Jeg kan starte med at sige, at vi i Dansk Folkeparti i sidste folketingssamling sammen med de andre borgerlige partier var medforslagsstiller på et beslutningsforslag, som jo netop handlede om, at man ville fjerne SKATs mulighed for at gå ind på privat grund. Så derfor kan det nok ikke undre så mange, når jeg allerede nu kan afsløre, at vi i Dansk Folkeparti kan støtte det her lovforslag, som jo præcis handler om, at man vil fjerne SKATs tilladelse til at gå ind i folks haver uden en dommerkendelse.

Begrundelsen for at fjerne reglen er jo ganske simpelt, at vi synes, det er en ret vidtgående beføjelse, som SKAT har fået. Dermed ikke sagt, at SKAT ikke stadig væk skal have lov til at kontrollere, om der f.eks. er sort arbejde på en matrikel – hvilket er ganske naturligt – men de skal altså blot have en tilladelse som alle andre myndigheder. Vi synes, det er lidt for vidtgående, at man på den måde kan gå ind på andre folks grund.

Så vil jeg også gerne slå fast, at der naturligvis er andre måder at afsløre svindel og sort arbejde på. Bl.a. skal der stå cvr-nummer på firmabilerne. Håndværkere skal sætte skilte op foran grunden, de arbejder på, hvis der er tale om en sum på over 50.000 kr. Så der er altså andre metoder, man først kan gribe fat i, inden man går ind på folks grund uden en tilladelse. Det, der er afgørende for Dansk Folkeparti, er jo, at der skal være en balance imellem de kontrolbeføjelser, man giver en myndighed, det mål, man gerne vil nå, og så borgernes retssikkerhed. Der mener vi blot, at det her altså er et for vidtgående redskab, som ikke står mål med det, man gerne vil opnå.

Så er der en anden grund, som jeg jo synes er rigtig vigtig, i hvert fald vigtig for Dansk Folkeparti. Det er, at det ikke er i respekt for grundlovens § 72, som jeg gerne vil læse op. Den siger:

»Boligen er ukrænkelig. Husundersøgelse, beslaglæggelse og undersøgelse af breve og andre papirer samt brud på post-, telegraf- og telefonhemmeligheden må, hvor ingen lov hjemler en særegen undtagelse, alene ske efter en retskendelse.«

Det vil altså sige, at udgangspunktet i grundloven er, at boligen er ukrænkelig, medmindre man kommer med en retskendelse. Så er jeg med på, at man godt kan lave nogle særegne undtagelser i en lovgivning, men jeg synes altså, at det vigtige og principielle er, at grundloven er vigtigere end SKATs beføjelser. Vi synes ikke, det er en særegen undtagelse, eller at der er god nok argumentation bag, at man giver SKAT lov til at benytte denne mulighed.

Så vil jeg sige, at der selvfølgelig er en reel problemstilling med sort arbejde og svindel, i og med at virksomheder – ja, virksomheder er det jo ikke, hvis det er sort arbejde – eller folk kan svindle med at gå ind og udføre arbejde på en grund, hvor SKAT så efter min holdning skal have en tilladelse til at gå ind. Og der vil jeg gerne være med til at kigge på, om man f.eks. kunne gøre det sådan, at de ret hurtigt kan få en dommerkendelse eller en anden tilladelse. For det er klart, at hvis de først kommer ud og ser, at der er svindel, og er nødt til at rende tilbage til dommeren, så er det her sjak af ulovlige medarbejdere væk, inden de kommer tilbage igen.

Så det er klart, at der kan være en argumentation, som man lytter til, om, at SKAT hurtigt skal kunne få den her tilladelse, så de kan rykke ud. Men vi synes altså bare principielt, og det her er jo en diskussion om principper, at grundlovens bestemmelse i § 72 er vigtigere end SKATs behov for at kontrollere.

Derfor kan vi godt støtte det her lovforslag, som afskaffer den beføjelse.

Det kommer nok ikke bag på nogen, når jeg siger, at Enhedslisten er klart imod det her lovforslag, som gør det vanskeligt for SKAT at sætte ind dels over for social dumping, dels over for snyd med skat, moms og afgifter og i den forbindelse ikke mindst i forhold til byggeaktiviteter på villavejene. En trafik, der har været særlig udbredt nord for København og i Nordsjælland.

