Mulighed for flere ungdomsboliger

VIS HELE RESUMEET | SKJUL RESUMEET

Mulighed for flere ungdomsboliger

Lovforslag som fremsat

§ 1

I lov om almene boliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1023 af 21. august 2013, som ændret ved lov nr. 123 af 23. februar 2011 og lov nr. 1609 af 26. december 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 indsættes efter nr. 6 som nyt nummer:

»7) Almene ældreboliger med et bruttoetageareal på mellem 50 og 65 m², som kommunalbestyrelsen og boligorganisationen aftaler fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger. En aftale efter 1. pkt. skal være indgået inden den 1. januar 2017. Aftalen kan indgås for en periode af højst 10 år. Efter aftalens udløb mærkes ledige boliger på ny som almene ældreboliger.«

Nr. 7 og 8 bliver herefter nr. 8 og 9.

2. § 4, nr. 8, der bliver nr. 9, ophæves og i stedet indsættes:

»9) Almene familieboliger, som kommunalbestyrelsen efter aftale med boligorganisationen beslutter fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger. Kommunalbestyrelsen kan endvidere beslutte, at almene familieboliger med et bruttoetageareal på mellem 50 og 55 m² fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger, hvis særlige forhold vedrørende den enkelte ejendom, herunder ejendommens beboersammensætning, taler herfor, eller hvis hensynet til kommunens samlede boligforsyning, herunder balancen mellem boligformerne, ikke taler imod.

10) Almene familieboliger med et bruttoetageareal på mellem 50 og 65 m², som kommunalbestyrelsen og boligorganisationen aftaler fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger. En aftale efter 1. pkt. skal være indgået inden den 1. januar 2017. Aftalen kan indgås for en periode af højst 10 år. Efter aftalens udløb mærkes ledige boliger på ny som almene familieboliger.«

3. I § 4 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Kommunalbestyrelsen skal indberette aftaler om ommærkninger indgået i henhold til stk. 1, nr. 7 eller 10, til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter på et skema, som er udarbejdet af ministeriet.«

4. § 52, stk. 1, affattes således:

»Ledige almene ungdomsboliger skal af den almene boligorganisation anvises til unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov derfor (den berettigede personkreds), jf. dog 2. - 4. pkt. Ledige boliger, der er ommærket efter § 4, nr. 7 eller 10, skal anvises til unge uddannelsessøgende. Boliger, der har status som startboliger, jf. § 101 a, stk. 1, skal anvises til den personkreds, der er nævnt i § 101 a, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal godkende en anvisning efter 3. pkt. Ledige almene ungdomsboliger kan endvidere anvises af kommunalbestyrelsen efter reglerne i § 59, stk. 3.«

5. I § 52, stk. 2,1. pkt., ændres »stk. 1, 1. pkt.« til: »stk. 1, 1. og 2. pkt.«.

6. I § 52 indsættes som stk. 5:

»Boligorganisationen skal i lejekontrakten med en lejer af en bolig, der er ommærket efter § 4, nr. 7 eller 10, oplyse om, hvornår et eventuelt ommærkningsbidrag ophører.«

7. I § 53, stk. 3, 1. pkt., indsættes efter »ungdomsboligbidrag«: »eller ommærkningsbidrag«.

8. I § 59, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »§ 101 a, stk. 1«: », eller boliger, der er ommærket efter § 4, nr. 7 eller 10«.

9. I § 59, stk. 8, ændres »§ 52, stk. 1, 1. pkt.« til: »§ 52, stk. 1, 1. og 2. pkt.«.

10. Efter § 101 a indsættes:

»§ 101 b. Ministeren for by, bolig og landdistrikter kan inden for den bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, give tilsagn om et ommærkningsbidrag til ungdomsboliger i almene boligorganisationers afdelinger, der er ommærket efter § 4, nr. 7 eller 10, i det omfang boligerne bebos af unge under uddannelse.

Stk. 2. Ommærkningsbidraget udgør et fast beløb pr. kvadratmeter bruttoetageareal. Bidraget ydes for en periode af højst 10 år.

Stk. 3. Ved lejefastsættelsen nedsættes lejen for boliger, der udlejes til den berettigede personkreds, med en forholdsmæssig del af bidraget.

Stk. 4. Reglerne i § 137, stk. 1 og § 138 om udbetaling af ungdomsboligbidrag, herunder kontrol med udlejningsomfang m.v. finder anvendelse for ommærkningsbidrag.

Stk. 5. Ministeren for by, bolig og landdistrikter fastsætter nærmere regler om støttebetingelser og ansøgningsproce?dure samt om størrelse, regulering og udbetaling af ommærkningsbidrag.«

11. I § 109, stk. 4, indsættes efter »50 m²«: », jf. dog § 4, nr. 7, 9 og 10«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 2014.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning og baggrund

Det indgår i regeringens (S, SF og R) aftale af 26. november 2013 med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2014, at der skal skabes bedre muligheder for at ommærke almene ældreboliger og almene familieboliger til almene ungdomsboliger til unge uddannelsessøgende.

Baggrunden for lovforslaget er, at optaget på de videregående uddannelser i de seneste år er steget kraftigt, og at denne udvikling forventes at fortsætte. Regeringen vil skabe rammerne for den dygtigste generation nogensinde og har derfor opstillet som mål, at 60 pct. af en ungdomsårgang i 2020 skal være i gang med en videregående uddannelse. Det svarer til, at vi frem mod 2020 vil opleve en stigning i antallet af studerende på over 70.000 personer på landsplan.

Denne udvikling vil kunne mærkes – på uddannelsesinstitutionerne, i uddannelsesbyerne og ikke mindst på boligmarkedet. Navnlig i starten af studietiden har mange studerende vanskeligt ved at finde en bolig.

Det er vigtigt, at rammerne for et godt studieliv er til stede, og at de studerende har et passende sted at bo. Derfor har regeringen allerede iværksat flere tiltag for at understøtte etableringen af ungdomsboliger. Dette gælder bl.a. nedsættelsen af den kommunale grundkapital frem til udgangen af 2016, som gør det billigere for kommunerne at leve op til deres ansvar for at sikre et passende udbud af boliger i forhold til kommunens befolkningssammensætning.

Der er imidlertid fortsat udfordringer på boligmarkedet for studerende særligt i de store uddannelseskommuner på grund af det nævnte kraftigt stigende optag på de videregående uddannelser.

