Lovforslag som fremsat

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 26. marts 2010, som ændret ved § 22 i lov nr. 639 af 14. juni 2010, § 2 i lov nr. 277 af 5. april 2011 og § 2 i lov nr. 573 af 7. juni 2011, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, nr. 3, ændres »5« til: »6«.

2. § 4, stk. 1, nr. 4, ophæves.

Nr. 5 bliver herefter nr. 4.

3. I § 6, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »indberetningerne«: »og informationssystemet«.

4. I § 10 aindsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan med henblik på opfyldelse af internationale forpligtelser fastsætte regler om adgang for personer, der ikke er omfattet af stk. 1, til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, herunder om, at der kan opkræves fuld deltagerbetaling og ydes kost og logi som indtægtsdækket virksomhed.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

5. I § 10 a, stk. 4, der bliver stk. 5, indsættes efter »stk. 3«: »og 4«.

6. I § 11, stk. 4, indsættes efter »tilrettelæggelse«: »og undervisningens afholdelse«.

7. § 12 affattes således:

»§ 12. Uddannelsesinstitutionerne udsteder bevis for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse, for prøver aflagt som selvstuderende og for individuel kompetencevurdering. Børne- og undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse fastsætte nærmere regler om udformning og udstedelse af beviser samt om videregivelse af oplysninger om deltagelse og bevisudstedelse.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om institutionernes udstedelse af certifikater for uddannelser med myndighedskrav.«

8. I overskriften til § 14 samt i § 14, stk. 1 og 3, § 16, stk. 2,og § 19, stk. 3, ændres »flygtninge og indvandrere« til: »tosprogede«.

9. I § 14, stk. 3, indsættes efter »herunder«: »om deltagerkreds og«.

10. I § 16 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om de godkendte institutioners forvaltning af udbudsgodkendelsen efter stk. 1.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

11. § 17 affattes således:

»§ 17. Børne- og undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse pålægge institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse tilbagekalde en udbudsgodkendelse efter § 16, stk. 1, hvis der ikke længere er behov for udbuddet.

Stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan tilbagekalde en udbudsgodkendelse efter § 16, stk. 1, hvis en eventuel, fastsat minimumsaktivitet ikke opretholdes.

Stk. 3. Børne- og undervisningsministeren kan tilbagekalde en udbudsgodkendelse efter § 16, stk. 1, hvis det skønnes, at institutionen ikke forestår undervisningen og aktiviteten i overensstemmelse med godkendelsens indhold samt reglerne om godkendelsen, om uddannelserne og om aktiviteten. Godkendelsen kan ligeledes tilbagekaldes, hvis det skønnes, at der ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at institutionen vil forestå undervisningen og aktiviteten i overensstemmelse med godkendelsens indhold og reglerne.

Stk. 4. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for en udbyders forvaltning af en udbudsgodkendelse, herunder fastsætte vilkår, der fraviger regler fastsat i medfør § 16, stk. 2, hvis det skønnes, at udbyderen ikke har forestået undervisningen og aktiviteten i overensstemmelse med godkendelsens indhold samt reglerne om godkendelsen, om undervisningen og om aktiviteten, eller det skønnes nødvendigt for at sikre, at udbyderen forestår undervisningen og aktiviteten i overensstemmelse med godkendelsens indhold og reglerne.

Stk. 5. Uddannelsesinstitutionen skal underrette børne- og undervisningsministeren, hvis forudsætningerne for en udbudsgodkendelse efter § 16, stk. 1, ikke længere er til stede.«

12. I overskriften til kapitel 7 indsættes efter »arbejdsmarkedsuddannelser«: »og forsøg«.

13. Efter § 27 indsættes:

»§ 27 a. Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme uddannelsesforsøg.«

§ 2

I lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 952 af 2. oktober 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 1525 af 27. december 2009, § 13 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, § 3 i lov nr. 1570 af 21. december 2010 og § 5 i lov nr. 418 af 12. maj 2012 foretages følgende ændring:

1. I § 11, stk. 3, indsættes som 3. pkt.:

»Bestemmelsen finder ikke anvendelse på arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, der udbydes i medfør af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. § 6, stk. 2, nr. 1.«

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på arbejdsmarkedsuddannelser, der påbegyndes den 1. juli 2013 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter.

1.2. Lovforslagets baggrund

1.2.1. Oversigt vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser

1.2.1.1. Formål, karakter, varighed og beviser

1.2.1.2. Arbejdsmarkedsuddannelserne og de fælles kompetencebeskrivelser

1.2.1.3. Udvikling og godkendelse af arbejdsmarkedsuddannelser

1.2.1.4. Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser

1.2.1.5. Forvaltning af udbudsgodkendelsen

1.2.2. Den aktuelle situation, som lovforslaget sigter på

2. Lovforslagets indhold

2.1. Vilkår for godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Indgreb over for godkendelser

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Forsøg med arbejdsmarkedsuddannelser

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Den foreslåede ordning

2.4. Ændring af VEU-rådets sammensætning.

