse.

2. Lovforslagets indhold

2.1 Lov om detailsalg fra butikker m.v.

2.1.1. Gældende ret

Ifølge lov om detailsalg fra butikker m.v., også kendt som lukkeloven, må der fra butikker, hvorfra der foregår detailsalg, som hovedregel ikke ske detailsalg på helligdage, Grundlovsdag og juleaftensdag samt efter kl. 15.00 på nytårsaftensdag.

Der er i loven en række undtagelser, for så vidt angår blandt andet salg af visse særlige varer (f.eks. brændsel, motorkøretøjer, planter m.v.), salg fra visse særlige butikker (f.eks. butikker beliggende i lufthavne, bagerbutikker, byggemarkeder m.v.) samt salg fra dagligvarebutikker med en årlig omsætning under pt. 33,1 mio. kr.

Loven indeholder endvidere en dispensationsbestemmelse, hvorefter Erhvervsstyrelsen efter indstilling fra en kommunalbestyrelse kan tillade, at der sker detailsalg ved ganske særlige lejligheder. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslaget, jf. Folketingstidende 2011-12, tillæg A, L 100, som fremsat, at der skal være tale om meget omfattende enkeltarrangementer, typisk af international eller tilsvarende karakter, og ofte med deltagelse af danske og udenlandske organisationer. Et eksempel på en sådan begivenhed var, da det internationale cykelløb Giro d’Italia havde startevent i Herning på St. Bededag i 2012. Bestemmelsen giver ikke mulighed for, at der gives tilladelse til at holde åbent i forbindelse med f.eks. lokale festivaler, byfester og indkøbscentres åbning, heller ikke selv om arrangementerne involverer en hel egn. Bestemmelsen giver heller ikke mulighed for, at der gives tilladelse til en årligt tilbagevendende begivenhed.

2.1.2. Lovforslagets indhold

Med den foreslåede ændring sker der en lempelse af den nugældende dispensationsadgang, således at Erhvervsstyrelsen kan tillade, at der kan ske detailsalg også ved mindre, lokale arrangementer og ikke kun ved meget omfattende arrangementer som i dag. Med forslaget gives der mulighed for – i modsætning til under den nugældende dispensationsadgang – at der også meddeles dispensation i forbindelse med f.eks. lokale festivaler og byfester. Med forslaget gives der også mulighed for, at der meddeles dispensation til en årligt tilbagevendende begivenhed, som f.eks. et pinse-karneval. Der skal stadig være tale om arrangementer af officiel karakter. For at sikre at arrangementerne har en sådan karakter, træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse efter indstilling fra en kommunalbestyrelse. Styrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Der henvises herom i øvrigt til lovforslagets § 1, nr. 1, samt bemærkningerne hertil.

2.2 Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v.

2.2.1. Gældende ret

Vederlag for udarbejdelse af tilstandsrapport som led i huseftersynsordningen

Efter § 4, stk. 2, i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. fastsætter ministeren for by, bolig og landdistrikter regler om virksomheden som bygningssagkyndig, herunder regler om den bygningssagkyndiges vederlag.

Bestemmelsen blev indført ved lov nr. 391 af 14. juni 1995 om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslaget, jf. Folketingstidende 1994-95, tillæg A, L 218, side 2996, at der sigtes mod et normalt vederlag på ca. 4.000 kr., ekskl. moms, for udarbejdelse af en tilstandsrapport. Vederlaget skal dog afpasses efter husets størrelse, alder og indretning. Vederlaget udgør den maksimale pris, den bygningssagkyndige kan opkræve for gennemførelse af huseftersyn og udarbejdelse af tilstandsrapport.

§ 4, stk. 2, indebærer, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter skal fastsætte maksimalpriser for tilstandsrapporter, og i henhold til bestemmelsen er der således udstedt bekendtgørelse nr. 60 af 21. januar 2015 om huseftersynsordningen.

I bekendtgørelsens bilag 1 er der bl.a. fastsat regler om det maksimale vederlag pr. ejendom for gennemførelse af huseftersyn og udarbejdelse af tilstandsrapport. De i bilaget fastsatte maksimale vederlag er inkl. den bygningssagkyndiges udgifter til udlæg, kørsel, forsikring m.v.

For parcelhuse, række-, kæde- eller dobbelthuse, sommerhuse og stuehuse (og øvrige bygninger) til nedlagte landbrugsejendomme er maksimalvederlagene pr. 1. februar 2015 fastsat således:

Der er ligeledes i bilaget fastsat maksimalvederlag for huseftersyn og udarbejdelse af tilstandsrapport for ejerlejligheder, der pr. 1. februar 2015 udgør følgende:

Det maksimale vederlag nedsættes med 400 kr., hvis den bygningssagkyndige (samtidig med huseftersynet) som energikonsulent udfører energimærkning med bygningsgennemgang efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 636 af 19. juni 2012 med senere ændringer.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter udsteder én gang årligt en ændringsbekendtgørelse, hvor de maksimale vederlag reguleres efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks.

Vederlag for udarbejdelse af elinstallationsrapport

Efter § 4 a, stk. 2, i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. fastsætter erhvervs- og vækstministeren bl.a. regler om elinstallatørvirksomheders vederlag for udarbejdelse af elinstallationsrapporter.

Bestemmelsen blev indsat i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. ved lov nr. 609 af 14. juni 2011 om ændring af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., lov om omsætning af fast ejendom og lov om autorisation af elinstallatører m.v.

Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen i lovforslaget, jf. Folketingstidende 2010-11, tillæg A, L 89 som fremsat, at erhvervs- og vækstministeren – på samme måde som for de bygningssagkyndige – bemyndiges til at fastsætte regler om beregningen af vederlaget til den virksomhed, der udarbejder elinstallationsrapporten.

§ 4 a, stk. 2, indebærer dermed også, at Erhvervs- og Vækstministeriet skal fastsætte maksimalpriser for elinstallationsrapporter, og i henhold til bestemmelsen er der således udstedt bekendtgørelse nr. 19 af 16. januar 2012 om elinstallationsrapporter som led i huseftersynsordningen, der er ændret senest ved bekendtgørelse nr. 1332 af 9. december 2014.

I bekendtgørelsens bilag 1 er der fastsat regler om det maksimale vederlag inkl. udgifter til udlæg, kørsel, forsikring m.v. for gennemgang af elinstallationer og udarbejdelse af elinstallationsrapport.

For parcelhuse, række-, kæde- og dobbelthuse, sommerhuse og stuehuse til nedlagte landbrugsejendomme samt ejerlejligheder er maksimalvederlagene pr. 1. januar 2015 fastsat således:

Erhvervs- og Vækstministeriet udsteder én gang årligt en ændringsbekendtgørelse, hvor de maksimale vederlag reguleres efter Danmarks Statistiks nettoprisindeks.

2.2.2. Lovforslagets indhold

Lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. foreslås ændret således, at der ikke længere skal fastsættes regler om vederlag for udarbejdelse af tilstands- og elinstallationsrapporter. Ændringen medfører, at der ikke længere vil være fastsat en øvre grænse for det vederlag, som en bygningssagkyndig henholdsvis en elinstallatørvirksomhed vil kunne betinge sig for udarbejdelse m.v. af tilstands- og elinstallationsrapporter som led i huseftersynsordningen.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikters bekendtgørelse nr. 60 af 21. januar 2015 om huseftersynsordningen, og Erhvervs- og Vækstministeriets bekendtgørelse nr. 19 af 16. januar 2012 om elinstallationsrapporter som led i huseftersynsordningen, som ændret senest ved bekendtgørelse nr. 1332 af 9. december 2014, vil efter en vedtagelse af lovforslaget blive justeret i overensstemmelse med den foreslåede ændring af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fastejendom m.v.

Der henvises herom i øvrigt til lovforslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

2.3 Lov om dispachører

2.3.1. Gældende ret

Dispachører beskikkes af Erhvervsstyrelsen i henhold til lov om dispachører. Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over beskikkede dispachører.

Ret til at blive beskikket dispachør har enhver, der er myndig og ikke er under værgemål, ikke er under konkurs eller under rekonstruktionsbehandling, har bestået en juridisk embedseksamen, i mindst tre år har deltaget i virksomhed, der kan antages at have givet den pågældende kendskab til de under dispachørerhvervet hørende forretninger og har bestået en særlig eksamen.

Erhvervsstyrelsens har nedsat en kommission (Dispachørkommissionen), som er rådgivende for Erhvervsstyrelsen ved administration af lov om dispachører. Derudover afholder kommissionen den særlige eksamen for dispachører, som kræves for at opnå beskikkelse, jf. bekendtgørelse nr. 44 af 12/01/1989 om dispachøreksamen.

Beskikkelse som dispachør kan nægtes, hvis den pågældende har en betydelig forfalden gæld til det offentlige, navnlig i form af skatterestance og manglende momsindbetalinger. Gælden skal vedrøre virksomhed i henhold til en tidligere beskikkelse inden for dispachørerhvervet. Derudover kan beskikkelsen nægtes, hvis den pågældende er dømt for et strafbart forhold, som kan begrunde en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Har den pågældende udvist en adfærd, der giver anledning til at antage, at den pågældende ikke vil drive dispachørvirksomhed på forsvarlig måde, kan beskikkelsen ligeledes nægtes.

Hvis den beskikkede ophører med at opfylde betingelserne for beskikkelse, som nævnt ovenfor, kan Erhvervsstyrelsen fratage beskikkelsen. Det er muligt for en dispachør at deponere sin beskikkelse i Erhvervsstyrelsen.

Dispachør er en beskyttet titel, og ikke-beskikkede personer, der kalder sig dispachør, kan straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter øvrig lovgivning, jf. lovens § 9.

Efter lovens § 14, stk. 3, er det fastsat, at visse af straffelovens bestemmelser om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v. (§§ 144, 150-152 f og 154-157) finder tilsvarende anvendelse på dispachører. Det er således bl.a. strafbart for de pågældende at gøre sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører.

Dispachører kan ikke afslå at udføre forretning, der efter lov og sædvane hører under erhvervet. Det er særligt beregning og fordeling af tab ved havari i henhold til sølovens bestemmelser herom.

Stillingen som dispachør er uforenelig med mæglervirksomhed, advokatvirksomhed eller anden erhvervsvirksomhed, eller med stilling som bestyrelsesmedlem, direktør, administrator, likvidator eller funktionær i en erhvervsvirksomhed eller institution. Dette er for at sikre dispachørens uafhængighed.

2.3.2. Lovforslagets indhold

Med henblik på at afskaffe beskikkelsesordningen for dispachører foreslås det at ophæve lov om dispachører og bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Dette indebærer, at det ikke længere kræver en beskikkelse fra en offentlig myndighed for at kunne kalde sig dispachør og foretage det dertil knyttede erhverv. Der findes i dag tre fungerende beskikkede dispachører i Danmark. Senest en ny dispachør blev beskikket var i 2010. De øvrige to er beskikkede i hhv. 2001 og 1988.

For så vidt angår dispachørordningen er det vurderingen, at selve beskikkelsen ikke i sig selv indebærer en kvalitetssikring af indholdet af det arbejde, som dispachørerne udfører. Det afgørende for, om den pågældende dispachør har de rette kompetencer, er den pågældendes uddannelse og erhvervsmæssige erfaringer. De tre nuværende dispachører besidder en unik viden og nyder stor anerkendelse i branchen, som det må formodes er begrundet i deres kvalifikationer og erfaringer og hidtidige samarbejde med de relevante parter.

En statslig beskikkelse indebærer en konkurrencemæssig fordel for de beskikkede dispachører – særligt når de opererer i udlandet. Det vurderes imidlertid, at de pågældende dispachørers kvalifikationer i sig selv er tilstrækkelige til at kunne konkurrere på markedet – også i international sammenhæng.

Parterne i forbindelse med havari vil fremadrettet kunne aftale at bruge en vurderingsmand (opmand) med speciale inden for søforsikring, som begge parter anser for kompetent og uafhængig.