Som led i forhandlingerne om finansloven for 2014 har regeringen, Venstre og Det Konservative Folkeparti derfor som nævnt aftalt, at der skal være bedre muligheder for at ommærke almene ældre- og familieboliger til almene ungdomsboliger til unge uddannelsessøgende, således at også boliger på mellem 50-65 m² kan ommærkes med henblik på udlejning til denne målgruppe. Boligudbuddet til unge uddannelsesøgende vil herigennem hurtigere kunne blive udvidet i forhold til nybyggeri af ungdomsboliger. Samtidig skal Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter have mulighed for i 3 år at bevillige et særligt ungdomsboligbidrag (ommærkningsbidrag) til ommærkede boliger med høj husleje. Der afsættes i alt 30 mio. kr. i årene 2014-2016 til dette formål.

2. Lovforslagets indhold

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer:

• Ændring af reglerne om ommærkning af almene ældre- og familieboliger til almene ungdomsboliger.

• Ommærkningsbidrag til ommærkede almene ungdomsboliger.

2.1. Ændring af reglerne om ommærkning af almene ældre- og familieboliger til almene ungdomsboliger

2.1.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen og en almen boligorganisation kan efter gældende regler aftale, at almene ældreboliger og almene familieboliger fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger.

Reglerne forudsætter, at de boliger, der ommærkes, har et bruttoetageareal, der ikke overstiger 50 m².

De pågældende ungdomsboliger, der er blevet ommærket, skal - ligesom alle andre almene ungdomsboliger - anvises til unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov herfor.

2.1.2. Lovforslaget

Med lovforslaget åbnes mulighed for, at kommunalbestyrelsen og en almen boligorganisation i en periode frem til 2017 kan aftale, at almene ældre- og familieboliger med et bruttoeetageareal på mellem 50 og 65 m² også kan ommærkes til almene ungdomsboliger. Ommærkningen af de pågældende boliger er tidsbegrænset. Senest 10 år efter aftalens indgåelse skal boligerne således ved ledighed på ny mærkes som henholdsvis ældre- og familieboliger.

Det foreslås samtidig, at de ommærkede boliger skal anvises til unge uddannelsessøgende.

Formålet med forslaget er at kunne imødekomme det stigende behov for ungdomsboliger navnlig i de store uddannelsesbyer og samtidig at imødekomme en række kommuners ønske om en mere fleksibel udnyttelse af boligmassen.

2.2. Ommærkningsbidrag til ommærkede almene ungdomsboliger

2.2.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen kan på statens vegne give tilsagn om ungdomsboligbidrag i forbindelse med etablering af ungdomsboliger ved nybyggeri og om- og tilbygninger o.l. Det er en forudsætning, at kommunalbestyrelsen har givet tilsagn om offentlig støtte – bl.a. i form af statslig ydelsesstøtte – til de nævnte byggerier.

Formålet med bidraget er at nedbringe huslejen, således at ungdomsboligerne kan udlejes til målgruppen af unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov for en sådan bolig.

Ungdomsboligbidraget, som udgør et fast beløb pr. kvadratmeter bruttoetageareal (180 kr. pr. m² årligt i 2013 niveau) udbetales direkte til den almene boligorganisation eller selvejende institution, som ungdomsboligerne tilhører. En nyetableret ungdomsbolig på 50 m² er herigennem 750 kr. billigere om måneden end en tilsvarende almen ældre- eller familiebolig. Bidraget reguleres én gang årligt på baggrund af stigningen i nettoprisindekset. Bidraget ydes uden tidsbegrænsning og i det omfang boligerne er udlejet til målgruppen. Kommunen godtgør staten 20 pct. af udgifterne til ungdomsboligbidraget.

2.2.2. Lovforslaget

Der er ikke i det gældende regelsæt hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om ungdomsboligbidrag i forbindelse med ommærkning af almene familie- og ældreboliger til almene ungdomsboliger.

Med forslaget om, at også forholdsvis store almene familie- og ældreboliger kan ommærkes til ungdomsboliger, jf. afsnit 2.1.2. ovenfor, opstår der behov for, at der også kan ydes et ommærkningsbidrag i de tilfælde, hvor huslejen i de pågældende boliger er høj.

Det foreslås derfor, at der åbnes mulighed for, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter inden for en beløbsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, kan yde et ommærkningsbidrag til de nævnte ommærkede ungdomsboliger.

Ommærkningsbidrag foreslås i øvrigt ydet efter tilsvarende regler, som gælder for det nuværende ungdomsboligbidrag, jf. afsnit 2.2.1. ovenfor. Dog kan ommærkningsbidraget højst ydes for en periode af 10 år, ligesom bidraget er rent statsligt (uden kommunal refusion).

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Tabel 1 viser fordelingen af det beløb på i alt 30 mio. kr., der ifølge regeringens aftale med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2014 er afsat til et ommærkningsbidrag til ommærkede boliger med høj husleje.

Ommærkningsbidraget vil være en løbende støtte, der udbetales over en længere årrække på baggrund af et tilsagn om støtte. Bidraget udgiftsføres i tilsagnsåret som nutidsværdien af den samlede støtte vedrørende et tilsagn – dvs. i overensstemmelse med principperne for tilsagnsbudgettering.

Ommærkningsbidrag foreslås ydet efter regler, som svarer til de regler, der gælder for det nuværende ungdomsboligbidrag. Dog kan ommærkningsbidraget højst ydes for en periode af 10 år, ligesom bidraget er rent statsligt (dvs. uden kommunal refusion).

For de kommuner, der ønsker at gøre brug af ordningen, vil der være begrænsede merudgifter til administration, jf. afsnit 3.2. Samtidig må der, som konsekvens af lovforslaget, forventes kommunale mindreudgifter på grund af en reduktion i de kommunale udgifter til dækning af tomgangsleje i almene ældreboliger. Samlet set forventes lovforslaget ikke at medføre kommunale merudgifter.

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser for regionerne.

Op til 3 pct. af bevillingen kan anvendes til administration af ordningen, og af dette beløb kan op til 2/3 anvendes som lønsum. I det omfang Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter gennemfører aktiviteterne direkte, afholder ministeriet udgifterne af bevillingen.

De kommunaløkonomiske konsekvenser skal forhandles med KL.

Under forudsætning af, at de ommærkede almene boliger, som modtager ommærkningsbidrag, er på i gennemsnit 55 m² (svarende til et årligt ommærkningsbidrag pr. bolig på omkring 10.000 kr. i 2014-priser), og at bidraget ydes i 10 år, skønnes det, at der kan ommærkes omkring 300-400 boliger i alt med ommærkningsbidrag i perioden 2014-2016.

