Lovforslag som fremsat

§ 1

I lov om anvendelse af Danmarks undergrund, jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september 2011, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/22/EF af 30. maj 1994 om betingelser for tildeling og udnyttelse af tilladelser til prospektering, efterforskning og produktion af kulbrinter, EF-Tidende 1994, nr. L 164, side 3, dele af Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, EF-Tidende 1992, nr. L 206, side 7, som ændret senest ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/99/EF af 19. november 2008 om strafferetlig beskyttelse af miljøet, EU-Tidende 2008, nr. L 328, side 28, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 16, som ændret ved Rådets direktiv 2013/18/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 230, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/31/EF af 23. april 2009 om geologisk lagring af kuldioxid og om ændring af Rådets direktiv 85/337/EØF, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2000/60/EF, 2001/80/EF, 2004/35/EF, 2006/12/EF, 2008/1/EF og forordning (EF) nr. 1013/2006, EU-Tidende 2009, nr. L 140, side 114, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2012, nr. L 26, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle, EU-Tidende 2010, nr. L 20, side 7, som ændret ved Rådets direktiv 2013/17/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse direktiver vedrørende miljø på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 193, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet, EU-Tidende 2011, nr. L 26, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 178, side 66.«

2. I § 1, stk. 2, nr. 2, ændres »råstoffer og« til: »råstoffer,«.

3. I § 1, stk. 2, nr. 3, ændres »virksomhed.« til: »virksomhed og«.

4. I § 1, stk. 2, indsættes som nr. 4:

»4) beredskab vedrørende tilstødende olie- og naturgasrørledningsanlæg, separationsfaciliteter og terminalanlæg for råolie til sikring af samfundets forsyning af kulbrinter.«

5. I § 1, stk. 3, indsættes efter »gælder også i«: »dansk territorialfarvand,«.

6. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. I denne lov forstås ved følgende:

1) Operatør: Den, som i henhold til en tilladelse udstedt i medfør af denne lov udfører aktiviteter på vegne af rettighedshaveren eller sole risk-aktiviteter på vegne af nogle af deltagerne i en tilladelse.

2) Havområdet: Dansk territorialfarvand, dansk eksklusiv økonomisk zone eller dansk kontinentalsokkel, som defineret i De Forende Nationers Havretskonvention.

3) Rettighedshaver: Den eller de deltagere, som i henhold til denne lov har en tilladelse til forundersøgelse, til efterforskning og indvinding af råstoffer, til etablering og drift af rørledningsanlæg, til efterforskning og anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding eller til videnskabelige undersøgelser. En rettighedshaver kan bestå af en eller flere fysiske eller juridiske personer i forening, herunder bevillingshavere og bistandydere.«

7. § 5, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 3 og 4.

8. I § 12 a, stk. 1, litra a, ændres »ansøgerens sagkundskab og økonomiske baggrund« til: »ansøgerens tekniske og finansielle kapacitet«.

9. I § 17, stk. 2, indsættes efter »dimensioner,«: »transportkapacitet,«.

10. Efter § 17 indsættes:

»§ 17 a. Rettighedshavere med tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter, jf. § 5, eller etablering og drift af rørledningsanlæg i forbindelse med indvinding af kulbrinter, jf. § 17, skal planlægge for opretholdelse og videreførelse af forsyningen af kulbrinter til samfundet i tilfælde af krisesituationer, herunder udarbejde beredskabsplaner og gennemføre nødvendige foranstaltninger til sikring af egne anlæg, rørledninger, kritiske systemer og data m.v. Dette gælder også ejere af tilstødende olie- og naturgasrørledningsanlæg, separationsfaciliteter og terminalanlæg for råolie, jf. § 1 i lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat og § 4 i lov om kontinentalsoklen. Rettighedshavere og ejere skal koordinere dette beredskab med beredskab efter anden lovgivning.

Stk. 2. Hvis rettighedshaveren eller ejeren består af en eller flere fysiske eller juridiske personer i forening, gælder stk. 1 for hver enkelt af disse.

Stk. 3. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om varetagelse af de opgaver, som er anført i stk. 1, herunder om fremsendelse af oplysninger af relevans for dette arbejde til ministeren, og nærmere regler om gennemførelse af EU-regler.«

11. I § 18 b, stk. 1, litra a, ændres »ansøgernes sagkundskab og økonomiske baggrund« til: »ansøgernes tekniske og finansielle kapacitet«.

12. § 18 c, stk. 1, affattes således:

»Tilladelser efter § 5 til efterforskning og indvinding af geotermisk energi meddeles for et tidsrum af indtil 6 år, der, såfremt særlige omstændigheder foreligger, kan forlænges med henblik på efterforskning med indtil 2 år ad gangen. Den samlede efterforskningsperiode kan kun undtagelsesvis overstige 10 år.«

13. I § 18 c indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Det tidsrum for indvinding, der er fastsat i medfør af stk. 2 eller i den pågældende tilladelse, kan forlænges, når særlige omstændigheder taler herfor. Såfremt det samlede tidsrum for tilladelsen dermed vil overstige 50 år, finder reglerne i § 6 tilsvarende anvendelse.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

14. I § 23 c, stk. 1, litra a, ændres »ansøgernes sagkundskab og økonomiske baggrund« til: »ansøgernes tekniske og finansielle kapacitet«.

15. Efter kapitel 7 indsættes:

»Kapitel 7 a

Krav til teknisk og finansiel kapacitet, udpegning og godkendelse af operatører, forsikring, sikkerhedsstillelse og opdeling af tilladelser m.v.

§ 24 a. Rettighedshaveren til en tilladelse efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24 skal have fornøden teknisk og finansiel kapacitet og kunne forventes at udøve virksomheden sådan, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne.

Stk. 2. Den tekniske kapacitet hos rettighedshaveren, jf. stk. 1, skal være tilstrækkelig til, at virksomheden kan drives på en ressourcemæssigt forsvarlig måde, og til at uforudsete hændelser kan håndteres på sikker og betryggende vis. Rettighedshaveren skal herved bl.a. have den fornødne tekniske kapacitet til at kunne sikre en forsvarlig forberedelse, øjeblikkelig iværksættelse og uafbrudt fortsættelse af alle de foranstaltninger, der er nødvendige for en effektiv beredskabsindsats og efterfølgende genopretning.

Stk. 3. Den finansielle kapacitet hos rettighedshaveren, jf. stk. 1, skal være tilstrækkelig til, at rettighedshaveren kan udføre alle aktiviteter, som indgår i den forestående fase af virksomheden i henhold til tilladelsen, herunder med en reserve til uforudsete udgifter og finansiel sikkerhedsstillelse til at dække et muligt erstatningsansvar som følge af aktiviteterne. Den finansielle kapacitet skal herved bl.a. omfatte midler til øjeblikkelig iværksættelse og uafbrudt fortsættelse af alle de foranstaltninger, der er nødvendige for en effektiv beredskabsindsats og efterfølgende genopretning, herunder fjernelse af anlæg, når produktionen er tilendebragt.

§ 24 b. Rettighedshaveren til en tilladelse efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24 skal, hvis virksomheden i henhold til tilladelsen er opdelt i faser, forud for overgang til en ny fase i et program for arbejdsforpligtelserne, inden godkendelse af en efterforsknings- eller vurderingsboring, jf. § 28, eller en plan for indvindingsvirksomhed, jf. §§ 10 og 17, og inden iværksættelse af en plan for afvikling af anlæg til indvinding og transport, jf. § 32 a, dokumentere at have fornøden teknisk og finansiel kapacitet til at kunne udføre den virksomhed, der er omfattet af tilladelsen.

Stk. 2. Såfremt en rettighedshaver til en tilladelse ikke dokumenterer den fornødne tekniske og finansielle kapacitet, jf. stk. 1, kan forundersøgelses-, efterforsknings-, indvindings- og afviklingsaktiviteter i henhold til tilladelsen ikke videreføres, og godkendelser og tilladelser efter § 10, stk. 2 og 3, §§ 17 og 28 ikke meddeles. Rettighedshaveren kan i et sådant tilfælde efter ansøgning få fastsat en frist på op til 3 måneder med henblik på afhjælpning af forholdet. Under særlige omstændigheder kan perioden yderligere forlænges. Kan forholdet ikke afhjælpes inden for den fastsatte frist, tilbagekaldes tilladelsen, jf. § 30.

Stk. 3. Såfremt rettighedshaveren meddeles frist for indhentelse af fornøden dokumentation efter stk. 2, kan klima-, energi- og bygningsministeren tillade udførelse af visse aktiviteter. Der kan fastsættes vilkår herfor.

§ 24 c. Klima-, energi- og bygningsministeren kan til enhver tid anmode rettighedshaveren til en tilladelse meddelt efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24 om at dokumentere, at denne er i besiddelse af den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at kunne udføre de aktiviteter, der er omfattet af tilladelsen, jf. § 24 a.

Stk. 2. Kan en eller flere af de deltagere, der i forening udgør en rettighedshaver til en tilladelse, jf. stk. 1, ikke dokumentere at have fornøden teknisk og finansiel kapacitet, kan klima-, energi- og bygningsministeren give påbud om, at forholdet afhjælpes inden en nærmere fastsat frist. Der kan endvidere gives påbud om helt eller delvist at indstille virksomheden.

§ 24 d. Klima-, energi- og bygningsministeren udpeger en operatør i forbindelse med meddelelse af tilladelser efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24. Alene operatører, der vurderes at besidde den nødvendige tekniske og finansielle kapacitet, kan udpeges som operatører. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte vilkår for udpegning. Klima- energi- og bygningsministeren hører tilsynsmyndigheden i henhold til offshoresikkerhedsloven, inden der udpeges en operatør.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren godkender en efterfølgende udskiftning af operatøren. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelse. Klima- energi- og bygningsministeren hører tilsynsmyndigheden i henhold til offshoresikkerhedsloven, inden der godkendes en operatør.

Stk. 3. Rettighedshaveren skal løbende sikre, at operatøren udpeget eller godkendt efter stk. 1 eller 2 har kapacitet til at opfylde kravene for specifik drift inden for rammerne af tilladelsen, herunder tage alle rimelige skridt for at sikre, at operatøren opfylder kravene, udfører sine funktioner og lever op til sine forpligtelser.

Stk. 4. Træffer tilsynsmyndigheden i henhold til offshoresikkerhedsloven afgørelse om, at en operatør ikke længere har kapacitet til at opfylde de relevante krav i henhold til direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter , underretter den klima-, energi- og bygningsministeren herom. Klima-, energi- og bygningsministeren underretter rettighedshaveren til den pågældende tilladelse om afgørelsen.

Stk. 5. I situationer, hvor der er truffet afgørelse om, at en operatør ikke har kapacitet til at opfylde kravene for specifik drift inden for rammerne af en tilladelse, jf. stk. 4, 1. pkt., overtager rettighedshaveren til den pågældende tilladelse ansvaret for operatørens forpligtelser fra det tidspunkt, hvor underretningen efter stk. 4, 2. pkt., er kommet frem. Rettighedshaveren skal straks foreslå en anden operatør til klima-, energi- og bygningsministerens godkendelse i henhold til stk. 1.

Stk. 6. Rettighedshaveren til tilladelser efter §§ 3, 5, 17, 23 og 24, hvor der ikke er udpeget en operatør af klima-, energi- og bygningsministeren, skal inden 6 måneder efter lovens ikrafttræden indsende ansøgning om godkendelse af en operatør til klima-, energi- og bygningsministeren. Operatøren skal opfylde kravene til teknisk og finansiel kapacitet, jf. stk. 1. Kan klima-, energi- og bygningsministeren ikke godkende den operatør, der er indstillet af rettighedshaveren, skal rettighedshaveren inden en nærmere angivet frist foreslå klima-, energi- og bygningsministeren en anden operatør til ministerens godkendelse. Klima- energi- og bygningsministeren hører tilsynsmyndigheden i henhold til offshoresikkerhedsloven, inden der godkendes en operatør. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen.

§ 24 e. En rettighedshavers erstatningsansvar i henhold til tilladelser efter denne lov skal være dækket af forsikring. Forsikringen skal give en rimelig dækning ud fra hensynet til risikoen ved virksomhedens udøvelse og præmieomkostningerne.

Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan stille krav om, at yderligere forsikringer tegnes. Klima-, energi og bygningsministeren kan godkende, at der i stedet for forsikring stilles sikkerhed.

Stk. 3. En rettighedshaver til tilladelser efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24 skal etablere en procedure til sikring af omgående og passende behandling af erstatningskrav, herunder med hensyn til skadeserstatning for grænseoverskridende hændelser.

Stk. 4. Proceduren efter stk. 3 skal godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren, som kan fastsætte vilkår for godkendelsen.

Stk. 5. Rettighedshaveren skal bekendtgøre proceduren efter stk. 3 for offentligheden.

Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om forsikring og sikkerhedsstillelse af den virksomhed, der er omfattet af tilladelsen, procedurer og bekendtgørelse heraf samt meddelelse af oplysninger om gældende forsikringer til brug for ministerens tilsyn med virksomheden.

§ 24 f. I tilladelser efter denne lov kan der fastsættes nærmere bestemmelser om, at rettighedshavere skal stille sikkerhed til opfyldelse af samtlige forpligtelser i henhold til tilladelsen. Sikkerheden kan kræves ændret eller suppleret med et varsel. Sikkerhedsstillelsen skal godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren, som kan fastsætte vilkår for godkendelsen.

§ 24 g. Klima-, energi- og bygningsministeren kan efter ansøgning fra en rettighedshaver godkende, at en tilladelse meddelt i henhold til §§ 5 eller 23 opdeles i to eller flere tilladelser omfattende områder inden for den oprindelige tilladelses areal. Tilladelsens vilkår og betingelser vil være gældende for de enkelte områder efter opdelingen.

Stk. 2. Opdeling af området for en tilladelse meddelt i medfør af §§ 5 eller 23 må ikke føre til deling af en forekomst eller til deling af en geologisk struktur, der kan benyttes eller benyttes til lagring eller til andre formål end indvinding af råstoffer, hvis opdelingen vanskeliggør en hensigtsmæssig udnyttelse af den pågældende forekomst eller anvendelse af den pågældende geologiske struktur.«

16. § 27, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Det kan i tilladelser efter denne lov bestemmes, at repræsentanter for tilsynet skal kunne overvære møder i rettighedshaverens besluttende organer og andre samarbejdsorganer, der oprettes i forbindelse med virksomhed, der er omfattet af tilladelsen. Tilsynet skal indkaldes med samme varsel og have samme materiale, herunder mødereferater, som de øvrige deltagere.«

17. I § 28 indsættes efter »tilfælde«: », jf. dog stk. 2 og 3«.

18. I § 28 indsættes som stk. 2-4:

»Stk. 2. Arbejder i forbindelse med udførelse eller ændring af boringer på havområdet med henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter i medfør af tilladelser udstedt efter § 5 er ikke omfattet af stk. 1, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Arbejder i forbindelse med udførelse eller ændring af boringer på havområdet med henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter i medfør af tilladelser udstedt efter § 5 må kun iværksættes, såfremt klima-, energi- og bygningsministerens godkendelse af ressourcemæssige forhold vedrørende udstyr, program og udførelsesmåde er indhentet i hvert enkelt tilfælde.

Stk. 4. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte vilkår ved godkendelser efter stk. 1 og 3.«

19. Efter § 28 c indsættes:

»§ 28 d. Udførelse af en efterforskningsboring på havområdet, hvor efterforskningsmålet er kulbrinter, fra anlæg, som ikke benyttes til indvinding, må kun iværksættes, hvis der forinden har været foretaget en tidlig og effektiv offentlig deltagelse vedrørende de eventuelle virkninger af de planlagte aktiviteter på miljøet i henhold til regler, som gennemfører andre EU-regler end direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, herunder direktiv 2001/42/EF af 27. juni 2001 om vurdering af bestemte planers og programmers indvirkning på miljøet eller 2011/92/EU af 13. december 2011 om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet.

Stk. 2. Er der ikke iværksat foranstaltninger som anført i stk. 1, sikrer klima-, energi- og bygningsministeren, at der sker offentlig inddragelse. Ministeren fastsætter regler om underretning og høring af offentligheden, de berørte myndigheder og organisationer, herunder om tidsrammer herfor.«

20. I § 29 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Klima-, energi- og bygningsministeren kan alene godkende overdragelser som nævnt i stk. 1, hvis rettighedshaveren også efter overdragelsen skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet, og kan forventes at udøve virksomheden sådan, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne. Ministeren kan stille vilkår for godkendelse af overdragelser.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

21. Efter § 29 indsættes:

»§ 29 a. En deltager i en tilladelse efter §§ 5, 17 eller 23 som helt eller delvis overdrager tilladelsen, er subsidiært økonomisk ansvarlig over for de øvrige deltagere med andel i tilladelsen for så vidt angår udgifter til afvikling af anlæg, herunder afvikling af påbegyndte anlæg m.v., jf. § 32 a, som eksisterer på tidspunktet for overdragelsen. Den overdragende deltager er subsidiært økonomisk ansvarlig overfor staten, hvis de udgifter, der er nævnt i første punktum, ikke dækkes af en anden deltager i tilladelsen.

Stk. 2. En overdragende deltager er ligeledes subsidiært økonomisk ansvarlig overfor staten for de i stk. 1 omhandlede udgifter, såfremt staten har måttet påtage sig afvikling for rettighedshaverens regning.

Stk. 3. Det økonomiske ansvar efter stk. 1 og 2 beregnes på grundlag af størrelsen af den overdragede andels del af omkostningerne til gennemførelse af afviklingen.

Stk. 4. Den overdragende deltagers økonomiske ansvar gælder uanset, om andelen eller dele heraf senere overdrages, dog således at krav først rettes mod den deltager, som senest overdrog andelen.

Stk. 5. Det er en forudsætning for godkendelse efter § 29 af en overdragelse af en tilladelse efter §§ 5, 17 eller 23, eller en andel af en sådan, at den overdragende deltager har afgivet en erklæring om subsidiært ansvar, jf. stk. 1- 4, over for de deltagere, som til enhver tid udgør rettighedshaveren til tilladelsen, og over for staten.

Stk. 6. Klima-, energi- og bygningsministeren skal godkende erklæringer efter stk. 5 og kan fastsætte vilkår herfor.«

22. Efter § 32 indsættes:

»§ 32 a. Ansøgning om tilladelse eller godkendelse efter §§ 10, 17, 23 eller 28 skal ledsages af en plan for afvikling af samtlige anlæg og installationer m.v. omfattet af ansøgningen samt alle eventuelt tidligere godkendte anlæg og installationer m.v. i forbindelse med den tilladelse efter §§ 5, 17 eller 23, som ansøgningen vedrører.

Stk. 2. I afviklingsplanen skal indgå en opgørelse af de forventede udgifter til gennemførelse af afviklingsplanen, samt hvorledes der etableres sikkerhed for, at midlerne til gennemførelse af afviklingsplanen er til rådighed. Afviklingsplanen skal godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren. Der kan fastsættes vilkår for godkendelsen.

Stk. 3. Godkendelse efter § 28, stk. 1 eller 3, af et program for midlertidigt at efterlade en efterforsknings- eller vurderingsboring kan kun meddeles, hvis rettighedshaver har stillet sikkerhed for udgifterne til permanent lukning.

Stk. 4. Rettighedshavere til tilladelser omfattende anlæg og installationer m.v. til brug for virksomhed omfattet af loven, som er etableret inden den 19. juli 2015, og anlæg og installationer m.v., som er godkendt efter §§ 10, 17 eller 23, men som endnu ikke er etableret på dette tidspunkt, skal inden den 19. juli 2018 fremsende afviklingsplaner for deres anlæg til klima-, energi- og bygningsministerens godkendelse. Afviklingsplaner skal dog fremsendes senest 2 år inden en tilladelses ophør eller senest 2 år før det tidspunkt, hvor et eller flere anlæg forventes at ville have udtjent deres formål. Afviklingsplanerne skal godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren, som kan fastsætte vilkår for godkendelsen.

Stk. 5. Rettighedshavere og ejere af anlæg og installationer m.v. etableret i medfør af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 277 af 25. marts 2014, skal ligeledes fremsende afviklingsplaner for så vidt angår anlæg fra Nordsøen og indtil første terminal på land. Afviklingsplanerne skal godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren, som kan fastsætte vilkår for godkendelsen.

Stk. 6. Afviklingsplaner efter stk. 1 og 3 skal omfatte afvikling af samtlige anlæg og installationer m.v. og en opgørelse af forventede udgifter til gennemførelse af planen. I afviklingsplanen skal indgå, hvordan og på hvilke tidspunkter der etableres sikkerhed for, at midlerne til gennemførelse af afviklingsplanerne er til rådighed.

Stk. 7. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af en afviklingsplan, herunder om de forudsætninger, som skal anvendes for afvikling af anlæg og installationer m.v., opgørelse af udgifterne og krav til etablering af sikkerhed for midler til fjernelse. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om opgørelse af udgifter og krav til etablering af sikkerhed for midler til permanent lukning af efterforsknings- og vurderingsboringer.«

23. Efter § 34 a indsættes:

»§ 34 b. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra ministeren om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, skal foregå digitalt.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur eller lignende.

Stk. 3. En digital meddelelse anses efter denne lov for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.«

24. I § 37 a, stk. 3, 1. pkt., og stk. 5, ændres »§§ 28 a og 28 b« til: »§§ 28 a eller 28 b«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 19. juli 2015.

§ 3

Stk. 1. § 28, stk. 2 og 3, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, finder anvendelse for arbejder, som er under udførelse eller påbegyndes den 19. juli 2016 eller senere.

Stk. 2. § 28 d, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, finder ikke anvendelse på efterforskningsboringer, der udføres på baggrund af tilladelser meddelt inden den 18. juli 2013.

Stk. 3. § 1, nr. 21, finder anvendelse på overdragelser godkendt efter § 29, stk. 1, i lov om anvendelse af Danmarks undergrund, hvis godkendelsen er givet efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

1.1 Lovforslagets formål og hovedindhold

Hovedformålet med de foreslåede ændringer i Lov om anvendelse af Danmarks undergrund (undergrundsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 960 af 13. september 2011, er at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF (offshoresikkerhedsdirektivet). Direktivet har som formål at forebygge større ulykker i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og begrænse konsekvenserne for personer og havmiljø, hvis der alligevel sker en ulykke. Gennemførelsen af direktivet sker bl.a. ved ændringer i undergrundsloven. Direktivet er medtaget som bilag 2 til lovforslaget. Om den øvrige gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet henvises til afsnit 1.2.1.2.

Det foreslås at udstrække visse af direktivets krav til også at gælde for andre aktiviteter efter undergrundsloven end olie/gas-aktiviteter på havområdet. Der vil således være tale om en overopfyldelse af enkelte af direktivets bestemmelser. Overopfyldelsen består i, at direktivets krav til olieselskaber med aktiviteter på havområdet i medfør af undergrundsloven udvides til også at omfatte selskaber med aktiviteter på land. Overopfyldelsen vedrører krav til rettighedshaveres sagkundskab og finansielle kapacitet, krav om udarbejdelse af afviklingsplaner for udtjente anlæg samt etablering af procedurer for sikring af omgående og passende behandling af erstatningskrav. Lovforslaget har endvidere til formål at foretage nogle justeringer af den gældende lovgivning ud fra de hidtidige erfaringer med lovens bestemmelser vedrørende mulighed for at forlænge geotermitilladelser, tilsynets mulighed for at overvære møder, subsidiært ansvar for omkostninger til afvikling af etablerede anlæg m.v., afviklingsplaner, præcisering af rammer ved opdeling af tilladelser, præcisering af rammer vedrørende forsikring, samt indførelse af hjemmel om digital kommunikation. Endelig indføres en bestemmelse om beredskabsplanlægning til sikring af energiforsyning.

1.2 Lovforslagets baggrund

1.2.1 Offshoresikkerhedsdirektivet

1.2.1.1 Formål og indhold

Offshoresikkerhedsdirektivet, som trådte i kraft den 18. juli 2013, fastsætter en række krav til sikkerheds- og miljømæssig regulering af olie- og gasaktiviteter på havområdet i medlemsstaterne, herunder regulering af myndighedsfunktionen. Sigtet hermed er at skabe et ensartet retsgrundlag, der kan danne grundlag for en effektiv forebyggelse af større uheld i forbindelse med kulbrinteaktiviteter på havområdet, uanset i hvilke EU-farvande, de indtræffer, at begrænse følgerne af disse og at sikre, at det står klart, hvem erstatningsansvaret påhviler ved et sådant større uheld. Direktivet fastsætter bl.a., at den myndighed, der varetager opgaver vedrørende sikkerhed og miljø (benævnt den kompetente myndighed) ikke må være en del af den myndighed, der regulerer de økonomiske aspekter af aktiviteterne, herunder giver tilladelser til udnyttelse af undergrunden (benævnt ressourcemyndigheden). Af forarbejderne til direktivet og i betragtningerne fremgår det, at dette adskillelsesprincip er en lære fra store ulykker på havområdet, senest Macondo-ulykken i Den Mexicanske Golf.

I Danmark varetages myndighedsopgaverne vedrørende sikkerhed, sundhed og visse miljøaspekter i dag af Energistyrelsen (den i direktivets forstand såkaldte kompetente myndighed), som også varetager de økonomiske myndighedsopgaver herunder tildeling af tilladelser i forbindelse med olie- og gasaktiviteter på havområdet og på land (ressourcemyndigheden). Beredskab i forbindelse med spild af olie og kemikalier varetages af Miljøstyrelsen.

Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet vil medføre en adskillelse af den kompetente myndighed fra ressourcemyndigheden. Det sker konkret med en overflytning af de sikkerhedsmæssige opgaver på havområdet til Arbejdstilsynet fra Energistyrelsen, som så bevarer opgaverne som ressourcemyndighed.

Af speciel relevans for undergrundsloven er direktivets bestemmelser om definitioner (artikel 2), sikkerheds- og miljømæssige hensyn vedrørende koncessioner, herunder ansøgeres tekniske og finansielle kapacitet til at udføre aktiviteterne indenfor rammerne af tilladelsen (artikel 4), offentlig deltagelse i forbindelse med planlagte offshore olie- og gasefterforskningsboringers virkninger på miljøet (artikel 5), dele af krav til drift og operatører i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter inden for koncessionsområder (artikel 6), erstatningsansvar for miljøskader (artikel 7) og krav om sanktioner (artikel 34).

Direktivet indeholder i artikel 2 en række definitioner, som er relevante for de af direktivets bestemmelser, som gennemføres ved ændringen af undergrundsloven. Artikel 2, nr. 2, 5 og 11, er herefter medtaget i lovforslaget, dog med sproglige ændringer. Således er direktivets betegnelse offshore i lovforslaget betegnet som på havområdet, direktivets betegnelse operatør er bredere defineret i lovforslaget, da undergrundsloven omhandler andre aktiviteter end olie- og gasaktiviteter og direktivets betegnelse koncessionshaver er i lovforslaget betegnet rettighedshaver, da undergrundsloven i forvejen benytter sig af sidstnævnte betegnelse. Definitionsmæssigt dækker koncessionshaver og rettighedshaver over det samme. De relevante definitioner i direktivet, som det ikke er fundet hensigtsmæssigt at medtage i lovforslaget, gennemgås nærmere under de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 6.

