Mange tak. Da Venstres arbejdsmiljøordfører ikke har mulighed for at være til stede i dag, læser jeg hermed ordførerens tale op.

Ingen danskere skal blive syge af at gå på arbejde. Det var baggrunden for et bredt politisk forlig i Folketinget om en national arbejdsmiljøplan frem til 2020. Planen indeholder konkrete målsætninger for indsatsen samt 19 nye initiativer. Det er en aftale mellem den daværende regering, bestående af Venstre og Det Konservative Folkeparti, og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre om en strategi for arbejdsmiljøindsatsen frem til 2020.

Aftalen bygger på et udspil fra beskæftigelsesministeren og en udtalelse fra Arbejdsmiljørådet. Aftalen indeholder overordnet en samlet prioritering af indsatsen og en præcis målsætning for det samme. Derudover er aftalt 19 konkrete initiativer, der bl.a. omfatter en ændret tilsynsordning, ændrede regler om rådgivning, påbud og nye initiativer i forhold til det psykiske arbejdsmiljø m.v.

De prioriterede arbejdsmiljøproblemer i de kommende 9 år bliver arbejdsulykker, psykisk arbejdsmiljø og muskel-skelet-påvirkninger. Og der er aftalt følgende målsætninger: At antallet af alvorlige arbejdsulykker set i forhold til antallet af beskæftigede er reduceret med 25 pct.; at andelen af beskæftigede, der er psykisk overbelastet, er reduceret med 20 pct.; at andelen af beskæftigede, der har muskel-skelet-overbelastninger, er reduceret med 20 pct. Der vil løbende blive fulgt med i udviklingen inden for de prioriterede arbejdsmiljøproblemer.

I 2014 og 2017 vil der i samarbejde med Arbejdsmiljørådet blive foretaget midtvejsevalueringer af, hvordan det går med målopfyldelsen. Og det er aftalt, at det kan være relevant i løbet af perioden frem til 2020 at justere såvel arbejdstilsyns- som arbejdsmiljøaktørernes indsats i takt med udviklingen på arbejdsmiljøområdet.

Det præciseres indledningsvis i aftalen, at det er veldokumenteret, at et godt arbejdsmiljø kan føre til lavere sygefravær og til, at færre forlader arbejdsmarkedet før tid. Der er i aftalen fokus på, at arbejdsmiljøindsatsen og et forbedret arbejdsmiljø kan bidrage til, at det danske arbejdsudbud forøges, og at den danske vækst sikres. Og så fastslås det også, at det rent økonomisk kan betale sig for virksomhederne, samfundet og for den enkelte at have et godt psykisk arbejdsmiljø.

Om det er baggrunden for lovforslaget, vi behandler i dag, lader jeg være usagt, men som vi i dag tager stilling til at præcisere: arbejdsmiljøloven omfatter både det psykiske og det fysiske arbejdsmiljø. Det fremgår dog allerede i dag i bemærkningerne til loven fra 1975, at loven omfatter både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø.

Ministeren vil gerne, at ingen skal være i tvivl om, at det er sådan. Derfor præciseres det direkte i lovteksten, at regeringen gerne vil, at lovforslaget samler certifikatreglerne i arbejdsmiljølovgivningen, samt at der gennemføres mindre justeringer i arbejdsmiljøcertifikatordningen. Endelig foreslås der mindre strafferetlige og ordensmæssige ændringer.

Ingen kan være uenig i hensigten, men vi skal også være klar over, at det er ude på virksomhederne, arbejdsmiljøproblemerne opstår og skal bekæmpes. Forslaget om indskrivning af det psykiske arbejdsmiljø i arbejdsmiljøloven tilsigter ikke at skabe ændringer i forhold til retsstillingen, som vi kender den i dag. Det fremgår af bemærkningerne.

Ingen skal blive syge af at gå på arbejde. En flot målsætning, men også en ambitiøs målsætning. Jeg nævnte i min indledning, at det er veldokumenteret, at et godt arbejdsmiljø kan føre til lavere sygefravær og til, at færre forlader arbejdsmarkedet før tid. Kort sagt: Det betaler sig også for virksomhederne, samfundet og den enkelte at have et godt arbejdsmiljø. Og det har rigtig mange set og forstået.

Vi har i Danmark et arbejdsmiljø i verdensklasse, også inden for det psykiske arbejdsmiljø. Der er allerede en rigtig stor indsats i gang ude på virksomhederne; det skal vi også huske at nævne på sådan en dag som i dag. Vi skal nævne, at danske arbejdstagere og danske arbejdsgivere hver dag anstrenger sig for at sikre et godt arbejdsmiljø; et arbejde, som vi til enhver tid bør bakke politisk op om, hvilket også er grunden til, at Venstre vil anbefale dette forslag. Tak.

Tak, formand. Det her lovforslag er et lovforslag, der præciserer reglerne vedrørende det psykiske og fysiske arbejdsmiljø; endvidere samler det certifikatreglerne i arbejdsmiljølovgivningen. For nogle år siden lavede den tidligere regering som sagt sammen med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale nye arbejdsmiljøregler, som prioriterede, at psykisk arbejdsmiljø skulle indgå som emne i uddannelserne på sikkerhedskursus og Arbejdstilsynet skulle føre mere tilsyn med det. Det er også mit indtryk, at det er sket.

