Lovforslag som fremsat

§ 1

I deltidslov, jf. lovbekendtgørelse nr. 815 af 26. september 2002, foretages følgende ændringer:

1. I § 1, stk. 1, ændres ”jf. dog § 2” til: ”jf. bilag A”.

2. § 1, stk. 3, ophæves.

3. § 2 ophæves.

4. I § 4, stk. 1, udgår ”eller en af de i § 2 nævnte aftaler eller overenskomster”.

5. I § 4 a, stk. 6, ændres ”bilag A-D” til: ”bilag A”.

6. Bilag B-D ophæves.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. april 2016.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Deltidsdirektivet (Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS) iværksætter den rammeaftale om deltidsarbejde, som er indgået af arbejdsmarkedets parter på europæisk plan, Unice (Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa), CEEP (Det Europæiske Center for Offentlig Virksomhed) og EFS (Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation). Deltidsdirektivet er i Danmark primært implementeret ved kollektive overenskomster og rammeaftaler. Rammeaftalerne og overenskomsterne medfører, at overenskomstdækkede deltidsansatte opnår de minimumsrettigheder, der følger af direktivet.

Som supplement til rammeaftalerne og overenskomsterne sikrer deltidsloven minimumsrettighederne for de deltidsansatte, som ikke er omfattet af en overenskomst, der lever op til direktivets krav.

Danmark modtog i juni 2013 en begrundet udtalelse fra EU-Kommissionen om implementering af deltidsdirektivet, hvori Kommissionen bl.a. konkluderede, at ansatte i undervisningssektoren inden for det kommunale område, hvis ugentlige arbejdstid udgjorde mindre end 8 timer, blev udsat for en mindre gunstig behandling end sammenlignelige fuldtidsansatte, hvilket strider mod deltidsdirektivet.

Deltidslovens bilag C og D indeholder bestemmelser, der begrænser princippet om forbud mod forskelsbehandling til kun at omfatte deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 10 timer eller derover.

I et opfølgende svar til Kommissionen i maj 2015 meddelte den tidligere regering derfor, at der i den kommende Folketingssamling ville blive taget initiativ til at ændre deltidsloven, så den er i overensstemmelse med deltidsdirektivet, og tog i den forbindelse forbehold for den parlamentariske situation i Danmark, idet der senest den 14. september 2015 skulle afholdes nyvalg til Folketinget.

Regeringen er enig med den tidligere regering i, at deltidsloven bør ændres, således at det sikres, at deltidsloven er i overensstemmelse med direktivet. På den baggrund fremsættes forslag om at ophæve lovens bilag C-D.

Det er i tillæg hertil regeringens opfattelse, at en forenkling af deltidsloven er hensigtsmæssig. Derfor fremsættes der tillige forslag om at ophæve bilag B, ligesom lovforslaget ophæver adgangen til efter ansøgning at anvende andre kollektive overenskomster end LO/DA-aftalen i forhold til deltidsansatte uden for det overenskomstdækkede område.

Herefter vil alle deltidsansatte, der ikke er omfattet af overenskomster, der som minimum svarer til bestemmelserne i deltidsdirektivet, omfattes af bilag A, og dermed bestemmelserne i Aftale om implementering af direktivet om deltidsarbejde indgået mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening. Dette vil således også være tilfældet for ansatte på det offentlige område.

Endelig foretages de nødvendige konsekvensrettelser i loven som følge af ovennævnte.

2. Lovforslagets indhold

2.1 Opfølgning på begrundet udtalelse fra EU-Kommissionen

2.1.1 Gældende ret

Med lov nr. 443 af 7. juni 2001 blev deltidsdirektivet gennemført i dansk ret. Lovens titel var Lov om gennemførelse af deltidsdirektivet, men titlen blev med lov nr. 433 af 10. juni 2002 ændret til ’Deltidslov’.

Deltidsdirektivet fastlægger de generelle principper og minimumsforskrifter i relation til deltidsarbejde. Den europæiske rammeaftale, som er vedlagt direktivet som bilag, vedrører ansættelsesvilkårene for deltidsansatte. Formålet med aftalen er at skabe grundlag for at fjerne forskelsbehandling af deltidsansatte, forbedre kvaliteten af deltidsarbejde, at lette udviklingen af deltidsarbejde på frivillig basis og bidrage til en fleksibel tilrettelæggelse af arbejdstiden på en måde, der tager hensyn til både arbejdsgiveres og arbejdstageres behov.

Den europæiske rammeaftale finder anvendelse på alle lønmodtagere, der er deltidsansatte. Der er ifølge den europæiske rammeaftale og dermed ifølge deltidsdirektivet mulighed for af objektive grunde helt eller delvist at undtage deltidsansatte, der arbejder som løst ansatte. Deltidsdirektivet indeholder ikke en definition af, hvad det vil sige at være løst ansat.

