Rådet for Etniske Minoriteter

VIS HELE RESUMEET | SKJUL RESUMEET

Rådet for Etniske Minoriteter

Lovforslag som fremsat

§ 1

I integrationsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1115 af 23. september 2013, som ændret ved § 3 i lov nr. 894 af 4. juli 2013 og § 4 i lov nr. 895 af 4. juli 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 43, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.:

»I kommuner uden integrationsråd kan kommunalbestyrelsen udpege et medlem til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter.«

2. I § 43, stk. 2, 2. pkt., der bliver 3. pkt., indsættes efter »vælge«: »5 medlemmer til«

3. § 44, stk. 1-3, affattes således:

»Social-, børne- og integrationsministeren nedsætter Rådet for Etniske Minoriteter, der består af 14 medlemmer. Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter vælger hvert fjerde år blandt sine medlemmer fem medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Kommunalbestyrelserne i København, Aarhus, Odense og Aalborg kommuner indstiller hver to medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Social-, børne- og integrationsministeren udpeger på baggrund af indstillingerne og under iagttagelse af reglerne i ligestillingsloven et medlem fra hver kommune til Rådet for Etniske Minoriteter. Social-, børne- og integrationsministeren udpeger herudover fem medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter, heriblandt formanden.

Stk. 2. Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Stk. 3. Social-, børne- og integrationsministeren udpeger et tilforordnet medlem fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet, som ikke har stemmeret.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. marts 2014.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

1. Indledning

2. Lovforslagets indhold og formål

2.1. En bredere repræsentation

2.1.1. Gældende ret

2.1.2. Den foreslåede ordning

2.2. Faste medlemmer fra de fire største kommuner

2.2.1. Gældende ret

2.2.2. Den foreslåede ordning

2.3. Ministerudpegning af formand og fire medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter

2.3.1. Gældende ret

2.3.2. Den foreslåede ordning

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

6. Miljømæssige konsekvenser

7. Forholdet til EU-retten

8. Hørte myndigheder og organisationer

9. Sammenfattende vurdering af konsekvenser af lovforslaget

1. Indledning

Regeringen ønsker at styrke integrationen i Danmark. Det fremgår derfor af regeringsgrundlaget ”Et Danmark, der står sammen”, at Danmark skal være et sted, hvor alle uanset baggrund føler sig velkomne og tager aktivt del i fællesskabet. I forlængelse af dette præsenterede regeringen i november 2012 udspillet ”En styrket integrationspolitik”.

Et af indsatsområderne i integrationsudspillet er at styrke nydanskeres medborgerskab. Regeringen vil arbejde for, at alle borgere i landet bliver aktive medborgere. Dette sker blandt andet ved at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer og i foreningslivet og ved at sætte fokus på øget inddragelse af civilsamfundet. Et aktivt og ligeværdigt medborgerskab er en forudsætning for at få et ordentligt fodfæste i det danske samfund. Det er vigtigt for tilhørsforholdet til fællesskabet, at alle borgere stemmer ved valg og på anden vis deltager i demokratiet. Det giver også stærkere bånd til fællesskabet at deltage aktivt i foreningslivet og i civilsamfundet generelt.

Som led i integrationsindsatsen blev bl.a. Rådet for Etniske Minoriteter oprettet ved vedtagelsen af lov om integration i Danmark (integrationsloven), jf. lov nr. 474 af 1. juli 1998. Rådet for Etniske Minoriteter har i dets nuværende form eksisteret siden den 1. januar 1999, hvor integrationsloven trådte i kraft, og består af 14 medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund. Medlemmerne kommer fra de kommunale integrationsråd, som alle er repræsenteret i Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, der blandt sine medlemmer vælger de 14 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Rådet for Etniske Minoriteter har til opgave at rådgive den siddende minister på integrationsområdet om spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere.

Derudover er Rådet initiativtager til andre aktiviteter og sidder med i en række udvalg og følgegrupper på integrationsområdet, kommunalt, nationalt og internationalt, ligesom Rådet afgiver høringssvar vedrørende lovforslag på integrationsområdet.

Med vedtagelsen af integrationsloven, der trådte i kraft den 1. januar 1999, blev der tillige indført adgang til oprettelse af integrationsråd i de enkelte kommuner. Efter lovens § 42 skulle kommunalbestyrelsen oprette et integrationsråd i de kommuner, hvor flere end 50 personer over 18 år i fællesskab fremsætter anmodning herom.

Ved lov nr. 1206 af 27. december 2003 blev det pr. 1. januar 2004 gjort frivilligt for kommunalbestyrelserne at beslutte, hvorvidt de enkelte kommunalbestyrelser vil oprette et integrationsråd. Baggrunden for ændringen var en anbefaling fra Udvalget vedrørende kommunale råd og nævn mv., der blev nedsat af regeringen i september 2002 med den opgave at undersøge en række forhold vedrørende bl.a. råd og nævn på det kommunale område. Udvalget fremkom i maj 2003 med en rapport, hvor udvalget blandt andet anbefaler, at de lokale integrationsråd gøres frivillige. På den måde sikres, at kommunalbestyrelsen som øverste myndighed i kommunen selv kan beslutte, om der skal oprettes et integrationsråd, således at de integrationsråd, der oprettes, afspejler den enkelte kommunalbestyrelses ønsker og behov for rådgivning i forbindelse med kommunens varetagelse af integrationsindsatsen.

Ifølge Rådets seneste undersøgelse findes der pr. 1. juli 2013 45 integrationsråd i landets 98 kommuner. En række kommuner har siden lovændringen valgt forskellige fremgangsmåder i relation til, hvordan integrationsarbejdet tilrettelægges lokalt uden at oprette integrationsråd. Det forventes, at der også fremover vil være flere kommuner, der vælger ikke at oprette integrationsråd.

2. Lovforslagets indhold og formål

Der er behov for at ændre Rådets sammensætning og organisering, da mindre end halvdelen af landets kommuner i dag har et integrationsråd. Særligt er det et problem, at landets største kommuner med den største andel af etniske minoriteter ikke er repræsenteret i Rådet, som det er konstrueret i dag.

