Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...
Lovforslag som fremsat
§ 1
I konkurrenceloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 23 af 17. januar 2013, foretages følgende ændringer:
1. I § 12 d, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »anmeldelse«: », jf. dog § 12 h, stk. 5, 2. pkt.,«.
2. I § 12 d indsættes som stk. 7:
»Stk. 7. Klager en deltagende virksomhed til Konkurrenceankenævnet over, at der skal indgives en almindelig anmeldelse, jf. § 12 h, stk. 4, afbrydes fristerne i § 12 d, stk. 1-4, indtil ankenævnet har truffet afgørelse i klagesagen.«
3. Efter § 12 g indsættes i kapitel 4:
Ȥ 12 h. En fusion kan anmeldes enten forenklet eller almindeligt.
Stk. 2. For en forenklet anmeldelse af en fusion betales et gebyr på 50.000 kr.
Stk. 3. For en almindelig anmeldelse af en fusion betales et gebyr på 0,015 pct. af de deltagende virksomheders samlede årlige omsætning i Danmark, dog maksimalt 1,5 mio. kr.
Stk. 4. Hvis det under behandlingen af en forenklet anmeldelse viser sig, at undersøgelsen af fusionen kræver en almindelig anmeldelse, skal en almindelig anmeldelse indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen sammen med dokumentation for betaling af et gebyr beregnet efter stk. 3 med fradrag for et allerede betalt gebyr efter stk. 2.
Stk. 5. Gebyrerne i stk. 2-4 skal betales til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen samtidig med anmeldelsen. Dokumentation for betalingen skal vedlægges anmeldelsen. Fristen i § 12 d, stk. 1, løber fra den dag, hvor styrelsen ud over en fuldstændig anmeldelse har modtaget dokumentation for betaling af gebyret.
Stk. 6. En fusion anses ikke som anmeldt, hvis et gebyr efter stk. 2 eller 3 trods påkrav ikke betales. Anmeldelsen af en fusion anses som bortfaldet, hvis, jf. stk. 4, gebyret trods påkrav ikke betales eller en almindelig anmeldelse ikke indgives trods rykker.
Stk. 7. Et allerede betalt gebyr efter stk. 2-4 tilbagebetales ikke, medmindre
1) en anmeldt transaktion ikke er anmeldelsespligtig,
2) en anmeldelse trækkes tilbage, før anmeldelsen er fuldstændig, eller
3) en anmeldelse trækkes tilbage, før der er truffet afgørelse efter § 12 c, stk. 1, eller stk. 7, og tilbagekaldelsen skyldes, at en anden dansk myndighed har givet afslag på tilladelse til sammenlægning af virksomheder, der indgår i den anmeldte fusion.«
4. I § 19, stk. 1, indsættes efter »§ 12 g«: », § 12 h, stk. 4,«.
5. I § 19, stk. 2, nr. 2, indsættes efter »§ 12 g,«: »§ 12 h, stk. 4«.
Lovforslaget har til formål at tilvejebringe det fornødne finansielle grundlag for den styrkelse af fusionskontrollen, som Folketinget vedtog i 2010. Styrkelsen skete ved en nedsættelse af de omsætningsgrænser, som er afgørende for, om en fusion skal anmeldes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Ressourcetrækket på Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen til behandling af de yderligere fusionsanmeldelser blev i perioden 2010 – 2012 finansieret gennem en midlertidig bevilling på 11 mio. kr. årligt fra globaliseringsreserven. Denne reserve udløb med udgangen af 2012, og med vedtagelsen af finansloven 2013 er det forudsat, at opgaven med den udvidede fusionskontrol fremover skal gebyrfinansieres.
Ved en forenklet anmeldelse foreslås et gebyr på 50.000 kr. Ved forenklede anmeldelser skal der indgives færre oplysninger til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen end ved en almindelig anmeldelse. Sagsbehandlingen af forenklede anmeldelser er som udgangspunkt hurtigere, og derfor bør gebyret være lavere end gebyret for en almindelig anmeldelse.
For en almindelig anmeldelse foreslås et gebyr på 0,015 procent af de fusionerede virksomheders samlede omsætning i Danmark, dog maks. 1,5 mio. kr.