Direktivets artikel 4, stk. 1, kræver, at medlemsstaterne sikrer, at afgørelser om udstedelse eller overførsel af koncessioner til at udføre offshore olie- og gasaktiviteter tager hensyn til den kapacitet, som ansøgeren om en sådan koncession har, til at opfylde kravene til aktiviteterne inden for rammerne af koncessionen som krævet i de relevante bestemmelser i EU-lovgivningen, navnlig offshoresikkerhedsdirektivet. Der stilles i direktivets artikel 4, stk. 2, krav om, at ved vurdering af en ansøgers tekniske og finansielle kapacitet, som i undergrundsloven har været benævnt fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund, i særdeleshed inddrages: a) risici, farer og alle andre relevante oplysninger vedrørende det pågældende koncessionsområde, herunder eventuelt omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet, jf. artikel 8, stk. 1, litra c), i direktiv 2008/56/EF, b) den relevante fase af olie- og gasaktiviteterne, c) ansøgerens finansielle kapacitet, herunder alle finansielle sikkerhedsstillelser til at dække det potentielle erstatningsansvar, som kan opstå i forbindelse med de pågældende olie- og gasaktiviteter, herunder erstatningsansvar for potentielle økonomiske skader, hvis et sådant erstatningsansvar har hjemmel i national ret, d) de oplysninger, der er til rådighed om ansøgerens sikkerheds- og miljøresultater, herunder med hensyn til større uheld, hvor det er hensigtsmæssigt, for de aktiviteter, i forbindelse med hvilke der blev anmodet om koncession.

Det følger af artikel 4, stk. 3, i direktivet, at medlemsstaterne sikrer, at den koncessionsgivende myndighed ikke udsteder en koncession, medmindre den er tilfreds med ansøgerens godtgørelse om, at ansøgeren har truffet eller vil træffe passende foranstaltninger på grundlag af ordninger, som medlemsstaterne beslutter, til dækning af det potentielle erstatningsansvar, som kan opstå i forbindelse med ansøgerens offshore olie- og gasaktiviteter. En sådan foranstaltning skal være på plads og virksom fra starten af offshore olie- og gasaktiviteterne. Medlemsstaterne skal kræve, at ansøgere på passende vis forelægges dokumentation for teknisk og finansiel kapacitet og eventuelle andre relevante oplysninger vedrørende det område, der er omfattet af koncessionen og den relevante fase af offshore olie- og gasaktiviteterne.

Det følger af artikel 4, stk. 3, at medlemsstaterne kræver, at medlemsstaterne desuden skal fremme anvendelsen af bæredygtige finansielle instrumenter og andre ordninger for at bistå koncessionsansøgere med at påvise, at de har en tilstrækkelig finansiel kapacitet.

Koncessionshavere skal endvidere opretholde en tilstrækkelig stor kapacitet til at opfylde deres finansielle forpligtelser, der følger af erstatningsansvar for offshore olie- og gasaktiviteter.

Efter stk. 3 kræves endvidere, at medlemsstaterne som minimum indfører procedurer til at sikre omgående og passende behandling af erstatningskrav, herunder skadeserstatning for grænseoverskridende hændelser.

Direktivets artikel 4, stk. 4, fastsætter, at den koncessionsgivende myndighed eller koncessionshaveren skal udpege den operatør, som skal udføre de aktiviteter, som tilladelsen omfatter. Hvis koncessionshaveren udpeger operatøren, skal myndigheden på forhånd underrettes herom. I disse tilfælde kan den koncessionsgivende myndighed, om nødvendigt i samråd med den kompetente myndighed, gøre indsigelser mod udpegelsen og kræve, at der udpeges en anden egnet operatør eller at koncessionshaveren selv påtager sig forpligtelsen til at udføre aktiviteterne i medfør af tilladelsen.

Ved vurdering af ansøgerens tekniske og finansielle kapacitet skal der efter direktivets artikel 4, stk. 6, lægges særlig vægt på alle miljømæssigt følsomme hav- og kystmiljøer, klimaforandringer, såsom salt- og havgræsenge, og beskyttede havområder, såsom særlige bevaringsområder i henhold til Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, særlige beskyttede områder i henhold til Europe-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/147/EF af 30. november 2009 om beskyttelse af vilde fugle og beskyttede havområder som aftalt af Unionen eller de berørte medlemsstater inden for rammerne af internationale eller regionale aftaler, som de er part i.

Det følger af direktivets artikel 5, stk. 1, at såfremt efterforskningsboringer ikke har været underkastet en offentlig høring i henhold til andre EU-regler, navnlig direktiv 2001/42/EF eller direktiv 2011/92/EU, skal medlemsstaterne sørge for, at der træffes foranstaltninger for offentlighedens inddragelse efter de nærmere regler i artikel 5, stk. 2. Dette gælder dog efter direktivets artikel 5, stk. 3, ikke for efterforskningsboringer i områder, der var omfattet af en tilladelse inden direktivets ikrafttrædelse den 18. juli 2013.

Det fremgår af direktivets artikel 6, stk. 1, at medlemsstaterne skal sikre, at produktionsanlæg og tilknyttet infrastruktur kun drives i et koncessionsområde og kun af operatører, der er udpeget til det formål i henhold til artikel 4, stk. 4. Det kan i den forbindelse nævnes, at der efter gældende ret for nærmere bestemte områder meddeles tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer og efterfølgende etablering af anlæg og tilknyttet infrastruktur. Artikel 6, stk. 2, fastsætter, at medlemsstaterne skal kræve, at koncessionshavere sikrer, at operatører har kapacitet til at opfylde kravene for specifik drift inde for koncessionens rammer. Artikel 6, stk. 3, fastsætter desuden krav om, at medlemsstaterne skal kræve, at koncessionshaverne i forbindelse med alle olie- og gasaktiviteter tager alle rimelige skridt for at sikre, at operatørerne opfylder kravene, udfører deres funktioner og lever op til deres forpligtelser fastsat i henhold til direktivet. Artikel 6, stk. 4, fastsætter krav om, at såfremt den kompetente myndighed beslutter, at en operatør ikke opfylder de relevante krav i direktivet, skal den koncessionsgivende myndighed underrettes herom. Den koncessionsgivende myndighed skal herefter kontakte koncessionshaveren, som herefter skal sørge for udførelsen af operatørens forpligtelser, og straks foreslå en anden operatør til den koncessionsgivende myndigheds godkendelse.

Direktivets artikel 7 fastsætter, at medlemsstaterne skal sikre, at koncessionshavere er økonomisk ansvarlige for forebyggelse og afhjælpning af miljøskader som defineret i direktiv 2004/35/EF. Erstatningsansvaret omfatter miljøskader forvoldt af offshore olie- og gasaktiviteter udført af eller på vegne af koncessionshaveren eller operatøren.

Endelig kræver direktivets artikel 34, at medlemsstaterne fastsætter bestemmelser om sanktioner for overtrædelse af de bestemmelser i direktivet som gennemføres ved loven. Sanktionerne skal være effektive, stå i et rimeligt forhold til overtrædelsernes grovhed og af afskrækkende virkning.

1.2.1.2 Tidsfrister for gennemførelse

Direktivet skal være gennemført i dansk ret senest den 19. juli 2015. Offshoresikkerhedsdirektivet gennemføres delvis ved en ændring af undergrundsloven ved dette lovforslag. De resterende dele af direktivet er gennemført dels ved en ændring i 2014 af lov om sikkerhed m.v. på offshoreanlæg (offshoresikkerhedsloven), lov om beskyttelse af havmiljøet (havmiljøloven), og lov om undersøgelse, forebyggelse og afhjælpning af miljøskader (miljøskadeloven), jf. lov nr. 1499 af 23. december 2014 om ændring af lov om sikkerhed m.v. for offshoreanlæg til efterforskning, produktion og transport af kulbrinter, lov om beskyttelse af havmiljøet og miljøskadeloven, dels ved bestemmelser på bekendtgørelsesniveau i medfør af disse love.

1.2.1.3 Relevant lovgivning

Dele af offshoresikkerhedsdirektivets krav om sikkerheds- og miljømæssige hensyn vedrørende koncessioner (artikel 4), offentlig deltagelse i forbindelse med planlagte offshore olie- og gasefterforskningsboringers virkninger på miljøet (artikel 5) samt offshore olie- og gasaktiviteter inden for koncessionsområder (artikel 6) gennemføres i undergrundsloven. Direktivets krav om erstatningsansvar for miljøskader (artikel 7) og om sanktioner (artikel 34) er allerede omfattet af undergrundslovens bestemmelser.

1.2.1.4 Gældende retstilstand og behov for lovændringer

De grundlæggende principper i direktivet ligger tæt op ad den eksisterende lovgivning på området, men der er behov for ændringer som følge af nye krav til forebyggelse og begrænsning af konsekvenserne af større ulykker.

På visse områder er undergrundslovens regler allerede på højde med de bestemmelser, som offshoresikkerhedsdirektivet fastsætter. Det drejer sig om bestemmelserne vedrørende krav til at produktionsanlæg og tilknyttet infrastruktur i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter kun kan drives i et koncessionsområde (artikel 6, stk. 1), erstatningsansvar for miljøskader (artikel 7) og om sanktioner (artikel 34).

Gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet kræver herudover i et vist omfang lovændringer. Direktivets bestemmelser om sikkerheds- og miljømæssige hensyn vedrørende koncessioner (artikel 4), offentlig deltagelse i forbindelse med planlagte offshore olie- og gasefterforskningsboringers virkninger på miljøet (artikel 5) samt offshore olie- og gasaktiviteter inden for koncessionsområder (artikel 6) medfører således, at det er nødvendigt at ændre eller udvide de eksisterende bestemmelser i loven og i et vist omfang indføre nye bestemmelser.

Enkelte af de ændringer, der er nødvendige for at gennemføre direktivets artikel 5, vil kunne gennemføres administrativt ved ændringer af reglerne i VVM-bekendtgørelsen. Det drejer sig om fastsættelse af regler om underretning og høring af offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer samt om fastsættelse af tidsrammer herfor. Klima-, energi- og bygningsministeren vil foretage de nødvendige ændringer i denne bekendtgørelse inden gennemførelsesfristens udløb.

1.2.2 Krav, der går videre end offshoresikkerhedsdirektivets krav, og andre ændringer

Offshoresikkerhedsdirektivet er et såkaldt minimumsdirektiv, hvilket indebærer, at medlemsstaterne er forpligtede til at sikre, at den nationale retstilstand som minimum opfylder direktivets krav, men samtidigt har ret til at indføre krav, der går videre end direktivets.

Offshoresikkerhedsdirektivet foreskriver i artikel 4, at rettighedshavere til tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter i forbindelse med udstedelse eller overførsel af tilladelser skal have vurderet deres tekniske og finansielle kapacitet i forhold til hver fase i offshore olie og gasaktiviteter. Offshoresikkerhedsdirektivet omhandler aktiviteter, anlæg m.v. på havområdet. I Danmark er sådanne tilladelser meddelt efter undergrundsloven.

Efter de gældende bestemmelser i undergrundslovens § 5 skal der forud for tildeling af en tilladelse foretages en vurdering af om ansøgere til tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer har den fornødne sagkundskab og økonomiske baggrund til at kunne udøve den virksomhed, som omfattes af tilladelsen. Dette gælder såvel for ansøgere til tilladelser til efterforskning og indvinding af olie og gas som ansøgere til tilladelser til efterforskning og indvinding af andre råstoffer. Bestemmelsen gælder desuden både på land og på havområdet. Den nuværende bestemmelse har imidlertid i praksis givet anledning til problemer, da mindre selskaber, som har ansøgt om tilladelse kun har kunnet dokumentere finansiel kapacitet til færdiggørelse af første fase af efterforskningsaktiviteterne. Ligeledes ville disse selskaber næppe selv have teknisk kapacitet til at stå for udførelse af en boring sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Selskabernes hensigt har været at sælge deres andel i tilladelsen til større selskaber, hvis der identificeres interessante prospekter. Den nuværende udformning af loven giver ikke direkte mulighed for at give tilladelse til den indledende efterforskning og forbeholde sig stillingtagen til efterfølgende faser.

Det foreslås, at de krav, der i medfør af offshoresikkerhedsdirektivet skal stilles til olieselskaber med aktiviteter på havområdet ligeledes kommer til at omfatte selskaber med aktiviteter på land, hvilket kan karakteriseres som en overopfyldelse af direktivet. Det foreslås endvidere, at der indsættes bestemmelser i loven, der sikrer, at der fremover vil kunne stilles krav til teknisk og finansiel formåen på linje med direktivets krav til alle rettighedshavere, og ikke kun til rettighedshavere til kulbrintetilladelser. Krav af denne karakter til rettighedshavere til tilladelser, der omfatter de øvrige råstoffer og rørledninger, der er omfattet af undergrundsloven, kan ligeledes karakteriseres som en overopfyldelse af direktivet. Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 15, og de specielle bemærkninger hertil.

Baggrunden for forslaget er, at eventuelle skadevirkninger fra aktiviteter på land, f.eks. boringer og lagring i undergrunden, vil kunne være lige så omfattende og alvorlige som skadevirkninger fra aktiviteter på havområdet. Hertil kommer, at der generelt er flere interessenter og konkurrerende interesser på landområdet. Endelig er det lige så vigtigt at sikre, at selskaberne har kapacitet til at afvikle udtjente anlæg på land som på havområdet.

Direktivets krav om indførelse af procedurer til sikring af omgående og passende behandling af erstatningskrav for så vidt angår tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter på havområdet udstrækkes til at gælde for alle tilladelser efter §§ 3, 5, 17, 23 og 24, og dette uanset om der er tale om aktiviteter på land eller på havområdet. Der er således tale om en overopfyldelse af direktivets bestemmelser. Overopfyldelsen er dog velbegrundet, da det er vigtigt, at eventuelle skadelidte har en enkel og gennemskuelig adgang til at få behandlet erstatningskrav, uanset hvilken bestemmelse i undergrundsloven tilladelsen er meddelt efter. Da der allerede i dag i de fleste tilladelser er krav om, at aktiviteterne i medfør af tilladelserne er forsikrede, vil udarbejdelsen af en procedure være en begrænset opgave for rettighedshaverne.

Generelt er aktivitetsniveauet på land langt mindre end aktivitetsniveauet på havområdet. Undergrundslovens §§ 5 og 23 indeholder i dag bestemmelser, hvorefter tilladelser kun kan meddeles ansøgere, som har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Dette omfatter også andre tilladelser end efterforskning og indvinding af kulbrinter som f.eks. efterforskning og indvinding af andre råstoffer eller lagring eller anden anvendelse af undergrunden. Ved meddelelse af tilladelser til etablering og drift af rørledninger i medfør af § 17 kan der stilles vilkår herom i tilladelsen. Det vurderes på denne baggrund, at de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet af overopfyldelsen er begrænsede.

Herudover indebærer lovforslaget, at der vil blive fastsat krav om beredskab til sikring af samfundets energiforsyning af kulbrinter. Der er ikke her tale om direktivopfyldelse, men om udmøntning af krav i beredskabsloven. Kravene vil blive rettet dels mod rettighedshavere til tilladelser til henholdsvis efterforskning og indvinding af kulbrinter eller etablering og drift af rørledningsanlæg dels mod ejere af tilstødende olie- og naturgasrørledningsanlæg, separationsfaciliteter og terminalanlæg. Hvis rettighedshaveren eller ejeren består af en eller flere fysiske eller juridiske personer i forening, gælder kravet for hver enkelt af disse.  Forslaget er en konsekvens af, at offshoresikkerhedsloven, der til dels indeholder tilsvarende bestemmelser, flyttes fra klima-, energi- og bygningsministerens ressort til beskæftigelsesministerens ressort. Herudover er der tale om en udbygning af de gældende bestemmelser for at sikre, at loven indeholder en opdateret bestemmelse om beredskab, som dækker hele værdikæden af produktion, rørledningstransport, separations- eller terminalvirksomhed m.v. for råolie og naturgas. Den foreslåede bestemmelse komplementerer tilsvarende bestemmelser om beredskab i andre forsyningslove på energiområdet, herunder elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven.

Endelig foreslås indført bestemmelser om mulighed for at forlænge geotermitilladelser og enkelte andre ændringer, som ikke relaterer sig til gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivet.

1.3 Hovedlinjerne i lovforberedelsen

Som led i lovforberedelsen har Energistyrelsen været i kontakt med de myndigheder i bl.a. UK, Irland, Nederlandene og Frankrig, der har ansvaret for gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivet.

Endvidere har Energistyrelsen afholdt møde med brancheforeningen Olie Gas Danmark, hvor hovedlinjerne i udkastet til lovforslag blev præsenteret.

2. Hovedpunkter i lovforslaget

2.1. Sikkerhedsmæssige forhold ved arbejder i boringer, teknisk og finansiel kapacitet hos rettighedshaveren, afviklingsplaner og offentlig inddragelse ved efterforskningsboringer.

2.1.1 Gældende ret

For aktiviteter omfattet af undergrundsloven varetages myndighedsopgaverne vedrørende sikkerhed, sundhed og visse miljøaspekter i dag af Energistyrelsen. Dette gælder også godkendelse af udstyr, program og udførelsesmåde af boringer både på land og på havområdet i medfør af lovens § 28. Dog varetager Arbejdstilsynet de sikkerhedsmæssige forhold for udstyr over jordoverfladen ved boringer og seismikindsamling på land.

For tilladelser til virksomhed omfattet af undergrundsloven godkender Energistyrelsen i dag den operatør, som skal udføre arbejdet på rettighedshavers vegne. Undergrundsloven indeholder ikke procedurer til sikring af, at der udpeges en ny operatør, hvis der træffes afgørelse om, at operatøren ikke har kapacitet til at opfylde krav fastsat i medfør af loven.

I medfør af lovens § 5, stk. 3, kan tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer omfattet af loven alene tildeles ansøgere, der skønnes at have fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund, og som kan forventes at udøve virksomheden således, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne. Lovforslaget vil give hjemmel til at der ved hver overgang til en fase med nye aktiviteter i tilladelsen skal foretages en vurdering af om der er den fornødne tekniske og finansielle kapacitet hos de deltagere, som udgør rettighedshaveren til en tilladelse.

I medfør af lovens § 33 fastsættes der i tilladelser efter loven nærmere bestemmelser om, hvorledes der ved tilladelsens udløb, opgivelse, bortfald eller tilbagekaldelse skal forholdes med anlæg, der er etableret af rettighedshaveren, samt om, hvorledes der skal forholdes med anlæg, der forinden har udtjent deres formål. Der er ingen finansielle krav til sikring af midler til afvikling af anlæg, som er etableret i medfør af tilladelsen.

Efter gældende ret, jf. § 4, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 632 af 11. juni 2012 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore fremgår, er det Energistyrelsen, der afgør, om der skal udarbejdes en VVM-redegørelse i forbindelse med ansøgning om godkendelse af en efterforskningsboring efter § 4, stk. 2, nr. 3, i bekendtgørelsen. Såfremt der ikke skal udarbejdes VVM-redegørelse, offentliggøres afgørelsen herom senest samtidig med, at godkendelse eller tilladelse meddeles ansøgeren. Såfremt Energistyrelsen afgør, at der skal udarbejdes en VVM-redegørelse vil der ske offentlig inddragelse i forhold til de eventuelle miljøpåvirkninger i form af en høring. Det skal i den forbindelse nævnes, at der i 2012 i forbindelse med udarbejdelse af en strategisk miljøvurdering (SMV) for bl.a. efterforskning og indvinding af olie og gas i rundeområdet vest for 6° 15’ østlig længde, blev foretaget en offentlig høring. Åben-dør-området, som omfatter resten af det danske område har ikke været underkastet en SMV for efterforskning og indvinding af olie og gas.

2.1.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Offshoresikkerhedsdirektivet fastsætter bl.a., at den myndighed, der varetager opgaver vedrørende sikkerhed og miljø (den kompetente myndighed) ikke må være en del af den myndighed, der regulerer de økonomiske aspekter af aktiviteterne, herunder giver tilladelse til udnyttelse af undergrunden (den koncessionsgivende myndighed), jf. direktivets betragtning 20. I medfør af direktivets artikel 6, stk. 6, skal den kompetente myndighed acceptere en rapport om større farer, før brøndaktiviteter (i lovforslaget benævnt arbejder i boringer) eller kombineret drift kan påbegyndes eller fortsættes. Brøndaktiviteter eller kombineret drift skal desuden anmeldes til den kompetente myndighed inden disse aktiviteter påbegyndes eller fortsættes.

Med henblik på gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet er der indført nye bestemmelser i offshoresikkerhedsloven om godkendelse af arbejder i boringer, som anvendes til efterforskning og indvinding af olie og gas på havområdet, jf. lov nr. 1499 af 23. december 2014. Bestemmelserne, der finder anvendelse fra den 19. juli 2016 omfatter blandt andet godkendelse af udstyr og udførelsesmåde for arbejder i sådanne boringer. Forhold af sikkerhedsmæssig karakter vedrørende udførelse af arbejder i boringer, der anvendes til efterforskning og indvinding af olie og gas på havområdet, reguleres således fremover i offshoresikkerhedsloven og skal ikke længere være omfattet af godkendelser efter bestemmelserne i undergrundsloven. Der er dog fortsat behov for godkendelser af programmer for arbejder i boringer på havområdet omfattende blandt andet godkendelse af boringers placering, indretning og anvendelse samt programmer for indhentning af oplysninger om undergrunden. Godkendelsesbeføjelsen forudsættes delegeret til Energistyrelsen efter undergrundslovens § 37.

Godkendelse af ressourcemæssige forhold for boringer på havet skal fortsat reguleres af undergrundsloven. Det samme gælder andre aktiviteter på havområdet, såsom borestedsundersøgelser og seismiske undersøgelser m.v. Boringer på land skal ligeledes fortsat reguleres i undergrundsloven for så vidt angår såvel ressourcemæssige som sikkerhedsmæssige forhold under jordoverfladen. Miljø- og sikkerhedsmæssige forhold udenfor boringen, altså på overfladen, vil som hidtil blive varetaget af anden lovgivning.

Det foreslås, at den koncessionsgivende myndighed (Energistyrelsen) også fremover skal godkende den operatør, som udfører arbejder på vegne af en rettighedshaver, og at Energistyrelsen underretter rettighedshaveren, hvis den kompetente myndighed (tilsynsmyndigheden) i medfør af offshoresikkerhedslovgivningen træffer afgørelse om, at en operatør ikke længere har kapacitet til at opfylde direktivets krav, jf. forslagets § 1, nr. 15. Rettighedshaveren skal herefter tage ansvaret for operatørforpligtelserne og skal desuden straks foreslå en anden operatør til Energistyrelsens godkendelse. Formålet med bestemmelsen er at sikre, at den til enhver tid aktuelle operatør for en tilladelse har kompetence til at varetage operatørskabet på betryggende vis. Inden Energistyrelsen godkender en ny operatør for en tilladelse, vil styrelsen høre den kompetente myndighed.

Med henblik på at gennemføre direktivets krav til rettighedshavere og operatører foreslås endvidere indført bestemmelser i §§ 24 a - d i undergrundsloven, jf. lovforslagets § 1, nr. 15, der sikrer, at der ikke blot ved tildeling af en tilladelse, men også ved hver overgang til en fase med nye aktiviteter i tilladelsen, foretages en vurdering af om der er den fornødne tekniske og finansielle kapacitet hos de deltagere, som i forening udgør rettighedshaveren til en tilladelse. Vurderingen foretages i relation til den kommende aktivitet.

Direktivet fastsætter endvidere en række finansielle krav til rettighedshavere til tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter på havområdet. Disse krav foreslås gennemført i undergrundsloven. De finansielle krav vil omfatte sikring af midler til afvikling af anlæg til indvinding og transport, som er etableret i medfør af tilladelsen. Det foreslås endvidere, at en række af de nye bestemmelser også omfatter andre tilladelser efter undergrundsloven, da det er naturligt at stille tilsvarende krav til rettighedshavere til f.eks. kulbrintetilladelser på land. Her er i et vist omfang tale om en overopfyldelse af visse af offshoresikkerhedsdirektivets bestemmelser.

I forbindelse med udførelse af efterforskningsboringer på havområdet, hvor efterforskningsmålet er kulbrinter, foreslås der med dette lovforslag og med henblik på gennemførelse af direktivet, jf. lovforslagets § 1, nr. 19, krav om inddragelse af offentligheden, hvis sådanne efterforskningsarbejder ikke har været underkastet en strategisk miljøvurdering (SMV) eller der ikke er udarbejdet en vurdering af virkninger på miljøet (VVM) for det konkrete arbejde. I rundeområdet vest for 6° 15’ østlig længde blev der i 2012 udarbejdet en SMV for bl.a. efterforskning og indvinding af olie og gas. Da denne også omfattede efterforskningsboringer, bliver den foreslåede bestemmelse om offentlig inddragelse i forbindelse med udførelse af efterforskningsboringer ikke er aktuel for dette område. Åben dør-området, som omfatter resten af det danske område har ikke været underkastet en SMV for efterforskning og indvinding af olie og gas. Efterforskningsboringer på havet i dette område vil således skulle underkastes en offentlig høring for så vidt angår aktivitetens eventuelle virkninger på miljøet, inden de iværksættes. Hvis en VVM skal udarbejdes for det konkrete arbejde, vil der i den forbindelse også foretages en høring af offentligheden. Forslaget om krav om offentlig høring gælder dog ikke for efterforskningsboringer, der udføres på baggrund af tilladelser meddelt inden den 18. juli 2013.

2.2. Beredskab til sikring af energiforsyning

2.2.1 Gældende ret

I henhold til § 24 i beredskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 660 af 10. juni 2009 som ændret ved lov nr. 514 af 26. maj 2014 om ændring af beredskabsloven, skal den enkelte minister inden for sit område planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder udarbejde beredskabsplaner. Planerne skal revideres i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang hvert fjerde år. Planerne og revisioner heraf sendes til Beredskabsstyrelsen. I henhold hertil skal klima-, energi- og bygningsministeren således sikre, at der foretages en beredskabsplanlægning for at sikre opretholdelse og videreførelse af samfundets energiforsyning. Denne bestemmelse fastlægger de enkelte ministres ansvar som led i det samlede nationale beredskab. Det er derfor nødvendigt, at der i lovgivningen om de enkelte energisektorer er de fornødne bestemmelser om dette beredskabsarbejde.

Samfundets energiforsyning foretages af virksomheder inden for de enkelte energisektorer. Der er derfor i flere forsyningslove på energiområdet, herunder elforsyningsloven og naturgasforsyningsloven, fastsat bestemmelser om beredskab til sikring af, dels at virksomhederne har pligt til at foretage beredskabsplanlægning, dels at klima-, energi- og bygningsministeren har hjemmel til at fastsætte regler herom. Sådanne bestemmelser indgår i den gældende offshoresikkerhedslovs § 45, stk. 4 og 5.

2.2.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Bestemmelserne i offshoresikkerhedsloven vedrørende virksomhedernes pligt til beredskabsplanlægning vil med virkning fra den 19. juli 2015 udgå som følge af, at opgaver i medfør af offshoresikkerhedsloven fra denne dato overføres fra klima-, energi- og bygningsministeren til beskæftigelsesministeren.

Den foreslåede bestemmelse i undergrundslovens § 17 a (jf. forslagets § 1, nr. 10) har til formål at sikre, at klima-, energi- og bygningsministeren som hidtil kan varetage det ressortmæssige ansvar for forhold om beredskab om samfundets energiforsyning af kulbrinter for virksomhed, både på land og til havs, der udføres i medfør af undergrundsloven og tilknyttet virksomhed i form af tilstødende olie- og naturgasrørledningsanlæg, separationsfaciliteter eller terminalanlæg. Den foreslåede bestemmelse skal endvidere sikre, at ministeren som hidtil har hjemmel til at fastsætte regler om disse opgaver, og at de relevante virksomheder forpligtes til at etablere beredskaber, der er med til at sikre samfundets forsyning af kulbrinter. Forslaget indeholder ikke kun ændringer som følge af den nævnte ressortændring, men indeholder også en udvidelse i forhold til gældende lovgivning, idet hensigten er, at bestemmelsen i den foreslåede § 17 a skal omfatte den samlede råolie- og naturgasvirksomhed, modsat offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4 og 5, som kun omfatter indvinding til havs. Endvidere omfatter den foreslåede § 17 a tilknyttet virksomhed i form af rørledninger, separationsfaciliteter og terminalanlæg etableret efter anden lovgivning end undergrundsloven. Yderligere vil den foreslåede § 17 a omfatte forhold om beskyttelse af kritisk infrastruktur på energiområdet og om cyber- og informationssikkerhed. Disse forhold er ikke på en klar måde omfattet af den gældende bestemmelse i offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4 og 5.

