Dette forslag er fra folketingssamlingen 2012-13 og er derfor afsluttet både i Folketinget og på Parlamentet.dk.
STATUS I FOLKETINGET
Vedtaget
STATUS I PARLAMENTET.DK
Forkastet
FAKTA OM L 190
Fremsat af: Social- og integrationsminister Karen Hækkerup (S)
Fremsat dato: 20.03.2013
Samling: 2012-13
Ministerium: Social- og Integrationsministeriet
Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI)
Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...
§ 1
I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1071 af 16. november 2012, foretages følgende ændringer:
1. I § 4, stk. 1, ændres »integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. kapitel 4,« til: »integrationsplaner og integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte udlændinge, jf. kapitel 3 a og 4,«.
2. Efter kapitel 3 indsættes:
»Kapitel 3 a
Integrationsplan
§ 15 a. Flygtninge og familiesammenførte udlændinge skal have tilbudt en integrationsplan snarest muligt og inden 3 måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret for en udlænding, jf. § 4. Integrationsplanen består af en udredningsdel og en indsatsdel og skal også omfatte mindreårige børn.
Stk. 2. Integrationsplanen skal bidrage til at sikre en sammenhængende og bred integrationsindsats, hvor fastsatte mål og iværksatte indsatser understøtter den enkelte udlændings og i videst muligt omfang den samlede families integration.
Stk. 3. Integrationsplanen udarbejdes af den koordineringsansvarlige forvaltning, jf. § 15 b, i samarbejde med udlændingen og under hensyntagen til den enkelte udlænding og dennes families samlede forudsætninger og behov med henblik på, at den samlede familie hurtigst muligt bliver integreret.
Stk. 4. Integrationsplanens udredningsdel skal indeholde en beskrivelse af udlændingens og dennes familiemedlemmers forudsætninger og ressourcer, som er relevante for familiens integration, herunder
1) de enkelte familiemedlemmers uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger og
2) de enkelte familiemedlemmers sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer.
Stk. 5. Resultatet af en gennemført helbredsmæssig vurdering i medfør af § 15 d skal indgå i integrationsplanens udredningsdel, når det foreligger, og udlændingen har meddelt samtykke hertil.
Stk. 6. Integrationsplanens indsatsdel skal angive mål og delmål for det enkelte familiemedlems integration og en plan for, hvilke indsatser der skal sikre, at målene nås, herunder om
1) sociale og sundhedsmæssige tiltag,
2) skole- og uddannelsestilbud til mindreårige familiemedlemmer,
3) tilbud om danskuddannelse og beskæftigelsesrettede tilbud som led i et integrationsprogram efter § 16 og
4) aktiviteter til at styrke et aktivt medborgerskab.
Stk. 7. Den koordineringsansvarlige forvaltning skal i samarbejde med den enkelte udlænding tilvejebringe og indhente de oplysninger, der er nødvendige for udredningsdelen i stk. 4 og indsatsdelen i stk. 6.
Stk. 8. Integrationsplanen skal angive, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsindsatsen for udlændingen og dennes familie, jf. § 15 b.
Stk. 9. Integrationsplanen skal angive, hvornår der skal følges op på planen, jf. § 15 c.
Stk. 10. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om integrationsplanens udarbejdelse og indhold.
§ 15 b. Kommunalbestyrelsen skal til varetagelse af en sammenhængende og bred integrationsindsats for flygtninge og familiesammenførte udlændinge i hver enkelt sag fastsætte, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsplanen for udlændingen og dennes familie.
§ 15 c. Den koordineringsansvarlige forvaltning skal inden for introduktionsperioden, jf. § 16, stk. 6, løbende efter behov følge op på integrationsplanen. Et tidspunkt for opfølgning fastsættes efter aftale med udlændingen.
Stk. 2. Hvis der er gennemført en helbredsmæssig vurdering efter § 15 d, skal der følges op på integrationsplanen snarest muligt herefter.
Stk. 3. Opfølgning gennemføres ved en individuel samtale med udlændingen ved personligt fremmøde. I helt særlige tilfælde kan opfølgning dog gennemføres på anden vis.
