Ja, så skal der ryddes op i Justitsministeriet, må vi sige, og det er ikke personligt ment, vil jeg sige til justitsministeren. Det er heller ikke nogle af embedsmændene, der skal ryddes op i, nej, det ligner mere et opfej fra gulvet, det her. Her tager vi 3,4,5 love, som skal ændres, og det giver meget god mening, fordi det jo er steder, hvor man vil effektivisere, og man vil prioritere osv., så det er helt fint, at man gør det. Det, man gør, er, at man f.eks. går ind og nedlægger Ministerialtidende, som sådan set ikke bruges ret meget. Proklamationer i det har ikke nogen retsvirkning, man bruger i stedet for Retsinformation, så det er helt fint, se endelig at få lukket og slukket for det, man kan ikke kalde det en papirtiger, da det jo er på skærmen at det kører, men unødvendigt er det, så helt fint med det.

Så er der ændring af deponeringsloven. Det er noget med ophævelse af krav om, at bureaukratiet i forbindelse med, at alle banker osv., som før skulle godkendes af Justitsministeriet som gyldige deponeringssteder, nu også ophører. Så helt fint med det, se også at få det klaret.

Så er der punkt 3 vedrørende persondataloven. Det drejer sig om visse overførsler til tredjelande, som ikke kræver tilladelse fra Datatilsynet. Det er også fint. Der står, at det er, såfremt de dataansvarlige yder tilstrækkelige beskyttelsesgarantier. Så væk med den papirtiger og de ressourcer. Det, jeg bare lige vil sikre mig, for det er lidt kryptisk at læse, er nogle bedre definitioner på, hvad det er for nogle firmaer, vi sådan kan regne med, men det skal jeg nok spørge ind til under udvalgsarbejdet. Det er måske også, fordi det her lidt er blevet klaret ved hurtiglæsning.

Så er der bare en ting, jeg nødt til at komme med nogle ophævelser over for. Det er gebyrforhøjelsen fra 1.000 til 2.000 kr. Jeg mener, at der bl.a. står på Finansministeriets hjemmeside om gebyrerne, at de skal være omkostningsdækkende, at stigningerne skal være omkostningsdækkende. Det er fair nok, det her. Det har ikke været reguleret i, jeg tror, næsten 25 år, men så kunne vi få det rettet ind, så de er omkostningsdækkende. Og det skulle være mærkeligt, om stigningen lige skal have det dobbelte for at blive omkostningsdækkende. Fair nok, hvis den skal have mere end det, men den skal til gengæld have, hvad den skal have, og så ikke mere.

Når vi så er i gang med det, kan jeg ikke lade være med at komme med et lille fif. Hvis det er sådan, at regeringen og Justitsministeriet mangler penge, så har jeg et sted, hvor man rigtig kan sætte ind i forhold til omkostningsdækkende udgifter. Det er i en lidt anden boldgade. Det er i forbindelse med spritbilisme. Der er det sådan, at man i dag tager 350 kr. for at udtage en blodprøve. Det betaler spritbilisten, men omkostningen ligger på mellem 1.000 og 1.500 kr. for hver spritbilist, dvs. at staten giver tilskud til spritbilisme. Så der kan vi måske lige få rettet op på noget fremover i forbindelse med omkostningsdækkende virksomhed. Det var bare en lille fif, hvis det er sådan, at det er pengene, der mangler.

Så er der det sidste punkt. Det er ændringen af hittegodsloven. Vi indfører en bagatelgrænse på 500 kr., og det er også helt fint. Virkeligheden er sådan, at det, som en borger finder på vejen, som ligger og er værdiløst, og som den pågældende sparker i grøften, og som senere bliver kørt over af en plæneklipper og forsvinder ud i den blå luft, er det, det er, men hvis der er en borger, som indbringer det til politistationen, bliver det næsten behandlet, som om det var guld, for så skal det indføres med sirlig håndskrift i en hittegodsprotokol, det skal fremlyses og meget andet. Der er noget proportionsforvrængning i det, så det er helt fint, at man skærer den nedre del væk. Der gælder selvfølgelig stadig væk, at kan ejeren identificeres, er det f.eks. et fotoalbum, som har en stor affektionsværdi, men kun er 50 kr. værd for alle andre, skal ejeren tilskrives, og det skal udleveres og afleveres. Men om den her, hvad skal vi sige, indkøbspakke, som er halvt flået, og som er 200 kr. værd, og som ingen kan identificere eller sige om, at de ejer: Fred være med den, hen i skuffen for nøgler og glemte sager og små værdier og hæld den så ud efter 3 måneder, når ikke ejeren har henvendt sig. Det er helt fint.

