Først og fremmest må jeg sige, at det er glædeligt at tage hul på det parlamentariske arbejde i 2014, når vi starter med behandlingen af det her lovforslag, som jo er en udmøntning af finanslovsaftalen mellem regeringen og Venstre og Konservative, nemlig det lovforslag, der fremrykker skatte- og afgiftslettelserne i vækstaftalen, og det betyder, at vi med det her lovforslag sænker skatter og afgifter 2,2 mia. kr. i år. Altså: Danskerne får lov til at beholde nogle flere af deres egne penge, og virksomhederne skal betale noget mindre i skat. Det er ganske fornuftigt, for det er der brug for i Danmark.

Det var en fornuftig afslutning på 2013, da vi i ellevte time indgik en fornuftig finanslovsaftale med regeringen og dermed holdt Enhedslisten uden for indflydelse. Efter utallige møder mellem regeringen og dets parlamentariske grundlag og med overskridelse af regeringens egne tidsfrister, må jeg da indrømme, at det var lidt af en neglebider; blot få måneder tilbage lå det ikke ligefrem i kortene, at denne dag skulle komme, for det er ikke mange måneder siden, at vi havde en tilsvarende diskussion her i Folketingssalen, nemlig ved førstebehandlingen af et beslutningsforslag fra Venstre netop om at fremrykke skattelettelserne fra vækstaftalen, og dengang, må man sige, blev forslaget hældt af brættet af regeringspartiernes ordførere.

Fra SF lød det, at ikke alene ville det være virkningsløst, det ville også ændre balancen mellem det at have både fornuftige rammer for virksomhederne og en stærk offentlig velfærd, som er så afgørende – ja, sådan lød det. Så kan man jo i dag glæde sig endnu mere over, at samme ordførers parti, SF, stemmer for det forslag, som vi aftalte i finanslovsaftalen. Samme budskab var det i øvrigt fra Socialdemokratiet, der syntes, at det var et underligt forslag, da vi fra Venstres side kom med et beslutningsforslag om at fremrykke disse lettelser, når der samtidig førtes forhandlinger i Finansministeriet, og at vi i Venstre jo bare kunne tage forslaget med over, som det lød.

Men man så, hvad der skete. Det var et amatøragtigt forløb med 33 møder med regeringens eget parlamentariske grundlag om en aftale, der gik i vasken, så jeg er glad for, at vi fra Venstres side også i Folketingssalen fik gjort opmærksom på, hvor afgørende det er, at vi styrker rammevilkårene for vores virksomheden, så vi også i fremtiden har et samfund, der hænger sammen: at der er virksomheder, der kan skabe arbejdspladser, vækst og beskæftigelse. Det er jo forudsætningen for at have et velfærdssamfund i Danmark. Og da det nærmest først var fem minutter i tolv, at vi blev inviteret til de afgørende forhandlinger, ja, så var det da naturligt, at vi også tog diskussionen her i Folketingssalen.

Jeg gentager gerne, at fra Venstres side handler det om at levere resultater og tage den udfordring, som Danmarks står over for, alvorlig. For det er jo særlig nu, hvor virksomhederne er tynget af krisens åg, at vi skal til at handle, og der er det da positivt, at regeringen har givet den indrømmelse i finanslovsforhandlingerne, selv om man vist roligt kan sige, at det krævede en del overtalelse, og at de første meldinger ikke var imødekommende. Det kan jo undre, at den her dagsorden ikke var på regeringens radar, for man ville ikke være med at fremrykke skatte- og afgiftslettelserne i vækstpakken eller i skatteaftalen, særlig henset til at allerede i efteråret vidste regeringen, at vækstskønnet for dansk økonomi var sænket siden vækstaftalens indgåelse. De økonomiske vismænd anbefalede, at de lempelser, der var aftalt, skulle rykkes frem, og alligevel afviste regeringen det. Men nu er det så heldigvis lykkedes.

Men som det er blevet sagt mange gange før om regeringens sæsonbestemte prioriteringer, er det bedre sent end aldrig. Og hvis vi kigger på historien, ser vi, at det allerede var i 2012 i forbindelse med skatteaftalen, at vi fra Venstres side foreslog en erhvervsskattepakke. Det mente regeringen ikke der var brug for dengang, men regeringen blev klogere, og da regeringen indså, at vi fra Venstres side havde ret, blev det til en vækstaftale, og nu har vi så også fået fremrykket lempelserne, så de kan træde i kraft her og nu til gavn for danskerne og til gavn for virksomhederne.

