Tak for det. Da Venstres ordfører ikke har mulighed for at være til stede, skal jeg hermed oplæse ordførertalen:

Sammen med De Konservative, regionerne og kommunerne fremlagde Venstre sidste år en fælles offentlig digitaliseringsstrategi, en strategi, hvor vi byggede videre på tidligere initiativer om at sætte nye mål for fremtidens digitale Velfærdsdanmark. L 159 om overgang til obligatorisk selvbetjening på en række områder er en udmøntning af en del af denne strategi. Danskerne er i høj grad parate til digital kommunikation. Tal fra sidste år viser, at 77 pct. af borgere mellem 16 og 74 år dagligt er på internettet, og seks ud af ti borgere har allerede anvendt offentlige digitale selvbetjeningsløsninger. Borgerne er med andre ord allerede godt på vej til at blive digitale, og med digitaliseringsstrategien fra 2011 sætter vi barren et niveau højere op. Alle, der kan, skal anvende de digitale muligheder for selvbetjening, når de kontakter stat, kommuner og regioner. Gevinsten er til at tage at føle på for alle parter. Borgerne slipper for at udfylde papirer og er sikre på, at deres henvendelse når frem. Samtidig giver digital selvbetjening dem mulighed for at gå på rådhuset, når de vil, og hvor de vil, for i modsætning til den fysiske skranke hos borgerservice, har den digitale udgave altid åbent. Det giver maksimal fleksibilitet i en ofte travl hverdag.

For samfundets vedkommende er der store summer at spare. Det koster 100 kr. at behandling en blanket på papir; har borgeren i stedet udfyldt en elektronisk en af slagsen, er prisen nede på cirka 5 kr. Den demografiske udvikling vil fremover lægge et stort pres på vores velfærdssamfund, og Venstre ønsker, at vi også om både 10 og 20 år har et velfærdssamfund. Derfor er det offentlige nødt til at tænke og handle smartere, og her har digital selvbetjening et godt potentiale.

Med nærværende lovforslag lægges der op til at indføre, at det bliver obligatorisk for de borgere, der kan, at benytte de digitale selvbetjeningsløsninger i en række sammenhænge. Det gælder, når borgeren skal anmelde flytning, ansøge om plads i dagtilbud, indskrive et barn i folkeskole, indskrive et barn i SFO samt ved ansøgning om sundhedskort og om det blå EU-sygesikringskort. Samtidig skal lovforslaget være med til at sikre, at der tages hånd om de borgere, der af den ene eller den anden grund ikke anvender digital selvbetjening. Her er det kommunernes ansvar at hjælpe borgerne og give dem den nødvendige vejledning og at anvise en anden løsning til dem, der ikke kan anvende digital selvbetjening. Rigtig mange danskere er fuldt ud parate til at bruge den digitale indgang, når de f.eks. skal anmelde flytning eller skrive børn op til daginstitutionspladser. Men der er stadig væk mange, der har det svært med it, og som behøver hjælp, og samtidig er der grupper, der er udfordret på grund af et handicap eller deres sociale situation. En række høringssvar lægger vægt på, at netop disse grupper kan komme i klemme som følge af de nye initiativer, og det er afgørende, at vi ikke taber disse grupper i den digitale udvikling, men at vi får alle med. Derfor er det vigtigt, at vi er lydhøre over for indvendingerne og sikrer en digital fremtid, der tilgodeser alle borgere.

Venstre vil gerne komplimentere regeringen for at have tilsluttet sig den digitaliseringsstrategi, vi udarbejdede sidste år. Det er den rigtige vej at gå, og derfor kan Venstre naturligvis støtte forslaget. Tak.

Det her lovforslag er jo en del af den digitaliseringsbølge, som ruller hen over landet de næste mange år, og om det her forslag kan man vel sige, at det er første bølge, hvor det bliver obligatorisk at bruge nogle digitale selvbetjeningsløsninger i en række sammenhænge. Det er bl.a., når man skal anmelde en flytning, ansøge om plads i dagtilbud, indskrive barn i folkeskolen eller i SFO, samt når man skal søge om at få et sygesikringskort eller sundhedskort, som det hedder i dag.

Der vil jeg sige, at den grundlæggende holdning, vi har i Dansk Folkeparti, er, at det er vigtigt, at vi altid får alle med, at vi ikke bare digitalisere for digitaliseringens skyld, men også sørger for, at de borgere, som måske ikke er så it-parate, også får mulighed for at komme i kontakt med det offentlige. Der vil jeg sige, at jeg faktisk er blevet positivt overrasket, da jeg læste det her lovforslag, for jeg synes faktisk, at man har lavet et rimelig afbalanceret lovforslag, hvor man sørger for, at der også er nogle gode muligheder, hvis man ikke lige har de it-kundskaber eller har et andet problem, som gør, at man ikke lige kan bruge det.

Lovforslaget er jo på baggrund af den digitaliseringsstrategi, som siger, at alle i 2015 skal kommunikere med det offentlige digitalt, lave ansøgninger osv. Men jeg er rigtig glad for, at man også kan se i lovforslaget, at man regner med, at det bliver omkring 80 pct. af kommunikationen, der kommer til at blive digital, hvilket vil sige, at man jo accepterer, at der er en stor del af kommunikationen, der stadig væk er nødt til at foregå på andre måder, netop fordi vi har en række borgere, som stadig væk skal have muligheden for at komme i kontakt med det offentlige.

