Lovforslag som fremsat

§ 1

I lov om Det Centrale Personregister, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 9. januar 2013, foretages følgende ændringer:

1. § 12, stk. 3, 5. pkt. affattes således:

»Kommunalbestyrelsen kan ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en anmeldelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage anmeldelsen på anden måde end digitalt, eller hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage anmeldelsen på anden måde end digitalt.«

2. I § 26, stk. 5, ændres »§ 12, stk. 3, 4. pkt., og stk. 4-6« til: »§ 12, stk. 3-7«

3. I § 28 indsættes som stk. 2-4:

»Stk. 2. Anmodning om navne- og adressebeskyttelse skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som bopælskommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at anmodningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Kommunalbestyrelsen kan bestemme, at anmodninger, der kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening, skal være skriftlige og afgives på en særlig blanket. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en anmodning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage anmodningen på anden måde end digitalt.

Stk. 3. Anmodning om navne- og adressebeskyttelse i tilfælde, hvor der foreligger helt særlige forhold, der berettiger til en beskyttelse for længere tid end ét år, jf. stk. 1, er ikke omfattet af pligten til digital selvbetjening efter stk. 2.

Stk. 4. En digital anmodning om navne- og adressebeskyttelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«

§ 2

I lov om lån til betaling af ejendomsskat, jf. lovbekendtgørelse nr. 1007 af 26. oktober 2009, som ændret ved lov nr. 1547 af 21. december 2010, foretages følgende ændring:

1. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Anmodning om lån til betaling af ejendomsskatter skal indgives til den kommune, hvor ejendommen er beliggende, ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at anmodningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en anmodning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en anmodning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage anmodningen på anden måde end digitalt.

Stk. 4. En digital anmodning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«

Ministeriet for Børn og Undervisning

§ 3

I dagtilbudsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 17. juni 2011, som ændret ved § 1 i lov nr. 275 af 5. april 2011 og § 2 i lov nr. 558 af 18. juni 2012 og § 1 i lov nr. 1230 af 18. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 43 indsættes før overskriften før § 44:

»§ 43 a. Ansøgning om økonomisk fripladstilskud, jf. § 43, stk. 1, nr. 2, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«

2. Efter § 54 indsættes før overskriften før § 55:

»§ 54 a. Ansøgning om optagelse til en plads i fritidshjem efter § 52, stk. 2 og 3, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). I tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen har delegeret optagelseskompetencen til et selvejende eller udliciteret fritidshjem, jf. § 53, stk. 2, kan kommunalbestyrelsen efter aftale med fritidshjemmet beslutte, at ansøgning skal ske digitalt til det enkelte fritidshjem. Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«

3. Efter § 63 indsættes før overskriften før § 64:

»§ 63 a. Ansøgning om økonomisk fripladstilskud, jf. § 63, stk. 1, nr. 2, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«

§ 4

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 16. august 2010, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 558 af 18. juni 2012 og § 1 i lov nr. 212 af 4. marts 2013, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 50 indsættes i kapitel 8:

»§ 50 a. Ansøgning om helt eller delvist økonomisk fripladstilskud, jf. § 50, stk. 2, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«

2. I § 51, stk. 6, indsættes efter »§ 50, stk. 2,«: »og afgørelser om afvisning af ansøgninger efter § 50 a, stk. 1, 2. pkt.«.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse

§ 5

I sundhedsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 913 af 13. juli 2010, som senest ændret ved lov nr. 62 af 29. januar 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 59 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Meddelelse om valg af alment praktiserende læge skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som bopælskommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Meddelelser om valg af alment praktiserende læge, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at meddelelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en meddelelse omfattet af 3. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en meddelelse om valg af alment praktiserende læge, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage meddelelsen på anden måde end digitalt.

Stk. 3. En digital meddelelse om valg af alment praktiserende læge anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

2. I § 160 indsættes som stk. 2 og 3:

»Stk. 2. Ansøgning om begravelseshjælp skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som bopælskommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 3. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Stk. 3. En digital ansøgning om begravelseshjælp anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«

Miljøministeriet

§ 6

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 879 af 26. juni 2010, som ændret bl.a. ved § 6 i lov nr. 553 af 1. juni 2011 og senest ved lov nr. 446 af 23. maj 2012, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 17 indsættes:

»§ 17 a. Enhver, der konstaterer forekomst af rotter, skal straks anmelde dette til kommunalbestyrelsen.

Stk. 2. Anmeldelse af forekomst af rotter skal ske ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Anmeldelser, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog 3. og 5. pkt. Hvis kommunalbestyrelsen finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at anmeldelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter 1. pkt. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en anmeldelse omfattet af 3. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt. Kommunalbestyrelsen kan ud over de i 3. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en anmeldelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunen ved at modtage anmeldelsen på anden måde end digitalt, eller hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage anmeldelsen på anden måde end digitalt.

Stk. 3. En digital anmeldelse af forekomst af rotter anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter stk. 2 kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.«

2. I § 110, stk. 1, nr. 1, indsættes efter »§ 15 b, stk. 2,«: »§ 17 a, stk. 1,«.

Ministeriet for Ligestilling og Kirke

§ 7

I lov om begravelse og ligbrænding, jf. lovbekendtgørelse nr. 665 af 16. juni 2010, foretages følgende ændring:

1. Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a. Anmodning om foretagelse af begravelse eller ligbrænding skal ske ved anvendelse af den digitale løsning, som Ministeriet for Ligestilling og Kirke stiller til rådighed (digital selvbetjening). Anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af begravelsesmyndigheden, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis begravelsesmyndigheden finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal begravelsesmyndigheden tilbyde, at anmodningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Begravelsesmyndigheden bestemmer, hvordan en anmodning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3. Begravelsesmyndigheden kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en anmodning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for begravelsesmyndigheden ved at modtage anmodningen på anden måde end digitalt.

