Lovforslag som fremsat

§ 1

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 16. november 2012, foretages følgende ændringer:

1. I § 4, stk. 1, ændres »integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. kapitel 4,« til: »integrationsplaner og integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. kapitel 3 a og 4,«.

2. Efter kapitel 3 indsættes:

»Kapitel 3 a

Integrationsplan

§ 15 a. Flygtninge og familiesammenførte udlændinge skal have tilbudt en integrationsplan snarest muligt og inden 3 måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret for en udlænding, jf. § 4. Integrationsplanen består af en udredningsdel og en indsatsdel og skal også omfatte mindreårige børn.

Stk. 2. Integrationsplanen skal bidrage til at sikre en sammenhængende og bred integrationsindsats, hvor fastsatte mål og iværksatte indsatser understøtter den enkelte udlændings og i videst muligt omfang den samlede families integration.

Stk. 3. Integrationsplanen udarbejdes af den koordineringsansvarlige forvaltning, jf. § 15 b, i samarbejde med udlændingen og under hensyntagen til den enkelte udlænding og dennes families samlede forudsætninger og behov med henblik på, at den samlede familie hurtigst muligt bliver integreret.

Stk. 4. Integrationsplanens udredningsdel skal indeholde en beskrivelse af udlændingens og dennes familiemedlemmers forudsætninger og ressourcer, som er relevante for familiens integration, herunder

1) de enkelte familiemedlemmers uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger og

2) de enkelte familiemedlemmers sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer.

Stk. 5. Resultatet af en gennemført helbredsmæssig vurdering i medfør af § 15 d skal indgå i integrationsplanens udredningsdel, når det foreligger, og udlændingen har meddelt samtykke hertil.

Stk. 6. Integrationsplanens indsatsdel skal angive mål og delmål for det enkelte familiemedlems integration og en plan for, hvilke indsatser der skal sikre, at målene nås, herunder om

1) sociale og sundhedsmæssige tiltag,

2) skole- og uddannelsestilbud til mindreårige familiemedlemmer,

3) tilbud om danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud som led i et integrationsprogram efter § 16 og

4) aktiviteter til at styrke et aktivt medborgerskab.

Stk. 7. Den koordineringsansvarlige forvaltning skal i samarbejde med den enkelte udlænding tilvejebringe og indhente de oplysninger, der er nødvendige for udredningsdelen i stk. 4 og indsatsdelen i stk. 6.

Stk. 8. Integrationsplanen skal angive, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsindsatsen for udlændingen og dennes familie, jf. § 15 b.

Stk. 9. Integrationsplanen skal angive, hvornår der skal følges op på planen, jf. § 15 c.

Stk. 10. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om integrationsplanens udarbejdelse og indhold.

§ 15 b. Kommunalbestyrelsen skal til varetagelse af en sammenhængende og bred integrationsindsats for flygtninge og familiesammenførte udlændinge i hver enkelt sag fastsætte, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsplanen for udlændingen og dennes familie.

§ 15 c. Den koordineringsansvarlige forvaltning skal inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, løbende efter behov følge op på integrationsplanen. Et tidspunkt for opfølgning fastsættes efter aftale med udlændingen.

Stk. 2. Hvis der er gennemført en helbredsmæssig vurdering efter § 15 d, skal der følges op på integrationsplanen snarest muligt herefter.

Stk. 3. Opfølgning gennemføres ved en individuel samtale med udlændingen ved personligt fremmøde. I helt særlige tilfælde kan opfølgning dog gennemføres på anden vis.

Stk. 4. Opfølgning skal omfatte en gennemgang af integrationsplanen sammen med udlændingen med henblik på en vurdering af, om der er behov for at justere de fastsatte mål og indsatser. Samtidig vurderes behovet for fornyet opfølgning, og tidspunktet for næste opfølgning fastsættes efter aftale med udlændingen.

Stk. 5. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgning på integrationsplanen.

Helbredsmæssig vurdering

§ 15 d. Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt og inden 3 måneder efter overtagelse af integrationsansvaret for en flygtning, jf. § 4, tilbyde den pågældende en helbredsmæssig vurdering med henblik på en tidlig afdækning af psykiske og fysiske helbredsproblemer. Tilbuddet skal endvidere gives til udlændinge, som er familiesammenførte med en flygtning.

Stk. 2. Den helbredsmæssige vurdering skal omfatte

en samtale med og en helbredsundersøgelse af udlændingen med henblik på en lægefaglig vurdering af udlændingens fysiske og psykiske helbredstilstand og

en lægefaglig vurdering af, om der er behov for videre helbredsmæssig udredning eller behandling.

Stk. 3. Den helbredsmæssige vurdering skal gennemføres af en læge.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal med udlændingens samtykke videregive de oplysninger, som er relevante for lægens gennemførelse af den helbredsmæssige vurdering.

Stk. 5. Lægen skal med udlændingens samtykke videregive resultatet af den gennemførte helbredsmæssige vurdering til den koordineringsansvarlige forvaltning, jf. § 15 b, således at det kan indgå i integrationsplanens udredningsdel, jf. § 15 a, stk. 4.

Stk. 6. Hvis den helbredsmæssige vurdering ikke er gennemført af udlændingens egen læge, skal den læge, der har gennemført vurderingen, med udlændingens samtykke videregive resultatet heraf til udlændingens egen læge.

Stk. 7. Social- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse nærmere regler om tilrettelæggelse, organisering og indhold af den helbredsmæssige vurdering.«.

§ 2

I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »samt« til: »og«, og efter »nævnte lovs § 8« indsættes: »samt opgaven med at koordinere integrationsplanen for en udlænding og dennes familie, jf. § 15 b i integrationsloven«.