I den europæiske rammeaftale er der indført et princip om ikke-forskelsbehandling. En deltidsansat må for så vidt angår ansættelsesvilkår ikke behandles på en mindre gunstig måde end en sammenlignelig fuldtidsansat, udelukkende fordi vedkommende arbejder på deltid, medmindre forskelsbehandlingen er objektivt begrundet. Rammeaftalen giver medlemsstaterne og arbejdsmarkedets parter mulighed for under nærmere betingelser at gøre adgangen til særlige ansættelsesvilkår afhængig af betingelser som anciennitet, arbejdstid eller indtjening.

EU-direktiver på det arbejdsretlige område indeholder typisk en adgang til, at direktivet kan implementeres ved kollektiv aftale eller overenskomst mellem arbejdsmarkedets parter. Denne adgang benyttes ofte ved gennemførsel i dansk ret i overensstemmelse med den danske arbejdsmarkedsmodel. Arbejdsmarkedets parter påser i den forbindelse, at overenskomsten/aftalen er i overensstemmelse med direktivet. Når denne implementeringsmodel vælges, er det lovgivers opgave at sørge for, at der vedtages supplerende lovgivning, der sikrer minimumsrettighederne for de lønmodtagere, som ikke er omfattet af en overenskomst, der gennemfører direktivet. Loven fungerer således som et sikkerhedsnet for de lønmodtagere, der ikke er sikret deres rettigheder i overensstemmelse med EU-retten.

Det følger af deltidsdirektivets artikel 2, stk. 1, at direktivet kan implementeres ved, at arbejdsmarkedets parter iværksætter de nødvendige bestemmelser ad aftalemæssig vej, det vil sige ved kollektiv overenskomst eller aftale.

Implementeringen af deltidsdirektivet i dansk ret er primært sket ved rammeaftaler og kollektive overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter.

Som supplement til rammeaftalerne og overenskomsterne finder lov nr. 443 af 7. juni 2001 om gennemførelse af deltidsdirektivet anvendelse.

Deltidsloven er udformet således, at fire specifikke aftaler/rammeaftaler er optrykt som bilag til loven. Der er tale om:

– Aftale om implementering af direktivet om deltidsarbejde indgået mellem Landsorganisationen i Danmark og Dansk Arbejdsgiverforening (bilag A),

– Aftale om implementering af deltidsdirektivet indgået mellem Statsansattes Kartel, Statstjenestemændenes Centralorganisation II, Akademikernes Centralorganisation, Lærernes Centralorganisation, Overenskomstansattes Centralorganisation og Finansministeriet (bilag B),

– Rammeaftale om deltidsarbejde indgået mellem Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune (Bilag C), og

– Rammeaftale om deltidsarbejde 1999 indgået mellem Forhandlingsfællesskabet for Hovedstadens Sygehusfællesskab og Hovedstadens Sygehusfællesskab (Bilag D).

Det følger af deltidslovens § 1, stk. 1, at hvis en lønmodtager ikke i medfør af kollektiv overenskomst er sikret rettigheder, der som minimum svarer til deltidsdirektivet, finder bestemmelserne i § 1, stk. 2, §§ 2-5, § 8, stk. 2, og § 9 i aftale om implementering af direktivet om deltidsarbejde indgået den 9. januar 2001 mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) anvendelse, medmindre betingelserne i § 2 for at anvende en anden gennemførelsesoverenskomst er opfyldt. LO og DA’s aftale er optrykt som bilag A til loven.

For lønmodtagere på det kommunale område, der ikke er sikret deltidsdirektivets rettigheder ved kollektiv overenskomst, finder deltidslovens § 2, stk. 2, anvendelse. For disse lønmodtagere anvendes bestemmelserne i §§ 1-6 i rammeaftale om deltidsarbejde, der er indgået den 24. juni 1999 mellem parterne på det kommunale og amtskommunale område. Rammeaftalen er optrykt som bilag C til loven.

Endelig omfattes de lønmodtagere, hvis løn- og ansættelsesforhold er omfattet af Hovedstadens Sygehusfællesskabs forhandlingskompetence, og som ikke er sikret deltidsdirektivets rettigheder i medfør af kollektiv overenskomst, af § 2, stk. 3. For disse lønmodtagere anvendes §§ 1-6 i rammeaftale om deltidsarbejde indgået den 13. oktober 1999 mellem parterne for Hovedstadens Sygehusfællesskabs område. Rammeaftalen er optrykt som lovens bilag D. Flere af de aftaler/rammeaftaler, der er optrykt som bilag til loven, har udnyttet direktivets mulighed for at undtage løst ansatte. Det bemærkes særligt i relation til rammeaftalerne optrykt i bilag C og D, at disse begge indeholder en bestemmelse om, at for deltidsansatte med en ugentlig arbejdstid på 10 timer eller derover gælder tilsvarende bestemmelser som for en sammenlignelig fuldtidsansat, dog således at hidtidige regler om forholdsmæssige rettigheder (herunder aflønning) i den enkelte overenskomst/aftale gælder. Videre fremgår det af rammeaftalerne optrykt i bilag C og D, at deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på under 10 timer bevarer deres rettigheder i henhold til gældende bestemmelser/praksis.

I aftalerne/rammeaftalerne optrykt i bilag A-D findes endvidere regler om, hvad en ’sammenlignelig fuldtidsansat’ er på de forskellige områder, jf. princippet om at deltidsansatte ikke må behandles på en mindre gunstig måde end sammenlignelige fuldtidsansatte, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold.