Der er ingen tvivl om, at skal vi sørge for, at vores virksomheder har mulighed for at øge beskæftigelsen, så er vi altså nødt til at kigge på de vilkår, vi byder dem, og dem får vi så forhåbentlig forbedret med det her forslag. Der skal ikke være nogen tvivl om, at ambitionsniveauet fra Venstre side er højere, og vi håber selvfølgelig også, at regeringen oven på julepausen har opjusteret sit ambitionsniveau for dansk økonomi, for danske virksomheder, for danskerne med hensyn til ikke alene at sikre danske arbejdspladser, men også at sikre, at det kan betale sig at arbejde.

Det her forslag indeholder også en forhøjelse af beskæftigelsesfradraget, og det er et skridt i den rigtige retning, men det er jo altså noget, der tages med i en sammenhæng, hvor det for nylig er kommet frem, at der stadig væk er 17.700 danskere, som har mindre til rådighed ved at arbejde end ved at være på offentlig forsørgelse. Vi håber, at nytårspausen også har fået regeringen til at få øjnene op for den dagsorden, så vi kan sørge for, at det i langt højere grad bedre kan betale sig at arbejde end at være på passiv forsørgelse.

Men grundlæggende er det forslag, vi behandler, som sagt en udmøntning af finanslovsaftalen om at fremrykke skatte- og afgiftslettelser, så danskerne og virksomhederne kan beholde 2,2 mia. kr. mere i 2014, end de kunne uden forslaget. Det støtter vi selvfølgelig fra Venstres side, og jeg har på vegne af Det Konservative Folkeparti lovet at meddele, at de også støtter forslaget.

Blandt de seere, der skulle følge med i den her debat, er der måske nogle, der vil undre sig over, at vi faktisk her har en finanslov, som både Venstre og Socialdemokraterne er enige om. Alligevel bruger begge partiers ordførere al tiden på at småskændes her i Folketingssalen. Jeg kan selvfølgelig undre mig lidt over, hvorfor man ikke bruger tiden på at fortælle om de fornuftige elementer, der ligger i den finanslov, som de to partier selv er en del af. I stedet for bruger man tid på at sende små spydige historier efter hinanden.

Jeg synes jo egentlig, at hvis vi kigger på den her del af finansloven, så er det jo et lovforslag, som indeholder rigtig mange gode og positive ting til gavn for Danmark, både for vores produktivitet, for vores konkurrenceevne, og for vores jobskabelse og jobfastholdelse. Det er beskæftigelsesfradragene, som det også er blevet sagt fra socialdemokraternes ordfører, som jo bliver forbedret, således at det bedre kan betale sig at arbejde. De gælder både for de enlige forsørgere, som får en ekstra markant stigning i fradraget, og så er der de almindelige beskæftigelsesfradragsordninger, som også kommer i spil. Det er produktionsomkostninger, der kommer ned i forbindelse med den emballageafgift, som også er en del af det her lovforslag. Der er forhøjelser af skattekreditten for forsknings- og udviklingsaktiviteter i virksomheder, således at det bedre kan betale sig at investere i vækst og innovation og udvikling af danske produkter.

Så er der med hensyn til de små virksomheder også det, at vi kan se, at man åbner op for, at også virksomheder med op til 5 mio. kr. i årsomsætning kan se frem til, at de kan slippe med en halvårlig momsafregning, som jo så er med til at styrke virksomhedernes kredit og likviditet. Det er også noget, som vi i Dansk Folkeparti synes absolut er positivt. Så er der energiafgifter, som også får et hak nedad. Det mindsker virksomhedernes produktionsrelaterede omkostninger, og det synes vi også i Dansk Folkeparti er ganske fornuftigt.

Så alt andet lige synes vi, at det her lovforslag indeholder mange positive elementer, og det er selvfølgelig også nogle ting, som Dansk Folkeparti gerne vil støtte. Vi vil gerne i samme forbindelse sende en erindring om, at vi jo tidligere har diskuteret effekterne af de initiativer, der kommer, og hvor der jo også var en skatteaftale, som sikrede, at selskabsskatten frem til 2016 skal falde fra nu 25 pct. til 22 pct. Der mente vi i Dansk Folkeparti, at det jo var bedre frem for at give store skattelettelser til LEGO og Novo Nordisk og de andre at bruge de her mange milliarder – jeg tror, vi kommer op på ca. 5 mia. kr., i hvert fald er det 1,2 mia. kr. alene i 2014, der gives i ekstraordinære skattelettelser – på at frigøre virksomhederne fra unødvendigt bureaukrati, for store udgifter til skatter og afgifter osv. for derigennem at understøtte konkurrenceevnen hos alle virksomheder, også de virksomheder, som i dag kører med røde tal og har vanskeligt ved at generere et overskud.