3.2. Administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget skønnes – isoleret set – at medføre en meget begrænset administrativ merbelastning i de kommuner, der ønsker at gøre brug af ordningen, herunder i forbindelse med ansøgning om ommærkningsstøtte. Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1.

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for regionerne.

Den administrative merbelastning i Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vil kunne dækkes af det afsatte beløb hertil, jf. afsnit 3.1.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Forslaget vurderes ikke at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget vurderes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vurderes ikke at have EU-retlige konsekvenser.

8. Høring

Et udkast til lovforslag har i perioden den 5. december 2013 til den 6. januar 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer: Advokatrådet, BL - Danmarks almene Boliger, BOSAM, Byggeskadefonden, Bygherreforeningen i DK, Danmarks Lejeforeninger, Dansk Byggeri, Danske regioner, Danske Studerendes Fællesråd, Dansk Handicap Forbund, Dansk Ungdoms Fællesråd, Den danske dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Domstolsstyrelsen, Ejendomsforeningen Danmark, Huslejenævns- og Beboerklagenævnsforeningen, Kollegiekontorerne i Danmark, KL, Landsbyggefonden, Lejernes Landsorganisation i Danmark, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Ældremobiliseringen og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der foreslås åbnet mulighed for, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen kan aftale, at også almene ældreboliger med et bruttoetageareal på mellem 50 og 65 m² fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger, jf. lovforslagets § 1, nr. 1.

De nævnte aftaler kan kun indgås i en 3 årig periode – dvs. indtil udgangen af 2016. Det er en forudsætning for, at der kan indgås en aftale om ommærkning, at der er vigende efterspørgsel efter de pågældende ældreboliger, og at der samtidig er mangel på almene ungdomsboliger til uddannelsesøgende (studieboliger) i lokalområdet.

Efter forslaget kan aftalen indgås for en periode af højst 10 år. Efter aftalens udløb mærkes ledige boliger på ny som almene ældreboliger. Tilbagemærkningen sker automatisk i takt med, at de pågældende boliger bliver ledige. Herved sikres, at personer, der har indgået en lejeaftale inden periodens udløb, kan blive boende i deres bolig.

Den foreslåede bestemmelse rummer mulighed for, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen aftaler en ommærkningsperiode, der er kortere end 10 år. Bestemmelsen er heller ikke til hinder for, at parterne kan aftale, at en aftalt ommærkningsperiode kan bringes til ophør ved opsigelse fra en af parterne. Aftalen skal dog respektere lejernes rettigheder, således at tilbagemærkning som nævnt først finder sted i takt med at de pågældende boliger bliver ledige.

Ommærkningerne gælder som nævnt for en tidsbegrænset periode. Ministeren vil derfor ved førstkommende lejlighed efter udløbet af disse ophæve bestemmelsen igen.

Til nr. 2

Den foreslåede § 4, nr. 9, 1. pkt., jf. lovforslagets § 1, nr. 2, åbner mulighed for at kommunalbestyrelsen kan aftale med boligorganisationen, at almene familieboliger fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger. Hensigten med bestemmelsen er at sikre en fleksibel anvendelse af boligmassen og samtidig imødekomme et behov for boliger til unge. Bestemmelsen svarer til den gældende regel i § 4, nr. 8, 1. pkt.

Selvom det ikke længere udtrykkeligt fremgår af bestemmelsen, er det fortsat en betingelse, at de pågældende boligers bruttoetageareal ikke må overstige 50 m², jf. lovforslagets § 1, nr. 11.

Dog kan kommunalbestyrelsen, jf. den foreslåede § 4, nr. 9, 2. pkt., under nærmere angivne betingelser beslutte, at familieboliger med et bruttoetageareal på mellem 50 m² og 55 m² fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger. Bestemmelsen svarer til den gældende regel i § 4, nr. 8, 2. pkt.

Med den foreslåede § 4, nr. 10, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, åbnes nu mulighed for, at kommunalbestyrelsen og boligorganisationen kan aftale, at også almene familieboliger med et bruttoetageareal på mellem 50 og 65 m² fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger.

Der gælder tilsvarende betingelser for sidstnævnte ommærkning som for ommærkning fra almene ældreboliger til almene ungdomsboliger, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Der henvises derfor nærmere til bemærkningerne ovenfor til dette forslag.

Til nr. 3

Efter lovforslagets § 1, nr. 1 og 2, sker ommærkning fra henholdsvis almene ældre- og almene familieboliger til almene ungdomsboliger efter aftale mellem kommunalbestyrelsen og boligorganisationen.

I forlængelse heraf foreslås i lovforslagets § 1, nr. 3, at kommunalbestyrelsen skal indberette aftaler om de nævnte ommærkninger til Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Oplysningerne skal afgives på et skema, som er udarbejdet af Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter. Skemaet vil blive gjort tilgængeligt for kommunerne på ministeriets hjemmeside.

Formålet med indberetningen er at give ministeriet viden om, i hvilket omfang de nye muligheder bliver anvendt – herunder om de boligtyper, der ommærkes, geografisk fordeling, efterspørgslen efter de pågældende boliger og almene ungdomsboliger lokalt m.v.

Til nr. 4

Lovforslagets § 1, nr. 4, fastlægger, til hvilken personkreds ledige almene ungdomsboliger skal anvises:

Hovedreglen er, at almene boligorganisationer skal anvise disse boliger til unge uddannelsessøgende og andre unge med et særligt behov herfor. Boliger, der har status som startboliger, skal dog – som en undtagelse fra denne hovedregel – anvises til den personkreds, der er nævnt i § 101 a, stk. 1. Kommunalbestyrelsen skal godkende boligorganisationens anvisninger af startboliger.

Dette svarer til de gældende regler i § 52, stk. 1, 1.- 3. pkt.

Derudover foreslås, at almene boligorganisationer – ligeledes som en undtagelse fra hovedreglen – skal anvise boliger, der efter de foreslåede § 4, nr. 7 eller 10 er ommærket til almene ungdomsboliger, til unge uddannelsessøgende. Baggrunden herfor er som nævnt et ønske om at imødekomme den store efterspørgsel efter ungdomsboliger navnlig i de store uddannelsesbyer fra denne målgruppe, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hvis almene ungdomsboliger består af flere rum, bør det som hidtil tilstræbes, at disse udlejes til 2 eller eventuelt flere personer, som tilhører målgruppen. Det er en betingelse, at mindst én skal tilhøre den berettigede personkreds. Lejeforholdet mellem udlejer og lejer er i øvrigt nærmere reguleret i lov om leje af almene boliger.

