Tak. Det er jo ikke første gang, vi her i Folketingssalen behandler et lovforslag om udskydelse af revision af logningsbekendtgørelsen; jeg tror, det er i hvert fald tredje eller fjerde gang. Hvis man sådan lige skal forklare, hvad logningsbekendtgørelsen er, er det den danske implementering af EU-direktivet om logning. Det er noget, der har været en principiel diskussion af i en lang række EU-lande. I Tyskland er EU-direktivet vurderet at være i strid med den tyske forfatning. Der er en lang række lande, der ikke har implementeret direktivet, men det har vi så valgt at gøre i Danmark. Der er en EU-revision på vej, bl.a. som følge af at det er erklæret forfatningsstridigt i Tyskland og, hvis jeg ikke tager meget fejl, også i Tjekkiet. Det er i det lys, at vi nu diskuterer, hvad vi skal gøre i Danmark.

Sidste år var der jo en lang proces i Folketingets Retsudvalg som følge af præcis det samme lovforslag om udskydelse af revisionstidspunktet, hvor vi bad Justitsministeriet om at lave en evalueringsrapport og se nærmere på en række principielle aspekter af det her med logning. Den rapport ligger så også forud for lovbehandlingen i dag, og for Venstres vedkommende kan jeg sige, at den giver anledning til, at vi på nuværende tidspunkt ikke kan støtte det lovforslag, der ligger. Vi synes, man skal gå i gang med evalueringen af lovgivningen allerede nu, og vi har også nogle ting, som vi synes man skal beslutte sig for at se nærmere på, for der er intet, der tyder på, at den nye lovgivning fra EU kommer til at bevæge sig i den retning.

Det handler i særdeleshed om det, der lidt teknisk bliver kaldt sessionslogning, som er en meget stor del af de data, der bliver gemt. Det er sådan, at det, man gemmer i dag, er teledata. Det kan være, at jeg ringer til et telefonnummer, og det bliver så noteret, hvor jeg befinder mig henne, når jeg ringer fra min mobiltelefon, men ikke, hvad indholdet af samtalen er. Det er sådan set fint, det er et effektivt redskab for politiet og for PET i forhold til at opklare alvorlige forbrydelser.

Den anden del af logningen handler om internettlogning, og det er størstedelen af den data, der lagres. Hvor teleselskaberne i dag er pålagt af lovgivningen vedtaget i Folketinget at gemme data, som bliver sendt på internettet. Det vil sige, at man de facto gemmer alle oplysninger om, hvilke hjemmesider jeg har besøgt fra min folketingscomputer, og det samme gør man for alle mulige andre danskere. Det kan man så gå ind og se på i hvert fald i et årstid tilbage, og det er jo et indgreb i privatlivets fred. Det er ikke noget, offentlige myndigheder som sådan har adgang til – der skal en dommerkendelse og andet til – men det er stadig væk et voldsomt indgreb. Det indgreb skal jo stå mål med den efterforskningsmæssige indsats, der er i forhold til at forhindre og forebygge terrorisme og alvorlige forbrydelser, og hvis man kigger i evalueringsrapporten, er det meget begrænset, i hvilket omfang Politiets Efterretningstjeneste og det almindelige, åbne politi benytter sig af mulighederne for at trække disse oplysninger. Derfor synes vi i Venstre, at der er god grund til at tage en principiel diskussion af, hvad vi skal pålægge private tele- og internetudbydere at opbevare, kontra hvad man efterforskningsmæssigt får ud af det. Justitsministeren vil så måske sige, at det kan være, at man kommer til at bruge det på et tidspunkt. Det er jo rigtigt, men det er nu Venstres folketingsgruppes holdning, at vi skal lovgive ud fra, hvad situationen er i dag, og at vi også skal lave lovgivning, som ikke er drevet af teknologien, det skal altså være teknologineutral lovgivning, det skal være lovgivning, hvor der også er respekt om nogle grundlæggende fundamentale frihedsrettigheder, og når man laver indgreb i folks privatliv, skal det i hvert fald være noget, hvor man kan se en proportionalitet i forhold til efterforskningen af alvorlige forbrydelser. Det er der på nuværende tidspunkt i forhold til internetdelen ikke ret meget der tyder på at det er.