Afskaffelse af beskikkelsesordningen for dispachører betyder, at Erhvervsstyrelsen ikke længere skal føre et selvstændigt register over beskikkede dispachører. Det er vurderingen, at dette register anvendes i begrænset omfang, da de få dispachører allerede er velkendte hos de parter, der anvender deres ydelser.

Der henvises herom i øvrigt til lovforslagets § 8 samt bemærkningerne hertil

2.4 Søloven

2.4.1. Gældende ret

I tilfælde, hvor der ved havari sker skade på skib og gods, skal der tages stilling til, hvorledes tabet og de omkostninger, der er afholdt for at begrænse det, skal fordeles mellem de involverede parter.

Det følger af sølovens § 461, at de såkaldte York-Antwerpen-regler af 1974, som ændret i 1990, hvis ikke andet er aftalt, finder anvendelse ved almindeligt havari, dvs. når en ekstraordinær udgift forsætligt og rimeligt er foretaget eller pådraget for at redde værdier, der sammen er udsat for fare på søen (f.eks. hvor last er kastet over bord for at lette et ellers synkende skib). York-Antwerpen-reglerne indeholder bl.a. regler om, hvilke skader, tab og omkostninger, der skal indgå i beregningerne, og hvorledes disse skal fordeles.

Søloven indeholder regler om, at de beregninger, der fastlægger denne fordeling, skal udføres af dispachører, der er beskikket eller anerkendt i medfør af lov om dispachører. Alle, der berøres af havariet, skal meddele alle oplysninger og fremlægge alle dokumenter, som dispachøren anser for nødvendige. Tvister om en dispaches rigtighed kan afgøres af domstolene.

Det følger af sølovens § 466, at beregning og fordeling af tab og omkostninger, der hidrører fra hændelser på sørejser, og som ikke hører under almindeligt havari eller i øvrigt efter særlig aftale eller lignende skal behandles efter reglerne for almindeligt havari, skal ske efter reglerne om særligt (partikulært) havari. Enhver, der har retlig interesse i et sådant havari, kan kræve, at beregning og fordeling foretages af dispachører.

Endelig indeholder søloven bestemmelser om, at enhver af parterne kan kræve afstandsfragt fastsat af en dispachør. Bestemmelserne finder anvendelse i tilfælde, hvor en befragtningsaftale hæves eller bortfalder på et tidspunkt, hvor kun en del af rejsen er udført, eller når godset er lodset i en anden havn end den aftalte.

2.4.2. Lovforslagets indhold

Som en konsekvens af ophævelsen af dispachørloven og dermed den offentlige beskikkelse af dispachører foreslås det, at sølovens bestemmelser om, at havariberegninger skal foretages af dispachører og om, at parterne i forbindelse med opgørelse ved partikulært havari og i spørgsmål om afstandsfragt kan kræve, at opgørelserne foretages af en dispachør, ophæves. Ophævelsen af bestemmelserne vil ikke være til hinder for, at parterne – som det i vid udstrækning sker allerede i dag – i det konkrete tilfælde indgår frivillige aftaler om, hvordan opgørelserne foretages og af hvem.

Der henvises herom i øvrigt til lovforslagets § 3 samt bemærkningerne hertil.

2.5 Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v.

2.5.1. Gældende ret

Lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. (tidligere sømandsloven) gennemfører FN's Internationale Arbejdsorganisations (ILO's) konvention om søfarendes arbejdsforhold (MLC), der blev vedtaget på ILO’s søfartskonference i 2006. Loven omfatter mange aspekter af søfarendes ansættelsesforhold, herunder indgåelse af ansættelsesaftaler, ret til fri hjemrejse, hviletid m.m.

Loven finder anvendelse på skibsføreren og andre søfarende, der defineres, som enhver person bortset fra skibsføreren, der er ansat, forhyret eller arbejder om bord på et dansk skib, og som ikke udelukkende arbejder om bord, mens skibet ligger i havn. I tilfælde af tvivl om, hvorvidt en personkategori skal betragtes som søfarende, afgøres spørgsmålet af Søfartsstyrelsen efter høring af de organisationer for redere og søfarende, som spørgsmålet vedrører.

2.5.2 Lovforslagets indhold

Med lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. gennemførtes store dele af ILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold, der ikke i forvejen var en del af dansk lovgivning. Loven finder anvendelse på skibsføreren og andre søfarende, der defineres, som enhver person bortset fra skibsføreren, der er ansat, forhyret eller arbejder om bord på et dansk skib, og som ikke udelukkende arbejder om bord, mens skibet ligger i havn. Det følger af konventionen, at organisationer for redere og søfarende, som spørgsmålet vedrører, skal inddrages, før myndighederne i tilfælde af tvivl træffer afgørelse om, hvorvidt en personkategori skal betragtes som søfarende.

Der er efter lovens vedtagelse i praksis opstået spørgsmål om, hvorvidt visse kategorier af personer er omfattet af begrebet søfarende, og hvis det ikke måtte være tilfældet, hvilke regler, der i givet fald måtte være gældende for disse personer, samt hvorledes man i øvrigt skal foretage en afgrænsning til andre regler og personkategorier, når det drejer sig om personer, der er ansat af en arbejdsgiver i land, og om ikke beskæftiger sig med skibets drift i bred forstand. Dette er særlig udtalt på skibe i offshore sektoren, hvor der kan være mange forskellige personkategorier repræsenteret om bord. Det tilsvarende gælder for skibe til særlige formål.

En bred kreds af de søfarendes organisationer har sammen med rederiforeningerne rejst denne problemstilling og peget på, at der er behov for en nærmere afgrænsning i relation til personkategorier, der ikke indgår i skibets normale driftsbesætning, og som ikke udfører opgaver, der vedrører skibets almindelige drift i bred forstand, og som har "landbaserede ansættelsesforhold", som på mange måder giver dem en beskyttelse på samme niveau som lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. Det drejer sig derfor ikke om skibets driftsbesætning eller fx. maler- eller reparationsgæng samt frisører, kiosk- og restaurationspersonale, som arbejder på passagerskibe, mens de sejler, og som falder ind under § 1, stk. 1, uanset om de pågældendes ansættelsesforhold ikke er knyttet til rederen. Der er heller ikke tale om personkategorier, som i medfør af den ILO-resolution, der er afspejlet i lovens § 1, stk. 2, falder uden for det i § 1, stk. 1, nævnte søfarendebegreb.

Derudover har der været tilfælde, hvor visse personer inddrages under lovens regulering, til trods for at de pågældende på en række områder allerede er sikret samme rettigheder efter de landbaserede regler. Der er tale om kategorier af personer, der typisk er ansat af en arbejdsgiver i land, og hvor der i de landbaserede regler, fx funktionærloven, som gælder for deres ansættelsesforhold, er taget højde for hovedparten af de forhold, som lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. regulerer. Den gældende ordning medfører i praksis tvivl om hvilket regelsæt, der finder anvendelse for disse personkategorier. Der er kun behov for, at sådanne kategorier af personer bliver omfattet af den del af loven, som særligt tager højde for, at arbejdet udføres om bord på et skib. I henvendelsen fra de søfarendes organisationer og rederiforeningerne nævnes som eksempel adgangen til sygdomspleje og forplejning om bord. Baggrunden for henvendelsen er et ønske om, at sikre disse personer en minimumsbeskyttelse, som har relation til, at de befinder sig om bord på et skib.

Det foreslås på den baggrund at ændre loven, således at erhvervs- og vækstministeren efter høring af redernes og de søfarendes organisationer kan fastsætte regler om, at visse kategorier af personer, som i dag ikke er omfattet af loven, efter en konkret vurdering med de nødvendige tilpasninger kan omfattes af en række af bestemmelserne i denne lov og regler udstedt i medfør heraf. Bemyndigelsen i § 75, stk. 2, forventes anvendt på kategorier af personer, der ikke klart falder ind under søfarendebegrebet i § 1, stk. 1, og som heller ikke klart falder helt udenfor, således som det er fastsat i § 1, stk. 1, der skal fortolkes i overensstemmelse med konventionen og den tilknyttede ILO-resolution.

Derudover åbnes der i § 75, stk. 3, mulighed for, at det for visse kategorier af personer, for hvem, der er opstået spørgsmål om, hvorvidt de er omfattet af loven, kan fastsættes, at kun dele af reguleringen skal gælde for dem, såfremt de pågældende via deres ansættelsesforhold allerede er beskyttet på et tilsvarende niveau. Konventionen om de søfarendes arbejdsforhold (MLC) indeholder bestemmelser, hvorefter landene kan gennemføre dele af konventionen ved såkaldt substantiel ækvivalens. Sådanne tiltag skal implementere de relevante bestemmelser i kodens bindende del og respektere de generelle mål for og formål med konventionens bestemmelser.

Der kan derfor være tale om personkategorier, hvor det ikke vurderes hensigtsmæssigt, at der fuldt ud skal gælde samme regulering som for personkategorier, der indgår i den normale driftsbesætning eller udfører opgaver, der vedrører skibets almindelige drift i bred forstand. Den del af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., som fortsat skal finde anvendelse for de pågældende kategorier af søfarende vil således supplere den beskyttelse, som følger af de pågældendes landbaserede ansættelsesforhold.

Der henvises herom i øvrigt til lovforslagets § 4 samt bemærkningerne hertil.

2.6 Lov om translatører og tolke

2.6.1. Gældende ret

Translatører og tolke kan ansøge om beskikkelse af Erhvervsstyrelsen i henhold til lov om translatører og tolke. Erhvervsstyrelsen fører et offentligt register over beskikkede translatører og tolke.

Beskikkelsen som translatør og tolk sker i dansk og et fremmedsprog, og der er tale om én samlet beskikkelse. Lov om translatører og tolke beskytter alene titlen »translatør«, hvilket betyder, at enhver har ret til at kalde sig »tolk« og udføre tolkeopgaver.

Ret til at blive beskikket translatør og tolk har enhver, der er myndig og ikke er under værgemål, ikke er under konkurs eller under rekonstruktionsbehandling og har bestået en særlig eksamen. Beskikkelse kræver en særlig eksamen, og denne er som udgangspunkt cand.ling.merc. med translatør- og tolkeprofil fra et universitet. Cand.ling.merc. udbydes i dag i sprogene engelsk, tysk, fransk og spansk. Ønsker man beskikkelse i andre sprog, kræves en translatøreksamen. Hvis det ikke er muligt at afholde translatøreksamen i det ønskede sprog, og ansøgeren på anden fyldestgørende måde kan godtgøre sine kundskaber i sproget, kan Erhvervsstyrelsen efter forudgående forhandlinger med Uddannelses- og Forskningsministeriet undtage fra eksamenskrav. En årsag til at en translatøreksamen ikke kan afholdes kan eksempelvis være, at det ikke er muligt at finde kvalificerede censorer. Translatøreksamen er i dag delvist brugerbetalt og Erhvervsstyrelsen afholder derudover omkostninger til eksamenen.

Hvis en person i udlandet har fået en uddannelse, som svarer til den danske cand.ling.merc. med translatør- og tolkeprofil, kan personen blive beskikket på baggrund heraf. Den udenlandske uddannelse skal som udgangspunkt indeholde oversættelse til og fra dansk og det pågældende fremmedsprog i juridisk, teknisk og økonomisk sprog.

Beskikkelse som translatør og tolk kan nægtes, hvis den pågældende har en betydelig forfalden gæld til det offentlige, navnlig i form af skatterestance og manglende momsindbetalinger. Gælden skal vedrøre translatørvirksomhed. Derudover kan beskikkelsen nægtes, hvis den pågældende er dømt for et strafbart forhold, som kan begrunde en nærliggende fare for misbrug af stillingen eller hvervet. Har den pågældende udvist en adfærd, der giver anledning til at antage, at den pågældende ikke vil drive virksomhed som translatør og tolk på forsvarlig måde, kan beskikkelsen ligeledes nægtes.

Hvis den beskikkede ophører med at opfylde betingelserne for beskikkelse, som nævnt ovenfor, kan Erhvervsstyrelsen tilbagekalde beskikkelsen.