Den foreslåede bestemmelse i § 17 a skal således sikre et beredskab for forsyningsmæssige forhold omfattende følgende virksomhed, som udgør en samlet værdikæde:

– Virksomhed efter undergrundslovens § 5 vedrørende efterforskning og indvinding, både på land og til havs.

– Virksomhed efter undergrundslovens § 17 vedrørende etablering og drift af rørledningsanlæg i forbindelse med indvinding af kulbrinter.

– Virksomhed vedrørende råolierørledningen fra Nordsøen til Fredericia i medfør af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 277 af 25. marts 2014.

– Virksomhed vedrørende naturgasrørledninger fra Nordsøen til naturgasbehandlingsanlægget i Nybro i medfør af lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005.

– Virksomhed vedrørende separationsfaciliteter og terminalanlæg for råolie, p.t. kun i Fredericia.

2.3. Forlængelse af geotermitilladelser

2.3.1 Gældende ret

I september 2013 blev der indgået en politisk aftale mellem den daværende regerning, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om harmonisering af beskatningen i Nordsøen. Et element i den politiske aftale fra september 2013 , at hvis der konkret er særlige omstændigheder til stede, vil Klima-, Energi- og Bygningsministeriet forlænge kulbrintetilladelserne til rettighedshaverne med henblik på optimal langsigtet udnyttelse af felterne. Med aftalen gives der tilsagn om, at kulbrintetilladelser vil blive forlænget, hvis saglige hensyn taler herfor. Undergrundslovens § 13 giver allerede i dag mulighed for at forlænge kulbrintetilladelser ud over den almindelige indvindingsperiode på 30 år, hvis der er tale om særlige omstændigheder. En tilsvarende forlængelsesmulighed findes imidlertid ikke for geotermitilladelser.

2.3.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Det foreslås etableret mulighed for i visse situationer at forlænge geotermitilladelser, sådan at der er en høj grad af parallelitet mellem tilladelser til efterforskning og indvinding af forskellige typer af råstoffer, og til at foretage justeringer i den bestemmelse, der regulerer varigheden af tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi. Der sigtes således mod parallelitet mellem tilladelser til efterforskning og indvinding af forskellige typer af råstoffer i det omfang, det er meningsfuldt. Hvis særlige omstændigheder ud fra hensynet til en hensigtsmæssig udnyttelse af geotermiressourcerne i Danmarks undergrund samt rettighedshavernes langsigtede investeringer konkret er til stede, vil indvindingsperioden kunne forlænges på samme måde, som det gælder for kulbrintetilladelser. Det kan navnlig ske i de situationer, hvor indvinding allerede foregår og forventes at ville kunne opretholdes længere end oprindeligt forudsat. Gennemførelse af den foreslåede bestemmelse indebærer, at forlængelser, der medfører, at varigheden af tilladelsen overstiger 50 år, skal forelægges for et af Folketinget nedsat udvalg på samme måde, som det allerede gælder for kulbrintetilladelser.

2.4 Repræsentant for tilsynet skal kunne overvære møder i rettighedshavers såvel tekniske som besluttende samarbejdsorganer

2.4.1 Gældende ret

I medfør af den gældende § 27, stk. 2, i undergrundsloven kan der i tilladelser meddelt efter lovens § 5 bestemmes, at en repræsentant for tilsynet skal kunne overvære møder i rettighedshaveres besluttende organer. Der kan ikke i tilladelser efter andre bestemmelser i loven fastsættes tilsvarende bestemmelser.

2.4.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I gennem en længere årrække, har det været praksis, at tilsynet har deltaget i såvel tekniske som besluttende samarbejdsorganer i de fleste tilladelser til efterforskning og indvinding. Hensigten med den foreslåede ændring er at præcisere lovgrundlaget, så det er i overensstemmelse med den praksis, som har været fulgt. Endvidere er det fundet hensigtsmæssigt at beføjelsen udvides til at omfatte alle tilladelser efter loven, især fordi deltagelse i møderne vil lette tilsynets opgave, øge tilsynets informationsniveau og desuden medvirke til at nedbringe antallet af separate møder mellem rettighedshaver og tilsynet.

2.5 Subsidiært ansvar for omkostninger til afvikling af etablerede anlæg m.v.

2.5.1 Gældende ret

Der findes ikke regler i undergrundsloven vedrørende subsidiært ansvar.

2.5.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Virksomhed med indvinding af olie og gas i Nordsølandene har i høj grad været domineret af selskaber med stor finansiel kapacitet. I takt med at området har udviklet sig til et modent område for efterforskning og indvinding af kulbrinter, er der sket ændring i retning af, at også mindre selskaber etablerer sig som aktører.

Nye aktører kan gennem deltagelse i eksisterende tilladelser udfordre og supplere de etablerede selskaber og dermed bidrage til en mere effektiv udnyttelse af ressourcerne i området omfattet af en tilladelse. De kan også øge konkurrencen om udbudte arealer, udvikle nye efterforskningsmodeller og fokusere på områder, som de etablerede selskaber ikke prioriterer. Et bredere aktørbillede kan være positivt for ressourceudnyttelsen, men kan på den anden side også indebære, at selskaber med svagere finansiel styrke etablerer sig.

Tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter er siden 1984 givet med vilkår om statsdeltagelse. Siden 2005 er tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter meddelt med vilkår om statsdeltagelse på 20 % gennem Nordsøfonden. Gennem statsdeltagelsen kan staten selv blive udsat for en øget risiko, hvis et eller flere af de andre deltagere i en tilladelse ikke er i stand til at opfylde deres forpligtelser. Nordsøfonden deltager ligeledes på grundlag af Nordsøaftalen fra 2003 i Dansk Undergrunds Consortium (DUC), som står for efterforskning og indvinding af olie og gas i eneretsbevillingen.

Af tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter meddelt efter den nuværende undergrundslov fremgår, at hvis tilladelsen er meddelt flere i forening, hæfter de solidarisk for opfyldelsen af forpligtelser over for staten i henhold til tilladelsen, herunder forpligtelser vedrørende afvikling. Det er ligeledes udbredt, at de samarbejdsaftaler, der indgås mellem deltagere i en tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter, indeholder bestemmelser om afvikling.

Når indvindingsvirksomheden ophører, skal der tages stilling til, hvad der skal ske med de anlæg m.v., der er benyttet i forbindelse med indvindingen. Hvis sådanne anlæg ikke længere skal anvendes, kan Energistyrelsen i medfør af tilladelsen pålægge rettighedshaveren helt eller delvist at fjerne alle anlæg m.v. i henhold til en afviklingsplan, jf. den foreslåede § 32 a.

Omkostningerne i forbindelse med afvikling af anlæg kan være betydelige.

I Norge er der i dag bestemmelser, som indebærer, at en deltager i en tilladelse, som overdrager en tilladelse eller en del af en tilladelse, forbliver subsidiært økonomisk ansvarlig for forpligtelser vedrørende afvikling af anlæg m.v. knyttet til den overdragede andel. I Storbritannien kan tilsvarende gøres gældende afhængig af de økonomiske forhold for de fremtidige deltagere med andele i tilladelsen. En beslutning om, at en udtrædende deltager ikke fremover hæfter subsidiært for afviklingsudgifter, kan omgøres, hvis de økonomiske forhold for de aktuelle deltagere ændres.

På den baggrund foreslås det at gøre udtrædende deltagere subsidiært ansvarlige, hvilket vil sige, at de i et vist omfang forbliver ansvarlige også efter, at de har afhændet deres andele i tilladelser. Den foreslåede bestemmelse i undergrundslovens § 29 a, jf. lovforslagets § 1, nr. 21, indebærer således, at en deltager i en tilladelse forbliver subsidiært økonomisk ansvarlig for omkostninger til afvikling af etablerede anlæg m.v., når vedkommende helt eller delvist overdrager tilladelsen.

Dette betyder, at hvis der på tidspunktet for overdragelsen findes anlæg m.v., vil det overdragende selskab efter overdragelsen være subsidiært økonomisk ansvarligt for den del af afviklingsomkostningerne til disse anlæg, som knytter sig til overdragede andel. Hvis en deltager, som i forening med en eller flere andre deltagere udgør rettighedshaveren i en tilladelse, således ikke er i stand til at indfri sine forpligtelser, kan de tilbageværende deltagere kræve, at den oprindelige deltager indfrier sin andel af forpligtelsen. De tilbageværende deltagere i tilladelsen skal først udtømme de muligheder, som samarbejdsaftalen for tilladelsen giver for opkrævning af økonomiske midler, før det subsidiære økonomiske ansvar kan gøres gældende.

En overdragende deltager vil ligeledes være subsidiært økonomisk ansvarlig overfor staten, hvis staten har måttet påtage sig afvikling for rettighedshaverens regning.

Med lovforslagets § 32 a foreslås det endvidere, at en ansøgning om godkendelse af anlæg i forbindelse med godkendelse af en plan for indvindingsvirksomheden (indvindingsforanstaltninger m.m.), herunder etablering af rørledninger, jf. §§ 10 og 17, skal ledsages af en plan for afvikling af samtlige anlæg m.v. i forbindelse med den tilladelse ansøgningen vedrører. I planen skal indgå en opgørelse af de forventede udgifter til gennemførelse af afviklingsplanen. I afviklingsplanen skal endvidere indgå, hvordan der etableres sikkerhed for, at midlerne til gennemførelse af afviklingsplanen er til rådighed.

2.6 Opdeling af tilladelser

2.6.1 Gældende ret

Tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer eller til efterforskning og anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding meddeles til et geografisk afgrænset område. Dette område kan reduceres ved tilbagelevering af delarealer. Det er forekommet, at rettighedshavere har ansøgt om at få delt en tilladelses område i flere dele, som efter godkendelse skulle udgøre selvstændige dele af tilladelser. Formålet har været at kunne inddrage nye deltagere i et eller flere af delområderne. De nye deltagere har ikke ønsket, at deltage i aktiviteter i hele tilladelsens område. Ligeledes er det sket, at nogle deltagere i en tilladelse ikke har ønsket at deltage i aktiviteter i et eller flere delområder, som en tilladelse omfattede.

I medfør af §§ 5, 17 og 23 kan der i forbindelse med meddelelse af tilladelse fastsættes vilkår. Det er praksis, at en tilladelse indeholder vilkår om, at deltagerne skal indgå en samarbejdsaftale om udøvelsen af den virksomhed, der er omfattet af tilladelsen. Det er endvidere normalt, at samarbejdsaftaler indeholder såkaldte sole risk-bestemmelser, der regulerer mulighederne for at gennemføre visse aktiviteter såsom geofysiske undersøgelser, boring af efterforsknings- eller vurderingsboringer, uddybning eller visse andre aktiviteter i en brønd samt udbygning af et fund i en situation, hvor det ikke er alle deltagerne i tilladelsen, der ønsker at deltage. I de ansøgte situationer har det imidlertid ikke været hensigtsmæssigt at anvende sole risk-bestemmelserne, som grundlag for tilrettelæggelsen af den fremtidige virksomhed.

2.6.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med henblik på at præcisere, at ministeren kan godkende en sådan opdeling af en tilladelse foreslås rammerne for dette i en ny § 24 g. Da delingen kun omfatter område, som indgår i arealet for den tilladelse, som ønskes delt, sker der ikke tildeling af nye områder, hvilket ville have krævet gennemførelse af procedure i henhold til undergrundlovens §§ 12 og 12 a. Ligeledes sker der ingen ændring af vilkår og betingelser. Vilkårene for tilladelsen, som deles, vil være gældende for hver enkelt af de nye tilladelser.

2. 7 Forsikringer og lign.

2.7.1 Gældende ret

Det fremgår af undergrundslovens § 35, stk. 1, at rettighedshavere til tilladelser efter undergrundsloven skal erstatte skader, der forvoldes ved virksomhed, der er udøvet i henhold til en tilladelse, selv om skaden er hændelig. Tilladelser efter undergrundslovens §§ 5, 17 og 23 kan meddeles på vilkår, og i de fleste tilladelser efter undergrundloven er det fastsat, at rettighedshaveres erstatningsansvar efter undergrundsloven skal være dækket af forsikring.

2.7.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

I forhold til rettighedshaverens erstatningspligt efter undergrundslovens § 35 foreslås indført en bestemmelse i undergrundloven med krav om, at rettighedshaveres virksomhed er forsikret, jf. forslaget til en ny bestemmelse i undergrundslovens § 24 e (lovforslagets § 1, nr. 15).

Det fremgår således af artikel 4, stk. 3, nr. 4, i offshoresikkerhedsdirektivet, at medlemsstaterne som et minimum skal indføre procedurer, der sikrer omgående og passende behandling af erstatningskrav, herunder med hensyn til skadeserstatning for grænseoverskridende hændelser. Da en rettighedshaver i henhold til § 35 i undergrundsloven skal erstatte skader, der forvoldes ved virksomhed i medfør af tilladelser efter undergrundsloven, uanset om skaden er hændelig, og da der med forslaget vil stilles krav om, at aktiviteter i medfør af tilladelser efter undergrundsloven skal være forsikrede, vil direktivets krav om procedurer til behandling af erstatningskrav hermed være opfyldt. Skadelidte vil således skulle henvende sig til den relevante operatør med henblik på behandling af eventuelle erstatningskrav.

2. 8 Digital kommunikation

2.8.1 Gældende ret

Undergrundsloven indeholder bestemmelser, som pålægger rettighedshavere, operatører m.fl. at indsende en række oplysninger til myndighederne. Det drejer sig bl.a. om oplysninger til brug for tilsyn med virksomhed omfattet af loven og indsendelse af prøver og andre oplysninger om undergrunden, der tilvejebringes under udøvelsen af virksomhed omfattet af loven. Loven indeholder i dag ingen hjemmel til at beslutte, at nævnte oplysninger m.v. skal indsendes digitalt eller i bestemte formater.

Forvaltningslovens § 32 a giver mulighed for, at vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital kommunikation. Forvaltningslovens § 32 a åbner imidlertid alene op for, at der kan fastsættes regler, der giver en ret til at kommunikere digitalt med det offentlige, men ikke mulighed for at fastsætte en pligt til at kommunikere digitalt. Derfor foreslås det med dette lovforslag at etablere hjemmel til at kræve, at det bliver obligatorisk for borgere og virksomheder at benytte digital kommunikation ved henvendelser om forhold, som er omfattet af denne lov eller regler fastsat i medfør heraf.

2.8.2 Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Lovforslagets § 1, nr. 23, indeholder forslag til en bestemmelse i undergrundslovens § 34 b, som giver klima-, energi- og bygningsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om pligt til at anvende digital kommunikation i forbindelse med kommunikation om forhold, som er omfattet af loven. Det kan f.eks. dreje sig om indsendelse af ansøgning om godkendelse eller tilladelse efter loven, rapportering i medfør af tilladelser eller godkendelser udstedt i medfør af loven, indsendelse af oplysninger om Danmarks undergrund eller indsendelse af oplysninger til brug for ministerens tilsyn med virksomhed omfattet af loven. Bemyndigelsen gælder også for oplysninger, som operatører eller rettighedshavere m.v. skal indgive i medfør af regler udstedt i medfør af loven. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 23.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De foreslåede krav om etablering af sikkerhed for udgifter til gennemførelse af afviklingsplaner m.v. for anlæg etableret på grundlag af tilladelser efter undergrundsloven samt etablering af subsidiært ansvar for selskaber, som sælger andele i en tilladelse, vil reducere risikoen for, at staten kommer til skulle afholde udgifter til afhjælpning af miljømæssige konsekvenser af efterforskning og indvinding af kulbrinter ved manglende fjernelse af udtjente anlæg. Energistyrelsen vil dog skulle udføre en række nye opgaver som følge af lovforslaget særligt i relation til løbende vurdering af selskabers tekniske og finansielle formåen samt i relation til løbende vurdering af afviklingsplaner. Der vil således være behov for et ekstra årsværk i Energistyrelsen til løsning af de yderligere opgaver, lovforslaget vil indebære. Dette årsværk vil være refusionsberettiget, sådan at erhvervet bærer omkostningerne hertil.

Forslaget om beredskab til sikring af energiforsyningen ventes at have begrænsede konsekvenser for det offentlige, dog afhængigt af det fremadrettede arbejde om cyber- og informationssikkerhed. Fremtidige øgede krav til det offentlige og til de relevante virksomheder kan således medføre øgede opgaver for det offentlige.

Forslagene om offentlig høring i forbindelse med efterforskningsboringer og om digital kommunikation vurderes ikke at have væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og regioner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget indebærer, at rettighedshavere til visse tilladelser efter undergrundsloven skal stille sikkerhed for midler til gennemførelse af en afvikling af anlæg m.v. Denne sikkerhedsstillelse medfører omkostninger, men giver samtidig sikkerhed for at fysiske og juridiske personer med andel i en tilladelse ikke skal afholde udgifter for de andre deltagere i tilladelsen. Der er i dag indgået en række aftaler mellem selskaber med andel i tilladelser med blandt andet dette sigte. Principperne for opgørelse af udgifter til sikkerhedsstillelse og krav til sikkerhed varierer mellem aftalerne. De økonomiske konsekvenser for erhvervslivet vil derfor være forskellen mellem udgifterne ved de nuværende aftaler og udgifterne ved efterlevelse af de fremtidige regler. Udgifter til etablering af sikkerhed afhænger af den enkelte deltagers økonomiske soliditet. De foreslåede bestemmelser vil tage udgangspunkt i eksisterende aftaler med en meget høj grad af sikkerhed for, at midler er til rådighed. Sikkerhedsstillelse vil skulle etableres i en periode forud for gennemførelse af afviklingsplanen. Teoretisk beregnet vil de nuværende felter i Nordsøen under et blive afviklet i 2038, hvor produktionens værdi under et forventes at svare til driftsomkostningerne. I gennemsnit vil der skulle stilles sikkerhed i en 8 års periode forud. I praksis forventes afviklingen at blive indledt i de nærmeste år.

Det foreslås, at de krav, der i medfør af offshoresikkerhedsdirektivets artikel 4 skal stilles til olieselskaber med aktiviteter på havområdet også kommer til at omfatte selskaber med aktiviteter på land, hvilket kan karakteriseres som en overopfyldelse af direktivet.

Generelt er der dog færre aktiviteter i medfør af undergrundsloven på land end på havområdet. Hertil kommer, at landaktiviteternes omfang ofte vil være mindre. Undergrundsloven indeholder allerede i dag bestemmelser, hvorefter tilladelser kun kan meddeles ansøgere, som har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Dette omfatter også andre tilladelser end efterforskning og indvinding af kulbrinter. Ved meddelelse af tilladelser til etablering og drift af rørledninger kan der desuden stilles vilkår herom i tilladelsen. Det vurderes på denne baggrund, at de økonomiske konsekvenser for erhvervslivet af overopfyldelsen er begrænsede.

Forslaget om beredskab i § 17 a ventes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, dog afhængigt af det fremadrettede arbejde om cyber- og informationssikkerhed. Fremtidige øgede krav til de relevante virksomheder kan således medføre merudgifter for erhvervslivet.

Lovforslagets bestemmelser vedrørende forsikring, subsidiært økonomisk ansvar, offentlig høring i forbindelse med efterforskningsboringer og digital kommunikation vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Dokumentation af fornøden teknisk og finansiel kapacitet, som hidtil kun har skullet forelægges ved ansøgning om tilladelse, skal fremover fremlægges ved overgang til en ny fase i et arbejdsprogram for arbejdsforpligtelser, inden godkendelser af boringer, inden godkendelse af en plan for indvindingsvirksomhed og inden iværksættelse af en plan for afvikling af anlæg, hvilket vil have administrative konsekvenser for erhvervslivet. For deltagere i tilladelse, der opererer i flere EU-lande, vil dokumentationen i et vist omfang være den samme i alle landene. Deltagere, der har certificerede ledelsessystemer, vil i et vist omfang kunne anvende materiale fra dette. Undergrundsloven indeholder allerede i dag bestemmelser, hvorefter tilladelser kun kan meddeles ansøgere, som har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Dette omfatter også andre tilladelser end efterforskning og indvinding af kulbrinter. Ved meddelelse af tilladelser til etablering og drift af rørledninger kan der desuden stilles vilkår herom i tilladelsen. Det vurderes på denne baggrund, at de administrative konsekvenser for erhvervslivet af overopfyldelsen er begrænsede.

Deltagerne i tilladelserne skal udarbejde afviklingsplaner og estimere omkostninger til gennemførelse heraf. Det vil allerede i dag skulle foretages efter hovedparten af de gældende tilladelser efter § 5 og efter de indbyrdes samarbejdsaftaler, der er indgået. Loven vil fremrykke tidspunktet for udarbejdelse af planer og estimater over omkostninger i forhold til den i tilladelserne fastsatte frist herfor.

Lovforslaget vil i visse tilfælde kunne fremrykke tidspunktet for udarbejdelse af planer og estimater over omkostninger i forhold til den i tilladelserne fastsatte frist herfor.

Forslaget om beredskab til sikring af energiforsyningen ventes at have begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet, dog afhængigt af det fremadrettede arbejde om cyber- og informationssikkerhed. Fremtidige øgede krav til de relevante virksomheder kan således medføre øgede administrative opgaver for erhvervslivet.

Lovforslagets bestemmelser vedrørende forsikring, subsidiært økonomisk ansvar, offentlig høring i forbindelse med efterforskningsboringer og digital kommunikation vurderes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

De samlede administrative konsekvenser for erhvervslivet forventes ikke at ville overstige 10.000 timer/år.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har blandt andet til formål at gennemføre offshoresikkerhedsdirektivet, som skal mindske hyppigheden af større uheld i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og begrænse deres følger og derved give havmiljøet og kystsamfundene en bedre beskyttelse mod forurening. Lovforslaget vil derfor medvirke til at mindske sandsynligheden for uheld og de miljømæssige konsekvenserne af sådanne.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører dele af direktiv 2013/30/EU om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF. Direktivet skal være gennemført i national lovgivning senest den 19. juli 2015.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden 31. oktober til 21. november 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer:

92-gruppen for bæredygtig udvikling, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tekniske Videnskaber, A. P. Møller - Mærsk A/S, Aquacircle, Bayerngas Danmark ApS, Bayerngas Petroleum Danmark AS, Center for Miljø, Chevron Denmark Inc., Dana Petroleum Denmark B. V., Danica Jutland ApS, Danica Resources ApS, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Vindmølleforening, Danoil Exploration A/S, Dansk Akvakultur, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk Industri - Danish Offshore Industry, Dansk Miljøteknologi, Dansk Ornitologisk Forening, Danske Advokater, Danske Maritime, Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DHI, DONG E&P A/S, DONG E&P DK A/S, DONG E&P (Siri) UK Limited, DONG Energy A/S, DONG Naturgas A/S, DONG Oil Pipe A/S, DTU-Aqua, Energi- og olieforum.dk, Energinet.dk, EnviNa, ESP Oil & Gas ApS, EWE Energie AG, Finansrådet, Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Forsikring og Pension - Brancheorganisation, Friluftsrådet, Green Network, Greenpeace Danmark, Havarikommissionen, Hess Denmark ApS, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Jutland Petroleum, Kyst, Land & Fjord, Landsforeningen Levende Hav, Mærsk Olie og Gas A/S, Natur og Ungdom, New World Jutland ApS, New World Operations ApS, New World Resources Operations ApS, NOAH, Noreco Denmark A/S, Noreco Petroleum Denmark A/S, Offshoreenergy.dk, Olie Gas Danmark, PA Resources Denmark ApS, PA Resources UK Ltd., RWE Dea AG, Shell Olie- og Gasudvinding Danmark B. V. Holland, Spyker Energy ApS, Teknologirådet, Teknologisk Institut, Total E&P Denmark B. V., Verdens Skove, VNG Danmark ApS, Wintershall Noordzee B. V. og WWF Verdensnaturfonden.

9. Sammenfattende skema

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Fodnoten til lovens titel foreslås ændret, således at det kommer til at fremgå, at loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europarlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU af 12. juni 2013 om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og om ændring af direktiv 2004/35/EF. Det foreslås desuden, at titlerne for samtlige direktiver, som fremgår af fodnoten, skrives helt ud.

Til nr. 2 - 4

De foreslåede ændringer i lovens § 1, stk. 2, nr. 2 og 3, der vedrører lovens anvendelsesområde, er lovtekniske konsekvenser af tilføjelsen af det foreslåede nr. 4. Den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 1, stk. 2, nr. 4, er en udvidelse af undergrundslovens anvendelsesområde. Forslaget er dels en konsekvens af, at offshoresikkerhedsområdet er blevet ressortomlagt fra klima-, energi- og bygningsministeren til beskæftigelsesministeren pr. 1. januar 2015, dels en konsekvens af den foreslåede bestemmelse i § 17 a vedrørende beredskab til sikring af energiforsyningen. Dette indebærer, at loven fremover ligeledes vil finder anvendelse på tilstødende olie- og naturgasrørledningsanlæg, separationsfaciliteter og terminalanlæg for råolie i tilknytning til kulbrintevirksomhed, som har fysisk sammenhæng med den indvinding af råolie og naturgas, som foretages i henhold til loven. Disse tilstødende anlæg og faciliteter er også reguleret af anden lovgivning, da de omfatter anlæg etableret i medfør af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 277 af 25. marts 2014, og rørledninger, der ikke er transitrørledninger, etableret i medfør af lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005. For råolie vil forslagets § 1, stk. 2, nr. 4, således omfatte anlæg til rørledningstransport, separation og udskibning, der ikke indgår som en del af indvindingsanlæggene. For naturgas vil forslagets § 1, stk. 2, nr. 4, tilsvarende omfatte anlæg til rørledningstransport til landanlæg eller til udlandet, idet behandlingsanlæg i Danmark vil være omfattet af naturgasforsyningsloven.

Til nr. 5

I den gældende bestemmelse i § 1, stk. 3, der vedrører undergrundslovens anvendelsesområde er det fastsat, at loven også gælder i dansk eksklusiv økonomisk zone og på dansk kontinental sokkelområde.

Offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 2, definerer begrebet offshore som »beliggende i en medlemsstats territorialfarvand, eksklusive økonomiske zone eller på dens kontinentalsokkel som defineret i De Forenede Nationers havretskonvention«.

I undergrundsloven benyttes begrebet havområdet i stedet for begrebet offshore. Begreberne dækker dog over det samme område.

Den forslåede ændring af bestemmelsen i lovens § 1, stk. 3, indebærer en tydeliggørelse af, at dansk territorialfarvand er omfattet af lovens anvendelsesområde og dermed er i overensstemmelse med offshoresikkerhedsdirektivets definition af begrebet offshore.

Til nr. 6

Den gældende undergrundslov indeholder ikke definitioner, som er gældende for loven generelt. Lovens kapitel 6 a, som omfatter særlige bestemmelser om geologisk lagring og rørført transport af kuldioxid, indeholder dog definitioner, som er afgrænset til at gælde for det konkrete kapitel i loven.

Med den foreslåede bestemmelse i § 1 a i undergrundsloven indføres enkelte af de definitioner fra offshoresikkerhedsdirektivet, som er relevante for undergrundsloven.

Definitionerne, der foreslås, svarer med sproglige tilpasninger til de definitioner, der er anført i artikel 2, nr. 2, 5 og 11. Hvor undergrundsloven har et bredere anvendelsesområde end direktivet, udvides definitionerne tilsvarende.