Stk. 4. Opfølgning skal omfatte en gennemgang af integrationsplanen sammen med udlændingen med henblik på en vurdering af, om der er behov for at justere de fastsatte mål og indsatser. Samtidig vurderes behovet for fornyet opfølgning, og tidspunktet for næste opfølgning fastsættes efter aftale med udlændingen.
Stk. 5. Social- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om opfølgning på integrationsplanen.
Helbredsmæssig vurdering
§ 15 d. Kommunalbestyrelsen skal snarest muligt og inden 3 måneder efter overtagelse af integrationsansvaret for en flygtning, jf. § 4, tilbyde den pågældende en helbredsmæssig vurdering med henblik på en tidlig afdækning af psykiske og fysiske helbredsproblemer. Tilbuddet skal endvidere gives til udlændinge, som er familiesammenførte med en flygtning.
Stk. 2. Den helbredsmæssige vurdering skal omfatte
en samtale med og en helbredsundersøgelse af udlændingen med henblik på en lægefaglig vurdering af udlændingens fysiske og psykiske helbredstilstand og
en lægefaglig vurdering af, om der er behov for videre helbredsmæssig udredning eller behandling.
Stk. 3. Den helbredsmæssige vurdering skal gennemføres af en læge.
Stk. 4. Kommunalbestyrelsen skal med udlændingens samtykke videregive de oplysninger, som er relevante for lægens gennemførelse af den helbredsmæssige vurdering.
Stk. 5. Lægen skal med udlændingens samtykke videregive resultatet af den gennemførte helbredsmæssige vurdering til den koordineringsansvarlige forvaltning, jf. § 15 b, således at det kan indgå i integrationsplanens udredningsdel, jf. § 15 a, stk. 4.
Stk. 6. Hvis den helbredsmæssige vurdering ikke er gennemført af udlændingens egen læge, skal den læge, der har gennemført vurderingen, med udlændingens samtykke videregive resultatet heraf til udlændingens egen læge.
Stk. 7. Social- og integrationsministeren fastsætter efter forhandling med ministeren for sundhed og forebyggelse nærmere regler om tilrettelæggelse, organisering og indhold af den helbredsmæssige vurdering.«.
§ 2
I lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 731 af 15. juni 2010, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 1380 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:
1. I § 14, stk. 1, 2. pkt., ændres »samt« til: »og«, og efter »nævnte lovs § 8« indsættes: »samt opgaven med at koordinere integrationsplanen for en udlænding og dennes familie, jf. § 15 b i integrationsloven«.
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 2, finder anvendelse for udlændinge, som kommunalbestyrelsen overtager integrationsansvaret for, jf. integrationslovens § 4, efter lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
|
1. Indledning
Regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) blev som led i aftalen om finansloven for 2013 enige med Enhedslisten om at styrke modtagelsen af udenlandske borgere. Det fremgår af aftalen, at regeringen og Enhedslisten bl.a. er enige om, at udlændinge skal have en bedre modtagelse, når de kommer til Danmark, og at dette ikke mindst gælder de mest udsatte grupper af flygtninge og udlændinge.
Aftalen indebærer bl.a., at modtagelsesindsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal styrkes. Det fremgår af aftalen, at dette skal sikres ved, at der iværksættes en bred modtagelsesindsats, der tager højde for hele familiens forhold og sikrer, at de forskellige indsatser om bl.a. beskæftigelse, social støtte, sundhedstilbud og skole og uddannelse i højere grad er sammentænkte og understøtter hinanden. Endelig fremgår det af aftalen, at der skal sikres en tidlig indsats over for flygtninge med sundhedsmæssige problemer.
Aftalen indebærer således, at kommunerne forpligtes til at tilbyde alle nyankomne udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtninge eller som familiesammenførte, en bred, individuel integrationsplan. Desuden skal der indføres et obligatorisk tilbud om sundhedsmæssig screening af alle nyankomne flygtninge og deres familiemedlemmer. Og endelig skal der gennemføres en opkvalificering af den kommunale opgavevaretagelse på integrationsområdet ved iværksættelse af efteruddannelsesinitiativer over for kommunale medarbejdere og en styrket vidensformidling og erfaringsudveksling om modtagelse og integration.
Dette lovforslag gennemfører initiativet om en bred, individuel integrationsplan og initiativet om indførelse af obligatorisk sundhedsmæssig screening, hvis udmøntning kræver lovændring.
Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til ændringer af integrationsloven. Med de foreslåede ændringer skal kommunerne tilbyde alle nyankomne udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtninge eller som familiesammenførte, en individuel integrationsplan. Herudover får kommunerne pligt til at tilbyde en tidlig helbredsmæssig vurdering (sundhedsscreening) af alle nyankomne flygtninge og deres familiemedlemmer.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats som en konsekvens af de foreslåede ændringer af integrationsloven.
2. Lovforslagets formål og baggrund
Lovforslaget har til formål at styrke modtagelsen af nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge gennem en sammenhængende og koordineret modtagelses- og integrationsindsats.
Kommunernes modtagelses- og integrationsindsats for nyankomne flygtninge og familiesammenførte har i dag et stærkt fokus på den beskæftigelsesrettede indsats. Tilknytning til arbejdsmarkedet har væsentlig betydning for en vellykket integration, og regeringen ønsker derfor at fastholde dette fokus. Men formålet med integrationsindsatsen er bredere end dette. Det er regeringens opfattelse, at mange flygtninge og familiesammenførtes integration i det danske samfund forudsætter en bredere indsats, hvor der desuden ses på den samlede families behov under ét.
Selvom mange kommuner i dag gør en stor indsats ved modtagelse af flygtninge og familiesammenførte, er det samlede billede, at indsatsen ikke mindst for de svageste flygtninge og familiesammenførte har brug for et løft.
De fleste nyankomne flygtninge og familiesammenførte har kontakt med flere forskellige myndighedspersoner, herunder med flere dele af den kommunale forvaltning, f.eks. jobcenter, ydelsesforvaltning, socialforvaltning, skoleforvaltning osv. Indsatserne i forhold til nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge er reguleret i forskellige lovgivninger og ofte fordelt over forskellige forvaltninger. Erfaringer viser, at de igangsatte indsatser ikke altid er koordinerede og derfor ikke understøtter hinanden, fordi det tværfaglige samarbejde ikke fungerer godt nok.
Efter regeringens opfattelse er en bred, sammenhængende og velkoordineret integrationsindsats, som iværksættes tidligst muligt, den bedste måde at sikre en effektiv integrationsindsats og forebygge senere integrationsproblemer. Der er brug for nye redskaber, der kan understøtte dette.
Regeringen vil derfor styrke modtagelses- og integrationsindsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte ved dels at sikre sammenhæng i indsatsen, og ved dels at sikre, at indsatsen i højere grad end i dag tilrettelægges som en helhedsorienteret og familieorienteret indsats, hvor dette er relevant. Det vil være til gavn for den enkelte udlændings og den samlede families integration.
Regeringen vil på den baggrund indføre en pligt for kommunalbestyrelsen til at tilbyde alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge en integrationsplan, som skal understøtte kommunernes arbejde med at sikre en bred, tværfaglig og sammenhængende modtage- og integrationsindsats for nyankomne flygtninge og familiesammenførte.
Regeringen ønsker at styrke indsatsen særligt i forhold til de mest udsatte flygtninge og deres familiemedlemmer. Det indebærer bl.a., at der skal sikres en tidligere afdækning af væsentlige helbredsproblemer hos denne gruppe. Regeringen vil derfor indføre en ordning, hvor alle nyankomne flygtninge og deres familiemedlemmer tilbydes en helbredsmæssig vurdering, så større helbredsmæssige problemer opdages og eventuel behandling kan iværksættes tidligst muligt.
Regeringen vil endelig tage konkrete initiativer til at sikre en faglig opkvalificering af de medarbejdere i kommunerne, der arbejder på integrationsområdet, og medvirke til en mere systematisk udbredelse af viden om integration, herunder særligt i forhold til modtagelsesopgaven og ikke mindst i forhold til modtagelsen af udsatte familier. De nævnte initiativer vil medvirke til at kvalificere og professionalisere kommunernes opgavevaretagelse på integrationsområdet og skabe et fælles integrationsfagligt fundament på tværs af forvaltningsområder. Der er i forbindelse med finanslovsaftalen for 2013 afsat en samlet ramme på 3.0 mio. kr. årligt i 2014-2016 hertil.