Vi er selvfølgelig tilfredse med, at dele af det oprindelige lovforslag er blevet fjernet. Det drejer sig om krav om skiltning ved byggepladserne og muligheden for at kræve identifikation af dem, der arbejder, hvor SKAT gennemfører en kontrol.

Men SKATs muligheder for at udføre kontrol med professionelle byggerier på private grunde foreslås altså stadig væk fjernet med det her lovforslag. Og det er klart, at de partier, der mener, at social dumping er et stort og stigende problem, går selvfølgelig imod det her lovforslag om at mindske kontrollen med sort arbejde og social dumping, og ligeledes har lønmodtagerorganisationerne udtalt sig imod det her lovforslag.

Men nok så interessant er det, hvad også flere i salen her i dag har fremhævet, at byggeriets arbejdsgivere i Dansk Byggeri og håndværksmestrene i Håndværksrådet går imod loven. Dansk Byggeri var i sin tid skeptisk over for den mulighed, SKAT fik, for at kontrollere byggeaktiviteter i villahaver, men skriver i deres høringssvar, og jeg citerer:

»Men vi må også erkende, at sort og illegalt arbejde på villavejene var og er et reelt problem. Det undergraver både "Den danske model" på arbejdsmarkedet og den lovlydige del af byggebranchen – og vi er ikke tvivl om, at den samlede pakke har haft en gavnlig effekt på det sorte og illegale arbejde på villavejene.« Og Håndværksrådet følger op og kalder det her lovforslag »et tilbageskridt«. Så de er altså imod den begrænsning af SKATs muligheder, som nu gennemføres for at afsløre snyd.

Lovforslaget begrundes med den manglende retssikkerhed for borgerne, men det er blevet tydeligt for os gennem de svar, vi har fået, på en række spørgsmål, vi har stillet, at det ikke er det, der er ærindet.

Det fremgår nemlig, måske ikke specielt af svar nr. 94, men også af andre, at uanset om SKATs kontrolbesøg blev afprøvet ved en domstol enten før eller efter et besøg, skal den mulighed slet ikke gives SKAT. Her var der ellers en mulighed for både at få mere retssikkerhed og fortsat kontrol med snyd og social dumping. Men regeringens valg er klart at mindske mulighederne for at afsløre snyd og social dumping.

Så regeringen har valgt side: Det er vigtigere at beskytte dem, der snyder, end at beskytte dem, der betaler prisen for snyderiet, nemlig dem, der må tage opstilling i arbejdsløshedskøen, fordi arbejdet er overtaget af nogle billige østeuropæere, men også dem, der må affinde sig med løn- og arbejdsvilkår, der ligger langt under dansk standard, og med en ringere retssikkerhed for de arbejdsgivere, der følger reglerne, altså de lovlydige af slagsen, og de findes faktisk.

I forhold til retssikkerhed er det vel også interessant, at på trods af mange hundrede gennemførte kontroller har der, så vidt jeg har hørt, kun været en eneste klage i forbindelse med kontrollerne.

I de her sager om bekæmpelse af social dumping er det interessant, at lønmodtagerne og arbejdsgiverne ofte står sammen mod den udhuling af danske løn- og arbejdsvilkår, der sker på dele af arbejdsmarkedet. I forhold til den her lov er lønmodtagerorganisationerne, Dansk Byggeri og Håndværksrådet jo enige. Vi ser det faktisk også på et andet område, nemlig i spørgsmålet om cabotagekørsel, hvor arbejdsgiverorganisationer og vognmænd sammen med chauffører og 3F er enige om at bekæmpe social dumping og unfair konkurrence.

Man må jo konstatere, at det altså på det her område er de røde partier, der ikke bare forsvarer lønmodtagernes, men også arbejdsgivernes interesse i, at der er ordnede forhold på det danske arbejdsmarked, og man må undre sig over regeringens valg, for det rammer altså både lønmodtagere og arbejdsgivere inden for byggeriet.