Definitionerne i offshoresikkerhedsdirektivets artikel 2, nr. 1, 3, 9-10, 13-14, 17-18, 20-21 og 24, der alle er af betydning for de direktivbestemmelser, der gennemføres i undergrundsloven foreslås ikke medtaget af følgende grunde:

Nr. 1 »større uheld«: Begrebet anvendes ikke i forslaget til lovteksten. Ved den foreslåede ændring i § 28 lægges alle sikkerhedsmæssige godkendelser vedrørende olie og gasaktiviteter på havområdet over i offshoresikkerhedsloven og ikke kun godkendelser, hvor der er risiko for større uheld.

Nr. 3 »offshore olie- og gasaktiviteter«: Begrebet anvendes ikke i forslaget til lovteksten. En række af de krav, som stilles i medfør af direktivet, er således i lovforslaget udvidet til også at omfatte andre aktiviteter i medfør af loven, f.eks. indvinding af andre råstoffer end olie og gas. Det er således ikke relevant, at indsnævre disse krav til kun at omfatte offshore olie- og gasaktiviteter.

Nr. 9 »koncession«: Offshoresikkerhedsdirektivet definerer koncession som værende en tilladelse til at udføre offshore olie- og gasaktiviteter, jf. direktiv 94/22/EF. Undergrundsloven benytter begrebet tilladelse, hvilket dækker over det samme i direktivets forstand.

Nr. 10. »koncessionsområde«: I medfør af undergrundsloven kan der meddeles tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer for et nærmere bestemt område. Dette svarer til direktivets begreb koncessionsområde.

Nr. 13. »koncessionsgivende myndighed«: Begrebet anvendes i offshoresikkerhedsdirektivet som betegnelse for den myndighed, der er ansvarlig for at give tilladelser til udnyttelse af undergrunden (koncessioner). I Danmark er det klima-, energi- og bygningsministeren, der giver sådanne tilladelser i medfør af undergrundsloven. I forslaget til lovteksten anvendes i stedet for koncessionsgivende myndighed betegnelsen klima-, energi og bygningsministeren og forklaringen på begrebet udmøntes i stedet i lovens bestemmelser om ministerens beføjelser.

Nr. 14. »kompetent myndighed«: Begrebet anvendes ikke i forslaget til lovteksten. I stedet anvendes betegnelsen tilsynsmyndighed. Tilsynsmyndigheden dækker over de myndigheder, som er kompetent myndighed i medfør af offshoresikkerhedsdirektivet.

Nr. 17. »ikkeproduktionsanlæg«: Begrebet anvendes ikke i forslaget til lovteksten. I den bestemmelse i lovforslaget, der gennemfører den bestemmelse i direktivet, jf. artikel 5, stk. 1, hvor udtrykket er anvendt af relevans for undergrundsloven, er der anvendt formuleringen anlæg, som ikke benyttes til indvinding, der dækker direktivets definition.

Nr. 18. »offentligheden«: Begrebet er almindelig anvendt, og definitionen er derfor selvforklarende i dansk ret.

Nr. 20. »produktionsanlæg«: Begrebet anvendes ikke i forslaget til lovteksten. Artikel 6 i direktivet fastslår, at medlemsstaterne skal sikre, at produktionsanlæg og tilknyttet infrastruktur kun drives i et koncessionsområde og kun af operatører, der er udpeget til det formål i henhold til artikel 4, stk. 4. Loven indeholder allerede i dag bestemmelser, hvorefter der ikke kan etableres og drives anlæg eller infrastruktur uden tilladelse fra klima-, energi- og bygningsministeren. Disse anlæg dækker blandt andet direktivets definition.

Nr. 21. »tilsluttede infrastruktur«: Begrebet anvendes ikke i forslaget til lovteksten. Artikel 6 i direktivet fastslår, at medlemsstaterne skal sikre, at produktionsanlæg og tilknyttet infrastruktur kun drives i et koncessionsområde og kun af operatører, der er udpeget til det formål i henhold til artikel 4, stk. 4. Loven indeholder allerede i dag bestemmelser, hvorefter der ikke kan etableres og drives anlæg eller infrastruktur uden tilladelse fra klima-, energi- og bygningsministeren. Disse infrastrukturer dækker blandt andet direktivets definition.

Nr. 24. »brøndaktiviteter«: Begrebet anvendes ikke i forslaget til lovteksten. Definitionen er ikke medtaget i lovforslaget, da brøndaktiviteter i lighed med gældende praksis også omfatter aktiviteter i forbindelse med en brønd, hvor der ikke er risiko for utilsigtet udslip af stoffer og materialer, der potentielt kan føre til en større ulykke.

Med den foreslåede bestemmelse præciseres den terminologi, som har været anvendt siden undergrundsloven trådte i kraft. Af hensyn til de nye bestemmelser til gennemførelse af offshoresikkerhedsdirektivet er det nødvendigt, at dette klargøres.

Den foreslåede § 1 a, nr. 1, definerer en operatør som værende den enhed, som udfører aktiviteter på rettighedshavers vegne eller sole risk aktiviteter på vegne af nogle af deltagerne i en tilladelse. Ved sole risk aktiviteter menes her de tilfælde, hvor visse efterforskningsaktiviteter og udbygninger kun udføres af nogle af deltagerne i en tilladelse. Aktiviteterne vil være afgrænset i den tilladelse, som rettighedshaver har fået meddelt i medfør af loven. Definitionen omfatter definitionen i direktivets artikel 2, nr. 5, af operatør. Undergrundsloven regulerer imidlertid ikke kun offshore olie- og gasaktiviteter. Det er således ikke fundet hensigtsmæssigt at indsnævre operatørbegrebet til kun at gælde operatører indenfor dette område.

Den foreslåede § 1 a, nr. 2, definerer havområdet som omfattende både dansk territorialfarvand, den danske eksklusive økonomiske zone samt dansk kontinentalsokkel. Definitionen svarer til direktivets i artikel 2, nr. 2, definition af begrebet offshore. Den geografiske afgrænsning af loven svarer således til den afgrænsning, som defineres i De Forenede Nationers Havretskonvention.

Den foreslåede § 1 a, nr. 3, definerer en rettighedshaver som værende den eller de, som er tildelt en tilladelse efter undergrundslovens §§ 3, 5, 17, 23 eller 24, herunder bevillingshavere og bistandydere. Definitionen omfatter definitionen i direktivets artikel 2, nr. 11, af en koncessionshaver, dog med den præcisering, at der også kan være tale om rettighedshavere til andre typer virksomhed end olie- og gasefterforskning og -indvinding. Tilladelser tildeles normalt til juridiske personer. Det er ofte videnskabelige forskningsinstitutioner, som tildeles tilladelse til videnskabelige undersøgelser, jf. § 24, mens tilladelser til forundersøgelser, jf. § 3, tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer, jf. § 5, tilladelser til etablering og drift af rørledninger ved virksomhed omfattet af undergrundsloven, jf. § 17, tilladelser med eneret til efterforskning og anvendelser af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding, jf. § 23, normalt tildeles selskaber, som er registreret i Danmark eller udlandet. Hvis tilladelser gives til en gruppe bestående af flere fysiske eller juridiske personer, udgør disse i forening rettighedshaveren til tilladelsen.

Til nr. 7

Det foreslås, at § 5, stk. 3, ophæves. Forslaget er en konsekvens af, at bestemmelsen i § 3, stk. 3, flyttes over i en ny bestemmelse i § 24 a i det foreslåede kapitel 7 a, jf. forslagets § 1, nr. 15.

Fremover vil lovkravet om fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund - der herefter benævnes teknisk og finansiel kapacitet som i offshoresikkerhedsdirektivet - komme til at gælde ikke alene for tilladelser meddelt i medfør af § 5, men også for tilladelser efter §§ 3, 17, 23 eller 24. Tilladelser efter §§ 3, 5, 17, 23 og 24 kan herudover alene meddeles til ansøgere, som kan forventes at udøve virksomheden sådan, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne. Det er naturligt og hensigtsmæssigt, at der også stilles lovkrav om fornøden teknisk og finansiel kapacitet til rettighedshavere til f.eks. forundersøgelsestilladelser og tilladelser til lagring af naturgas. Der henvises herved til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 15.

Til nr. 8

Det foreslås, at de udvælgelseskriterier om ansøgerens sagkundskab og økonomiske baggrund, der ifølge undergrundslovens § 12 a, stk. 1, litra a), kan lægges vægt på, fremover benævnes tekniske og finansielle kapacitet. Terminologien i den foreslåede ændring svarer til den, der benyttes i offshoresikkerhedsdirektivet, og som fremover foreslås benyttet i undergrundsloven. Der er ikke hermed tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 9

Efter den gældende bestemmelse i undergrundslovens § 17, stk. 2, kan en tilladelse til etablering og drift af rørledningsanlæg til brug ved virksomhed, der er omfattet af loven, meddeles på vilkår om linjeføring, dimensioner, ejerforhold, ret for andre til at benytte rørledningen, betaling herfor, afgift til staten m.v. Det fremgår af bemærkningerne til bestemmelsen, at »[d]er vil kunne indsættes nærmere vilkår i tilladelsen om ledningens kapacitet med henblik på transport for tredjemand, såfremt dette kan gennemføres på en økonomisk forsvarlig måde.«, jf. Folketingstidende 1980-81, Tillæg A, spalte 4490.

I forhold til den nuværende udformning af bestemmelsen foreslås det præciseret i lovteksten i stk. 2, at der ved meddelelse af tilladelse vil kunne fastsættes vilkår ikke blot om rørledningens linjeføring, dimensioner, ejerforhold, ret for andre til at benytte rørledningen, betaling herfor, afgift til staten m.v., men også om andre forhold i forbindelse med rørledningen, der har betydning for rørledningens transportkapacitet.

Der vil herefter også kunne indsættes nærmere vilkår i tilladelsen efter stk. 1 om ledningens transportkapacitet med henblik på transport for tredjepart, hvis dette kan gennemføres på en økonomisk forsvarlig måde. Det sikres herved, at rørledningsanlæg i størst mulig udstrækning anlægges og drives på en sådan måde, at de giver mulighed for at samordne infrastruktur til indvinding af olie og gas.

Det bemærkes, at selvom der ikke i en tilladelse til etablering og drift af en rørledning er fastsat vilkår om ret for andre til at benytte rørledningen og betaling herfor, vil der til enhver tid efter bestemmelserne i lovens § 16 kunne meddeles påbud om, at rørledninger skal kunne bruges af andre rettighedshavere. Dette gælder dog ikke opstrømsrørledningsnet til naturgas, jf. undergrundslovens § 16, stk. 6.

Til nr. 10

Forslaget til § 17 a, stk. 1, er baseret på den hidtidige bestemmelse i offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 520 af 13. maj 2014, som omfatter indvinding til havs, men er i forhold til denne bestemmelse udvidet ved at omfatte dels den samlede værdikæde af råolie- og naturgasvirksomhed på land og på havområdet og dels forhold om beskyttelse af kritisk infrastruktur på energiområdet og om cyber- og informationssikkerhed. Forslaget omfatter derfor mere end den hidtidige bestemmelse i offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4 og 5.

Forslaget vedrører det beredskab, der følger af § 24 i beredskabsloven , hvorefter de enkelte ministre hver inden for eget område skal planlægge for opretholdelse og videreførelse af samfundets funktioner i tilfælde af større ulykker og katastrofer, herunder udarbejde beredskabsplaner. Disse planer skal revideres i det omfang, udviklingen gør dette nødvendigt, dog mindst én gang hvert fjerde år. Planer og revisioner af disse skal sendes til Beredskabsstyrelsen. Endvidere vil der være en dialog med Beredskabsstyrelsen om disse planer.

Beredskabsarbejde efter offshoresikkerhedsloven vedrørende personsikkerhed i forbindelse med ulykker m.v. varetages fra 1. januar 2015 af beskæftigelsesministeren, hvorimod beredskabsarbejde vedrørende samfundets energiforsyning gennem indvinding, rørledningstransport m.v. af råolie og naturgas forbliver hos klima-, energi- og bygningsministeren. Indvinding, rørledningstransport m.v. efter undergrundsloven og anden lovgivning medfører således forsyninger af naturgas, råolie m.v., som er centrale for landets naturgasberedskab efter naturgasforsyningsloven og for landets forsyning af råolie og dermed for olieberedskabet efter olieberedskabsloven.

Forslaget indebærer, at der vil blive fastsat krav om beredskab til sikring af samfundets energiforsyning af kulbrinter. Kravene vil blive rettet dels mod rettighedshavere til tilladelser til henholdsvis efterforskning og indvinding af kulbrinter eller etablering og drift af rørledningsanlæg samt, jf. undergrundslovens §§ 5 og 17, dels til ejere af tilstødende olie- og naturgasrørledningsanlæg, separationsfaciliteter eller terminalanlæg, som er etableret efter anden lovgivning. De nævnte tilstødende olie- og naturgasrørledningsanlæg omfatter således anlæg etableret i medfør af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 277 af 25. marts 2014, og rørledninger, der ikke er transitrørledninger, etableret i medfør af lov om kontinentalsoklen, jf. lovbekendtgørelse nr. 1101 af 18. november 2005.

Forslaget i stk. 1 omfatter alle former for krisesituationer med potentielt alvorlige konsekvenser for samfundets energiforsyning, herunder

– storm, orkan, oversvømmelser, skybrud og anden naturgiven skade,

– brand og eksplosioner,

– alvorlige tekniske svigt,

– indbrud, hærværk, sabotage og uautoriseret adgang til anlæg, systemer m.v. samt anden kriminel handling, eller

– angreb og andre uønskede hændelser vedrørende virksomhedens kritiske it-systemer og digitale data.

Hvad angår sådanne situationer skal rettighedshavere henholdsvis ejere gennemføre nødvendige foranstaltninger for i muligt omfang at forhindre situationen i at opstå eller at udvikle sig yderligere, at beskytte energiforsyningen mod sådanne situationer, at håndtere situationen, især for at reducere dens konsekvenser og udbedre eventuelle skader, sådan at samfundets energiforsyning genoprettes bedst muligt under de konkrete forhold.

Den beredskabsplanlægning, som efter forslaget skal foretages af rettighedshavere og ejere, omfatter relevant forebyggelse, udarbejdelse og regelmæssig opdatering af risiko- og sårbarhedsvurderinger og beredskabsplaner, træning af involverede medarbejdere, rapportering om relevante hændelser, afholdelse af øvelser om brug af beredskabsplaner m.v. samt forhold om beskyttelse af kritisk infrastruktur og om cyber- og informationssikkerhed.

Virksomhedernes beredskabsarbejde skal indgå i deres planlægning og driftsopgaver med henblik på

– at reducere forsyningssystemets sårbarheder og risici,

– at sikre et hensigtsmæssigt beredskab over for disse sårbarheder og risici,

– at sikre en koordineret og effektiv krisehåndtering, og

– at sikre den nødvendige kommunikation og informationsudveksling i forbindelse hermed.

Forslaget vil have sammenhæng med beredskabet efter anden lovgivning, herunder offshoresikkerhedsloven. For at undgå utilsigtede sammenfald foreslås det i bestemmelsen fastsat, at en rettighedshaver skal koordinere sit beredskabsarbejde efter § 17 a med beredskab efter anden lovgivning:

– For aktiviteter til havs, som ligeledes er omfattet af offshoresikkerhedsloven, skal beredskabsarbejdet efter § 17 a således koordineres med rettighedshaverens egne forebyggende foranstaltninger om sikkerhed og sundhed og rettighedshaverens interne beredskabsplan, jf. § 45 i offshoresikkerhedsloven. Endvidere skal beredskabsarbejdet efter § 17 a koordineres med myndighedernes eksterne beredskabsplan, som fra den 19. juni 2015 udarbejdes i medfør af § 45 b i offshoresikkerhedsloven og § 34 b i havmiljøloven, og som skal forhindre eskalering eller begrænsning af følgerne af en større ulykke i forbindelse med olie- og gasaktiviteter til havs.

– For aktiviteter på land skal beredskabsarbejdet efter § 17 a koordineres med den lovgivning, som gælder for sådanne aktiviteter, herunder bekendtgørelse nr. 1666 af 14. december 2006 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (risikobekendtgørelsen).

Forslaget er rettet mod forsyningsmæssige forhold og supplerer rettighedshaverens forebyggende foranstaltninger og beredskabsplaner, som udarbejdes efter anden lovgivning. Forslaget omfatter endvidere særlige beredskabsopgaver som f.eks. beskyttelse af kritisk infrastruktur på energiområdet samt cyber- og informationssikkerhed.

Forslaget til § 17 a, stk. 2, sikrer, at såfremt rettighedshaveren eller ejeren efter stk.1, består af en eller flere fysiske eller juridiske personer i forening, påhviler pligten til at udarbejde beredskabsplaner hver enkelte fysiske og juridiske person. Det sikres således, at hver enkelte deltager foretager den fornødne beredskabsplanlægning ift. sine konkrete aktiviteter. Der er ikke noget til hinder for at de enkelte fysiske eller juridiske personer koordinerer deres beredskabsplanlægning såfremt der er foretaget der er foretaget den fornødne beredskabsplanlægning ift. deltagernes konkrete aktiviteter.

Forslaget til § 17 a, stk. 3, indeholder en bemyndigelse for klima-, energi- og bygningsministeren til at fastsætte regler om varetagelse af de opgaver, der fremgår af forslagets stk. 1, herunder om indsendelse af oplysninger som er fornødne for varetagelsen af opgaverne.

Forslagets stk. 3 er ligeledes baseret på den hidtidige bestemmelse i offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 5, hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte nærmere regler for de beredskabsforanstaltninger, som er angivet i offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4, herunder regler for samordning af det enkelte offshoreanlægs beredskab med myndighedernes rednings- og bekæmpelsesforanstaltninger og med det nationale beredskab til sikring af samfundets energiforsyning. Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indeholder dog en udvidelse i forhold til offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 5, idet forslagets stk. 1, som beskrevet ovenfor, indeholder en udvidelse af beredskabsarbejdet i forhold til offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 4.

Det er hensigten at anvende bemyndigelsen i forslagets stk. 3 til at fastsætte regler om bl.a. følgende forhold af betydning for samfundets energiforsyning:

– Virksomhedernes beredskabsplanlægning. Det er hensigten at fastsætte regler om den beredskabsplanlægning, som skal foretages af virksomhederne. Denne beredskabsplanlægning vil især omfatte forhold om udarbejdelse af risiko- og sårbarhedsvurderinger, udarbejdelse af beredskabsplaner, afholdelse af øvelser om de væsentligste dele af beredskabsplanerne, evaluering af hændelser af betydning for dette beredskab samt medvirken i myndighedernes beredskab på energiområdet.

– Virksomhedernes fremsendelse af oplysninger til myndighederne. Det er hensigten at fastsætte regler herom, idet sådanne oplysninger, primært om kritiske situationer samt deres udvikling og håndtering, er centrale for myndighedernes beredskab efter den nationale beredskabsplan. Tilsvarende er det centralt, at virksomhederne på en effektiv måde kan modtage oplysninger herom fra myndighederne.

– Identifikation af kritisk infrastruktur. Det er hensigten at fastsætte regler herom, idet en central del af beredskabsarbejdet er identifikation af anlæg, rørledninger, kritiske systemer og data m.v., som har kritisk betydning for samfundets energiforsyning.

– Sikring af kritisk infrastruktur. Det er hensigten at fastsætte regler om sikring af kritisk infrastruktur over for naturgivne og menneskabte hændelser som led i beredskabsarbejdet.

– Virksomhedernes arbejde om cyber- og informationssikkerhed. Det er hensigten at fastsætte regler om virksomhedernes arbejde med beskyttelse af deres centrale aktiviteter over for cyber trusler samt deres beskyttelse af kritiske informationer, både på digital form og på anden form.

Hjemlen vil også blive anvendt til gennemførelse af EU-regler om beredskab af betydning for de nævnte forsyningsmæssige forhold. Den hidtidige bestemmelse i offshoresikkerhedslovens § 45, stk. 5, er således anvendt som hjemmel til fastsættelse af bekendtgørelse nr. 11 af 7. januar 2011 om identifikation og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur på energiområdet og vurdering af behovet for bedre beskyttelse (EPCIP-direktivet). Bekendtgørelsen gennemfører Rådets direktiv 2008/114/EF af 8. december 2008 om indkredsning og udpegning af europæisk kritisk infrastruktur og vurdering af behovet for at beskytte den bedre (EU-Tidende 2008, nr. L 345, side 75).

Regler i medfør af stk. 3 vil blive udarbejdet i samarbejde med oliebranchen.

Til nr. 11

Det foreslås, at de udvælgelseskriterier om ansøgerens sagkundskab og økonomiske baggrund, der ifølge undergrundslovens § 18 b, stk. 1, litra a), kan lægges vægt på, fremover benævnes »tekniske og finansielle kapacitet«. Terminologien i den foreslåede ændring svarer til den, der benyttes i offshoresikkerhedsdirektivet, og som foreslås benyttet i undergrundsloven fremover. Der er ikke hermed tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 12

Den foreslåede nyaffattelse af § 18 c, stk. 1, 1. pkt., indebærer, at på samme måde, som det allerede gælder for kulbrintetilladelser efter undergrundslovens § 13, stk. 1, vil tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk energi kunne forlænges med indtil 2 år ad gangen med henblik på efterforskning. Forlængelse kan dog kun ske, hvis særlige omstændigheder gør sig gældende, eksempelvis hvis det på tilfredsstillende vis kan begrundes, at det inden for det oprindelige tidsrum ikke har været muligt at afklare, om gjorte fund af geotermisk energi er kommercielt udnyttelige. En tilladelse til efterforskning og indvinding af geotermisk energi vil som hovedregel indeholde bestemmelser om, hvilke arbejdsforpligtelser (arbejdsprogram) rettighedshaveren skal opfylde i dette tidsrum. Som vilkår for en forlængelse af efterforskningsperioden kan der stilles krav om gennemførelse af et yderligere arbejdsprogram i lighed med praksis for kulbrintetilladelse. Forlængelsen vil også kunne meddeles for en begrænset del af tilladelsesområdet.

Den foreslåede bestemmelse i § 18 c, stk. 1, 2. pkt. indebærer, at som det gælder for kulbrintetilladelser, vil der undtagelsesvist kunne meddeles forlængelse ud over tilladelsens 10. år. Dette kan eksempelvis være tilfældet, hvis væsentlige uforudsete forhold har medført en forsinket vurdering af mulighederne for at udnytte den geotermiske energi.

Til nr. 13

Med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i § 18 c, stk. 3, gives der mulighed i særlige tilfælde at forlænge geotermitilladelser ud over den periode, der er fastsat i medfør af den periode, der er fastsat i medfør af det gældende stk. 2 eller den pågældende tilladelse.

Almindeligvis sigtes der mod en så høj grad af parallelitet mellem tilladelserne til efterforskning og indvinding af de forskellige råstoffer, der er omfattet af loven, som muligt. Imidlertid findes en forlængelsesbestemmelse svarende til bestemmelsen i undergrundslovens § 13, stk. 4, der gør det muligt at forlænge kulbrintetilladelser ud over 30 år med henblik på indvinding, hvis særlige omstændigheder taler herfor, ikke i undergrundslovens gældende bestemmelser om geotermi. Der kan derfor blive tale om uens procedurer i forbindelse med forlængelse af henholdsvis kulbrintetilladelser og geotermitilladelser. På den baggrund findes det hensigtsmæssigt med den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i lovens § 18 c, stk. 3, 1. pkt., at etablere en tilsvarende adgang til forlængelse af geotermitilladelser. Hvis særlige omstændigheder ud fra hensynet til en hensigtsmæssig udnyttelse af geotermiressourcerne i Danmarks undergrund samt rettighedshavernes langsigtede investeringer konkret er til stede, vil ministeren kunne forlænge indvindingsperioden længde på samme måde, som det gælder for kulbrintetilladelser.

Den foreslåede bestemmelse skal give mulighed for i særlige tilfælde at forlænge geotermitilladelser ud over den periode, der er fastsat i medfør af den gældende stk. 2 eller den pågældende tilladelse. Det kan navnlig ske i de situationer, hvor indvinding allerede foregår og forventes at ville kunne opretholdes længere end oprindeligt forudsat.

Gennemførelse af den foreslåede bestemmelse i § 18 c, stk. 3, 2. pkt. indebærer, at forlængelser, der medfører, at varigheden af tilladelsen overstiger 50 år, skal forelægges for et af Folketinget nedsat udvalg på samme måde, som det allerede gælder for kulbrintetilladelser, jf. undergrundslovens § 6.

Til nr. 14

Det foreslås, at de udvælgelseskriterier om ansøgerens sagkundskab og økonomiske baggrund, der ifølge undergrundslovens § 23 c, stk. 1, litra a), kan lægges vægt på, fremover benævnes tekniske og finansielle kapacitet. Terminologien i den foreslåede ændring svarer til den, der benyttes i offshoresikkerhedsdirektivet, og som foreslås benyttet i undergrundsloven fremover. Der er ikke hermed tilsigtet indholdsmæssige ændringer.

Til nr. 15

(§ 24 a)

Efter den gældende bestemmelse i undergrundslovens § 5 stilles der krav om, at tilladelser med eneret til efterforskning og indvinding af et eller flere råstoffer kun kan meddeles til ansøgere, som skønnes at have fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund, og som kan forventes at udøve virksomheden således, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne.

I de invitationsskrivelser, ifølge hvilke der indkaldes ansøgninger om tilladelser til efterforskning og indvinding af f. eks. kulbrinter, vil det være beskrevet, hvad ansøgere skal dokumentere for at være teknisk og finansielt kvalificeret til at kunne meddeles en tilladelse.

Krav om, at en rettighedshaver skal have de nødvendige tekniske og finansielle forudsætninger, fremgår endvidere af offshoresikkerhedsdirektivets artikel 4.

I direktivets artikel 4, stk. 1, stilles således krav om, at medlemsstaterne sikrer, at den koncessionsgivende myndighed ikke udsteder en koncession, medmindre den er tilfreds med ansøgerens godtgørelse om, at ansøgeren har eller vil træffe passende foranstaltninger på grundlag af ordninger, som medlemsstaterne beslutter, til dækning af det potentielle erstatningsansvar, som kan opstå i forbindelse med ansøgerens offshore olie- og gasaktiviteter.

Medlemsstaterne skal endvidere ifølge direktivets artikel 4, stk. 3, fremme anvendelsen af bæredygtige finansielle instrumenter og andre ordninger for at bistå ansøgere om koncession med at påvise deres finansielle kapacitet. Offeshoresikkerhedsdirektivet stiller endvidere krav om, at der ved vurdering af en ansøgers tekniske og finansielle kapacitet, som i undergrundsloven i dag benævnes fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund, i særdeleshed inddrages: a) risici, farer og alle andre relevante oplysninger vedrørende det pågældende koncessionsområde, herunder eventuelt omkostningerne ved en forringelse af havmiljøet, jf. artikel 8, stk. 1, litra c), i direktiv 2008/56/EF, b) den relevante fase af olie- og gasaktiviteterne på havområdet, c) ansøgerens finansielle kapacitet, herunder alle finansielle sikkerhedsstillelser til at dække det potentielle erstatningsansvar, som kan opstå i forbindelse med de pågældende olie- og gasaktiviteter, herunder erstatningsansvar for potentielle økonomiske skader, hvis et sådant erstatningsansvar har hjemmel i national ret, d) de oplysninger, der er til rådighed om ansøgerens sikkerheds- og miljøresultater, herunder med hensyn til større uheld, hvor det er hensigtsmæssigt, for de aktiviteter, i forbindelse med hvilke der blev anmodet om koncession.

