Dette forslag er fra folketingssamlingen 2011-12 og er derfor afsluttet både i Folketinget og på Parlamentet.dk.

L 157: Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, retsplejeloven og lov om Det Centrale Personregister. (Ændringer som følge af evalueringen af forældreansvarsloven).

L 157: Forslag til lov om ændring af forældreansvarsloven, retsplejeloven og lov om Det Centrale Personregister. (Ændringer som følge af evalueringen af forældreansvarsloven).

STATUS I FOLKETINGET

Vedtaget

Afstemningsresultat

STATUS I PARLAMENTET.DK

Forkastet

Afstemningsresultat

FAKTA OM L 157

Fremsat af: Karen Hækkerup (S)

Fremsat dato: 13.04.2012

Samling: 2011-12

Ministerium: Social- og Integrationsministeriet

Udvalg: Socialudvalget (SOU)

L 157 på folketinget.dk

Hvad er et lovforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...

Fremsættelsestalen

Lovforslaget bygger på evalueringen af forældreansvarsloven og er en udmøntning af den politiske aftale, som blev indgået den 8. februar 2012 mellem regeringen, Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om indholdet af lovforslaget.

Lovforslaget tager udgangspunkt i de bestående principper i forældreansvarsloven og skal overordnet set understrege forældreansvarslovens grundprincip om forældrenes fælles ansvar for barnet. Samtidig skal forslaget øge muligheden for – og understrege lovens andet grundprincip om – at træffe afgørelser, som er til barnets bedste, og øge muligheden for at skærme barnet mod forældrenes konflikt.

Det foreslås derfor, at der i forældreansvarsloven (lov nr. 499 af 6. juni 2007 med senere ændringer) og retsplejeloven (lovbekendtgørelse nr. 1063 af 17. november 2011 med senere ændringer) foretages en række ændringer, som sikrer dette.

Det foreslås bl.a., at kriterierne for at ophæve den fælles forældremyndighed ændres, sådan at retten kun kan ophæve den fælles forældremyndighed, hvis der er holdepunkter for at antage, at forældrene ikke kan samarbejde om barnets forhold til barnets bedste. Samtidig foreslås det, at der indføres mulighed for, at statsforvaltningerne kan afvise anmodninger om ændring af forældremyndighed eller barnets bopæl, hvis forholdene ikke har ændret sig væsentligt. Det foreslås også, at reglerne om transport af barnet i forbindelse med samvær forenkles, at betingelserne for at fastsætte med andre end barnets forældre lempes, og at kompetencen i sager om samvær m.v. ændres, sådan at disse afgørelser fremover alene kan behandles i statsforvaltningerne.

Lovforslaget sikrer tillige, at alle samtaler med børn fremover gennemføres af en børnesagkyndig, og at der forud for samtalen med barnet som udgangspunkt skal ske en orientering af forældrene om samtalens karakter og betydning. Endelig foreslås det, at der i lovgivningen sker en tydeliggørelse af muligheden for at indhente sagkyndige erklæringer om forældre i sager efter forældreansvarsloven.

Lovforslaget ønskes gennemført i denne folketingssamling. Begrundelsen for den sene fremsættelse er, at der har været omfattende politiske forhandlinger om indholdet af lovforslaget, og at det på baggrund heraf først har været muligt at sende lovforslaget i ekstern høring medio februar 2012.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
13.04.12
1. behandling
03.05.12
2. behandling
06.06.12
3. behandling
08.06.12

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
13.04.12
Afstemning start
24.05.12
Afstemning slut
07.06.12

UDVALGT INDLÆG IMOD

Rene Vinding Christensen
Lovforslaget er et alvorligt brud med retssikkerheden og strider direkte mod FN’s børnekonvention. Forældre (i 9 ud af 10 tilfælde fædre) kan i Statsforvaltningen fratages forældremyndighed…

GÅ TIL INDLÆG

2. Jun 2012 01:25

Lovforslaget er et alvorligt brud med retssikkerheden og strider direkte mod FN’s børnekonvention.

Forældre (i 9 ud af 10 tilfælde fædre) kan i Statsforvaltningen fratages forældremyndighed over deres barn, uden mulighed for at anke eller for behandlet af anden instans.

Statsforvaltningen er dokumenterbart modstandere af delerodninger og nægter at vedtage sådanne.

Statsforvaltningens sagsbehandlere har en markant kønsdiskriminerende holdning, hvor mange direkte og uden omsvøb gør det klart, at børn altid har det bedst ved deres mor.

Samtidigt fratages forældre, der ikke har del i forældremyndigheden, retten til at vide hvad deres barn laver og må ikke fremover deltage i sociale arrangementer på skole/daginstitution, med mindre forældremyndighedshaveren selv inviterer.

Loven er en veldokumenteret skærpelse af kønsdiskriminationen mod mænd som forælder, og vil samtidigt have en klart negativ konsekvens på øvrige ligestillingsområder.

Loven har - stadigt - ikke taget højde for samarbejdsproblemer. Det er stadigt ikke relevant HVEM der ikke vil samarbejde, alene at man ikke kan samarbejde er grundlag nok. Det betyder effektivt at i 9 ud af 10 tilfælde kan moren nægte et samarbejde med faren, selv om faren er utrolig samarbejdsvillig, og alene på det grundlag tildeles moren den fulde forældremyndighed. Faren er herefter effektivt afskåret fra at deltage i barnets liv og hverdag, med mindre moren tillader det, efter forgodtbefindende.

Statsforvaltningerne har indtil videre tildelt bopæl ved fædre i knap 10% af sagerne. Byretten har gjort det i 35-45% af sagerne (afhængig af barnets alder). Der er endnu ikke oplyst sagsafgørelser for landsretten, men landsretten ændrer oftere byrettens afgørelse til farens fordel, end til morens. Selv om der stadigt er kønsdiskriminering i retssystemet, så er slet ikke så markant som Statsforvaltningen.

9. Jun 2012 13:34
Thomas Huulbæk Titanium
Medlem
 
VERIFICERET

Der var ikke mange folketingsmedlemmer, de var enige med dig Rene. Underligt, for det virker ikke som et nemt forslag at tage stilling til.

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?