De mange virksomheder ville have haft større glæde af, at vi havde brugt de her mange milliarder på at fritage dem for nogle administrative udgifter og nogle afgifter og så i stedet havde brugt dem på at højne deres konkurrenceevne. Men det ville flertallet her i Folketinget ikke. Man ville hellere give en almindelig sænkelse af selskabsskatten, og det var jo så det, vi måtte acceptere. Men jeg synes bare, at det skulle nævnes også her i dag, at det her lovforslag indeholder mange af de ting, som man kunne have fundet mange flere af, hvis der bare var flere midler til rådighed. Det er der så ikke, fordi man har prioriteret anderledes.

Men som sagt: Dansk Folkeparti kan støtte det lovforslag, der her er fremsat.

Når vi i dag står med en del af implementeringen af finanslovsaftalen for 2014, nemlig fremrykningen af skatte- og afgiftslettelser, så kommer enlige forsørgere allerede fra i år af til at få det løft i beskæftigelsesfradraget, der lå i skatteaftalen tilbage i 2012. Og sammen med nogle afgiftslettelser, som nogle virksomheder, specielt små og mellemstore virksomheder, vil få stor gavn af, er det de to vigtige elementer i det lovforslag, vi står med nu.

Hvad angår »Vækstplan DK«, giver det mening, at vi baner vejen for vækst og beskæftigelse, så vi står stærkt, når vinden for alvor vender. Det betyder noget for omkostningerne for virksomhederne, og det betyder noget i en tid, hvor private investeringer er faldet og de udenlandske investeringer er stagneret, og hvor virksomhederne opbygger opsparing.

Med hensyn til det øgede beskæftigelsesfradrag for især enlige forsørgere er det noget, som denne regering for længst er gået fra at snakke om, nemlig de mange, som hver dag kæmper for at få det hele til at løbe rundt, til rent faktisk at gøre noget ved. De kommer til at få et større beskæftigelsesfradrag. De lønmodtagere, som er enlige forsørgere, får et stort og tiltrængt løft, før det ellers var planlagt.

Det er et fint lovforslag, og SF kan naturligvis stemme for det.

Tak. Vi behandler et lovforslag med flere positive tiltag på skatteområdet. Jeg vil nævne fire af dem: Der er et forhøjet beskæftigelsesfradrag; der er afskaffelse af den vægtbaserede emballageafgift; der er nedsættelse af energiafgifter på brændsler til procesformål; og der er fradrag for selvstændiges syge- og arbejdsskadeforsikring. Det er alt sammen rigtig godt.

Men det er også et led i den finanslovsaftale, som er indgået mellem regeringen og Venstre og Konservative. Den finanslovsaftale var vi ikke med i, og det var ikke, fordi vi ikke synes om det her – vi synes meget om det her, og vi agter at stemme for det her lovforslag – men det var, fordi andre elementer i finanslovsaftalen ikke faldt i vores smag.

Vi synes ikke om en finanslov, der øger det offentlige forbrug med 1½ pct. Vi synes, at det offentlige forbrug i stedet skal være mindre. Vi synes ikke om en finanslov, der viderefører de fejlagtige ejendomsvurderinger fra 2011, så konkrete boligejere kommer til at betale mere i ejendomsskatter, end loven egentlig tilsiger. Så derfor var vi ikke en del af den finanslovsaftale; men det ændrer ikke på, at vi støtter det her lovforslag, som nu behandles i salen.

Lovforslaget tager fat på den overordnede problemstilling, som vi i Liberal Alliance vel er de fremmeste bannerførere for, nemlig at der skal skattelettelser til i det her samfund, hvis lønmodtagere og virksomheder skal være konkurrencedygtige i den internationale konkurrence. Det er meget lidt, der gøres. Der ligger i 2014 en lettelse af skatten på 1,1 mia. kr. ud af offentlige finanser på over 1.000 mia. kr. Det ændrer ikke meget ved, at Danmark er det land i verden med det højeste skattetryk – det gør kun rekorden en brøkdel mindre. Vi ligger stadig væk oppe som det land med verdens højeste største skattetryk.

Men små ting har også ret, og derfor kan vi støtte det her lovforslag helhjertet.