Endelig foreslås, at kommunalbestyrelsen kan anvise ledige almene ungdomsboliger efter reglerne om kommunal anvisningsret - dvs. til løsning af unges boligsociale problemer i kommunen. Det forudsættes som hidtil, at anvisningen sker efter retningslinjer, som kommunalbestyrelsen selv fastsætter.

Sidstnævnte forslag vedrørende kommunale anvisninger svarer til de gældende regler i § 52, stk. 1, 4. pkt.

Til nr. 5

Efter gældende regler kan kommunalbestyrelsen efter aftale med den almene boligorganisation bestemme, at der kan ske fælles anvisning af ledige almene ungdomsboliger i kommunen, jf. § 52, stk. 2.

Med forslaget i § 1, nr. 5, sikres, at den nævnte bestemmelse om fælles anvisning af ledige boliger også kommer til at gælde for de boliger, der er ommærket til almene ungdomsboliger efter de foreslåede regler i lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

Til nr. 6

Efter lovforslagets § 1, nr. 10, kan der ydes ommærkningsbidrag med henblik på at nedsætte huslejen i boliger, der er ommærket efter de foreslåede § 4, nr. 7 eller 10. Bidraget ydes for en periode af højst 10 år.

Da udløbet af et ommærkningsbidrag således vil indebære en huslejestigning, foreslås at boligorganisationen i lejekontrakten med lejeren af en sådan bolig skal oplyse, hvornår et eventuelt ommærkningsbidrag bortfalder, jf. lovforslagets § 1, nr. 6.

Til nr. 7

Efter de gældende regler i almenlejelovens § 85, stk. 2, kan opsigelse efter ophørt uddannelse under særlige omstændigheder udsættes i op til et år. Opsigelse kan endvidere udsættes, hvis boligen ikke kan udlejes.

Det fremgår endvidere af § 53, stk. 3, i lov om almene boliger m.v., at en udsættelse på op til 1 år med opsigelse efter ophørt uddannelse ikke medfører bortfald af et eventuelt ungdomsboligbidrag. Sker der derimod udsættelse af en opsigelse, fordi boligen ikke umiddelbart kan genudlejes til boligsøgende, inden for den berettigede personkreds, bortfalder bidraget.

I lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås, at tilsvarende bestemmelser ligeledes skal gælde for ommærkningsbidrag, jf. lovforslagets § 1, nr. 10.

Til nr. 8

I lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås, at reglen i § 59, stk. 3, om kommunal anvisningsret ikke skal gælde for boliger, der er ommærket til almene ungdomsboliger efter de foreslåede regler i lovforslagets § 1, nr. 1 og 2. Baggrunden herfor er at sikre, at de nævnte ungdomsboliger alene kan udlejes til målgruppen (unge uddannelsessøgende).

Til nr. 9

Det foreslås i § 1, nr. 9, præciseret, at reglen i § 59, stk. 8, om anvisning af boliger til udvekslingsstudenter også skal gælde for boliger, der er ommærket til almene ungdomsboliger efter de foreslåede regler i lovforslagets § 1, nr. 1 og 2.

Til nr. 10

Det foreslås i § 101 b, stk.1, jf. lovforslagets § 1, nr. 10, at ministeren for by, bolig og landdistrikter inden for en bevillingsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, kan give tilsagn om et særligt bidrag (ommærkningsbidrag) til ungdomsboliger i almene boligorganisationers afdelinger, der er ommærket efter de foreslåede § 4, nr. 7 eller 10, i det omfang boligerne bebos af unge under uddannelse. Tilsagnet gives med henblik på at nedbringe huslejen i boliger med høj husleje.

Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter vil ved tilsagnsgivningen prioritere ansøgninger fra boligorganisationer i byer, hvor efterspørgslen er størst, dvs. specielt i de største uddannelsesbyer.

I § 101 b, stk. 2, foreslås, at ommærkningsbidraget højst kan ydes for en periode af 10 år. Bidraget udgør et fast beløb pr. kvadratmeter bruttoetageareal.

Det bemærkes, at 10-års perioden beregnes fra det tidspunkt, hvor de pågældende boliger i henhold til parternes aftale om ommærkning kan anvises til unge uddannelsessøgende.

Det foreslås i § 101 b, stk. 3, at huslejen ved lejefastsættelsen for de ommærkede boliger nedsættes med en forholdsmæssig del af bidraget. Det betyder, at det samlede bidrag til afdelingen skal fordeles på de enkelte boliger svarende til den fordelingsnøgle som i øvrigt anvendes ved fordeling af lejen på de enkelte boliger.

Reglen i stk. 3, svarer til de nuværende regler om ungdomsboligbidrag i § 136, stk. 2, i lov om almene boliger m.v.

I § 101 b, stk. 4, foreslås, at reglerne i § 137, stk. 1 og § 138, om udbetaling af ungdomsboligbidrag, herunder kontrol med udlejningsomfang m.v., finder tilsvarende anvendelse for ommærkningsbidrag.

Efter § 137, stk. 1, i lov om almene boliger m.v. udbetaler Statens Administration ungdomsboligbidraget kvartalsvis direkte til den almene boligorganisation, hvor de pågældende ungdomsboliger er beliggende. Hvert år senest den 1. december indberetter boligorganisationen til Statens Administration det forventede støtteberettigede udlejningsomfang i det følgende år. Ungdomsboligbidraget udbetales herefter hvert kvartal som et acontobeløb. Senest den 15. februar året efter det år, som indberetningen omfatter, opgør boligorganisationen det endelige udlejningsomfang af ungdomsboliger til den støtteberettigede personkreds for det pågældende år. Denne opgørelse attesteres af en godkendt revisor og fremsendes til Statens Administration. Statens Administration foretager herefter den endelige opgørelse over det forløbne års berettigede støttebeløb og regulerer herefter i 2. kvartals udbetalte ungdomsboligbidrag for meget eller for lidt aconto-udbetalt ungdomsboligbidrag for det pågældende år.

Efter § 138 kan ministeren for by, bolig og landdistrikter endvidere helt eller delvis bringe betalingen af ungdomsboligbidrag til ophør, såfremt ejendommens økonomi forbedres eller ændrede forhold for byggeriet taler herfor, herunder en stigning i det almindelige lejeniveau.