Tak for ordet. Det her forslag drejer sig jo om at ophæve SKATs tilladelse til lovligt at udføre kontrol af udendørs byggeaktiviteter på privat grund. Det betyder, at SKAT fremover skal have en retskendelse eller en såkaldt klageadgang, før de kan få adgang til folks private haver. Nu har der været en del debat frem og tilbage heroppe om retssikkerheden kontra det, at SKAT kan gå ind i private haver. Og jeg skal ikke lægge skjul på, at det har været et lovforslag, som vi i Alternativet har været meget i tvivl om, for det er hensynet til den private retssikkerhed mod hensynet til at kunne foretage kontroller, som gør, at SKAT kan inddrive indtægter, på baggrund af virksomheder ikke har handlet i overensstemmelse med henholdsvis dansk lovgivning og overholdelse af overenskomster.

Så vi kan udmærket følge hensynet til den private retssikkerhed, der har været, og vi synes i udgangspunktet, at vi skal være meget varsomme med at give myndighederne adgang til at indtræde i privatsfæren og til private anliggender uden en dommerkendelse, og det vil vi meget gerne stå vagt om. På den anden side, som det også har været diskuteret heroppe, har der været hensynet til indsatsen imod social dumping og ulovligt arbejde, som jo i virkeligheden også er et spørgsmål om retssikkerhed. Det har været en svær vægtning for os, og vi har diskuteret det meget grundigt i gruppen, hvilket jeg er sikker på andre selvfølgelig også har gjort.

Men det, vi så også har gjort nu her, er, at vi har inddraget vores medlemmer i en digital høring for at få et indblik i, hvordan den vægtning opleves ude blandt medlemmerne, og hvordan de ser problemstillingerne. Det, der har været interessant her, er, at et overvejende argument har været, at indsatsen mod social dumping og illegalt arbejde ikke opleves at kompromittere retssikkerheden i en sådan grad, at det bør ændre ved SKATs rettigheder i den her sag. Der har været mange forskellige argumenter, men et argument, jeg har hæftet mig ved, er, at det er virksomheden og ikke borgeren, der føler sig kontrolleret og overvåget uden den her dommerkendelse.

Vi synes, det er positivt, at der i lovforslaget også arbejdes videre med det om skiltning og det om cvr-ting – det er vi rigtig glade for fortsat står i lovforslaget. Det har også haft betydning for os, at så vel arbejdstagere som arbejdsgiverorganisationer stiller sig positive over for SKATs nuværende muligheder. Og de føler altså – sådan som jeg læser de hører høringssvar – at den nuværende lovgivning styrker deres retssikkerhed i forhold til at beskyttes imod ulovlig konkurrence.

Igen vil jeg sige, at nu har der jo været nogle snakke heroppe, og Dansk Byggeri har været nævnt meget, men jeg vil også have lov til at henvise til Dansk Byggeri. Jeg vil henvise til, at de skriver, at de har 6.000 medlemsvirksomheder, og de er ikke fået nogen negative medlemsreaktioner siden 2012, hvor det her blev indført. Der er tale om en god og pragmatisk ordning, som SKAT anvender ansvarligt, når der udføres kontrol, og kontrollen foregår jo alene udendørs, når der er synlig professionel byggeaktivitet, men selvfølgelig er en fortsat ansvarlig adfærd fra SKATs side vigtig – det kan vi kun bakke op om her. Ifølge Skatteministeriet har tilladelsen til kontrol i private haver uden dommerkendelse frem til slutningen af 2014 resulteret i 747 kontroller med 869 forskellige sager til følge. Der er jeg enig med Dansk Byggeri i, at det vidner om en klar berettigelse af ordningen, hvortil så også kommer det præventive element. Det er jo også et anseligt millionbeløb, der er blevet indkrævet på baggrund af den hidtidige ordning.

På den baggrund ser vi frem til det videre arbejde med lovforslaget og er altså uenige i, at vi afskaffer, at SKAT kan gå ind og kontrollere i folks haver.

Tak. Når en virksomhed kommer ind på en privat grund, opstår der en arbejdsplads der i haven. Ligesom på alle mulige andre områder må vi sikre os, at der er ordentlige arbejdsforhold og ikke foregår social dumping, sort arbejde osv. Derfor mener vi, at der fortsat skal være kontrol på samme måde, som hvis du har en fødevarevirksomhed. Det er din private virksomhed, du ejer grunden, den ligger på, og så kan der også være fødevarekontrol.