Sager om fortolkning af eller brud på bestemmelserne i aftalerne/rammeaftalerne optrykt i bilag A-D afgøres i det fagretlige system, medmindre lønmodtageren ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, jf. deltidslovens § 4, stk. 1. Loven indeholder desuden godtgørelsesbestemmelser for ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere, jf. deltidslovens § 4, stk. 2 og 4, og sikrer, at ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere, hvis løn i strid med loven er lavere end en sammenlignelig fuldtidsansats, har krav på forskellen, jf. § 4, stk. 3. Sager, der ikke kan behandles fagretligt, afgøres ved de civile domstole, jf. deltidslovens § 4, stk. 5.

2.1.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Danmark har modtaget Kommissionens begrundede udtalelse nr. 2011/4080 af 20. juni 2013 om mangelfuld implementering i national ret af direktiv 1997/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og EFS (deltidsdirektivet).

I den begrundede udtalelse konkluderede Kommissionen bl.a., at ansatte i undervisningssektoren inden for det kommunale område, hvis ugentlige arbejdstid udgjorde mindre end 8 timer, blev udsat for en mindre gunstig behandling end sammenlignelige fuldtidsansatte, hvilket strider imod deltidsdirektivet. I forhold til deltidsloven vedrørte sagen således bilag C.

Som anført under afsnit 2.1.1 indeholder lovens bilag C og D bestemmelser, der begrænser princippet om forbud mod forskelsbehandling til kun at omfatte deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 10 timer eller derover. For at sikre overensstemmelse med deltidsdirektivet foreslår regeringen at ændre deltidsloven, så disse bilag ophæves.

Med den foreslåede ordning vil alle deltidsansatte, der ikke er omfattet af overenskomster, der som minimum svarer til bestemmelserne i deltidsdirektivet, blive omfattet af bestemmelserne i LO/DA-aftalen. Hermed udvides bestemmelserne i LO/DA-aftalen til også at finde anvendelse for ansatte på det offentlige område. På denne måde sikres det, at der er ensartede beskyttelsesregler for deltidsansatte på hele det danske arbejdsmarked. Desuden sikres det, at loven fortsat kan leve op til sit formål om at sikre lønmodtagernes minimumsrettigheder i medfør af EU-retten.

Det sikres tillige, at implementeringen af deltidsdirektivet fortsat er forankret i kollektive overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter, og at behandling af tvister på området fortsat er forankret i det fagretlige system. Deltidsloven fungerer således fortsat alene som et supplement til de kollektive overenskomster for at sikre lønmodtagere, der ikke er omfattet af en overenskomst, som sikrer de minimumsrettigheder, der følger af deltidsdirektivet.

Med den foreslåede ordning tages der hensyn til muligheden for, at arbejdsmarkedets parter også fremover ved kollektiv aftale kan implementere deltidsdirektivet på en måde, der er tilpasset de konkrete forhold i den enkelte sektor eller branche og med den fleksibilitet, der er kendetegnende for den danske arbejdsmarkedsmodel.

2.2 Forenkling af deltidsloven

2.2.1 Gældende ret

§ 2, stk. 1, i deltidsloven omfatter lønmodtagere ansat i staten og i folkekirken, der ikke i medfør af kollektiv overenskomst er sikret deltidsdirektivets rettigheder. For disse lønmodtagere finder bestemmelserne i §§ 1-3 i aftale om implementering af deltidsdirektivet indgået den 2. september 1999 mellem parterne på det statslige område anvendelse. Det samme gælder for andre lønmodtagere, hvis løn- og ansættelsesvilkår aftales, fastsættes eller godkendes af finansministeren. Aftalen for det statslige område er optrykt som bilag B til loven.

Efter ansøgning fra et fagforbund, en hovedorganisation eller en arbejdsgiver, kan beskæftigelsesministeren efter § 2, stk. 4 og 5, tillade, at en arbejdsgiver og dennes ansatte aftaler, at der for disse ansatte anvendes en anden nærmere angivet kollektiv overenskomst end LO og DA’s aftale om deltidsarbejde (Aftalen), hvis deres arbejdsfunktioner ikke naturligt hører under Aftalen.

2.2.2 Beskæftigelsesministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Som nævnt under pkt. 2.1.2 foreslår regeringen at bilag C-D ophæves for at sikre lovens overensstemmelse med deltidsdirektivet. I tillæg hertil og med det formål at forenkle loven foreslås det tillige at ophæve bilag B.

Ligeledes foreslås det at ophæve adgangen til efter ansøgning at anvende andre kollektive overenskomster end Aftalen for ikke-overenskomstdækkede ansatte som et led i forenkling af loven. Det bemærkes, at beskæftigelsesministeren ikke har modtaget sådanne ansøgninger, siden deltidslovens vedtagelse i 2001.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen direkte økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Deltidsloven implementerer Rådets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået af Sammenslutningen af Industri- og Arbejdsgiverorganisationer i Europa (Unice), Det Europæiske Center for Offentlig Virksomhed (CEEP) og Den Europæiske Faglige Samarbejdsorganisation (EFS).