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2, finder anvendelse for udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager integrationsansvaret for, jf. integrationslovens § 4, efter lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) blev som led i aftalen om finansloven for 2013 enige med Enhedslisten om at styrke modtagelsen af udenlandske borgere. Det fremgår af aftalen, at regeringen og Enhedslisten bl.a. er enige om, at udlændinge skal have en bedre modtagelse, når de kommer til Danmark, og at dette ikke mindst gælder de mest udsatte grupper af flygtninge og udlændinge.

Aftalen indebærer bl.a., at modtagelsesindsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal styrkes. Det fremgår af aftalen, at dette skal sikres ved, at der iværksættes en bred modtagelsesindsats, der tager højde for hele familiens forhold og sikrer, at de forskellige indsatser om bl.a. beskæftigelse, social støtte, sundhedstilbud og skole og uddannelse i højere grad er sammentænkte og understøtter hinanden. Endelig fremgår det af aftalen, at der skal sikres en tidlig indsats over for flygtninge med sundhedsmæssige problemer.

Aftalen indebærer således, at kommunerne forpligtes til at tilbyde alle nyankomne udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtninge eller som familiesammenførte, en bred, individuel integrationsplan. Desuden skal der indføres et obligatorisk tilbud om sundhedsmæssig screening af alle nyankomne flygtninge og deres familiemedlemmer. Og endelig skal der gennemføres en opkvalificering af den kommunale opgavevaretagelse på integrationsområdet ved iværksættelse af efteruddannelsesinitiativer over for kommunale medarbejdere og en styrket vidensformidling og erfaringsudveksling om modtagelse og integration.

Dette lovforslag gennemfører initiativet om en bred, individuel integrationsplan og initiativet om indførelse af obligatorisk sundhedsmæssig screening, hvis udmøntning kræver lovændring.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til ændringer af integrationsloven. Med de foreslåede ændringer skal kommunerne tilbyde alle nyankomne udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtninge eller som familiesammenførte, en individuel integrationsplan. Herudover får kommunerne pligt til at tilbyde en tidlig helbredsmæssig vurdering (sundhedsscreening) af alle nyankomne flygtninge og deres familiemedlemmer.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats som en konsekvens af de foreslåede ændringer af integrationsloven.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget har til formål at styrke modtagelsen af nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge gennem en sammenhængende og koordineret modtagelses- og integrationsindsats.

Kommunernes modtagelses- og integrationsindsats for nyankomne flygtninge og familiesammenførte har i dag et stærkt fokus på den beskæftigelsesrettede indsats. Tilknytning til arbejdsmarkedet har væsentlig betydning for en vellykket integration, og regeringen ønsker derfor at fastholde dette fokus. Men formålet med integrationsindsatsen er bredere end dette. Det er regeringens opfattelse, at mange flygtninge og familiesammenførtes integration i det danske samfund forudsætter en bredere indsats, hvor der desuden ses på den samlede families behov under ét.

Selvom mange kommuner i dag gør en stor indsats ved modtagelse af flygtninge og familiesammenførte, er det samlede billede, at indsatsen ikke mindst for de svageste flygtninge og familiesammenførte har brug for et løft.

De fleste nyankomne flygtninge og familiesammenførte har kontakt med flere forskellige myndighedspersoner, herunder med flere dele af den kommunale forvaltning, f.eks. jobcenter, ydelsesforvaltning, socialforvaltning, skoleforvaltning osv. Indsatserne i forhold til nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge er reguleret i forskellige lovgivninger og ofte fordelt over forskellige forvaltninger. Erfaringer viser, at de igangsatte indsatser ikke altid er koordinerede og derfor ikke understøtter hinanden, fordi det tværfaglige samarbejde ikke fungerer godt nok.

Efter regeringens opfattelse er en bred, sammenhængende og velkoordineret integrationsindsats, som iværksættes tidligst muligt, den bedste måde at sikre en effektiv integrationsindsats og forebygge senere integrationsproblemer. Der er brug for nye redskaber, der kan understøtte dette.

Regeringen vil derfor styrke modtagelses- og integrationsindsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte ved dels at sikre sammenhæng i indsatsen, og ved dels at sikre, at indsatsen i højere grad end i dag tilrettelægges som en helhedsorienteret og familieorienteret indsats, hvor dette er relevant. Det vil være til gavn for den enkelte udlændings og den samlede families integration.

Regeringen vil på den baggrund indføre en pligt for kommunalbestyrelsen til at tilbyde alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge en integrationsplan, som skal understøtte kommunernes arbejde med at sikre en bred, tværfaglig og sammenhængende modtage- og integrationsindsats for nyankomne flygtninge og familiesammenførte.

Regeringen ønsker at styrke indsatsen særligt i forhold til de mest udsatte flygtninge og deres familiemedlemmer. Det indebærer bl.a., at der skal sikres en tidligere afdækning af væsentlige helbredsproblemer hos denne gruppe. Regeringen vil derfor indføre en ordning, hvor alle nyankomne flygtninge og deres familiemedlemmer tilbydes en helbredsmæssig vurdering, så større helbredsmæssige problemer opdages og eventuel behandling kan iværksættes tidligst muligt.

Regeringen vil endelig tage konkrete initiativer til at sikre en faglig opkvalificering af de medarbejdere i kommunerne, der arbejder på integrationsområdet, og medvirke til en mere systematisk udbredelse af viden om integration, herunder særligt i forhold til modtagelsesopgaven og ikke mindst i forhold til modtagelsen af udsatte familier. De nævnte initiativer vil medvirke til at kvalificere og professionalisere kommunernes opgavevaretagelse på integrationsområdet og skabe et fælles integrationsfagligt fundament på tværs af forvaltningsområder. Der er i forbindelse med finanslovsaftalen for 2013 afsat en samlet ramme på 3.0 mio. kr. årligt i 2014-2016 hertil.