Det handler ikke om at tjekke de private mennesker, der har en have. Det handler om at tjekke entreprisen. SKAT kommer jo ikke forbi, hvis der skal skiftes et vindue ud. Hvis der bliver sat et stillads op med skilt osv., så er der opstået en arbejdsplads, og så bliver man nødt til at komme ind i haven for at undersøge den her arbejdsplads. Det er en kontrol af den virksomhed og ikke af de personer, der bor der. Den kontrol må selvsagt foregå på folks grunde, fordi det er der, arbejdspladsen er. Selvfølgelig kan der være en diskussion om, hvor stort omfanget skal være, og hvor ofte myndighederne skal dukke op, men godt og vel 700 episoder kan man vel ikke sige er overvældende meget. Som min kollega fra Alternativet også var inde på, har der været en del sager, hvor man har kunnet se, at der har været store problemer med snyd.

Så er der hele diskussionen om, om SKAT skal have en dommerkendelse i de her tilfælde, men hvad er det lige præcis, dommeren skal se på, når det netop handler om, at man udtager nogle arbejdstagere til stikprøvekontrol? Det handler om, at man har en idé om, at i det her område – og det har SKAT jo desværre – foregår der en del snyd. For et par år siden sagde afdelingsleder i Håndværksrådet Frank Korsholm om et af de her forslag, som var en del af den tidligere regerings forslag i forbindelse med social dumping:

Vi er generelt positive over for regeringens forslag, da vi mener, at sort arbejde er en alvorlig forbrydelse først og fremmest imod alle de ærlige virksomheder, som går glip af omsætning og indtjening, men det er også en forbrydelse imod samfundet og menige mennesker, der kommer til at betale en højere skat end nødvendigt.

Det var en afdelingsleder i Håndværksrådet, som var meget begejstret for den her indsats mod social dumping, fordi det netop er så urimeligt over for alle de ærlige virksomheder, ærlige skatteborgere, der er derude. Vi har et kæmpeproblem med social dumping. Vi mister tusindvis af arbejdspladser, fordi der er nogle, der udbetaler penge til udenlandske håndværker. Jeg mangler ærlig talt nogle alternative fra de borgerlige, fra regeringen, fra ministeren, for der er ikke kommet et eneste forslag til at dæmme op for social dumping i byggeriet og blandt nogle håndværksmestre. Det synes jeg ville have klædt ministeren, når han nu samtidig kommer med et forslag om at fjerne det her værktøj, som der er i branchen har været stor glæde over, fordi det netop hjælper de ærlige og redelige virksomheder, som betaler den skat, de skal, og som betaler den løn, de skal.

Mange tak. Først og fremmest vil jeg sige tak for den gode og livlige debat, der har været her i Folketingssalen. Det var også en principiel debat. Det er jo ikke altid, at de debatter, vi har i Folketingssalen, får en så principiel karakter som den, vi har haft den sidste halvanden times tid, og jeg tror grundlæggende, at det er meget godt. Jeg vil også takke for, at der i hvert fald er et flertal af partier, har jeg noteret mig, der positivt tager imod forslaget. Så er der et par enkelte partier, der kan se nogle positive elementer i det, men tilsyneladende ikke nok til, at de kan overtales til at stemme for det, og så er der nogle, der harmdirrende er imod det.

Lovforslaget om en retssikkerhedspakke I er jo en del af et forløb, regeringen og jeg som skatteminister har sat i gang, for at få sat mere fokus på retssikkerheden på skatteområdet. Jeg tror, at hr. Martin Lidegaard sagde, at der ikke var noget tilbage i den her retssikkerhedspakke, og det er jo rigtigt nok, at lovforslaget kun indeholder et enkelt element. Men der er jo en række andre ting i den her retssikkerhedspakke I, som er administrative ting, som man som skatteminister har bemyndigelse til at ændre. Et af de elementer, der indgår i retssikkerhedspakken, er afskaffelse af den anonyme anmeldertjeneste, og den har der været lidt diskussion i den tidligere regering om hvorvidt man skulle have. Nogle skatteministre syntes, det var en god idé, og oprettede den, og andre nedlagde den. Jeg tror, at bl.a. den radikale skatteminister, hr. Morten Østergaard, nedlagde den anonyme anmeldertjeneste, og det synes jeg var klogt. Så blev den desværre oprettet igen, og nu er den så blevet nedlagt, forhåbentlig endegyldigt, og jeg håber, at der vil være et bredt flertal i Folketinget for ikke at gå den vej igen.