Med lovforslaget sikres alle deltidsansatte, uanset timetal, de rettigheder, som de har krav på i medfør af deltidsdirektivet. Lovforslaget skal ses på baggrund af Kommissionens begrundede udtalelse nr. 2011/4080 af 21. juni 2013, hvori Kommissionen bl.a. anførte, at Danmark har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til deltidsdirektivet, idet ansatte i undervisningssektoren inden for det kommunale område, hvis ugentlige arbejdstid udgør mindre end 8 timer, udsættes for en mindre gunstig behandling end sammenlignelige fuldtidsansatte.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 24. november til den 22. december 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Akademikerne (AC), Beskæftigelsesrådet (BER), Business Danmark, Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Det Faglige Hus, Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA), Finansforbundet, Frie Funktionærer, Foreningen Danske Revisorer, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kooperationen, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig Fagbevægelse (KRIFA), Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne og Sundhedskartellet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1-6

Det følger af deltidslovens § 1, stk. 1, at hvis en lønmodtager ikke i medfør af kollektiv overenskomst er sikret rettigheder, der som minimum svarer til deltidsdirektivet, finder bestemmelserne i § 1, stk. 2, §§ 2-5, § 8, stk. 2, og § 9 i aftale om implementering af direktivet om deltidsarbejde (’Aftalen’) indgået den 9. januar 2001 mellem Landsorganisationen i Danmark (LO) og Dansk Arbejdsgiverforening (DA) anvendelse, medmindre betingelserne i § 2 for at anvende en anden gennemførelsesoverenskomst er opfyldt.

§ 2, stk. 1, omfatter lønmodtagere ansat i staten og i folkekirken, der ikke er sikret deltidsdirektivets rettigheder i medfør af kollektiv overenskomst. For disse lønmodtagere finder bestemmelserne i §§ 1-3 i aftale om implementering af deltidsdirektivet indgået den 2. september 1999 mellem parterne på det statslige område anvendelse. Det samme gælder for andre lønmodtagere, hvis løn- og ansættelsesvilkår aftales, fastsættes eller godkendes af finansministeren.

Deltidslovens § 2, stk. 2, finder anvendelse for lønmodtagere på det kommunale og amtskommunale område, der ikke er sikret deltidsdirektivets rettigheder ved kollektiv overenskomst. For disse lønmodtagere anvendes bestemmelserne i §§ 1-6 i rammeaftale om deltidsarbejde, der er indgået den 29. juni 1999 mellem parterne på det kommunale og amtskommunale område.

Endelig omfatter § 2, stk. 3, de lønmodtagere, hvis løn- og ansættelsesforhold er omfattet af Hovedstadens Sygehusfællesskabs forhandlingskompetence, og som ikke er sikret deltidsdirektivets rettigheder i medfør af kollektiv overenskomst. For disse lønmodtagere anvendes § 1-6 i rammeaftale om deltidsarbejde indgået den 13. oktober 1999 mellem parterne for Hovedstadens Sygehusfællesskabs område

Efter ansøgning fra et fagforbund, en hovedorganisation eller en arbejdsgiver, kan beskæftigelsesministeren efter § 2, stk. 4 og 5, tillade, at en arbejdsgiver og dennes ansatte aftaler, at der for disse ansatte anvendes en anden nærmere angivet kollektiv overenskomst end Aftalen, hvis deres arbejdsfunktioner ikke naturligt hører under denne.

Det foreslås, at § 2 ophæves. Derved fjernes de lovbestemmelser, der henviser til bestemmelser i aftalerne på det statslige område, på det kommunale og amtskommunale område og på Hovedstadens Sygehusfællesskabs område. Dette indebærer, at bestemmelserne i § 1, stk. 2, §§ 2-5, § 8, stk. 2, og § 9 i Aftalen finder anvendelse for alle deltidsansatte, der ikke ved kollektiv overenskomst som minimum er sikret de rettigheder, der følger af deltidsdirektivet. Herved udstrækkes bestemmelserne i Aftalen til også at omfatte deltidsansatte på det offentlige område, når disse ikke er sikret deltidsdirektivets minimumsrettigheder ved kollektiv overenskomst.

Forslaget medfører også, at beskæftigelsesministerens adgang i medfør af den gældende lovs § 2, stk. 4-5, til efter ansøgning at tillade, at andre kollektive overenskomster anvendes for ansatte, hvis arbejdsfunktioner ikke naturligt hører under Aftalen, bortfalder.

Det foreslås i forlængelse heraf, at henvisningen til § 2 i § 1, stk. 1, fjernes.

Lovforslaget ændrer ikke ved den gældende lovs udgangspunkt om, at sager om fortolkning af eller brud på bestemmelserne i bilag A afgøres i det fagretlige system. Sager, der ikke kan behandles fagretligt, afgøres ved de civile domstole, jf. lovens § 4, stk. 5.

Det foreslås desuden som en konsekvens af ovenstående, at bilag B-D ophæves. Herefter vil bilag A være det eneste tilbageværende bilag til loven.