Jeg betragter det her forslag som en forenkling af lovgivningen, for når det samles i en lovgivning, er der kun ét sted, man skal slå for at finde reglerne, og det er en stor fordel for dem, der skal arbejde efter dem. Der sker også en præcisering af, hvordan Arbejdstilsynet skal agere, i tilfælde af at der opstår problemer med det psykiske og fysiske arbejdsmiljø; det kan også være godt.

Desuden stilles der i forbindelse med certifiseringen krav om, at certificeringsorganet inden for maksimalt to certificeringsperioder kontrollerer, at alle produktionsenheder er omfattet af arbejdsmiljøcertifikatet.

Jeg synes, at man kan sige, at en regelforenkling som den her burde alle egentlig kunne tilslutte sig. Jeg har lidt svært ved at se, at der her skulle have nogen negativ effekt for arbejdsgivere og lønmodtagere, og det er heller ikke det, der fra regeringens side er lagt op til, kan man se. Der står jo ikke noget om nogen konsekvenser for nogen af dem, så jeg går ud fra, at det ikke vil få nogen som helst negative konsekvenser for nogen af parterne. Det er kun en regelforenkling, der giver nemmere adgang til at finde de oplysninger, man har behov for. Det letter også forståelsen af, hvordan Arbejdstilsynet skal agere, og jeg håber da også, at virksomhederne kan se, at det bliver nemmere for dem i den her situation.

Men Dansk Folkeparti kan støtte forslaget, da der som sagt ikke er den helt store nytænkning i det, men en regulering af lovgivningen, så der kun skal slås op et sted.

Tak. Da mit partis ordfører, hr. Eigil Andersen, har sygeorlov nu, har jeg fået en tale i hånden i morges, som jeg så vil læse op på hans vegne:

I SF er vi meget glade for, at det psykiske arbejdsmiljø nu bliver nævnt direkte i arbejdsmiljølovens formålsparagraf, og således også, at det bliver præciseret, at det er ligestillet med forhold i det fysiske arbejdsmiljø. Vi har i en årrække set, at problemerne med det psykiske arbejdsmiljø er stigende. Der er flere og flere, som bliver ramt af stress, fordi de oplever en alt for stor arbejdsmængde, og det ender jo også jævnt hen med, at nogle bliver udbrændte og i værste fald havner i en position, hvor de ikke komme tilbage til arbejdspladsen eller arbejdsmarkedet overhovedet.

Et stigende antal lønmodtagere bliver udsat for vold eller trusler om vold på deres arbejdsplads, og det betyder naturligvis også, at man kan være så traumatiseret, som flere har været inde på, at man er langvarigt sygemeldt eller får svært ved at komme tilbage. Mobning er et helt tredje problem, og et fjerde problem er de mange, der er udsat for store følelsesmæssige krav i deres job, f.eks. sygeplejersker, socialpædagoger, SOSU-hjælpere og -assistenter, som møder mange ulykkelige og tunge skæbner på deres arbejdspladser på sygehuse og ældreplejeinstitutioner. Undersøgelser viser, at netop de personalegrupper simpelt hen har en højere risiko for at få depression end andre lønmodtagere og dermed langvarige sygemeldinger og for nogles vedkommende også førtidspension. Det er en meget alvorlig sag, som skal tages meget alvorligt. Det er meget alvorligt både for den enkelte og den enkeltes familie, for arbejdspladsen og for virksomhederne og for samfundet som sådan.

Derfor er vi rigtig tilfredse med, at den nye regering nu forøger Arbejdstilsynets kontrol med bl.a. de her fagområder, og at man har skaffet finansiering til det. SF er meget tilfredse med, at udtrykket psykiske arbejdsmiljø på den her måde nu udtrykkeligt er skrevet ind i arbejdsmiljøloven. Vi er også tilfredse med og synes, at det både er naturligt og fornuftigt, at reglerne om arbejdsmiljøcertificering nu overføres til den her lov, og vi stemmer for lovforslaget.

Der er nogle fornuftige ting i det her forslag. Noget bliver mere enkelt, det bliver nemmere at slå op i lovgivningen, og det synes vi sådan set er rigtig positivt. Men samtidig finder vi også, at der er mere signalpolitik i det her, end der er substans, forstået på den måde, at det her med psykisk arbejdsmiljø tror vi er meget svært at løse herinde på Christiansborg, da det i høj grad drejer sig om relationer mellem mennesker på de enkelte arbejdspladser.

Da det er vores opfattelse, at der er utrolig meget fokus på det ude på arbejdspladserne, ikke alene fordi medarbejdere generelt set ønsker, at der er det, men også fordi arbejdsgivere har en interesse i, at der er et godt psykisk arbejdsmiljø, så finder vi, at det er en lille smule unødvendigt at skrive det ind i lovgivningen. Det er ikke, fordi vi ikke synes, det er rigtig godt med et psykisk godt arbejdsmiljø, selvfølgelig synes vi det, men den her tro på, at vi kan løse problemerne herindefra, har vi simpelt hen ikke.

Overordnet set vil jeg sige, at det nok er et større problem i Danmark, at flere bliver syge af ikke at arbejde end at gå på arbejde. Vi har rekord i antallet af mennesker i den arbejdsdygtige alder, som står uden for arbejdsmarkedet. Det gør folk syge. Vi synes måske i højere grad, at det var der, fokus skulle rettes, hvis man ønsker at gøre folk raske.

Alt i alt finder vi, at der er mere signalpolitik end substans i det her. Unødvendig lovgivning kan vi ikke bakke op om, og derfor stemmer vi nej.