Som nævnt ovenfor foreslås disse regler også at skulle gælde for ommærkningsbidrag til ommærkede ungdomsboliger.

Endelig indeholder det foreslåede § 101 b, stk. 5, en bemyndigelse til ministeren for by, bolig og landdistrikter til at fastsætte nærmere regler om støttebetingelser og ansøgningsprocedure samt om størrelse, regulering og udbetaling af ommærkningsbidrag. De nærmere regler om størrelse, regulering og udbetaling vil svare til de nugældende regler om ungdomsboligbidrag.

Til nr. 11

Det fremgår af § 109, stk. 5, at almene ungdomsboligers bruttoetageareal ikke må overstige 50 m².

Det foreslås, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, at det i bestemmelsen udtrykkeligt anføres, i hvilke tilfælde der gælder undtagelser fra denne hovedregel.

Til § 2

Det foreslås i § 3, at lovforslaget træder i kraft den 1. april 2014.

Det indgik i regeringens aftale af 26. november 2013 med Venstre og Det Konservative Folkeparti om finansloven for 2014, at der skal skabes bedre muligheder for at ommærke almene ældreboliger og almene familieboliger til almene ungdomsboliger til unge uddannelsessøgende.

Lovforslag udmønter dette element i aftalen. Med lovforslaget åbnes mulighed for, at kommunalbestyrelsen og en almen boligorganisation i en periode frem til 2017 kan aftale, at almene ældre- og familieboliger med et bruttoetageareal på mellem 50 og 65 m2 kan ommærkes til almene ungdomsboliger. Ommærkningen af de pågældende boliger er tidsbegrænset. Senest 10 år efter aftalens indgåelse skal boligerne således ved ledighed tilbagemærkes som henholdsvis ældre- og familieboliger.

Det foreslås samtidig, at Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter får mulighed for i 3 år at bevilge et særligt bidrag (ommærkningsbidrag) til nedsættelse af lejen i ommærkede boliger med høj husleje. Bidraget ydes for en periode af højst 10 år.

Staten afholder udgifter inden for en pulje på i alt 30 mio. kr. i årene 2014-2016 til det nævnte ommærkningsbidrag. Lovforslaget har ikke herudover økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Op til 3 pct. af bevillingen kan anvendes til administration af ordningen. Herudover vurderes lovforslaget ikke at have administrative konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget vurderes hverken at have økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Det foreslås, at lovændringerne træder i kraft den 1. april 2014.

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

1. Ændringsforslag

Ministeren for by, bolig og landdistrikter har stillet 3 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 5. februar 2014 og var til 1. behandling den 20. februar 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i By- og Boligudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for by, bolig og landdistrikter sendte den 9. december 2013 dette udkast til udvalget, jf. BYB alm. del – bilag 25. Den 5. februar 2014 sendte ministeren for by, bolig og landdistrikter de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 6 spørgsmål til ministeren for by, bolig og landdistrikter til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Udvalget indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, da vi mener, at det er et skridt i den rigtige retning. Med lovforslaget åbnes der for, at kommunalbestyrelsen og en almen boligorganisation i en periode frem til 2017 kan aftale, at almene ældre- og familieboliger med et bruttoetageareal på mellem 50 og 65 m2 kan ommærkes til almene ungdomsboliger. Ommærkningen vil være tidsbegrænset til højst 10 år efter aftalens indgåelse, det vil sige at boligerne derefter skal tilbagemærkes.

Det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget, at der forventes en stigning i antallet af studerende på over 70.000 frem mod 2020. Studerende er i forvejen meget ringe stillet på boligmarkedet, og det forventede øgede udbud af ungdomsboliger på 300-400 boliger som følge af denne lovændring er desværre utilstrækkeligt til for alvor at rykke noget på boligmarkedet.

I høringssvarerne bliver det bl.a. beskrevet af BL – Danmarks Almene Boliger, at den kommunale garantiforpligtelse bortfalder ved ommærkning af ældreboliger til ungdomsboliger. Derved bliver det i stedet lejerne, der skal betale for tomgangsleje og udgifter til istandsættelse ved fraflytning. Ministeren har i et svar til Folketinget oplyst, at et tab som følge af tomgang i de pågældende ungdomsboliger efter gældende regler som udgangspunkt skal dækkes af boligorganisationens dispositionsfond.

Ministeren anerkender, at dette lovforslag ikke sikrer nok boliger til unge, og svarer på et spørgsmål, at det er kommunalbestyrelsens ansvar at sørge for, at der er et tilstrækkeligt antal ungdomsboliger ikke blot til uddannelsessøgende, men også til andre unge med et særligt behov. Dansk Folkeparti er opmærksom på udviklingen af skæve boliger til udsatte grupper og den kommunale udvikling af disse. For at finde løsninger på flere ungdomsboliger har Dansk Folkeparti derudover stillet BYB alm. del - spm. 35. Ministeren for by, bolig og landdistrikter har svaret, at kommunalbestyrelsen på statens vegne kan give tilsagn om ydelsesstøtte til en almen boligorganisation eller en selvejende almen ungdomsboliginstitution til etablering af almene ungdomsboliger. Dette kan f.eks. ske ved ombygning eller erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, herunder gamle kontorbygninger, plejehjem eller andre ubenyttede ejendomme. Forudsætningen herfor er, at der sker en tilvækst af boliger. Derudover kan almene boligorganisationer for egne midler erhverve ejendomme med henblik på anvendelse som almene ungdomsboliger. Dette forudsætter godkendelse af kommunalbestyrelsen.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til § 1

Af ministeren for by, bolig og landdistrikter, tiltrådt af udvalget:

1) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 4, nr. 6, indsættes efter »Almene ældreboliger,«: »hvis bruttoetageareal ikke overstiger 50 m², og«.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

2) I det under nr. 2 foreslåede § 4, nr. 9, affattes 1. pkt. således:

»Almene familieboliger, hvis bruttoetageareal ikke overstiger 50 m², og som kommunalbestyrelsen efter aftale med boligorganisationen beslutter fremover skal mærkes som almene ungdomsboliger.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 3]

3) Nr. 11 udgår.

[Præcisering af reglerne om arealgrænser for almene ungdomsboliger]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det præciseres, at almene ældreboliger, der ommærkes til almene ungdomsboliger efter lovens § 4, nr. 6, ikke må have et bruttoetageareal, der overstiger 50 m².

Til nr. 2

Det præciseres, at almene familieboliger, der ommærkes til almene ungdomsboliger, som hovedregel ikke må have et bruttoetageareal, der overstiger 50 m².