Endelig foreslås det, at § 4, stk. 1, og § 4 a, stk. 6, konsekvensrettes i overensstemmelse med ovenstående.

Til § 2

Det foreslås i § 2, at loven træder i kraft den 1. april 2016.

Lovforslaget indeholder følgende elementer:

- Med lovforslaget sikres det, at deltidsloven er i overensstemmelse med deltidsdirektivet. I tillæg hertil forenkles loven.

Med lovforslaget fjernes de tre bilag i deltidsloven, der regulerer forholdene for ikke-overenskomstdækkede lønmodtagere i den offentlige sektor.

- Herefter vil alle lønmodtagere, som ikke via overenskomster eller rammeaftaler er sikret minimumsrettighederne i deltidsdirektivet, blive omfattet af bestemmelserne i lovens bilag A. Bilag A er en rammeaftale mellem DA og LO. Hermed udvides bestemmelserne i DA/LO-aftalen til også at finde anvendelse for ikke-overenskomstdækkede deltidsansatte på det offentlige område, og der vil være ensartede minimumsregler for deltidsansatte på hele det danske arbejdsmarked.

- Lovforslaget ophæver desuden adgangen til efter ansøgning at anvende andre kollektive overenskomster end DA/LO-aftalen i forhold til deltidsansatte uden for det overenskomstdækkede område.

- Det sikres tillige, at implementeringen af deltidsdirektivet fortsat er forankret i kollektive overenskomster indgået mellem arbejdsmarkedets parter, og at behandling af tvister på området fortsat er forankret i det fagretlige system. Deltidsloven fungerer således fortsat alene som et supplement til de kollektive overenskomster.

Forslaget har ingen direkte økonomiske konsekvenser.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

Jeppe Bruus (S)

# 0

Tak for det.

Vi har jo i Danmark valgt at implementere deltidsdirektivet på den måde, at det er arbejdsmarkedets parter, der sådan set danner rammen for implementeringen. Deltidsloven i Danmark giver så minimumsrettigheder til de deltidsansatte, som ikke er omfattet af en overenskomst, der lever op til direktivets krav. Den implementering, der er valgt i Danmark, har så ført til, at Kommissionen tilbage i 2012 og 2013 har henvendt sig til den daværende regering, fordi man mener, at der er et problem for de offentligt ansatte i eksempelvis undervisningssektoren, som er ansat til en ugentlig arbejdstid under 8 timer, og som måske også har et ansættelsesforhold, der forløber under 1 måned.

Den daværende regering med beskæftigelsesminister Mette Frederiksen tilkendegav over for Kommissionen, at det ville man så forsøge løst, bl.a. ved at lave en aftale med KL om at implementere nogle af de her rettigheder i den overenskomst. Det er så sket delvis tilbage i 2014, men tilbage står, at der stadig væk er behov for at ændre den her lov, deltidsloven, for at sikre, at dansk lovgivning selvfølgelig lever op til deltidsdirektivet. Derfor er dette lovforslag så fremlagt af regeringen, som jeg jo ikke skal redegøre for, det kan regeringen selv gøre, men som jo står til at ændre deltidsloven, så man forsimpler og forenkler den nuværende lov, og så der alene henvises til den rammeaftale, der er lavet mellem LO og DA for at implementere deltidsdirektivet. Dermed fjerner man også henvisningen til nogle af de andre rammeaftaler, der ligger på området.

Man fastholder altså en implementering, der bygger på aftaler for arbejdsmarkedets parter, og hvor eventuelle tvister jo sådan set også vil skulle afgøres inden for det fagretslige system. Det er en implementering, som vi i Socialdemokratiet godt kan støtte. Vi synes selvfølgelig, det er fornuftigt, at man holder fast i, at det er aftaler på arbejdsmarkedet, der er det bærende element.

Så har der i høringssvarene, kan man se, været rejst nogle spørgsmål om, hvad det er for nogle minimumsrettigheder, man har, hvis man har et ansættelsesforhold, der er under 1 måned. Der har så, kan man også se, når man nu har været en del af det her, gennem årene været en diskussion om, om man er løst ansat, eller om man falder ind under det her, der handler om deltidsloven. Der har været efterlyst mere klarhed omkring det, og det er selvfølgelig også noget, vi vil bruge lovprocessen på. Det var det.

Marlene Harpsøe (DF)

# 1

Der er gode grunde til at sikre, at der ikke sker forskelsbehandling af arbejdstagere, uanset om man er deltids- eller fuldtidsansat. Medarbejdere skal uanset arbejdssted selvfølgelig sikres nogle ordentlige forhold, men også nogle rettigheder. Europa-Kommissionen har over for Danmark pointeret, at ansatte i undervisningssektoren inden for det kommunale område, hvis ugentlige arbejdstid udgjorde mindre end 8 timer, havde nogle mindre gunstige vilkår end sammenlignelige fuldtidsansatte. Dette skulle så være i strid med EU's deltidsdirektiv.