Den foreslåede indsættelse af en ny bestemmelse i lovens § 24 a, stk.1, indebærer i forhold til gældende ret, at kravet om dokumentation af fornøden sagkundskab og økonomisk baggrund, der i overensstemmelse med direktivets terminologi foreslås benævnt teknisk og finansiel kapacitet, udvides til også at omfatte de rettighedshavere, der meddeles tilladelser efter §§ 3, 17, 23 eller 24, hvilket kan karakteriseres som en overopfyldelse af direktivets bestemmelser. Overopfyldelsen er imidlertid velbegrundet, eftersom rettighedshavere ikke bør bestå af deltagere, der ikke har de nødvendige tekniske og finansielle forudsætninger. Det foreslås endvidere, at det gældende krav til tilladelser efter § 5 om, at disse alene kan meddeles til ansøgere, som kan forventes at udøve virksomheden sådan, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne, videreføres og udvides til også at gælde de øvrige tilladelser omfattet af den foreslåede § 24 a. Det er naturligt og hensigtsmæssigt, at der som foreslået også stilles lovkrav om fornøden teknisk og finansiel kapacitet til indehavere af eksempelvis forundersøgelsestilladelser med henblik på indsamling af seismiske data og tilladelser til lagring af for eksempel naturgas, sådan at indehavere af alle tilladelser har de relevante forudsætninger for at kunne håndtere tilladelsen på en tilfredsstillende måde.

Kravet til dokumentation af fornøden teknisk kapacitet, jf. det foreslåede § 24 a, stk. 2, vil blandt andet indebære, at en deltager kan blive bedt om at forelægge oplysninger om sin organisation til udførelse af aktiviteter i forbindelse med tilladelsen til efterforskning og indvinding, de ansattes faglige kompetencer og dokumentation for erfaringer med lignende aktiviteter.

Rettighedshavere skal kunne udføre efterforskning og indvinding på et højt fagligt niveau både i relation til ressource- og sikkerhedsmæssigt hensyn. Det er nødvendigt for at kunne udføre aktiviteten med størst mulig sandsynlighed for at finde kommercielt indvindelige ressourcer, og for at kunne maksimere indvindingen af de tilstedeværende mængder. En høj faglig kompetence er også en forudsætning for at kunne udføre aktiviteterne sikkerhedsmæssigt forsvarligt, sådan at risikoen for uheld reduceres mest muligt. Det er ofte hensigtsmæssigt, at sammensætningen af selskaber i en tilladelse er sådan, at mindst et andet selskab udover operatøren og statsdeltageren i kulbrintetilladelser, Nordsøfonden, har fornøden teknisk kapacitet, da det giver mulighed for en faglig dialog ved planlægning af aktiviteter i tilladelsen.

Dokumentation af fornøden teknisk kapacitet vil blandt andet indebære, at et selskab skal forelægge oplysninger om selskabets organisation til udførelse af aktiviteter i forbindelse med tilladelsen til efterforskning og indvinding, de ansattes faglige kompetencer og dokumentation for erfaringer med lignende aktiviteter.

Dokumentationen vil skulle beskrive de krav til faglige kompetencer, som medarbejderne i forening skal kunne opfylde i de enkelte elementer i organisationen. Rettighedshaveren skal sikre og kunne dokumentere, at der til enhver tid er ansatte i de enkelte funktioner, som er i besiddelse af de beskrevne faglige kompetencer. Hvis en rettighedshaver ikke selv råder over de fornødne faglige kompetencer, skal det ved dokumenterbar aftale sikres, at ekstern sagkyndig bistand med de fornødne faglige kompetencer indgår i udfyldelse af funktionerne. Anvendelse af ekstern faglig bistand kan finde sted, men skal beskrives i dokumentationen.

Vurderingen af den tekniske kapacitet vil dog altid skulle ses i forhold til de konkrete aktiviteter, som skal udføres i medfør af tilladelsen.

Den finansielle kapacitet, jf. forslagets § 24 a, stk. 3, for den enkelte deltager i en tilladelse vil skulle vurderes under hensyn til deltagerens andel i tilladelsen og størrelsen af de økonomiske forpligtelser i forbindelse med de planlagte aktiviteter i den aktuelle fase for tilladelsen. Det vil normalt være et krav, at egenkapitalen er positiv og står i rimelig forhold til balancens størrelse, og pengestrømmen skal være rimelig i forhold til aktivitetsniveauet. Endvidere skal deltageren i tilladelsen kunne dokumentere at have rådighed over sin andel af de krævede midler med en passende margin til dækning af uforudsete hændelser i den aktuelle fase.

Dokumentation af finansiel kapacitet vil blandt andet indebære, at en deltager i en tilladelse skal fremlægge de senere års årsrapporter og eventuelle sikkerhedsstillelser med relevans for tilladelsen til efterforskning og indvinding m.v. samt kunne redegøre for andre relevante forhold herunder planlagte aktiviteter, som har betydning for vurderingen af den finansielle kapacitet. Disse vil kunne omfatte deltagerens planer og forpligtelser med finansielle konsekvenser, f.eks. efterforsknings- og udbygningsaktiviteter i Danmark og udlandet samt finansielle konsekvenser af anden ikke-kulbrinterelateret virksomhed, som kan få betydning for vurderingen af den finansielle kapacitet. På baggrund af årsrapporterne vil der kunne beregnes en række nøgletal til belysning af en deltagers finansielle forhold.

Med henblik på at sikre øjeblikkelig iværksættelse og uafbrudt fortsættelse af alle de foranstaltninger, der er nødvendige for en effektiv beredskabsindsats og efterfølgende genopretning, skal en rimelig del af den finansielle kapacitet foreligge i form af kontanter, anfordringsindskud eller andre aktiver, som er let omsættelige til kontanter med meget kort varsel. Sikkerhed for det potentielle erstatningsansvar vil kunne omfatte forsikringer, jf. den foreslåede § 24 e.

(§24 b)

Det er ikke hensigtsmæssigt, at kravene til ansøgerens tekniske og finansielle kapacitet alene gælder ved meddelelsen af tilladelsen, da ansøgerens eller rettighedshaverens tekniske og finansielle kapacitet ofte ændrer sig over tid. Der er der flere gange modtaget ansøgninger fra selskaber eller grupper af selskaber, som på ansøgningstidspunktet har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet til at kunne udføre den eller de indledende faser af en efterforskning, men ikke på ansøgningstidspunktet vil have fornøden teknisk og finansiel kapacitet til at kunne stå for udførelse af senere aktiviteter i forbindelse med efterforskning, udbygning og produktion. Ansøgernes hensigt kan være, dersom et efterforskningsprospekt modnes til et boremål, at afhænde deres andel af en tilladelse helt eller delvis til selskaber, som teknisk og finansielt vil kunne forestå udførelse af en boring. Tilsvarende gør sig gældende ved overgang fra efterforskning til udbygning af et felt. Disse forhold har gjort sig gældende i forbindelse med ansøgninger til tilladelser inden for hele lovens anvendelsesområde, dvs. på land, på kontinentalsokkelområdet og i den eksklusive økonomiske zone.

Det foreslås derfor med bestemmelsen i § 24 b, stk. 1, at såfremt virksomheden i henhold til tilladelsen indeholder et arbejdsprogram, som er opdelt i faser, skal der forud for overgang til en ny fase i arbejdsprogrammet foretages en fornyet vurdering af ansøgeren eller de deltagere, som i forening udgør rettighedshaveren, som skal dokumentere fornøden teknisk og finansiel kapacitet.

Omfanget og karakteren af en sådan vurdering vil blive tilpasset den aktuelle situation. Er der foretaget en vurdering ved overgang til en fase i efterforskningsprogrammet, som omfatter udførelse af en efterforskningsboring, vil vurderingen af det samme ske under hensyn hertil i forbindelse med godkendelse efter § 28. Ligeledes vil vurderingen bliv tilpasset i forbindelse med en plan for videreudbygning af et felt med aktiviteter af begrænset omfang og af samme karakter, som nyligt måtte være blevet godkendt.

Rettighedshavere skal kunne udføre efterforskning og indvinding på et højt fagligt niveau både i relation til ressource- og sikkerhedsmæssigt hensyn. Det er nødvendigt for at kunne udføre aktiviteten med størst mulig sandsynlighed for at finde kommercielt indvindelige ressourcer, og for at kunne maksimere indvindingen af de tilstedeværende mængder. En høj faglig kompetence er også en forudsætning for at kunne udføre aktiviteterne sikkerhedsmæssigt forsvarligt, sådan at risikoen for uheld reduceres mest mulig. Forslaget indebærer, at de deltagere, som i forening udgør rettighedshaveren til en tilladelse til efterforskning og indvinding, på en række tidspunkter i tilladelsens levetid skal dokumentere at være i besiddelse af den fornødne tekniske og finansielle kapacitet.

I overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 24 b, stk. 2 vil konsekvensen af manglende teknisk og finansiel kapacitet være, at aktiviteterne i den efterfølgende fase af arbejdsprogrammet for arbejdsforpligtelserne ikke kan indledes. Tilsvarende vil det føre til, at en planlagt efterforsknings- eller vurderingsboring, plan for indvindingsvirksomheden eller iværksættelse af en plan for afvikling af anlæg ikke kan godkendes og dermed iværksættes. Den foreslåede bestemmelse indebærer endvidere, at der efter ansøgning fra rettighedshaveren kan fastsættes en frist på op til 3 måneder med henblik afhjælpning af forholdet. Under særlige omstændigheder kan perioden forlænges yderligere. Der vil dog være tale om en kortere forlængelse i størrelsesordenen et mindre antal måneder. Det vil i visse tilfælde kunne være vanskeligt at gennemføre en afhjælpning inden for en sådan frist, men så længe tilladelsen er gældende, vil den afskære andre fra at søge om tilladelse til det pågældende område. Hvis det kun er én enkelt deltager i en tilladelse med flere deltagere, der har mangler, vil det eksempelvis kunne medføre en forsinkelse af aktiviteten også for de deltagere, der har en tilfredsstillende teknisk og finansiel kapacitet. Kan rettighedshaveren ikke afhjælpe forholdet vil tilladelsen blive tilbagekaldt i medfør af § 30.

Klima-, energi- og bygningsministeren vil under disse omstændigheder kunne tillade, at visse aktiviteter udføres, jf. det foreslåede § 24 b, stk. 3. Det vil være aktiviteter, hvor ministeren finder, at rettighedshaveren har den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Der kan fastsættes vilkår for udførelse af sådanne aktiviteter.

(§ 24 c)

Den foreslåede bestemmelse i § 24 c, stk. 1, indebærer, at klima-, energi- og bygningsministeren til enhver tid kan anmode deltagerne i en tilladelse om at dokumentere, at de er i besiddelse af den fornødne tekniske og finansielle kapacitet. Et sådan behov kan eksempelvis opstå, fordi der er sket eller forventes at ske ændringer i organisatoriske, personalemæssige eller finansielle forhold for en eller flere deltagere i en tilladelse. Forhold i forbindelse med udførte eller planlagte aktiviteter vil ligeledes kunne give anledning til, at der er behov for en dokumentation. Det vil være rettighedshaverens ansvar at forsyne myndighederne med den relevante dokumentation.

Hvis et eller flere af de deltagere, der i forening udgør en rettighedshaver, ikke kan dokumentere at have fornøden teknisk og finansiel kapacitet, kan klima-, energi- og bygningsministeren give påbud om at afhjælpe forholdet inden en nærmere fastsat frist, jf. forslaget til § 24 c, stk. 2. Der kan endvidere gives påbud om helt eller delvis at indstille virksomheden i henhold til tilladelsen, f.eks. hvis alle andre udveje er undersøgt og der ikke er udsigt til, at fornøden teknisk og finansiel kapacitet kan opnås. Ved vurderingen af den finansielle baggrund vil det blive lagt til grund, at deltageren skal kunne forventes at finansiere sin andel af udgifterne i forbindelse med den aktuelle fase i tilladelsen. Det vil således blive forudsat, at en deltagers forpligtelser ikke skal betales af andre deltagere, herunder den statslige deltager, Nordsøfonden, på grundlag af det solidariske ansvar. Hvis rettighedshaveren ikke overholder de i undergrundsloven eller de i medfør af loven fastsatte bestemmelser, vilkår eller påbud, vil ministeren endvidere kunne tilbagekalde en tilladelse efter undergrundslovens § 30, stk. 1. En sådan tilbagekaldelse kan ske, såfremt et påbud om at afhjælpe forholdet ikke er efterkommet, jf. undergrundslovens § 30, stk. 2.

(§ 24 d)

De fleste tilladelser efter undergrundsloven har i dag en operatør.

Det foreslås, at udpegning m.v. af operatører reguleres på lovgivningsniveau, og at der i undergrundslovens § 24 d, stk. 1, indføres en bestemmelse om, at der skal udpeges operatører for tilladelser efter §§ 3, 5, 17, 23 og 24, som på rettighedshaverens vegne udfører aktiviteterne i henhold til tilladelsen. Operatøren udpeges samtidig med tilladelsens meddelelse.

Klima-, energi og bygningsministeren skal ifølge den foreslåede bestemmelse i § 24 d, stk. 2 godkende udskiftninger af operatører. I de samarbejdsaftaler, som indgås mellem deltagere i tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter meddelt efter § 5, er der mulighed for, at visse efterforskningsaktiviteter og udbygninger kan udføres af nogle af deltagerne i tilladelse. Disse aktiviteter, kaldet sole risk-operationer, hvor ikke alle deltagere med andel i tilladelse deltager, kan udføres af operatøren for tilladelsen. Der er imidlertid også mulighed for, at en anden operatør skal forestå aktiviteterne. En sådan operatør for sole risk-operationer vil skulle kunne godkendes efter de foreslåede regler i § 24 d.

Klima- energi- og bygningsministeren hører tilsynsmyndigheden i henhold til offshoresikkerhedsloven, inden der udpeges eller godkendes en operatør. Klima-, energi- og bygningsministeren vil kunne fastsætte vilkår for udpegning og godkendelse. Vilkårene vil f. eks. kunne omhandle kompetencer og kapacitet.

Med den foreslåede bestemmelse i § 24 d, stk. 3 gennemføres offshoresikkerhedsdirektivets artikel 6, stk. 2 og 3. Det fremgår heraf, at rettighedshaveren skal sikre, at operatøren for en tilladelse har kapacitet til at opfylde kravene for specifik drift inden for rammerne af tilladelse, herunder tage alle rimelige skridt for at sikre, at operatøren opfylder kravene, udfører sine funktioner og lever op til sine forpligtelser i henhold til direktivet. Kravene til specifik drift vil f. eks kunne omhandle kapacitet eller kompetence,

I offshoresikkerhedsdirektivet skelnes mellem den koncessionsgivende myndighed og den kompetente myndighed. Den koncessionsgivende myndighed er her klima-, energi- og bygningsministeren, som er den myndighed, der er ansvarlig for at tildele tilladelser eller for at overvåge udnyttelsen af tilladelser som omhandlet i direktiv 94/22/EF (koncessionsdirektivet). Den kompetente myndighed, som i Danmark benævnes tilsynsmyndigheden, og hvori bl.a. Arbejdstilsynet indgår, har ansvar for at føre tilsyn med de sikkerhedsmæssige forhold.

Hvis tilsynsmyndigheden træffer afgørelse om, at en operatør ikke længere har kapacitet til at opfylde de relevante krav i offshoresikkerhedsdirektivet, underrettes klima-, energi- og bygningsministeren herom. Inden tilsynsmyndigheden træffer en sådan afgørelse, vil myndigheden have været i dialog med operatøren om afhjælpning og have givet påbud i medfør af offshoresikkerhedslovens § 32 c, ligesom alle andre muligheder for at opgradere eller forbedre den eksisterende operatør til et niveau, der kan accepteres, vil være udtømte.

Klima-, energi- og bygningsministeren skal herefter ifølge den foreslåede bestemmelse i § 24 d, stk. 4 underrette rettighedshaveren til tilladelsen om tilsynsmyndighedens afgørelse.

Den foreslåede bestemmelse i § 24 d, stk. 5 indebærer, at udførelsen af operatørens forpligtelser herefter påhviler rettighedshaveren, der straks skal foreslå en ny operatør til klima-, energi- og bygningsministerens godkendelse. Kravet om, at det skal ske straks, indebærer, at rettighedshaveren efter underretningen uden unødigt ophold vil skulle foreslå en ny operatør.

Der findes i dag enkelte tilladelser meddelt efter §§ 3, 5, 17, 23 eller 24, hvor der ikke er udpeget en operatør. Den foreslåede bestemmelse i § 24 d, stk. 6 indebærer, at rettighedshaverne til sådanne allerede eksisterende tilladelser inden 6 måneder efter lovens ikrafttræden skal indsende en ansøgning om godkendelse af en operatør til klima-, energi- og bygningsministeren. Operatøren skal opfylde de krav til teknisk og finansiel kapacitet, der er anført i § 24 d, stk.1. Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen af operatøren.

(§ 24 e)

Det fremgår af undergrundslovens § 35, at rettighedshavere til tilladelser efter undergrundsloven skal erstatte skader, der forvoldes ved den virksomhed, der udøves i henhold til tilladelsen, også selv om skaden er hændelig.

Tilladelser efter §§ 5, 17 og 23 kan efter gældende ret meddeles på vilkår. Efter fast praksis er det et vilkår i en række tilladelser efter undergrundloven, at rettighedshaveres erstatningsansvar i henhold til undergrundsloven skal være dækket af forsikring.

Der foreslås indført en bestemmelse i undergrundlovens § 24 e, stk. 1, med krav om, at rettighedshaveres erstatningsansvar er forsikret. Forsikringen vil skulle give en rimelig dækning ud fra hensynet til risikoen ved virksomhedens udøvelse. Den foreslåede bestemmelse er med til at gennemføre offshoresikkerhedsdirektivets krav i artikel 4, stk. 2, litra c, om finansiel kapacitet til at dække det potentielle erstatningsansvar, som kan opstå i forbindelse med olie- og gasaktiviteter på havområdet.

Den foreslåede bestemmelse i § 24 e, stk. 2, 1. pkt., indebærer , at ministeren vil kunne kræve, at yderligere forsikringer tegnes, hvilket f.eks. vil kunne ske, hvis der er forhold, der bevirker, at risikoen ved virksomheden er forøget.

Klima-, energi- og bygningsministeren vil endvidere ifølge det foreslåede § 24 e, stk. 2, 2. pkt., kunne godkende flere former for forsikring, hvilket i praksis vil kunne være f.eks. selvforsikring, hvis der er tale om et større selskab. Ved vurderingen heraf vil der blive lagt vægt på, om der efter omstændighederne er en rimelig dækning ud fra hensynet til risikoen i forbindelse med de berørte aktiviteter. Der kan også tænkes at foreligge særlige forhold i forbindelse med f.eks. tilladelser til videnskabelige undersøgelser, der kan danne grundlag for, at sikkerhedsstillelse i stedet for forsikring kan accepteres.

Det fremgår af artikel 4, stk. 3, nr. 4, i offshoresikkerhedsdirektivet, at medlemsstaterne som et minimum indfører procedurer til at sikre omgående og passende behandling af erstatningskrav, herunder med hensyn til skadeserstatning for grænseoverskridende hændelser. Da en rettighedshaver skal erstatte skader, der forvoldes ved virksomhed i medfør af tilladelser efter undergrundsloven, uanset om skaden er hændelig, og da der stilles krav om, at aktiviteter i medfør af tilladelser efter undergrundloven skal være forsikrede, vil direktivets krav om procedurer til behandling af erstatningskrav være opfyldt hermed. Skadelidte vil således kunne henvende sig til den relevante operatør med henblik på behandling af eventuelle erstatningskrav.

Den foreslåede bestemmelse i § 24 e, stk. 3 skal sikre, at der etableres en procedure, så skadelidte kan få viden om, hvor og hvordan de skal anmelde en skade. Proceduren skal indeholde oplysninger om, hvortil der skal ske anmeldelse. Proceduren vil endvidere blandt andet komme til at omfatte oplysninger om, hvordan man anmelder en skade og hvilke oplysninger, der skal angives i en anmeldelse af skade.

Med det foreslåede § 24 e, stk. 4 sikres det, at procedurer efter § 24 e, stk. 3 som udarbejdes af rettighedshavere, skal indsendes til klima-, energi-, og bygningsministerens godkendelse. Bemyndigelsen til at foretage denne godkendelse forudses delegeret til Energistyrelsen jf. undergrundslovens § 37.

De foreslåede bestemmelser i stk. 3 og 4, indebærer at direktivets krav om indførelse af procedurer til sikring af omgående og passende behandling af erstatningskrav for så vidt angår tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter på havområdet udstrækkes til at gælde for alle tilladelser efter §§ 3, 5, 17, 23 og 24, og dette uanset om der er tale om aktiviteter på land eller på havområdet. Der er således tale om en overopfyldelse af direktivets bestemmelser. Overopfyldelsen er dog velbegrundet, da det er vigtigt, at eventuelle skadelidte har en enkel og gennemskuelig adgang til at få behandlet erstatningskrav, uanset hvilken bestemmelse i undergrundsloven tilladelsen er meddelt efter. Da der allerede i dag i de fleste tilladelser er krav om, at aktiviteterne i medfør af tilladelserne er forsikrede, vil udarbejdelsen af en procedure være en begrænset opgave for rettighedshaverne. Hertil kommer, at de fleste rettighedshavere være dækket af en forsikring uanset om det er et krav eller ej.

Bestemmelsen i det foreslåede § 24 e, stk. 5 indebærer, at procedurer efter § 24 e, stk. 3, skal gøres offentligt tilgængelige, sådan at skadelidte kan få oplysninger om, hvordan der kan ske anmeldelse af skader. Offentliggørelse kan eksempelvis ske på rettighedshavers hjemmeside.

Den foreslåede bestemmelse i § 24 e, stk. 6 bemyndiger klima-, energi- og bygningsministeren til at kunne fastsætte regler om forsikring og sikkerhedsstillelse, om meddelelse af oplysninger om gældende forsikringer m.v. til brug for ministerens tilsyn med virksomheden og om procedurer og bekendtgørelse herom til offentligheden. Reglerne vil blandt andet kunne omfatte bestemmelser om indhold, offentliggørelse og revision af procedurerne efter stk. 3 eller forhold vedrørende supplerende forsikringer. Ved fastlæggelse af krav til rettighedshaveres forsikringsmæssige dækninger er det for så vidt angår rettighedshavere til tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter hensigten at tage udgangspunkt i tilsvarende krav i andre relevante Nordsølande, så som Norge og Storbritannien, som ligesom Danmark har olie og gasindvinding. Ved fastlæggelse af krav til andre rettighedshaveres forsikringsmæssige dækninger kan der fastsættes nærmere regler med udgangspunkt i den aktivitet, som tilladelsen omfatter.

(§ 24 f)

Tilladelser efter §§ 5, 17 og 23 kan efter gældende ret meddeles på vilkår. I dag stilles der i forbindelse med meddelelse af tilladelser efter de nævnte bestemmelser hyppigt vilkår om, at rettighedshaveren til tilladelsen til opfyldelse af samtlige forpligtelse stiller sikkerhed af en sådan form og beskaffenhed, som kan godkendes af Energistyrelsen. Det er således allerede i dag et standardkrav i forbindelse med udbud af f.eks. tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter, og der foreligger en standardgaranti, der omfatter samtlige forpligtelser. Det er sædvanligt, at der stilles sikkerhed i form af moderselskabsgaranti, men det forudsætter, at moderselskabets økonomiske situation giver grundlag for dette. Dette kan eksempelvis være dokumenteret ved en tilfredsstillende rating fra et anderkendt ratingfirma, f.eks. Standard & Poor's, Moody's og Fitch Ratings. Alternativt skal anden form for sikkerhed stilles. En anden form for sikkerhed kan for eksempel være et indestående på en klausuleret bankkonto, bankgaranti fra en bank med tilfredsstillende rating eller sikkerhedsstillelse fra andre organer med en tilfredsstillende rating.

(§ 24 g)

Det foreslås at indsætte en ny bestemmelse i § 24 g, hvorefter klima-, energi- og bygningsministeren efter ansøgning fra en rettighedshaver kan godkende, at en tilladelse meddelt efter §§ 5 og 23 deles i to eller flere tilladelser. De tilladelser, opdelingen resulterer i, kan udelukkende omfatte områder, der allerede er omfattet af den tilladelse, som ønskes delt. Den oprindelige tilladelses vilkår og betingelser vil være gældende for tilladelserne, der omfatter de enkelte delområder. Det vil være muligt at ansøge om godkendelse af overdragelse af andele i tilladelser for de enkelte delområder.

Det angives i undergrundslovens § 1, at der ved loven tilstræbes en hensigtsmæssig anvendelse og udnyttelse af Danmarks undergrund og dens naturforekomster. Deling af området for en tilladelse må derfor, jf. den foreslåede bestemmelse i § 24 g, stk. 2 ikke føre til deling af en forekomst eller til deling af en geologisk struktur, der kan benyttes eller benyttes til lagring eller til andre formål end indvinding af råstoffer. En ansøgning om godkendelse af deling af en tilladelse skal derfor indeholde en begrundelse for opdelingen for hvert delområde, som opdelingen af tilladelsen vil resultere i. Ansøgningen vil skulle beskrive udstrækningen, efterforskningsmuligheder, forekomster, lagringsmuligheder og andre forhold i undergrunden af betydning for den konkrete tilladelse. Endvidere vil der skulle oplyses om fordelingen af udestående arbejdsforpligtelser mellem de dele af tilladelsen, opdelingen fører til.

Til nr. 16

Det fremgår af den gældende § 27, stk. 2, at det i en tilladelse efter § 5 til efterforskning og indvinding kan bestemmes, at en repræsentant for tilsynet skal kunne overvære møder i rettighedshaveres besluttende samarbejdsorganer, ligesom tilladelser efter § 5 i øvrigt kan meddeles på nærmere fastsatte vilkår. Ifølge den nuværende praksis forekommer det ofte, at repræsentanter for tilsynet overværer møder også i tekniske samarbejdsorganer oprettet i forbindelse med den af tilladelsen omfattede virksomhed, og altså ikke alene møder i besluttende organer. Der er gode praktiske erfaringer med, at repræsentanter for tilsynet også overværer møder i tekniske samarbejdsorganer og dermed får større indsigt i og viden om den virksomhed, der er omfattet af tilladelserne. Det er på denne baggrund vurderingen, at det er hensigtsmæssigt, at der kan fastsættes som vilkår i en tilladelse, at tilsynet skal have mulighed for at overvære møder også i tekniske samarbejdsorganer.

Formålet med den foreslåede ændring af § 27, stk. 2, er at præcisere lovgrundlaget, så det bliver i overensstemmelse med den praksis, der har været fulgt gennem en længere årrække for de fleste tilladelser til efterforskning og indvinding. Repræsentanter for tilsynet har efter den foreslåede bestemmelse ret til som observatør at deltage i møder i såvel besluttende organer som andre samarbejdsorganer hos rettighedshavere til tilladelser efter loven. Det er hensigten at videreføre den nuværende praksis, hvor tilsynets repræsentanter kan forlade møder, hvis der for eksempel skal drøftes besvarelse af henvendelser fra tilsynet. Det er alene tilsynsmyndighedens deltagelse i varslede møder i samarbejdsorganer, der er oprettet i henhold til tilladelsen, der vil være omhandlet af den foreslåede bestemmelse, og ikke den adgang uden retskendelse til virksomheden, tilsynsmyndighedens medarbejdere har ifølge § 27, stk. 1.

Hvis rettighedshaveren alene består af en enkelt deltager, oprettes der almindeligvis ikke samarbejdsorganer i henhold til tilladelsen. I sådanne tilfælde vil tilsynet også fremover holde separate møde medrettighedshaveren.

Det foreslås endvidere, at beføjelsen for tilsynet til at kunne deltage i samarbejdsorganer oprettet i forbindelse med den af tilladelsen omfattede virksomhed udvides til at omfatte alle tilladelser efter loven, og ikke alene tilladelser efter § 5. Begrundelsen herfor er især, at deltagelse i møderne letter tilsynets opgave, øger tilsynets informationsniveau og kan medvirke til at nedbringe antallet af separate møder mellem rettighedshaveren og tilsynet.