Social- og Integrationsministeriet vil inden udgangen af 2015 gennemføre en evaluering af ordningen med en integrationsplan.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Integrationsplan

3.1.1. Gældende ret

Kommunalbestyrelsen skal i dag efter integrationslovens § 16 tilbyde alle voksne nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge et integrationsprogram, som består af danskuddannelse, beskæftigelsesrettede tilbud og kursus i samfundsforståelse. Integrationsprogrammets indhold fastlægges i en integrationskontrakt, som skal være indgået inden en måned efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret for en udlænding, jf. integrationslovens § 19. Integrationskontrakten udgør den koordineringsmæssige ramme for denne indsats. Kontraktens indhold fastlægges efter en samlet vurdering af den enkeltes situation og behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Den skal blandt andet beskrive udlændingens beskæftigelses- og uddannelsesmål og de aktiviteter under integrationsprogrammet, der skal sikre, at disse mål nås.

Herudover følger det af integrationslovens § 4, stk. 1, sidste led, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at samordne og koordinere de gældende lovbundne indsatser efter integrationsloven, bl.a. boligplacering af flygtninge og integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte med kommunens øvrige integrationsindsats. Med øvrig integrationsindsats forstås kommunens aktiviteter efter anden lovgivning eller i medfør af de uskrevne regler om kommunernes opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne), som kan virke integrationsfremmende.

Det er derimod ikke reguleret, hvordan samordning af den lovbundne indsats efter integrationsloven for den enkelte udlænding med kommunens øvrige integrationsindsats nærmere gennemføres.

3.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning

3.1.2.1. Formål og målgruppe

Formålet med integrationsloven er bl.a. at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere, jf. integrationslovens § 1, stk. 1. Det følger desuden af bestemmelsen, at dette bl.a. skal ske gennem en integrationsindsats, der bidrager til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv. Af integrationslovens formålsbestemmelse fremgår endvidere, at loven har til formål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen.

Det er således centrale mål for integrationsindsatsen, at nyankomne udlændinge skal have mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer, og at det omgivende samfunds muligheder for at bidrage dertil skal fremmes.

Skal disse mål nås, er det regeringens opfattelse, at der er behov for en bred og sammenhængende integrationsindsats. Det gælder ikke mindst for nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge, hvor der i mange tilfælde er behov for flere forskellige indsatser i kommunen.

Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen får pligt til at tilbyde alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge en individuel integrationsplan snarest muligt og inden for tre måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret. Det bemærkes, at såfremt udlændingen ikke ønsker en integrationsplan, er den pågældende ikke forpligtet til at tage imod tilbuddet. Det foreslås, at tilbuddet om en integrationsplan skal være et stående tilbud i den treårige introduktionsperiode efter udlændingens modtagelse i kommunen, og at udlændingen informeres herom i forbindelse med tilbuddets afgivelse. En udlænding, som i første omgang har afvist tilbuddet om en integrationsplan, kan efterfølgende vælge at acceptere tilbuddet. Det påhviler kommunen at medvirke til at vejlede udlændingen om tilbuddet om en integrationsplan.

Det foreslås, at planen både skal tilbydes flygtninge og familiesammenførte over 18 år og uledsagede mindreårige udlændinge, som får opholdstilladelse på et asylretligt grundlag eller på baggrund af familiesammenføring. Mindreårige børn, som indrejser sammen med deres forældre eller efterfølgende familiesammenføres med forældre her i landet, og således ikke er at betragte som uledsagede, omfattes derimod af forældrenes integrationsplan.

Integrationsplanen skal bidrage til at sikre en sammenhængende og bred integrationsindsats, hvor fastsatte mål og iværksatte indsatser understøtter den enkelte udlændings og i videst muligt omfang den samlede families integration, jf. den foreslåede nye bestemmelse i integrationsplanens § 15 a, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 2. Det indebærer, at kommunen i forbindelse med integrationsplanen for den enkelte udlænding forpligtes til at anlægge et helhedsorienteret syn, når mål og indsatser for den enkelte udlænding besluttes. Er der tale om en familie, skal integrationsplanen desuden i videst muligt omfang tage højde for den samlede families forhold og behov, herunder også mindreårige børns.

Integrationsplanen vil i sagens natur være forskellig i indhold og omfang alt efter, om der er tale om en nyankommen flygtningefamilie, hvor der er behov for at koordinere mål og indsatser for flere personer, eller om der er tale om f.eks. en familiesammenført, som indrejser alene.

Er der tale om en familiesammenført udlænding, som indrejser alene, skal planen alene omfatte mål for integration af denne person og indsatser til understøttelse heraf. Det indebærer, at der ikke skal fastsættes mål eller iværksættes indsatser i forhold til den herboende referenceperson, hvad enten det drejer sig om en udlænding eller en dansk statsborger. Det bemærkes, at det ud fra et helhedssyn dog også i dette tilfælde kan være relevant at tage højde for særlige forhold hos den herboende referenceperson med henblik på at sikre en vellykket integration af den nyankomne, når indsatsen for denne fastlægges.

Det foreslås, at integrationsplanen både skal indeholde aktiviteter, der tager sigte på uddannelse og beskæftigelse og aktiviteter, der har fokus på udlændingens medborgerskab og deltagelse i samfundslivet.