Vi vil selvfølgelig i udvalgsbehandlingen dykke dybere ned i den her problemstilling, og hvis det viser sig, at der lagres en masse oplysninger, som reelt ikke bruges til noget, håber vi da, at der danner sig et flertal i Folketinget for allerede på nuværende tidspunkt at se på, om man ikke skulle arbejde hen imod at fjerne den del af de danske logningsregler.

Med disse ord har jeg redegjort for Venstres holdning til lovforslaget, og på nuværende tidspunkt kan vi ikke støtte den udskydelse af revisionen i yderligere 2 år, som justitsministeren lægger op til.

Formålet med forslaget er ændre revisionsbestemmelsen vedrørende retsplejelovens § 786, stk. 4, så justitsministeren fremsætter forslag om en revision af bestemmelsen i folketingsåret 2014-15 i stedet for i folketingsåret 2012-13. De omtalte bestemmelser blev indført for at sikre, at oplysninger om teletrafik var tilgængelige, når politiet til brug for en konkret efterforskning eller retsforfølgning af alvorlig kriminalitet havde indhentet en retskendelse med henblik på indgreb i meddelelseshemmeligheden. Efter retsplejeloven påhviler det således udbydere af telenet eller teletjenester at foretage registrering og opbevaring af oplysninger om teletrafik i 1 år til brug for efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold. Og det er naturligvis fornuftigt, at der eksisterer sådanne muligheder.

Jeg vil knytte et par enkelte bemærkninger til logningsbestemmelserne. Vi håber, at der i en kommende revision vil være fokus på tidsrammerne for lagring af data, hvor direktivet angiver et spillerum på mellem 6 måneder og 2 år. Her har Danmark som nævnt valgt 1 år, hvilket nogle mener er en overimplementering. I Dansk Folkeparti er vi dog åbne over for, at disse informationer kan lagres i længere tid, hvis det vurderes nødvendigt af hensyn til politiets mulighed for at efterforske effektivt.

Men vi kan jo også godt diskutere, om det er hensigtsmæssigt at registrere alle de besøg på hjemmesider, som man registrerer i dag. Måske man skal fokusere mere på bestemte hjemmesider, altså på at registrere disse. Sådanne eventuelle udvidelser og ændringer skal naturligvis overvejes grundigt, og de skal jo ses i sammenhæng med, at de fleste borgere er ganske fredelige og fornuftige mennesker.

I forhold til det med at udskyde revisionsbestemmelsen synes vi på den ene side, det er utilfredsstillende, at der skal gå så lang tid – Folketinget har jo udskudt det flere gange – men på den anden side ønsker vi, at revisionen bliver så grundig som overhovedet muligt af hensyn til politiets muligheder for at efterforske terror, bandekonflikter og anden grov kriminalitet. Jeg synes egentlig også, det kunne være relevant at få det belyst i forhold til en konkret sag.

Vi havde jo for et stykke tid siden en sag i Vollsmose, hvor folk stormede ind på en skadestue, og hvor der, så vidt jeg husker, faldt dom i tre sager; tre personer er blevet dømt. Da kunne man jo godt undre sig lidt over, at politiet ikke med de her redskaber og via de personer, der var til stede, via deres mobiltelefoner, havde mulighed for at kunne fastslå, at de havde været på området eller omkring området, da episoden fandt sted. Jeg synes, det kunne være interessant at få belyst lidt nærmere, hvorfor man ikke har kunnet bruge de her redskaber i den forbindelse.

Dansk Folkeparti har under alle omstændigheder en række spørgsmål, og vi vil i løbet af udvalgsbehandlingen tage endelig stilling til lovforslaget.

Jeg beklager forvirringen.