Stk. 4. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for begravelsesmyndigheden.«

Social- og Integrationsministeriet

§ 8

I lov om social service, jf. lovbekendtgørelse nr. 810 af 19. juli 2012, som ændret ved § 12 i lov nr. 1380 af 23. december 2012 og § 1 i lov nr. 1400 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. Efter § 112 indsættes før overskriften før § 113:

»§ 112 a. Ansøgning om støtte til hjælpemidler, jf. § 112, skal indgives til kommunalbestyrelsen ved anvendelse af den digitale løsning, som kommunalbestyrelsen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af kommunalbestyrelsen, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal kommunalbestyrelsen tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Kommunalbestyrelsen bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for kommunalbestyrelsen ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for kommunalbestyrelsen.«

§ 9

I lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1052 af 14. november 2012, foretages følgende ændring:

1. Efter § 58 c indsættes i kapitel 5 a:

»§ 58 d. Ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne skal indgives til den myndighed, som efter § 13, stk. 1, skal prøve ægteskabsbetingelserne, ved anvendelse af den digitale løsning, som myndigheden stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af myndigheden, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal myndigheden tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Myndigheden bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3. Myndigheden kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for myndigheden ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden.«

§ 10

I navneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 392 af 1. maj 2012, foretages følgende ændring:

1. Efter § 16 indsættes:

»§ 16 a. Ansøgning om navngivning og navneændring, jf. § 16, stk. 1, skal indgives til personregisterføreren ved anvendelse af den digitale løsning, som Ministeriet for Ligestilling og Kirke stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af personregisterføreren, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal personregisterføreren tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Personregisterføreren bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3. Personregisterføreren kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for personregisterføreren ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for personregisterføreren.«

§ 11

I børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 8. november 2012, foretages følgende ændring:

1. Efter § 33 indsættes:

»§ 33 a. Erklæring efter § 2, stk. 1, skal indgives til personregisterføreren ved anvendelse af den digitale løsning, som Ministeriet for Ligestilling og Kirke stiller til rådighed (digital selvbetjening). Erklæringer, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af personregisterføreren, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgerne ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal personregisterføreren tilbyde, at erklæringen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Personregisterføreren bestemmer, hvordan en erklæring omfattet af 1. pkt., skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3. Personregisterføreren kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en erklæring, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for personregisterføreren ved at modtage erklæringen på anden måde end digitalt.

Stk. 4. En digital erklæring anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for personregisterføreren.«

Justitsministeriet

§ 12

I retsplejeloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1008 af 24. oktober 2012, som ændret ved § 1 i lov nr. 1242 af 18. december 2012 og § 1 i lov nr. 1387 af 23. december 2012, foretages følgende ændringer:

1. Efter § 742 indsættes:

»§ 742 a. Anmeldelse efter § 742, stk. 1, der alene vedrører tyveri af cykler og brugstyveri af cykler, skal indgives til politiet ved anvendelse af den digitale løsning, som politiet stiller til rådighed (digital selvbetjening).«

2. Efter § 749 indsættes i kapitel 67:

»§ 749 a. Anmeldelse af tyveri af cykler og brugstyveri af cykler, der ikke indgives ved digital selvbetjening som foreskrevet i § 742 a, afvises af politiet, jf. dog stk. 2 og 3. § 749, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Hvis politiet finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal politiet tilbyde, at anmeldelsen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening.

Stk. 3. Politiet kan ud over de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en anmeldelse, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for politiet ved at modtage anmeldelsen på anden måde end digitalt, eller hvis det efter sagens karakter er hensigtsmæssigt at modtage anmeldelsen på anden måde end digitalt.«

§ 13

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1055 af 9. november 2012, som senest ændret ved lov nr. 1389 af 23. december 2012, foretages følgende ændring:

1. Efter § 56 a indsættes:

»§ 56 b. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om kørekort skal indgives ved anvendelse af en digital løsning, som kommunen stiller til rådighed (digital selvbetjening). Tilsvarende gælder for materiale, der skal vedlægges en ansøgning om kørekort.«

§ 14

I lov om pas til danske statsborgere, jf. lovbekendtgørelse nr. 900 af 8. september 2008, som ændret ved § 1 i lov nr. 613 af 14. juni 2011, foretages følgende ændring:

1. Efter § 1 indsættes:

»§ 1 a. Justitsministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om pas skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som pasmyndigheden anviser (digital selvbetjening). Tilsvarende gælder for materiale, herunder foto, der skal vedlægges en ansøgning om pas.«

Kulturministeriet

§ 15

I lov om Statens Kunstfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 78 af 14. januar 2011, foretages følgende ændring:

1. Efter § 2 indsættes:

»§ 2 a. Ansøgning om tilskud fra Statens Kunstfond skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Statens Kunstfond stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Statens Kunstfond, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis Statens Kunstfond finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal Statens Kunstfond tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Statens Kunstfond bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3. Statens Kunstfond kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2, 1. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Statens Kunstfond ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Statens Kunstfond.«

§ 16

I lov om Statens Kunstråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 79 af 14. januar 2011, foretages følgende ændring:

1. Efter § 11 indsættes i kapitel 4:

»§ 11 a. Ansøgning om tilskud fra Statens Kunstråd skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som Statens Kunstråd stiller til rådighed (digital selvbetjening). Ansøgninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Statens Kunstråd, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Hvis Statens Kunstråd finder, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal Statens Kunstråd tilbyde, at ansøgningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening efter stk. 1. Statens Kunstråd bestemmer, hvordan en ansøgning omfattet af 1. pkt. skal indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.

Stk. 3. Statens Kunstråd kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 2, 1. pkt. nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning, der ikke indgives ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Statens Kunstråd ved at modtage ansøgningen på anden måde end digitalt.

Stk. 4. En digital ansøgning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Statens Kunstråd.«

§ 17

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. december 2013.

Stk. 2. Loven finder alene anvendelse for ansøgninger, anmeldelser, anmodninger, meddelelser og erklæringer, der indgives efter lovens ikrafttræden.

§ 18

Justitsministeren kan fastsætte regler om, at ansøgning om straffeattest til privat brug skal indgives ved anvendelse af den digitale løsning, som politiet stiller til rådighed (digital selvbetjening).