Et andet initiativ i retssikkerhedspakke I er jo spørgsmålet om omkostningsgodtgørelse, hvor jeg senere på året eller i starten af næste år vil indkalde Folketingets partier til at kigge på det for at se, hvordan vi kan stille selskaber og virksomheder, der vinder over SKAT, bedre, end det er tilfældet i dag, hvor de ikke får dækket deres omkostninger, hvis de driver deres firma i selskabsform.

Der har også været en diskussion omkring teleoplysninger, altså om, hvorvidt SKAT kan bruge teleoplysninger, få adgang til detaljerede teleoplysninger, med henblik på at afgøre, om man ifaldes skat eller ej. Det har der været megen diskussion om. Der har jeg også administrativt valgt i retssikkerhedspakke I klart at sige til SKAT, at for mit vedkommende er det spørgsmål politisk afgjort, ved at SKAT ikke skal have adgang til disse teleoplysninger. Hvis man ønsker at få dem, må man gå domstolenes vej, dem skal man ikke kunne få udleveret som led i brug af skattekontrolloven, og hvis jeg ikke tager meget fejl er det skattekontrollovens § 8 d.

Så der er en række initiativer, der går ud over det lovforslag, vi behandler her i dag, og de udgør så den her retssikkerhedspakke I. Så skal der komme en retssikkerhedspakke II, og der kommer også en III'er. Det handler grundlæggende om, at regeringen og jeg som skatteminister ønsker at sætte fokus på borgernes rettigheder i forhold til skattesystemet, i forhold til SKAT, og det handler om at få genskabt den tillid, der jo, hvad skal man sige, har været under pres i de sidste mange år, og at sikre, at vi som politikere og som lovgivere stiller os på borgernes side. Det skal man ikke gøre ved at kritisere SKAT for at bruge de love og regler, der er vedtaget, og de retningslinjer, som gælder. Det skal man gøre ved politisk at påtage sig ansvaret og sige: Nu sætter vi foden ned over for nogle af de her beføjelser, hvor vi ikke synes at der er sammenhæng mellem indgrebet over for borgeren og det, der kommer ud af det, hvor der ikke er proportionalitet. Det her er et af de områder, hvor der efter regeringens opfattelse ikke er proportionalitet.

Med det her lovforslag foreslås det, som debatten også har vist, at vi fjerner SKATs hjemmel til at foretage kontrol af synlig byggeaktivitet af professionel karakter, når arbejdet foregår på privat grund. Det lægger regeringen op til at fjerne, som det også blev fremhævet her i debatten, fordi vi finder, at forholdet mellem SKATs kontrolbeføjelser og den enkelte borgers rettigheder i nogle situationer er kommet ud af balance. Det her lovforslag og en række af de initiativer, jeg lige har nævnt, og nogle af de kommende retssikkerhedspakker, som jeg håber på at få bred opbakning til i Folketinget, har til formål at medvirke til, at der skabes en mere rimelig balance mellem de kontrolbeføjelser, som SKAT udstyres med, og i det her tilfælde borgerens ret til privatliv. Hvis der ikke er balance og sammenhæng i de her hensyn, jamen så mister borgeren tilliden til SKATs vigtige kontrolopgaver.

Kontrol på privat grund er et væsentligt indgreb i privatlivet, og det er ved et sådant indgreb, at der skal være særdeles tungtvejende grunde til, at det gennemføres. Regeringen ønsker ikke, at borgere uden egen skyld – uden egen skyld – eller uden at kunne forhindre det skal tåle, at myndigheder trænger ind i privatsfæren. Der er også flere, der har rejst den politiske, hvad skal man sige, den værdipolitiske debat i det her. For mig som skatteminister handler det bl.a. om det, der står i grundloven, grundlovens § 72 om, at boligen er ukrænkelig, og § 73 om, at ejendomsretten er ukrænkelig, og rent juridisk er der jo ikke noget i vejen for, at man kan vælge at have de her kontrolbeføjelser, det er ikke i strid med grundloven.