Translatører og tolke skal udføre de dem betroede hverv med omhu og nøjagtighed og med den hurtighed, som hvervets beskaffenhed tillader.

Translatør er en beskyttet titel, og ikke-beskikkede personer der kalder sig translatør, kan straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter øvrig lovgivning.

Efter lovens § 5 må kun personer, der er beskikket i medfør af § 1, stk. 2 eller 4, benytte betegnelsen translatør.

Det følger af § 1 i bekendtgørelse nr. 29 af 17. januar 1992 om eksamenskrav for beskikkelse som translatør og tolk, at følgende eksamenskrav gælder for beskikkelse som translatør:

1) erhvervssproglig kandidateksamen (2 sprog – cand.ling.merc.) aflagt ved et universitet for så vidt angår det sprog, hvori der er aflagt eksamen som hovedsprog,

2) erhvervssproglig oversætter- og tolkeeksamen (1 sprog – cand.interpret.) aflagt ved et universitet, eller

3) translatøreksamen aflagt ved et universitet efter de herom af Uddannelses- og Forskningsministeriet fastsatte regler.

Det bemærkes, at uddannelsen nævnt under nr. 2 ikke længere eksisterer.

Det fremgår af § 2 i bekendtgørelsen, at hvis det ikke er muligt for universiteterne at afholde eksamen i sprog, som vedkommende ønsker beskikkelse i, og vedkommende på anden fyldestgørende måde godtgør sine kundskaber i sproget, kan Erhvervsstyrelsen efter forudgående forhandlinger med Uddannelses- og Forskningsministeriet undtage fra bestemmelserne i § 1.

Efter § 3 i bekendtgørelsen kan Erhvervsstyrelsen endvidere beskikke en person, når det godtgøres, at vedkommende i udlandet har fået en uddannelse, der findes at kunne ligestilles med en af de i § 1, nr. 1-3, nævnte, og vedkommende i øvrigt opfylder betingelserne herfor. Efter stk. 2 kan beskikkelsen gøres betinget af, at ansøgeren gennemgår en prøvetid eller aflægger en egnethedsprøve, hvis form og indhold fastsættes af styrelsen.

Efter lovens § 8, stk. 3 er det fastsat, at visse af straffelovens bestemmelser om forbrydelser i offentlig tjeneste eller hverv m.v. (§§ 144, 150-152 f og 154-157) finder tilsvarende anvendelse på translatører og tolke. Det er således bl.a. strafbart for de pågældende at gøre sig skyldig i grov eller oftere gentagen forsømmelse eller skødesløshed i hvervets udførelse eller i overholdelsen af de pligter, som tjenesten eller hvervet medfører.

Erhvervsstyrelsens har nedsat en kommission (Translatørkommissionen), der er rådgivende for Erhvervsstyrelsen ved administration af lov om translatører og tolke.

2.6.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ophæve lov om translatører og tolke med tilhørende bekendtgørelser med henblik på at afskaffe beskikkelsesordningen for translatører og tolke. Afskaffelsen af beskikkelsesordningen for translatører og tolke indebærer, at det ikke længere kræver en beskikkelse fra en offentlig myndighed for at kunne kalde sig translatør.

For så vidt angår translatørordningen er det vurderingen, at selve beskikkelsen ikke i sig selv indebærer en kvalitetssikring af indholdet af de ydelser, som translatører og tolke leverer. Det afgørende for, om den pågældende translatør og tolk har de rette kompetencer, er den pågældendes uddannelse og evt. erhvervsmæssige erfaringer. Selve beskikkelsen er i dag blot et tjek af restance- og straffeattest. En beskikkelse, hvor merværdien i forhold til uddannelsen alene er et tjek af straffe- og restanceattest, vurderes ikke at være nødvendig eller relevant i forhold til at sikre kvalitet af de pågældendes ydelser.

I dag er det muligt at få legaliseret et dokument, som skal bruges i udlandet. En legalisering er en bekræftelse af underskriften på dokumentet. Visse dokumenter skal legaliseres af en dansk myndighed inden legalisering i Udenrigsministeriet, andre dokumenter kan legaliseres direkte i Udenrigsministeriet. Udenrigsministeriet kan i dag kun legalisere en oversættelse af et dokument, hvis oversættelsen er foretaget, stemplet og underskrevet af en beskikket translatør med beskikkelse. Ved en afskaffelse af beskikkelsesordningen for translatører og tolke vil en borger eller en virksomhed, der skal bruge et legaliseret oversat dokument skulle til en notar, for at Udenrigsministeriet kan legalisere notarens underskrift. Det bemærkes, at oversættelser i de sprog, hvor der i dag ikke findes en beskikket translatør, allerede i dag skal til en notar forud for legalisering i Udenrigsministeriet.

Afskaffelse af beskikkelsesordningen for translatører og tolke betyder, at Erhvervsstyrelsen ikke længere skal føre et selvstændigt register over beskikkede translatører og tolke. Det er allerede i dag muligt at søge oplysning om translatører og tolke hos de respektive brancheforeninger.

Der henvises herom i øvrigt til lovforslagets § 7 samt bemærkningerne hertil

2.7 Retsplejeloven

2.7.1. Gældende ret

Retsplejelovens § 149 indeholder regler om rettens brug af translatører og tolke under retsmøder.

Det fremgår af retsplejelovens § 149, stk. 1, at retssproget er dansk. Afhøring af personer, der ikke er det danske sprog mægtig, skal så vidt mulig ske ved hjælp af en translatør. Dog kan det i borgerlige sager undlades at tilkalde en tolk, når ingen af parterne gør fordring herpå, og retten tiltror sig fornødent kendskab til det fremmede sprog. Det samme kan under sidstnævnte forudsætning finde sted i straffesager uden for hovedforhandling for landsret.

Det følger således af retsplejelovens § 149, stk. 1, at der som tolkebistand under retssager så vidt muligt skal anvendes translatører. Efter retspraksis kan der dog anvendes tolke, som ikke har beskikkelse som translatør. Der kan i den forbindelse henvises bl.a. til Højesterets dom af 23. oktober 1985 (U 1985.1052 H), Højesterets dom af 23. februar 1999 (U 1999.881 H), og Højesterets dom af 22. januar 2004 (U 2004.1054 H).

Efter retsplejelovens § 149 stk. 2, skal dokumenter, der er affattede i fremmede sprog, ledsages af en oversættelse, der, når retten eller modparten forlanger det, skal bekræftes af en translatør. Oversættelse kan dog frafaldes, når begge parter er enige derom, og retten tiltror sig fornødent kendskab til det fremmede sprog.

Translatører og tolke beskikkes af Erhvervsstyrelsen efter reglerne i lov om translatører og tolke, jf. afsnit 2.6.

Efter retsplejelovens § 59 fører Rigspolitiet en fortegnelse over tolke. Tolkene kan anvendes til tolkning og oversættelse inden for Justitsministeriets område (Rigspolitiets tolkeoversigt). Domstolene benytter i praksis i vidt omfang Rigspolitiets tolkeoversigt. Af tolkeoversigten fremgår bl.a. oplysninger om tolkens uddannelsesmæssige baggrund som tolk.

Bekendtgørelse nr. 571 af 28. maj 2008 om Rigspolitiets tolkeoversigt indeholder bl.a. bestemmelser om optagelse på Rigspolitiets tolkeoversigt, herunder om uddannelsesmæssige krav.

Det bemærkes i øvrigt, at Justitsministeriet har nedsat et internt udvalg som bl.a. har til opgave at identificere forslag, der kan sikre adgang til tolkeydelser af højere kvalitet på Justitsministeriets område. Udvalget forventes at afslutte sit arbejde ved udgangen af 1. kvartal 2015.

2.7.2. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås lov om translatører og tolke ophævet, således at beskikkelsesordningen for translatører og tolke afskaffes. Efter ophævelsen af loven vil det således ikke længere kræve en beskikkelse fra en offentlig myndighed at kunne kalde sig translatør. Det vil imidlertid fortsat være muligt at uddanne sig til translatør.

Efter retsplejelovens § 149 skal der i visse tilfælde anvendes translatører i forbindelse med retsmøder og oversættelser af dokumenter. Betegnelsen translatør har hidtil kun måttet anvendes af personer, som var beskikket efter lov om translatører og tolke. Med ophævelsen af beskikkelsesordningen er der er behov for at foretage en tilpasning af bestemmelserne i retsplejelovens § 149, stk. 1 og 2, om anvendelse af translatør i forbindelse med retssager.

Det foreslås på den baggrund, at det fremover kommer til at fremgå af retsplejelovens § 149, stk. 1, 2. pkt., og stk. 2, 1. pkt., at der skal være tale om en uddannet translatør eller lignende.

Det forudsættes i den forbindelse, at der tages udgangspunkt i de eksamenskrav, som i dag gælder for, at en person kan blive beskikket translatør, når det skal vurderes, om en person er uddannet translatør eller lignende. For at en person kan anses for at være uddannet translatør, skal vedkommende således – som i dag – enten have gennemført en erhvervssproglig kandidateksamen (2 sprog – cand.ling.merc.) aflagt ved et universitet, for så vidt angår det sprog, hvori der er aflagt eksamen som hovedsprog, eller en translatøreksamen aflagt ved et universitet efter de herom af Uddannelses- og Forskningsministeriet fastsatte regler eller uddannelser, som kan ligestilles hermed, herunder f.eks. personer, som i udlandet har fået en uddannelse, der findes at kunne ligestilles med en af de nævnte uddannelser.

Bestemmelsen ændres som følge af, at betegnelsen translatør ikke længere vil være begrænset til personer, som er beskikket efter lov om translatører og tolke. Der er ikke tilsigtet ændringer i forhold til domstolenes anvendelse af tolke og translatører i praksis. Det forudsættes således, at domstolene også i fremtiden så vidt muligt anvender translatører, ligesom domstolene må antages i praksis i vidt omfang at anvende Rigspolitiets tolkeoversigt.

Der henvises herom i øvrigt til lovforslagets § 5, nr. 1 og 2, samt bemærkningerne hertil.

2.8 Lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber

2.8.1. Gældende ret

Det følger af lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber, at selskaber, der er omfattet af loven, har en indberetningspligt, som omfatter oplysninger om overholdelse af lovens §§ 3-5, herunder skal der indberettes oplysninger om offentlig deltagerkreds, kapitalindskud, omsætningstal, mv. Derudover skal kommuner og regioner redegøre for deres deltagelse finansielt eller ledelsesmæssigt i andre erhvervsdrivende selskaber.

På baggrund af indberetningerne udarbejder Erhvervsstyrelsen en årlig redegørelsen til Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg.

2.8.2. Lovforslagets indhold

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber, der forpligter kommuner, regioner og selskaber til at indberette oplysninger om bl.a. offentlig deltagerkreds, kapitalindskud, omsætningstal, mv. Samtidig ophører Erhvervsstyrelsens forpligtelse til at udarbejde den årlige redegørelse om kommuner og regioners erhvervsaktivitet til Folketingets Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalg.

Redegørelsen har hidtil været udarbejdet af Erhvervsstyrelsen på baggrund af de oplysninger, som kommuner, regioner og selskaber indberetter.

Der har været en meget begrænset interesse omkring redegørelsen, ligesom Erhvervsstyrelsen kun sjældent modtager henvendelser vedrørende redegørelsernes indhold. Det er således vurderingen, at de økonomiske og administrative omkostninger forbundet med indberetning af oplysningerne og udarbejdelse af den årlige redegørelse ikke står mål med efterspørgslen og brugen heraf. Fremadrettet vil Erhvervsstyrelsen fokusere på lovens mulighed for stikprøvevis kontrol af de selskaber, som er omfattet af lovens regler.

Der henvises herom i øvrigt til lovforslagets § 6 samt bemærkningerne hertil.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Der forventes begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser af lovforslaget på statens område. De økonomiske konsekvenser holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer.

Forslaget om ændring af lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber vurderes at have begrænsede økonomiske og administrative positive konsekvenser for kommuner og regioner, idet der ikke fremadrettet skal indberettes selskabsoplysninger for kommunale og regionale erhvervsvirksomheder.