Der er desuden behov for at styrke Rådets gennemslagskraft og mulighed for at præge integrationsarbejdet både lokalt og centralt, med henblik på at skabe en stærkere og mere repræsentativ platform, som kan bidrage med indspil til udviklingen af integrationspolitikken, således at Rådet i højere grad bliver i stand til at sætte en integrationspolitisk dagsorden. Ved at foreslå en ændring af Rådets sammensætning får integrationsområdet et stærkere talerør, som kan italesætte de udfordringer, der er på integrationsområdet, og som i tilknytning hertil kan fremføre Rådets bud på nye løsninger. Herved får ministeren og regeringen en stærkere dialogpartner, når integrationspolitikken skal udformes.

Forslaget om en bredere repræsentation i Rådet med repræsentanter fra de større byer, lokale integrationsråd o.l. samt andre videns- og fagpersoner har til formål at give Rådet en bredere platform at arbejde ud fra ligesom repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter vil blive styrket med forslaget om, at de kommuner, der ikke nedsætter et integrationsråd efter integrationsloven, får mulighed for at udpege et medlem til repræsentantskabet.

Lovforslaget indeholder på den baggrund følgende elementer i forhold til Rådet for Etniske Minoriteters sammensætning og organisering:

– En bredere repræsentation

– Faste medlemmer fra de fire største kommuner

– Ministerudpegning af formand og fire medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter

2.1. En bredere repræsentation

2.1.1. Gældende ret

Integrationsråd og Rådet for Etniske Minoriteters virksomhed er reguleret i §§ 42-44 i integrationslovens kapitel 8. Efter integrationslovens § 42, er det op til den enkelte kommunalbestyrelse selv at beslutte, hvorvidt kommunalbestyrelsen vil oprette et lokalt integrationsråd i kommunen.

Integrationsrådet består af mindst syv medlemmer med bopæl i kommunen, og det er kommunalbestyrelsen, der udpeger medlemmerne og fastsætter medlemstallet. Integrationsrådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

Integrationsrådet kan afgive vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de integrationsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen.

Efter § 43 i loven vælger hvert af de kommunale integrationsråd en repræsentant til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, der derefter blandt sine medlemmer vælger 14 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Integrationslovens § 44 regulerer Rådet for Etniske Minoriteters virksomhed. Medlemmerne vælges for en periode på 4 år. Funktionsperioden for både repræsentantskabet for Rådet og for Rådet for Etniske Minoriteter følger den kommunale valgperiode.

2.1.2. Den foreslåede ordning

Rådet for Etniske Minoriteter har hidtil været sammensat udelukkende af medlemmer fra de kommunale integrationsråd. Da det i dag kun er 45 kommuner, som har et integrationsråd, og der er en udvikling i retning af, at færre og færre kommuner opretter integrationsråd, er der behov for at ændre på sammensætningen og organiseringen af Rådet.

Med den foreslåede nye bestemmelse i lovens § 43 foreslås det derfor, at de kommunalbestyrelser, som ikke nedsætter et integrationsråd efter integrationslovens § 42, får mulighed for at udpege ét medlem til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Det giver de kommuner, som organiserer integrationsarbejdet anderledes, mulighed for at blive repræsenteret i repræsentantskabet og eventuelt i Rådet. Der er i dag kommuner, der har valgt at oprette et såkaldt Dialogforum, en Tænketank eller Medborgerråd i stedet for integrationsråd. Disse kommuner vil fremover få mulighed for at deltage i repræsentantskabet og være på valg til Rådet.

2.2. Faste medlemmer i Rådet fra de fire største kommuner

2.2.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i integrationslovens § 44, stk. 1, vælger repræsentantskabet for Rådet hvert 4. år blandt sine medlemmer 14 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. De 14 medlemmer udpeges således efter de gældende regler af repræsentantskabet for Rådet, der består af medlemmer, som er udpeget af integrationsrådene i de kommuner, der har oprettet et integrationsråd. Rådets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode.

2.2.2. Den foreslåede ordning

Den gældende model i loven med et råd udelukkende bestående af personligt valgte medlemmer fra de lokale integrationsråd indebærer, at der ikke er sikret en deltagelse fra landets største byer i Rådet. Derved kan Rådet miste input fra de kommuner, der har den største population af etniske minoriteter og ofte de største udfordringer og erfaringer med løsningsmodeller på området, såfremt de pågældende kommuner ikke har oprettet et integrationsråd. Det foreslås på den baggrund, at der fremover i Rådet udpeges en repræsentant fra hver af de fire største kommuner i landet København, Aarhus, Odense og Aalborg. Disse medlemmer udpeges ligesom rådets øvrige medlemmer for en fireårig periode.

2.3. Ministerudpegning af formand og fire medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter

2.3.1. Gældende ret

Efter de gældende regler i integrationslovens § 44, stk. 1, vælges de 14 medlemmer af Rådet for Etniske Minoriteter af et repræsentantskab for alle integrationsråd i de kommuner, der har oprettet et integrationsråd. Efter § 44, stk. 2, vælger Rådet et medlem som formand og to medlemmer som næstformænd. Social-, børne- og integrationsministeren udpeger efter § 44, stk. 3, to tilforordnede medlemmer fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet, som ikke har stemmeret.

2.3.2. Den foreslåede ordning

For yderligere at styrke muligheden for en bred repræsentation i Rådet for Etniske Minoriteter foreslås det således i lovforslaget, at Rådet fremover sammensættes som en kombination af medlemmer, der vælges af repræsentantskabet, medlemmer, som er udpeget af ministeren, og et medlem fra hver af de 4 største kommuner, der foreslås at få fast sæde i Rådet.

Dette indebærer, at repræsentantskabet udpeger medlemmer efter den gældende procedure som hidtil blandt sine medlemmer, hvor repræsentantskabet for Rådet blandt sine medlemmer vælger medlemmer til Rådet for en fireårig periode, som følger den kommunale valgperiode. For at give mulighed for en bredere repræsentation i Rådet foreslås det, at repræsentantskabet fremover alene udpeger 5 af medlemmerne til Rådet mod 14 medlemmer efter de gældende regler.