Men som skatteminister, som Venstremand, som liberal vil jeg sige, at jeg føler mig moralsk forpligtet til også at respektere ånden i grundloven, og der må jeg sige, at jeg faktisk betragter en have som en del af boligen, og selvom vi juridisk ikke er bundet af grundlovens §§ 72 og 73 i forhold til den her diskussion, må jeg sige, at jeg synes, at det sådan set hænger godt sammen med de tanker, der ligger bag de beføjelser, at man siger: Det, der foregår i folks private haver, skal der være særdeles tungtvejende grunde til at vi giver myndighederne adgang til. Men det kan man jo være politisk uenig i, og det er jo helt fair. Nå! Men en ophævelse af SKATs adgang til at foretage kontrol på privat grund vil ikke få – og det er også svar på nogle af spørgsmålene – afgørende betydning for SKATs samlede kontrol af sort arbejde og social dumping. SKAT vil fortsat have en række kontrolbeføjelser, der kan sikre en effektiv kontrol. Lovforslaget ændrer alene de præmisser, der skal gøre sig gældende for SKATs kontrol.

Lovforslaget har også været sendt i ekstern høring, som flere var inde på, og da indeholdt det yderligere to elementer. Det ene var et forslag om at ophæve kravet om, at der ved byggepladser skal opsættes skilte, og det andet var et forslag om at fjerne pligten til, at en arbejdsudøvende på forlangende skal oplyse sit fulde cpr-nummer og eventuelt forevise gyldig legitimation. Og på baggrund af de høringssvar, der er indkommet, og de efterfølgende politiske drøftelser, der har været, af mulige konsekvenser af omfanget af sort arbejde og social dumping har regeringen valgt at imødekomme ønsket om at bevare disse elementer i skatte- og afgiftslovgivningen. Sådan er det jo med en demokratisk proces.

Jeg skal lige kort forholde mig til nogle af de spørgsmål, der har været diskuteret her, og jeg må sige, at nogle af dem efterlader et indtryk af, at hvis man fjerner den her kontrolbeføjelse, falder hele den samlede indsats mod social dumping og sort arbejde væk, og så bliver Danmark et uland, hvor der ingen kontrol er af sort arbejde og social dumping. Det er simpelt hen ikke rigtigt. Det er simpelt hen ikke korrekt. For I den præmis ligger der jo det, at før man gennemførte den her kontrolbeføjelse i 2012, lavede vi en stor og utilstrækkelig indsats på området, og det er simpelt hen ikke rigtigt. Vi lavede en rigtig omfangsrig indsats for at begrænse sort arbejde og social dumping før 2012, da vi vedtog det her lovforslag, og det vil vi også fortsat gøre, og der er en lang række andre redskaber, som myndigheder som skattemyndighederne, men også andre myndigheder kan tage i brug for at minimere den ulovlige sociale dumping og sort arbejde.

Så jeg køber simpelt hen ikke den præmis, der ligger i nogles argumentation for, at vi skal bibeholde den her kontrolbeføjelse. Og jeg bliver nødt til at stå fast på det principielle synspunkt, som jeg synes er helt afgørende og vigtigt.

Man kunne også som udgangspunkt vælge at kigge på, hvad der egentlig er kommet ud af det. Altså: Er der proportionalitet, er der sammenhæng mellem den her kontrolbeføjelse og det indgreb, som det kan være over for en boligejer, at SKAT kan dukke op? Det fortalte hr. Brian Mikkelsen i øvrigt en konkret historie ude fra virkelighedens verden om. Er der sammenhæng mellem det indgreb, som det kan opleves at være, og hvad der så kommer ud af det? Og det er der jo givet en række folketingssvar på. Hvis jeg skal fremhæve et af svarene, kan jeg henlede opmærksomheden på det svar, der blev givet, jeg tror i midten eller slutningen af august måned til hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet, i Skatteudvalget, og man kan i svaret læse, at der fra den 1. januar 2015 til den 12. august 2015 altså er 107 sager i SKAT, og at en del af sagerne endnu ikke er endelig afklaret, men af dem, der er afklaret, og det er langt den overvejende del, jeg tror, det er 80, er der 4 sager, der er endt med påbud – 4 sager er endt med forbud.