2.4.1. Gældende ret.

2.4.2. Den foreslåede ordning.

2.5. Arbejdsmarkedsuddannelser og særlige uddannelsesforløb for tosprogede.

2.5.1. Gældende ret

2.5.2. Den foreslåede ordning

2.6. Særlige optagelsesregler af hensyn til internationale aftaler

2.6.1. Gældende ret

2.6.2. Den foreslåede ordning

2.7. Krav til undervisningens afholdelse.

2.7.1. Gældende ret

2.7.2. Den foreslåede ordning

2.8. Nye regler om beviser, certifikater, informationssystemer og inddeling af uddannelserne

2.8.1. Gældende ret

2.8.1.1. Uddannelsesbeviser

2.8.1.2. Certifikater

2.8.1.3. Tekniske forhold omkring beviser og certifikater

2.8.2. Den foreslåede ordning

2.8.2.1. Uddannelsesbeviser

2.8.2.2. Certifikater

2.8.2.3. Tekniske forhold omkring beviser og certifikater

2.9. Tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor der i forvejen findes private uddannelser

2.9.1. Gældende ret

2.9.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, regioner og kommuner

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende skema

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedpunkter

Lovforslaget indeholder ændringer af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 381 af 26. marts 2010, som ændret ved § 22 i lov nr. 639 af 14. juni 2010, § 2 i lov nr. 277 af 5. april 2011 og § 2 i lov nr. 573 af 7. juni 2011, og lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 952 af 2. oktober 2009, som ændret ved § 2 i lov nr. 1525 af 27. december 2009, § 13 i lov nr. 140 af 9. februar 2010, § 3 i lov nr. 1570 af 21. december 2010 og § 5 i lov nr. 418 af 12. maj 2012.

Lovforslaget vil på én gang gøre reglerne om arbejdsmarkedsuddannelserne både klarere og mindre sårbare over for misbrug og samtidig bevare forsyningssikkerheden og øge fleksibiliteten, så det kan medvirke til at ruste arbejdsmarkedsuddannelserne til også i fremtiden smidigt at opfylde samfundets behov for efter- og videreuddannelse af faglærte og ufaglærte.

Med lovforslaget skabes der udtrykkelig hjemmel til en række generelle reguleringer af arbejdsmarkedsuddannelserne med henblik på dels at tilvejebringe større synlighed og klarhed omkring de betingelser, hvorunder arbejdsmarkedsuddannelser udbydes, dels at justere vilkårene på punkter, hvor dette vil kunne begrænse misbrug af arbejdsmarkedsuddannelser. De administrativt fastsatte regler vil i vidt omfang komme til at regulere de områder, der i dag er reguleret i godkendelsesvilkår.

Overtrædelser af de generelle bestemmelser og vilkårene kan have konsekvenser for uddannelsesinstitutionernes udbudsgodkendelser, og der er behov for, at bestemmelserne om denne sanktion tydeliggøres. Det kommer herved til mere klart at fremgå, at der på baggrund af forskellige typer af forhold træffes afgørelser om enten hel eller delvis tilbagekaldelse af godkendelsen eller opstilling af særlige vilkår for dens udøvelse, og disse afgørelsers skønsmæssige karakter fremhæves. Som opfølgning på lovforslaget lægges op til en mere systematisk og intensiveret tilsynsindsats.

Der indføres en hjemmel til forsøgsvirksomhed vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser.

Terminologien vedrørende den undervisning, der hidtil efter lovens ordlyd har været tiltænkt »flygtninge og indvandrere«, bringes i bedre overensstemmelse med den praktiske afgrænsning af målgruppen, tosprogede, som børne- og undervisningsministeren samtidig får hjemmel til at definere nærmere.

Derudover indeholder lovforslaget forskellige præciseringer og administrative ændringer, blandt andet i forhold til at opfylde internationale forpligtigelser. Der tilvejebringes mere tidssvarende regler om beviser og registreringer, ligesom sammenhængen mellem arbejdsmarkedsuddannelseslovens godkendelsesregler og tilskudsbestemmelserne i lov om åben uddannelse tydeliggøres.

1.2. Lovforslagets baggrund

1.2.1. Oversigt vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser

1.2.1.1. Formål, karakter, varighed og beviser

Arbejdsmarkedsuddannelser løfter en væsentlig uddannelses- og arbejdsmarkedspolitisk opgave med at uddanne målgruppen af faglærte og ufaglærte. Arbejdsmarkedsuddannelsessystemet skal også fremadrettet sikre en fleksibilitet og bedre mulighed for løbende at kunne tilpasse uddannelsesudviklingen til arbejdsmarkedets behov blandt andet ved at være styret af efterspørgslen på arbejdsmarkedet, ved hurtigt at kunne udvikle nye uddannelser og ved en let og smidig adgang til at tilrettelægge, afvikle og afholde arbejdsmarkedsuddannelser.