Et omsætningsbaseret gebyr ligger i naturlig forlængelse af de kriterier, der ligger til grund for fusionskontrollen, idet det netop er virksomhedernes omsætning, der afgør, hvorvidt en fusion skal anmeldes.
Overgrænsen på 1,5 mio. kr. foreslås, for at det ikke af økonomiske grunde bliver prohibitivt for virksomheder at fusionere.
Baseret på antallet af hidtidige anmeldelser og virksomhedernes omsætning vil disse gebyrer kunne skabe det finansielle grundlag for, at fusionskontrollen kan fortsætte som hidtil.
Hvis det under behandlingen af en forenklet anmeldelse viser sig, at fusionen kræver større undersøgelse, foreslås det, at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen kan kræve en almindelig anmeldelse indsendt samt betaling af det resterende beløb for en almindelig anmeldelse. Klager en virksomhed til Konkurrenceankenævnet over, at der skal indgives en almindelig anmeldelse, foreslås det, at fristerne for behandlingen af fusionen afbrydes, indtil ankenævnet har truffet afgørelse.
Det foreslås videre, at fristerne for styrelsens behandling af en anmeldt fusion først begynder at løbe, når gebyret er indbetalt. Virkningerne af en manglende betaling af et gebyr trods påkrav foreslås at være, at fusionen ikke kan betragtes som anmeldt med deraf følgende eventuel risiko for pålæggelse af bøder. Et allerede betalt gebyr tilbagebetales som udgangspunkt ikke, medmindre der foreligger særlige forhold.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.
Det lovforslag, vi her har til behandling, L 184, fra erhvervs- og vækstministeren drejer sig om, at man skal have tilført Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen nogle penge for at kunne gennemføre en kontrol af virksomheder, der fusionerer på baggrund af nogle lovkrav, vi har vedtaget her i Folketinget.
Vi synes, det er ganske rimeligt, at man skal kontrollere virksomheder, som fusionerer, og at man også kan stille krav til virksomhederne og dermed til fusionen i en sådan proces.
Men det er en myndighedsopgave, som skal løses, og det er myndighedens ansvar, i det her tilfælde Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, at gennemføre denne undersøgelse og denne proces og dermed også at finansiere den.
Vi er i en tid, hvor virksomhederne i Danmark har alt for høje omkostninger.
Opgaven er at lette erhvervslivet for unødvendige byrder, unødvendige omkostninger, med henblik på at forbedre konkurrenceevnen, så vi igen kan få skabt vækst i danske virksomheder og få øget beskæftigelsen.
Det er opgaven.
Det er faktisk ikke det modsatte.
Det er ikke at komme med nye udgifter, nye omkostninger, nye gebyrer.
Selv om vi her taler om et provenu i størrelsesordenen 11 mio.
kr.
– og jeg erkender, at det ikke det, der redder danske virksomheders konkurrenceevne – er det et skridt i den forkerte retning.
Det kan vi i Venstre ikke støtte.
Vi er imod forslaget, fordi det rent principielt går i stik modsat retning af det, der er brug for i tiden, og som vi så hårdt arbejder for.
Danske virksomheder skal gøres mere konkurrencedygtige.
Vi er nødt til at tage det helt seriøst og helt bogstaveligt.
Det betyder, at vi også i sager, som vedrører relativt små beløb, bliver nødt til at være principielle og ordholdende over for virksomhederne, hvad angår den målsætning, som vi i og for sig så ofte i så mange fine taler bekræfter hinanden i.
Derfor er det her ikke et rigtigt forslag.
Staten og regeringen må finde de midler og ressourcer, der skal til, for at Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen på det her område kan varetage sine forpligtelser.
Jeg tror også godt, det kan lade sig gøre.
Det er jo ikke små budgetter, vi i forvejen opererer med inden for denne styrelse og inden for Erhvervs- og Vækstministeriets og statens ramme i det hele taget, så mon ikke også de her små 11 mio.
kr.
kan findes?
Jeg vil i øvrigt sige, at det, der her er lagt op til i erhvervs- og vækstministerens lovforslag, vil give et provenu, som faktisk fuldstændig svarer til den udgift, som Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har med disse opgaver vedrørende fusionskontrol.