Integrationsplanen skal understøtte en sammenhængende indsats, hvor den beskæftigelsesrettede integrationsindsats, som er fastsat i integrationskontrakten, koordineres med de indsatser, som iværksættes på andre forvaltningsområder i form af f.eks. social støtte, sundhedsrettede tilbud m.v. Integrationsplanen skal i videst muligt omfang tage højde for hele familiens situation og sikre en tidlig, helhedsorienteret og koordineret indsats og udvikling. Det vil sikre, at integrationsindsatsen i højere grad fungerer som en forebyggende indsats i forhold til senere integrationsproblemer.

Indsatser på andre forvaltningsområder kan f.eks. være foranstaltninger efter lov om social service (serviceloven) om særlig støtte til børn i familien eller en behandlingsmæssig indsats, som der skal tages højde for ved planlægningen af den beskæftigelsesrettede indsats. En mere helheds- og familieorienteret integrationsindsats, som tager højde for den enkelte og den samlede families situation under ét, vil også understøtte udbyttet af den tilbudte danskuddannelse, anden uddannelse og den beskæftigelsesrettede indsats. Tilsvarende vil indsatser, som bidrager til nyankomnes etablering i lokalsamfundet og netværksdannelse, f.eks. via introduktion til fritidstilbud eller frivilligt arbejde m.v., understøtte danskindlæringen, tilknytning til arbejdsmarkedet og børnenes deltagelse i og udbytte af skolegang.

3.1.2.2. Integrationsplanens indhold

Det foreslås, at integrationsplanen skal bestå af en udredningsdel og en indsatsdel, jf. den foreslåede nye bestemmelse i integrationslovens § 15 a, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 2.

Integrationsplanens udredningsdel skal indeholde en beskrivelse af det enkelte familiemedlems uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger. For voksnes vedkommende vil det dreje sig om de oplysninger, som fremgår af integrationskontrakten og som foreløbigt har dannet grundlag for at fastlægge udlændingens integrationsprogram. For mindreårige familiemedlemmer vil det primært dreje sig om oplysninger om hidtidig skolegang, men det kan også være oplysninger om arbejdserfaring. Udredningsdelen skal desuden indeholde oplysninger om det enkelte familiemedlems sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer. Det kan f.eks. være oplysninger om særlige boligbehov, som har betydning for, hvilken bolig der skal anvises i den konkrete sag, så det sikres, at det sker under hensyntagen til den pågældendes personlige og familiemæssige situation. Det kan desuden være oplysninger om særlige sociale udfordringer hos uledsagede mindreårige flygtninge eller sociale og helbredsmæssige udfordringer hos traumatiserede flygtninge.

For flygtninge og deres familiemedlemmer foreslås det, at udredningsdelen skal suppleres med resultatet af en gennemført helbredsmæssig vurdering, så der kan tages højde for udlændingens og familiens helbredsforhold i de målsætninger og aktiviteter, der skal iværksættes i forhold til den enkelte. Herved kan der i integrationsplanen tages højde for et eventuelt behandlingsbehov samt iværksatte behandlingsforløb.

Med udfærdigelse af integrationsplanens udredningsdel er der på et tidligt tidspunkt skabt et overblik over den samlede families ressourcer og behov, som kan danne grundlag for den aktive integrationsindsats, som udlændingen og dennes familie skal tilbydes med henblik på at blive godt integreret.

Det foreslås, at integrationsplanens indsatsdel skal indeholde oplysninger om de fastsatte mål for det enkelte familiemedlems integration og de relevante indsatser, som er iværksat eller skal iværksættes i forhold hertil, så der skabes overblik for forvaltningen og for den enkelte udlænding og familie over de samlede mål og indsatser. Indsatserne kan være alle former for tilbud eller aktiviteter, der kan sættes i værk efter gældende lovgivning og som kan bidrage til at styrke udlændingens og familiens integration. Der kan også være tale om frivillige aktiviteter.

Det kan således være fastsatte mål i forhold til en igangsat indsats med social støtte efter serviceloven, en iværksat behandlingsmæssig indsats efter sundhedsloven eller skole- og uddannelsesmål for børn og voksne. Er der f.eks. iværksat foranstaltninger for et barn eller en ung i medfør af servicelovens § 52 og i den forbindelse udarbejdet en handleplan efter servicelovens § 140 bør mål og hovedindsatser herfra angives i integrationsplanen. Det foreslås tillige, at planen også skal indeholde oplysninger om fastsatte mål og indsatser i forhold til dansktilegnelse og opnåelse af beskæftigelse som led i integrationsprogrammet efter integrationsloven. For personer over 18 år vil disse oplysninger fremgå af integrationskontrakten efter integrationslovens § 19. Integrationskontraktens oplysninger om mål og indsatser i forhold til dansk og beskæftigelse vil således indgå som en bestanddel af den overordnede integrationsplan. Integrationsplanen sikrer på denne måde, at de forskellige mål i kontrakten for f.eks. danskuddannelse og beskæftigelse koordineres og afstemmes med udlændingens og dennes eventuelle families øvrige forhold og behov.