Forslaget vurderes i øvrigt at have begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

I forhold til forslaget til ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v. vurderes det, at den øgede fleksibilitet kan have positive økonomiske konsekvenser for butikkerne, idet lempelsen af dispensationsadgangen lokalt vil kunne gavne butikkernes omsætning og derved medvirke til lokal vækst. For butikker, der allerede kan foretage detailsalg på helligdage m.v., kan forslaget betyde øget konkurrence. Forslaget vurderes i øvrigt ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

For så vidt angår lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. vurderes forslaget ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

En afskaffelse af beskikkelsesordningen for dispachørerne vil betyde, at markedet åbnes for så vidt angår vurderinger af skader på skibe og last i forbindelse med havari, hvilket vil kunne lette markedsadgangen og øge konkurrencen. En afskaffelse af beskikkelsesordningen for translatører og tolke vil ligestille de oversættere, der i dag ikke er beskikkede med de beskikkede, og dermed kunne lette markedsadgangen og øge konkurrencen.

Ændringen i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. forventes at have begrænsede økonomiske og administrative konsekvenser for rederierhvervet.

Forslaget om ændring af lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber vurderes at have begrænsede positive økonomiske og administrative konsekvenser for de omfattede selskaber, idet de ikke længere skal indberette oplysninger til brug for redegørelsen.

Forslaget vurderes i øvrigt at have begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet, at lovforslaget ikke medfører væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Dele af Konventionen om de søfarendes arbejdsforhold (MLC) indgår i EU-retten. De kommende bestemmelser vil blive administreret inden for de rammer, som følger af konventionen. Forslaget vedrørende ændringen i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. har derfor ingen konsekvenser for EU-retten.

Samlet set vurderes lovforslaget ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 28. oktober 2014 til den 25. november 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.: 3F, Fagligt Fælles Forbund, Aarhus Universitet, Advokatrådet, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), Associerede Danske Arkitekter (ADA), Assuranceforeningen SKULD, Bager- og Konditormestre i Danmark, Bilfærgernes Rederiforening, Brancheforeningen for Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (BfBE), Bryggeriforeningen, Coop Danmark A/S, Copenhagen Business School, CO-SEA, Danmarks Eksportråd, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Skibskredit A/S, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportshandlerforening, Danmarks Statistik, Danmarks Vækstråd, Dansk Aktionærforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme (DEF), Dansk Metals Maritime Afdeling, Dansk Supermarked A/S, Dansk Transport og Logistik, Dansk Industri, Dansk Iværksætter Forening, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder, Danske BOLIGadvokater, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Regioner, Danske revisorer, Danske Slagtermestre, Danske Speditører, Danske Translatører, Datatilsynet, De Samvirkende Købmænd, Den Danske Dommerforening, Dispacheur Niels Lehmann Christensen, Dispachørkontoret Kofoed & Voigt Larsen, Dispachørkommissionen, Dommerfuldmægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, DS Håndværk & Industri, Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering, Fag og Arbejde (FOA), Fiskeriets arbejdsmiljøråd, Fiskeriets arbejdsmiljøråd, Fiskernes Forbund, Flygtningenævnet, Forbundet Kommunikation og Sprog, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af erhvervsserviceleverandører, Foreningen af Offentlige Anklagere, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (F. R. I.), Foreningen af Statsadvokater, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), GTS - Godkendt teknologisk Service, HK, Horesta, Håndværkerrådet, Institut for Menneskerettigheder, KL, Kommunale tjenestemænd og overenskomstansatte, Københavns City Center, Københavns Kommune, Københavns Retshjælp, Landsforeningen af Forsvarsadvokater, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Maskinmestrenes Forening, Nærbutikkernes Landsforening, Offentligt ansattes organisationer, Parcelhusejernes Landsforening, Politiforbundet i Danmark, Politidirektørforeningen, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Realkreditrådet, Rederiforeningen af 2010, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland, Region Syddanmark, Retspolitisk Forening, Retssikkerhedsfonden, Rigsadvokaten, Rigsrevisionen, Rigspolitiet, Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer, Skibsmæglerforeningen, Småøernes Færgeselskaber, Statsadvokaturen for Særlig Økonomisk og International Kriminalitet, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Søfartens Ledere, TEKNIQ Installatørernes Organisation, Translatørforeningen, Translatørkommissionen, Træskibssammenslutningen, Udlændingenævnet, Vestre Landsret, Vækstforum, Region Bornholm, Vækstforum, Region Hovedstaden, Vækstforum, Region Midtjylland, Vækstforum, Region Nordjylland, Vækstforum, Region Sjælland, Vækstforum, Region Syddanmark, Østre Landsret og Århus Retshjælp og samtlige byretter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Med den foreslåede ændring sker der en lempelse af den nugældende dispensationsadgang, således at Erhvervsstyrelsen efter indstilling fra en kommunalbestyrelse kan tillade, at der kan ske detailsalg også ved »særlige lejligheder« og ikke kun ved »ganske særlige lejligheder« som i dag. Der skal stadig være tale om arrangementer af officiel karakter, og for at sikre, at arrangementerne har en sådan karakter, træffer Erhvervsstyrelsen afgørelse efter indstilling fra kommunalbestyrelsen. Et eksempel på et arrangement af officiel karakter er, hvis kommunen eller en anden offentlig instans er medarrangør af arrangementet. Et andet eksempel på et arrangement af officiel karakter er, hvis offentlige personer med repræsentative pligter deltager officielt i arrangementet. Styrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Med den foreslåede ændring gives der mulighed for – i modsætning til under den nugældende dispensationsadgang – at der også meddeles dispensation i forbindelse med f.eks. lokale festivaler og byfester, forudsat at der foreligger en indstilling fra kommunalbestyrelsen. Med den foreslåede ændring gives der også mulighed for, at der meddeles dispensation til en årligt tilbagevendende begivenhed, som f.eks. et pinse-karneval.

Dispensation kan omfatte hele kommunen, en egn eller en hel by i kommunen eller en bydel. De omfattede butikker vil være de, som er beliggende inden for det område, som arrangementet vedrører. Kommunalbestyrelsens indstilling skal indeholde nærmere oplysninger herom.

Dispensation kan ikke gives til enkeltbutikker – heller ikke i forbindelse med åbninger, runde fødselsdage eller lignende.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 2

Til nr. 1

Forslaget indebærer, at § 4 i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. ændres således, at der ikke længere skal fastsættes regler om vederlag for udarbejdelse af tilstandsrapporter.

Ændringen medfører, at der ikke længere vil være fastsat en øvre grænse for det vederlag, som en bygningssagkyndig vil kunne betinge sig for udarbejdelse m.v. af tilstandsrapporter som led i huseftersynsordningen.

Vederlaget for udarbejdelse af tilstandsrapporter vil herefter afhænge af, hvad der inden for rammerne af den almindelige aftalefrihed vil kunne opnås enighed om mellem parterne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Forslaget indebærer, at § 4 a i lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. ændres således, at der ikke længere skal fastsættes regler om vederlag for udarbejdelse af elinstallationsrapporter.

Ændringen medfører, at der ikke længere vil være fastsat en øvre grænse for det vederlag, som en elinstallatørvirksomhed vil kunne betinge sig for udarbejdelse m.v. af elinstallationsrapporter som led i huseftersynsordningen.

Vederlaget for udarbejdelse af elinstallationsrapporter vil herefter afhænge af, hvad der inden for rammerne af den almindelige aftalefrihed vil kunne opnås enighed om mellem parterne.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

De foreslåede ændringer af søloven er en følge af ophævelsen af dispachørloven, der indebærer, at der ikke længere beskikkes dispachører, ligesom der ikke længere knytter sig rettigheder eller forpligtelser til allerede givne beskikkelser.

Sølovens bestemmelser om, at enhver af parterne kan kræve afstandsfragt fastsat af en dispachør, og om at havariberegninger skal foretages af en dispachør, ophæves som konsekvens heraf. Det samme gælder bestemmelsen om, at rederen og andre over for en dispachør kan fremsætte begæring om havariberegning og om, at enhver, som et havari angår, skal meddele alle oplysninger og fremlægge alle dokumenter, som dispachøren anser for nødvendige. De berørte parter vil herefter være henvist til andre måder at opnå afgørelser om afstandsfragt og fordeling af omkostninger efter havari efter York-Antwerpen-reglerne, som f.eks. frivillige aftaler om brug af opmand eller anvendelse af voldgift eller dom.

Til nr. 2

Det følger af den gældende § 501, stk. 1, nr. 7, i søloven, at forældelsesfristen for fordringer på bidrag til almindeligt havari eller til omkostninger, som fordeles efter § 360 eller § 466, stk. 2, er et år efter dispachens dato. Denne forældelsesregel foreslås, som følge af ophævelsen af dispachørloven, ændret til en regel om, at forældelsesfristen for sådanne fordringer er et år efter, at der er indgået aftale om fordelingen mellem parterne, eller efter, at en domstol eller voldgiftret har truffet afgørelse herom.

Til nr. 3

Det følger af den gældende § 501, stk. 3, i søloven, at forældelsesfristen afbrydes ved foretagelse af retsskridt inden fristens udløb eller, såfremt det tilkommer en dispachør at træffe afgørelse om fordringen, ved anmeldelsen for dispachøren. Denne regel foreslås, som følge af ophævelsen af dispachørloven, ændret til en regel om, at forældelsesfristen afbrydes ved foretagelse af retsskridt inden fristens udløb eller ved parternes indgåelse af en aftale om at bruge en opmand til at træffe en for parterne bindende afgørelse om fordringen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.4.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 4

Til nr. 1

Det følger af lovens § 1, stk. 2, og af ILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold, at de organisationer for redere og søfarende, som spørgsmålet vedrører, skal inddrages, før myndighederne i tilfælde af tvivl træffer afgørelse om, hvorvidt en personkategori skal betragtes som søfarende. Der er efter lovens vedtagelse i praksis opstået spørgsmål om, hvorvidt visse kategorier af personer er omfattet af begrebet søfarende, og hvis det ikke måtte være tilfældet, hvilke regler, der i givet fald måtte være gældende for disse personer, samt hvorledes man i øvrigt skal foretage en afgrænsning til andre regler og personkategorier, når det drejer sig om personer, der er ansat af en arbejdsgiver i land, og om ikke beskæftiger sig med skibets drift i bred forstand. Dette er særlig udtalt på skibe i offshore sektoren, hvor der kan være mange forskellige personkategorier repræsenteret om bord. Det tilsvarende gælder for skibe til særlige formål. En bred kreds af de søfarendes organisationer har sammen med rederiforeningerne rejst denne problemstilling og peget på, at der er behov for en nærmere afgrænsning.

Det foreslåede § 75, stk. 2, i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. åbner mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren efter en konkret vurdering og efter høring af redernes og de søfarendes organisationer kan fastsætte regler om, at visse kategorier af personer, der ikke anses for at være omfattet af lovens søfarendebegreb, kan omfattes af en række af bestemmelserne i loven og i regler udstedt i medfør af loven med de nødvendige tilpasninger, således at de sikres en række af de kernerettigheder, som konventionen om søfarendes arbejdsforhold omfatter. Det er ikke hensigten, at bestemmelsen skal anvendes i relation til de personkategorier, fx lodser, der efter den ILO-resolution, der er afspejlet i lovens § 1, stk. 2, klart falder uden for det i § 1, stk. 1, nævnte søfarendebegreb.

De minimumsrettigheder, der tænkes på, er eksempelvis regler om skriftlig ansættelseskontrakt, klageprocedurer om bord, hviletid i de situationer, hvor der er ikke er fastsat tilsvarende regler andet sted, forplejning om bord, ret til at fratræde tjenesten, hvis skibet sejler til et område med krigsfare eller lignende, ret til fri hjemrejse ved arbejdets ophør om bord, samt erstatning for mistede ejendele ved forlis.