Social- og Integrationsministeriet vil inden udgangen af 2015 gennemføre en evaluering af ordningen med en integrationsplan.
3. Lovforslagets indhold
3.1. Integrationsplan
3.1.1. Gældende ret
Kommunalbestyrelsen skal i dag efter integrationslovens § 16 tilbyde alle voksne nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge et integrationsprogram, som består af danskuddannelse, beskæftigelsesrettede tilbud og kursus i samfundsforståelse. Integrationsprogrammets indhold fastlægges i en integrationskontrakt, som skal være indgået inden en måned efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret for en udlænding, jf. integrationslovens § 19. Integrationskontrakten udgør den koordineringsmæssige ramme for denne indsats. Kontraktens indhold fastlægges efter en samlet vurdering af den enkeltes situation og behov med henblik på, at udlændingen hurtigst muligt opnår ordinær beskæftigelse. Den skal blandt andet beskrive udlændingens beskæftigelses- og uddannelsesmål og de aktiviteter under integrationsprogrammet, der skal sikre, at disse mål nås.
Herudover følger det af integrationslovens § 4, stk. 1, sidste led, at kommunalbestyrelsen har ansvaret for at samordne og koordinere de gældende lovbundne indsatser efter integrationsloven, bl.a. boligplacering af flygtninge og integrationsprogrammer for flygtninge og familiesammenførte med kommunens øvrige integrationsindsats. Med øvrig integrationsindsats forstås kommunens aktiviteter efter anden lovgivning eller i medfør af de uskrevne regler om kommunernes opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne), som kan virke integrationsfremmende.
Det er derimod ikke reguleret, hvordan samordning af den lovbundne indsats efter integrationsloven for den enkelte udlænding med kommunens øvrige integrationsindsats nærmere gennemføres.
3.1.2. Overvejelser og den foreslåede ordning
3.1.2.1. Formål og målgruppe
Formålet med integrationsloven er bl.a. at sikre, at nyankomne udlændinge får mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer med henblik på at blive deltagende, selverhvervende og ydende medborgere på lige fod med samfundets øvrige borgere, jf. integrationslovens § 1, stk. 1. Det følger desuden af bestemmelsen, at dette bl.a. skal ske gennem en integrationsindsats, der bidrager til, at nyankomne udlændinge sikres mulighed for deltagelse på lige fod med andre borgere i samfundets politiske, økonomiske, arbejdsmæssige, sociale, religiøse og kulturelle liv. Af integrationslovens formålsbestemmelse fremgår endvidere, at loven har til formål at fremme muligheden for, at samfundets borgere, virksomheder, myndigheder, institutioner, organisationer og foreninger m.fl. kan bidrage til integrationsindsatsen.
Det er således centrale mål for integrationsindsatsen, at nyankomne udlændinge skal have mulighed for at udnytte deres evner og ressourcer, og at det omgivende samfunds muligheder for at bidrage dertil skal fremmes.
Skal disse mål nås, er det regeringens opfattelse, at der er behov for en bred og sammenhængende integrationsindsats. Det gælder ikke mindst for nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge, hvor der i mange tilfælde er behov for flere forskellige indsatser i kommunen.
Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen får pligt til at tilbyde alle nyankomne flygtninge og familiesammenførte udlændinge en individuel integrationsplan snarest muligt og inden for tre måneder efter kommunalbestyrelsens overtagelse af integrationsansvaret. Det bemærkes, at såfremt udlændingen ikke ønsker en integrationsplan, er den pågældende ikke forpligtet til at tage imod tilbuddet. Det foreslås, at tilbuddet om en integrationsplan skal være et stående tilbud i den treårige introduktionsperiode efter udlændingens modtagelse i kommunen, og at udlændingen informeres herom i forbindelse med tilbuddets afgivelse. En udlænding, som i første omgang har afvist tilbuddet om en integrationsplan, kan efterfølgende vælge at acceptere tilbuddet. Det påhviler kommunen at medvirke til at vejlede udlændingen om tilbuddet om en integrationsplan.
