Lovforslag som fremsat
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 190 af 24. januar 2012, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 894 af 4. juli 2013 og senest ved lov nr. 1612 af 26. december 2013, foretages følgende ændring:
1. I § 31, stk. 1, 1. pkt., ændres »14,58 kr.« til: »25 kr.«.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. marts 2014.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget udmønter dele af finanslovsaftalen for 2014, indgået mellem regeringen (S, SF og RV), Venstre og Det Konservative Folkeparti.
For mange kontanthjælpsmodtagere er indkomstfremgangen ved at arbejde ved siden af kontanthjælpen begrænset, idet en øget indtægt ved at arbejde en ekstra time, medfører en næsten ligeså stor nedgang i kontanthjælpen.
Aftaleparterne er derfor enige om at hæve fradraget for arbejdsindkomst i kontanthjælpen, herunder uddannelseshjælpen, fra 15,23 kr. pr. time (2013 sats) til 25 kr. pr. time. Dermed får modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp en større gevinst ved at være i job, når de arbejder deltid.
Nærværende lovforslag udmønter aftalen om forhøjelsen af fradraget for arbejdsindkomst i uddannelses- og kontanthjælp.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Gældende ret
Efter gældende regler ses der ved beregningen af uddannelseshjælp og kontanthjælp efter lov om aktiv socialpolitik bort fra 15,23 kr. (2013 sats) pr. udført arbejdstime, hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever har arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger. Det beløb, der samlet set kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person, hvilket svarer til 37 timer om ugen.
2.2. Den foreslåede ordning
For at øge det økonomiske incitament til at arbejde, foreslås det, at det beløb fra arbejdsindtægter m.v., som kommunerne skal se bort fra ved beregning af uddannelses- og kontanthjælp efter §§ 23 – 25 i lov om aktiv socialpolitik forhøjes fra 15,23 kr. (2013 sats) til 25 kr. (2014 sats) pr. udført arbejdstime for modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp.
Det foreslåede timefradrag på 25 kr. gælder for 2014, og det betyder, at beløbet på 25 kr. første gang satsreguleres pr. 1. januar 2015, jf. lovens § 109.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 1.
3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget medfører offentlige merudgifter til uddannelseshjælp og kontanthjælp samt offentlige mindreudgifter til boligstøtte. Forslaget skønnes samlet set at medføre offentlige merudgifter på 90 mio. kr. i 2014 og 130 mio. kr. fra 2015 og frem. Heraf skønnes statens merudgift at udgøre 26,0 mio. kr. i 2014 og 38,0 mio. kr. fra 2015 og frem. Kommunernes merudgift skønnes at udgøre 64,0 mio. kr. i 2014 og 92,0 mio. kr. fra 2015 og frem. Kommunernes udgifter til uddannelseshjælp og kontanthjælp er omfattet af budgetgarantien.
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for staten, kommuner og regioner.
| | | | | Tabel 1. Økonomiske konsekvenser af ændring af timefradrag ved arbejdsindtægter | | | | | | Mio. kr. 2014 -priser | 2014 | 2015 | 2016 | 2017 | STAT | 26,0 | 38,0 | 38,0 | 38,0 | -kontanthjælp og uddannelseshjælp | 28,5 | 40,5 | 40,5 | 40,5 | -boligstøtte | -2,5 | -2,5 | -2,5 | -2,5 | KOMMUNER | 64,0 | 92,0 | 92,0 | 92,0 | -kontanthjælp og uddannelseshjælp | 66,5 | 94,5 | 94,5 | 94,5 | -boligstøtte | -2,5 | -2,5 | -2,5 | -2,5 | I ALT | 90,0 | 130,0 | 130,0 | 130,0 | | | | | |
|
Forslaget skønnes at øge den strukturelle beskæftigelse med 300 fuldtidspersoner.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.
Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.
5. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.
8. Hørte myndigheder og organisationer
Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 12. december 2013 til den 6. januar 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for selvstændigt erhvervsdrivende (ASE), Arbejdsløshedskassernes Samvirke, Beskæftigelsesrådet, Danske Advokater, Dansk Erhverv, Danske Regioner, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Den uvildige Konsulentordning på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Jobrådgivernes Brancheforening, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Landsforeningen af nuværende og tidligere psykiatribrugere (LAP), Kristelig Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Retssikkerhedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for Psykisk Sårbare og Rådet for Socialt Udsatte.
| | | 9. Sammenfattende skema | | | | Vurdering af konsekvenser af lovforslaget | | | | | Positive konsekvenser/mindreudgifter | Negative konsekvenser/merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og regioner | Stat:2014: -2,5 mio. kr.2015: -2,5 mio. kr.2016: -2,5 mio. kr.2017: -2,5 mio. kr. | Stat:2014: 28,5 mio. kr.2015: 40,5 mio. kr.2016: 40,5 mio. kr.2017: 40,5 mio. kr. | | | | | Kommune:2014: -2,5 mio. kr.2015: -2,5 mio. kr.2016: -2,5 mio. kr.2017: -2,5 mio. kr. | Kommune:2014: 66,5 mio. kr.2015: 94,5 mio. kr.2016: 94,5 mio. kr.2017: 94,5 mio. kr. | Administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for erhvervslivet | Ingen | Ingen | Miljømæssige konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Forslaget har ikke EU-retlige konsekvenser | | |
|
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter den gældende regel i § 31, stk. 1, ses der ved beregningen af uddannelses- og kontanthjælp efter §§ 23 – 25 bort fra 15,23 kr. (2013 sats) pr. udført arbejdstime, hvis ansøgeren eller dennes ægtefælle eller samlever har arbejdsindtægter, eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud i medfør af integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger.
Inden der foretages fradrag for arbejdsindtægter beregnes et timefradrag på 15,23 kr. (2013 sats) før skat pr. arbejdstime. Det beløb, der samlet set kan ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person, hvilket svarer til 37 timer pr. uge.
Det foreslås, at det beløb fra arbejdsindtægter m.v., der ses bort fra ved beregningen af uddannelses- og kontanthjælp efter §§ 23 - 25 forhøjes fra 15,23 kr. (2013 sats) til 25 kr. (2014 sats) pr. udført arbejdstime for modtagere af kontanthjælp og uddannelseshjælp.
Det foreslåede timefradrag på 25 kr. gælder for 2014, og det betyder, at beløbet første gang skal satsreguleres pr. 1. januar 2015, jf. lovens § 109.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger til pkt. 2.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2014.
Der er i finansloven for 2014 indsat tekstanmærkning nr. 142, hvorefter timefradraget uanset § 31 i lov om aktiv socialpolitik pr. 1. januar 2014 fastsættes til 25 kr. pr. udført arbejdstime for personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp. Kommunerne anvender således allerede fra 1. januar 2014 det forhøjede timefradrag for personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Nærværende lovforslag er en opfølgning på tekstanmærkningen. Med forslaget fastsættes det forhøjede timefradrag på 25 kr. (2014 sats) pr. udført arbejdstime for personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp nu også ved lov.
Der er endnu ingen debatindlæg...