Der synes jeg at det positivt, at man har taget den række hensyn og har skrevet godt om, at man har mulighed for at komme på borgerservice, bibliotekerne kan hjælpe osv. Vi må jo erkende, at der er en række borgere, som har de her særlige behov, og det kan jo være, fordi de mangler digitale kompetencer. Det kan være visse socialt udsatte borgere, det kan være borgere med psykiske lidelser, hjemløse osv., eller borgere, der bare har sprogvanskeligheder, eller folk, som simpelt hen bare er stærkt ordblinde. Der synes jeg at det er rigtig positivt i lovforslaget, at man kommer med nogle meget konkrete tilfælde på særlige forhold, som gør, at man er undtaget fra den her lovgivning.

Jeg vil godt nævne to af dem, for jeg synes, at det er ret væsentligt, at der er de her meget konkrete tilfælde. Et af eksemplerne kunne være en gangbesværet uden pc eller uden digitale kundskaber, der henvender sig telefonisk til kommunen for at blive undtaget fra at ansøge digitalt om et nyt sundhedskort. Et andet eksempel kunne være en 80-årig borger, der skal anmelde flytning, men som aldrig har fået stiftet bekendtskab med it og ikke ser sig i stand til at erhverve sig NemID. Jeg synes, at det er rigtig positivt, at man har lavet et lovforslag, hvor man går så meget konkret ind og nævner de undtagelser, som kan gælde.

Jeg vil også godt sige, at når diskussionen er her i dag, er det jo ikke for eller imod digitalisering. Digitaliseringen er rigtig positiv på mange områder, fordi det skaber en mere effektiv offentlig sektor, fordi det frigør nogle ressourcer, man bl.a. kan bruge på varme hænder osv., plus det giver noget valgfrihed i forhold til borgeren, hvornår man vil benytte den offentlige service og ikke bliver udelukket på grund af en åbningstid. Men man skal bare have for øje, som jeg har sagt flere gange nu, at man skal være sikker på, at det her er nogle løsninger, som alle kan være med på, for når man kommer til digitale løsninger, er det jo utrolig vigtigt, at vi har en brugervenlighed med, men også at sikkerheden er i top, så man kan være sikker på, at der er tillid til, at dataene ikke bliver videregivet til tredjepart osv. Det synes jeg i hvert fald er noget vi skal have for øje, hver gang vi gør den her slags ting.

Men i Dansk Folkeparti kan vi som udgangspunkt støtte lovforslaget.

Som tidligere ordførere har været inde på, skal vi udnytte de muligheder, som den teknologiske udvikling giver os. I regeringen er det blevet sat højt på dagsordenen at sikre en bedre, hurtigere og lettere kommunikation mellem borgere og det offentlige. Vores målsætning er, at al kommunikation imellem borgere og det offentlige skal foregå digitalt i 2015, i det omfang det er praktisk muligt.

Det fremsatte forslag og i øvrigt også det næste forslag på dagsordenen har begge som sigte at fremme den digitale kommunikation. Lovforslaget udmønter dele af den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, som den tidligere regering fremlagde i august 2011. Dette lovforslag indfører krav om, at borgere fra slutningen af 2012 i visse henseender skal anvende digitale selvbetjeningsløsninger. Det vil bl.a. gælde ved anmeldelse af flytning, indmeldelse i institutioner, ansøgning om sundhedskort osv. Det overordnede mål er at sikre en mere effektiv tilgang til opgaverne, både for borgerne og for administrationen i det offentlige. De administrative byrder vil blive mindsket, og det vil give yderligere luft til at behandle borgerne bedre. Der er et effektiviseringspotentiale på 30-45 mio. kr. årligt.

Lovforslaget og den generelle effektivisering og implementering af digitale løsninger er noget, vi kun kan bakke op i SF. Desuden er vi yderst tilfredse med, at lovforslaget indeholder bestemmelser, som sikrer, at de mennesker, der ikke har adgang til eller mulighed for at anvende det digitale selvbetjeningssystem, kan fravige kravet og benytte andre metoder. SF støtter lovforslaget.

Tak for det. Ja, i den ideelle verden kan man sige, at digital korrespondance er den hurtigste, den mest effektive osv. Nu er vi jo ikke i en ideel verden, vi har jo eksempelvis en rød regering, så det er vi ikke. Det her er alligevel et godt forslag. Nu er det udvalgte områder, som det understreges i lovforslaget, som man forsøger sig på eller gør obligatoriske. Det hilser vi med tilfredshed. Der er jo stadig væk eksempler på, at man kan sidde og printe et skema ud og så fremsende det med posten osv., og det virker virkelig mærkeligt i de her tider. Derfor vil jeg gerne spørge finansministeren, om man i det arbejde, der har ført frem til de her udvalgte områder, som nu bliver obligatoriske, har haft sigte på andre områder, eller om der ligger andre områder i pipelinen, som kunne komme med i et senere lovforslag, som det kunne udvides med, så vi kunne komme videre med en række områder i forhold til muligheden for, at borgeren kan bruge det. Virkeligheden er vel den, at vi skal hertil, at det gøres obligatorisk, inden der rigtig kommer skred i det, for der er jo mange, der viger tilbage for det her.

Vil hilser også med tilfredshed, at lovforslaget lægger op til, at man får den hjælp, der er nødvendig, og den rådgivning, der skal til, for at vi kan komme den vej nu her. Men vi ser sådan set flere muligheder og noterer med tilfredshed, at der dog er et signal om, at der ligger en offentlige besparelse her. Det er vi meget tilhængere af i vores parti, selv om vi nok kan se, at dem, der skal spare, KL og regionerne, sådan set ikke mener, at det potentiale helt er til stede. Men der må ligge en væsentlig besparelse, additiv besparelse, i fremtiden ved at nå en anden kommunikationsform med borgerne end den, der har været indtil nu. Så vi ser ikke nogen betænkeligheder ved det her lovforslag. Det vender vi tilbage til i det næste lovforslag, hvor vi bestemt ser nogle sikkerhedsmæssige spørgsmål. Men det her kan vi fuldt ud støtte.