Det vil altså sige, at det skal være fuldstændig selvfinansierende for virksomhederne at få udført denne myndighedsopgave.
Det virker altså bagvendt, må jeg sige.
Tænkt sig, at staten skal varetage en så vigtig funktion, og så har man ikke et gran af egenfinansiering involveret i det.
Det er heller ikke rimeligt.
Det er skruen uden ende.
Det ville jo være fuldstændig omkostningsfrit at stille alle mulige kontrolkrav, godtgørelseskrav og dokumentationskrav op, når man på den måde bare kan udskrive regningen til virksomhederne, så de selv skal finansiere det.
Det er altså en fuldstændig forkert vej at gå.
I det hele taget må jeg nok sige, at det her med at bede borgere og virksomheder om at betale skat, oven i købet en af verdens højeste skatter, og så bagefter komme og opkræve betaling hos de pågældende for at få løst de opgaver, som samfundet beder om og skal stå for, hænger jo ikke sammen.
Det er simpelt hen Ebberød Bank.
Det her forslag er ikke noget stort forslag, men det er et principielt forslag, og det er nogle forkerte principper, det bygger på, som så meget andet for den her regering, og derfor kan vi ikke støtte det.
I 2010 vedtog vi her i Folketinget at styrke fusionskontrollen.
Det gjorde vi ved at nedsætte de omsætningsgrænser, der afgør, om en fusion skal anmeldes til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Den lovgivning blev vedtaget i enstemmighed på tværs af Folketingets partier.
Der er gode grunde til selskabers lyst til at fusionere.
Det kan f.eks.
give synergier, og der kan spares penge, hvis man vælger at arbejde sammen frem for at konkurrere med hinanden.
Men en fusion mellem flere virksomheder kan også påvirke den konkurrencemæssige situation på markedet i en uhensigtsmæssig retning til skade for forbrugerne, til skade for andre virksomheder, og derfor er det vigtigt, at der bliver ført en effektiv kontrol med, at fusioner foregår retfærdigt og ordentligt.
Vi mener hos Socialdemokraterne, at sund og fair konkurrence med stor gennemsigtighed og med tilsyn med, at reglerne overholdes, er særdeles fornuftigt.
Det er sundt at regulere mod markedsdominans.
Derfor går vi ind for en reguleret konkurrence.
Ligesom man i sportens verden er underlagt et regelsæt, når man skal konkurrere med hinanden, skal man også være det i erhvervslivet.
Reguleret konkurrence sikrer lige konkurrencevilkår mellem virksomheder, sådan at forbrugerne får de bedst mulige priser og den bedste kvalitet.
Og ja, god konkurrence er vi vel alle interesserede i.
Det øgede antal fusionsanmeldelser, der kom som en naturlig følge af omsætningsgrænsernes sænkning i 2010, blev indtil udgangen af 2012 finansieret gennem en midlertidig bevilling på 11 mio.
kr.
årligt fra globaliseringsreserven.
Den reserve er som bekendt løbet tør.
Der skal derfor findes en ny finansieringsmodel for behandlingen af fusionsanmeldelser i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Og lad mig slå fast med det samme, at Socialdemokraterne mener, at der er behov for, at vi fortsætter og fastholder det vigtige arbejde, som styrelsen varetager gennem deres kontrol af fusioner.
Diskussionen er, hvordan vi finansierer kontrollen, hvordan vi finder pengene.
Hertil har regeringen og Socialdemokratiet foreslået, at fusionskontrollen fremover bliver gebyrfinansieret, så det er de fusionerede selskaber selv, der betaler for denne kontrol.
Regeringen fremlægger med dagens lovforslag en finansieringsmodel, hvor der indføres et gebyr på 50.000 kr.
for en anmeldelse af en ukompliceret fusion.
Hertil indføres et gebyr for en kompliceret fusion på 0,15 promille af de deltagende selskabers samlede årlige omsætning i Danmark, dog maksimalt 1,5 mio.
kr.
Socialdemokraterne mener, det er en god finansieringsmodel af flere årsager:
For det første tages der ved den foreslåede finansieringsmodel højde for, om fusionen mellem to eller flere selskaber har en kompliceret eller ukompliceret karakter.
Ved en ukompliceret fusion er der et fast minimumsgebyr for de fusionerede selskaber.