§ 19

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Stk. 2. § 9, § 11 og § 14 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Stk. 3. § 1, § 9, § 10, § 11 og § 14 kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at indføre hjemmel til at stille krav om, at borgerne fra slutningen af 2013 skal anvende digitale selvbetjeningsløsninger på udvalgte områder ved henvendelse til det offentlige. De udvalgte områder hører lovgivningsmæssigt under Økonomi- og Indenrigsministeriet, Ministeriet for Børn og Undervisning, Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse, Miljøministeriet, Ministeriet for Ligestilling og Kirke, Social- og Integrationsministeriet, Justitsministeriet samt Kulturministeriet.

Lovforslaget er et led i realiseringen af regeringens målsætning om, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015, hvilket fremgår af regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen« (oktober 2011).

Dette indebærer, at papirblanketter og brevpost udfases frem mod 2015.

Det er målet, at offentlige myndigheder i 2015 modtager mindst 80 pct. af alle ansøgninger, anmeldelser og indberetninger mv. fra borgerne digitalt. Det vurderes, at det ikke vil være praktisk gennemførligt med 100 pct. Der skal tages hensyn til borgere, der for eksempel ikke har mulighed for at tilegne sig it-kompetencer samt borgere med særlige behov, herunder hensynet til ældre, handicappede, demente, socialt udsatte, udenlandske borgere i Danmark og personer med bopæl i udlandet. Der skal endvidere tages hensyn til de borgere, der ikke kan anvende de digitale selvbetjeningsløsninger, eksempelvis fordi de ikke kan få en digital signatur. Der vil endvidere være områder eller dele af områder, hvor det ikke giver mening at digitalisere.

Det er hensigten, at det for borgerne frem mod 2015 bliver obligatorisk at bruge digitale selvbetjeningsløsninger i den skriftlige kommunikation med de offentlige myndigheder i forbindelse med ansøgninger, anmeldelser, indberetninger mv. Digital selvbetjening bliver således den primære kommunikationskanal.

Målet er at udfase papirblanketter og formularer, sådan at alle borgere betjener sig selv ved hjælp af de digitale løsninger, som den offentlige myndighed stiller til rådighed. Der vil blive tale om en gradvis overgang, efterhånden som der er brugervenlige digitale løsninger tilgængelige på stadig flere områder.

Målet er at effektivisere den offentlige sektor ved at sikre en bedre ressourceudnyttelse samtidig med, at borgerne oplever en bedre service.

Det er afgørende, at der er god hjælp at hente for de borgere, der ikke kan bruge de digitale løsninger eller på anden vis har brug for støtte.

Det skal være muligt i særlige tilfælde at tage højde for visse personer eller situationer og sikre, at disse betjenes på anden vis end ved digital selvbetjening. Herved sikres det, at alle borgere, også de der ikke må forventes at kunne benytte digitale selvbetjeningsløsninger, fortsat kan komme i kontakt med de offentlige myndigheder. Det er den offentlige myndighed, der under hensynstagen til den enkelte borgers behov anviser, hvilken kommunikationskanal borgere, der ikke ansøger digitalt, vil skulle anvende. Disse borgere får dermed samme muligheder for at blive betjent som de borgere, der selv eller ved hjælp er i stand til at anvende de digitale løsninger.

Realiseringen af målsætningen om, at ansøgninger, an­meld­elser og indberetninger mv. fra borgere til det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015, forudsættes at ske i årlige bølger, hvor flere og flere områder gøres obligatorisk digitale. På den måde sikres det blandt andet, at de områder, hvor borgerne er mest it-parate, og hvor der findes den største modenhed af it-løsninger og modenhed hos myndighederne, først overgår til obligatorisk selvbetjening.

Med lov nr. 558 af 18. juni 2012 om ændring af lov om Det Centrale Personregister, lov om dag-, fritids- og klubtilbud mv. til børn og unge, lov om folkeskolen og sundhedsloven (Overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere, for så vidt angår anmeldelse af flytning, ansøgning om plads i dagtilbud, indskrivning i folkeskole og skolefritidsordning samt ansøgning om sundhedskort og EU-sygesikringskort) (herefter lov om overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere (første bølge)) blev grundlaget for indførelse af første bølge af obligatorisk digital selvbetjening for borgere fastlagt.

Regeringen, KL og Danske Regioner har i 2012 udarbejdet en samlet analyse og truffet beslutning om at igangsætte anden bølge, det vil sige kommunale områder, der overgår til obligatorisk digital selvbetjening i 2013.

Herudover har regeringen besluttet, hvilke statslige områder, der skal være omfattet af bølge 2 og dermed skal overgå til obligatorisk digital selvbetjening i 2013.

Analysen danner endvidere grundlag for den videre kvalificering af de områder, som overgår til obligatorisk digital kommunikation i bølge 3 og 4.

De områder, der er udvalgt til at være omfattet af dette lovforslag, er områder, hvor der for de fleste allerede i stort omfang findes digitale løsninger, som kan anvendes frivilligt i dag, og hvor borgerne vurderes at være it-parate. Det vurderes derfor, at det er muligt at indføre obligatorisk digital selvbetjening på disse områder.

Det foreslås, at dette lovforslag følger konceptet og formuleringerne, som kendes fra lov om overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere (første bølge) i den udstrækning, det er muligt.

Loven skal - som lov om overgang til obligatorisk digital selvbetjening for borgere (første bølge) - sikre en hjemmel på de enkelte ministerområder til, at den offentlige myndighed kan kræve, at borgerne anvender de digitale selvbetjeningsløsninger, som den offentlige myndighed stiller til rådighed. Det foreslås samtidigt, at det fremgår direkte af loven, at hvor særlige forhold gør sig gældende, skal borgeren i det enkelte tilfælde kunne ansøge, anmelde eller indberette mv. på anden vis end digitalt. Endvidere foreslås det, at der gives mulighed for, at de offentlige myndigheder helt ekstraordinært kan acceptere en ikke-digital ansøgning, anmeldelse, indberetning mv., hvis myndigheden har klare økonomiske fordele herved. På tre enkelte områder foreslås det som noget nyt tillige, at hvis det efter sagens karakter på disse områder er hensigtsmæssigt, kan en anmeldelse modtages på anden måde end digitalt. Loven skal være med til at sikre, at der ikke er forhold og formkrav i lovgivningen, der hindrer, at kommunikationen kan foregå digitalt.