§ 4, nr. 9, vil herefter i sin helhed svare til den gældende regel i § 4, nr. 8.

Til nr. 3

Efter den gældende regel i § 109, stk. 4, må almene ungdomsboligers bruttoetageareal ikke overstige en arealgrænse på 50 m². Bestemmelsen gælder umiddelbart for støttet nybyggeri og støttede ombygninger.

Den nævnte arealgrænse på 50 m² gælder som udgangspunkt også ved ommærkning fra almene ældreboliger og almene familieboliger til almene ungdomsboliger.

Således som lovforslagets § 1, nr. 11, er formuleret, ville arealgrænsen i § 109, stk. 4, på 50 m² komme til at gælde generelt for almene ungdomsboliger, f.eks. også ved ustøttede ombygninger. Dette vurderes ikke at være hensigtsmæssigt.

Det foreslås derfor, at lovforslagets § 1, nr. 11, udgår. Arealgrænsen i § 109, stk. 4, på 50 m² vil herefter alene gælde for støttet nybyggeri og støttede ombygninger.

Den føromtalte arealgrænse på 50 m² for ommærkning af almene ældreboliger og almene familieboliger til almene ungdomsboliger indsættes som følge heraf i ommærkningsreglerne i lovens § 4, jf. ændringsforslag nr. 1 og 2. Kommunalbestyrelsen og boligorganisationen vil fortsat have mulighed for at fravige denne arealgrænse i et nærmere angivet omfang – herunder efter lovforslaget at aftale ommærkning af almene ældreboliger og almene familieboliger med et bruttoareal på mellem 50 og 65 m² til almene ungdomsboliger – jf. de foreslåede § 4, nr. 7, 9 og 10.

Bjarne Laustsen (S) Jan Johansen (S) Jens Joel (S) Mette Reissmann (S) fmd. Simon Kollerup (S) Orla Hav (S) Thomas Jensen (S) Liv Holm Andersen (RV) Lone Loklindt (RV) Ida Auken (RV) Eigil Andersen (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Lars Dohn (EL) Rosa Lund (EL) Louise Schack Elholm (V) Martin Geertsen (V) Jane Heitmann (V) Preben Bang Henriksen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Karen Jespersen (V) nfmd. Karsten Lauritzen (V) Fatma Øktem (V) Karina Adsbøl (DF) Alex Ahrendtsen (DF) Morten Marinus (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Ole Birk Olesen (LA) Charlotte Dyremose (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Louise Schack Elholm (V)

# 0

Tak. Venstre støtter dette lovforslag, da det er en udmøntning af den indgåede finanslovsaftale mellem regeringen, Det Konservative Folkeparti og Venstre.

I Venstre erkender, at det er et stort problem, at der er mange studerende i studiebyerne, som har svært ved at finde en bolig. Det er derfor positivt med et forslag som dette, der afhjælper de studerendes boligmangel. Det er meget fornuftigt at give mulighed for, at en kommunalbestyrelse og en almen boligorganisation kan gå sammen om at ommærke nogle almene boliger, så de kan blive målrettet de studerende. Samtidig synes vi godt om, at vi lægger noget beslutningskompetence ud i kommunerne, da de har bedre føling med, hvordan boligbehovet er netop der. Det er dog vigtigt, at der fortsat er opmærksomhed om de studerendes boligsituation, og det vil vi fastholde.

I høringssvarene har vi dog set, at Realkreditforeningen har været bekymret for, at dette lovforslag kan give en forringelse af pantets værdi. Dette har vi tidligere rejst over for ministeren, og ministeren forklarede, at det også var praksis i andre sager. I Venstre er vi dog fortsat opmærksom på denne problemstilling.

Venstre bakker på denne baggrund op om lovforslaget.

Jan Johansen (S)

# 1

Tak for det, hr. formand. Socialdemokraterne glæder sig over, at vi med dette lovforslag skaber flere ungdomsboliger til de studerende nu og her. Forslaget indeholder to punkter. For det første ændrer vi reglerne for ommærkning af ældre- og familieboliger til ungdomsboliger, så det nu er muligt at ommærke boliger på op til 65 m² til ungdomsboliger. For det andet giver vi mulighed for et særligt ommærkningsbidrag svarende til ungdomsboligbidraget, så vi kan holde huslejen til de studerende nede. Med finansloven for i år fik vi afsat 30 mio. kr. til ommærkningsbidrag, så ydelsen kan gives i en 10-årsperiode.

Regeringen og Socialdemokraterne har ambitiøse målsætninger om, at vores børn og unge skal blive den bedst uddannede generation nogen sinde. At sikre vores børn og børnebørn en god uddannelse, hvad enten det er en faglig uddannelse eller en universitetsuddannelse, er den bedste investering, vi som samfund kan gøre. Skal vi kunne begå os mere og mere i den globale verden, står vi bedst, hvis vores unge har specialiseret sig, hvad enten det er som håndværkere eller inden for uddannelser med en bestemt viden. Og heldigvis er vi godt på vej. Antallet af unge under uddannelse er nemlig steget markant. Vores målsætning vil betyde, at der i de kommende år vil komme yderligere 70.000 studerende på landsplan.

Det er vores opgave at sikre ordentlige rammer, så flere unge kan tage en kompetencegivende uddannelse, og her er ungdomsboligerne til de studerende en vigtig forudsætning, sådan at de kan bo tæt på uddannelsesinstitutionen, mens de uddanner sig. Derfor er vi glade for, at vi med dette års finanslov kunne opnå bred enighed om, at vi ommærker flere ældre- og familieboliger til ungdomsboliger, som der er et stigende behov for.

Forslaget er ikke det eneste initiativ, vi har sat i værk for at imødegå den stigende efterspørgsel på ungdomsboliger. Vi har allerede gjort det billigere for kommunerne at opføre nye almene boliger, herunder ungdomsboliger, ved at nedsætte den såkaldte grundkapital fra 14 pct. til 10 pct. Det har kommunerne reageret positivt på. Sidste år blev der givet tilsagn om støtte til ca. 1.600 nye ungdomsboliger, og i år forventer kommunerne at give tilsagn om yderligere 2.400 nye ungdomsboliger, primært i de store studiebyer.

Afslutningsvis vil jeg igen fremhæve, at forslaget om ommærkning til ungdomsboliger er en god og fleksibel løsning, der skaber flere ungdomsboliger her og nu. Med disse bemærkninger kan jeg derfor meddele, at Socialdemokraterne støtter lovforslaget.