Arbejdsmarkedsuddannelser er korterevarende uddannelser, som giver landsdækkende kompetence og imødekommer nye eller udækkede behov for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau. De beskrives - med en handlingsorienteret målbeskrivelse og en vejledende maksimal varighed - i forhold til jobområder, jf. § 10, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

Uddannelserne varer fra ½ dag til 10 uger. Der udstedes uddannelsesbevis til deltagere, som efter underviserens vurdering, i nogle tilfælde efter en prøve, har nået det fastsatte mål med uddannelsen. For en række »certifikatuddannelser«, som giver adgang enten til regulerede erhverv eller til arbejdsopgaver, som i praksis kræver den pågældende uddannelse, kan der opnås et certifikat. De certifikater, der udstedes i anledning af de to typer af certifikatuddannelser, betegnes i praksis henholdsvis »myndighedscertifikater« og »branchecertifikater«. Der redegøres nedenfor i afsnit 2.8.1.1. – 2.8.1.2. nærmere for uddannelsesbeviser og certifikater.

1.2.1.2. Arbejdsmarkedsuddannelserne og de fælles kompetencebeskrivelser

De ca. 3.000 arbejdsmarkedsuddannelser er, jf. § 2 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., organiseret i et system af ca. 150 fælles kompetencebeskrivelser, der hver beskriver et jobområde på de faglærtes og ufaglærtes arbejdsmarked. Derudover er omkring 250 enkeltfag fra erhvervsuddannelserne tilkoblet de fælles kompetencebeskrivelser.

Fælles kompetencebeskrivelser udarbejdes af efteruddannelsesudvalgene, jf. § 2, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. De angiver de jobområder og de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer samt de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der kan bidrage til udviklingen af disse kompetencer, jf. § 2, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., og de godkendes af ministeren for børn og undervisning efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, jf. § 2, stk. 2, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. De tages op til vurdering hvert tredje år, jf. § 2 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

1.2.1.3. Udvikling og godkendelse af arbejdsmarkedsuddannelser

Arbejdsmarkedsuddannelser udvikles af efteruddannelsesudvalgene inden for de fælles kompetencebeskrivelsers rammer, jf. § 10 stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. De tilkobles med godkendelse fra børne- og undervisningsministeren en eller flere fælles kompetencebeskrivelser, hvorefter de kan udbydes af uddannelsesinstitutioner, som er godkendt til den pågældende fælles kompetencebeskrivelse. Efter administrativ praksis nedlægges arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag som udgangspunkt, hvis de ikke har været anvendt i tre år.

Uddannelser, som sigter mod generelle tværgående mål – på tværs af brancher – optages ifølge § 6, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 802 af 22. september 2003 om fælles kompetencebeskrivelser for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og om arbejdsmarkedsuddannelser (amu-bekendtgørelsen) med senere ændringer i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget i 2002 (Folketingstidende 2002 – 03, tillæg A sp. 1573 – 1574) i dag i et særligt katalog, det såkaldte »fælleskatalog«, og tilkobles en eller flere fælles kompetencebeskrivelser. En særlig gruppe af disse uddannelser er udviklet for flygtninge og indvandrere. (Målgruppen foreslås fremover betegnet »tosprogede«, jf. lovforslagets § 1, nr. 8, og bemærkningerne nedenfor i afsnit 2.5.). Denne gruppe af uddannelser omfatter supplerende undervisning i dansk som andetsprog, introducerende uddannelse til et brancheområde og uddannelser, der inden for et specifikt fagligt område har et særligt indhold, der er relevant for gruppen. Efteruddannelsesudvalgene skal tilkoble uddannelserne i dansk som andetsprog til alle fælles kompetencebeskrivelser.

1.2.1.4. Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser

Der findes i dag knap 100 udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, hvoraf 14 er private uddannelsesinstitutioner. De godkendte offentlige uddannelsesinstitutioner (selvejende institutioner) er institutioner for erhvervsrettet uddannelse (tekniske skoler, handelsskoler, social- og sundhedsskoler, AMU-centre m.fl.) samt et mindre antal professionshøjskoler m.fl.

Børne- og undervisningsministeren godkender institutioner til udbud efter udtalelse fra VEU-rådet, jf. § 16 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. Institutionen får en eller flere udbudsgodkendelser, der hver omfatter en fælles kompetencebeskrivelse og de hertil koblede arbejdsmarkedsuddannelser. En godkendelse kan dog i medfør af § 16, stk. 1, 3. pkt., begrænses, så en eller flere arbejdsmarkedsuddannelser, der er tilkoblet den fælles kompetencebeskrivelse, undtages fra godkendelsen. Landet er opdelt i geografiske dækningsområder. Godkendelse til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser sker ved runder. Efter gennemførelse af en udbudsrunde er den overordnede udbudsstruktur for de eksisterende fælles kompetencebeskrivelser fastlagt og fastfryses, indtil en ny udbudsrunde gennemføres. Det er ministeren, der vurderer, hvornår der skal gennemføres en ny generel udbudsrunde. Der godkendes dog løbende til udbud inden for nye fælles kompetencebeskrivelser, efterhånden som disse kompetencebeskrivelser godkendes i perioden mellem to runder.