Det siger mig som skatteminister og forhåbentlig også de folk, der lytter, og de folketingsmedlemmer, der følger med i det her, noget. Det, at man har haft 107 sager, er jo altså udtryk for, at det ikke er et redskab, man har brugt i et enormt omfang, og jeg minder om, at det er et redskab, for i første halvår af 2015 havde vi en anden regering, så det handler ikke om, at man har skiftet spor som følge af en ny regering. 107 sager har der altså været til et redskab, der ikke har været benyttet i voldsomt stort omfang, og når jeg kigger på tallene, må jeg sige, at jeg ikke synes, det er ret meget, der er kommet ud af det. Det er selvfølgelig 4 påbudssager og givetvis også lidt ekstra penge i statskassen, men ikke noget, jeg synes der berettiger til fortsat at have den her kontrolbeføjelse og til, at vi går ind og giver SKAT adgang til at komme ind i folks private haver.

Så med de ord skal jeg sige tak for en god debat, og jeg ser frem til en konstruktiv udvalgsbehandling. Jeg har på fornemmelsen, at der nok er nogle spørgsmål, men også en videre behandling her i Folketinget ved anden og tredje behandling, og det vil jeg se frem til.

Jamen jeg kan også svare på en anden måde på spørgsmålet. Jeg forstår godt Dansk Folkepartis ønske om fokus på social dumping og minimering af sort arbejde, men jeg tror, at hvis man skal bruge sine ressourcer, hvor man får mest ud af dem, så skal man ikke gå ned ad den vej, som hr. Dennis Flydtkjær pegede på, men så skal man se på andre dele af lovgivningen – og i øvrigt også på, hvor mange ressourcer der er sat til rådighed for at begrænse sort arbejde og social dumping. Og der lytter vi selvfølgelig til Folketingets partier, men i særlig grad dem, der er regeringens parlamentariske grundlag. Det ville da også være dumt ikke at gøre det.

Jeg tror, jeg sagde i forbindelse med behandlingen af boligjobordningen, at der jo er forskellige indlæg fra interesseorganisationer, og dem kan man jo kigge på. Så kan man være enig eller uenig, og man kan også udfordre nogle af dem fagligt. Jeg tror, det var det, Socialdemokraterne ønskede at gøre. I den daværende situation mente man ikke, at boligjobordningen gav så mange job, som Håndværksrådet pegede på, og lænede sig op ad Skatteministeriets tal. Så det synes jeg sådan set ikke der er noget usædvanligt i.

Der er jo en lang række høringssvar her, som anerkender, at det her er et skridt i den rigtige retning for retssikkerheden, bl.a. fra Advokatsamfundet, Institut for Menneskerettigheder og andre. Og det er nogle af de høringssvar, jeg vælger at lægge vægt på.

Jeg vil henlede hr. Peter Hummelgaard Thomsens opmærksomhed på høringssvaret fra Dansk Arbejdsgiverforening. Der skriver man i det sidste afsnit:

»DA skal ligeledes henlede opmærksomheden på, at der siden lovændringen i 2012 er indført en lang række« – en lang række – »andre tiltag i lovgivning og kollektive aftaler, der er møntet på sort arbejde og arbejde, som ikke overholder gældende regler, ligesom koordineringen af myndighedssamarbejdet er forbedret.«

Det tror jeg er svaret, nemlig at hvis man fjerner den her kontrolbeføjelse, kan det jo faktisk være, at vi stadig væk isoleret set er langt bedre stillet i forhold til at minimere sort arbejde og begrænse social dumping, end vi var før 2012, fordi vi har gjort en række andre ting. Og det kan også være, at regeringen vil gøre en række andre ting. Men jeg kan love for, at vi ikke vil genindføre den her kontrolbeføjelse, som vi mener er forkert.