Det foreslås endvidere for at skabe balance mellem antallet af rådsmedlemmer valgt af repræsentantskabet og medlemmer udpeget af ministeren, at ministeren tillige udpeger 5 medlemmer, herunder formanden, ligeledes for en fireårig funktionsperiode, som følger den kommunale valgperiode. De resterende fire medlemmer af Rådet består af repræsentanter fra hhv. København, Aarhus, Odense og Aalborg kommuner, jf. ovenfor under pkt. 2.2.

De ministerudpegede medlemmer udpeges blandt kandidater med relevant viden om hele eller dele af integrationsområdet.

Som led i regeringens arbejde med at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer og i foreningslivet kan de ministerudpegede medlemmer være forankret i organisationer eller i andre dele af civilsamfundet. Debattører, forskere mv. kan også være eksempler på kandidater til ministerudpegede rådsmedlemmer.

Med lovforslaget bliver det muligt for ministeren at udpege rådsmedlemmer, der ikke nødvendigvis har en etnisk minoritetsbaggrund, men som har en særlig viden fra universitetsmiljøer, praksisfelt m.v. om etniske minoriteter og de udfordringer, det medfører.

Det foreslås endvidere, at social-, børne- og integrationsministeren, i lighed med hvad der er gældende for de øvrige råd under ministerens ressort, eksempelvis Børnerådet og Rådet for Socialt Udsatte, udpeger formanden for Rådet for Etniske Minoriteter.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget medfører ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget medfører ikke administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

8. Hørte myndigheder

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Den Danske Dommerforening, Danske Advokater, Danske Regioner, Det Centrale Handicapråd, Institut for Menneskerettigheder, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Aarhus Kommune, Odense Kommune, Aalborg Kommune, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Børnerådet, Frivilligrådet, Danske Ældreråd og VISO.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i integrationsloven er repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter udelukkende sammensat af medlemmer valgt af de kommunale integrationsråd. Der er i dag kun 45 kommuner, der har oprettet et integrationsråd. Hvert integrationsråd vælger hvert fjerde år et medlem til repræsentantskabet for Rådet blandt de medlemmer, der er udpeget blandt medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen. Repræsentantskabets opgave er at vælge Rådet for Etniske Minoriteter.

Med det foreslåede nye 2. pkt. i § 43, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen i kommuner uden integrationsråd udpege et medlem til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter.

Bestemmelsen indebærer, at alle landets kommunalbestyrelser kan sende en repræsentant til det årlige møde i repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Fra de kommuner, der har nedsat integrationsråd, vil repræsentanten skulle vælges blandt integrationsrådets medlemmer, jf. bestemmelsen i integrationslovens § 43, stk. 2. Repræsentantskabet for Rådet vælger herefter blandt sine egne medlemmer på det første møde efter et kommunalvalg 5 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter, jf. den foreslåede nye affattelse af § 44, stk. 1 i forslagets § 1, nr. 2. Repræsentantskabet bliver således udvidet fra kun at have repræsentanter fra omkring halvdelen af landets kommuner til at få mulighed for at få repræsentanter fra alle landets kommuner med den foreslåede nye bestemmelse i § 43, stk. 2. For repræsentanter, der udpeges af lokale integrationsråd, gælder, at disse skal udpeges blandt personer, der er udpeget blandt medlemmer af lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller andre tilsvarende personer i kommunen, jf. integrationslovens § 43, stk. 2, 1. pkt. Et tilsvarende kriterium er ikke lagt ind i den foreslåede bestemmelse, og det vil således være op til den enkelte kommune at udpege et medlem, der findes at kunne varetage opgaven. Kommunen vil herved bl.a. naturligt kunne lægge vægt på, at den pågældende har viden om og indsigt i spørgsmål i tilknytning til etniske minoriteters forhold lokalt, fx fordi den pågældende – som det er tilfældet for de repræsentanter, der udpeges af lokale integrationsråd – har tilknytning til lokale flygtninge- og indvandrerforeninger eller lignende.

Til nr. 2

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 3, hvorefter Repræsentantskabet fremover vælger fem af de 14 medlemmer af Rådet for Etniske Minoriteter.

Til nr. 3

Efter de gældende regler i integrationslovens § 44, stk. 1, vælger repræsentantskabet for Rådet hvert fjerde år blandt sine medlemmer 14 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Det foreslås for at styrke muligheden for en bred repræsentation i Rådet, at Rådet fremover sammensættes af en kombination af medlemmer, der dels vælges af repræsentantskabet, dels udpeges af ministeren, og medlemmer indstillet af de 4 største kommuner, der foreslås at få fast sæde i Rådet.

Efter den foreslåede nye affattelse af § 44, stk. 1, 2. pkt., vælger repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter hvert fjerde år blandt sine medlemmer alene 5 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Der henvises tillige til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.

Bestemmelsen indebærer, at der på det førstkommende møde efter lovens vedtagelse i repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter afholdes valg til Rådet for Etniske Minoriteter. De medlemmer, der vælges efter bestemmelsen er personligt valgte. Der kræves således ikke indstilling fra bestyrelsen i den flygtninge- eller indvandrerforening, det lokale integrationsråd, eller lignende forum, som den pågældende er medlem af.

Det foreslås tillige i den nye foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 1, 3. pkt., at kommunalbestyrelserne i København, Aarhus, Odense og Aalborg kommuner hver indstiller to medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter. Det er stadig væsentligt, at Rådet for Etniske Minoriteter består af medlemmer, der har kontakt til, forståelse for og kendskab til etniske minoriteter og integrationsudfordringerne lokalt. Der vil derfor være naturligt, hvis der ved beslutningen lægges vægt på, at den pågældende person har viden om og indsigt i spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandreres forhold i den pågældende kommune. En sådan viden og indsigt vil ofte kunne være repræsenteret hos personer, der selv har etnisk minoritetsbaggrund. Der henvises endvidere til bemærkningerne til § 1, nr. 1, for så vidt angår medlemmer til Repræsentantskabet fra kommuner, der ikke har integrationsråd.