På et enkelt ministerområde, Justitsministeriets, foreslås det, af tekniske herunder lovtekniske årsager, at fastsætte hjemmel til, at justitsministeren på tre områder, indfører tilsvarende regler på bekendtgørelsesniveau. Der er tale om ansøgning om kørekort, pas og privat straffeattest.

For så vidt angår ansøgning om privat straffeattest, foreslås det, at hjemlen til at udstede bekendtgørelse om obligatorisk digital ansøgning fastsættes direkte i denne lov. Det skyldes, at reglerne om straffeattester er udstedt med hjemmel i persondataloven. Persondataloven er en generel lov, der gælder for alle behandlinger af personoplysninger inden for som udgangspunkt alle forvaltningsområder. Det vil på den baggrund ikke være hensigtsmæssigt at indsætte særlige regler om straffeattester i persondataloven.

Det er hensigten, at de regler justitsministeren efterfølgende fastsætter på sit område i videst muligt omfang følger formuleringen af lovbestemmelser og bemærkninger i dette lovforslag.

Følgende områder er omfattet af lovforslaget:

På Økonomi- og Indenrigsministeriets ressort er anmeldelse af udrejse til udlandet, anmodning om navne- og adressebeskyttelse samt ansøgning om lån til ejendomsskatter omfattet af lovforslaget.

For Ministeriet for Børn og Undervisning er der tale om at indføre obligatorisk digital selvbetjening ved ansøgning om økonomisk fripladstilskud til plads i dagtilbud, ansøgning om en plads i fritidshjem, ansøgning om økonomisk fripladstilskud til plads i fritidshjem og ved ansøgning om økonomisk fripladstilskud til en plads i en skolefritidsordning.

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse digitaliserer meddelelse om valg af alment praktiserende læge samt ansøgning om begravelseshjælp.

For Miljøministeriet er der tale om at indføre obligatorisk digital selvbetjening i forbindelse med anmeldelse af rotter.

På Ministeriet for Ligestilling og Kirkes område drejer det sig om anmodning om begravelse eller ligbrænding.

På Social- og Integrationsministeriets område drejer det sig om ansøgninger om støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, ansøgning om prøvelse af ægteskabsbetingelserne ved indgåelse af ægteskab, ansøgning om navngivning og navneændring samt anmodning om registrering af faderskab i forbindelse med registrering af fødslen af et barn, der er født af en ugift kvinde.

For Justitsministeriet er der tale om at indføre obligatorisk digital selvbetjening i forbindelse med ansøgning om duplikatkørekort, pas og privat straffeattest samt ved anmeldelse af cykeltyveri.

På Kulturministeriets område er ansøgninger om kunststøtte fra Statens Kunstfond og Statens Kunstråd omfattet af lovforslaget.

Lovforslaget er udformet som en ændringslov, der samler de lovændringer, der er nødvendige på de enkelte ministerområder for at indfører obligatorisk digital selvbetjening pr. 1. december 2013.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Lovforslaget er en del af udmøntningen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015 fra august 2011. Digitaliseringsstrategien er udarbejdet i samarbejde med KL og Danske Regioner. Regeringen har tilsluttet sig digitaliseringsstrategien i oktober 2011 som grundlag for det videre arbejde med digitalisering på tværs af kommuner, regioner og statslige myndigheder. Lovforslaget er tillige led i realiseringen af regeringsgrundlagets målsætning om, at al kommunikation mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015, og lovforslaget bidrager til realisering af regeringens moderniseringsdagsorden.

Der er tale om anden fase (bølge 2) af en gradvis indførelse af digital selvbetjening på flere og flere områder i perioden 2012-15. Folketinget vedtog sidste år lov nr. 558 af 18. juni 2012 om obligatorisk digital selvbetjening for borger som samlelov fsva. områder omfattet af første bølge. Lovforslaget er udformet efter samme koncept som loven for første bølge med de mindre justeringer, som enkelte fag­områder giver anledning til.

Formålet med lovforslaget, der er en samlelov, er at gøre det obligatorisk for de borgere, der kan, at benytte de digitale selvbetjeningsløsninger, når borgeren skal ansøge, anmelde mv. på 20 nye områder.

Lovforslaget skal samtidig være med til at sikre, at der tages hånd om borgere med særlige behov, der af den ene eller anden årsag ikke kan anvende de digitale selvbetjeningsløsninger. Det er de offentlige myndigheder, herunder kommunerne, der administrerer lovene og skal sikre den rette hjælp og vejledning til borgerne, herunder at borgere, der ikke kan anvende den digitale selvbetjeningsløsning, anvises en anden måde at ansøge, anmelde mv. på.

Lovforslaget ønskes vedtaget i indeværende folketingsår.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Michael Aastrup Jensen (V)

# 0

Tak for det. Lovforslaget er ligesom det foregående jo anden fase i udmøntningen af den fælles offentlige digitaliseringsstrategi, som Venstre sammen med vores daværende regeringspartner tilbage i 2011 forhandlede p plads med Danske Regioner og KL. Det er målet, at det offentlige fremover skal modtage mindst 80 pct. af alle ansøgninger, anmeldelser og indberetninger fra borgerne digitalt.

Konkret indebærer lovforslaget, at der altså fra slutningen af 2013 indføres obligatorisk digital selvbetjening for borgerne på en lang række områder. Det drejer sig bl.a. om anmeldelse af udrejser og anmodning om navne- og adressebeskyttelse, ved ansøgning om økonomisk fripladstilskud til dagtilbud og ansøgning om plads i fritidshjem, ved meddelelse om valg af almenpraktiserende læge, ansøgning om begravelseshjælp, anmeldelse af forekomster af rotter samt ved ansøgning om støtte til hjælpemidler osv. osv. Det er med andre ord et lovforslag, der vedrører rigtig mange områder.

Sidste år vedtog et stort flertal i Folketinget et lignende lovforslag. Lovforslaget indebar bl.a., at danskerne fremover skal anmelde flytning og skrive børn op til en plads i folkeskolen digitalt. Med nærværende lovforslag bygger vi altså videre på denne positive udvikling.