I dansk lovgivning reguleres dette område i deltidsloven, som har til formål at sikre deltidsansatte, der ikke er omfattet af en overenskomst. Som tidligere nævnt var det Kommissionens vurdering, at vi i Danmark ikke til fulde levede op til deltidsdirektivet og princippet om, at alle skal have lige rettigheder. Med andre ord har lovforslaget til formål at sikre, at deltidsansatte har samme gunstige vilkår som sammenlignelige fuldtidsansatte, således at der ikke sker en forskelsbehandling.

I Dansk Folkeparti kan vi selvfølgelig godt støtte, at der ikke sker forskelsbehandling af arbejdstagere, uanset om man er deltids- eller fuldtidsansat, og derfor kan vi i Dansk Folkeparti også støtte lovforslaget.

Hans Andersen (V)

# 2

Med lovforslaget i dag foreslår regeringen at sikre overensstemmelse mellem deltidsloven og deltidsdirektivet. Som de tidligere ordførere har nævnt, skal det være med til at sikre, at alle deltidsansatte, som ikke er sikret deres minimumsrettigheder via en rammeaftale eller en overenskomst, er omfattet af bestemmelserne i LO-DA-aftalen om deltidsarbejde.

Det er som sagt Europa-Kommissionen, som tilbage i 2013 rettede henvendelse med en begrundet udtalelse om implementeringen af deltidsdirektivet. Den tidligere regering har tidligere meddelt Kommissionen, at der ville blive taget initiativ til at ændre deltidsloven. Vi har selvfølgelig samme holdning, nemlig at deltidsloven og deltidsdirektivet skal stemme overens, og at vi i henhold til deltidsdirektivet skal forpligte os til det. Derfor står vi i dag med dette lovforslag.

Vi opnår med lovforslaget en forenkling af deltidsloven. Vi gør op med de bilag i deltidsloven, som begrænser princippet om forbud mod forskelsbehandling til kun at omfatte deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på over 10 timer. Deltidsansatte med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på under de 10 timer skal have de samme minimumsrettigheder. Derfor ophæves disse bilag.

Samlet set sikrer vi med lovforslaget i dag, at alle deltidsansatte får de minimumsrettigheder, som de har krav på som følge af deltidsdirektivet. Og på samme tid sikrer vi overensstemmelse mellem deltidsloven og EU-retten. Derfor støtter Venstre op om dette lovforslag. Tak.

Finn Sørensen (EL)

# 3

Må jeg tage en tår vand, uden at det bliver trukket fra taletiden? (Første næstformand (Helle Thorning-Schmidt): Ja). Tak.

Enhedslisten er principielt modstander af EU-direktiver, der griber ind i overenskomsterne og tvinger arbejdsmarkedets parter til at ændre i overenskomsterne – det er et indgreb i den frie forhandlingsret – men vi har også den opfattelse, at når først skaden er sket, skal det gøres ordentligt. Så skal man sikre, at i det omfang direktiverne indfører rettigheder til lønmodtagerne via noget EU-lovgivning, skal de respekteres.

Nu handler det så om deltidsloven, der gennemfører deltidsdirektivet fra 1981, som jo siger, at deltidsansatte skal have de samme rettigheder som fastansatte. Her mener Kommissionen, at den danske implementering af direktivet ikke overholder direktivets krav om ligebehandling. Det skyldes, at en række overenskomster i det offentlige undtog ansatte under 8 timer og ansatte under 1 måned for kravet om, at de skal behandles på lige fod med fastansatte.

Selv en blind høne kan jo finde et guldkorn, og det udsagn passer meget godt her. Kommissionen og EU i det hele taget er en blind høne, der ikke har øje for den danske overenskomstmodel, de forstår den ikke, og derfor blander de sig hele tiden i den og bliver sure, når vi ikke gør, som de siger vi skal gøre. Men Kommissionen har ret i, at folk, der er ansat mindre end 10 eller 8 timer eller mindre end 1 måned ikke skal forskelsbehandles. De skal da have de samme rettigheder som andre, selvfølgelig udregnet forholdsvis i det omfang det giver mening. Det sikrer regeringens lovforslag ikke. Man fjerner bare nogle bilag med de offentligt ansattes aftaler, som eventuelt kan give problemer i forhold til Kommissionens åbningsskrivelse, men forholder sig ikke til virkeligheden.

Samtidig gør regeringen sig skyldig i et groft indgreb i den frie forhandlingsret. Herhjemme er det jo besluttet, at overenskomstparterne skal implementere direktivets såvel som andre arbejdsmarkedsdirektivers regler i overenskomsterne. Det er så at sige deres ansvar. Korrekt nok, det har vi besluttet. Man kan diskutere det fornuftige i det.

Grundlæggende synes jeg ikke at det er fornuftigt, men tidligere regeringer og arbejdsmarkedsparter har besluttet, at sådan gør vi det her. Der er da i det mindste også tale om en formel respekt for, at de toneangivende hovedorganisationers forhandlingsret så kun er formel, fordi hvor meget forhandlingsret er der i, at man skal skrive noget ind i sin overenskomst, som de har besluttet dernede i Bruxelles. Men det her princip ser regeringen så stort på i den her sammenhæng, fordi den vil diktere, at det er LO-DA-aftalen, der skal gælde på alle andre områder.