Det bemærkes, at det forhold, at en kategori af personer tillægges rettigheder i medfør af den foreslåede § 75, stk. 2, i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v., ikke indebærer, at de pågældende personer vil være omfattet af bestemmelser om søfarende i andre love. Det indebærer eksempelvis, at de pågældende personer ikke vil være omfattet af lov om Handelsflådens Velfærdsråd, og at der derfor ikke skal betales velfærdsafgift for de pågældende personer.

Den foreslåede § 75, stk. 3, i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. indebærer adgang for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler om, at dele af loven finder anvendelse for personkategorier som ikke udfører arbejde af betydning for skibets drift, såfremt de pågældende via deres ansættelsesforhold er beskyttet på et tilsvarende niveau med de nødvendige tilpasninger. Bestemmelsen vil blive administreret inden for de rammer, som følger af konventionen om søfarendes arbejdsforhold.

Den foreslåede bestemmelse forudsættes alene anvendt i relation til personkategorier, der ikke indgår i skibets normale driftsbesætning, og som ikke udfører opgaver, der vedrører skibets almindelige drift i bred forstand, og som har "landbaserede ansættelsesforhold", som på mange måder giver dem en beskyttelse på samme niveau som lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. Dvs. personkategorier for hvilke, der efter vedtagelse af lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. er opstået spørgsmål om, hvorvidt de vil være omfattet af definitionen af søfarende i § 1, stk. 1, i lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. Det drejer sig derfor ikke om skibets driftsbesætning eller fx. maler- eller reparationsgæng samt frisører, kiosk- og restaurationspersonale, som arbejder på passagerskibe, mens de sejler, og som falder ind under § 1, stk. 1, uanset om de pågældendes ansættelsesforhold ikke er knyttet til rederen.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5.2. i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Med forslaget til § 7 foreslås lov om translatører og tolke ophævet, hvormed beskikkelsesordningen for translatører og tolke afskaffes. Som følge af ophævelsen af lov om translatører og tolke vil translatørtitlen ikke længere være en beskyttet titel.

Det foreslås i forlængelse af dette, at det fremover kommer til at fremgå af retsplejelovens § 149, stk. 1, 2. pkt., at afhøring af personer, der ikke er det danske sprog mægtig, så vidt muligt skal ske ved hjælp af en uddannet translatør eller lignende. Med ændringen vil det afgørende således ikke være vedkommendes titel, men om vedkommende har en translatøruddannelse eller en lignende uddannelse.

Det forudsættes i den forbindelse, at der tages udgangspunkt i de eksamenskrav, som i dag gælder for, at en person kan blive beskikket translatør, når det skal vurderes, om en person er uddannet translatør eller lignende. For at en person kan anses for at være uddannet translatør, skal vedkommende således – som i dag – enten have gennemført en erhvervssproglig kandidateksamen (2 sprog – cand.ling.merc.) aflagt ved et universitet, for så vidt angår det sprog, hvori der er aflagt eksamen som hovedsprog, eller en translatøreksamen aflagt ved et universitet efter de herom af Uddannelses- og Forskningsministeriet fastsatte regler eller uddannelser, som kan ligestilles hermed. Det gælder også – som i dag – personer, som i udlandet har fået en uddannelse, der findes at kunne ligestilles med en af de nævnte uddannelser.

Der er ikke med lovforslaget tilsigtet en ændring af domstolenes brug af translatører og tolke i forhold til den nuværende praksis. Det forudsættes således, at domstolene også i fremtiden så vidt muligt anvender translatører, ligesom domstolene må antages i praksis i vidt omfang at anvende Rigspolitiets tolkeoversigt.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1 og 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Med forslaget til § 7 foreslås lov om translatører og tolke ophævet, hvormed beskikkelsesordningen for translatører og tolke afskaffes. Som følge af ophævelsen af lov om translatører og tolke vil translatørtitlen ikke længere være en beskyttet titel.

Det foreslås i forlængelse af dette, at det fremover kommer til at fremgå af retsplejelovens § 149, stk. 2, 1. pkt., at dokumenter, der er affattede i fremmede sprog, skal ledsages af en oversættelse, der, når retten eller modparten forlanger det, skal bekræftes af en uddannet translatør eller lignende. Med ændringen vil det afgørende således ikke være vedkommendes titel, men om vedkommende har en translatøruddannelse eller lignende uddannelse.

Det forudsættes i den forbindelse, at der tages udgangspunkt i de eksamenskrav, som i dag gælder for, at en person kan blive beskikket translatør, når det skal vurderes, om en person er uddannet translatør eller lignende. For at en person kan anses for at være uddannet translatør, skal vedkommende således – som i dag – enten have gennemført en erhvervssproglig kandidateksamen (2 sprog – cand.ling.merc.) aflagt ved et universitet for så vidt angår det sprog, hvori der er aflagt eksamen som hovedsprog, eller en translatøreksamen aflagt ved et universitet efter de herom af Uddannelses- og Forskningsministeriet fastsatte regler eller uddannelser, som kan ligestilles hermed. Det gælder også – som i dag – personer, som i udlandet har fået en uddannelse, der findes at kunne ligestilles med en af de nævnte uddannelser.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.7.1 og 2.7.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 6

Som følge af en begrænset interesse for den årlige redegørelse som Erhvervsstyrelsen udarbejder over kommuner og regioners deltagelse i selskaber, foreslås det, at kommuner, regioner og selskabers indberetningspligt for en række særlige oplysninger om fx offentlig deltagerkreds og kapitalindskyd vedrørende den kommunale og regionale selskabsdeltagelse ophæves. Som konsekvens heraf ophører samtidig Erhvervsstyrelsens forpligtelse til at udarbejde den årlige redegørelse om kommuner og regioners erhvervsaktivitet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 7

Med en afskaffelse af beskikkelsesordningen kræves der ikke længere en beskikkelse fra en offentlig myndighed for at kunne kalde sig translatør og tolk og foretage den dertil knyttede virksomhed. Forslaget om at ophæve lov om translatører og tolke vil have som konsekvens, at der fra tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden ikke længere knytter sig rettigheder eller forpligtelser til allerede givne beskikkelser. Disse vil herefter være at betragte som bortfaldne.

Afskaffelsen er ikke til hinder for, at de tidligere beskikkede translatører og tolke fortsat kan udøve deres erhverv. Der er alene tale om, at erhvervet udsættes for konkurrence. Forslaget har således hverken til mål eller sigte at begrænse udøvelsen af translatørerhvervet, men derimod at sikre konkurrence på markedet og adgang til et bredt udbud af fagkompetencer inden for området, samtidig med at de eksisterende translatører og tolke kan fortsætte deres erhverv.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.6 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 8

Med en afskaffelse af beskikkelsesordningen kræves der ikke længere en beskikkelse fra en offentlig myndighed for at kunne kalde sig dispachør og foretage den dertil knyttede virksomhed.

Forslaget om at ophæve lov om dispachører vil have som konsekvens, at der fra tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden ikke længere knytter sig rettigheder eller forpligtelser til allerede givne beskikkelser. Disse vil herefter være at betragte som bortfaldne.

Afskaffelsen er ikke til hinder for, at de tidligere beskikkede dispachører fortsat kan udøve deres erhverv. Der er alene tale om, at erhvervet udsættes for konkurrence. Forslaget har således hverken til mål eller sigte at begrænse udøvelsen af dispachørerhvervet, men derimod at sikre konkurrence på markedet og adgang til et bredt udbud af fagkompetencer inden for området, samtidig med at de eksisterende dispachører kan fortsætte deres erhverv, og formentlig til stadighed vil have en konkurrencefordel på markedet i kraft af deres markedskendskab og erfaring.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 9

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, idet det vurderes hensigtsmæssigt, at bestemmelsen, som vedrører lov om detailsalg fra butikker m.v. træder i kraft hurtigst muligt efter vedtagelsen. Der er således helligdage i maj måned og Grundlovsdag i juni måned 2015, hvor det har betydning for omfanget af Erhvervsstyrelsens dispensationsmulighed, om bestemmelsen er trådt i kraft eller ej.

I stk. 2 foreslås det, at § 4 og § 6 træder i kraft den 1. juli 2015.

Det foreslås i stk. 3, at bestemmelserne i §§ 2, 3, 5, 7 og 8 træder i kraft den 1. januar 2016 under hensyntagen til omstillingen i de berørte erhverv.

Til § 10

Den foreslåede bestemmelse angiver lovforslagets territoriale gyldighedsområde. Ifølge stk. 1 omfatter lovforslagets gyldighedsområde ikke Færøerne og Grønland. Stk. 2 bestemmer dog, at lovens §§ 2, 3 og 4 ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger. Endvidere fremgår det af stk. 3, at lovens § 3 ved kongelig anordning helt eller delvis kan sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Lovforslaget har til formål at gennemføre tre elementer i »Aftale om en vækstpakke«, således at beskikkelsesordningen for translatører og tolke og beskikkelsesordningen for dispachører afskaffes, ligesom maksimal-prisreguleringen i forbindelse med udarbejdelsen af tilstands- og elinstallationsrapporter i huseftersynsordningen afskaffes. Endvidere ændres lukkeloven således, at muligheden for dispensation til detailsalg på helligdage mv. udvides. Endelig foretages en ændring af bestemmelsen om søfarendes ansættelsesforhold samt en afskaffelse af den årlige kommuneredegørelse. Med henblik på at afskaffe beskikkelsesordningerne for dispachører og for translatører og tolke foreslås det at ophæve lov om dispachører og lov om translatører og tolke med tilhørende bekendtgørelser, samt at foretage konsekvensmæssige rettelser i søloven og i retsplejeloven. Det bemærkes i den forbindelse, at Erhvervs- og Vækstministeriet vil tage initiativ til at udbrede og kvalificere den internationale kvalitetsstandard på oversættelsesområdet, så den i højere grad kan blive anvendt til at sikre kvalitet i oversættelsesydelser.

Ændringen af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. medfører, at der ikke længere vil være fastsat en øvre grænse for vederlaget for udarbejdelse af tilstands- og elinstallationsrapporter som led i huseftersynsordningen. Med ændringen af lov om søfarendes ansættelsesforhold gennemføres store dele af ILO’s konvention om søfarendes arbejdsforhold, der ikke i forvejen er en del af dansk lovgivning. Med ændringen af lov om detailsalg fra butikker m.v. sker der en lempelse af den nugældende dispensationsbestemmelse, således at der kan gives tilladelse til detailsalg også ved mindre, lokale arrangementer. Med ændringen af lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber afskaffes den årlige redegørelse om kommuners og regioners erhvervsaktivitet samt forpligtelsen til at foretage årlige indberetninger herom.

Med disse bemærkninger og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedslisten har stillet ændringsforlag nr. 1-4 om deling af lovforslaget, og erhvervs- og vækstministeren har stillet ændringsforslag nr. 5.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 25. februar 2015 og var til 1. behandling den 19. marts 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den 28. oktober 2014 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag 25. Den 25. februar 2015 sendte erhvervs- og vækstministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget skriftlige henvendelser fra:

Den Danske Helsinki-Komité for Menneskerettigheder,

Danske Translatører, Forbundet Kommunikation og Sprog og Translatørforeningen,

Lars Voigt Larsen, Dispachørkontoret Kofoed & Voigt Larsen,

Allan El-Zayat, Gentofte, og

Forbundet Kommunikation og Sprog på vegne af den tyske oversætterorganisation BDÜ.

Erhvervs- og vækstministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser til udvalget.

Deputationer

Endvidere har Danske Translatører, Forbundet Kommunikation og Sprog og Translatørforeningen mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 17 spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af ministeren stillede ændringsforslag. Flertallet vil stemme imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (DF og LA) vil stemme for det af Enhedslisten under nr. 1 stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget. Mindretallet indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de under 2-4 stillede ændringsforslag. Hvis ændringsforslaget om deling af lovforslaget bliver forkastet, vil mindretallet stemme for det af erhvervs- og vækstministeren under nr. 5 stillede ændringsforslag og stemme for lovforslaget ved 3. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (SF og ALT) indstiller lovforslaget til vedtagelse med det af ministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de af Enhedslisten stillede ændringsforslag.