Endelig foreslås det, at indsatsdelen skal indeholde oplysninger om de mål og indsatser, som er iværksat i forhold til aktiv deltagelse i samfundslivet og medborgerskab. Det skal sikre en god modtagelse i lokalsamfundet og etablering af lokale kontakter og netværk, som er en vigtig forudsætning for som nyankommen udlænding at blive godt integreret. Lokal deltagelse i foreninger m.v. er samtidig et vigtigt skridt på vejen for at opnå kendskab til og forståelse for grundlæggende danske samfundsforhold, kulturelle forhold, dansk historie og demokratiske processer m.v., og kan bidrage positivt til, at den pågældende bliver en aktivt deltagende og ydende medborger i samfundslivet, herunder i foreningslivet samt i uddannelses- og arbejdslivet. Det er derfor et vigtigt led i integrationsplanen, at kommunen f.eks. gennem samarbejde med frivillige foreninger, borgere m.v. i lokalsamfundet bidrager til den enkelte og dennes families etablering i kommunen og bidrager til udvikling af deres sociale lokale netværk. En konkret indsats til at styrke en udlændings aktive medborgerskab, som kunne indgå i en integrationsplan, kunne således være introduktion af et eller flere familiemedlemmer til et lokalt fritidstilbud, f.eks. en sportsklub, introduktion til frivilligt arbejde eller til lokale netværk for andre borgere med tilsvarende livsvilkår, f.eks. andre børnefamilier med bopæl i kommunen.

Ved at samle mål og indsatser, som jobcenteret, socialforvaltningen, skoleforvaltningen osv. sætter i gang i forhold til de enkelte familiemedlemmer, i en integrationsplan, styrkes forudsætningerne for en sammenhængende og koordineret indsats til gavn for den enkelte udlændings og den samlede families integration. Hensigten med integrationsplanen er ikke at ændre på de enkelte forvaltningers myndighedsansvar, men at skabe et mere fuldstændigt billede af behovene og integrationsindsatsen i forhold til familien og dermed sikre, at de enkelte forvaltningers beslutninger træffes på et oplyst og koordineret grundlag.

3.1.2.3. Fastsættelse af koordineringsansvarlig forvaltning

Det foreslås i den foreslåede nye bestemmelse i integrationslovens § 15 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, at kommunalbestyrelsen i hver enkel sag får pligt til at fastsætte, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsplanen, og at beslutningen herom fremgår af planen. Det vil være den koordineringsansvarlige forvaltning, som skal udarbejde planen i samarbejde med udlændingen. Målet hermed er at skabe overblik over og sammenhæng i de mål og indsatser, som fastsættes af de enkelte forvaltninger i kommunen i forhold til den samlede familie. Desuden sikres udlændingen og familien én indgang til kommunen, hvilket kan bidrage til at give udlændingen overblik over sine muligheder, rettigheder og pligter i det danske samfund.

Kommunalbestyrelsen får frihed til selv at beslutte, hvilken forvaltning der skal varetage koordineringen af indsatsen på tværs af forvaltninger. Kommunalbestyrelsen kan således placere koordineringsansvaret i den forvaltning, som bærer hovedindsatsen i forhold til udlændingen og familien. Det kan f.eks. være jobcenter, familieforvaltning eller socialforvaltning. Det afgørende er, at der i tilrettelæggelsen af de enkelte indsatser sikres en koordinering og indbyrdes afstemning af indsatserne, der sigter mod et fælles mål.

Som en konsekvens heraf foreslås det i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats at indsætte hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan vælge at beslutte, at jobcenteret skal være ansvarligt for at koordinere integrationsplanen for udlændingen og dennes familie. Der henvises til lovforslagets § 2.

Kommunalbestyrelsen kan efterfølgende ændre, hvilken forvaltning der skal være koordineringsansvarlig i den enkelte sag, hvis væsentlige ændringer i integrationsindsatsen i forhold til udlændingen og dennes familie tilsiger det. Det skal dog sikres, at der i hele forløbet er en koordineringsansvarlig forvaltning.

Kommunalbestyrelsen får frihed til at tilrettelægge samarbejdsformen mellem forvaltningerne efter forholdene i den enkelte kommune og efter behovene i den enkelte sag. Eksempler på samarbejdsformer kan være udpegning af en koordinerende sagsbehandler, etablering af faste mødefora eller etablering af teams på tværs af forvaltninger med deltagelse af flere sagsbehandlere fra relevante forvaltninger omkring familien. Det afgørende er, at den koordineringsansvarlige forvaltning – i forhold til borgere med behov for indsatser på forskellige forvaltningsområder – sikrer den fornødne koordination og sammenhæng mellem indsatserne, så disse spiller sammen og ikke modvirker hinanden.

3.1.2.4. Tilvejebringelse af integrationsplanens oplysninger og forholdet til persondataloven

Det foreslås i integrationslovens § 15 a, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, at den koordineringsansvarlige forvaltning i samarbejde med udlændingen tilvejebringer og indhenter de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde integrationsplanen. Det indebærer, at den koordineringsansvarlige forvaltning med udlændingens samtykke skal indhente relevante og nødvendige oplysninger med henblik på udarbejdelse af integrationsplanen fra øvrige forvaltninger, andre myndigheder og private, der udfører opgaver for det offentlige. Det gælder også oplysninger om udlændingens rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, herunder læge- og sygehusjournaler. Når udlændingen har givet sit samtykke til indhentelse af oplysninger til brug for integrationsplanen, medfører det, at den myndighed m.v., der anmodes om oplysningerne, tillige er forpligtet til at videregive oplysningerne. Der henvises i den forbindelse til forvaltningslovens § 31, hvorefter en myndighed, der er berettiget til at videregive en oplysning, på begæring er forpligtet til at videregive oplysningen, hvis oplysningen er af betydning for den myndighed, der anmoder herom.

Forslaget om en integrationsplan, som bl.a. skal beskrive udlændingens og eventuelle familiemedlemmers forudsætninger og ressourcer, som er relevante for familiens integration, indebærer, at der sker en behandling, herunder eventuel videregivelse af personoplysninger omfattet af persondatalovens regler.