Jeg er helt enig i de offentligt ansattes protester imod dette indgreb i deres forhandlingsret. Det er også paradoksalt, fordi de offentligt ansatte og deres modparter på det kommunale og regionale område jo netop har fjernet 8-timersreglen, således at der nu ikke længere er forskelsbehandling, hvad det angår. Så hvad er begrundelsen for, at henvisningen til disse aftaler skal fjernes fra loven? Det har vi ikke fået noget svar på.

Regeringen vil heller ikke forholde sig til, at der stadig er en 8-timersregel på statens område i overenskomsten der, som jo skyldes regeringen selv, fordi finansministeren har afbrudt forhandlingerne om at få rettet op på det. Med det her lovforslag er regeringen altså vidende om, at den selv er medansvarlig for ulovligheder, men man lader bare som ingenting.

Regeringen vil heller ikke forholde sig til Kommissionens kritik af, at de gældende regler ikke sikrer folk med mindre end 1 måneds ansættelse imod forskelsbehandling, og at Kommissionen ikke tager regeringens henvisning til et andet direktiv for gode varer som undskyldning for ikke at gøre noget ved det.

For at gøre strudsepolitikken komplet nægter regeringen at forholde sig til, at der i funktionærloven er en 8-timersgrænse, som også medfører forskelsbehandling, og som dermed er i strid med direktivet og først og sidst med sund fornuft.

For at sige det kort: Dette lovforslag er noget værre juks. Det skal rettes, ikke fordi Kommissionen siger det, men fordi Kommissionen har ret rent indholdsmæssigt og principielt omkring ligebehandling, og hvis der ikke bliver rettet op på det, stemmer Enhedslisten imod.

Joachim B. Olsen (LA)

# 4

En gang imellem bliver man præsenteret for et lovforslag, hvor man egentlig synes, at der både er gode argumenter for at stemme nej, for at stemme gult eller for at stemme ja, og det her er et af de lovforslag.

Vi synes principielt, at det er forkert, at mennesker, som ikke er dækket af en overenskomst, kan få trukket en overenskomst ned over hovedet, hvilket jo er tilfældet her, idet man får trukket DA og LO's aftale ned over hovedet. Det kunne jo være et argument for at stemme nej. Vi synes på den anden side også, at det er principielt forkert, at EU skal blande sig i, hvad for nogle rettigheder ansatte i Danmark skal have. Og det kunne være et argument for det modsatte. Så kunne man sige, at vi skulle stemme gult, men det er principielt sådan en lidt tøset holdning at have til lovforslag.

Som det ligger lige nu, hælder vi nok til at stemme ja, men det er ikke noget rungende ja. Men når vi overvejer et ja, er det, fordi det, som jeg i hvert fald forstår det, giver muligheden for, at de tvister, der må være på det her område – og det er jo så et område, hvor de specifikt tager udgangspunkt i den offentlige sektor på uddannelsesområdet – kan afgøres i Danmark i det fagretlige system. Og det er måske den bedste og mest pragmatiske måde at få løst det her problem på

Vi synes, det er fornuftigt, at man prøver at undgå en sag ved Europa-Kommissionen, for hvor er sådan en sag ender henne, kunne man nok være en lille smule betænkelig ved.

Men jeg synes ikke, at det her er let. Man kan sige, at det er godt, at det er et forholdsvis lille område og ikke en stor sag, det drejer sig om, men der er jo nogle principielle ting i det her, som jeg må indrømme at jeg synes er en lille smule svære. Men som det ligger lige nu, hælder vi af helt pragmatiske årsager nok til at støtte det her lovforslag, men det er ikke noget, vi synes er specielt morsomt. Tak.

Josephine Fock (ALT)

# 5

Lovforslaget har til hensigt, at deltidsloven skal være i overensstemmelse med deltidsdirektivet, og dertil forenkles deltidsloven således, at bilagene, der regulerer forholdene for ikkeoverenskomstdækkede lønmodtagere i den offentlige sektor, fjernes. Herved vil alle, der ikke er dækket af rammeaftaler eller overenskomster, fremover blive omfattet af lovens bilag A og få sikret deres minimumsrettigheder gennem rammeaftalen mellem DA og LO.

Jeg synes selvfølgelig, det er positivt, at beskæftigelsesministeren søger bedst mulig efterlevelse af direktivet og ser på Europa-Kommissionens begrundede udtalelse. Derfor skal jeg sige, at vi i Alternativet bakker op om lovforslagets formål.

Jeg er dog bekymret over, at lovforslaget ikke forholder sig til hele kritikken i Europa-Kommissionens begrundede udtalelse, nemlig den del, der angår deltidsansatte, som arbejder mindre end 1 måned, hvilket også flere høringssvar fremhæver. Jeg er også opmærksom på, at ministeren har svaret på kritikken i de høringssvar ved at pege på, at den del angår lov om tidsbegrænset ansættelse og ikke deltidsloven.