1.2.1.5. Forvaltning af udbudsgodkendelsen

Udbudsgodkendelsen vil blive genovervejet i Ministeriet for Børn og Undervisning, hvis den godkendte institution ikke realiserer en minimumsaktivitet for den enkelte fælles kompetencebeskrivelse, der er fastsat i forbindelse med indkaldelse af ansøgninger om godkendelse. Der kræves ikke en bestemt minimumsaktivitet, hvis der kun er en udbyder i landet.

Alle godkendte udbydere skal deltage i et VEU-center. Udbud af arbejdsmarkedsuddannelser sker i øvrigt, jf. § 20 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser, efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. Uddannelsesinstitutionerne har mulighed for at tilrettelægge uddannelserne fleksibelt inden for rammerne af uddannelsernes handlingsorienterede målbeskrivelse. De vælger selv materialer og redskaber etc. og afholder arbejdsmarkedsuddannelser enkeltstående eller i forløb sammensat af flere arbejdsmarkedsuddannelser. Undervisningen kan tilrettelægges for hold, i åbne værksteder, opsplittet over enkeltdage, i weekender, om aftenen eller natten, virksomhedsforlagt, som fjernundervisning m.v., jf. §11 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

De godkendte uddannelsesinstitutioner kan for en begrænset periode udlægge undervisning til en anden godkendt institution eller til en institution for erhvervsrettet uddannelse, der ikke er godkendt til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser, ligesom de kan udlicitere undervisning til en ikke-godkendt privat udbyder. Den udbudsgodkendte uddannelsesinstitution har tilsynsforpligtelse over for udlagt og udliciteret uddannelse. Undervisning i uddannelser i fælleskataloget kan ikke udliciteres, og udliciteret undervisning kan ikke afholdes virksomhedsforlagt.

1.2.2. Den aktuelle situation, som lovforslaget sigter på.

En række tilsynssager har i de senere år afsløret et omfattende misbrug af arbejdsmarkedsuddannelser, og ministeren har i den anledning taget en række initiativer, som er beskrevet i en rapport udarbejdet på baggrund af en kulegravning iværksat i april 2011. Formålet med kulegravningen var at sikre, at midlerne på området anvendes bedst muligt på at opkvalificere arbejdsstyrken, hvilket kræver både en stram styring og et effektivt tilsyn med passende sanktioner.

Tilsynssagerne på arbejdsmarkedsuddannelsesområdet har afdækket en lang række af forskellige typer af misbrug, hvor de generelle regler og vilkårene for at varetage en godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser er blevet udfordret. Der har været sager vedrørende f.eks. opretholdelse af produktion under (påstået) kursusdeltagelse, ulovlig markedsføring, tilmelding af personer uden adgang til arbejdsmarkedsuddannelser, ukorrekt afkortning af kurser, misbrug til virksomhedsinterne kurser osv. En række initiativer er allerede taget af ministeriet for at imødegå misbrug af arbejdsmarkedsuddannelser. Blandt andet har børne- og undervisningsministeren etableret »Tilsyns Taskforce AMU«, der ved opsøgende virksomhed gennemfører tilsynsundersøgelser på institutioner for at sikre et bedre og mere offensivt tilsyn.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Vilkår for godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser

2.1.1. Gældende ret

Uddannelsesinstitutioner godkendes til udbud af alle uddannelser tilknyttet en fælles kompetencebeskrivelse, i visse tilfælde dog bortset fra en eller flere udtrykkeligt undtagne uddannelser. Der henvises nærmere til beskrivelsen ovenfor i afsnit 1.2.1.2. og 1.2.1.4. En række bestemmelser i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. giver børne- og undervisningsministeren hjemmel til at udstede regler om de godkendte udbyderes aktiviteter på området. Udbyderne vil blive direkte eller indirekte berørt af regler om adgang til arbejdsmarkedsuddannelser, udstedt i medfør af lovens § 10 a, stk. 2 og 3, og om uddannelsernes tilrettelæggelse, jf. lovens § 11, stk. 4. Der udstedes ligeledes regler om arbejdsmarkedsuddannelsesbeviser, jf. lovens § 12, stk. 2, om lærerkvalifikationer, jf. lovens § 13, og om særlige uddannelsesforløb for flygtninge og indvandrere, jf. lovens § 14, stk. 3. Administrativt udstedte regler regulerer ligeledes vurdering af basale færdigheder, jf. lovens § 14 a, stk. 4, og individuel kompetencevurdering, jf. lovens § 15, stk. 6, § 15 a, stk. 4, og § 15 c. Endelig indeholder loven hjemmel til regler om markedsføring, jf. lovens § 18, om digital tilmelding, jf. lovens § 18 a, om udbetaling af tilskud til kost og logi, jf. lovens § 23, stk. 3, om refusion af fejlagtigt udbetalte tilskud til kost og logi, samt om kvalitetsudvikling og –kontrol, jf. lovens § 29, stk. 1.