Der er i persondatalovens § 5 fastsat en række grundlæggende principper for behandling af personoplysninger, herunder at behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik, jf. § 5, stk. 1. Lovens § 5, stk. 2 og 3, fastsætter bl.a., at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål, og at oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Det følger endvidere af bestemmelsen, at oplysninger skal ajourføres, og at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.

Persondatalovens § 6, stk. 1, indeholder de generelle betingelser for, hvornår behandling, herunder videregivelse af ikke-følsomme personoplysninger, må finde sted. Af bestemmelsen følger, at behandling af personoplysninger kun må finde sted, hvis en af de i nr. 1-7 angivne betingelser er opfyldt, herunder hvis den registrerede har givet sit samtykke.

Videregivelse og anden behandling af følsomme personoplysninger er reguleret i persondatalovens §§ 7 og 8. Bestemmelsen i § 7 omfatter oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold samt helbredsoplysninger (he

Regeringen blev som led i aftalen om finansloven for 2013 enige med Enhedslisten om, at modtagelsesindsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal styrkes ved at sikre, at der iværksættes en bred modtagelsesindsats, der tager højde for hele familiens forhold, og ved at sikre, at de forskellige indsatser om bl.a. beskæftigelse, social støtte, sundhedstilbud og skole og uddannelse i højere grad er sammentænkte og understøtter hinanden. Desuden skal integrationsindsatsen styrkes ved at sikre en tidlig indsats over for flygtninge med helbredsproblemer. Aftalen indebærer, at kommunerne skal tilbyde alle nyankomne udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtninge eller som familiesammenførte, en bred, individuel integrationsplan, og at kommunerne skal tilbyde alle nyankomne flygtninge og deres familiemedlemmer en helbredsmæssig vurdering (sundhedsscreening).

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til ændringer af integrationsloven. Det foreslås, at kommunerne får pligt til snarest muligt og inden for 3 måneder at tilbyde alle nyankomne udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtninge eller som familiesammenførte, en individuel integrationsplan og pligt til at udpege, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsindsatsen for udlændingen og dennes eventuelle familie. Desuden foreslås det, at kommunerne får pligt til snarest muligt og inden for 3 måneder at tilbyde en tidlig helbredsmæssig vurdering til alle nyankomne flygtninge og deres familiemedlemmer.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som muliggør, at en kommune i konkrete sager kan beslutte, at jobcenteret skal være ansvarligt for at koordinere integrationsindsatsen for en udlænding.

Der er som led i finansloven for 2013 afsat en ramme på 4,7 mio. kr. i 2013 og 9,3 mio. kr. årligt fra og med 2014 til gennemførelse af lovændringerne.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2013.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Inger Støjberg (V)

# 0

På trods af regeringens løfter før valget om et bredt samarbejde på udlændinge- og integrationsområdet står vi så nu her igen med et lovforslag, der jo tegner fremtidens danske udlændingepolitik, uden at Venstre i hvert fald har været inviteret til en politisk drøftelse i Social- og Integrationsministeriet. I stedet for har man valgt at udarbejde det her lovforslag i en lukket kreds, ligesom regeringen har gjort det på mange andre områder og også især lovforslag på udlændinge- og integrationsområdet.

Jeg må sige, at det stiller vi os meget uforstående over for i Venstre, ikke mindst fordi netop social- og integrationsministeren så sent som for halvanden måned siden gentog løfterne fra før valget om et bredt samarbejde hen over midten. Når det er sagt, skal det ikke afholde os fra at se konstruktivt på det, når regeringen for en sjælden gangs skyld kommer med et lovforslag, hvor der faktisk er nogle positive elementer.

Lovforslaget består af tre elementer. For det første foreslås det, at udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtning eller familiesammenført, fremover skal tilbydes en bred og individuel integrationsplan. Det vil sige, at indsatsen i de forskellige forvaltninger i kommunen fremover skal sammentænkes, så udlændingen og familien sikres én adgang til kommunen.

Det næste element i lovforslaget indebærer, at alle nyankomne flygtninge og deres familiemedlemmer fremover skal tilbydes en frivillig helbredsmæssige vurdering, der skal sikre en tidlig afdækning af psykiske såvel som fysiske helbredsproblemer, som ellers kan blive en barriere for den pågældendes og familiens integration.

Det sidste element i lovforslaget betyder, at kommunerne fremover får mulighed for at beslutte, at jobcenteret i konkrete sager kan tage ansvaret for den koordinerede integrationsindsats for den pågældende udlænding.

For os i Venstre er det sådan set alle sammen elementer, som vi vil se positivt på. Dertil kommer der selvfølgelig for os i Venstre, at det er helt afgørende, at de udlændinge, der kommer til Danmark integreres, så de kan indgå i det danske samfund på lige fod med resten af befolkningen og dermed også komme til at bidrage. Derfor støtter Venstre intentionerne i lovforslaget.

Vi er derimod meget skeptiske over for finansieringen af lovforslaget, som bekendt jo stammer fra skattestigninger aftalt med Enhedslisten i aftalen om finansloven for 2013. Venstre er og bliver imod skattestigninger. Det skal ikke være dyrere at være dansker, og i Venstre mener vi, at der burde være muligheder for at finde en finansiering for de 9 mio. kr. om året inden for de integrationsområdet i stedet for at skrue på skatteskruen.

Hvis regeringen havde inviteret Venstre med til forhandlingsbordet, kunne vi nemt have været med til at finde alternative finansieringer. I vores finanslovudspil anviste vi f.eks. besparelser på udlændingeområdet på 350 mio. kr., og siden har regeringens lempeligere udlændingepolitik belastet statskassen yderligere. Havde regeringen spurgt os, havde det måske set lidt anderledes ud. Vi ville i hvert fald være kommet med ideer til finansiering. Det undlod man så at gøre, og i stedet for fortsætter man blokpolitikken på udlændingeområdet med Enhedslisten, som man har haft for vane, lige siden man satte sig i regeringskontorerne. Det synes vi i Venstre er ærgerligt.