Enhedslisten er imod logningsbekendtgørelsen, imod, at man registrerer al vores kommunikation, hver gang vi sender en sms, hver gang vi foretager et opkald, og hver gang vi går på en hjemmeside. Alting bliver gemt og opbevaret, og det er tenderende til et overvågningssamfund. Vi stemte imod, dengang det blev implementeret i Danmark, og vi er fortsat imod det. Det er vi ikke, fordi det ikke kan opklare forbrydelser, for det kan det. Det kan være et rigtig effektivt redskab for politiet, og det bliver også brugt i mange tilfælde. Men vi er først og fremmest imod, fordi der altid skal være et proportionelt forhold, når der gøres indgreb i vores grundlæggende frihedsrettigheder for at forsøge at forhindre kriminalitet. Der skal altid være en balance, og vi mener helt klart, at balancen er forrykket her.

For et år siden sagde et flertal her i Folketinget nej til at udskyde revisionen af den her logningsbekendtgørelse til 2013-14. Vi sagde, at det skulle være i 2012-13. Nu forsøger justitsministeren så en gang til at sige: Vil I ikke nok være søde at udskyde det? Og der vil jeg sige det samme, som vi sagde for et år siden fra Enhedslisten side: Vi mener, at det her er så grundlæggende et spørgsmål, at vi har brug for en selvstændig evaluering i Folketinget. Vi har brug for oplysninger, så vi selvstændigt kan tage stilling. Det kan ikke nytte noget, at vi bare sætter os til at vente på, hvad Europa-Kommissionen kommer frem til, og så makker ret.

Vi har så fået Justitsministeriet til at lave en rapport, bl.a. om, hvordan de her oplysninger bliver anvendt, hvad reglerne egentlig er osv., og der kan vi se, at især for det, der kaldes sessionslogning, bliver de anvendt meget, meget lidt. Man er næsten fristet til at sige, at politiet jo egentlig selv indrømmer, at den del, der hedder sessionslogning, nærmest er ubrugelig. Og det vidner om, at i den vurdering af proportionalitet, på den ene side hensynet til retssikkerheden og på den anden side hensynet til sikkerheden, er det her område fuldstændig ude af kontrol. Vi gemmer og registrerer oplysninger om vores borgere, ikke fordi vi kan bruge dem til noget, men fordi justitsministeren tænker, at vi måske en dag får en teknologisk udvikling, der gør, at vi måske kan komme til at bruge dem til noget. Og det er da helt ude af proportion.

Begrundelsen fra Justitsministeriets side for, at vi nu skal udskyde revisionen, at vi bliver nødt til at vente på EU, og at vi ikke kan gå i gang med at revidere reglerne selv, er bl.a., at vi også skal lave reglerne om, når der kommer noget fra EU, og så kan vi jo risikere at skulle lave reglerne om sådan to gange inden for et par år. Og det ville da også være irriterende for branchen, altså teleselskaberne, som bruger rigtig mange penge og ressourcer på at gemme de her oplysninger, fordi de skal. Men hvis man læser høringssvarene fra telebranchen selv, kan man jo tydeligt se, at det argument er noget, de har fundet på ovre i Justitsministeriet, for telebranchen selv vil jo rigtig gerne af med al den her unødvendige logning, og faktisk mener de, at de bruger alt for mange penge på det. Så mon ikke de synes, at det ville være fint nok, at man ændrede lidt i det et par gange, hvis de så ikke behøvede at bruge så mange millioner kroner på det?

Samtidig er der tale om en overimplementering af det direktiv, der er kommet fra EU. Danmark er duks i den her sammenhæng. Vi opbevarer oplysningerne længere, end vi bliver nødt til at gøre efter reglerne fra EU. Vi registrerer den her såkaldte sessionslogning, og det er ikke engang et krav fra EU, at vi gør det, vi kan ikke bruge det til noget, men alligevel gør vi det. Og regeringen fortsætter den tidligere regerings iver efter at få udvidet overvågningsmulighederne: Hvordan kan vi sørge for, at man også bliver overvåget, når man går på internettet på biblioteket? Hvordan kan vi sørge for, at man også bliver overvåget, når man sidder på en café og går på hotspot?

Det er mig en gåde, at man kan blive ved med at være så overvågningsivrig, samtidig med at man bliver ved med at slå fast, at man jo altså er utrolig glad for vores demokrati og gerne vil beskytte det.