Et tredje mindretal i udvalget (EL) vil stemme for de af Enhedslisten stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller de under A og B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Såfremt ændringsforslaget om deling af lovforslaget bliver forkastet, vil mindretallet stemme imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod det af erhvervs- og vækstministeren under nr. 5 stillede ændringsforslag.

Enhedslisten har foreslået, at lovforslaget deles for at give de partier, der under førstebehandlingen af lovforslaget tilkendegav, at de havde forståelse for kritikken af ophævelsen af beskikkelsesordningen for translatører, mulighed for at stemme denne del af lovforslaget ud.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF og LA):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af lov om detailsalg fra butikker m.v., lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v., søloven, lov om søfarendes ansættelsesforhold m.v. og lov om kommuners og regioners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder og kommuners og regioners deltagelse i selskaber og om ophævelse af lov om dispachører (Lempelse af dispensationsadgang for detailsalg på helligdage, afskaffelse af maksimalpriser i huseftersynsordningen, minimumsbeskyttelse af visse personkategorier om bord på skibe, afskaffelse af indberetningspligten for kommuners og regioners deltagelse i selskaber og afskaffelse af beskikkelsesordningen for dispachører m.v.)« omfattende §§ 1-4, 6 og 8-10.

B. »Forslag til lov om ophævelse af lov om translatører og tolke og om ændring af retsplejeloven (Afskaffelse af beskikkelsesordningen for translatører og tolke og konsekvensændringer heraf i retsplejeloven)« omfattende §§ 5, 7, 9 og 10.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte forslag

Til § 9

2) I stk. 3 ændres »§§ 2, 3, 5, 7 og 8« til: »§§ 2, 3 og 8«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte forslag

Til § 9

3) Paragraffen affattes således:

Ȥ 9

Loven træder i kraft den 1. januar 2016.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Til § 10

4) Stk. 2 og 3 udgår.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

d

Ændringsforslag til det udelte lovforslag

Til § 3

Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af et flertal (V, S, RV, SF, KF og ALT):

5) Efter nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 417, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 341, stk. 2 og 3« til: »§ 341, stk. 2«.«

[Konsekvensrettelse]

Bemærkninger

Til nr. 1

Lovforslaget foreslåes delt, hvorefter forslaget om ophævelse af beskikkelsesordningen for translatører og tolke udskilles i lovforslag B, mens de resterende dele af lovforslaget placeres i lovforslag A.

Til nr. 2

Bestemmelsen om ikrafttræden er ændret som en konsekvens af ændringforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Til nr. 3

Bestemmelsen om ikrafttræden er ændret som en konsekvens af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Til nr. 4

Bestemmelsen om lovens territoriale gyldighedsområde er ændret som en konsekvens af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Til nr. 5

Ændringsforslaget er alene en konsekvensrettelse som følge af den i lovforslagets § 3, nr. 1, foreslåede ophævelse af sølovens § 341, stk. 3.

Trine Bramsen (S) Julie Skovsby (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S) fmd. Thomas Jensen (S) Ole Sohn (S) Ida Auken (RV) Nadeem Farooq (RV) Jeppe Mikkelsen (RV) Steen Gade (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Uffe Elbæk (ALT) Kim Andersen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Kim Andersen (V)

# 0

Ja, formand, det er en lang titel, der er på det lovforslag. I Venstre er vi jo optagede af at skabe de bedst mulige rammevilkår for virksomhederne. Vi er som andre partier herinde stærkt optagede af at sikre dansk erhvervsliv den bedst mulige konkurrenceevne, sådan at vi kan sikre, at vi har maksimal værditilvækst her i landet og de bedste forudsætninger for at skabe og fastholde jobs her i Danmark. Vi har med det sigte gennem årene indgået en række aftaler med den nuværende regering, og sidste forsommer – forsommeren 2014 – indgik vi også en aftale, nemlig den såkaldte vækstpakke fra juni, som Venstre er med i, og sådan en pakke, sådan en aftale, giver jo nogle efterfølgende arbejdsopgaver for de involverede ministerier og de deltagende aftalepartier.

Med det her dagsordenspunkt er vi så nået til at skulle forholde os lovgivningsmæssigt til punkt 52 i vækstpakken fra juni 2014. Når man laver en sådan aftale, som jo – det siger nummeret på denne del – har rigtig mange elementer i sig, så siger det jo faktisk også sig selv, at der er noget, der er vigtigere end andet, at der er noget, der fylder mere end andet. Lovforslaget her, L 153, involverer rigtig mange love, og det vil sige, at der skal ske ændringer i rigtig megen lovgivning. Det behøver ikke at betyde, at det for konkurrenceevnen og jobskabelsen har den samme betydning, men vi er jo i en situation, hvor vi skal tage det hele med og erkende det gamle ord om, at mange bække små rinder en stor å. Derfor har L 153 naturligvis også sin plads i sammenhængen.

Lovforslaget tager først og fremmest sigte på at gennemføre tre elementer fra vækstpakkeaftalen fra juni i fjor. Det drejer sig om afskaffelse af beskikkelsesordningen for dispachører, afskaffelse af beskikkelsesordningen for translatører og tolke og afskaffelse af maksimalprisreguleringen i forbindelse med udarbejdelse af tilstands- og elinstallationsrapporter i huseftersynsordningen. Samtidig foreslås det, at lukkeloven bliver ændret, så det fremover bliver muligt at få dispensation til detailsalg på helligdage og ved mindre lokale arrangementer udeomkring i landet. Derudover foreslås det at ændre bestemmelserne i søfarendes ansættelsesforhold, således at de store dele af ILO-konventionen om søfarendes arbejdsforhold, der ikke i forvejen er med i dansk lov, nu kan blive det. Sidst, men ikke mindst, så foreslås det at afskaffe den årlige kommuneredegørelse om erhvervsaktivitet.

Jeg vil allerførst gerne sige, at vi i Venstre naturligvis som andre partier har haft mange samtaler og henvendelser fra diverse tolke og diverse organisationer, som har med translatører og tolke at gøre. Der har været kritik, og der har været modstand mod intentionen i lovforslaget om at afskaffe beskikkelsesordningen. Vi har bragt det frem for ministeren, og vi har drøftet den fremførte kritik. Vi har også haft møde i kredsen af aftalepartier, og vi skal naturligvis lytte, og vi skal handle fremadrettet og langsigtet. Jeg er derfor også glad for, at ministeren i det lys har taget på sig at tage initiativ til at udbrede og kvalificere den internationale kvalitetsstandard, der er på dette her område. Det vil altså sige, at translatører og oversættere frem over i stedet for at være beskikkede vil kunne benytte den europæiske kvalitetsstandard, EN15038, som er gængs internationalt, og som stiller en række specifikke krav op, som man skal opfylde for at kunne få denne standardisering, som Dansk Standard også er gået ind i arbejdet med at få det udbredt til disse aktører.

Jeg tror, at det vil være en fordel for en del af tolkene og translatørerne. Det vil være en nutidig blåstempling. Det vil være en certificering, som ikke bare er et dansk fænomen, men som kan bruges også i en udenlandsk sammenhæng og i et internationalt perspektiv. Og det vil være fornuftigt. Det vil kunne være med til at sikre de danske tolke og translatører en international standard og signalere kvalitet og signalere, at man lever op til en nutidig målings- og godkendelsesproces. Den tilsvarende kvalitetssikring ligger ikke i den nuværende ordning for translatører og tolke. Vi har samtidig også sagt til ministeren, at vi støtter den imødekommenhed, og skulle der undervejs i udvalgsarbejdet være andre ting, som ministeren måtte finde på at være imødekommende over for, er vi bestemt lydhøre over for det.

De andre ting omkring søfarende og omkring huseftersynsordning og liberalisering af lukkeloven er sund fornuft, og det kan vi støtte fra Venstres side. Og jeg skal så hilse fra den konservative ordfører, som ikke kan være til stede, og sige, at De Konservative er enige i de synspunkter, jeg her har gjort gældende, og derfor også vil være positive i udvalgsbehandlingen af L 153. Tak.

Karin Gaardsted (S)

# 1

Tak for det. Socialdemokraternes erhvervsordfører har desværre ikke mulighed for at være her i dag, så det er mig, der læser ordførertalen op.

Lovforslaget har til formål at gennemføre elementer fra sommerens aftale om en vækstpakke. Formålet med at afskaffe beskikkelsesordningerne for dispachører og for translatører og tolke er at fjerne de barrierer, der er for sund konkurrence, så konkurrencen kan komme forbrugerne og virksomhederne til gode. Beskikkelsesordningerne er sådanne barrierer. Nu åbner vi op for en mere fri adgang for nye aktører, så konkurrencen øges.

Det bemærkes i den forbindelse, at Erhvervs- og Vækstministeriet har lyttet til den debat, som der ganske rigtig har været om afskaffelsen. Ministeriet vil tage initiativ til at udbrede og kvalificere den europæiske kvalitetsstandard på oversættelsesområdet, så den i højere grad kan blive anvendt til at sikre kvalitet i oversættelsesydelser. Og for god ordens skyld vil jeg ikke undlade at understrege, at kvaliteten i oversættelser ikke ligger i selve beskikkelsen, men i den relevante uddannelse og erfaring.

Et andet punkt er ændringen af lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom m.v. Der sikrer vi, at der ikke længere vil være fastsat en øvre grænse for vederlaget for udarbejdelse af tilstands- og elinstallationsrapporter som led i huseftersynsordningen. Formålet med afskaffelsen er at sikre forbrugerne lavere priser. Maksimalprisen har faktisk været normdannende på en sådan måde, at forbrugerne i nogle tilfælde betaler overpris for tilstandsrapporter. Det forventes, at udbyderne af tilstandsrapporter vil konkurrere på prisen, så vi sikrer med denne afskaffelse, at der kommer lavere priser til forbrugerne.

Så er der også en del med ændring af lukkeloven. Med ændringen af lov om detailsalg fra butikker m.v. sker der en lempelse af den nugældende dispensationsbestemmelse, således at der kan gives tilladelse til detailsalg også ved mindre lokale arrangementer. Formålet er at sikre øget økonomisk aktivitet også i mindre samfund i forbindelse med festivaler, byfester og andre arrangementer, der foregår på søn- og helligdage. Ved sådanne arrangementer vil turister og gæster blive mødt med lukkede butiksdøre, hvis vi ikke gennemfører denne lempelse.

Så har vi en ændring af bestemmelsen om søfarendes ansættelsesforhold. Offshoreaktiviteten er jo i kraftig vækst, og nye typer af ansættelse ser også dagens lys. Her skal dansk lovgivning følge med udviklingen og sikre gode forhold for lønmodtagere og gode konkurrencevilkår for rederierne. Med ændringen af lov om søfarendes ansættelsesforhold gennemføres store dele af ILO's konvention om søfarendes arbejdsforhold, der ikke i forvejen er en del af dansk lovgivning.

Ændringen af loven og opfølgningen i bekendtgørelse vil indebære, at visse personkategorier, der udfører opgaver om bord på skibe uden at være søfarende, tillægges rettigheder efter lov om søfarendes ansættelsesforhold. Kun dele af loven vil gælde for personer, som ikke har en arbejdsfunktion, der vedrører den egentlige skibsdrift, og som i kraft af deres ansættelsesforhold på land allerede er beskyttet på et tilsvarende niveau.

Afsluttende kan jeg kort og klart sige, at Socialdemokraterne støtter lovforslaget.

Hans Kristian Skibby (DF)

# 2

Ordførerne fra Socialdemokraterne og Venstre har jo fortalt om, at det her er et lovforslag, som er kommet til i forbindelse med en fælles vækstaftale, som blev indgået imellem de fleste af Folketingets partier tilbage i juni måned 2014, og det er også et lovforslag, som Dansk Folkeparti samlet set er med i, og vi støtter naturligvis også de forskellige delelementer, som der er i det. Men at man støtter et lovforslag, er jo ikke ensbetydende med, at man synes, at alt det, der er i lovforslaget, er rigtig godt.