Det foreslås, at planen både skal tilbydes flygtninge og familiesammenførte over 18 år og uledsagede mindreårige udlændinge, som får opholdstilladelse på et asylretligt grundlag eller på baggrund af familiesammenføring. Mindreårige børn, som indrejser sammen med deres forældre eller efterfølgende familiesammenføres med forældre her i landet, og således ikke er at betragte som uledsagede, omfattes derimod af forældrenes integrationsplan.
Integrationsplanen skal bidrage til at sikre en sammenhængende og bred integrationsindsats, hvor fastsatte mål og iværksatte indsatser understøtter den enkelte udlændings og i videst muligt omfang den samlede families integration, jf. den foreslåede nye bestemmelse i integrationsplanens § 15 a, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 2. Det indebærer, at kommunen i forbindelse med integrationsplanen for den enkelte udlænding forpligtes til at anlægge et helhedsorienteret syn, når mål og indsatser for den enkelte udlænding besluttes. Er der tale om en familie, skal integrationsplanen desuden i videst muligt omfang tage højde for den samlede families forhold og behov, herunder også mindreårige børns.
Integrationsplanen vil i sagens natur være forskellig i indhold og omfang alt efter, om der er tale om en nyankommen flygtningefamilie, hvor der er behov for at koordinere mål og indsatser for flere personer, eller om der er tale om f.eks. en familiesammenført, som indrejser alene.
Er der tale om en familiesammenført udlænding, som indrejser alene, skal planen alene omfatte mål for integration af denne person og indsatser til understøttelse heraf. Det indebærer, at der ikke skal fastsættes mål eller iværksættes indsatser i forhold til den herboende referenceperson, hvad enten det drejer sig om en udlænding eller en dansk statsborger. Det bemærkes, at det ud fra et helhedssyn dog også i dette tilfælde kan være relevant at tage højde for særlige forhold hos den herboende referenceperson med henblik på at sikre en vellykket integration af den nyankomne, når indsatsen for denne fastlægges.
Det foreslås, at integrationsplanen både skal indeholde aktiviteter, der tager sigte på uddannelse og beskæftigelse og aktiviteter, der har fokus på udlændingens medborgerskab og deltagelse i samfundslivet.
Integrationsplanen skal understøtte en sammenhængende indsats, hvor den beskæftigelsesrettede integrationsindsats, som er fastsat i integrationskontrakten, koordineres med de indsatser, som iværksættes på andre forvaltningsområder i form af f.eks. social støtte, sundhedsrettede tilbud m.v. Integrationsplanen skal i videst muligt omfang tage højde for hele familiens situation og sikre en tidlig, helhedsorienteret og koordineret indsats og udvikling. Det vil sikre, at integrationsindsatsen i højere grad fungerer som en forebyggende indsats i forhold til senere integrationsproblemer.
Indsatser på andre forvaltningsområder kan f.eks. være foranstaltninger efter lov om social service (serviceloven) om særlig støtte til børn i familien eller en behandlingsmæssig indsats, som der skal tages højde for ved planlægningen af den beskæftigelsesrettede indsats. En mere helheds- og familieorienteret integrationsindsats, som tager højde for den enkelte og den samlede families situation under ét, vil også understøtte udbyttet af den tilbudte danskuddannelse, anden uddannelse og den beskæftigelsesrettede indsats. Tilsvarende vil indsatser, som bidrager til nyankomnes etablering i lokalsamfundet og netværksdannelse, f.eks. via introduktion til fritidstilbud eller frivilligt arbejde m.v., understøtte danskindlæringen, tilknytning til arbejdsmarkedet og børnenes deltagelse i og udbytte af skolegang.
3.1.2.2. Integrationsplanens indhold
Det foreslås, at integrationsplanen skal bestå af en udredningsdel og en indsatsdel, jf. den foreslåede nye bestemmelse i integrationslovens § 15 a, stk. 1, jf. forslagets § 1, nr. 2.
Integrationsplanens udredningsdel skal indeholde en beskrivelse af det enkelte familiemedlems uddannelses- og beskæftigelsesmæssige forudsætninger. For voksnes vedkommende vil det dreje sig om de oplysninger, som fremgår af integrationskontrakten og som foreløbigt har dannet grundlag for at fastlægge udlændingens integrationsprogram. For mindreårige familiemedlemmer vil det primært dreje sig om oplysninger om hidtidig skolegang, men det kan også være oplysninger om arbejdserfaring. Udredningsdelen skal desuden indeholde oplysninger om det enkelte familiemedlems sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer. Det kan f.eks. være oplysninger om særlige boligbehov, som har betydning for, hvilken bolig der skal anvises i den konkrete sag, så det sikres, at det sker under hensyntagen til den pågældendes personlige og familiemæssige situation. Det kan desuden være oplysninger om særlige sociale udfordringer hos uledsagede mindreårige flygtninge eller sociale og helbredsmæssige udfordringer hos traumatiserede flygtninge.