Ved at erstatte papirformularer med digital selvbetjening effektiviserer vi den offentlige sektor. Dermed kan vi frigøre økonomiske ressourcer, som i stedet kan anvendes til f.eks. ældrepleje, uddannelse og bedre veje. Og der er mange penge at hente. Det koster op mod 100 kr. at behandle en papirformular. Hvis borgeren derimod benytte en digital selvbetjeningsløsning koster det ned til ca. 5 kr. Siden 2009 har det alene været muligt at ansøge digitalt om SU. Overgangen til digital selvbetjening alene på dette område indebærer en årlig administrativ gevinst på ca. 50 mio. kr. for det offentlige. Set i lyset af de udfordringer, vores velfærdssamfund står over for, at der er god brug for disse penge.

Undersøgelserne af danskernes it-anvendelse viser også, at stadig flere og flere bruger internettet dagligt. Hele 84 pct. af danskere mellem 16 år og 89 år bruger det faktisk hver dag eller ugentligt. Desuden oplever vi fortsat et fald i andelen af dem, der aldrig har været på internettet. Faldet er sket fra at være 12 pct. i 2011 til at være 10 pct. i 2012. Dette fald svarer til, at ca. 90.000 flere danskere mellem 16 år og 89 år var på nettet i 2012 sammenlignet med i 2011. Vi ser samtidig en støt stigende brug af det offentliges hjemmesider og mulighederne for at indsende oplysningerne digitalt. Ligeledes er der flere, der vælger den digitale bank frem for filialen ned på gaden.

Så alt i alt er der rigtig mange positive elementer, som også afspejler den digitale virkeligheden, som flere og flere danskere oplever i hverdagen. Så på den måde er vi faktisk fra Venstres side rigtig glade for lovforslaget, men jeg vil også gerne benytte lejligheden til lige at komme med et lille men.

Det lille men er selvfølgelig, at vi også skal tænke på de mange danskere, som ikke har en ordentlig og god internetforbindelser. De findes. De findes ikke kun på øer eller ude i landdistrikterne, men de findes også i større byer rundtom i landet. Der har vi altså brug for, at vi hele tiden i det her Folketing tænker på veje ved brug af den nye teknologi – den trådløse eller andre ting – og i det hele taget sørger for at indtænke, at ikke bare virksomheder får optimale internetforbindelser, men at borgerne også får det. Noget af det, som vi i hvert fald vil køre frem med både i løbet af arbejdet med det her lovforslag og generelt, er hele tiden sikre, at de mobilhuller og også internethullerne, der er rundtomkring på danmarkskortet, bliver lukket så hurtigt som muligt. Tak.

Trine Bramsen (S)

# 1

Jeg vil starte med at spørge, hvad ligheden mellem ligbrænding, rotter, anmeldelse af faderskab og forsvundne cykler er. Først og fremmest sker det ikke så tit, og de fleste vil gerne have det overstået, i hvert fald anmeldelsen, hurtigst muligt.

For snart 1 år siden stod vi her i Folketingssalen og diskuterede overgang til obligatorisk selvbetjening for borgere. Siden sidste år, da vi stod her, er flere tusinde danskere blevet digitale. Særlig for gruppen af ældre går det rigtig stærkt, og der er stor tilfredshed med de offentlige digitale løsninger. Når man slipper for at skulle hen til borgerservice og stå i kø eller fysisk ned til postkassen og poste et brev, frem og tilbage, så er det en kæmpe frihed og en stor lettelse for hovedparten af danskerne. Digitaliseringen giver uafhængighed af tid og sted, og det er noget, som langt de fleste danskere sætter utrolig stor pris på.

Når vi så tilmed sparer det offentlige for administrative ressourcer og på frimærker, så er der god grund til at fortsætte med at digitalisere Danmark. Lad mig i den forbindelse berolige kritikere af digitaliseringen med, at der stadig vil være hjælp at hente for de borgere, der ikke kan anvende de digitale selvbetjeningsløsninger. Det er en central del af det her lovforslag.

Lovforslaget, som vi diskuterer her i dag, er en samlelov, hvis formål er at gøre det obligatorisk for borgere i det omfang, de kan, at benytte de digitale selvbetjeningsløsninger på yderligere 20 områder i forhold til de områder, som vi allerede for 1 år siden vedtog skulle være obligatorisk digitale. Der er således tale om anden fase af den gradvise indførelse af digital selvbetjening, som fremgår af den fælles offentlige digitaliseringsstrategi 2011-2015. Denne strategi er et stærkt led i regeringsgrundlagets målsætning om, at store dele af kommunikationen mellem borgere, virksomheder og det offentlige skal foregå digitalt inden udgangen af 2015.

Tilbage til den digitale anmodning om begravelse eller ligbrænding, anmeldelsen af forekomster rotter eller indgivelse af erklæringer om faderskab. Det lyder måske som mindre detaljer i det store administrative Danmark. For de fleste er det, som jeg sagde før, ikke anmeldelser, der foretages ofte, men langt de fleste vil faktisk gå på nettet og søge oplysninger om de pågældende områder. Og når man nu alligevel er på nettet for at søge oplysninger, er det da praktisk, at man også lige foretager de konkrete indberetninger i samme omgang. Det er god service for borgerne, og når man så sammenlægger de i alt 20 områder, som vi med dette forslag digitaliserer, bliver det faktisk både til rigtig store besparelser for det offentlige Danmark og til stor gavn for danskerne.

Danmark er en digital foregangsnation. Vi sikrer, at de mange danskere, der er på nettet, får en bedre og mere tilgængelig service, og at danskernes skattekroner ikke anvendes på frimærker, men på velfærd. Derfor bakker Socialdemokraterne op om dette forslag.

Dennis Flydtkjær (DF)

# 2

Som nævnt af de to foregående ordførere har vi her at gøre med udmøntningen af Den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi 2011-15, og det er jo et projekt, som den tidligere regering satte i gang, og som den nye regering så har overtaget, og det er som også nævnt en aftale mellem regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner. Det er så bølge to, kan man kalde det, i forhold til at vi havde et lovforslag for et år siden, der indeholdt stort set det samme, bare på andre områder. Det her er jo modsat de foregående lovforslag noget af en samlelov, kan man vel roligt sige, for der er 20 forskellige områder, man nu vil digitalisere.