Nu hentydede jeg til, at hittegods og hittegodsloven jo er noget, noget forældet, og når vi før snakkede om, at noget ikke var blevet reguleret i 25 år, så tror jeg egentlig ikke, at systemet for hittegods inden for politiet har været reguleret, siden det blev opfundet. Det er jo i dag stadig væk sådan, at det, der bliver indbragt, bliver indført i bøger med sirlig håndskrift - og det gør man stadig væk den dag i dag - i en hittegodsprotokol. Dvs. at hvis man som den, der har tabt noget, skal finde frem til stedet, så skal man ringe rundt til samtlige hittegodskontorer for at få det. Hvis man nu fik det online på edb, kunne man få det lagt ind, således at man kunne spørge i samme fællesregister. Det ville jo hjælpe gevaldigt på tingene. Endelig kunne der måske så også ske det mirakel, at det poppede op, hvis det nu var efterlyst i forbindelse med, at det var stjålet ved en forbrydelse, for i dag er man i den situation, at ting kan indføres som hittegods, og så kan de destrueres efter 3 måneder, og ½ år efter finder man så ud af, at de jo egentlig var efterlyst i forbindelse med et indbrud i en eller anden villa. Jeg stopper her, hr. formand. (Formanden (Mogens Lykketoft): Tak for det.) Hvis man vil vide mere, så ring. (Formanden (Mogens Lykketoft: Ja.)

Tak. Sikke en blandet landhandel, alt godt fra havet, en blandet pose bolsjer, og jeg kunne blive ved.

Det her lovforslag sigter mod at effektivisere administrationen på en række områder, og samlet set skaffer tiltagene omkring 5 mio. kr. årligt. Det kan vi fra radikal side støtte, og jeg synes, det er klart, at blandt tiltagene er ændringen af hittegodsloven, hvor man nu indfører en bagatelgrænse på 500 kr., der, hvor vi finder den absolut største gevinst. Jeg kunne have ønsket, at jeg havde haft nogle tal med her på talerstolen til Dansk Folkepartis ordfører, der lige har været på. Men jeg nåede ikke at høre fru Pia Adelsteens tale, før jeg kom herop.

I dag indleveres der op imod 112.000 genstande årligt, som hittegodskontorerne landet over skal håndtere, og det giver mening, at man i højere grad prioriterer genstandene efter deres værdi, medmindre det selvfølgelig er helt åbenlyst, hvem ejeren er.

De øvrige tiltag skaffer også større eller mindre beløb, og samlet set hjælper de med til, at vi når de 5 mio. kr. Og vi kan fra radikal side støtte, at man af og til stopper op og ser på, hvordan man kan afbureaukratisere og samtidig spare skattekroner. Det synes vi er rigtig god idé.

Jeg skal igen hilse fra vores retsordfører fru Pernille Skipper, som desværre ikke kan være her.

Det her lovforslag indeholder jo, som flere har været inde på, en række forslag, som skal udmønte den såkaldte effektive administration på Justitsministeriets område, og det betyder, at der gennemføres en række effektiviseringer og der vil spares nogle penge. Generelt kan jeg sige om effektiv administration, at det jo er set, at på en række områder må vi nok erkende, at der er blevet skåret alt for hårdt, og konsekvensen har været fyringer i staten, ud over hvad der er fornuftigt. Så effektiv administration skal jo ses i lyset af, hvor der rent faktisk er effektiviseringsgevinster at hente, uden at man – hvad skal man sige? – saver den gren over, man sidder på i forhold til administrationen, som jo også er nødvendig. De konkrete forslag, som følger af det her lovforslag, kan vi ikke se noget problematisk i. De betyder afbureaukratisering, og det kan vi selvfølgelig kun støtte.

Så skal jeg hilse og sige, at der også er en enkelt rose til Justitsministeriet for at have fjernet forslaget om at afskaffe den årlige retssikkerhedsredegørelse. Det er en redegørelse, som opgør forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb inden for strafferetsplejen, og det var oprindelig en del af forslaget, der blev sendt i høring, at den skulle afskaffes. Det er vores opfattelse, at den redegørelse er et godt redskab til at sikre åbenhed i forvaltningen, og den er et nødvendigt bidrag til den løbende debat om netop tvangsindgreb, og det er jo en debat, der er vigtigt at have. Derfor er vi glade for, at det er taget ud af lovforslaget.

Med de ord skal jeg meddele, at vi kan støtte lovforslaget.

Tak for det, formand.