Så Enhedslisten siger klart nej til at udskyde den her revision. Vi mener, at den skal gå i gang nu. Vi mener også, at Justitsministeriet stadig væk skylder nogle oplysninger, som vi har bedt om i forbindelse med den betænkning, der er afgivet i Retsudvalget, og dem vil vi så allernådigst bede om en gang til.

Som jeg har forstået vores retsplejelov og vores retssystem her i landet, er forudsætningen for, at man kan straffe en gerningsmand, at man starter med at finde gerningsmanden, og at man derefter beviser, hvad det er, gerningsmanden har gjort forkert. Jeg tror ikke, at man sådan bare ud i det blå kan straffe til højre og venstre, som man nu har lyst til, og derfor er der altså nogle forudsætninger, der skal være opfyldt, før det kan lade sig gøre. Det er sådan mest anvendt til hr. Simon Emil Ammitzbøll, der på vegne af Liberal Alliance gerne ville straffe hårdere. Det forudsætter, at man starter med at finde gerningsmanden. Ellers er det nok lidt svært at gennemføre det.

Men i virkeligheden handler det her lovforslag om noget helt andet. Lovforslaget her handler om, hvorvidt man skal udskyde en revisionsbestemmelse, og begrundelsen for at udsætte revisionen af den pågældende bestemmelse er, at man afventer, at EU får foretaget en revision af EU's samme bestemmelse. Der har EU så være noget sløve i optrækket, noget langsomme, kan ikke helt få taget sig sammen til at blive færdig med deres revision, og det skal jeg da være den første til at beklage. Det ville da være godt, hvis de enten var blevet færdig med det til tiden eller var blevet færdige set i forhold til, at vi forlængede det med 1 år sidste gang, men det er de ikke.

Derfor har vi fra Konservatives side den holdning, at vi lige bør tøve en kende og vente. Man behøver jo ikke nødvendigvis at vente de 2 år, som udsættelsen her er på. Altså, kommer EU med deres revision i morgen, er jeg da sikker på, at regeringen er klar til at gå i gang med arbejdet med det samme. Det vil jeg da forvente. Men man er nok nødt til lige at afvente det, for ellers risikerer vi, at vi meget nemt kommer i den situation, at vi laver en revision, vi laver måske nogle justeringer eller ændringer eller tilpasninger, hvorefter EU kommer med deres revision, og så kan vi starte forfra. Det er ikke hensigtsmæssigt; det er dobbeltarbejde.

Så kan man spørge: Jamen er den her lovgivning ikke så fuldstændig problematisk, vanvittigt skruet sammen, at man under alle omstændigheder gerne vil have revision før tid? Jo, det er der nogle partier, der mener. Der er også nogle partier, der, hvis man stemte om det, ville stemme imod, at vi overhovedet skal have den her bestemmelse. Det er jo fair nok, at man kan have den holdning. Men det har jo ikke noget at gøre med, hvorvidt vi skal vente med at lave en revision eller ej. Det er jo en generel modstand. Uanset om revisionen finder sted i dag, fandt sted for 1 år siden, eller finder sted om 2 år, vil resultatet være det samme.

Jeg kan også sige, at De Konservative faktisk synes, det er hensigtsmæssigt, at vi har de her bestemmelser. Det er hensigtsmæssigt både i forhold til vores efterretningstjeneste og i forhold til det almindelige politi. Når vi taler om meget, meget grove forbrydelser, er det noget, der kan bruges til at finde gerningsmanden, til at bevise, hvad det er, gerningsmanden har gjort forkert. Og det er altså to forudsætninger for, at man kan straffe gerningsmanden, og det ønsker vi fra konservativ side at gøre. For når man bl.a. laver organiseret narkohandel, hjemmerøverier, drab, skudattentater og databedrageri og meget, meget andet, skal man stilles til ansvar for det, man har gjort forkert, og så skal man dømmes, så skal man straffes. Det er den konservative tilgang til det her forslag. Vi støtter forslaget.