Til nr. 17

Efter den gældende bestemmelse i § 28 skal arbejder, der udføres i forbindelse med virksomhed omfattet af loven, herunder boringer m.v. godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren inden arbejdet iværksættes. Forslaget til ændringen af bestemmelsen i § 28, stk. 1, er en konsekvens af den foreslåede indsættelse af nyt stk. 2 og stk. 3 i § 28, jf. forslagets § 1, nr. 18. Den foreslåede henvisning til disse nye bestemmelser indebærer en tydeliggørelse af, at godkendelse af sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med udførelse eller ændring af boringer på havområdet med henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter ikke er omfattet af stk. 1, men at godkendelse af ressourcemæssige forhold i forbindelse hermed fortsat skal ske i medfør af stk. 1. Der henvises i øvrigt til forslagets bemærkninger til § 1, nr. 18.

Til nr. 18

For aktiviteter omfattet af undergrundsloven varetages myndighedsopgaverne vedrørende sikkerhed, sundhed og visse miljøaspekter i dag af Energistyrelsen. Dog varetager Arbejdstilsynet de sikkerhedsmæssige forhold for udstyr over jordoverfladen ved boringer og seismikindsamling på land. Energistyrelsen varetager også myndighedsopgaver i forbindelse med olie- og gasaktiviteter på havområdet og på land.

Af bemærkningerne til den gældende § 28 fremgår: »Denne bestemmelse fastslår, at arbejder der udføres i forbindelse med virksomhed omfattet af denne lov kræver godkendelse af energiministeren. En rettighedshaver, der i medfør af en tilladelse eksempelvis ønsker at gennemføre en boring inden for det område, tilladelsen omfatter, er forpligtet til at ansøge om godkendelse heraf. Godkendelsesbeføjelsen forudsættes delegeret til Energistyrelsen, jfr. § 37. Vurderingen af en konkret ansøgning vil omfatte udstyr, program og udførelsesmåde. Bestemmelsen indeholder hjemmel til at påbyde de ændringer i forhold til det forelagte materiale og de sikkerhedsforanstaltninger i øvrigt omkring aktiviteten, der anses for nødvendige for at sikre en hensigtsmæssig gennemførelse af aktiviteterne og forhindre, at der forårsages skader på personer eller ejendom, omgivende miljø og materiel. Godkendelse i medfør af denne bestemmelse fritager ikke for at indhente eventuelle andre tilladelser, der kræves i henhold til anden lovgivning.«

Godkendelse af sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med olie- og gasboringer på havområdet reguleres således i offshoresikkerhedsloven som direkte følge af offshoresikkerhedsdirektivet. Godkendelse af ressourcemæssige forhold for boringer på havområdet skal fortsat reguleres af undergrundsloven, og også andre aktiviteter på havområdet (borestedsundersøgelser og seismiske undersøgelser m.v.) skal fortsat reguleres af undergrundsloven. Boringer på land skal også fremover reguleres af § 28, stk. 1. Efter gældende praksis reguleres sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med boringer på land sådan, at forhold over jordoverfladen reguleres efter arbejdsmiljøloven, mens forhold i boringen under jordoverfladen reguleres efter undergrundsloven.

Direktivets artikel 2, nr. 24, definerer begrebet brøndaktiviteter som aktiviteter i forbindelse med en brønd, hvor der er risiko for utilsigtet udslip af stoffer og materialer, der potentielt kan føre til en større ulykke. Dette begreb er ikke anvendt i forslaget til lovteksten, da brøndaktiviteter, som i lovforslaget benævnes arbejder i forbindelse med udførelse eller ændring af boringer, i lighed med gældende praksis også omfatter aktiviteter i forbindelse med en boring, hvor der ikke er den ovenfor nævnte risiko.

Bestemmelsen i den foreslåede § 28, stk. 2, fastslår, at arbejder i forbindelse med udførelse eller ændring af boringer på havområdet med henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter udført i tilladelser udstedt i medfør af § 5, ikke er omfattet af § 28, stk. 1, idet det af forarbejderne til bestemmelsen fremgår, at der i grundlaget for godkendelsen indgår en vurdering af de sikkerhedsmæssige forhold.

Den foreslåede bestemmelse i § 28, stk. 3, fastslår, at godkendelse af ressourcemæssige forhold vedrørende udstyr, program og udførelsesmåde for arbejder i forbindelse med udførelse eller ændring af boringer på havområdet med henblik på efterforskning og indvinding af kulbrinter udført i tilladelser udstedt i medfør af § 5, skal indhentes i hvert enkelt tilfælde. Godkendelsesbeføjelsen forudsættes delegeret til Energistyrelsen, jf. undergrundslovens § 37. Vurderingen af en konkret ansøgning vil blandt andet omfatte program for boringens placering, indretning og anvendelse, samt program for indhentning af oplysninger. Vurderingen vil endvidere omfatte udstyrets og udførelsesmådens betydning for at sikre en i ressourcemæssig henseende hensigtsmæssig gennemførelse af boringen. Vurderingen gennemføres med henblik på at sikre en hensigtsmæssig efterforskning og eventuel udnyttelse af de ressourcer, der planlægges anboret og indvundet med brug af boringen. Desuden skal der ved vurderingen i givet fald tages stilling til, om en boring kan efterlades uden permanent lukning med henblik på senere anvendelse til produktion, jf. også den foreslåede bestemmelse i § 32 a, stk. 3. Godkendelse i medfør af denne bestemmelse fritager ikke rettighedshaveren for at indhente eventuelle andre tilladelser eller godkendelser, der kræves i henhold til lovgivningen.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 28, stk. 4, kan klima-, energi- og bygningsministeren fastsætte vilkår for godkendelser i medfør af lovens § 28. Siden vedtagelse af undergrundsloven i 1981 har været stigende fokus på hjemmelskravet til at fastsætte vilkår i forbindelse med godkendelser. Der er derfor behov for at modernisere og præcisere bestemmelsen om fastsættelse af vilkår i medfør af godkendelser udstedt med hjemmel i lovens § 28, stk. 1 og 3. Ved godkendelse af arbejder omfattet af den foreslåede § 28, stk. 3, kan det være nødvendigt at fastsætte vilkår i forbindelse hermed. Det kan eksempelvis dreje sig om vilkår om indsamling af oplysninger om undergrunden, placering og indretning af en boring eller om dennes anvendelse m.v.

Til nr. 19

Direktivets artikel 5 foreskriver, at offentligheden skal have været inddraget før en efterforskningsboring på havområdet, hvor efterforskningsmålet er olie og gas, fra anlæg, som ikke bruges til indvirkningsvirksomhed (ikke-produktionsanlæg), kan påbegyndes. I medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer (miljøvurderingsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 939 af 3. juli 2013 med senere ændringer, skal offentligheden inddrages ved en offentlig høring når der udarbejdes en strategisk miljøvurdering (SMV) i forbindelse med planer eller programmer. Der blev i 2012 udarbejdet en SMV for en plan for efterforskning af olie og gas samt injektion af CO2 i eksisterende oliefelter med henblik på forøget olieindvinding i det såkaldte rundeområde (vest for 6 15’ østlig længde) i den danske del af Nordsøen. I denne forbindelse blev der således også foretaget en offentlig høring af planen.

Der er ikke udarbejdet en SMV for en plan for efterforskning af olie og gas m.v. i den resterende del af det danske havområde.

I medfør af bekendtgørelse nr. 632 af 11. juni 2012 om VVM, konsekvensvurdering vedrørende internationale naturbeskyttelsesområder og beskyttelse af visse arter ved efterforskning og indvinding af kulbrinter, lagring i undergrunden, rørledninger, m.v. offshore (VVM-bekendtgørelsen) bliver offentligheden inddraget ved en høring af VVM-redegørelser i forbindelse med projekter om etablering af anlæg til indvinding af olie og gas på havområdet, når indvinding i kommercielt øjemed overstiger mere end 500 tons råolie pr dag eller mere end 500.000 m3 naturgas pr. dag.

I forbindelse med godkendelse af efterforskningsboringer bliver der foretaget en såkaldt VVM-screening, hvor myndigheden vurderer, hvorvidt der for den konkrete efterforskningsboring skal udarbejdes en VVM-redegørelse. Hvis det vurderes, at der ikke er behov for en VVM-redegørelse, bliver offentligheden ikke inddraget ved en høring, men en afgørelse herom offentliggøres på Energistyrelsens hjemmeside www.ens.dk.

I forslaget til § 28 d, stk. 1, foreslås det, at en efterforskningsboring på havområdet fra anlæg, som ikke benyttes til indvindingsvirksomhed, ikke kan iværksættes, medmindre der har været foretaget en tidlig og effektiv offentlig deltagelse vedrørende de eventuelle virkninger af de planlagte offshore olie- og gasaktiviteter på miljøet i henhold til regler udstedt i medfør af andre EU-regler, navnlig direktiv 2001/42/EF om vurdering af bestemte planer og programmers indvirkning på miljøet (SMV) eller 2011/92/EU om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet (VVM).

Dette vil medføre, at dersom en efterforskningsboring skal foretages i et område, hvor der ikke allerede er udført en offentlig høring efter reglerne om SMV eller VVM, skal der foretages en offentlig høring vedrørende boringens eventuelle virkninger på miljøet efter direktivets artikel 5, stk. 2.

I medfør af forslaget til § 28 d, stk. 2, 1. pkt., skal ministeren sikre, at der sker offentlig inddragelse, såfremt der ikke har været iværksat foranstaltninger som anført i stk. 1. Skal efterforskningsboringen udføres i et område, hvor der er udført en SMV, eller er boringen omfattet af en VVM, skal der ikke foretages en yderligere høring af offentligheden. Begrundelsen herfor er, at der som nævnt både ved SMV og VVM foretages en høring af offentligheden om de eventuelle miljøpåvirkninger. Forslaget til § 28 d, stk. 2, 2. pkt., bemyndiger ministeren til at fastsætte bestemmelser om underretning og høring af offentligheden og de berørte myndigheder og organisationer samt om tidsrammer herfor. Bestemmelsen anvendes til at gennemføre høringsreglerne i offshoresikkerhedsdirektivets artikel 5, stk. 2. Det er hensigten, at bestemmelserne indarbejdes i VVM-bekendtgørelsen.

Til nr. 20

Efter gældende ret er det en forudsætning og en gyldighedsbetingelse, at direkte eller indirekte overdragelser af tilladelser efter undergrundsloven godkendes i medfør af undergrundslovens § 29, stk. 1.

Med lovforslagets § 29, stk. 2 præciseres det, at overdragelser alene kan godkendes, hvis rettighedshaveren også efter overdragelsen skønnes at have den fornødne tekniske og finansielle kapacitet samt må kunne forventes at udøve virksomheden sådan, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne. Indførelse af den foreslåede bestemmelse vil bidrage til at sikre, at rettighedshaveren til enhver tid har den fornødne kapacitet. Endvidere foreslås indført en hjemmel til at stille vilkår for godkendelse af overdragelser. Der vil f.eks. kunne være tale om vilkår om sikkerhedsstillelse, subsidiær hæftelse, jf. forslagets § 29 a, indgåelse af samarbejdsaftaler m.v.

Endvidere gennemføres dele af bestemmelsen i offshoresikkerhedsdirektivet artikel 4, stk. 1, med denne bestemmelse. Det fremgår af artikel 4, stk. 1, i direktivet, at medlemsstaterne sikrer, at der ved afgørelse om udstedelse eller overdragelse af en kulbrintetilladelse skal tages hensyn til den kapacitet, som ansøgerne har, til at opfylde kravene til aktiviteterne inden for rammerne af tilladelsen.

Af direktivets artikel 4, stk. 2, fremgår endvidere, at den koncessionsgivende myndighed forud for udstedelse eller overførsel af en koncession til olie- og gasaktiviteter, hvis det er hensigtsmæssigt, hører den kompetente myndighed i relation til offshoresikkerhedsdirektivet. På den baggrund vil Energistyrelsen høre den kompetente myndighed, forud for meddelelse eller overførsel af en tilladelse, hvis det er hensigtsmæssigt.

Til nr. 21

Bestemmelsen i den foreslåede § 29 a, stk. 1, i undergrundsloven indebærer, at en deltager i en tilladelse, som overdrager en tilladelse eller en andel af en tilladelse, fremover vil forblive subsidiært økonomisk ansvarlig for omkostninger til afvikling af etablerede anlæg m.v.

Med subsidiært økonomisk ansvarlig menes et ansvar, som indtræder, når en deltager efter påkrav har misligholdt sin betalingsforpligtelse for udgifter ved udførelse af en besluttet afvikling af anlæg m.v. og samarbejdsaftalen mellem deltagerne med andele i tilladelsen ikke giver mulighed for dækning af kravet. Hvis en andel er overdraget flere gange, må de øvrige deltagere rette krav mod de overdragende deltagere i successiv rækkefølge, sådan at krav først rettes mod den deltager, som senest har overdraget andelen, og derefter mod den næste deltager, når den forrige deltager har misligholdt sin betalingsforpligtelse. I tilfælde, hvor flere deltagere har overdraget andele til den misligholdende deltager, kan de tilbageværende deltagere søge dækning parallelt hos disse for deres respektive andele. Det samme gælder i det tilfælde, hvor flere deltagere tidligere har overdraget andele til en tidligere deltager, som ikke kan opfylde sit subsidiære ansvar, og hvor disse andele er overdraget videre samlet. I tilfælde hvor andelen, som er overdraget videre, er mindre end summen af de overdragede andele fra tidligere deltagere, vil de tilbageværende deltagere kunne søge dækning parallelt hos de tidligere deltagere for en forholdsmæssig del af den overdragede andel. Deltagerne skal anses for at have misligholdt deres forpligtelse, hvis de ikke har dækket deres ansvar senest tre måneder efter at påkrav har været dem i hænde.

Den foreslåede bestemmelse gælder deltagere, som i forening udgør rettighedshaveren i en tilladelse til efterforskning og indvinding af råstoffer efter lovens § 5, stk. 1, til en tilladelse efter lovens § 17 til etablering og drift af rørledningsanlæg samt til en tilladelse efter lovens § 23, stk. 1, til efterforskning og anvendelse af undergrunden til lagring eller andre formål end indvinding.

Den foreslåede bestemmelse gælder ikke for rettighedshaveren til en tilladelse til forundersøgelse efter undergrundslovens § 3 og rettighedshaveren til en tilladelse til videnskabelig undersøgelse efter lovens § 24, da tilladelser efter disse bestemmelser normalt har en anden karakter end tilladelser efter §§ 5, 17 og 23, og da der kun undtagelsesvis etableres anlæg m.v. i forbindelse med denne type tilladelser. For så vidt angår eneretsbevillingen, hvor der udover bevillingshaverne, som er et A. P. Møller-Mærsk selskab, er deltagelse af andre selskaber som bistandydere, vil bestemmelsen omfatte både bevillingshaverne og bistandyderne.

Rettighedshavere til en tilladelse er i henhold til den foreslåede § 32 a ansvarlige for afviklingen af anlæg m.v. Hvis en deltager, som i forening med en eller flere andre deltagere udgør rettighedshaveren i en tilladelse, ikke er i stand til at indfri sine forpligtelser, kan de tilbageværende deltagere kræve, at den deltager, der ikke er i stand til at indfri sine forpligtelser indfrier sin andel af forpligtelsen. De øvrige deltagere i tilladelsen skal først udtømme de muligheder, som samarbejdsaftalen for tilladelsen giver for opkrævning af økonomiske midler, før det subsidiære økonomiske ansvar kan gøres gældende.

Med anlæg m.v., som eksisterer på tidspunktet for overdragelsen, jf. § 29 a, stk. 1, menes anlæg, installationer og indretninger m.v., herunder boringer, som eksisterer fysisk på tidspunktet for overdragelsen, og som på dette tidspunkt er placeret på stedet for deres anvendelse. Det subsidiære ansvar gælder også påbegyndte anlæg m.v., herunder boringer, som er under udførelse inden for tilladelsens område, eller, hvis der er tale om rørledninger under etablering i medfør af tilladelse efter lovens § 17, under anbringelse i den godkendte tracé. Hvis en overdragelse er sket, inden anlæg er placeret, kan den overdragende deltager ikke blive ansvarlig for en eventuel senere afviklingsforpligtelse.

Det subsidiære ansvar for anlæg m.v. som eksisterede på overdragelsestidspunktet, knytter sig til anlæg m.v. som sådan og er uafhængig af senere videreudbygning. Dette skyldes, at efterfølgende ændringer af et anlæg vil have lille eller ingen betydning for den senere afviklingsomkostning for anlægget. Der er heller ikke umiddelbart sammenhæng mellem investering i nyt udstyr på anlægget og øgede afviklingsomkostninger. Nyt udstyr på et anlæg kan både øge og reducere afviklingsomkostningerne. Det subsidiære ansvar vil ikke kunne øges efter overdragelsestidspunktet som følge af senere videreudbygning, som den subsidiært ansvarlige ikke har indflydelse på. Det subsidiære ansvar i forbindelse med anlæg m.v., som eksisterede på tidspunktet for overdragelsen, vil således være begrænset til maksimalt det, den subsidiært ansvarliges andel af udgifterne ville have været på det endelige tidspunkt for afvikling af anlæg m.v., sådan som det var på overdragelsestidspunktet.

Det subsidiære ansvar for tidligere deltagere er alene et økonomisk ansvar. Det vil ikke være hensigtsmæssigt at pålægge sådanne tidligere deltagere et ansvar for at gennemføre selve afviklingen, da den tidligere deltager ikke nødvendigvis har opretholdt en relevant organisation.

Med tidspunktet for overdragelsen i lovforslagets stk. 1 menes det tidspunkt, som Energistyrelsen efter § 29 har godkendt, at overdragelsen af andelen har virkning fra. Typisk indgår køber og sælger af en andel en aftale om salget. Denne aftale fremsendes sammen med ansøgning om godkendelse af overdragelsen til Energistyrelsens godkendelse. Af aftalen fremgår, hvornår overdragelsen ønskes gennemført, hvilket kan være både forud eller efter aftalens indgåelse. Normalt vil Energistyrelsen kunne godkende det ansøgte tidspunkt for overdragelsen.

Til sikkerhed for en udtrædende deltager subsidiære ansvar overfor de tilbageværende deltagere med andel i tilladelsen skal der indgås aftale mellem disse. Aftalen skal være i overensstemmelse med de regler, som kan udstedes i medfør af den foreslåede § 32 a, stk. 6, om etablering af sikkerhed for midler til afvikling af anlæg m.v.

En subsidiær ansvarlig deltager vil kunne have behov for information om den tilladelse, som ansvaret udspringer fra bl.a. i forbindelse med løbende vurderinger af størrelsen af ansvaret i forbindelse med udarbejdelse af regnskab. Adgang til sådan information vil kunne sikres i den overdragelsesaftale, som indgås med den overdragende deltager, og vil forudsætte samtykke fra de øvrige deltagere med andele i tilladelsen. Både de tilbageværende deltagere og den subsidiært ansvarlige deltager vil have interesse i, at der foreligger et korrekt grundlag for den løbende vurdering af omfanget af det subsidiære ansvar.

Det fremgår af sidste punktum, at den overdragende deltager også er subsidiært ansvarlig overfor staten, hvis de i første punktum nævnte udgifter ikke dækkes af en anden deltager. Det kan blive tilfældet, hvis rettighedshaveren til en tilladelse kun består af en enkelt deltager. Næsten alle tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter har i dag flere deltagere. Det er også tilfældet for nye kulbrintetilladelser, som tildeles en eller flere deltagere sammen med statsdeltageren, Nordsøfonden. Nogle tilladelser til rørledninger, geotermi og indvinding af salt har kun en deltager. Hvis afviklingsforpligtelserne ikke opfyldes, vil staten skulle forestå disse og dermed få behov for at gøre et subsidiært økonomisk ansvar gældende overfor eventuelle tidligere deltagere med andel i tilladelsen. Til sikring af midler i forbindelse med subsidiært ansvar for gennemførelse af en afviklingsplan kan der ved godkendelsen af overdragelsen efter § 29 fastsættes vilkår. Det er ikke en forudsætning for at gøre subsidiært ansvar gældende, at staten har afholdt udgifter til afvikling. Ansvar vil kunne gøres gældende, når det er afdækket, at rettighedshaveren ikke vil kunne afholde udgifter til den afvikling, som skal udføres.

Af forslagets § 29 a, stk. 2, følger, at såfremt staten på grundlag af vilkår i en tilladelse har foretaget afvikling af anlæg, er en overdragende deltager ligeledes subsidiært ansvarlig overfor staten for udgifterne til fjernelsen.

Efter forslagets § 29, a, stk. 3 skal det subsidiære økonomiske ansvar beregnes på grundlag af størrelsen af den overdragede andels del af omkostningerne til gennemførelsen af afviklingen. Omfanget af det subsidiære ansvar vil ikke påvirkes af baggrunden for overdragelsen. Ansvaret vil endvidere være begrænset til det pro rata-ansvaret i forbindelse med overdragne andel. Det subsidiære ansvar omfatter således ikke et eventuelt senere opstået solidarisk ansvar i henhold til den samarbejdsaftale, der måtte være indgået mellem deltagerne med andele i tilladelsen til regulering af deres indbyrdes forhold. Det subsidiære ansvar vil også gøre sig gældende ved overdragelse af andele mellem deltagere internt i en tilladelse.

I forslagets § 29 a, stk. 4 fastslås, at den overdragende deltagers forpligtelse opretholdes også i tilfælde af, at andelen eller en del af denne senere overdrages videre. Gennem overdragelser af andele i en tilladelse vil der opstå en række af deltagere eller tidligere deltagere med afhændede andele, som de tilbageværende deltagere i tilladelsen vil kunne rejse krav overfor. Der henvises til det vedrørende stk. 1 anførte om rækkefølge m.v. for at søge dækning.

Hvis der ansøges om indirekte overdragelse af andele i en tilladelse, kan der ved godkendelsen efter forslagets § 29, stk. 2. stilles vilkår om subsidiært økonomisk ansvar hos det selskab eller lignende, som helt eller delvis ejer deltageren med andel i tilladelsen. Deltagere med andel i en dansk tilladelse er ofte danske selskaber, som er ejet af udenlandske selskaber. Det kan derfor tænkes, at et økonomisk solidt udenlandsk selskab overdrager et dansk datterselskab til et andet mindre økonomisk solidt selskab. I et sådant tilfælde vil der ved godkendelsen af denne indirekte overdragelse af tilladelsen kunne stilles vilkår om, at det overdragende selskab skal være økonomisk ansvarlig overfor eventuelle andre selskaber med andel i tilladelsen og overfor den danske stat for omkostninger ved gennemførelse af en afviklingsplan.

Efter forslagets § 29 a, stk. 5, er det en forudsætning for klima-, energi- og bygningsministerens godkendelse af en overdragelse efter § 29, at der foreligger en erklæring fra den udtrædende deltager om subsidiært ansvar, jf. stk. 1-4. Erklæringen afgives overfor de deltagere, som til enhver tid i forening udgør rettighedshaveren til tilladelsen, og overfor staten. Erklæringen vil kunne gøres gældende overfor den udtrædende, hvis en deltager med andel i tilladelsen, som direkte eller efter mellemliggende handler har erhvervet den pågældende andel i tilladelsen, ikke kan opfylde sine økonomiske forpligtelser i forbindelse med afviklingsplanen. En sådan erklæring vil om nødvendigt kunne gøres gældende ved en dansk eller en udenlandsk domstol.

Efter forslagets § 29 a, stk.6, godkender klima-, energi- og bygningsministeren erklæringer efter stk. 6 og kan fastsætte vilkår herfor med henblik på at sikre, at afviklingsplanerne lever op til kravene i forslagets § 29 a.

Til nr. 22

Der er i dag etableret et betydeligt antal anlæg i Nordsøen til indvinding og transport af olie og gas. Danmark har i henhold til Convention for the Protection of the Marine Environment of the North-East Atlantic (OSPAR-konventionen) forpligtet sig til at sørge for fjernelse af hovedparten af disse anlæg. I forhold til visse større anlæg kan der søges om dispensation for fra forpligtelsen til at fjerne anlægget. Fjernelse af anlæg sker blandt andet med henblik på at undgå udsivning af kulbrinter og kemikalier til det omgivende miljø fra udtjente anlæg.

Der er til dato ikke foretaget fjernelse af anlæg m.v. fra indvinding og transport af olie og gas i Danmark, men enkelte felter har ikke produceret i en række år, hvorfor anlæggene må forventes at skulle fjernes i de nærmeste år. Energistyrelsen har estimeret, at fjernelse af de eksisterende platforme og lukning af boringer m.v. vil koste i størrelsesordenen 41 mia. kr. Dette beløb omfatter afvikling af nuværende anlæg og godkendte anlæg, som endnu ikke er etableret. Da der kun er afviklet et begrænset antal anlæg i Nordsøen i øvrigt, er usikkerheden ved opgørelsen af disse omkostninger betydelig.

De nuværende tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter giver mulighed for at kræve, at rettighedshaveren fjerner anlæg, når virksomheden indstilles. I nogle tilladelser indgår vilkår om, at staten kan overtage anlæg ved tilladelsens udløb. Vilkårene for dette er fastsat i de enkelte tilladelser. Statens stillingtagen til udnyttelse af denne ret vil ske i overensstemmelse med vilkårene i den enkelte tilladelse. I nyere tilladelser indgår vilkår om indsendelse af planer for fjernelse af anlæg, når tidspunktet for dette nærmer sig. Der indgår imidlertid ikke vilkår om, at der skal stilles sikkerhed for, at de fornødne midler til fjernelsen er til rådighed. Det er sædvanligt, at der kræves en moderselskabsgaranti, hvis en deltager med andel i en tilladelse, har et moderselskab. Det er imidlertid ikke altid tilfældet, ligesom en moderselskabsgaranti ikke sikrer, at der er de fornødne midler i moderselskabet. Tilladelserne meddelt efter den nuværende undergrundslov fra 1981 har vilkår om, at deltagere med andel i en tilladelse hæfter solidarisk for blandt andet forpligtelser overfor staten. Den solidariske hæftelse reducerer risikoen for, at staten - for at efterleve den ovenfor nævnte konvention - vil komme til at afholde udgifter til fjernelse af anlæg, hvis selskaberne ikke økonomisk er i stand til dette. I nyere tilladelser varetager den statslige Nordsøfonden statsdeltagelsen, jf. undergrundslovens § 8, mens DONG E&P A/S tidligere udøvede statsdeltagelsen i tilladelserne. Den solidariske hæftelse kan indebære, at også statsdeltageren kommer til at betale for andre deltageres forpligtelser til blandt andet fjernelse af anlæg, hvis de andre deltagere ikke selv er i stand til dette.

Der foretages normalt hensættelser til fjernelsesomkostninger i de deltagende selskabers regnskaber i takt med, at reserverne i et felt produceres. Det giver imidlertid ikke sikkerhed for hverken staten eller de øvrige deltagere i tilladelsen for, at midlerne er til rådighed, når udgifterne skal afholdes.

Efter den nuværende model for samarbejdsaftale til regulering af forholdet mellem deltagerne i en tilladelse, som er udarbejdet af Energistyrelsen, skal deltagere med andel i en tilladelse indbyrdes indgå en aftale om fjernelse af anlæg m.v. og sikkerhedsstillelse, inden en ansøgning om godkendelse af en udbygningsplan indsendes til myndighederne. I praksis er dette ikke altid sket.