For det andet afhænger gebyrbeløbet for behandling af en kompliceret fusion af de fusionerede selskabers samlede omsætning, og det er jo altså med et øvre loft.
Samlet set sikrer denne model, at gebyrerne udjævnes, sådan at de samlede gebyrindtægter modsvarer de direkte omkostninger, der er i styrelsens behandling af fusionsansøgninger inden for de to kategorier.
På den måde har vi fremadrettet finansiering og en effektiv fusionskontrol til gavn for konkurrencen og i sidste ende for samfundet.
Med de ord kan Socialdemokraterne støtte dette lovforslag.
Det lovforslag, som vi her behandler, er jo et relativt lille og ukompliceret lovforslag.
Det omhandler heller ikke særlig mange penge, og alligevel kan vi få en debat ud af det.
Det fortjener da stor ros.
Men jeg vil gerne sige, at den her styrkelse af fusionskontrollen, som blev vedtaget her i Folketinget i 2010, jo var baseret på en aftale, som både Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti stod bag – som en del af det flertal, der var på Christiansborg og havde regeringsmagten dengang.
Derfor siger vi i Dansk Folkeparti:
Selvfølgelig skal vi sikre, at der er en finansiering af de ting, som er blevet vedtaget i den periode, hvor vi selv udgjorde en del af flertallet her i Folketinget.
Det manglede da bare.
Derfor er det jo sund fornuft, at vi skal have styr på, hvordan de penge tilvejebringes.
Det er ganske få penge, ganske få millioner kroner, men alligevel er det altså sådan, at vi ikke kan acceptere, at man bliver ved med at bevilge de her ting via midlertidige bevillinger, sådan som det har været i perioden fra 2010 til 2012.
Vi er selvfølgelig nødt til at have sikret, at der er en finansiering af det, og kan vi ikke selv komme med et andet finansieringsforslag, ligesom Venstre heller ikke kunne, ja, så må man jo ligesom lytte til det, der bliver forelagt.
Jeg anerkender, at vi er en del af en opposition på lige fod med Venstre og Konservative og Liberal Alliance, men derfor synes jeg jo ikke, at vi skal vælge enhver festlig lejlighed til at bedrive oppositionstaktik osv.
Det her er et ganske lille, harmløst forslag, som ovenikøbet har sin græsrod tilbage i en folketingsbeslutning, som blev vedtaget af selv samme flertal i 2010.
Så Dansk Folkeparti støtter det her lovforslag.
Vi synes, det er en rimelig måde at finansiere de her udgifter på.
Selvfølgelig kan man diskutere, om grænserne skulle være lidt lavere, om det skulle være 40.000 kr.
i stedet for 50.000 kr.
osv.
Det er altid svært at finde en passende grænse.
Men vi støtter lovforslaget.
Som udgangspunkt er det rigtig udmærket, når virksomheder vælger at fusionere.
Men fra samfundets side har vi en interesse i at føre tilsyn og kontrol med fusioner.
Det har vi, fordi det kan skade konkurrencen på markedet og dermed medføre højere priser for forbrugerne.
Og højere priser for forbrugerne betyder jo, at man ikke kan få så meget for sin løn, og så bliver man fattigere, eller også må man gå til sin virksomhed og bede om mere i løn, og det skader jo så virksomhedens konkurrenceevne.
Derfor skal vi føre kontrol med fusioner for at se, om det går ud over konkurrencen på markedet.
I princippet kan man jo ende i en situation, hvor der kun er én virksomhed til sidst, som så kan sætte prisen, fuldstændig som den vil.
Der er ikke nogen her i Folketinget, der er uenige i, at der skal være sådan en kontrol af fusioner, og derfor har et bredt flertal givet en midlertidig bevilling til den her kontrol.
Den er så udløbet, og derfor skal vi finde nye penge.
I den forbindelse skal man huske på, at vi som regering overtog et sparekrav for den statslige administration på, så vidt jeg husker, 2 mia.
kr.
VK-regeringen havde vedtaget det, men de havde så ikke udført eller implementeret, som det hedder, de her 2 mia.
kr.
i besparelser.
Dem har vi nu udført.