De fire kommuners indstilling skal ske i overensstemmelse med reglerne i ligestillingsloven, hvilket betyder, at kommunalbestyrelsen skal foreslå både en kvinde og en mand, jf. ligestillingslovens § 9. Ministeren afgør, hvem der skal beskikkes som medlem og skal i den forbindelse tilstræbe en ligelig kønssammensætning.

Bestemmelsen indebærer, at de fire kommuner er sikret en fast plads i Rådet for Etniske Minoriteter. Det fastsættes derfor i forretningsordenen for Repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, at de fire nævnte kommuner ikke kan vælges til Rådet for Etniske Minoriteter på repræsentantskabsmødet, idet dette ville medføre dobbelt repræsentation.

Efter de gældende regler i § 44, stk. 2, i integrationsloven vælger Rådet et medlem som formand og to medlemmer som næstformand.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 1, 5. pkt., udpeger social-, børne- og integrationsministeren 5 medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter, herunder formanden.

Bestemmelsen indebærer, at social-, børne- og integrationsministeren får mulighed for at udpege medlemmer til Rådet for Etniske Minoriteter, der ikke nødvendigvis kommer fra de lokale integrationsråd eller fra det kommunale område.

Det foreslås således at give ministeren mulighed for at udpege medlemmer fra eksempelvis forskningsverdenen eller særligt fremtrædende personer, der har markeret sig i den integrationspolitiske debat. Der kan også være mulighed for at udpege et medlem, der har indsigt i et særligt geografisk eller etnisk område.

Det gælder også her, at reglerne i ligestillingsloven skal overholdes. Det vil sige, at ministeren skal følge proceduren fastlagt i ligestillingslovens kapitel 4 ved nedsættelse af Rådet for Etniske Minoriteter og indberette den påtænkte sammensætning til ministeren for ligestilling, inden beskikkelse af medlemmer finder sted.

Ministerudpegning af formand kendes fra andre råd. Med forslaget om at give ministeren hjemmel til at udpege formanden for Rådet ligestilles Rådet for Etniske Minoriteter i den henseende med, hvad der kendetegner øvrige råd på ministerens ressortområde.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 2, følger Rådets funktionsperiode den kommunale valgperiode. Dette er en videreførelse af den gældende § 44, stk. 1, 2. pkt., i loven. Heraf følger, at Rådet for Etniske Minoriteter fungerer i en fireårig periode og afløses af et nyt råd, der nedsættes umiddelbart efter, at et repræsentantskab har valgt de fem repræsentanter til et nyt råd, jf. den foreslåede bestemmelse i § 44, stk. 1. Det vil i praksis ske i året efter afholdelsen af valg til kommunalbestyrelserne, så det bliver den nyvalgte kommunalbestyrelse, der træffer afgørelse efter lovens § 43, stk. 2 eller § 44, stk. 1.

Efter den foreslåede nye affattelse af bestemmelsen i § 44, stk. 3, udpeger social-, børne- og integrationsministeren et tilforordnet medlem fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet, som ikke har stemmeret. Efter den gældende regel i § 44, stk. 2, udpeger ministeren to tilforordnede medlemmer fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet uden stemmeret.

De to tilforordnede medlemmer uden stemmeret fra ministeriet i Rådet for Etniske Minoriteter har tidligere repræsenteret to af søjlerne i det daværende Integrationsministeriums arbejdsopdeling, henholdsvis udlændinge- og integrationsområdet. Ved kongelig resolution af 3. oktober 2011 blev udlændingeområdet flyttet fra det daværende Ministerium for Flygtninge, Indvandrere og Integration til Justitsministeriet, og dele af integrationspolitikken delt op på flere forskelige ministerier. Da Social-, Børne- og Integrationsministeriet er det koordinerende ressortministerium på integrationsområdet, foreslås det derfor, at antallet af tilforordnede reduceres til en enkelt tilforordnet fra Social-, Børne- og Integrationsministeriet.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. marts 2014.

Regeringen ønsker at styrke integrationen i Danmark. Det fremgår af regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen«, at Danmark skal være et sted, hvor alle uanset baggrund føler sig velkomne og tager aktivt del i fællesskabet. I forlængelse af dette præsenterede regeringen i november 2012 udspillet »En styrket integrationspolitik«.

Et af indsatsområderne i integrationsudspillet er en styrkelse af nydanskeres medborgerskab. Regeringen vil arbejde for, at alle borgere i landet bliver aktive medborgere. Dette sker blandt andet ved at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer og i foreningslivet og ved at sætte fokus på øget inddragelse af civilsamfundet.

I den henseende spiller Rådet for Etniske Minoriteter en væsentlig rolle. Rådet for Etniske Minoriteter har i dets nuværende form eksisteret siden den 1. januar 1999, hvor integrationsloven trådte i kraft, og består af 14 medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund fra lokale integrationsråd i de kommuner, hvor der er oprettet et sådant. Rådet for Etniske Minoriteter har til opgave at rådgive social-, børne- og integrationsministeren om spørgsmål af betydning for flygtninge og indvandrere.

Der er imidlertid behov for at ændre Rådets sammensætning og organisering for at tage højde for det forhold, at mindre end halvdelen af landets kommuner i dag har oprettet et lokalt integrationsråd. Det vurderes også at være uhensigtsmæssigt, at landets største kommuner, hvor en meget stor andel af de herboende etniske minoriteter er bosat, ikke er repræsenteret i Rådet, som det er sammensat i dag.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til bestemmelser, der skal sikre Rådet for Etniske Minoriteter en bredere sammensætning. Der lægges således op til, at alle kommuner skal kunne udpege et medlem til Repræsentantskabet for Rådet, hvorfra der vælges fem medlemmer til Rådet. Derudover foreslås det, at de fire største kommuner får mulighed for at opnå en fast plads i Rådet. Endelig indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at social-, børne- og integrationsministeren udpeger 5 medlemmer til Rådet.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. marts 2014.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 11. december 2013 og var til 1. behandling den 19. december 2013. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og social-, børne- og integrationsministeren sendte den 4. oktober 2013 dette udkast til udvalget, jf. UUI alm. del – bilag 2. Den 11. december 2013 sendte social-, børne- og integrationsministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse uændret.