Tilladelser efter §§ 3 og 24 er ikke omfattet af forslaget til § 32 a. Forundersøgelsestilladelser efter undergrundslovens § 3 giver mulighed for udførelse af boringer til dybere liggende geologiske formationer. Disse boringer skal der foretages permanent lukning af ligesom for boringer i forbindelse med indvinding af olie og gas. Der etableres normalt ikke anlæg i forbindelse med forundersøgelsestilladelser, jf. § 3, og videnskabelige undersøgelser, jf. § 24. En enkelt boring er dog udført på grundlag af en forundersøgelsestilladelse.

Med henblik på at gennemføre offshoresikkerhedsdirektivets krav i artikel 4, nr. 2, om sikring af den fornødne finansielle kapacitet i den relevante fase af olie og gasaktiviteterne og for at reducere risikoen for, at en deltager i en tilladelse til efterforskning og indvinding af kulbrinter kommer til at betale for andre deltageres andel af fjernelsesomkostningerne, hvis de andre deltagere ikke selv er i stand til det, er der behov for at modernisere de gældende regler. I dag er der i Danmark kun iværksat indvinding på havområdet (i Nordsøen), men tilsvarende forhold vil gøre sig gældende ved iværksættelse af produktion på land. Af de nuværende tilladelser fremgår, at de er undergivet de til enhver tid i Danmark gældende retsregler, herunder blandt andet ændringer af lov om anvendelse af Danmarks undergrund og forpligtelser som følge af Danmarks medlemsskab af Den Europæiske Union. Eneretsbevillingen, som er meddelt i medfør af lov nr. 181 af 8. maj 1950, er reguleret af lov om anvendelse af Danmarks undergrund med de undtagelser, som fremgår af § 40. En ændring af undergrundsloven vil således være gældende for de eksisterende tilladelser.

De anlæg, der er omfattet af den foreslåede bestemmelse i § 32 a vil være anlæg til indvinding og transport af olie og gas, dvs. boringer, brøndplatforme, undersøiske brøndinstallationer, procesanlæg og anlæg til beboelse i forbindelse med disse anlæg samt rørledninger internt på felter, mellem flere felter og til land. Kun rørledninger til brug for indvinding af kulbrinter fra dansk område samt rørledninger og behandlingsanlæg på dansk kontinentalsokkel til brug for indvinding af udenlandske felter er omfattet. Transitrørledninger for transport af gas over dansk sokkel er ikke omfattet. For så vidt angår rørledninger til transport af olie og gas til land er de omfattet indtil den første terminal i Danmark eller til grænsen mellem dansk kontinentalsokkel og en udenlandsk. For de to eksisterende gaslagre i Stenlille og Lille Torup skal afviklingsplanerne omfatte de underjordiske anlæg og anlæg på overfladen til brug for virksomheden.

Bestemmelsen i den foreslåede § 32 a omfatter endvidere anlæg etableret til indvinding af salt og udnyttelse af geotermisk energi. Reglerne for hensættelse af midler til afviklingsplanen for rørledninger, der indehaves af en rettighedshaver, som ikke selv anvender disse til transport, samt for salt og udnyttelse af geotermisk energi vil på grund af karakteren af denne virksomhed afvige fra de, som vil blive udformet for anlæg, der er etableret til indvinding af et specifikt felt.

Det foreslås i § 32 a, stk. 1, at en ansøgning om godkendelse af anlæg i forbindelse med godkendelse af en plan for indvindingsvirksomheden (indvindingsforanstaltninger m.m.), herunder etablering af rørledninger, jf. §§ 10 og 17, tilladelse til lagring eller anden anvendelse af undergrunden, jf. § 23 og godkendelse af arbejder efter § 28 skal ledsages af en plan for afvikling af samtlige anlæg og installationer m.v. i forbindelse med den tilladelse ansøgningen vedrører.

Hvis udbygningen omfatter udbygning af tidligere godkendte anlæg og installationer, skal disse anlæg og installationer indgå i planen for afvikling, som ledsager ansøgningen om tilladelse eller godkendelse af nye anlæg og installationer. Hensigten at sikre, at der foreligger en samlet koordineret plan for afvikling af alle anlæg og installationer, som den ansøgte udbygning er en del af.

Af det foreslåede § 32 a, stk. 2 fremgår, at der i planen skal indgå en opgørelse af de forventede udgifter til gennemførelse af afviklingsplanen. I afviklingsplanen skal endvidere indgå, hvordan der etableres sikkerhed for, at midlerne til gennemførelse af afviklingsplanen er til rådighed. Ministeren kan fastsætte nærmere regler for opgørelse af udgifterne og krav til etablering af sikkerhed for midler til fjernelse, jf. det foreslåede stk. 7. Sådanne planer vil skulle indsendes til godkendelse hos klima-, energi- og bygningsministeren, der vil kunne fastsætte vilkår for godkendelsen. Vilkårene vil f.eks. kunne omfatte sikring af midler til gennemførelse af afviklingsplanen og varigheden af afviklingen.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse er allerede i planlægningen af udbygningen at sikre indarbejdelse af hensyn vedrørende fjernelse af anlæg og installationer m.v.

I tilfælde af en videreudbygning af en forekomst vil afviklingsplanen skulle omfatte både nye anlæg og alle tidligere godkendte anlæg, sådan at der findes en samlet koordineret plan for alle anlæg.

Hvis en indvindingsplan er baseret på, at en forekomst indvindes ved hjælp af anlæg ejet af andre, f.eks. behandling og transport i eksisterende anlæg, som eventuelt modificeres, vil afviklingsplanen for disse anlæg skulle være udarbejdet i samarbejde med rettighedshaveren til anlæggene, sådan at planen for eksisterende anlæg omfatter disse anlæg med modifikationer som følge af udbygningen.

Det foreslås endvidere med § 32 a, stk. 2, at klima-, energi- og bygningsministeren skal kunne fastsætte vilkår for godkendelse af afviklingsplaner både med hensyn til udformning af planen, opgørelsen af omkostningerne og art og størrelse af sikkerhedsstillelse.

I visse tilfælde er det blevet godkendt, at efterforsknings- og vurderingsboringer efterlades uden at være permanent lukket, sådan at der er mulighed for at komme tilbage til brønden og eventuelt anvende den i forbindelse med produktion af kulbrinter. Godkendelse af lukning af en boring sker efter bestemmelserne i lovens § 28. Det foreslås med § 32 a, stk. 3, at det kun kan godkendes at efterlade en boring uden permanent lukning, hvis rettighedshaver har stillet sikkerhed for udgifterne til permanent lukning. Der er ikke behov for ajourføring af en plan for permanent lukning, men da de forventede udgifter til permanent lukning kan ændre sig over tid, kan klima-, energi- og bygningsministeren forlange sikkerheden ændret eller suppleret over tid.

De eksisterende anlæg er etableret fra 1971 og frem og godkendt efter forskellige love. Enkelte af anlæggene er ikke ejet af rettighedshavere til tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter. Endvidere er der godkendt planer for indvinding af olie og gas, som omfatter etablering af nye anlæg eller videreudbygning af eksisterende anlæg til indvinding og transport af olie og gas, som endnu ikke er etableret eller er under etablering. Det foreslås, at rettighedshavere og rettighedshavere til disse anlæg skal indsende afviklingsplaner for deres anlæg inden den 19. juli 2018 til klima-, energi- og bygningsministerens godkendelse. Under visse omstændigheder skal afviklingsplaner dog fremsendes tidligere. Afviklingsplaner skal således fremsendes senest 2 år inden en tilladelses ophør eller senest 2 år før det tidspunkt, hvor et eller flere anlæg forventes at ville have udtjent deres formål.

Ved begrebet rettighedshavere i forslagets § 32 a, stk. 4 forstås rettighedshavere til tilladelser meddelt efter undergrundslovens §§ 3, 5, 17 og 23, Bevillingshaverne til Eneretsbevilling af 8. juli 1962 til efterforskning og indvinding af kulbrinter i Danmarks undergrund med senere ændringer samt rettighedshavere til tilladelser til nedlæggelse af rørledninger meddelt efter kontinentalsokkellovens bestemmelser. Ved lov nr. 1276 af 20. december 2000 om ændring af lov om kontinentalsoklen blev det præciseret, at kontinentalsokkelloven kun regulerer transitrørledninger, der ikke står i forbindelse med kulbrinteindvinding på dansk sokkelområde, idet disse er omfattet af undergrundsloven. Tilladelser til etablering og drift af rørledninger meddelt efter kontinentalsokkellovens bestemmelser før undergrundslovens tilblivelse er således også omfattet af bestemmelsen af § 32 a. Hvis en tilladelse er meddelt til flere selskaber, er rettighedshaveren selskaberne i forening, jf. forslaget til § 1 a, nr. 3, i lovforslagets § 1, nr. 6. Afviklingsplanerne vil skulle omfatte de samme dele som for nye anlæg.

Ifølge den foreslåede § 32 a, stk. 5, vil rettighedshavere og ejere af anlæg og installationer m.v. etableret i medfør af lov om etablering og benyttelse af en rørledning til transport af råolie og kondensat, jf. lovbekendtgørelse nr. 277 af 25. marts 2014, ligeledes skulle fremsende afviklingsplaner vedrørende anlæg fra Nordsøen og indtil første terminal på land. Det foreslås, at afviklingsplanerne skal godkendes af klima-, energi- og bygningsministeren, der vil kunne fastsætte vilkår for godkendelsen.

Der skal, jf. den foreslåede § 32 a, stk. 6, stilles sikkerhed i takt med, at fjernelsesomkostningerne overstiger værdien af reserverne efter afholdelse af omkostninger til produktion. Denne type aftaler findes allerede i forbindelse med en række anlæg, men med betydelig variation i indhold og dermed sikkerhed for midlerne.

Normalt vil anlæg til indvinding og transport af olie og gas samt til lagring af gas blive taget i brug, sådan at der skabes indtægter gennem produktionen. I enkelte sjældne tilfælde fører udbygningen til, at der ikke opnås den forventede produktion og dermed de forventede indtægter. Der vil derfor skulle være etableret sikkerhed for midler til afvikling allerede fra påbegyndelsen af udbygningen. Efter 6 måneders kontinuert produktion vil behovet for sikkerhedsstillelsen kunne revurderes. Såfremt produktionen forløber som forventet, vil sikkerhedsstillelsen kunne ske efter reglerne i foregående afsnit.

I den foreslåede § 32 a, stk. 7, gives klima-, energi- og bygningsministeren en adgang til at fastsætte regler for indholdet af en afviklingsplan. Sådanne regler vil kunne foreskrive, at estimater for omkostningerne til gennemførelse af afviklingsplanerne skal ajourføres, så det sikres, at de nyeste foreliggende oplysninger om anlæg, nye erfaringer fra gennemførelse af andre fjernelsesplaner og om omkostningerne hertil indgår i grundlaget. Reglerne vil desuden kunne omfatte en model for en aftale mellem selskaberne med andel i en tilladelse efter undergrundslovens § 5 for hvornår, hvordan og hvor stor sikkerhedsstillelsen overfor de andre deltagere i tilladelsen skal tilvejebringes. Regler for etablering af sikkerhed vil have virkning for både rettighedshavere og selskaber med ansvar efter § 29 a.

Det er hensigten at fastsætte nærmere regler for indholdet af en afviklingsplan, herunder om de forudsætninger, som skal anvendes for afvikling af anlæg m.v., opgørelse af udgifterne og krav til etablering af sikkerhed for midler til fjernelse. Da der i dag reelt kun er fjernet et mindre antal anlæg i Nordsøen, er usikkerheden ved opgørelse af omkostningerne meget betydelig. Dette vil indgå ved fastlæggelse af krav til opgørelse af omkostningerne.

I Storbritannien har sådanne krav til afviklingsplaner og sikkerhedsstillelse været gældende i en årrække, og det er hensigten at inddrage erfaringerne herfra ved udarbejdelse af regler.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelse af ajourførte afviklingsplaner både med hensyn til udformning af planen, opgørelsen af omkostningerne og tidspunkt, art og størrelse af sikkerhedsstillelse.

Til nr. 23

Forslaget til § 34 b er nyt og indfører en generel hjemmel til digital kommunikation til og fra tilsynsmyndigheden. Det er klima-, energi- og bygningsministeren, som fører tilsyn med at undergrundsloven og regler og vilkår udfærdiget i medfør af loven overholdes, jf. lovens § 25. Store dele af tilsynsbeføjelsen er delegeret til Energistyrelsen. Formålet med den foreslåede bestemmelse er, at der indføres hjemmel til obligatorisk digital kommunikation, således at der ved bekendtgørelse kan fastsættes nærmere regler for obligatorisk digital kommunikation, for at gennemføre regeringens målsætning om, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal forgå digitalt inden udgangen af 2015.

Den foreslåede § 34 b, stk. 1, er møntet på tilsynsmyndighedens kommunikation til og fra virksomheder, uanset om de er fysiske eller juridiske personer. Kravet om digital kommunikation vil således gælde for såvel operatører og rettighedshavere som andre, der indsender oplysninger på deres vegne, f.eks. en konsulent eller advokat. Bemyndigelsen forventes udnyttet til at udstede bekendtgørelser om, at kommunikation mellem Energistyrelsen og virksomhederne skal foregå digitalt, når det er hensigtsmæssigt og den fornødne teknologi er til stede.

Energistyrelsen anvender allerede i vid udstrækning almindelig e-mail-kommunikation med virksomheder til udveksling af oplysninger, som ikke er fortrolige eller følsomme personoplysninger.

Retsvirkningen af at undlade at indsende oplysningerne via det digitale system vil være, at oplysningerne ikke kan anses for modtaget og dermed ikke kan behandles af myndigheden. Modtages oplysninger på anden måde end den forskrevne digitale måde, anses indsendelse af oplysningerne for mangelfuld og Energistyrelsen har en forpligtigelse til at vejlede om, hvorledes manglen kan afhjælpes, dvs. om pligten til at kommunikere digitalt, jf. forvaltningslovens § 7. Kun hvis indsender af oplysningerne, for eksempel inden for en fastsat frist, ikke har rettet op på de mangler, den pågældende ved vejledning er gjort opmærksom på, kan oplysningerne anses for ikke at være modtaget. Det er lagt til grund, at en afvisning af at tage en sag under realitetsbehandling på grund af manglende anvendelse af den obligatorisk digitale selvbetjeningsløsning er en afgørelse og indebærer en sagsbehandling, der følger de almindelige forvaltningsretlige regler og principper om eksempelvis partshøring og begrundelse. En sådan afgørelse om afvisning vil normalt ikke hindre, at sagen senere genoptages, når en fyldestgørende ansøgning er indsendt. Det er ikke hensigten med indførelse af krav om digital kommunikation at ændre på, hvordan den offentlige myndighed håndterer situationer, hvor en eventuel frist overskrides. Der vil således i samme omfang som hidtil kunne tages hensyn til årsagen til, at en frist ikke er overholdt, herunder hensynet til en smidig håndtering af sagen.

Lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger (persondataloven) gælder blandt andet for behandling af personoplysninger, som helt eller delvist foretages ved hjælp af elektronisk databehandling. Persondataloven omfatter enhver form for information om en identificeret eller identificerbar fysisk person. De offentlige myndigheder vil, som det også er tilfældet i dag, skulle iagttage persondataloven ved deres virke og håndtering af oplysninger samt ved udvikling og implementering af digitale selvbetjeningsløsninger.

Efter persondatalovens § 41, stk. 3, skal den dataansvarlige og databehandleren træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger mod, at personoplysninger hændeligt eller ulovligt tilintetgøres, fortabes eller forringes, samt mod, at personoplysninger kommer til uvedkommendes kendskab, misbruges eller i øvrigt behandles i strid med loven.

I medfør af persondatalovens § 41, stk. 5, har Justitsministeriet udstedt bekendtgørelse nr. 528 af 15. juni 2000, som ændret ved bekendtgørelse nr. 201 af 22. marts 2001, om sikkerhedsforanstaltninger til beskyttelse af personoplysninger, som behandles af den offentlige forvaltning. Persondatalovens sikkerhedskrav er uddybet i bekendtgørelsen. Efter bekendtgørelsens § 14 må eksterne kommunikationsforbindelser kun etableres, hvis der træffes særlige foranstaltninger for at sikre, at uvedkommende ikke gennem disse forbindelser kan få adgang til personoplysninger. Sikkerhedsbekendtgørelsen gælder imidlertid alene for offentlige myndigheder. Bekendtgørelsens regler vil således ikke gælde for privates digitale kommunikation til tilsynsmyndigheden. Datatilsynet anbefaler imidlertid generelt, at private dataansvarlige i videst muligt omfang tilrettelægger sikkerhedsforanstaltningerne i overensstemmelse med sikkerhedsbekendtgørelsen.

Ifølge Datatilsynets vejledning nr. 37 af 2. april 2001 til ovennævnte bekendtgørelse gælder bekendtgørelsens § 14 enhver form for telekommunikation i forbindelse med behandling af personoplysninger, for eksempel forsendelse af oplysninger med telefax eller ekstern e-post, etablering af terminaladgang ved opkaldsmodem, adgang til oplysninger via myndighedens hjemmeside og etablering af internetadgang fra arbejdspladser på myndighedens interne net.

De særlige sikkerhedsforanstaltninger skal træffes efter myndighedens vurdering af sikkerhedsrisici i det konkrete tilfælde, herunder med hensyntagen til karakteren af de omhandlede oplysninger. Ved digital kommunikation til og fra de myndigheder, som er omfattet af dette lovforslag, vil reglerne i persondataloven kunne indebære, at der skal ske kryptering eller lignende af meddelelser, der indeholder personoplysninger, så uvedkommende ikke kan læse indholdet af meddelelsen.

Endvidere skal der ved brug af eksempelvis NemID, digital signatur eller lignende gives sikkerhed for afsenders og modtagers identitet (autenticitet) og for, at meddelelsen ikke er blevet ændret undervejs (integritet).

Lovforslaget ændrer ikke herved.

Endvidere skal det bemærkes, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer eller lignende generelle forskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatilsynet, jf. persondatalovens § 57.

Forslagets § 34 b, stk. 2, er en bemyndigelse til klima-, energi- og bygningsministeren om at fastsætte krav om anvendelse af bestemte it-systemer og digitale formater, samt om brug af digital signatur eller lignende, som tjener som en sikring af, at anmeldelsen kommer fra rette afsender. Dette indebærer bl.a., at skriftlige henvendelser m.v. til Energistyrelsen ikke anses for behørigt modtaget, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Klima-, energi- og bygningsministeren kan også efter det foreslåede stk. 2 fastsætte regler, hvorefter der kan ske fritagelse af fysiske og juridiske personer for digital kommunikation. En fysisk person kan fritages hvis der foreligger særlige omstændigheder, som kan bevirke at personen er hindret i at modtage sin post digitalt. Sådanne særlige omstændigheder foreligger, hvis en person ikke har adgang til computer i eget hjem, har kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer digital postmodtagelse. Sprogbarrierer kan ligeledes være en særlig omstændighed, der hindrer en person i digital postmodtagelse. Endvidere kan praktiske vanskeligheder ved at skaffe sig den offentlige digitale signatur NemID. Der kan ligeledes ske fritagelse for fysiske personer, for så vidt angår kommunikation om personers erhvervsaktiviteter samt juridiske personer. Kommunikation om personers erhvervsaktiviteter bør som altovervejende hovedregel foregå digitalt, ligesom det er tilfældet for erhvervsvirksomheder. Kriterierne for fritagelse, når det drejer sig om kommunikation om personers private forhold beskrevet ovenfor, finder derfor ikke anvendelse på kommunikation om personers erhvervsaktiviteter. Fritagelse for digital kommunikation for fysiske personers erhvervsaktiviteter og juridiske personer kan kun komme på tale, hvis der foreligger ganske særlige omstændigheder, ligesom fritagelsen kan gøres tidsbegrænset. Udenlandske virksomheder vil som udgangspunkt også være omfattet af pligten til obligatorisk digital kommunikation, i det omfang pligten ikke strider mod EU-retten. I den forbindelse er det bl.a. afgørende om det er teknisk muligt for virksomhederne at kommunikere digitalt med myndigheden. F.eks. hvis der stilles krav om NemID og har den udenlandske virksomhed ikke mulighed for at opnå en NemID er det ikke teknisk muligt for virksomheden at kommunikere med myndigheden og der må tilbydes alternative løsninger.

Det følger af det foreslåede § 34 b, stk. 3, at en meddelelse anses for at være kommet frem til adressaten, på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for adressaten. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. Dermed bliver kommunikation i postløsningen offentligretligt reguleret og sker med samme retsvirkninger som ved fremsendelse af postbesørgede breve, der anses for at være kommet frem, når de er lagt i adressatens fysiske postkasse. Fremkomsttidspunktet er bl.a. afgørende for, hvornår forvaltningsakter får de tilsigtede retsvirkninger. Kan modtagelsestidspunktet for en digital meddelelse ikke fastlægges som følge af problemer med tilsynsmyndighedens it-system eller andre lignende problemer, må meddelelsen anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen blev afsendt, hvis der kan fremskaffes pålidelige oplysninger om afsendelsestidspunktet. Det vil således ikke komme virksomheden til skade, at indberetningen m.v. modtages efter fristens udløb, hvis dette skyldes systemnedbrud hos Energistyrelsen.

Til nr. 24

Forslaget til ændringen af § 37 a, stk. 3, er en præcisering af, at afgørelser i medfør af undergrundslovens §§ 10, 17, 23 d, 23 u og 28, blot skal være omfattet af enten § 28 a eller § 28 b, og ikke nødvendigvis begge bestemmelser, for at foreninger eller organisationer, som nævnt i § 37 a, stk. 3, bliver klageberettigede, for så vidt angår de miljømæssige forhold i en afgørelse.

Forslaget til ændringen af § 37 a, stk. 5, er en præcisering af, at tilladelser i medfør af undergrundslovens §§ 10, 17, 23 d, 23 u og 28 blot skal være omfattet af § 28 a eller § 28 b for at forbuddet mod at udnytte en tilladelse før klagefristens udløb er gældende.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 19. juli 2015 samtidig med fristen for implementering af offshoresikkerhedsdirektivet i dansk ret.

Til § 3

I stk. 1, der vedrører lovforslagets § 1, nr. 18, foreslås, at § 28, stk. 2 og 3, om arbejder i boringer på havområdet i medfør af tilladelser efter § 5 til efterforskning og indvinding af kulbrinter skal finde anvendelse for arbejder i boringer, som er under udførelse eller påbegyndes den 19. juli 2016 eller senere. For så vidt angår godkendelse af og tilsyn med arbejder i boringer på havområdet vil undergrundslovens § 28, stk. 1, og § 25, stk. 1, være gældende indtil 19. juli 2016. Bestemmelsen gennemfører overgangsbestemmelsen i offshoresikkerhedsdirektivets artikel 42, stk. 1, hvoraf fremgår, at de bestemmelser i den nationale lovgivning, der gennemfører direktivet, finder anvendelse for ejere, operatører af planlagte produktionsanlæg og operatører, der planlægger eller gennemfører brøndaktiviteter senest den 19. juli 2016.

I stk. 2, der vedrører lovforslagets § 1, nr. 19, foreslås, at § 28 d, stk. 1, ikke finder anvendelse på efterforskningsboringer, der udføres på baggrund af tilladelser meddelt før den 18. juli 2013. Bestemmelsen i stk. 2 gennemfører artikel 5, stk. 3, i offshoresikkerhedsdirektivet. Det fremgår heraf, at bestemmelsen ikke finder anvendelse på områder, der var omfattet af en tilladelse, inden den 18. juli 2013, som er direktivets ikrafttrædelsesdato. Høringsforpligtelsen i forbindelse med efterforskningsboringer er således kun gældende for nye godkendelser eller tilladelser udstedt den 18. juli 2013 eller senere, som gives i områder, hvor der ikke er foretaget en SMV, og efterforskningsboringen ikke er omfattet af en VVM.

I stk. 3, der vedrører lovforslagets § 1, nr. 21, bemærkes, at såfremt godkendelsen af overdragelsen er sket efter lovens ikrafttræden, finder bestemmelsen i § 29 a anvendelse.

Lovforslagets øvrige bestemmelser vil finde anvendelse fra lovens ikrafttræden den 19. juli 2015.

Lovforslaget indeholder en række ændringer af lov om anvendelse af Danmarks undergrund med henblik på at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/30/EU om sikkerheden i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter, det såkaldte offshoresikkerhedsdirektiv. Direktivet har som formål at forebygge større ulykker i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter og begrænse konsekvenserne for personer og havmiljø, hvis der alligevel sker en ulykke.

De relevante bestemmelser i direktivet, som gennemføres ved ændring af undergrundsloven, omhandler krav til rettighedshavere om fornøden teknisk og finansiel kapacitet, udpegning og godkendelse af operatører, procedure for behandling af erstatningskrav, offentlig deltagelse i forbindelse med planlagte offshore olie- og gasefterforskningsboringers virkninger på miljøet og sikkerhedsmæssige forhold i forbindelse med boringer.

Det forslås at udstrække visse af direktivets krav til også at gælde for andre aktiviteter efter undergrundsloven end olie- og gasaktiviteter på havområdet. Der vil således være tale om en overopfyldelse af enkelte af direktivets bestemmelser. Overopfyldelsen består i, at direktivets krav til olieselskaber med aktiviteter på havområdet i medfør af undergrundsloven udvides til også at omfatte selskaber med aktiviteter på land. Overopfyldelse vedrører krav til rettighedshaveres sagkundskab og finansielle kapacitet, krav om udarbejdelse af afviklingsplaner for udtjente anlæg samt etablering af procedurer for sikring af omgående og passende behandling af erstatningskrav.

Lovforslaget indeholder derudover nogle justeringer af den gældende lovgivning ud fra de hidtidige erfaringer med lovens bestemmelser vedrørende mulighed for at forlænge geotermitilladelser, tilsynets mulighed for at overvære møder, subsidiært ansvar for omkostninger til afvikling af etablerede anlæg m.v., afviklingsplaner, præcisering af rammer ved opdeling af tilladelser og præcisering af rammer vedrørende forsikring. Endelig indføres en hjemmel om digital kommunikation samt en bestemmelse om beredskabsplanlægning til sikring af energiforsyning.

Lovforslaget vurderes at have økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslaget indebærer, at der skal stilles sikkerhed for midler til gennemførelse af en afvikling af anlæg m.v. Denne sikkerhedsstillelse medfører omkostninger, men giver samtidig sikkerhed for at de øvrige deltagere i en tilladelse ikke skal afholde udgifter for andre deltagere i en tilladelse, da der hæftes solidarisk. Rettighedshavere vil desuden fremover løbende skulle kunne dokumentere fornøden teknisk og finansiel kapacitet. Derudover bliver tidspunktet for udarbejdelse af afviklingsplaner for anlæg fremrykket i forhold til den frist, som i dag er fastsat i tilladelserne.

Lovforslaget vurderes desuden at medvirke til at reducere sandsynligheden for uheld og de miljømæssige konsekvenser af sådanne.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

1. Ændringsforslag

Klima-, energi- og bygningsministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2015 og var til 1. behandling den 5. februar 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget.

Udvalget anmoder om at få lovforslaget henvist til fornyet behandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og klima-, energi- og bygningsministeren sendte den 31. oktober 2014 dette udkast til udvalget, jf. KEB alm. del – bilag 32. Den 29. januar 2015 sendte klima-, energi- og bygningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til klima-, energi- og bygningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af klima-, energi- og bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I det under nr. 15 foreslåede kapitel 7 a indsættes i § 24 d, stk. 4, 1. pkt., efter »offshoresikkerhedsloven«: »eller havmiljøloven«.

[Præcisering]

2) I det under nr. 15 foreslåede kapitel 7 a ændres i § 24 d, stk. 5, 2. pkt., »stk. 1« til: »stk. 2«.

[Rettelse af henvisning]

3) I det under nr. 15 foreslåede kapitel 7 a indsættes i § 24 g, stk. 2, før »anvendelse«: »en hensigtsmæssig«.