Hermed er reguleringen af udbydernes udøvelse af den godkendte virksomhed imidlertid ikke udtømt. Ifølge § 16, stk. 1, godkender børne- og undervisningsministeren efter udtalelse fra VEU-rådet, hvilke offentlige og private uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. nærmere afsnit 1.2.1.4. I tilknytning til denne skønsmæssige udbudsgodkendelse er det forudsat i praksis, at børne- og undervisningsministeren efter almindelige forvaltningsretlige principper kan fastsætte nærmere vilkår, som skal opfyldes af uddannelsesinstitutionerne som forudsætning for godkendelse efter § 16, stk. 1. Sådanne vilkår fastsættes i de udbudsbreve, som udsendes i forbindelse med indkaldelse af ansøgninger til godkendelse efter § 16, stk. 1, og ved den endelig udbudsgodkendelse. Uddybende beskrivelser af disse vilkår vedrørende forvaltningen af godkendelsen fremgår af ministeriets vejledning af 10. marts 2010 og senere breve til uddannelsesinstitutionerne.

Vilkårene er alle fundet nødvendige for bedre at sikre formålet med arbejdsmarkedsuddannelsesprogrammet, herunder imødegå misbrug af arbejdsmarkedsuddannelsessystemet. Overholdelsen af vilkårene indgår i den samlede vurdering af tilsynssager.

2.1.2. Den foreslåede ordning

En af hensigterne med lovforslaget er at skabe større gennemsigtighed omkring de regler, som de godkendte udbydere skal rette sig efter ved forvaltningen af deres udbudsgodkendelse. Det foreslås at supplere de ovenfor nævnte eksisterende bemyndigelser for børne- og undervisningsministeren til at regulere diverse specifikke forhold omkring uddannelserne og undervisningen med en bemyndigelse til generelt at fastsætte regler om forvaltningen af godkendelserne, dvs. at regulere de godkendte udbyderes virksomhed vedrørende udbuddet og uddannelserne. Der foreslås som nyt stk. 5 i lovens § 16 indsat en bestemmelse, som giver børne- og undervisningsministeren en udtrykkelig hjemmel til i bekendtgørelsesform at fastsætte generelle regler for udnyttelsen af godkendelser efter § 16, stk. 1. Hjemmelen vil umiddelbart blive anvendt til i bekendtgørelsesform at fastsætte regler, der som udgangspunkt hovedsageligt svarer til de eksisterende vilkår, således at det her tydeligt fremgår for både de godkendte udbydere og andre interessenter, hvilke regler der regulerer godkendelser meddelt i medfør af § 16, stk. 1. Der vil blive tale om regler vedrørende udlægning, udlicitering, omfanget og kvaliteten af udbuddet, samarbejde om udbud, udbudsforpligtigelser og rammer for udbuddet, og reglerne vil løbende kunne tilpasses de aktuelle behov og erfaringerne fra praksis. Hidtidige vilkår vedrørende pligt til annoncering omkring udbuddet vil blandt andet kunne suppleres med krav om annoncering vedrørende forhold, som deltagerne bør være bekendt med, fx vedrørende institutionernes ev

Med lovforslaget vil der blive skabt grundlag for en mere overskuelig regulering af den måde, arbejdsmarkedsuddannelser udbydes på, samtidig med, at lovens regler om muligheden for at gribe ind over for godkendelserne i anledning af misbrug udfoldes, hvorved reglerne tydeliggøres. Hensigten hermed er både at begrænse misbrug af de offentlige midler og at sikre smidighed og fleksibilitet i systemet, så arbejdsmarkedsuddannelserne også i fremtiden vil være rustet til at opfylde behovet for efter- og videreuddannelse af faglærte og ufaglærte.

Der foreslås endvidere indført hjemmel til forsøgsvirksomhed vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser, hjemmel til at opfylde internationale aftaler og til nærmere at afgrænse målgruppen for den uddannelse, som i dag ifølge lovens ord er tiltænkt flygtninge og indvandrere, men som ifølge forslaget fremover i overensstemmelse med den reelle praksis i dag skal betegnes tosprogede.