Karina Adsbøl (DF)

# 2

Tak, formand. Som det er sagt i debatten, er det her lovforslag en del af finanslovsaftalen mellem den tidligere regering og Venstre og Det Konservative Folkeparti. Med dette lovforslag åbnes der op for, at kommunalbestyrelsen og en almen boligorganisation i en periode frem til 2017 kan aftale, at almene ældre- og familieboliger med et bruttoetageareal på mellem 50 og 65 m 2 kan ommærkes til almene ungdomsboliger. Ommærkningen vil være tidsbegrænset til højst 10 år efter aftalens indgåelse; det vil sige, at så skal boligerne tilbagemærkes.

I Dansk Folkeparti anerkender vi også, at der er stort behov for at sikre, at der er tilstrækkeligt med ungdomsboliger. Som der står i lovforslaget, er det jo sådan, at der vil være en stigning i antallet af studerende til omkring 70.000 frem mod 2020. Da de studerende i forvejen er meget ringe stillet på boligmarkedet, kan man sige, at det øgede udbud af ungdomsboliger på 300-400 boliger som følge af den her lovændring desværre måske også er lidt utilstrækkelig. Men i Dansk Folkeparti finder vi det yderst vigtigt, at der er et boligmarked for alle, både for ældre og for unge og for almindelige familier.

Jeg har dog et opklarende spørgsmål i forhold til lovforslaget, og det er, hvordan man kan sikre, når der nu frem til 2020 bliver 70.000 flere studerende og man så efter 10 år igen skal lave ommærkningen om til ældreboliger, at der stadig væk er boliger nok til unge. I Dansk Folkeparti vil vi gerne være med til at finde løsninger, og vi har tidligere foreslået, at man jo også kunne anvende plejehjem. Der er mange plejehjem, som bliver nedlagt i øjeblikket, og nogle står tomme, og måske kunne man også anvende dem til ungdomsboliger.

I Dansk Folkeparti støtter vi lovforslaget, da vi finder det vigtigt, at selv om det ikke er tilstrækkeligt med 300-400 ungdomsboliger, gør det da i hvert fald, om ikke andet, en forskel til den positive side.

Jeg tror, det var det, jeg vist havde at sige. Tak for ordet.

Liv Holm Andersen (RV)

# 3

Tak for det. Som tidligere ordførere jo har sagt, er det her en udmøntning af den aftale, der blev indgået mellem regeringen og Venstre og De Konservative i forbindelse med finansloven for 2014. Her aftaltes det nemlig, at det netop skulle kunne lade sig gøre at ommærke almene familieboliger og ældreboliger og gøre dem til ungdomsboliger til gavn for de unge mennesker i hele landet, der søger uddannelse og dermed en billig bolig.

Vi har jo kunnet konstatere, at der stadig er et behov, især i de store uddannelsesbyer, for ungdoms- og studieboliger, og her skal vi naturligvis fra Christiansborgs side tage de mulige skridt for at løse den her udfordring. Derfor er det også præcis den udfordring, som vi jo forsøger at løse her ved at gøre det muligt og nemmere at ommærke de her ældre- og familieboliger til ungdomsboliger og ved også at give det her ommærkningsbidrag, så huslejen kan blive noget lavere og derfor passe bedre til de studerende og deres budget. Derudover har vi også en anden udfordring, som sådan set også løses med det her forslag, nemlig de utidssvarende ældreboliger.

Så det her forslag, hvormed vi sådan set forsøger at genanvende den boligmasse, vi allerede har i Danmark, løser flere udfordringer, kunne man sige, og har således flere fordele. Radikale Venstre kan fuldt ud støtte tanken i forslaget og dermed forslaget i dets helhed. Tak for ordet.

Eigil Andersen (SF)

# 4

De store byers befolkninger vil stige kraftigt frem til 2025. Det er især unge og folk med arbejde i den offentlige sektor der bliver flere af. Det er boligerne i disse byer ikke klar til. For mens der er tusindvis af tomme boliger i den dyre ende, skorter det på boliger, der er til at betale for lav- og mellemindkomstgrupperne. Selv om boligmarkedet og byggeriet på mange måder er ude af statens og kommunernes hænder, kan vi dog alligevel gøre noget for at forbedre situationen, og det er der brug for.

Ganske vist er antallet af unge lige nu historisk lavt, men om 10 år vil der være 100.000 flere unge i Danmark, end der i dag, og derfor kan de store byer se frem til den her voldsomme stigning. Som uddannelsescentre skal disse byer kunne huse rigtig mange af dem, og her står byernes boligmasse som nævnt over for en stor udfordring. Mens der kommer flere uddannelsespladser og flere unge til byerne, er der blevet færre billige boliger. Det skyldes bl.a. sammenlægninger og spekulationsmoderniseringer, som har givet udgifter til huslejer, som de færreste unge har nogen chance for at betale.

Boligen er en central del af en studerendes liv, men udgiften til boligen æder også en stor del af de studerendes SU, og den er dermed også en kilde til bekymring og dårlig økonomi. Så der er to sider af sagen. Mange bliver fanget i en fælde på det grå boligmangel. En undersøgelse viser, at knap hver tredje studerende har oplevet problemer i deres lejemål. Mange studerende lever i et konstant flyttekaos, og derfor er der brug for, at vi medvirker til at sikre de studerende ro om deres boligsituation. Særlig hvert år ved studiestart er der enorme udfordringer i forhold til at finde boliger til de nye studerende, der ofte træder ind på boligmarkedet for første gang, og ofte i en ny og ukendt by. Vi er nødt til at give de studerende en god start på uddannelsen, også så vi sikrer os, at de ikke på grund af boligproblemer og andre vanskeligheder falder fra den undervisning, som de er i gang med.

Folketinget vedtager derfor nu denne helt fornuftige lov, hvor almene ældre- og familieboliger, også lejligheder på mellem 50 og 65 m², kan ommærke til almene ungdomsboliger. Der er heldigvis nogle kommuner, der allerede er i gang med en ommærkning. Man har i Københavns Kommune taget fat på det med hensyn til mindre lejligheder, og der er i budgettet for 2013 bevilget penge til en ombygning af plejehjemmet Øselsgården på Amager og opførelse af i alt 145 billige ungdomsboliger.

Men det er langtfra nok, vi skal komme videre. Og det skal vi bl.a. komme ved at give bedre mulighed for ommærkning af boliger, og derfor kan SF selvfølgelig støtte det her lovforslag.