Venstres medlemmer af udvalget er som udgangspunkt positivt indstillet over for tiltag, som kan fremme integrationen i hele landet og sikre, at de områder af Danmark, hvor der er integrationsrelaterede udfordringer, også er repræsenteret i Rådet for Etniske Minoriteter. Det er derfor et problem, at landets største kommuner, hvor en meget stor andel af de i Danmark boende etniske minoriteter er bosat, i dag ikke er repræsenteret i rådet.

I den gældende model for sammensætningen af Rådet for Etniske Minoriteter er der ikke sikret deltagelse fra landets fire største kommuner, og dermed er der en risiko for, at rådet mister input fra de kommuner, der har den største population af etniske minoriteter, de største integrationsrelaterede udfordringer og dermed også det bredeste erfaringsgrundlag med løsningsmodeller på området.

Lovforslaget indeholder forslag til bestemmelser, der skal sikre Rådet for Etniske Minoriteter en bredere sammensætning. Venstre mener, det er fornuftigt, at de fire største kommuner med lovforslaget får en fast plads i rådet, da det er i disse kommuner, at det største antal af etniske minoriteter er bosat. På den måde sikres det, at rådets arbejde får det bedste faglige, saglige og repræsentative grundlag.

Med lovforslaget bliver det også muligt for ministeren at udpege rådsmedlemmer, der ikke nødvendigvis har en etnisk minoritetsbaggrund, men som har en helt særlig viden om etniske minoriteter og de integrationsrelaterede udfordringer, f.eks. personer med viden og erfaring fra universitetsmiljøet og praksisfeltet. Det mener Venstre er afgørende positivt.

Enhedslistens medlemmer af udvalget finder det afgørende, at Rådet for Etniske Minoriteter bruges til at fremme integration og til at sikre, at etniske minoriteter har en stemme i debatten. Med den eksisterende struktur er det ikke lykkedes at skabe et råd, der er solidt og markant placeret og har stor gennemslagskraft i den offentlige debat.

Dette lovforslag sikrer, at landets fire største kommuner, København, Aarhus, Odense og Aalborg, indstiller medlemmer til rådet. Det er vigtigt, at disse kommuner, hvor en forholdsvis stor del af befolkningen udgøres af etniske minoriteter, har repræsentation i rådet.

EL mener ikke nødvendigvis, at ministerens mulighed for at udpege medlemmer til rådet er løsningen på alle problemer, men stiller sig åben over for forandringer, fordi rådet indtil nu ikke har haft den nødvendige betydning i debatten. Samtidig understreger Enhedslisten vigtigheden af, at rådets udvikling følges tæt i de kommende år.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget medgiver, at man godt kan fremføre argumenter for lovforslaget. Man kunne f.eks. fremføre det argument, at når nu Rådet for Etniske Minoriteter eksisterer, er det sådan set meget fornuftigt, at man lukker op for, at også danskere kan komme ind i rådet, for hvorfor skulle danskere ikke også have noget at sige om integrationsspørgsmål? Den del kan ifølge DF sådan set være fornuftig nok.

Men det er også relevant at stille spørgsmålet: Skal vi overhovedet have et sådant råd? Har Rådet for Etniske Minoriteter bidraget nævneværdigt til en god integration i Danmark? Hvilke konkrete og positive resultater har rådet egentlig leveret på integrationsdelen og dermed på hele det område, som Danmark diskuterer med jævne mellemrum i offentligheden og i Folketinget?

Rådet for Etniske Minoriteter har bestemt ikke ubetinget bidraget til og skabt en god integration i det danske samfund.

DF opfordrer derfor Folketinget til stille og roligt at afvikle rådet. Herefter kan det overvejes, om der er behov for nye tiltag, der kan sikre en bedre integration.

Under 1. behandling af lovforslaget spurgte DF social-, børne-, og integrationsminister Annette Vilhelmsen, hvilke positive integrationsresultater Rådet for Etniske Minoriteter har skabt. Dette kunne ministeren ikke svare på, og set i det lys og taget i betragtning, at flere kommuner frivilligt har besluttet ikke at bevare de lokale integrationsråd, som bl.a. leverer medlemmerne til Rådet for Etniske Minoriteter, er det stærkt tvivlsomt, om Rådet for Etniske Minoriteter fremadrettet på en meningsfuld måde kan bidrage til fremskridt på integrationsområdet.

På den baggrund kan DF ikke støtte lovforslaget, da hovedformålet synes at være at holde liv i et råd, som indtil nu ikke har bidraget nævneværdigt til positive integrationsresultater.

DF så meget gerne, at Folketinget i stedet begyndte at diskutere, hvordan f.eks. kommunerne kan få flere ikke-vestlige indvandrere og efterkommere ud på arbejdsmarkedet.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Trine Bramsen (S) Troels Ravn (S) fmd. Karen J. Klint (S) Lennart Damsbo-Andersen (S) Maja Panduro (S) Mette Reissmann (S) Jeppe Bruus (S) Zenia Stampe (RV) Liv Holm Andersen (RV) Marlene Borst Hansen (RV) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Annika Smith (SF) Johanne Schmidt-Nielsen (EL) Pernille Skipper (EL) Jørgen Arbo-Bæhr (EL) Jakob Engel-Schmidt (V) Peter Christensen (V) Karen Ellemann (V) Michael Aastrup Jensen (V) Fatma Øktem (V) Karen Jespersen (V) Karsten Lauritzen (V) Inger Støjberg (V) Martin Henriksen (DF) Peter Skaarup (DF) nfmd. Christian Langballe (DF) Marie Krarup (DF) Merete Riisager (LA) Tom Behnke (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Karsten Lauritzen (V)

# 0

Tak. I dag behandler vi, som formanden har sagt, lovforslag nr. L 97, og det er jo et lovforslag, der handler om sammensætningen af Rådet for Etniske Minoriteter. Der foreslås en ændring af rådets sammensætning og organisering for at tage højde for det forhold, at desværre mindre end halvdelen af landets kommuner i dag har oprettet et lokalt integrationsråd. Det anses bl.a. for at være uhensigtsmæssigt, at landets største kommuner, hvor en meget stor andel af de i Danmark boende etniske minoriteter er bosat, ikke er repræsenteret i rådet, sådan som det ser ud i dag, altså at rådet i dag ikke er repræsentativt.