Herudover foreslås en række ændringer af mere administrativ karakter, blandt andet med henblik på, at reglerne om beviser m.v. kan være tidssvarende, og med henblik på tydeliggørelse af forholdet mellem godkendelsesreglerne i arbejdsmarkedsuddannelsesloven og tilskudsreglerne i lov om åben uddannelse.

Der stilles forslag om, at loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til det høje Tings velvillige behandling.

Peter Juel Jensen (V)

# 0

Tak, formand.

Formålet med dette forslag er i endnu højere grad at kunne sikre, at midlerne til AMU-området anvendes bedst muligt til at opkvalificere den ufaglærte og faglærte arbejdsstyrke. Lovforslaget skal således medvirke til at skabe større synlighed og klarhed vedrørende reglerne på AMU-området, så AMU-systemet bliver mindre sårbart over for misbrug, samtidig med at det sikres, at fleksibiliteten i AMU-systemet bevares.

Der er siden 2009 taget en lang række initiativer for at imødegå misbrug af AMU-systemet. Bl.a. indførte vi en nultolerancepolitik, som markerede et væsentligt paradigmeskift i tilsynet med AMU i form af et intensiveret tilsyn og sanktionering. Ligeledes blev vejledningsindsatsen styrket og godtgørelsesreglerne strammet, og en række vilkår blev præciseret i hyrdebreve.

I dag er det sådan, at en stor del af vilkårene for at kunne udbyde AMU fremgår administrativt af diverse udbudsbreve i forbindelse med godkendelsen af AMU-udbuddet, hyrdebreve, vejledninger osv. Det samles nu i en bekendtgørelse. Det skulle give et bedre overblik og dermed også være med til at sikre mindre fejlagtig brug af midlerne. Lovforslaget indeholder samtidig bl.a. en ny hjemmel, som muliggør forsøgsvirksomhed inden for AMU, hvilket har været stærkt efterspurgt i sektoren. Det giver mulighed for, at man hurtigt kan omstille sig og tilbyde de kompetencer, erhvervslivet efterspørger.

Venstre tilslutter sig lovforslaget.

Rasmus Horn Langhoff (S)

# 1

Mange faglærte og ufaglærte gør hvert år brug af vores arbejdsmarkedsuddannelser rundtomkring i landet. De får krankørekort, de får svejsekursus, og de får it-kundskaber og meget andet. De holder sig opdateret på et arbejdsmarked, hvor der sker meget fra år til år. Det kan alt sammen lade sig gøre, bl.a. fordi den nuværende regering fjernede prisloftet fra arbejdsmarkedsuddannelserne, så man kan tage de her uddannelser. I en tid, hvor mange har svært ved at finde et arbejde, skal vi selvfølgelig sørge for, at vi giver alle en mulighed for at opkvalificere sig. Vi tror nemlig, at uddannelse er helt afgørende for, at vi kommer stærke ud af krisen. Når mange bruger tid og energi på at videreuddanne sig og efteruddanne sig, fortjener de at få de bedste kurser.

Socialdemokraterne er derfor helt med på, at vi skal have styr på reguleringen af de mange tilbud, så vi sikrer et højt fagligt niveau over hele linjen. Dagens forslag vil sikre en bedre gennemsigtighed på et område, som hidtil har været en smule tåget. Der skal være klarhed over, hvem der modtager pengene, og hvorfor, ligesom vi skal sikre, at pengene også bliver brugt til det helt rigtige formål. Vi skal sikre os mod snyd og misbrug af en ordning, som er så vigtig og så værdifuld.

Jeg synes, det er helt på sin plads, at det har klare konsekvenser for uddannelsesinstitutioner og virksomheder, hvis de bryder reglerne for afholdelse af kurser. Vores penge skal gå til uddannelse og opkvalificering, ikke gokartløb eller personalearrangementer. Derfor har det været nødvendigt med en kulegravning på området, og vi vil gerne være med til en tydeligere sanktionering, når regler ikke bliver overholdt. Overtrædelser skal kunne betyde helt eller delvis fratagelse af godkendelsen som kursusinstitution, samtidig med at vi skal have et tilsyn, som også kan levere varen.

Hos Socialdemokraterne støtter vi klare og gennemsigtige regler for vores arbejdsmarkedsuddannelser. Det gør vi, så vi kan tilbyde uddannelser med en kvalitet, som er helt i top. Derfor er vi glade for, at vi nu får ryddet op, og vi støtter dermed forslaget.

Alex Ahrendtsen (DF)

# 2

Lovforslaget er en reaktion på misbrug af AMU-systemet, især ved udliciteringer. Så vidt jeg har forstået, blev kulegravningen allerede sat i værk af den tidligere regering, og det er altså den nye regering, der nu retter op på det. I medierne var der jo virkelig groteske sager om AMU-kurser i paintball og om østeuropæere, der kom på kursus, uden at de fik det lovede job bagefter. Så det er godt, at der bliver strammet op. Og så vidt jeg er orienteret, var det 3F, der afslørede ulovlighederne.