For flygtninge og deres familiemedlemmer foreslås det, at udredningsdelen skal suppleres med resultatet af en gennemført helbredsmæssig vurdering, så der kan tages højde for udlændingens og familiens helbredsforhold i de målsætninger og aktiviteter, der skal iværksættes i forhold til den enkelte. Herved kan der i integrationsplanen tages højde for et eventuelt behandlingsbehov samt iværksatte behandlingsforløb.
Med udfærdigelse af integrationsplanens udredningsdel er der på et tidligt tidspunkt skabt et overblik over den samlede families ressourcer og behov, som kan danne grundlag for den aktive integrationsindsats, som udlændingen og dennes familie skal tilbydes med henblik på at blive godt integreret.
Det foreslås, at integrationsplanens indsatsdel skal indeholde oplysninger om de fastsatte mål for det enkelte familiemedlems integration og de relevante indsatser, som er iværksat eller skal iværksættes i forhold hertil, så der skabes overblik for forvaltningen og for den enkelte udlænding og familie over de samlede mål og indsatser. Indsatserne kan være alle former for tilbud eller aktiviteter, der kan sættes i værk efter gældende lovgivning og som kan bidrage til at styrke udlændingens og familiens integration. Der kan også være tale om frivillige aktiviteter.
Det kan således være fastsatte mål i forhold til en igangsat indsats med social støtte efter serviceloven, en iværksat behandlingsmæssig indsats efter sundhedsloven eller skole- og uddannelsesmål for børn og voksne. Er der f.eks. iværksat foranstaltninger for et barn eller en ung i medfør af servicelovens § 52 og i den forbindelse udarbejdet en handleplan efter servicelovens § 140 bør mål og hovedindsatser herfra angives i integrationsplanen. Det foreslås tillige, at planen også skal indeholde oplysninger om fastsatte mål og indsatser i forhold til dansktilegnelse og opnåelse af beskæftigelse som led i integrationsprogrammet efter integrationsloven. For personer over 18 år vil disse oplysninger fremgå af integrationskontrakten efter integrationslovens § 19. Integrationskontraktens oplysninger om mål og indsatser i forhold til dansk og beskæftigelse vil således indgå som en bestanddel af den overordnede integrationsplan. Integrationsplanen sikrer på denne måde, at de forskellige mål i kontrakten for f.eks. danskuddannelse og beskæftigelse koordineres og afstemmes med udlændingens og dennes eventuelle families øvrige forhold og behov.
Endelig foreslås det, at indsatsdelen skal indeholde oplysninger om de mål og indsatser, som er iværksat i forhold til aktiv deltagelse i samfundslivet og medborgerskab. Det skal sikre en god modtagelse i lokalsamfundet og etablering af lokale kontakter og netværk, som er en vigtig forudsætning for som nyankommen udlænding at blive godt integreret. Lokal deltagelse i foreninger m.v. er samtidig et vigtigt skridt på vejen for at opnå kendskab til og forståelse for grundlæggende danske samfundsforhold, kulturelle forhold, dansk historie og demokratiske processer m.v., og kan bidrage positivt til, at den pågældende bliver en aktivt deltagende og ydende medborger i samfundslivet, herunder i foreningslivet samt i uddannelses- og arbejdslivet. Det er derfor et vigtigt led i integrationsplanen, at kommunen f.eks. gennem samarbejde med frivillige foreninger, borgere m.v. i lokalsamfundet bidrager til den enkelte og dennes families etablering i kommunen og bidrager til udvikling af deres sociale lokale netværk. En konkret indsats til at styrke en udlændings aktive medborgerskab, som kunne indgå i en integrationsplan, kunne således være introduktion af et eller flere familiemedlemmer til et lokalt fritidstilbud, f.eks. en sportsklub, introduktion til frivilligt arbejde eller til lokale netværk for andre borgere med tilsvarende livsvilkår, f.eks. andre børnefamilier med bopæl i kommunen.