Lovforslaget indeholder på den baggrund forslag til bestemmelser, der skal sikre Rådet for Etniske Minoriteter en bredere sammensætning. For at give mulighed for en bred sammensætning af rådet foreslås det, at repræsentantskabet fremover alene udpeger 5 af medlemmerne til rådet mod 14 efter de gældende regler i dag. Det foreslås også, at ministeren udpeger 5 medlemmer, herunder formanden, ligeledes for en 4-årig periode, som altså følger den kommunale valgperiode. De resterende 4 medlemmer af rådet skal være repræsentanter for henholdsvis Københavns, Aarhus, Odense og Aalborg Kommuner – Danmarks fire største kommuner. I den gældende model, som den er nu, er der ikke sikret deltagelse fra de fire største kommuner, og så er der altså en risiko for, at rådet mister input fra de kommuner, der har den største population af etniske minoriteter, og ofte de største udfordringer og dermed også forhåbentlig de største erfaringer med løsningsmodeller på området. Det foreslås derfor, at der fremover udpeges en repræsentant for hver af de fire største kommuner.

Med lovforslaget bliver det også muligt for ministeren at udpege rådsmedlemmer, der ikke nødvendigvis har en etnisk minoritetsbaggrund, men som har en helt særlig viden fra f.eks. universitetsmiljøet og praksisfeltet vedrørende etniske minoriteter og de udfordringer, som det kan medføre i det danske samfund.

Det foreslås til sidst, at social-, børne- og integrationsministeren udpeger formanden for Rådet for Etniske Minoriteter. Det er også gældende for de øvrige råd under ministeriets ressort, f.eks. Børnerådet og Rådet for Socialt Udsatte.

I Venstre er vi som udgangspunkt positivt indstillet over for integrationsfremmende tiltag, som altså kan fremme integrationen i hele landet og sikre, at de områder, hvor der er udfordringer, også er repræsenteret i Rådet for Etniske Minoriteter. Venstre mener derfor, det er fornuftigt, at de fire største kommuner får en fast plads i rådet, da det er i disse kommuner, at det største antal af herboende etniske minoriteter er bosat. På den måde sikres det, at rådets arbejde får det bedste faglige og saglige og repræsentative grundlag. Samtidig mener Venstre, at det er meget væsentligt, at medlemmerne af rådet ikke behøver at have en bestemt etnisk oprindelse. Det, at det er kvalifikationer og viden, der er afgørende for medlemskab af rådet, samt at andre dele af samfundet kan bidrage til at løse udfordringerne på integrationsområdet, f.eks. arbejdsmarkedets parter generelt, er meget positivt. Derfor agter Venstre at stemme for lovforslaget.

Lennart Damsbo-Andersen (S)

# 1

Da Socialdemokratiets ordfører ikke kan være til stede, skal jeg læse ordførerens tale op.

Det er Socialdemokratiets og også regeringens erklærede mål at styrke etniske minoriteters aktive medborgerskab, herunder gennem demokratisk deltagelse. Det er en målsætning, der udspringer af troen på, at mangfoldighed og ligestilling gør Danmark stærkt. Ingen mennesker er ens, men alle mennesker er lige meget værd. Derfor skal vi fortsat arbejde for, at alle uanset forskellighed føler sig som fuldgyldige og ligeværdige medlemmer i alle aspekter af samfundslivet. Regeringen og Socialdemokratiet ønsker at fremme et Danmark, hvor mennesker bliver bedømt på, hvad de gør, og ikke hvordan de ser ud, eller hvor de kommer fra.

Rådet for Etniske Minoriteter spiller i den sammenhæng en vigtig rolle. Rådet har i sin nuværende form eksisteret siden 1999, hvor integrationsloven trådte i kraft, og det har været et stærkt talerør på integrationsområdet. Det gælder både i forhold til at påpege udfordringer og komme med bud på løsninger. Med sit engagement har rådet medvirket til at styrke nydanskeres deltagelse i demokratiske processer og i foreningslivet samt deres inddragelse i civilsamfundet. Samtidig har rådets medlemmer været rollemodeller for alle, men nok i særlig grad for etniske minoriteter, der har lyst til at være aktivt deltagende i samfundet.

Der er imidlertid behov for at ændre rådets sammensætning og organisering. Rådet består i dag af i alt 14 medlemmer med etnisk minoritetsbaggrund fra lokale integrationsråd i de kommuner, hvor der er oprettet et sådant. Mere end halvdelen af landets kommuner har imidlertid i dag ikke oprettet et lokalt integrationsråd, men har valgt at organisere integrationsarbejdet i tænketanke, dialogfora eller andet. Disse kommuner er i dag afskåret fra at være repræsenteret i Rådet for Etniske Minoriteter. Det er ærgerligt, og det svækker repræsentationen.

Samtidig er det uhensigtsmæssigt, at landets største kommuner, hvor en meget stor del af de herboende etniske minoriteter er bosat, ikke er repræsenteret i rådet, som det er sammensat i dag. Det gælder f.eks. København, der er den kommune i landet, der har den største andel af landets indvandrere og efterkommere. Københavns Kommune har siden 2009 ikke haft mulighed for at være repræsenteret i Rådet for Etniske Minoriteter, idet kommunen i 2009 overgik til at arbejde med en anden model for integrationsråd.

På den baggrund foreslås det nu, at alle kommuner skal kunne udpege et medlem til repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter, hvorfra der vælges fem medlemmer til rådet. Derudover foreslås det, at de fire største kommuner i landet, København, Aarhus, Odense og Aalborg, får fast plads i rådet, og endelig indeholder lovforslaget en bestemmelse om, at social-, børne- og integrationsministeren udpeger fem medlemmer til rådet, heriblandt formanden. Rådets størrelse på 14 medlemmer fastholdes således, men sammensætningen bliver mere hensigtsmæssig.