Det Konservative Folkeparti har bedt mig meddele, at partiet stiller sig ligesom Venstre på det her område. Vi er positive, og det er Det Konservative Folkeparti også, over for elementerne i lovforslaget, men mere tvivlende over for finansieringsmodellen.

Trine Bramsen (S)

# 1

Den danske integrationsindsats har haltet de seneste mange år, og det betyder, at både flygtninge og familiesammenførte er kommet til Danmark uden at blive modtaget af en stærk nok indsats med sigte på, at de skal forstå og at blive en del af det danske fællesskab. Indsatsen har primært fokuseret på beskæftigelse og forsørgelse. Der er i indsatsen ikke taget højde for, at mange nyankomne familier og individer kommer med sammensatte udfordringer i rygsækken.

Med integrationsprogrammets entydige fokus på beskæftigelse og forsørgelse er sundhedsproblemer, børnenes skolefærdigheder og de voksnes faglige og sociale kompetencer blevet overset. Lad mig slå fast, at de beskæftigelsesrettede elementer er meget vigtige set med socialdemokratiske briller, men de hverken kan eller bør stå alene.

Regeringen har som led i aftalen om finansloven for 2013 sammen med Enhedslisten besluttet, at modtageindsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal styrkes. Med det her lovforslag ønsker vi, at der med et decideret tilbud om en integrationsplan tages højde for hele familiens forhold. Det vil skabe bedre muligheder for nyankomne udlændinge for at blive en del af fællesskabet i Danmark.

De konkrete ændringer af integrationsloven indebærer, at kommunerne får pligt til inden for 3 måneder at tilbyde de nævnte målgrupper en individuel integrationssplan og sætte navn på, hvilken forvaltning i kommunen der har ansvaret for koordinering af integrationsindsatsen. Dermed undgås den ansvarsforvirring, som vi desværre har set alt for mange eksempler på de seneste år, hvor alle og dermed ingen har ansvaret. Desuden foreslås det, at kommunerne får pligt til inden for 3 måneder at tilbyde en tidlig helbredsvurdering. Det betyder, at der kan sættes ind over for eventuelle helbredsmæssige problemer tidligt. Yderligere foreslås en ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som muliggør, at kommunerne i konkrete sager kan beslutte, at jobcenteret skal være ansvarligt for at koordinere integrationsindsatsen.

Hos Socialdemokraterne glæder vi os over dette lovforslag. Alt for længe har vi bare set til, mens nyankomne udlændinge ikke har fået et ordentligt tilbud om integration, eller mens eksempelvis uopdagede helbredsproblemer har stået i vejen for den vellykkede proces mod at blive en del af det danske fællesskab. Vi vil sikre, at alle bliver en del af vores fællesskab, og at færre ender udenfor. Derfor støtter vi det her lovforslag.

Jeg skal hilse fra De Radikale og sige, at de også bakker op.

Martin Henriksen (DF)

# 2

Tak for det. I Dansk Folkeparti er vi åbne over for at diskutere, om integrationsindsatsen i kommunerne skal forbedres. Men vi mener også, at så bør man arbejde videre med integrationskontrakterne i stedet for at opfinde den dybe tallerken en gang til. Integrationskontrakterne er der jo allerede i dag, og jeg synes, at man skulle kigge på, om de kan forbedres, i stedet for at man indfører en række tilbud. Der er ikke så mange forpligtelser for de udlændinge, der kommer til Danmark, men der er en række tilbud til dem, og der kunne godt være flere forpligtelser, hvis det er, der er behov for det i integrationskontrakterne.

Dertil kommer, at kommunalbestyrelserne allerede i dag har en forpligtelse til at koordinere integrationsindsatsen, hvorfor det virker lidt uigennemtænkt at lancere et lovforslag, hvor en stor del af indholdet netop handler om at koordinere indsatsen. Hvis det er sådan, at kommunerne ikke lever op til den eksisterende lovgivning, så burde man sørge for, at kommunerne gjorde det, i stedet for at komme med et nyt forslag, som jo egentlig lægger sig tæt op ad det, der allerede er gældende i dag.

I Dansk Folkeparti finder vi det tankevækkende, at regeringen i så høj grad fokuserer på at oprette særlige sundhedstilbud til udlændinge, når vi samtidig ved, at alvorligt syge eller handicappede danskere har brug for mere og bedre hjælp for offentlige. Vores ældresektor kunne være bedre, vores sundhedsvæsen kunne være bedre, og her ville vi fra Dansk Folkepartis side overveje at opprioritere indsatsen, hvis det var, vi havde nogle ekstra midler.

Vi synes til gengæld godt, at man i stedet for at komme med et tilbud, der gælder alle, så burde have et regelsæt, der sagde, at hvis nogle er i en særlig risikogruppe, hvis de er udlændinge og kommer fra et land, hvor vi ved at der kan være nogle særlige sygdomme – tuberkulose, eller hvad ved jeg – som de tager ind i Danmark, og som kan give nogle problemer, så burde de mødes med et krav om, at de skal screenes for de sygdomme, som der kan være tale om i det pågældende område. Det synes vi kunne give god mening i stedet for at komme med sådan et generelt tilbud hele vejen rundt. Jeg går ud fra, at hvis udlændinge, der har fået opholdstilladelse, føler sig lidt sløje, kan de gå til lægen, ligesom alle vi andre kan.

Det skal umiddelbart være bemærkningerne herfra, og det er så med de bemærkninger, at vi går ind i udvalgsarbejdet.