Oven i det har vi også fået styr på kommuners og regioners budgetter, så de nu for første gang i mange år i kommunerne og regionerne overholder de budgetter, de har, og faktisk begynder at få overskud.
Så vi har strammet rigtig meget op på det offentlige forbrug – meget mere end i de sidste 10 år – og derfor er det ikke vores vurdering, at de her 11 mio.
kr.
kan findes inden for statens ramme, som vi altså har beskåret ganske kraftigt.
Derfor foreslår vi, at de her 11 mio.
kr.
til den her kontrol hentes i form af gebyrer fra de virksomheder, som ønsker at fusionere.
Det er så blevet til en debat i dag om konkurrenceevne, og jeg er rigtig glad for, at Venstre nu går op i konkurrenceevnen efter de 10 år, hvor de havde magten og konkurrenceevnen faldt.
Jeg vil bare benytte lejligheden til at sige, at den her regering jo netop har taget fat i de konkurrenceevneproblemer, danske virksomheder har.
Vi har lige fremlagt en vækstplan med skattelettelser til erhvervslivet for 10 mia.
kr.
Jeg ved godt, at Venstre påstår, at det bare er deres politik, som vi nu har ført videre, men den her vækstplan blev altså ikke foreslået under en VK-regering.
Det er os, der har lagt den frem for netop at gøre noget ved konkurrenceevnen, og i øvrigt hjælper det også konkurrenceevnen, at vi holder styr på de offentlige finanser.
Der har vi som sagt sparet rigtig meget, og derfor mener vi at vi bliver nødt til andet de her 11 mio.
kr.
via gebyrfinansiering.
Vi kan støtte lovforslaget.
Jeg må konstatere, at det her bare er endnu et af de områder, hvor regeringen er nødt til at rydde op efter Venstre.
Venstre var selv med til at indføre fusionskontrollen, og man må gå ud fra, at man dermed er enig i, at den skal eksistere.
Men man har valgt at finansiere det med en midlertidig pulje, og nu er der ikke flere penge, nu skal det finansieres på en eller en måde.
Venstre vil ikke ud med, hvordan det skal ske.
Det er virkelig det besynderligste i verden.
Det her forslag skal sikre, at vi stadig væk kan finansiere den fusionskontrol, der blev oprettet i 2010.
Det blev tidligere taget fra globaliseringsmidlerne, men de eksisterer ikke længere, så derfor er vi nødt til at finde på en ny måde at gøre det på.
Forslaget gælder altså de virksomheder, som har over 900 mio.
kr.
i omsætning tilsammen.
Og når vi er optaget af en fusion for det beløb, er det jo, fordi vi skal sikre, at der er der en ordentlig konkurrence, så forbrugerne ikke ender med at betale for meget for deres varer, eller at mindre konkurrenter presses ud af markedet.
Samtidig med det her forslag indfører vi også en klageadgang til Konkurrencenævnet som noget nyt.
Det øger retssikkerheden for virksomhederne, og det synes vi da i SF er en rigtig god ting.
Så vi kan på den baggrund støtte det her forslag.
Lad mig starte med en helt – skal vi sige det venligt?
– rundtosset udtalelse, der kom fra hr.
Kim Andersen, som mente, at Enhedslisten skulle gå ind for større brugerbetaling til tandlægebesøg.
Jeg sagde faktisk det stik modsatte.
Jeg spurgte hr.
Kim Andersen, om Venstre går ind for også at støtte mindre eller ingen brugerbetaling hos tandlægen, eller om Venstres modstand mod brugerbetaling kun gælder erhvervslivet.
Det var sådan set det enkle spørgsmål, jeg stillede i to omgange, som jeg ikke fik noget svar på, og derfor tolker jeg det sådan, at det kun er, når det vedrører erhvervslivet, at Venstre er så meget imod brugerbetaling, selv når det er meget, meget små beløb.
Ikke mere om det.
Det var bare for at få sat det på plads, hvis nogen skulle tro, at Enhedslisten havde så forkert et synspunkt, som hr.
Kim Andersen gengav.
Så vil jeg bare sige, at Enhedslisten går ind for fusionskontrol – gerne skrappere end den, der er.