Det er sund fornuft, og Socialdemokraterne kan støtte forslaget.

Martin Henriksen (DF)

# 2

De øvrige ordførere har jo redegjort for indholdet i lovforslaget. Jeg medgiver, at man sådan set godt kan fremføre nogle argumenter for lovforslaget. Man kunne f.eks. fremføre det argument, at når nu vi har rådet, er det sådan set meget fornuftigt, at man lukker op for, at også danskere kan komme ind i rådet, for hvorfor skulle vi ikke også have noget at sige om integrationsarbejdet? Så det kan sådan set være fornuftigt nok.

Men jeg synes også, man kan stille spørgsmålene: Skal vi overhovedet have et sådant råd? Har det bidraget nævneværdigt til en god integration? Hvilke konkrete og positive resultater har rådet egentlig leveret på integrationsdelen og dermed på hele det område, som vi diskuterer med jævne mellemrum og også her i dag i Folketingssalen?

Det var egentlig de spørgsmål, jeg stillede mig selv, da jeg så lovforslaget, og jeg vil sige, at jeg ikke sådan er klar til at sige, at Rådet for Etniske Minoriteter ubetinget har bidraget til og skabt en god integration i det danske samfund. Det er selvfølgelig nogle af de ting, som vi vil spørge ind til i udvalgsbehandlingen. Vi vil gerne have nogle konkrete resultater for, hvad Rådet for Etniske Minoriteter egentlig har leveret til integrationsindsatsen, for hvis der ikke er nogen nævneværdige resultater, som trækker i den rigtige retning, så var det måske en idé at nedlægge Rådet for Etniske Minoriteter.

Så vi hælder altså til at sige nej, og vi vil også undersøge, om ikke det var en idé, at Folketinget stille og roligt afviklede rådet. Så derfor er vi umiddelbart kritiske over for at videreføre rådets arbejde, især når vi kan se, at flere og flere kommuner vælger at nedlægge de lokale integrationsråd, som jo leverer medlemmerne til rådet. At der er færre lokale integrationsråd, er jo også baggrunden for lovforslaget og ændringerne heri. Så det store spørgsmål er vel egentlig, om ikke dette lovforslag unødvendigt holder rådet kunstigt i live, og det er nogle af de ting, som vi vil spørge ind til udvalgsbehandlingen og gøre os overvejelser om, inden vi tager stilling. Men vi hælder altså til at sige nej.

Liv Holm Andersen (RV)

# 3

For Radikale Venstre er det vigtigt at forbedre integrationen i Danmark, ligesom et fortsat fokus på medborgerskab, dialog og gensidig respekt er essentielt. Samtale og rådslagning med dem, det handler om, og med dem, der ved, hvad der virker, er vigtigt, for at indsatsen hele tiden kan forbedres og gode erfaringer kan deles. Derfor er Rådet for Etniske Minoriteter også et organ, som har vores støtte, og som vi ønsker at styrke, så vi kan bruge det, og så vi kan bruge det til mere.

De 14 medlemmer, som rådet består af, skal jo hjælpe med at komme med input, komme med ideer, komme med råd til den til enhver tid siddende minister på integrationsområdet angående spørgsmål om flygtninges og indvandreres inklusion og integration i det danske samfund. Som det er nu, kommer medlemmerne til Rådet for Etniske Minoriteter udelukkende fra de kommunale integrationsråd, og problematikken, som tidligere ordførere også har redegjort for, er, at kun 45 kommuner i dag har et integrationsråd som deres løsning. Det vil altså sige, at over halvdelen af kommunerne vælger at løse dialogen på integrationsområdet ad andre veje og med andre løsninger. Derfor foreslår vi, at der kommer en bredere repræsentation i Rådet for Etniske Minoriteter, ved at de kommuner, der ikke arbejder med integrationsråd, også får mulighed for at blive hørt og altså repræsenteret i repræsentantskabet, som udpeger rådets medlemmer.

Vi foreslår, at der kommer til at sidde faste medlemmer fra de fire største kommuner, og det er jo med den her begrundelse, som tidligere ordførere også har redegjort for, at det er de kommuner, der står med de største integrationsmæssige udfordringer, og dem, der har de fleste erfaringer på området. Derudover foreslår vi, at ministeren på området udpeger fem medlemmer, og det er jo bl.a. for at sikre, at der kan komme medlemmer i rådet, som ikke kun er kommunale repræsentanter, men at der også åbnes op for, at der kan komme forskere eller andre videnspersoner ind. Og så udpeges de sidste medlemmer så som sagt af det her repræsentantskab.

I Radikale Venstre mener vi, at der er brug for at foretage de her ændringer i forhold til sammensætningen og i forhold til organiseringen, sådan at vi kan styrke gennemslagskraften, og sådan at rådet i højere grad kan blive i stand til at udpege udfordringer og fokusområder. Så på baggrund af de overvejelser, og i og med rådet har været konsulteret og overvejende er positive over for at foretage ændringerne, kan vi fra radikal side bakke op om ændringerne og dermed om lovforslaget. Tak for ordet.

Annika Smith (SF)

# 4

Jeg holder denne tale på vegne af SF's integrationsordfører, som desværre ikke kan være her i dag.

Når det handler om integration, er aktiv deltagelse i samfundet en vigtig grundpille. Det er vigtigt, at man både har muligheden for og lysten til at deltage. Derfor ligger en vigtig del af integrationsarbejdet i at skabe aktive medborgere, der engagerer sig i samfundet og deltager i demokratiet. Lovforslaget skaber mulighed for, at de etniske minoriteter fra alle landets kommuner kan deltage i arbejdet via repræsentantskabet for Rådet for Etniske Minoriteter. Dermed kan lovforslaget være med til at styrke etniske minoriteters aktive medborgerskab gennem en demokratisk deltagelse.