For det er jo rigtigt, som der har været sagt, at der har været en stor diskussion om specielt den del af lovforslaget, som omhandler ophævelsen af lov om translatører og tolke og også ophævelsen af lov om dispachører, og begge dele medfører jo, synes jeg, at der kan stilles nogle konkrete, faktuelle spørgsmål, som jeg også synes vi skal forholde os til i forbindelse med både anden- og tredjebehandlingen her i Folketinget og selvfølgelig også i forbindelse med udvalgsarbejdet. For der er jo nogle af de her delelementer, som virker lidt underlige, kan man sige, og jeg synes jo også, at man, hvis man kigger på de forskellige høringssvar, der er kommet, så må sige, at netop den her del af loven er så speciel, set i forhold til, at alle parter sådan set synes, at det, vi her er ved at gennemføre, er en dårlig idé.

Men jeg anerkender jo, at en aftale er en aftale, og at vi selvfølgelig også skal stå last og brast i forhold til de aftaler, der er indgået for et halvt år siden her i Folketinget. Men jeg synes også, at vi som politiske partier skal tage kritikken til os, og at vi også skal sørge for, at man i forbindelse med den proces, der nu måtte komme, også vil sikre, at man holder øje med, hvordan det så vil komme til at gå, bl.a. med den her europæiske kvalitetsstandard, som vi jo så prøver at synliggøre endnu bedre, set i forhold til at de forskellige aktører inden for området skal have mulighed for at bruge den som en form for kvalitetsstempel og også som en form for markedsføring af deres produkter.

Men det er jo grundlæggende et problem, synes jeg, at både arbejdsgiversiden og også dem, som sidder på den anden side af bordet, sådan set alle sammen er enige om, at den her del af lovforslaget er til ugunst for dansk konkurrenceevne.

Så sent som i går aftes fik vi jo i hvert fald som ordførere på forslaget også nogle kommentarer, bl.a. fra Dansk Industri, som også udtrykker stor betænkelighed ved det set i forhold til deres medlemmer. Så jeg synes, vi skal tage kritikken til os, og jeg synes også, vi skal prøve at tage den med ind i det udvalgsarbejde, som der nu trods alt må komme frem til og med tredjebehandlingen.

Lovforslaget indeholder også andre delelementer, som jeg synes er rigtig fornuftige, bl.a. det om lov om detailsalg fra butikker, hvor vi nu får mulighed for at lave en mere smidig dispensationsmodel, således at man på specielle, udvalgte dage kan have åbent i de her butikker, uden at man skal til at køre det helt store bureaukrati i stilling. Jeg husker stadig væk dengang, hvor vi havde Giro d'Italia, der åbnede fra Herning, hvor den daværende erhvervsminister, hr. Ole Sohn, måtte ringe rundt til alle erhvervsordførerne for at spørge, om det var i orden, at de holdt åbent i skobutikkerne i Herning. Og det var det selvfølgelig – jeg havde ikke nogen problemer med det. Men med det her lovforslag får vi i hvert fald en mulighed for, at det i de her konkrete tilfælde bliver noget nemmere at holde de her butikker i detailhandelen åben, også på de her helligdage.

Så er der forslaget om lov om forbrugerbeskyttelse ved erhvervelse af fast ejendom. Det er heller ikke en af de dele af den samlede vækstaftale, som er groet i Dansk Folkepartis have, skulle jeg hilse og sige, altså det her med afskaffelse af maksimalpriser i huseftersynsordningen. Vi mener faktisk, at der med en fjernelse af den her maksimalpris er en større risiko for, at priserne vil blive højere, end de er i dag. Jeg ved udmærket, at der er den fri markedskonkurrence, og at der er flere forskellige ingeniørfirmaer, som gerne vil lave de her huseftersyn, men det ændrer ikke ved, at der, når man fjerner en maksimalpris, så også er en risiko for, at priserne vil blive højere end den nugældende maksimalpris. Men det er en del af vækstaftalen, og vi er selvfølgelig også med på præmissen om, at når vi får nogle ting igennem i en fælles vækstaftale, så skal vi også støtte op om de samlede initiativer, som også er kommet fra andre partier her i Folketinget.

Så er der forslaget om kommuner og regioners udførelse af opgaver for andre myndigheder og med hensyn til ophævelse af en række indberetningsforpligtelser i forbindelse med kommuner og regioner og deres deltagelse i forskellige selskabsdannelser, og der synes vi i Dansk Folkeparti, det er sund fornuft, at man får afbureaukratiseret på det her område.

Så samlet set er det et lovforslag, vi er forligspartnere på, og vi hilser det samlede lovforslag velkommen. Men vi synes også, man fortsat skal have det kritiske lys rettet mod den fremtid, som man får på translatørområdet, og se på, om det er den rigtige model. Og der håber jeg selvfølgelig på de andre partiers deltagelse i, at vi holder fokus på den del af kritikken, der har været. Tak.

Ida Auken (RV)

# 3

Tak. I dag udmønter forskellige tiltag i lidt forskellige retninger, men som også er en del af en samlet vækstpakke, og så dertil et par andre ting, så det er noget af en samlelov, vi står med i dag.

Bl.a. afskaffer vi beskikkelsesesordningen for translatører og for dispachører, som jeg har forstået vi har tre af i Danmark. Det er måske lige lovlig meget at have et lovreguleret erhverv, som der er tre mennesker i Danmark, der har. Så fjerner vi maksimalpriserne for elinstallations- af tilstandsrapporter, og det kan selvfølgelig godt lyde, som om man får meget højere priser, men tanken er faktisk, at det skal give lavere priser, for når der er en maksimalpris, er det meget til den, man kommer til at tage derude. Så i stedet for at det har været en maksimalpris, er det næsten gået hen og blevet sådan lidt en mindstepris, og det er jo ikke så smart. Så derfor mener vi, at det vil give billigere priser, at man fjerner de her maksimalpriser for elinstallations- og tilstandsrapporter.

Det er alt sammen en del af vækstpakken, som vi har lavet med Venstre, Konservative, Dansk Folkeparti og SF.

Derudover ændrer vi lukkeloven og udvider muligheden for at holde åbent på helligdage i forbindelse mindre, lokale arrangementer; der er allerede i dag en lille dispensationsmulighed, men den har været svær at få. Vi synes sådan set, at det giver meget god mening, at har man et arrangement ude i sit lokalområde, er der også mulighed for, at butikkerne kan holde åbent en sjælden gang imellem.

Så Radikale Venstre kan støtte lovforslaget.

Steen Gade (SF)

# 4

Tak. Til dem, der måtte følge med her, vil jeg sige, at jeg ikke tror, jeg skal repetere, hvad det indeholder, men egentlig kun sige, at grundlæggende handler det her om noget regelforenkling, og så render vi jo altid ind i det problem, som regelforenklinger giver, at det kan opleves lidt, som om vi klipper en tå og hugger en hæl forskellige steder, og det er vel også det, man rundtomkring og specielt på translatørområdet oplever at være blevet udsat for.

Vi støtter de her regelforenklingsting, men jeg vil da godt sige til den diskussion, der har været, at det da har gjort indtryk, at så mange og så forskelligartede interesser har sagt, at det egentlig ikke var så god en idé at ophæve ordningen. Det er også derfor, at SF ligesom andre partier har været optaget af, om vi så kunne sikre kvalitetsniveau og ensartethed samtidig med mere konkurrence, og kunne vi lave de tre ting samtidig, ville vi kunne frem til noget, som enten ville være lige så godt eller måske bedre. Jeg tror, at man må se i øjnene, at den ordning, vi har haft, formelt sådan set ikke har været en kvalitetsordning, men nok er blevet oplevet sådan og som en kultur.

Det er jo derfor, at min opfordring ligesom Venstres ordførers opfordring til ministeren går på, at vi altså opfatter arbejdet med at få lavet den her kvalitetsstandard som vældig vigtigt, så vi får den gennemført og ført videre, sådan at vi får en større sikkerhed, end vi har i dag, omkring f.eks. uddannelsesniveau. Vi kan rent faktisk, hvis vi her får gennemført noget fornuftigt, få større sikkerhed for dem, der bruger translatører, og dermed også en god beskyttelse for dem, der arbejder som translatør.

Frank Aaen (EL)

# 5

Jeg skal ikke bruge så lang tid på det. Det her er jo en del af aftalen om vækstplanen, hvor jeg tror der var 111 elementer, hvis ikke jeg husker helt galt – i hvert fald over 100 – og hvor Enhedslisten deltog i forhandlinger om ganske mange af dem og også endte med at støtte en pæn portion. Jeg vil bare sige til hr. Kim Andersen, at vi var med i en stor del af det, vi støttede de ting, vi syntes var fornuftige, men så var der den her del, som vi behandler i dag, som vi ikke syntes var fornuftig og derfor gik imod og derfor også vil gå imod det i dag og ved den endelige afstemning.

Det bliver selvfølgelig nok vedtaget, for det er jo støttet af et flertal bestående af Socialdemokratiet, Radikale, Venstre, Dansk Folkeparti, SF, Konservative. Det var Enhedslisten, der gik imod, og det gør vi så også i dag, og jeg forstår, at Liberal Alliance også var imod det her med translatørerne. Og det er selvfølgelig det, der fylder mest i vores argumentation, altså at vi er imod, at man afskaffer den autorisation, der ligger i at give folk en beskyttet titel, der hedder translatør. Jeg kan forstå på debatten, på det, der har været sagt, og på nogle af svarene på spørgsmålene, at man måske ikke synes, at kvalitetsgodkendelsen af translatøruddannelsen er god nok. Så synes jeg bare, man skulle forbedre den. Det er i hvert fald ikke en god idé at afskaffe autorisationen, hvad angår translatører, og gøre det til en fri titel, hvor alle kan kalde sig translatører. Det synes jeg i virkeligheden er en rigtig dårlig måde at tackle det her på. Hvis det er sådan, at man vil have en anden kvalitetssikring, må det jo også være en certificering af en art, for det er jo det, vi har brug for, altså at vi har en certificering, hvor vi kan være sikker på, at den oversættelse, der leveres, er o.k. Jeg synes, at den problemstilling er ubesvaret, og jeg mener stadig væk, at den er vigtig.

Det er så også det, der viser sig, for jeg kan slet ikke huske, jeg nogen sinde har set et forslag i Folketinget med så bred politisk opbakning fra Socialdemokratiet og over SF, men som møder så stor modstand fra dem, der arbejder inden for området, og fra dem, der har brug for det arbejde, der bliver lavet inden for området. Det er altså alle parter i det her, der siger, at det er en rigtig dårlig idé at afskaffe translatørordningen. Det er Dansk Industri, det er Rederiforeningen, det er Danske Advokater. Jeg mener, det er ikke nogen af vores sædvanlige venner, vil jeg sige, som vi står her og er venner med i den her sag.

Dansk Erhverv har det lidt lunkent, ja, det er en god idé, men når det så kommer til stykket, er de, så vidt jeg kan se, også imod, at man ikke har en eller anden form for klar certificering på området. Jeg skal ikke gøre mig klog på det, men bare sige, at der jo ikke er nogen, der støtter det her forslag på nær de partier, der har aftalt det. Der er jo ikke nogen ellers, der støtter det, og det synes jeg da alligevel man burde tænke en del over.

Vi vil i hvert fald lave et ændringsforslag, så man får lov til at stemme om det og ikke bare gennemfører den del af forslaget her i salen.

Der er også et par andre elementer, jeg lige kort vil nævne vi er imod, og det er bl.a. den yderligere lempelse af lukkeloven. Jeg må sige, at dagen efter jeg blev valgt til Folketinget, blev jeg ringet op af Ekstra Bladet, der spurgte, hvad jeg syntes om lukkeloven. Det var en september morgen, hvor jeg havde været lidt sent ude, fordi vi havde fejret, vi var kommet i Folketinget. Jeg husker det ret klart. Jeg anede ikke rigtig, hvad jeg skulle sige, men padlede mig igennem, og vi var imod lempelse af lukkeloven. Det har vi været alle de andre gange, lukkeloven er blevet behandlet her i Folketinget, fordi vi synes, det er skidt for de ansatte, at de ikke har nogenlunde rimelige løn- og arbejdsvilkår – eller arbejdsvilkår, i det her tilfælde.