Jeg skal ikke nævne dem alle sammen, men blot nogle af dem. Hvis man skal søge om navne- og adressebeskyttelse, skal det ske digitalt; hvis man skal søge om økonomisk friplads til et dagtilbud, hvis man skal anmelde et cykeltyveri, hvis man skal søge om kørekort, om pas, om straffeattest osv., skal man gøre det digitalt. Men der er også et enkelt område, som jeg måske undrer mig lidt over ligesom min partikollega, nemlig kirkeområdet, hvor man fremover skal vælge, om man skal begraves eller brændes – det er så af naturlige grunde ikke en selv, der vælger det, det er jo selvfølgelig de pårørende.

Men så vidt jeg kan forstå på min kollega, hr. Christian Langballe, som er præst, så er den måde, det er beskrevet på lovforslaget, ikke sådan, det fungerer i virkeligheden. Så der synes jeg i hvert fald, at vi i udvalgsarbejdet skal have kigget på, om det overhovedet giver mening at digitalisere det på den måde, når det slet ikke foregår sådan. For ud fra hvad jeg har fået beskrevet, er det sådan, at man sidder over for bedemanden eller præsten og udfylder et skema om, hvad den afdødes cpr-nummer og navn er, om det er en hustru osv., og man krydser også af dér, om man nu ønsker, at liget skal begraves eller brændes. Så det er ikke en selvstændig formular, man kan flytte over på internettet med det ene punkt, men det synes jeg vi kan undersøge i udvalgsarbejdet.

Men der er som sagt rigtig mange områder, der digitaliseres, og der kan også være rigtig mange gode grunde til, at man gør det, fordi man så i det offentlige bliver mere effektive. Man kan spare nogle penge; penge, som man så eventuelt kan kanalisere over til varme hænder i stedet for. Så det kan vi godt se fornuften i i Dansk Folkeparti. Men det, der er det vigtige for os i Dansk Folkeparti i det her spørgsmål, er jo, at vi også tager hånd om de mennesker, der har et særligt behov, for vi må jo erkende, at der altså er mange danskere derude – ca. 300.000 – som ikke kan bruge digitale medier, enten fordi de er handicappede eller lignende, eller fordi de er ældre eller demente eller socialt udsatte. Det kan være folk, der har den ene eller anden vanskelighed ved det, f.eks. stærkt ordblinde osv. Der er vi altså nødt til at sørge for, at vi får alle med på vognen, så de stadig væk har mulighed for at komme i kontakt med det offentlige via andre kanaler.

Der vil jeg sige, at jeg faktisk synes, at der også er en god balance i det her lovforslag, fordi man har taget hånd om mange af de her ting. Og man har fået puttet ind i lovforslaget, at de her mennesker selvfølgelig stadig væk, hvis de ikke har mulighed for at bruge digitale medier, kan komme i kontakt med det offentlige.

Jeg synes faktisk, at det er rigtig positivt, at man er meget konkret med sine eksempler i lovforslaget, og jeg vil godt prøve at nævne to af de eksempler, man omtaler. Det kan bl.a. være en gangbesværet uden pc eller digitale kundskaber, som henvender sig telefonisk til kommunen for at blive undtaget fra at skulle ansøge digitalt om navneændring. Et andet eksempel kunne være en 80-årig borger, som skal anmelde flytning, men som aldrig har stiftet bekendtskab med it og derfor ikke ser sig i stand til at erhverve et NemID. Der synes jeg faktisk, at det er rigtig positivt i lovforslaget, at man er så konkret, at man nævner en masse forskellige eksempler på, hvordan man kan blive undtaget.

Så vil jeg også sige, at for Dansk Folkeparti er det jo ikke en diskussion om for eller imod digitalisering, for vi kan som sagt udmærket se, at man kan frigøre rigtig mange ressourcer, men vi skal bare have med i tankerne, at vi sørger for at få de her mennesker med.

Jeg synes også, at det er vigtigt, at man har for øje, når man laver den her slags løsninger, at det skal opleves som en serviceforbedring for borgeren derude, for som jeg også forstår på bekymringen hos Enhedslisten i spørgsmålet til Venstre, kan det godt være kompliceret, når borgeren skal sidde og udfylde en blanket. Skal man nu sidde alene derhjemme og udfylde det via internettet, kan det godt på nogle af områderne virke ret kompliceret. Der er vi altså nødt til at sørge for, at vi har nogle brugervenlige systemer, hvor også sikkerheden er i top, for jeg tror, at mange af os har prøvet, at systemet simpelt hen er gået med. Altså, jeg har selv personlig oplevet, at jeg har siddet og udfyldt en blanket eller en formular på en offentlig hjemmeside, og da jeg så kom til side 5, gik systemet ned, og så kunne jeg starte forfra. Sådan nogle ting opfordrer jo ikke ligefrem til, at folk skal bruge digitale kommunikationsmidler, så der skal man selvfølgelig sørge for, at systemerne har en høj oppetid, at de har brugervenlighed og en høj sikkerhed.

Så vil jeg sige, at hvis jeg selv skulle prioritere, ville jeg have foretrukket, at man kunne vælge at gøre det via frivillige løsninger og ikke via tvangsdigitalisering. Et af de gode eksempler, som også er nævnt tidligere i dag, er jo web-bank, hvor man kan se, at folk ad frivillighedens vej har valgt at bruge de løsninger, fordi der er et positivt incitament til at gøre det, og fordi man selv får gavn af det, ligesom bankerne får gavn af det i visse tilfælde – altså en win-win-situation for alle sammen.

Ellers vil jeg afslutningsvis sige, at vi som udgangspunkt synes, at det er et positivt forslag, men at der er nogle ting, vi godt kunne tænke os lige at spørge mere ind til i udvalgsarbejdet, bl.a. om vi kunne undersøge, om man kunne lave en form for register for de mennesker, som vi kan se bare ikke har mulighed for, heller ikke senere, at lære at blive digitaliseret; det kan være stærkt handicappede personer. Der ser vi altså ikke nogen grund til, at de gang på gang skal søge om at blive fritaget.

Men vi ser som sagt frem til en positiv udvalgsbehandling.