Men vi støtter, og det gjorde også tidligere, den fusionskontrol, der er i dag, og vi synes, det er helt fint, at virksomheder, der ønsker en fusion, selv betaler for kontrollen.
Ideen om fusionskontrol blev skabt, udtænkt under VK-regeringen og blev implementeret, da jeg selv var økonomi- og erhvervsminister.
Så det bakker vi selvfølgelig op om, men finansieringen kan vi ikke bakke op om.
Vi skabte netop en situation helt tilbage i 2010, hvor vi fandt en løsning, så erhvervslivet ikke skulle betale for fusionskontrollen, ved at vi brugte nogle andre midler til det.
Det var godt nok midlertidige midler, men det var i en situation, hvor vi ikke ville belaste erhvervslivet yderligere med nye afgifter, med nye skatter, nye omkostninger.
Lige her og nu diskuterer vi vækstforhandlinger.
Vi diskuterer, hvordan vi kan skabe arbejdspladser i Danmark, hvordan vi kan få vækst i det hele taget i det danske samfund.
Den eneste måde, man ikke får vækst og arbejdspladser på i det danske samfund, så sikkert som amen i kirken, er at komme med nye skatter og afgifter og nye omkostninger, uanset hvor små de er.
Derfor kan vi ikke være med til at pålægge erhvervslivet nye udgifter til fusionskontrol i forhold til, hvad de er i dag.
Det er nemt at finde pengene.
Vi foreslår konkret, at man har en nulvækst i den offentlige sektor.
Vi har verdens største offentlige sektor.
Hvis vi blot har det samme niveau i dag, i morgen og i overmorgen, så findes der rigeligt af penge, f.eks.
11 mio.
kr., til at finansiere til fusionskontrol.
Med forslaget om ændringer af konkurrenceloven vil man finansiere udvidelsen af fusionskontrollen, som blev besluttet i 2010, og den har som bekendt hidtil været finansieret af globaliseringsreserven.
I Liberal Alliance forstår vi simpelt hen ikke, hvorfor man igen og igen pålægger erhvervslivet nye byrder.
Mange, faktisk de fleste af høringssvarene giver udtryk for, at fokus burde være på at lette byrderne for virksomhederne.
Det har vi faktisk også hørt flere ministre sige gentagne gange, men alligevel kommer der her endnu en byrde.
Det er rigtigt, at det – i gåseøjne – kun drejer sig om 11 mio.
kr., men 11 mio.
kr.
hist, 50 mio.
kr.
pist, 100 mio.
kr.
et sted og 300 mio.
kr.
et andet sted er dryp på dryp, og det hele betyder, at dansk konkurrenceevne generelt svækkes.
Vi mener også, at de indvendinger, som f.eks.
Dansk Byggeri rejser i deres høringssvar, mod modellen, hvor gebyret for almindelige anmeldelser alene fastsættes ud fra omsætningen, skal tages til efterretning.
Optimalt set synes vi at gebyret burde fastsættes efter, hvor mange ressourcer man bruger på at behandle anmeldelsen, og her er omsætningen altså ikke nødvendigvis den bedste målestok.
Ministeriet skriver jo selv i høringsnotatet, og jeg citerer:
»Der behøver ikke nødvendigvis i den enkelte
fusionssag at være sammenhæng mellem virksomhedernes omsætning og omfanget af de undersøgelser, der skal foretages«.
Vi finder det også problematisk, at Konkurrencestyrelsen har mulighed for at kræve almindelig anmeldelse i tilfælde, hvor der benyttes forenklet anvendelse, når man samtidig i bemærkningerne til forslaget lægger vægt på, at virksomhedernes skal kende prisen, inden de foretager anmeldelsen.
For at komme eventuelle spørgsmål i møde vil jeg sige, at vi mener, at det burde være enkelt at finde de 11 mio.
kr.
til finansieringen.
Vi har tidligere foreslået, at man sparede 1 mia.
kr.
på anmeldelsen af konsulenter i staten.
Vi går ind for, at vi ikke skal have den vækst i den offentlige sektor, som regeringen lægger op til, så der er mange, mange steder, man kunne hente de 11 mio.
kr.
De skal ikke hentes ved igen igen at pålægge erhvervslivet nye afgifter.
Der er endnu ingen debatindlæg...