Det, vi har lagt mærke til, er en række gode ting, og så er der et par enkelte dårlige ting. De gode ting er, at der bliver en større gennemsigtighed, at markedsføringsreglerne skærpes, at udbydere kan miste godkendelsen, at udbydere ved mistanke skal dokumentere, at de ikke snyder, at Voksen- og Efteruddannelsesrådet skal høres i sådanne sager, og at kurserne skal begrænses, med hensyn til hvor de bliver afholdt, så man ikke bare kan afholde dem et eller andet sted i udlandet, uden at det er pædagogisk begrundet.

Det er jo glimrende, men der er altså også nogle ting, som vi er noget forundrede over. F.eks. skal deltagere ikke længere have fast bopæl eller reel og faktisk beskæftigelse i Danmark for at blive optaget på et kursus, mens det i dag kun er borgere bosiddende i rigsfællesskabet og nordiske statsborgere, der sådan uden videre kan optages på kurser. Det vil vi gerne have svar på i forbindelse med udvalgsbehandlingen. Det er også muligt, at ministeren kan svare på det på stående fod allerede i dag – det skal jeg ikke kunne sige – men vi vil i hvert fald stille spørgsmål om det. Vi synes, det er en underlig ting, og jeg forstår ikke rigtig, hvorfor det er kommet ind i forslaget. Så jeg håber, at ministeren kan svare på det enten her eller senere.

Så er der også en anden ting, der er lidt overraskende: Lovforslaget giver mulighed for at tilbyde AMU-kurser med tilskud, hvor private udbud allerede eksisterer, og så vidt jeg kan forstå på høringssvarene, støtter Dansk Industri og Dansk Erhverv forslaget. Men vi har lidt svært ved at se, hvorfor der skal tilbydes kurser, hvor der eksisterer private i forvejen. Og det er muligt, at ministeren også kan svare på det her.

Så kort sagt er der mange gode forslag i lovforslaget, men vi ønsker altså en nøjere drøftelse af de to sidstnævnte tvivlspunkter under udvalgsbehandlingen, som vi ser frem til.

Lotte Rod (RV)

# 3

Det er vigtigt, at vi har gode arbejdsmarkedsuddannelser i Danmark. Det kræver, at vi har mange og fleksible tilbud, men det kræver også, at reglerne er klare, så der ikke bliver snydt. Lovforslaget her er en opfølgning på en række tilsynssager, der har været på AMU-området, og som dannede grundlag for udarbejdelsen af en kulegravningsrapport. Efterfølgende har der også været kritik fra Rigsrevisionen, så man må sige, at det her er en bunden opgave.

Konkret betyder forslaget, at der bliver en mere overskuelig regulering af godkendte udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, men samtidig tydeliggør vi også reglerne for fratagelse af godkendelse til udbud i de tilfælde, hvor nogle overtræder reglerne.

Det er hensigten med det her lovforslag, at vi skal sikre, at midlerne på AMU-området bliver anvendt bedst muligt til at opkvalificere vores medarbejdere. Det er en forudsætning for, at vi også fremadrettet har et stærkt AMU-system, som imødekommer de behov, der er på voksen- og efteruddannelsesområdet.

Med de ord vil Radikale Venstre gerne støtte lovforslaget.

Lisbeth Bech Poulsen (SF)

# 4

Borgerlige undervisningsministre har i over 6 år ladet stå til, mens private firmaer, offentlige skoler og arbejdsgivere har misbrugt offentlige tilskud til AMU-uddannelserne. Det konkluderede Rigsrevisionen i en rapport om tilsynet med AMU-kurserne, som blev offentliggjort i december 2012. Rigsrevisionen fandt også bevis på, at de borgerlige ministre allerede fra 2005 konstaterede problemer med private kursusvirksomheder. Men to Venstreministre efter hinanden gjorde ikke noget ved det. Det var Rigsrevisionens vurdering, at ministeriet ved en tidligere indsats kunne have begrænset omfanget af misbrug af AMU-uddannelser, men det skete ikke.

Udgangspunktet for skandalen var reformen af AMU-systemet i 2003, der gjorde de offentlige skoler til selvejende institutioner og samtidig gav private firmaer adgang til markedet for AMU-kurser. At den tidligere regering havde et ideologisk ønske om at give private aktører mulighed for at komme ind på AMU-markedet, er der ingen tvivl om, og det er heller ikke det, vi diskuterer i dag. Men hvis den tidligere regering prioriterede privatisering højere end det at sætte en stopper for AMU-svindlerne, er det jo et problem.

Rigsrevisionens kritik af de borgerlige undervisningsministre var da også krystalklar: Tilsynet har simpelt hen været for slapt. Et eksempel er den private koncern TUC, der med op til 100 mio. kr. årligt i tilskud var den suverænt største tilskudssluger, men samtidig havde rekorden i sager om uberettigede tilskud.