Ved at få så mange med som muligt, med og uden minoritetsbaggrund, er forslaget med til at sikre en god og gavnlig debat om udfordringerne på integrationsområdet, så vi får den bedste indsigt i, hvilke tiltag der er brug for. Forslaget skal sikre, at det nye råd repræsenterer en bred palet af holdninger, meninger, erfaringer og faglighed, så rådet virkelig bliver i stand til at komme med et kvalificeret indspark til udvikling af integrationspolitikken.

Modellen med integrationsråd fungerer rigtig godt i mange kommuner, men integrationsudfordringerne er ikke ens alle steder i landet. I de kommuner, hvor de har dårlige erfaringer med integrationsrådene eller måske blot har behov for at tænke nyt og innovativt, er det vigtigt, at der fortsat er plads til det. Det giver frihed til at finde frem til de bedste løsninger for hver enkelt kommune. SF kan derfor støtte op om lovforslaget.

Merete Riisager (LA)

# 5

Tak. Nu er det ikke, fordi jeg har noget imod blive sammenlignet med ministeren, men hvis vi kunne holde os til den blå fløj, synes jeg det ville være fint.

I forhold til den lov, som vi behandler i dag, vil jeg sige, at den omhandler Rådet for Etniske Minoriteter, men jeg vil alligevel benytte lejligheden til at knytte nogle få kommentarer hertil set i relation til Liberal Alliances generelle holdninger til integration. For vi mener nemlig, at der er brug for en nyorientering i den måde, som vi varetager integration på.

Det vigtigste pejlemærke, når man ansætter personer, der varetager opgaver inden for integration, mener vi, bør ikke være, hvilken etnisk baggrund man har, og det behøver heller ikke være afgørende, hvilken religion man tilhører. Det vigtigste bør være, om man rent faktisk bidrager til integrationen, og med det mener jeg altså, at man bør have konkrete løsningsforslag og kæmpe med åben pande for frihedsrettigheder. Det er vigtigt, at man har en grundlæggende forståelse for demokratiske principper, og at man agerer i forhold til dem. Og gør man ikke det, skal man ikke være ansat til eller være inde i det her integrationsarbejde.

Vi havde en sag for et par måneder siden, hvor Integrationsministeriet blev nødt til at afskedige en rollemodel, der var ansat til ligesom at være ansigt udadtil i forhold til integrationen. Det blev han, fordi han på Facebook hyldede et overgreb på en kunstner, Firoozeh Bazrafkan, som blev spyttet på, og det syntes han bare var helt fremragende. Der er i min optik noget galt, hvis sådan en ung mand overhovedet kan blive ansat af Integrationsministeriet og udpeget som rollemodel. Så er det simpelt hen, fordi vi ikke er kritiske nok.

Vi har tidligere i dag haft et samråd om nogle af de udfordringer, der er med ytringsfrihed og overgreb på samme. Samrådet omhandlede Yahya Hassan og Firoozeh Bazrafkan, men vi kunne sådan set også have nævnt andre kunstnere, som kritiserer islam, og som møder voldsom modstand, trusler og i det hele taget ubehagelige reaktioner.

I forhold til hele den kamp vil jeg sige, at der jo i øjeblikket foregår en decideret værdikamp blandt danske muslimer, hvor nogle forsøger ligesom at betvinge ytringsfriheden, mens andre forsøger at kæmpe for frihedsrettigheder og ytringsfrihed. Og der er det bare vigtigt, at vi, når vi udpeger personer til integrationsopgaver, er fuldstændig klar i mælet om, at de personer, der varetager det, altså skal have forstået grundlæggende demokratiske principper og agere i forhold til dem. Og hvis de ikke de gør det, skal de slet ikke varetage sådanne opgaver.

Så når vi ser på integrationsopgaver, skal vi altså ikke ansætte folk på grund af deres hudfarve, men på grund af deres forståelse af og kamp for de principper, som er så vigtige i integrationsopgaven. Men det gælder sådan set generelt og ikke kun for Rådet for Etniske Minoriteter. Med hensyn til det foreliggende forslag kan Liberal Alliance stemme for.

Tom Behnke (KF)

# 6

Det Konservative Folkeparti kan støtte lovforslaget, som det foreligger.

Pernille Skipper (EL)

# 7

Tak for det. Jeg beklager forsinkelsen. Jeg skal på vegne af vores ordfører, fru Johanne Schmidt-Nielsen, som desværre ikke kunne være her i dag, læse en tale op:

Da man i 1998 besluttede at oprette Rådet for Etniske Minoriteter, skete det ud fra de bedste intentioner. Partierne bag integrationsloven ville med rådet fremme integrationen og sikre, at de etniske minoriteter i Danmark fik en stemme. I dag, godt 15 år senere, må vi konstatere, at det kun er lykkedes i meget begrænset omfang. Rådet for Etniske Minoriteter står ikke solidt og markant placeret i den offentlige debat og har ikke den gennemslagskraft, der er ønskelig, hvis man vil sikre, at de etniske minoriteter får en repræsentation og et talerør.

Under halvdelen af landets kommuner har valgt et integrationsråd, og nogle af de større kommuner, hvor der bor allerflest indvandrere og flygtninge, er uden integrationsråd og dermed uden mulighed for repræsentation i Rådet for Etniske Minoriteter. Det her lovforslag går nye veje. Landets fire største kommuner, København, Aarhus, Odense og Aalborg, indstiller medlemmer til rådet. Social-, børne- og integrationsministeren udpeger 5 medlemmer, heriblandt formanden, og rådets repræsentantskab vælger de resterende 5. Enhedslisten mener ikke nødvendigvis, at ministerens mulighed for at udpege medlemmer til rådet er noget columbusæg og løsningen på alle problemer, men de første 15 år med rådet for Etniske Minoriteter fortæller os, at der trods alt skal ske noget, og derfor er vi åbne over for ændringer.

Vi kan støtte lovforslaget, men understreger, at det er vigtigt, at rådets udvikling følges tæt i de kommende år. Hvis den nye konstruktion viser sig at være mindre hensigtsmæssig, må der ikke igen gå 15 år, før Folketinget griber til handling.

Der er endnu ingen debatindlæg...