[Præcisering]

4) I det under nr. 19 foreslåede § 28 d ændres i stk. 2, 1. pkt., »inddragelse« til: »deltagelse.«

[Ændret formulering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en præcisering af, at tilsynsmyndigheden både omfatter tilsynsmyndigheden i henhold til offshoresikkerhedsloven og tilsynsmyndigheden i henhold til havmiljøloven. En beslutning i medfør af havmiljøloven om, at en operatør forbydes fortsat drift af en platform med tilhørende rørledningssystem beliggende inden for sikkerhedszonen, medfører efter forslagets § 24 d, stk. 4, 1. pkt., at der skal ske en underretning fra tilsynsmyndigheden i henhold til havmiljøloven til klima-, energi- og bygningsministeren. Klima-, energi- og bygningsministeren skal herefter underrette rettighedshaveren om beslutningen, jf. forslagets § 24 d, stk. 4, 2. pkt.

Til nr. 2

Der er tale om en rettelse, idet der skal henvises til stk. 2 og ikke stk. 1.

Til nr. 3

Der tilføjes »en hensigtsmæssig« foran ordet »anvendelse«. Der er tale om en præcisering, således at det fremgår, at der både er tale om en hensigtsmæssig udnyttelse af en forekomst eller en hensigtsmæssig anvendelse af den pågældende geologiske struktur.

Til nr. 4

Der er tale om ændret formulering således, at der bruges ensartet sprogbrug i forhold til formuleringen i stk. 1.

Julie Skovsby (S) Jens Joel (S) Karin Gaardsted (S) Jesper Petersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jacob Lund (S) Flemming Møller Mortensen (S) Andreas Steenberg (RV) Lone Loklindt (RV) Lotte Rod (RV) Steen Gade (SF) fmd. Lisbeth Bech Poulsen (SF) Per Clausen (EL) Frank Aaen (EL) Lars Dohn (EL) Thomas Danielsen (V) nfmd. Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Ellen Trane Nørby (V) Jens Ejner Christensen (V) Eyvind Vesselbo (V) Mikkel Dencker (DF) Liselott Blixt (DF) René Christensen (DF) Kim Christiansen (DF) Villum Christensen (LA) Mike Legarth (KF) Charlotte Dyremose (KF)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

1. Ændringsforslag

Klima-, energi- og bygningsministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2015 og var til 1. behandling den 5. februar 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Klima-, Energi- og Bygningsudvalget.

Udvalget anmoder om at få lovforslaget henvist til fornyet behandling efter 2. behandling.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og klima-, energi- og bygningsministeren sendte den 31. oktober 2014 dette udkast til udvalget, jf. KEB alm. del – bilag 32. Den 29. januar 2015 sendte klima-, energi- og bygningsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 3 spørgsmål til klima-, energi- og bygningsministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af klima-, energi- og bygningsministeren, tiltrådt af udvalget:

1) I det under nr. 15 foreslåede kapitel 7 a indsættes i § 24 d, stk. 4, 1. pkt., efter »offshoresikkerhedsloven«: »eller havmiljøloven«.

[Præcisering]

2) I det under nr. 15 foreslåede kapitel 7 a ændres i § 24 d, stk. 5, 2. pkt., »stk. 1« til: »stk. 2«.

[Rettelse af henvisning]

3) I det under nr. 15 foreslåede kapitel 7 a indsættes i § 24 g, stk. 2, før »anvendelse«: »en hensigtsmæssig«.

[Præcisering]

4) I det under nr. 19 foreslåede § 28 d ændres i stk. 2, 1. pkt., »inddragelse« til: »deltagelse.«

[Ændret formulering]

Bemærkninger

Til nr. 1

Der er tale om en præcisering af, at tilsynsmyndigheden både omfatter tilsynsmyndigheden i henhold til offshoresikkerhedsloven og tilsynsmyndigheden i henhold til havmiljøloven. En beslutning i medfør af havmiljøloven om, at en operatør forbydes fortsat drift af en platform med tilhørende rørledningssystem beliggende inden for sikkerhedszonen, medfører efter forslagets § 24 d, stk. 4, 1. pkt., at der skal ske en underretning fra tilsynsmyndigheden i henhold til havmiljøloven til klima-, energi- og bygningsministeren. Klima-, energi- og bygningsministeren skal herefter underrette rettighedshaveren om beslutningen, jf. forslagets § 24 d, stk. 4, 2. pkt.

Til nr. 2

Der er tale om en rettelse, idet der skal henvises til stk. 2 og ikke stk. 1.

Til nr. 3

Der tilføjes »en hensigtsmæssig« foran ordet »anvendelse«. Der er tale om en præcisering, således at det fremgår, at der både er tale om en hensigtsmæssig udnyttelse af en forekomst eller en hensigtsmæssig anvendelse af den pågældende geologiske struktur.

Til nr. 4

Der er tale om ændret formulering således, at der bruges ensartet sprogbrug i forhold til formuleringen i stk. 1.

Julie Skovsby (S) Jens Joel (S) Karin Gaardsted (S) Jesper Petersen (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Jacob Lund (S) Flemming Møller Mortensen (S) Andreas Steenberg (RV) Lone Loklindt (RV) Lotte Rod (RV) Steen Gade (SF) fmd. Lisbeth Bech Poulsen (SF) Per Clausen (EL) Frank Aaen (EL) Lars Dohn (EL) Thomas Danielsen (V) nfmd. Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Lars Christian Lilleholt (V) Ellen Trane Nørby (V) Jens Ejner Christensen (V) Eyvind Vesselbo (V) Mikkel Dencker (DF) Liselott Blixt (DF) René Christensen (DF) Kim Christiansen (DF) Villum Christensen (LA) Mike Legarth (KF) Charlotte Dyremose (KF)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Thomas Danielsen (V)

# 0

Tak for det, formand. L 116 er forslag til lov om ændring af lov om anvendelse af Danmarks undergrund. Lovforslagets formål er at gennemføre dele af Europa-Parlamentets og Rådets offshoresikkerhedsdirektiv med henblik på at skabe et ensartet retsgrundlag, der kan danne grundlag for en effektiv forebyggelse af større uheld i forbindelse med kulbrinteaktiviteter på havområdet, at begrænse følgerne af disse og at sikre, at det står klart, hvem erstatningsansvaret påhviler ved et sådant uheld.

EU's offshoresikkerhedsdirektiv er gennemført som følge af ulykken i den Mexicanske Golf, og det sigter mod at forhindre tilsvarende ulykker inden for EU. For Venstre er det helt centralt, at vi til stadighed er opmærksomme på sikkerheden i forbindelse med indvinding af kulbrinter, og at det til enhver tid sker på forsvarlig vis. Vi bakker derfor op om forslaget, hvis formål er at sikre, at der sker en forebyggelse af større ulykker i forbindelse med offshore olie- og gasaktiviteter.

Jeg vil dog gerne i forbindelse med gennemgangen af det omfangsrige lovmateriale, der indeholder en del forhold og begreber, som jeg finder en lille smule uklare, bede ministeren om at oversende de præcise økonomiske konsekvenser for de offshoreaktiviteter, der sker i dansk farvand, som følge af den her lovændring, altså i kroner og øre, ligesom jeg gerne vil have oversendt, hvilke dele af forslaget, såfremt der er nogle, der går længere, end EU stiller krav om. Tak for ordet.

Jens Joel (S)

# 1

Tak for det. Jeg tror ikke, vi får nogen voldsomt ophedet politisk debat, men det er jo ikke det samme som at sige, at det forslag, vi behandler her i dag, ikke er væsentligt. Det er heldigvis sådan, at vi sjældent oplever katastrofer på boreplatforme eller andet, men når det sker, er det til gengæld med næsten uoverskuelige konsekvenser for den natur, som det sker midt i, og meget, meget vanskeligt at stoppe. Det så vi særlig udtalt og måske mest berømt i den Mexicanske Golf, men det har vi jo også set andre steder. Og uden at der er nogen af os, der tror, at vi har den samme risiko i EU, så er det alligevel næsten ikke til at tilgive sig selv, hvis man, efter at en ulykke er sket, kan se, at man kunne have gjort mere. Og derfor støtter vi selvfølgelig helhjertet op om, at man nu får strammet op på procedurerne.

Det er jo en EU-beslutning at skabe større sikkerhed, når man udvinder f.eks. olie og gas. Det handler om at få tjekket, om de firmaer, som skal udvinde, har de tekniske og finansielle kapaciteter, altså om de er i stand til at løse den opgave, som de har sat sig for. Og det gælder ikke bare sådan en bloc, at de nu får lov til at lave det her, men det gælder også i forskellige faser, hvor der kræves forskellige kapaciteter og forskellige kompetencer. Og det skal vi selvfølgelig have fuldstændig styr på at der er.

Det er selvfølgelig også vigtigt, at man ikke bare har evnen til at bore, men også evnen til at håndtere det, der måtte ske, hvis der er et uheld og man derfor skal rydde op. Derudover er det selvfølgelig også vigtigt at sikre – det har man gjort i mange tilladelser allerede, men ikke på samme måde som med konsekvens skrevet ind i loven – at der er en forsikring, som løfter det ansvar, man måtte pådrage sig, hvis der er noget, der går galt.

Derudover kommer der jo en dag efter udvindingen, og forslaget tager fat på den del, der handler om, hvordan vi sikrer, at det ikke er andre rettighedshavere eller skatteborgerne eller nogle andre, som ender med regningen for at pille ned og lukke ned efterfølgende, når man er færdig, om jeg så må sige. Og det bliver selvfølgelig krævet, at det er en del af tilladelsen, at man har sådan en plan for, hvordan det sker.

Så har det været diskuteret, om der er noget overimplementering, og jeg ser selvfølgelig frem til, at vi i udvalget kan få en drøftelse af, lige præcis hvad det er for nogle krav, vi stiller. Vi stiller f.eks. de samme krav ved aktiviteter på land som ved offshoreaktiviteter, altså i havområdet. Det gør vi jo med åbne øjne, i forhold til at vi synes, at der også der er nogle risici. Om end de måske nogle gange kan være nemmere at håndtere inde på land, er det stadig væk vigtigt, at man undgår ulykker, og at man sikrer sig på bedst mulig vis, også selv om udvinding af olie og gas eller andre ting skulle ske på land.

Socialdemokraterne støtter forslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Mikkel Dencker (DF)

# 2

Jeg kan med det samme sige, at Dansk Folkeparti også støtter lovforslaget her. Det gør vi ikke, fordi det er et EU-direktiv. Der er jo sikkert nogle partier her i Folketinget, som ikke engang behøver at læse mere end de første tre linjer, hvor der står, at det er implementering af et EU-direktiv, før de har besluttet sig for at stemme ja. Så hvis der stod i EU-direktivet, at månen var en grøn ost eller jorden var flad, ville man knap nok opdage det. Det ville blive vedtaget ved lov.

Men sådan ser vi ikke på det i Dansk Folkeparti. Vi læser grundigt på tingene, og vi har besluttet os for at sige ja til lovforslaget her, fordi det simpelt hen er sund fornuft. Tidligere i den her folketingssamling implementerede Folketinget andre dele af offshoresikkerhedsdirektivet, som netop har til formål at sikre, at der er en god sikkerhed omkring udvindingen af olie og gas fra Danmarks undergrund. Det er, som de foregående ordførere også har været inde på, rigtig vigtigt, at der er styr på sikkerheden, så vi undgår de ulykker, som man har set andre steder i verden, og som har haft meget, meget store konsekvenser for miljøet.

Det skal vi undgå her, og der er mange kloge hoveder, der har sat sig sammen for at lave offshoresikkerhedsdirektivet, og jeg må da sige, at som lægmand kan det da være svært at vide, hvad et godt eller dårligt sikkerhedsniveau er, når man udvinder olie og gas, men det er der heldigvis rigtig mange der har udtalt sig om i anledning af det her lovforslag og også det foregående lovforslag, og de står inde for det, der står i lovforslaget.

Det er rigtig godt, at vi her får en styrkelse af sikkerheden. Vi får også stillet nogle krav til, hvordan der skal stilles sikkerhed for, at der faktisk også er de økonomiske midler til stede til at fjerne de her boreanlæg, når de engang er udtjente. Man kunne jo risikere, at et olie- eller gasselskab, der borede efter olie, gik konkurs, inden det havde fjernet de her anlæg, og så var der vel ikke andre tilbage end skatteyderne til at betale for det. Den situation undgår man så, ved at der skal stilles en passende sikkerhed.

Så alt i alt er det et godt lovforslag, som vi ikke har fundet nogen anledning til ikke at støtte, på trods af at det jo er en følge af et EU-direktiv. Derfor skal jeg sige, at Dansk Folkeparti agter at stemme for, når lovforslaget tredjebehandles.

Andreas Steenberg (RV)

# 3

Radikale Venstre støtter dette lovforslag, fordi vi mener, at loven vil sikre, at boringer i undergrunden foregår sikkert for miljøet, naturen og medarbejderne. Loven er en gennemførelse af en international aftale, som især handler om at følge op på en meget alvorlig ulykke i Sydamerika. Med den her lov skal ansøgere løbende vurderes, ud fra om de har penge og kompetence til at gennemføre boringen ansvarligt og rydde op igen, når de er færdige. Det er helt afgørende for, at regningen for oprydningen efter en boring ikke ender hos skatteborgerne. Radikale Venstre ser loven som helt afgørende for, at der kan og må foregå boringer efter olie og andre råstoffer i Danmark. Radikale Venstre kan støtte lovforslaget, som det ligger, og vi glæder os til udvalgsarbejdet.

Steen Gade (SF)

# 4

Tak. Jeg kan ikke helt lade være med at sige noget til Dansk Folkepartis ordfører – men det er sødt ment. Det er jo lidt muntert, at hver gang Dansk Folkeparti finder et forslag, som er en implementering af et EU-direktiv, skal en pæn del af taletiden gå med at fortælle, at man ikke er blevet positiv over for EU, selv om man støtter et EU-direktiv. Men jeg vil sige til hr. Mikkel Dencker: Det har jeg også været igennem engang, men det er mange, mange år siden, og det går over.

Så til forslaget her: Vi støtter forslaget. Vi synes, det er godt, at man laver en bedre forebyggelse i forhold til større ulykker. Vi synes, det er vigtigt, at rettighedshaverne skal kunne vise, at de har finansiel og teknisk kapacitet, at man også går ind og kigger på godkendelse af operatører, og at man får en sikkerhedsstillelse i forhold til afvikling og oprydning. Det er meget vigtige ting, som vi fuldt ud støtter, og som vi jo belært af en meget alvorlig katastrofe – heldigvis ikke tæt på os – kan se der er brug for. Det udvider så også noget af lovgivningen her til at gælde på land. Det synes vi også er hensigtsmæssigt at gøre. Det betyder jo, at det alt andet lige bliver en smule mere omkostningsfyldt at udvinde på land. Det tror vi er meget fornuftigt at selskaber har i hovedet.

Noget andet, jeg så vil sige her, er, at dermed har vi jo ikke afsluttet en diskussion om eventuel udvinding af skifergas. Der mener vi der er en lang række andre forhold, der i givet fald skal ind og vurderes.

Det sidste, jeg også vil tilslutte mig, er, at man kan forlænge de her geotermitilladelser.

Det er opfyldning af et EU-direktiv og meget fornuftige udvidelser af det i forhold til EU-direktivets anvendelsesområde, ved at vi også tager en række andre ting med i forslaget.

Og så til allersidst: Jeg kan faktisk ikke lide det der med overimplementering af EU-direktiver. EU-direktiver er noget, vi skal. Det er, som om overimplementering er noget, vi selv gør. Hver gang vi selv bestemmer noget, kalder man det overimplementering. Det er da en meget underlig måde at snakke på. Det vil jeg også opfordre regeringen til ikke at arbejde i. Det er godt nok ikke det ordvalg, regeringen har brugt, men det er, som om ordvalget smitter af på den måde, man har beskrevet det på.

Per Clausen (EL)

# 5

Jeg havde sådan set ikke forventet, at den her debat ville give sådan nogle ahaoplevelser, men det sørgede hr. Steen Gade da for ved at gøre mig opmærksom på, at jeg endnu har mulighed for at ændre afgørende politiske standpunkter. Jeg kunne på hr. Steen Gade forstå, at det nærmest var en naturlov og bare et spørgmål om at blive gammel nok – og så må man jo stille sig selv spørgsmålet, hvor gammel man skal være, når man er så hårdhjertet, som jeg er i det der EU-spørgsmål. Men jeg venter spændt på, hvad der kan ske.

Ellers er det her lovforslag jo et forholdsvis beskedent lovforslag, selv om anledningen er alvorlig, nemlig en stor katastrofe omkring olieudvinding, som viste to ting, nemlig at sikkerhedsreglerne ikke var tilstrækkelige, og at man ikke havde sikret sig, at de firmaer, der stod for olieudvindingen, selv var i stand til at rydde op efter sig. Det har man forsøgt at reparere på med nogle internationale aftaler, hvoraf noget så er blevet til et EU-direktiv og derefter så også bliver til dansk lov. Og det er da heldigt for regeringens forhold til EU og den slags, at det her lovforslag er fornuftigt, for det betyder jo også, at det kan blive vedtaget i det danske Folketing.

Vi synes, at de tiltag, der ligger her, er fornuftige, og synes, at det er klogt at gennemføre dem. Vi synes også, at de ting, der ligger ved siden af eller ud over EU-direktivet, er fornuftige, og jeg deler sådan set hr. Steen Gades opfattelse af, at det da er en underlig indskrænket måde at omtale de muligheder, vi stadig væk har for at lave selvstændig politik i Danmark på, når man kalder det overimplementering. Det mest rystende er, når Dansk Folkeparti begynder at tale om overimplementering af EU-direktiver, for så kan man få det indtryk, at hvis selvstændige, frie beslutninger nu får sådan en EU-betegnelse, er det da en skidt ting. Så det er jeg helt enig med Steen Gade i, og jeg vil sige, at endnu bedre bliver det jo af, at alle de ekstra tiltag, der ligger i det her lovforslag, også er fornuftige. Der er ikke meget af det, der har stor betydning, men selve det, at man giver de samme muligheder til geotermi som til udvikling af kulbrinter, er vel om ikke andet, så i hvert fald en retfærdighedshandling, som det var på tide man nåede frem til at få bragt i orden

Så ud over at jeg takker hr. Steen Gade for den erkendelse, der har bredt sig, af, at jeg stadig har store forandringsprocesser foran mig i det politiske spil i de kommende 2-3 år, når jeg kommer på alder med hr. Steen Gade – så vil jeg være langt klogere på EU-spørgsmålet, kan jeg forstå, helt naturligt – har det jo været en forholdsvis udramatisk debat, som gør, at vi forholdsvis uberørte kan stemme for det her lovforslag.

Villum Christensen (LA)

# 6

Tak. En vinkel på diskussionen om en overimplementering kunne jo være, at man kalder det overimplementering, hvis det er noget, man ikke kan lide og er nødt til at gøre.

Liberal Alliance kan støtte denne implementering – ikke overimplementering, lige umiddelbart – af offshoresikkerhedsdirektivet, som har til formål at forebygge større ulykker i forbindelse med olie- og gasaktiviteter på havet og begrænse skaderne på mennesker og miljø, hvis uheldet skulle være ude. Forslaget flugter med de ændringer, vi tidligere har foretaget i forhold til havmiljøloven og miljøskadeloven, som den vistnok hed, jeg tror, det var lige før jul. Her ønsker man ligeledes at adskille den kompetente myndighed fra ressourcemyndigheden, således at Energistyrelsen fremover må overlade de sikkerhedsmæssige opgaver til Arbejdstilsynet, og det forekommer jo naturligvis ganske fornuftigt.

En stor del af lovforslaget har i øvrigt fokus på, at man reelt kan sikre, at den tekniske og finansielle kapacitet er til stede, når der gives koncession.

Ligeledes ser vi også skærpende regler for operatøren, hvorved myndighederne hele tiden kan have snor i tingene. Går det først galt, kan det naturligvis ikke hjælpe, at staten mødes med en konkurs, som betyder, at oprydningsarbejdet og regningen ligger hos det offentlige. Det siger sig selv, at der ved sådanne aktiviteter er store summer på spil, hvorfor disse bestemmelser om mere indseende i aktiviteterne forekommer rimelige og ikke mindst det forhold, at der herved også bliver lige forhold for alle i EU-farvande.

Mike Legarth (KF)

# 7

Tak, fru formand. Det Konservative Folkeparti støtter også lovforslaget her om offshore arbejde i undergrunden, og også boringer på land, og det gør vi, fordi vi jo støtter tiltag, som har til hensigt at forhindre og forebygge ulykker, og det er det, det her lovforslag beskriver. Det er nemlig de krav, der er til dem, som bruger og håndterer udvinding fra undergrunden. Det præciserer også for parterne, hvilke regler der er gældende, når de er involveret i undergrundsarbejdet. Og det er klart, at den overliggende dagsorden her er beskyttelse og sikkerhed, og det bør ethvert ansvarligt parti selvfølgelig kunne støtte.

Så står der også, at man foretager en overimplementering af direktivet, og det synes jeg vi skal holde tungen lige i munden i forhold til, og vi ønsker under udvalgsarbejdet beskrevet i detaljer, hvad det betyder. For selvfølgelig er det vigtigt, at vi tager ansvar, og at man modvirker risici og ulykker, men jeg går også ud fra, at direktivet beskriver det, der skal til, for at man kan undgå det. Og når regeringen selv i lovarbejdet skriver, at det er en overimplementering, så ønsker man altså at gå endnu videre, end direktivet lægger op til. Det er vi ikke helt sikre på, vi er med på. Vi vil i hvert fald gerne have en forklaring på, hvad regeringen helt præcis mener med det. Så det ser vi frem til at få afklaret i det lovarbejde, der foregår i udvalget, og om vi er helt på fast grund, når vi taler om det.

Men bortset fra det punkt, som vi er usikre i forhold til og normalt er modstandere af, fordi vi jo grundlæggende har en tendens til at være duks og til at gå et hestehoved foran andre – det skal vi væk fra, vi skal gøre det samme som andre – støtter vi selvfølgelig det grundlæggende element i lovforslaget om beskyttelse og sikkerhed.

Klima-, energi- og bygningsministeren (Rasmus H)

# 8

Mange tak til de faldne kommentarer til lovforslaget. Det var en god, opbyggelig diskussion, som også lærte mig lidt af hvert. Jeg ved ikke, om jeg er enig med hr. Steen Gade i, at EU-modstandere automatisk bliver klogere. Det er jeg ikke sikker på, jeg tror, man skal kæmpe lidt for sagen. Men det var en interessant vinkel på det.

Der har været forskellige kommentarer om overimplementering, og det er selvfølgelig noget, der vil blive taget op under udvalgsbehandlingen. Hr. Thomas Danielsen spurgte, om ikke vi kunne oversende en liste over, hvor det er, vi overimplementerer i det her direktiv, og i øvrigt også om de økonomiske konsekvenser i kroner og øre af det her lovforslag. Det vil jeg selvfølgelig gerne oversende, men jeg kan også lige tage hul på overimplementeringsdebatten nu. Jeg vil sige, at der er enkelte steder i lovforslaget, hvor vi går længere, end offshoredirektivet siger man nødvendigvis skal som minimum. For det er et minimumsdirektiv, og det betyder, at vi er forpligtede til at lægge en vis bund, men vi har ret til at indføre krav, der går videre. Det gør vi på nogle få områder, og det vil jeg selvfølgelig oversende, så det kan indgå på passende vis i udvalgsbehandlingen. Men jeg kan da sige, hvad det bl.a. drejer sig om. Direktivet omhandler olie- og gasaktiviteter på havområdet, og vi har også ladet reglerne omfatte af aktiviteter på land, for det er lige så vigtigt f.eks. at sikre, at rettighedshavere har kapacitet til at afvikle udtjente anlæg på land, som det er til havs. Så der er nogle steder, hvor vi har taget udgangspunkt i direktivet, og så er der steder, hvor vi har gjort nogle yderligere ting, som vi synes virker fornuftige. Men vi vil som sagt oversende det.

Lovforslaget gennemfører dele af offshoresikkerhedsdirektivet. Ud over at forebygge større ulykker har det også til formål at sikre, at der er penge og den fornødne ekspertise til at rydde op, hvis der skulle ske en ulykke med omfattende oliespild. Direktivet stiller krav om, at den myndighed, der udsteder en tilladelse til at lede efter olie og gas, nøje vurderer ansøgerens tekniske og finansielle kapacitet. Det er også noget, som regeringen vægter højt. Fremover skal der ikke alene foretages en teknisk og finansiel vurdering af en ansøger om en ny tilladelse, vurderingen skal også ske ved hver overgang til en ny fase eller aktivitet i tilladelsen. Det er alt sammen for at sikre, at rettighedshaver til tilladelser til enhver tid har den nødvendige tekniske kompetence og råder over de nødvendige midler.

Direktivet stiller også krav om, at den myndighed, der tager sig af opgaver vedrørende sikkerhed og miljø, ikke må være del af den myndighed, der regulerer den økonomiske side af aktiviteterne, herunder giver tilladelse til udnyttelse af undergrunden, og det adskillelsesprincip er en direkte lære fra ulykker på havområdet – og senest altså den her omtalte Macondoulykke i Mexicanske Golf.

Direktivets krav vedrører olieselskaber med aktiviteter på havområdet, men vi foreslår, at direktivets krav også kommer til at gælde rettighedshavere med aktiviteter på land, og baggrunden er selvfølgelig, at skadevirkninger fra aktiviteter på land, f.eks. boringer og lagringer i undergrunden, vil kunne være lige så alvorlige som skadevirkninger fra aktiviteter på havet. Det er også lige så vigtigt, at rettighedshaver har midler til at afvikle udtjente anlæg på land som på havområdet, som jeg var inde på før.

Nordsøen rummer en række aldrende anlæg, og det tidspunkt, hvor produktionen for disse anlæg skal indstilles, nærmer sig. Det foreslås derfor, at ansøgning om godkendelse af anlæg skal ledsages af en plan for afvikling af de samme anlæg, og i den plan skal det bl.a. indgå, hvordan der kan skabes sikkerhed for, at midlerne til gennemførelsen af afviklingsplanen er til rådighed, så det ikke i sidste ende bliver skatteyderne, der hænger på den regning.

Lovforslaget har enkelte andre ændringer, som ikke vedrører gennemførelsen af offshoresikkerhedsdirektivet, f.eks. at der fremover vil være en direkte adgang i undergrundsloven til at stille krav om, at rettighedshavernes virksomhed er forsikret. I dag er det altså indskrevet i selve tilladelsen. Et andet eksempel er, at sælger af andele i tilladelser pålægges et såkaldt subsidiært ansvar for omkostningerne til afvikling af anlæg. Formålet er jo altså, som det også er sagt heroppefra, at det ikke bliver de andre deltagere i en tilladelse eller i sidste instans skatteydere, der skal betale for afvikling af anlæg.

Der foreslås også indført en bestemmelse om virksomhedernes pligt til at foretage beredskabsplanlægning af hensyn til samfundets energiforsyning og at gennemføre nødvendige foranstaltninger herom.

Endelig vil det fremover være muligt at forlænge geotermitilladelser, ligesom det allerede er muligt at forlænge olie- og gastilladelser, og det foreslår vi, fordi det er fornuftigt at sikre en optimal udnyttelse af undergrunden, og også fordi der almindeligvis sigtes mod så høj en grad af parallelitet som muligt mellem de forskellige tilladelser til efterforskning og indvinding af råstoffer i medfør af undergrundsloven.

Igen vil jeg gerne takke for den interesse, Tinget i dag har udtrykt for lovforslaget, og jeg ser frem til at fortsætte drøftelserne, herunder den bebudede diskussion om overimplementering, i udvalget.

Jeg vil med disse bemærkninger anmode om en velvillig behandling af lovforslaget. Tak.

Der er endnu ingen debatindlæg...