Vi rydder nu atter op efter den borgerlige regering – denne gang efter misbrug af AMU-tilskud. Det gør vi med dette lovforslag, der tydeliggør reglerne og sikrer bedre muligheder for at fratage en godkendelse. På SF's vegne er jeg meget tilfreds med lovforslaget og ser frem til, at vi kan få orden i sagerne uden at opstille unødvendige bureaukratiske barrierer, for vi skal selvfølgelig heller ikke gøre det sværere for dem, der har orden i sagerne. Denne balance er der i lovforslaget, og derfor støtter SF det.

Rosa Lund (EL)

# 5

Tak. Jeg synes, det er blevet forklaret meget godt, hvad det er, det her lovforslag betyder. Men jeg synes heller ikke, at vi skal gøre det her forslag til mere, end det er. Vi kommer til at regulere lidt bedre. Vi kommer til at stramme lidt mere op, og det kommer til at blive lidt mere gennemsigtigt. Men jeg mener, og vi mener i Enhedslisten, at man sagtens kan gøre mere. Jeg vil gerne gøre det helt klart, at hvis regeringen og børne- og undervisningsministeren er interesseret i for alvor at rydde op efter den borgerlige regering, hvis regeringen og børne- og undervisningsministeren for alvor er interesseret i at lave et stort efteruddannelsesløft fra ufaglært til faglært, så kan de altid komme til Enhedslisten. Vi har før lavet gode ting sammen på det her område. Bl.a., som den socialdemokratiske ordfører fremhævede, har vi sammen fjernet prisloftet på 6 ugers selvvalgt uddannelse. Det er jo rigtig positivt. Så det er bare for at understrege, at hvis regeringen er interesseret i for alvor at rydde op efter den borgerlige regering, så kan de altid komme til Enhedslisten.

Når det er sagt, vil jeg sige, at vi synes, det er nogle rigtig fine stramninger, man laver i det her lovforslag, men vi synes ikke, det er godt nok. Vi så gerne, at man faktisk stoppede helt for udliciteringen, at man sikrede, at AMU-udbuddet for alvor kom tilbage i offentligt regi. Det har vi måske indset det ikke er tiden til lige nu, men det betyder ikke, at vi holder op med at kæmpe for det. Derfor kan vi selvfølgelig støtte det her lovforslag, fordi der er nogle små forbedringer.

Så har vi et lille ændringsforslag, som er, at vi for at stramme mere op vil foreslå, at der også i udbud af private AMU-uddannelser bliver mulighed for at nedsætte lokale uddannelsesudvalg, sådan at arbejdsmarkedets parter får en bedre føling og en bedre kontrol med AMU-udbuddet, så vi kan sikre, at vi for alvor får en omstillingsparat og veluddannet arbejdsstyrke, så vi for alvor kan styrke Danmarks konkurrenceevne. Så vi støtter forslaget, og vi har det her lille ændringsforslag.

Leif Mikkelsen (LA)

# 6

Tak for det. Nu står jeg her så i stedet for fru Merete Riisager, som ikke har mulighed for at være her. Jeg kan gøre det kort.

Liberal Alliance anerkender regeringens initiativ til at gøre reglerne for arbejdsmarkedsuddannelserne mere klare og derved modvirke misbrug af skattepenge. Liberal Alliance afventer dog en nærmere afklaring i udvalgsarbejdet, således at undervisningsministerens beføjelser med hensyn til udbudsgodkendelse og en eventuel tilbagekaldelse af denne fremstår helt klart. Ligeledes ønsker Liberal Alliance, at regeringen får udarbejdet en fleksuddannelse med et kort uddannelsesforløb, der peger direkte mod jobåbninger, i stedet for at have flere forskellige ordninger.

Liberal Alliance afventer derfor det videre udvalgsarbejde, før vi tager endelig stilling til lovforslaget.

Vivi Kier (KF)

# 7

Tak. Fra konservativ side tilslutter vi os det her forslag. En overskuelig regulering af den måde, arbejdsmarkedsuddannelserne udbydes på, er vi enige i. Hjemmelen til forsøgsvirksomhed inden for de her uddannelser ser vi særdeles positivt på. Her skal især ønsket om nye afholdelsesformer tilgodeses efter vores mening. Og om det er en privat eller en offentlig udbyder, er for os ganske underordnet, blot man lever op til det ansvar, der er forbundet med at være udbyder.

Sluttelig vil jeg gerne støtte op om det spørgsmål og den bekymring, hr. Alex Ahrendtsen kom med, i forhold til dem, der søger et AMU-kursus: om de skal være i Danmark eller de kan sidde, hvor som helst det skal være. Så det håber jeg at ministeren kan svare på, og ellers må vi arbejde videre med det i udvalget.

Der er endnu ingen debatindlæg...