Ved at samle mål og indsatser, som jobcenteret, socialforvaltningen, skoleforvaltningen osv. sætter i gang i forhold til de enkelte familiemedlemmer, i en integrationsplan, styrkes forudsætningerne for en sammenhængende og koordineret indsats til gavn for den enkelte udlændings og den samlede families integration. Hensigten med integrationsplanen er ikke at ændre på de enkelte forvaltningers myndighedsansvar, men at skabe et mere fuldstændigt billede af behovene og integrationsindsatsen i forhold til familien og dermed sikre, at de enkelte forvaltningers beslutninger træffes på et oplyst og koordineret grundlag.
3.1.2.3. Fastsættelse af koordineringsansvarlig forvaltning
Det foreslås i den foreslåede nye bestemmelse i integrationslovens § 15 b, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, at kommunalbestyrelsen i hver enkel sag får pligt til at fastsætte, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsplanen, og at beslutningen herom fremgår af planen. Det vil være den koordineringsansvarlige forvaltning, som skal udarbejde planen i samarbejde med udlændingen. Målet hermed er at skabe overblik over og sammenhæng i de mål og indsatser, som fastsættes af de enkelte forvaltninger i kommunen i forhold til den samlede familie. Desuden sikres udlændingen og familien én indgang til kommunen, hvilket kan bidrage til at give udlændingen overblik over sine muligheder, rettigheder og pligter i det danske samfund.
Kommunalbestyrelsen får frihed til selv at beslutte, hvilken forvaltning der skal varetage koordineringen af indsatsen på tværs af forvaltninger. Kommunalbestyrelsen kan således placere koordineringsansvaret i den forvaltning, som bærer hovedindsatsen i forhold til udlændingen og familien. Det kan f.eks. være jobcenter, familieforvaltning eller socialforvaltning. Det afgørende er, at der i tilrettelæggelsen af de enkelte indsatser sikres en koordinering og indbyrdes afstemning af indsatserne, der sigter mod et fælles mål.
Som en konsekvens heraf foreslås det i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats at indsætte hjemmel til, at kommunalbestyrelsen kan vælge at beslutte, at jobcenteret skal være ansvarligt for at koordinere integrationsplanen for udlændingen og dennes familie. Der henvises til lovforslagets § 2.
Kommunalbestyrelsen kan efterfølgende ændre, hvilken forvaltning der skal være koordineringsansvarlig i den enkelte sag, hvis væsentlige ændringer i integrationsindsatsen i forhold til udlændingen og dennes familie tilsiger det. Det skal dog sikres, at der i hele forløbet er en koordineringsansvarlig forvaltning.
Kommunalbestyrelsen får frihed til at tilrettelægge samarbejdsformen mellem forvaltningerne efter forholdene i den enkelte kommune og efter behovene i den enkelte sag. Eksempler på samarbejdsformer kan være udpegning af en koordinerende sagsbehandler, etablering af faste mødefora eller etablering af teams på tværs af forvaltninger med deltagelse af flere sagsbehandlere fra relevante forvaltninger omkring familien. Det afgørende er, at den koordineringsansvarlige forvaltning – i forhold til borgere med behov for indsatser på forskellige forvaltningsområder – sikrer den fornødne koordination og sammenhæng mellem indsatserne, så disse spiller sammen og ikke modvirker hinanden.
3.1.2.4. Tilvejebringelse af integrationsplanens oplysninger og forholdet til persondataloven
Det foreslås i integrationslovens § 15 a, stk. 7, jf. lovforslagets § 1, nr. 2, at den koordineringsansvarlige forvaltning i samarbejde med udlændingen tilvejebringer og indhenter de oplysninger, der er nødvendige for at udarbejde integrationsplanen. Det indebærer, at den koordineringsansvarlige forvaltning med udlændingens samtykke skal indhente relevante og nødvendige oplysninger med henblik på udarbejdelse af integrationsplanen fra øvrige forvaltninger, andre myndigheder og private, der udfører opgaver for det offentlige. Det gælder også oplysninger om udlændingens rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, herunder læge- og sygehusjournaler. Når udlændingen har givet sit samtykke til indhentelse af oplysninger til brug for integrationsplanen, medfører det, at den myndighed m.v., der anmodes om oplysningerne, tillige er forpligtet til at videregive oplysningerne. Der henvises i den forbindelse til forvaltningslovens § 31, hvorefter en myndighed, der er berettiget til at videregive en oplysning, på begæring er forpligtet til at videregive oplysningen, hvis oplysningen er af betydning for den myndighed, der anmoder herom.