Også fra konservativ side skal der lyde positive røster i forhold til lovforslaget her. Vi har dog også nogle betænkeligheder, som vi skal have på det rene, og den ene er præcis det her med gebyret til Datatilsynet. Vi har bestemt ikke noget imod, at man betaler et sådant gebyr, og at det bliver forhøjet, hvis det svarer til de faktiske omkostninger. Det er jo helt afgørende, for man må betale for den ydelse, man får. Det har vi ikke nogen problemer med, men vi vil gerne se noget dokumentation på, at de faktiske omkostninger er steget fra 1.000 kr. til 2.000 kr., og kan ministeren godtgøre det, kan vi også støtte den del af forslaget.

Det, jeg så til gengæld vil dvæle lidt ved, og som andre også har været inde på, er det med hittegods. Jeg er enig i, at det er på tide, vi får strammet op på håndteringen af hittegods. Det bliver der brugt rigtig mange ressourcer på i forvejen, men spørgsmålet er, om ikke man kunne gøre nogle flere ting, som ville være hensigtsmæssige, om ikke man kunne sørge for, at der er en fælles indgang til et hittegodsregister. For har man nu mistet et eller andet i toget på en togrejse fra Frederikshavn til København, er det umuligt at vide, hvornår denne ting undervejs på turen er blevet afleveret til noget DSB-personale, der indleverer det til en politistation. Så kan man sidde og ringe landet rundt, fra politistation til politistation, for at finde ud af, om ens hittegods ligger der.

Der burde det være mere hensigtsmæssigt, mere borgervenligt, nemlig at hvis man har mistet noget, kan man, specielt hvis der er et nummer eller en anden identifikation på det, der er nem at have med at gøre, med det samme sige, at det ligger i Hobro. Og så kan man enten cykle dertil og hente det eller finde ud af på anden måde at få det hjem igen. Det ville gøre det meget nemmere for borgerne.

Det ville måske også gøre, at politiet rent faktisk kom af med noget af det hittegods, de har, for jeg tror, der er mange politistationer, der ligger inde med noget hittegods, som ejeren gerne vil have. Men det er simpelt hen ikke muligt for ejeren at finde frem til, hvor det ligger henne, og på eller en tidspunkt bliver det så destrueret eller solgt, og det er jo sådan set ikke hensigtsmæssigt. Så jeg tror, at med de her opstramninger, der bliver lavet, skal der også være nogle opstramninger i forhold til politiets håndtering af hittegods, så det bliver nemmere for borgerne og ikke kun nemmere for politiet.

Den anden ting er, at med det her bliver der jo så en bagatelgrænse på 500 kr. Jeg kan se, at så har politiet den mulighed for den slags effekter, medmindre de er fuldstændige værdiløse, at de kan nøjes med at lægge dem i en glemmekasse. Det vil også gøre det nemmere, i hvert fald hvis de ikke er identificerbare, for så bør man jo fremlyse det, men ellers vil det være hensigtsmæssigt, at man kan lægge det der, og så kan det ligge der i en rum tid.

Jeg ved ikke, om det så er den samme tid, som gælder for værdier til over 500 kr., for igen er der jo det, at det godt kan være, at en given ting har en ringe økonomisk værdi, men at den har en meget høj affektionsværdi, og så er det lidt ærgerligt, at den hårdføre betjent siger: Det her er garanteret ikke mere end 70 kr. værd. Og så ryger det direkte i skraldespanden. Men det kan være et arvestykke, man har fået fra en bedsteforælder eller lignende, og så er det bare kasseret, fordi politiet vurderede, at det ikke havde en værdi.

Altså, det bliver ordlyden i den bekendtgørelse, eller hvad det er, ministeren vil lave, en cirkulæreskrivelse eller lignende, der bliver afgørende. Det er jo i detaljen, vi skal se, om det her holder eller ikke holder. Så jeg håber, at vi i Retsudvalget til sin tid, når ministeren konkretiserer, hvordan det her praktisk skal håndteres ude på politistationerne, måske i det mindste kunne få lov til at blive orienteret om, hvordan man har tænkt sig at gøre. Det er mere, for at vi ikke nu her laver en hovsalovgivning, og at det så viser sig om 3 år, at der er et ramaskrig i befolkningen over, at politiet fra en ende af bare smider hvad som helst direkte i brændeovnen. Det er jo ikke hensigtsmæssigt.

Så det var de få bemærkninger. Jeg tror faktisk, vi er enige om, hvordan det her skal være, men lad os se, når ministeren har fået skrevet sin bekendtgørelse eller sit cirkulære, eller hvad det er, der skal til for at udmønte det her. Udgangspunktet er i hvert fald, at vi fra konservativ side er positive over for forslaget her.