Marlene Borst Hansen (RV)

# 3

Et stadig mere digitalt Danmark. Det lyder for nogle skræmmende og for andre helt fantastisk. For mig og for Radikale Venstre lyder det fantastisk, men jeg har stor respekt for de mennesker, som lige træder et skridt tilbage og tøver en kende eller måske oven i købet er lidt bange for, om de overhovedet kan finde ud af at være borgere i sådan et samfund.

De fleste af os her i salen gør nok allerede de ting, som vil blive obligatorisk med det her lovforslag. Vi skifter læge via borger.dk, vi anmelder cykeltyveri på politiets hjemmeside og bagefter til forsikringen på deres hjemmeside, så vi er ikke nogen af dem, der kommer til at mærke ret meget til, at vi i dag vedtager det her lovforslag.

Men for nogle vil det ændre noget, for nogle vil det betyde, at man nu skal til at gøre tingene på en helt ny og anderledes måde. For de fleste borgere – også dem, som i dag ikke indberetter alting digitalt – vil det være forholdsvis let at lære, og forandringen vil mest være, at man bryder med den hidtidige måde at gøre tingene på.

På samme måde er det ikke ret mange år siden, at banken var et sted, hvor man kom ofte. Så kom netbank, og så kom man kun i banken, når man fik en check. Og i dag kommer vi nærmest kun i banken, når vi køber hus eller skal have det store pensionseftersyn. Men de færreste begræder, at det er sådan. De fleste finder en stor værdi i, at man i dag har frihed til at gå på netbank, når og lige så ofte det passer en.

På samme måde har vi også fået det med SKAT. SKAT havde, her for en måneds tid tror jeg det efterhånden er ved at være, kø i flere timer på deres hjemmeside, da årsopgørelserne blev tilgængelige.

Jeg siger alt det her blot for at understrege, at verden flytter sig, og det gør vores måde at handle og agere på også. For langt, langt de fleste mennesker sker det gradvist, og det sker helt naturligt. Nogle behøver et lille skub, andre en lille smule hjælp, men så kan de det, og så bliver det den naturlige måde at gøre tingene på.

Så er der selvfølgelig en lille gruppe mennesker, for hvem det ikke bare kræver et lille skub eller lidt hjælp. Og den gruppe vil jeg meget nødig italesætte som ældre. Det er klart, at der er en del ældre i den her gruppe, men jeg synes, det giver mere mening at tale om it-sårbare mennesker. De mennesker har vi en forpligtelse til at hjælpe. Det kan gøres på mange måder, men det er helt naturligt, at hjælpen findes i kommunen. Og anerkendelsen af, at en godt nok lille del af den danske befolkning er it-sårbar, gjorde, at vi blandt partierne i satspuljeforliget sidste år fandt en hel del midler til at hjælpe netop den her gruppe. De penge er stadig væk ude at virke. Det gør mig tryg, når vi i dag behandler det her lovforslag om anden bølge af digitaliseringsstrategien.

Med disse ord kan Radikale Venstre varmt bakke det fremsatte lovforslag op.

Karen Touborg (SF)

# 4

Da ordføreren for området ikke kan være her, fremlægger jeg talen på SF's vegne.

På linje med det tidligere behandlede forslag, L 186, skal det her lovforslag, ligesom flere ordførere tidligere har nævnt, være med til at udfolde den digitaliseringsstrategi, som den tidligere regering har aftalt med KL og Danske Regioner, en strategi, som den nuværende regering også har sagt ja til i regeringsgrundlaget for 2011.

Allerede i dag betjener mange borgere sig af de digitale muligheder i deres kontakt med det offentlige, men hvis vi skal motiverer endnu flere borgere og nå op på det måltal på 80 pct., som er aftalt, kommer vi ikke uden om lovgivning på området. Når man så samtidig sørger for, at udrulning kommer i flere bølger, så borgerne kan følge med, mener vi i SF ikke, at vi bør tøve, men – og det er rigtig vigtigt – at det fortsat skal sikres, at der er hjælp i kommunerne og regionerne til de borgere, som aldrig kommer til at bruge den nye teknologi og/eller ikke har adgang til en pc. Alt andet ville være dybt problematisk, og det ville også bringe os i karambolage med lighedsgrundsætningen i dansk forvaltningsret.

SF kan derfor støtte forslaget.

Stine Brix (EL)

# 5

Lovforslaget gør det obligatorisk for borgerne at henvende sig til myndighederne gennem en række forskellige digitale selvbetjeningsløsninger på en række meget, meget forskellige områder. Som flere har været inde på før mig, er det anden bølge i regeringens digitaliseringsstrategi.

I dag kan borgerne benytte digitale selvbetjeningsløsninger, hvis de f.eks. vil ansøge om hjælpemidler eller skifte læge eller ansøge om begravelseshjælp, men i fremtiden skal borgerne som udgangspunkt ansøge digitalt. Med lovforslaget bliver det altså tvunget at bruge digital selvbetjening, og vi mener, at det fortsat bør være frivilligt.

Da vi sidste forår inviterede en række eksperter til høring om digitalisering i det offentlige, lød det stort set samstemmende med få undtagelser, at vi kommer meget længere ad frivillighedens vej end ved at tvinge borgerne til computeren. I høringssvaret ser jeg også, at Ældre Sagen på samme måde foretrækker en frivillig løsning.

Der er flere grunde til, at vi støtter det synspunkt. Helt grundlæggende mener jeg, at borgerne er bedst til at vide, hvordan en kontakt med myndighederne er bedst og mest tryg for dem, især når det gælder følsomme områder som f.eks. ansøgninger om hjælpemidler. Hvor kommunen sidder med en beslutningskompetence og en magt i forhold til borgeren, kan det være meget ubehageligt ikke at se myndighederne i øjnene eller ikke at føle, at nogen lytter, men at man ansøger ind i et stort sort hul af en maskine. Der kan være meget på spil for de borgere, hvor myndighederne skal træffe en afgørelse, som har konsekvenser for deres liv. Så der er ikke tale om neutrale situationer, som man kan sammenligne med at gå i banken eller at bestille en flybillet.