Forslaget om en integrationsplan, som bl.a. skal beskrive udlændingens og eventuelle familiemedlemmers forudsætninger og ressourcer, som er relevante for familiens integration, indebærer, at der sker en behandling, herunder eventuel videregivelse af personoplysninger omfattet af persondatalovens regler.
Der er i persondatalovens § 5 fastsat en række grundlæggende principper for behandling af personoplysninger, herunder at behandling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med god databehandlingsskik, jf. § 5, stk. 1. Lovens § 5, stk. 2 og 3, fastsætter bl.a., at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt angivne og saglige formål, at senere behandling ikke må være uforenelig med disse formål, og at oplysninger, som behandles, skal være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere, end hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles, og de formål, hvortil oplysningerne senere behandles. Det følger endvidere af bestemmelsen, at oplysninger skal ajourføres, og at indsamlede oplysninger ikke må opbevares på en måde, der giver mulighed for at identificere den registrerede i et længere tidsrum end det, der er nødvendigt af hensyn til de formål, hvortil oplysningerne behandles.
Persondatalovens § 6, stk. 1, indeholder de generelle betingelser for, hvornår behandling, herunder videregivelse af ikke-følsomme personoplysninger, må finde sted. Af bestemmelsen følger, at behandling af personoplysninger kun må finde sted, hvis en af de i nr. 1-7 angivne betingelser er opfyldt, herunder hvis den registrerede har givet sit samtykke.
Videregivelse og anden behandling af følsomme personoplysninger er reguleret i persondatalovens §§ 7 og 8. Bestemmelsen i § 7 omfatter oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssige tilhørsforhold samt helbredsoplysninger (he
Regeringen blev som led i aftalen om finansloven for 2013 enige med Enhedslisten om, at modtagelsesindsatsen for nyankomne flygtninge og familiesammenførte skal styrkes ved at sikre, at der iværksættes en bred modtagelsesindsats, der tager højde for hele familiens forhold, og ved at sikre, at de forskellige indsatser om bl.a. beskæftigelse, social støtte, sundhedstilbud og skole og uddannelse i højere grad er sammentænkte og understøtter hinanden. Desuden skal integrationsindsatsen styrkes ved at sikre en tidlig indsats over for flygtninge med helbredsproblemer. Aftalen indebærer, at kommunerne skal tilbyde alle nyankomne udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtninge eller som familiesammenførte, en bred, individuel integrationsplan, og at kommunerne skal tilbyde alle nyankomne flygtninge og deres familiemedlemmer en helbredsmæssig vurdering (sundhedsscreening).
Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til ændringer af integrationsloven. Det foreslås, at kommunerne får pligt til snarest muligt og inden for 3 måneder at tilbyde alle nyankomne udlændinge, der har fået opholdstilladelse som flygtninge eller som familiesammenførte, en individuel integrationsplan og pligt til at udpege, hvilken forvaltning i kommunen der er ansvarlig for at koordinere integrationsindsatsen for udlændingen og dennes eventuelle familie. Desuden foreslås det, at kommunerne får pligt til snarest muligt og inden for 3 måneder at tilbyde en tidlig helbredsmæssig vurdering til alle nyankomne flygtninge og deres familiemedlemmer.
Lovforslaget indeholder endvidere forslag til ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som muliggør, at en kommune i konkrete sager kan beslutte, at jobcenteret skal være ansvarligt for at koordinere integrationsindsatsen for en udlænding.
Der er som led i finansloven for 2013 afsat en ramme på 4,7 mio. kr. i 2013 og 9,3 mio. kr. årligt fra og med 2014 til gennemførelse af lovændringerne.
Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. juli 2013.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.
Der er endnu ingen debatindlæg...