Jeg troede faktisk ikke, man kunne lempe lukkeloven mere, men det er altså lykkedes at finde en lille ting ekstra at lempe. Det er HK Handel så imod, og det støtter vi dem fuldstændig i. Jeg har også set, at biskoppen over Viborg Stift er imod, og det er igen en ven, vi normalt ikke tæller blandt vore venner. Men vi ved godt, at der er vi i mindretal i forhold til de fleste af dem, der har givet høringssvar.

Og så til det med maksimalprisen for tilstandsrapporter vil jeg sige, at vi altså også tror, det er en dårlig idé. I det hele taget er det noget skidt. Når man siger, at folk skal have sådan en sag, en rapport, og så tro på, at konkurrencen sikrer, at man får den til en lav pris, viser al erfaring, at det ikke går ret godt. Så jeg vil også stemme imod den del af forslaget.

Så vi stemmer imod alle elementerne og hele lovforslaget.

Joachim B. Olsen (LA)

# 6

Tusind tak. Så kom dagen, hvor Enhedslisten blev allieret med Mærsk og folkekirken. Hvem skulle have troet det? Jeg synes, at hr. Frank Aaen sagde, at vi var imod det her lovforslag. Det er vi ikke, vi støtter det her lovforslag, som bl.a. indeholder en yderligere liberalisering af lukkeloven. Nu synes vi så, at man lige så godt kunne afskaffe det, der er tilbage af den, helt, men det tager man så et lillebitte skridt imod her, og det kan vi godt støtte.

Lovforslaget afskaffer også maksimalprisreguleringen i forbindelse med udarbejdelse af tilstandsrapporter og elinstallationsrapporter. Priskontrol er efter vores opfattelse altid en dårlig idé, som giver mindre konkurrence, og som andre ordførere også har påpeget, betyder det ofte, at markedsaktørerne lægger deres priser lige omkring maksimalprisen.

Lovforslaget afskaffer også beskikkelsesordningen og autorisationsordningen for dispachører og translatører. Det kan vi også godt støtte. Autorisationsordninger er ofte med til at begrænse adgangen til et marked, så der skal være nogle meget, meget tungtvejende årsager til, at man har sådanne ordninger. Og at afskaffe dem ligger også i forlængelse af de anbefalinger, som Produktivitetskommissionen er kommet med, og vi synes, det er vigtigt, at så mange af de forslag, som Produktivitetskommissionen kom med, bliver gennemført.

På mange områder går det jo godt i Danmark, men vi har en udfordring, der handler om produktivitet og dermed velstand, og det er en udfordring, vi synes er meget vigtig Folketinget tager på sig. Det er måske ikke lige afskaffelsen af de her ordninger, der sådan booster produktiviteten i Danmark helt vildt, men det er et lille skridt i den rigtige retning.

Som sagt kan vi godt støtte det her lovforslag.

Brian Mikkelsen (KF)

# 7

Det Konservative Folkeparti var deltager i regeringens vækstaftale fra sidste sommer, som jo har betydet en lillebitte smule mere konkurrence og også har skabt grobund for, at vi trods alt kan få lidt mere vækst i det danske samfund.

Hovedelementerne i forslaget er vi enige i: både at man får afskaffet maksimalprisreguleringen i forbindelse med udarbejdelse af elinstallationsrapporter, og også, og der synes jeg at ministeren viser stor fleksibilitet og imødekommenhed, at man får lidt mere fleksibilitet i forbindelse med lukkeloven; altså at man, hvis en provinsby, en købstad har en speciel begivenhed, så får mulighed for at holde åbent; at de forretningsdrivende, hvis der kommer en masse mennesker til købstad x, har mulighed for at åbne deres butikker både for at sælge noget, men også for gøre at gøre opmærksom på, at det altså er en god by at handle i. Så det synes vi godt vi vil komplimentere ministeren for at have med i forslaget her.

Så er der det, som alle jo har haft som omdrejningspunkt, nemlig hele diskussionen om translatørerne. Først og fremmest står vi selvfølgelig ved den aftale, der er indgået med regeringen, men man kan jo altid blive klogere. Igen, vi stemmer for forslaget, står ved forslaget; men ud fra den tilkendegivelse, der har været, ud fra den dialog, der har været, og ud fra den måde, det er blevet rullet op på, hvilke konsekvenser det vil få for hele translatørbranchen – altså at det ikke bliver nemmere, men mere besværligt, at det ikke bliver billigere, men dyrere – så synes vi, at vi sammen igen skal overveje at se på, om det er den rigtige måde, vi har liberaliseret det her område på. Det kan gøres smartere, det kan gøres bedre – det er der slet ikke nogen som helst tvivl om.

Det kan godt være, at det er et levn fra en svunden tid, at man så at sige har en autorisation som translatør, som gør, at der ikke er en fair og fri konkurrence. Det vil vi meget gerne have. Men hvis det bliver for besværligt for virksomhederne at bruge translatørerne, hvis det bliver meget dyrere og mere besværligt, så har vi jo ikke vundet noget ved det. Altså, meningen med det skulle jo være, at det på bundlinjen skulle være nemmere, mere ukompliceret og billigere at få en translatør ind over en autoriseret oversættelse.

Jeg er generelt imod, at nogle bestemte faggrupper har monopol på nogle bestemte typer opgaver. I de her tilfælde synes jeg bare, at alle de argumenter, vi har hørt fra så godt som alle uden undtagelse, som er i berøring med det her, viser, at det bliver mere kompliceret og dyrere og administrativt mere besværligt. Så kan det jo være, at vi politisk ikke har indgået den her helt rigtige aftale; så kan det jo være, at vi ikke har været klogere end de mennesker, som sidder derude og arbejder med det til daglig.

Min bemærkning heroppefra vil være – jeg vil igen understrege, at vi selvfølgelig står ved den aftale, der er, og vi står også med rank ryg ved den aftale, der blev lavet i juni sidste år – at vi i hvert fald godt vil være med til at overveje, om man skal se på lige netop den del omkring translatørerne en gang til for at se, om vi nu har gjort det helt rigtigt.

Erhvervs- og vækstministeren (Henrik S)

# 8

Jeg vil starte med at takke for modtagelsen af lovforslaget og den store og brede opbakning til at gennemføre en del af den vækstpakke, som et bredt flertal i Folketinget fik vedtaget sidste år.

Det er jo sådan, når man skal sætte gang i produktiviteten og øge konkurrencen på hjemmemarkedet og andre steder, at jeg hører, at næsten alle partier – minus Enhedslisten; jeg skal nok være fair – ellers går ind for fri konkurrence og mener, at det er den rigtige vej til også at få øget produktivitet. Men der er også en tendens til, at hver eneste gang vi så kommer i nærheden af det her med fri konkurrence, er det lige på det område, hvor vi skal ind og kigge på det – om alt lige fra elinstallatører til et eller andet andet – ikke så velegnet, men i princippet er det ellers rigtig godt. Og det er ved at blive en vane. Uanset hvilket forslag vi prøver at drive igennem, er det sådan set rigtig godt med konkurrence – på nær lige her. Og det er også den modtagelse, vi har fået i forbindelse med den del, der især handler om translatører.

Jeg satte mig ellers ned med åbent sind og kiggede på, om der var noget om sagen, eller om der ikke var noget om sagen, da man nu begyndte at diskutere det her. Men når vi går ind i materien af det, er det faktisk sådan, at man kan få en sådan titel, ved at man har en bestemt uddannelse og indsender sin straffeattest og en kopi af sit sygesikringsbevis, og så er der egentlig ikke nogen, der derefter tjekker, hvordan man bruger den titel. Men man sørger så for, at der er andre, der ikke kommer ind på markedet. Og det kan man da ikke mene er en kvalitetssikring af tolke- og translatørvirksomheden. Det mener jeg simpelt hen ikke at man med rimelighed kan hævde. Men man kan mene, at det er en teknisk forhindring for, at der kommer andre aktører ind på markedet, og det er derfor, vi står fast på at afskaffe det.

Så har der været en bekymring – og jeg synes den er fair – om, om vi nu er sikre på, at det kommer til at foregå på en kvalitetsmæssigt ordentlig måde. Og der har vi været lydhøre, også over for alle de svar, der har været givet, og også over for Folketingets partier, som vi har drøftet sagen med. Vi har jo så fundet en konstruktiv vej til at finde ud af at bruge den standard, der findes i forvejen, som netop sikrer kvalitet, så vi på den måde sørger for at dække os ind i forhold til de bekymringer, der har været. Og det vil jeg gerne takke Folketingets partier for at man konstruktivt har medvirket til. Så tak for den brede opbakning i den forbindelse.

Jeg skal ikke nævne alle de elementer, der er i lovforslaget – det er jo bredt og samlende – men kun én ting som et eksempel på, hvor godt og fornuftigt det er at kunne samarbejde i Folketinget. Jeg fik på et tidspunkt en henvendelse fra den konservative ordfører, hr. Brian Mikkelsen, om et konkret eksempel, hvor der var en by, der ønskede at afholde et arrangement, men hvor man så rendte ind i, at lukkeloven havde forbudt åbning lige præcis på nogle helligdage. Via et godt og konstruktivt samarbejde er vi nu kommet så langt, at vi nu fremsætter lovforslag om det og ændrer det. Og det synes jeg er en fornuftig og god måde at arbejde på.

At det så også giver anledning til – og det glæder mig da – at Enhedslisten endnu en gang kan få lov til at stemme imod lukkeloven, er jo altid noget. Og der er mere tilbage, så hvem ved – det kan være, at Enhedslisten får lejlighed til også fremover endnu en gang at stemme imod og være imod lukkeloven, og det giver jo så uanede muligheder, forstår jeg, for at nye alliancer dannes med alt fra biskopper til dansk erhvervsliv. Så det er jo bare at gribe chancen nu, hvor vi skaber anledningen til det.

Erhvervs- og vækstministeren (Henrik S)

# 9

Jeg vil nu mene, at jeg har hørt meget grundigt efter, hvad der er blevet sagt her fra talerstolen, og at den bekymring, der har været afspejlet i høringssvarene, og som også har afspejlet sig i forhold til forligskredsen, om at sikre kvaliteten, har været omdrejningspunktet for den kritik, der har været. Og det var det, som jeg prøvede at adressere i mit indlæg, nemlig at sige, at det har vi jo så sikret ved også i fællesskab at tage det skridt at sikre kvaliteten. Det er jo også, synes jeg, en god og konstruktiv måde at arbejde på.

Så på den måde mener jeg, at man er dækket ind på det område, men jeg er jo helt sikker på og glad for, at så stort og bredt et flertal i Folketinget bakker op omkring det. Det virker, som om ministeren er mere rank og rygfast i forhold til at gå ind for konkurrence og andet. Det har jeg ikke noget imod. Jeg går da gerne forrest, også i den her sag.

Erhvervs- og vækstministeren (Henrik S)

# 10

Jeg tror, vi har skrevet i bemærkningerne, hvad vi arbejder videre med, så det kommer vi ikke med ændringsforslag til. Men vi er jo i en konstruktiv dialog, også i forligskredsen. Det har et fælles mål, og det er at sikre, at der selvfølgelig er en høj standard. Men vi har også et fælles mål om at sikre ordentlig konkurrence. Vi har jo været i dialog med folk, som i dag er velfungerende tolke og translatører, men bare ikke kan få titlen. Og det er da utrolig ærgerligt, at man sidder og har sådan en blokering, men vi kan nu få nogle flere ind på markedet, sådan at vi kan få øget konkurrence. Det er rigtig godt for virksomhederne, og det er også rigtig godt for de folk, der skal beskæftiges, så der måske også kunne blive endnu flere beskæftiget derude. Så alt i alt synes jeg kun, at der er noget positivt at sige om det her forslag.

Der er endnu ingen debatindlæg...