Der er en anden grund til – synes jeg – at det giver god mening at sige, at det er frivilligt, hvorvidt man vil betjene sig selv digitalt, når man kommunikerer med det offentlige, og det er, at det giver myndighederne et incitament til at udvikle gode, brugervenlige løsninger med et let tilgængeligt sprog, som også folk, som ikke er så stærke læsere, kan benytte. I princippet kan man fra de offentlige myndigheder stille en relativt tung og besværlig side til rådighed. Myndighederne kan være ligeglade, for borgerne skal jo bruge den.

Vi har altså desværre set nogle eksempler på selvbetjeningsløsninger, som fungerer meget tungt eller dårligt, og hvor borgerne henvender sig og bliver guidet igennem til at slå bestemte programmer fra og til, før de kan komme igennem. En af dem, jeg har set, er uddannelseskort.dk.

Jeg mener, og sådan hørte jeg egentlig også mange af de eksperter, vi inviterede til høringen om offentlig digitalisering sidste år, at gode og brugervenlige løsninger i sig selv vil lokke rigtig mange til at benytte de her løsninger, for jeg er fuldstændig enig med mange ordførere her i dag i, at i langt, langt de fleste tilfælde vil det være at foretrække.

Jeg vil gerne anerkende, at der i lovforslaget er anført en række muligheder for at undtage det her tvangsprincip, og det er selvfølgelig meget bedre end ingenting, men jeg bemærker også, at beslutningen lægges på myndighedernes bord og ikke på borgernes, og undtagelsen gælder kun for særlige grupper eller i særlige situationer.

Jeg har set undersøgelser, som jeg synes er meget interessante, som viser, at det bestemt ikke kun er it-udfordrede, eller hvad det var, den radikale ordfører kaldte det før, som ikke føler sig trygge ved at benytte digitale selvbetjeningsløsninger. Det er alle mulige borgere, uagtet hvilke it-kompetencer man har, uagtet hvilke ressourcer man har, men det er særlig i situationer, hvor man har brug for at tale med nogle om sin sag, at man møder op på borgerservice, eller man griber telefonen. Det synes jeg fortsat at der skal være mulighed for.

Så vil jeg i øvrigt også bemærke, at så vidt jeg er orienteret, er det omkring 12-15 pct. af ressourcerne i borgerservicecentrene, som anvendes til det personlige møde, og det synes jeg egentlig ikke er så overvældende. Derimod mener jeg, at der er et rigtig stort potentiale i at sikre, at de data, som det offentlige i forvejen har om os, bliver brugt bedre og mere smidigt, så man kan sagsbehandle langt mere effektivt. Jeg tror i virkeligheden, at det er der, at det rigtig store potentiale for effektivisering ligger.

Så helt grundlæggende mener vi altså, at det fortsat bør være frivilligt for borgerne, om man benytter sig af digitale løsninger, og ikke under tvang. Og når man så som borger har brug for at se myndighederne i øjnene, har brug for at tale med nogle, skal man være hjertelig velkommen, fordi det er selvfølgelig sådan en ret, man har, når man er medborger i et samfund.

Derfor kan vi ikke støtte lovforslaget.

Leif Mikkelsen (LA)

# 6

Tak for det. Læser man hele lovforslaget og høringsnotatet, ser man, at det er en ordentlig omgang – som stadig væk er trykt på papir. Vi har stadig væk ikke fået svar på, hvordan det kan være, at det forrige lovforslag ikke var en del af det her, men det ændrer nu ikke på, at vi kan støtte forslaget.

Det gør vi bl.a. med begrundelse i, at der er de nødvendige fritagelsesmuligheder for de borgere, der ikke kan bruge en digital forbindelse til de offentlige myndigheder. Vi har alle sammen haft opfattelsen af, at det offentlige var lidt bagud på det her område. Vi er vant til masser af områder – netbank er blevet nævnt, handel på nettet – hvor det i forbindelse med en række udbydere af varer er en helt naturlig ting, at det foregår via nettet. Det sætter vi ikke spørgsmålstegn ved. Men det offentlige er sådan et område, der stadig væk arbejder med blanketter og er lidt støvet osv., så jeg synes faktisk, at det her er et vigtigt skridt i retning af at modernisere og give mulighed for en effektivisering af den offentlige sektor, så man ikke holder fast i, at der aldrig skal ske en udvikling, for så skulle man jo stadig væk bruge stentavler, og hvad ved jeg. Så jeg synes faktisk, det er et godt skridt, der tages her, med en lovgivning, der tager de nødvendige hensyn til borgerne.

Endelig må vi til dem, der har vanskeligheder på det her område, sige, at det jo stadig væk ikke er forbudt at blive hjulpet. Der er stadig væk mange andre borgere, der har brug for hjælp, og som har familiemedlemmer til at hjælpe dem osv. – eller andre end familien. Jeg tror faktisk, at mange har hjælp inden for rækkevidde, hvis det endelig skulle være. Så vi kommer ned på et meget lille antal, som til sidst står med det behov, og så er muligheden der jo for fritagelse og en anden forbindelse. Så der er taget alle de her hensyn i det her store, digre værk, som gør, at vi kan støtte lovforslaget.

Mike Legarth (KF)

# 7

Tak for det. De øvrige ordførere har i det detaljer gennemgået det her forslag om, at vi øger digitaliseringen af samarbejdet mellem borgere, kommuner og statslige institutioner. Det er meget fornuftigt. Det betyder nogle besparelser, nogle lettelser, og det gør det nemmere og billigere. Så på den måde er det meget fint, at vi får den her form for øgede digitalisering.

Så skal vi selvfølgelig også sørge for, at balancen er i orden i forhold til dem, som ikke har en computer, og dem, som ikke kan finde ud af at håndtere den. Der mener jeg at vi har taget de forbehold, der skal tages. Da vi traf beslutningen om den første bølge af den her digitaliseringsstrategi, tog vi det hensyn og sørgede for, at der ikke er nogen, der bliver ladt i stikken. Så når det er sagt, skal vi sørge for at prøve at fokusere på de muligheder for gevinster, besparelser, effektiviseringer, automatisering, det her giver, sådan at vi kan bruge pengene på reelle ydelser til borgerne i stedet for unødig administration og bøvl og ballade. Så på den måde støtter vi det her lovforslag i alle ender og kanter.

Der er endnu ingen debatindlæg...