Lars Dohn (EL)

# 5

Tak. Det kan ikke gå for hurtigt med at få skaffet flere boliger til de uddannelsessøgende. Derfor er det her et lille skridt på vejen. Det er jo sådan, at frem mod 2020 – det lægger man jo mange planer for – kommer der 100.000 flere unge, og når man nu lægger så mange planer for vores samfund, så synes jeg nok, at det er lidt påfaldende, at der ikke ligger planer for den store masse af uddannelsessøgende, der vil komme i de kommende år, som sikrer, at der er boliger til dem. Så jeg vil spørge ministeren om, hvordan det indgår i hans overvejelser at skaffe de nødvendige boliger, for efterspørgslen i dag er større, end der er boliger.

Vi har heldigvis en regering, som satser på uddannelse til de unge, og derfor kan det altså ikke nytte noget, at man eventuelt skal flytte til en anden by, fordi man ikke kan få noget at bo i og slet ikke en bolig, man kan betale. Vi har jo et totalt overophedet værelsesmarked. Vi ser, at enkeltværelser lejes ud til 6.000 kr. om måneden. Det giver i sig selv et billede af, at der er et skrigende behov for, at der skabes mere nybyggeri. Vi skal altså have et samfund, som tager ansvar. Man taler så meget om ansvar for egen læring og ansvar for egen uddannelse. Her er det samfundet, som skal påtage sig et ansvar for, at de, der skal uddanne sig, har noget at bo i.

Under finanslovsforhandlingerne var Enhedslisten jo inde og forhandle om det her spørgsmål, og jeg kan da godt tilstå, at det er nøjagtig den samme tekst, som den Enhedslisten forhandlede med boligminister Carsten Hansen – ellers kunne man vil heller ikke have lavet en finanslov på 7 timer. Så jeg hverken kan eller vil løbe fra den del af det. Men jeg vil gerne appellere til, at man så går et skridt videre, for det, vi sagde under finanslovsforhandlingerne, var jo, at vi skal følge opfordringen fra borgmestrene i Aarhus, Aalborg og Odense og Lyngby-Taarbæk om, at vi får ændret planloven, så kommunerne kan reservere plads til alment byggeri.

Som det er nu, er der ikke den mulighed, og derfor kan det netop i de byer, hvor der er mest pres på og et stort behov for almene boliger, ikke lade sig gøre i den udstrækning, det er ønskeligt og nødvendigt. Vi skulle utrolig gerne op på, at København fik en andel af almene boliger på 20 pct. Det er byens målsætning. Enhedslisten går selvfølgelig altid et skridt foran og siger 30 pct. Det vil netop kunne være med til, at det at flytte til hovedstaden ikke bliver et boligmareridt, men en rigtig god oplevelse.

Derfor vil jeg spørge ministeren, om der i regeringen arbejdes på at støtte borgmestrene i de største byer i Danmark. Der skulle politisk set ikke være den store modsætning mellem borgmestrene i Aarhus, Aalborg og Odense og regeringen – Lyngby-Taarbæk må man jo klare på en anden måde – ved at følge de udmærkede forslag, de har, som kan være en løsning på det her problem. Det er i virkeligheden vigtigere end spørgsmålet om ommærkning, men ommærkning af et skridt på vejen, og det tager vi selvfølgelig med.

Ole Birk Olesen (LA)

# 6

Det er jo egentlig et lidt mærkeligt forslag, vi står med her. Altså, det er fint nok inden for den lovgivning, vi har, men det siger også noget om, at vi har en meget mærkelig lovgivning, for tænk, at vi har boliger stående ude i landet, som ikke må udlejes til unge mennesker, selv om der er unge mennesker, der gerne vil bo i dem, og selv om der er almennyttige boligselskaber, som gerne vil leje ud til de unge mennesker. Det må de ikke, fordi der er en lov om, at den bolig er til ældre mennesker, eller den er til familier, og den er ikke til unge.

Det er da noget underligt noget, at vi har så detaljeret en lovgivning i Danmark om boligsektoren. Man skulle da mene, at boligsektoren kunne klare sig ligesom alle mulige andre sektorer i det her land, at dem, der udbyder et produkt, kan udbyde det til dem, de vil, i stedet for at det er øremærket; at den her liter mælk nede i Føtex er til de ældre, og den her liter mælk er til de unge, og så skal der tages en beslutning i Folketinget, hvis man gerne vil have, at den liter mælk, som var til de unge, i virkeligheden skal sælges til de ældre.

Men sådan har vi det på boligmarkedet. Der er regler om, at en bestemt bolig er til unge eller til ældre eller lignende, og det viser jo bare, at den offentlige planøkonomi på boligområdet er så omfattende og så skør, at vi nu må stå her og diskutere, om man må få lov til at udleje en bolig til et ungt menneske, selv om der er et underskud af boliger til unge mennesker og ikke et lige så stort underskud af boliger til ældre mennesker derude.

Men vi støtter selvfølgelig det her lovforslag. Jo mere frihed til boligområdet, jo bedre, men det var dog bedre, om vi helt holdt op med alt det her lovgivning, juristeri og regulering og lod boligmarkedet være frit, så udbydere og købere og lejere kunne finde hinanden, uden vi blander os her i Folketinget.

Charlotte Dyremose (KF)

# 7

Tak for det. Jeg tror, jeg vil lade de store ideologiske slagord og kæmpedebatten om hele det danske boligmarked ligge et øjeblik og minde om, at det, vi behandler her, er et lille forslag, som er en udmøntning af den finanslov, som vi har været med til at lave. Derfor giver det næsten sig selv, at også det her hjørne af den finanslov kan vi fra konservativ side godt støtte.

Det kan vi jo med forholdsvis mange af de samme argumenter, som Venstre har været inde på: Det her giver en mulighed for, at man i kommunerne kan sikre adgang til lidt flere ungdomsboliger, som de unge så kan bo i og have mulighed for at finansiere, og at det er ude i kommunerne og dermed ikke os herinde, at man finder ud af, hvor det vil være hensigtsmæssigt at lave de her ommærkninger. Det er så en midlertidig ordning, der tager højde for, at der i perioder kan være ekstra behov for de her ungdomsboliger.

Inden for de rammer, vi har i dag, med den lovgivning, vi har i dag, mener vi, at det er et ganske fornuftigt forslag, og derfor forholder vi os positivt til det og støtter det, og derfor har vi også været med til at indgå aftalen med regeringen.

Der er endnu ingen debatindlæg...