Anne Baastrup (SF)

# 3

Da fru Karina Lorentzen Dehnhardt ikke kan være her i dag, skal jeg på SF's og hendes vegne forklare, hvorfor SF's synes, at det her er en rigtig god idé.

Vi ved jo, at mennesker, der kommer hertil som flygtninge med traumatiske oplevelser i bagagen, ikke sjældent har forskellige typer helbredsmæssige udfordringer. Vi ved også, at børn, der har været igennem et flygtningeforløb, er særligt udsatte. Ved at vi på den her måde laver en egentlig plan for de her mennesker, således at vi kommer hele vejen rundt om deres problemer, udfordringer af helbredsmæssig og anden karakter, tror jeg, at vi meget, meget hurtigere kan få disse mennesker til at få en ordentlig tilværelse i Danmark.

Det er vores alles ambition, og jeg glæder mig da også over, at Venstre og Dansk Folkeparti støtter forslaget med nogle enkelte korrektioner. Men jeg hørte grundlæggende, at der er bred enighed blandt de ordførere, der hidtil har været heroppe, om, at det her faktisk er en rigtig god idé. Så fra SF's side varm støtte til det.

Johanne Schmidt-Nielsen (EL)

# 4

Det er bestemt positivt, at Venstre bakker op om indholdet i forslaget.

Det lovforslag, vi behandler i dag, handler jo om at sikre, at de udlændinge, der kommer hertil som flygtninge eller familiesammenførte, får en bedre start på livet her i Danmark og dermed også en bedre mulighed for integration.

I dag er kommunernes fokus i forhold til de nyankomne i høj grad på beskæftigelsen. Det er også positivt. Der er ikke nogen tvivl om, at beskæftigelse er afgørende for integrationen. Derudover er det naturligvis et mål i sig selv, at så mange mennesker som overhovedet muligt er selvforsørgende. Men vi ved samtidig, at der er mange andre problemstillinger, bl.a. i forhold til uddannelse, men også på det sociale område, som knytter sig til integrationen, og formålet med forslaget er jo altså at få en så samlet integrationsindsats som overhovedet muligt, altså at få tænkt de forskellige indsatser sammen og derved forhåbentlig forebygge eventuelle sociale problemer.

Derfor er vi naturligvis også glade for, at vi i finanslovsaftalen med regeringen har fået afsat nogle midler – ikke mange, men dog nogle midler – til at opkvalificere og videreuddanne de medarbejdere i kommunerne, der arbejder med det her område, altså med modtagelse af flygtninge og familiesammenførte.

Så indeholder forslaget jo et andet punkt, som vi er vældig godt tilfredse med i Enhedslisten, nemlig et obligatorisk tilbud om sundhedsscreening af alle nyankomne flygtninge og deres familiemedlemmer. Det er jo noget, som vi i Enhedslisten har arbejdet på i årevis. Det betyder jo bl.a., at muligheden for hurtigt at opdage eventuelle torturskader vil vokse betydeligt og dermed også muligheden for, at man hurtigt kan komme i gang med en eventuel nødvendig behandling.

Det forholder sig jo desværre sådan, at en relativt stor andel af de flygtninge, der kommer hertil, har alvorlige sundhedsmæssige problemer, både fysiske og psykiske, med i bagagen, og jo kortere tid, der går, før man får identificeret de problemer, jo kortere tid går der, før man kan få sat en behandling i gang, og dermed bliver muligheden for helbredelse jo altså forøget væsentligt. Som der også står i bemærkningerne til lovforslaget, så kan alvorlige helbredsproblemer jo udvikle sig til at være væsentlige barrierer for integrationen, og det er jo altså et problem for samfundet og ikke mindst for den enkelte.

Vi ved samtidig, og jeg tror, at det var SF's ordfører, der også var inde på det, hvor alvorligt det er for børn at vokse op med forældre, som er traumatiserede. Risikoen for, at børnene bliver sekundært traumatiserede, er stor. Det vil sige, at det altså også er til fordel for børnene, at der er en så effektiv og hurtig indsats til forebyggelse af helbredsmæssige problemer som overhovedet muligt.

Så vi er glade for det her forslag, der er en del af finansloven mellem Enhedslisten og regeringen.

Simon Emil Ammitzbøll (LA)

# 5

Helt overordnet set ønsker Liberal Alliance en udlændingepolitik, hvor folk, der kan forsørge sig selv, er velkomne i Danmark. Det skal være sådan, at hvis de ikke kan det, må de rejse hjem igen, og hvis de begår grov kriminalitet, må de også forlade Danmark, hvis det står til os.

Vi synes dog, at Danmark skal tage ansvaret for sin del af verdens flygtningeproblematik. Derfor er det selvfølgelig også på sin plads, at Danmark giver asyl til folk, som har brug for en personlig beskyttelse.

Det her er sådan set indholdsmæssigt et lille fornuftigt forslag, som flere ordførere også har været inde på. Jeg synes sådan set, at det er godt, at man bliver tilbudt en mere individuel integrationsplan. Jeg synes også, der er grund til at nævne det her med den helbredsmæssige vurdering, at man netop kan forestille sig, at man med den vil opdage ting, som senere ville kunne medføre store udgifter for samfundet både i form af manglende arbejdsevne og risiko for at komme ud i kriminalitet. Så jeg tror sådan set, at der er mange fordele ved det her forslag.

Alt i alt ser vi det fra Liberal Alliances side som et lille godt forslag. Men der skal nok mere til, før man får en udlændingepolitik, der er i overensstemmelse med vores partiprogram.

Der er endnu ingen debatindlæg...