Det, som bare undrer mig, er, hvorfor Europa-Kommissionen vil rette sådan en henvendelse om mangelfuld efterlevelse af deltidsdirektivet, som implementeres i deltidsloven, hvis spørgsmålet angår en anden dansk lov, nemlig lov om tidsbegrænset ansættelse, hvor EU desuden også har et direktiv.

Derfor kunne jeg godt tænke mig, at ministeren vil gøre rede for det endnu en gang her fra talerstolen, bl.a. i forhold til om ministeren har reageret over for Europa-Kommissionen og fremført de synspunkter, og om man har fået en tilbagemelding fra Europa-Kommissionen i forhold til den kritik.

Men med de opfordringer stiller Alternativet sig positive over for forslaget.

Sofie Carsten Nielsen (RV)

# 6

Tak for det. Lovforslaget er nu blevet gennemgået af en række ordførere, men jeg vil godt meget kort sige, at vi selvfølgelig bakker op om det, når der kommer en begrundet udtalelse fra Europa-Kommissionen, og det gjorde der jo i 2013 i den tidligere regerings tid. I udtalelsen blev det påpeget, at ikke alle deltidsansatte havde de samme minimumsrettigheder. Så er det rigtig godt, at regeringen og vi nu sikrer det. Der skal sikres en korrekt implementering af lønmodtagernes rettigheder. Det er jo netop ikke en overimplementering, men en korrekt implementering, så vi sikrer, at alle har de rettigheder, som vi selv har været med til at vedtage med deltidsdirektivet.

Jeg har også læst høringssvarene og noteret mig de samme bekymringer, som foregående ordførere har udtrykt, men jeg tager ligesom for pålydende nu, at regeringen har været dette grundigt igennem og mener, at den her lov, L 106, nu lever op til Kommissionens krav.

Karsten Hønge (SF)

# 7

SF støtter ethvert skridt i retning af at skabe lige vilkår for lønarbejderne. Adgang til lige rettigheder bliver udfordret på deltidsområdet, og derfor er vi som udgangspunkt positive over for lovforslaget og også over for, at det slås fast, at det er det danske fagretlige system, der er fundamentet. Men flere høringssvar fra de faglige organisationer rejser jo en række spørgsmål ved, om lovforslaget rent faktisk løser problemerne for de lønmodtagere, som arbejder under 1 måned. Også andre svagheder bliver udpeget, bl.a. forholdet til funktionærloven. Desuden er det jo helt åbenlyst, at de faglige organisationer har forskellige vurderinger af det kloge i at lade LO-DA-aftalen brede sig til det offentlige område. Jeg synes, at på de her steder har Enhedslisten rejst en række relevante spørgsmål.

SF vil afvente udvalgsarbejdet og svarene fra ministeren, inden vi tager endelig stilling til lovforslaget.

Rasmus Jarlov (KF)

# 8

Tak. Det er faktisk nyt for mig, at vi har noget, der hedder deltidsloven, men det er vel et meget godt koncept, en lov, som ikke gælder hele tiden, men kun noget af tiden – sådan må man vel opfatte deltidsloven. Selv om jeg er tilhænger af mindre lovgivning, er det selvfølgelig meget vigtigt, at der også er styr på det her område.

Det er klart, at når der kommer en henvendelse fra EU, er vi selvfølgelig nødt til at rette os efter den. I hvert fald i det her tilfælde. Jeg har det faktisk på samme måde som hr. Joachim B. Olsen, at jeg også hælder til at stemme ja til det her lovforslag. Jeg tror også, at der alligevel er et stort flertal for det, så de konservative stemmer bliver nok ikke afgørende, men jeg hælder til at stemme ja, for det er selvfølgelig nødvendigt at reagere på den her EU-henvendelse. Det er også rimeligt, at der kommer en afklaring af retsstillingen. Der synes at være nogle uoverensstemmelser, som vi er nødt til at rette op på.

Jeg har det også lidt mærkeligt med det her med, at vi ophøjer en overenskomst til lov. Det synes jeg faktisk er en uskik. Jeg kunne også tænke mig at høre fra ministeren, hvilke overvejelser han har i forbindelse med dette, for det her med at vi har LO og DA, som laver en aftale, og så går vi ind og støtter den ved at ophøje den til at være gældende lov for en række mennesker, som ellers som udgangspunkt ikke er en del af den her overenskomst, er ikke noget, vi bør gøre normalt. Det er netop ikke en del af vores højt skattede danske model, at vi går ind og støtter med lovgivning, at der er nogle bestemte vilkår, der skal gælde, fordi de er aftalt af overenskomstparterne. Det er lidt underligt at gøre det på den måde.

Jeg kunne også godt tænke mig at vide, hvad man har gjort i andre lande, for der har man jo mig bekendt ikke et lige så omfattende overenskomstsystem, som vi har i Danmark, og derfor tænker jeg, at det her direktiv må være implementeret anderledes i andre lande rundtomkring. Det vil jeg gerne høre noget mere om fra ministerens side, hvis det kunne lade sig gøre.

Beskæftigelsesministeren (Jørn Nee)

# 9

Tak til ordførerne, og tak for støtten til lovforslaget, som der er givet udtryk for. Regeringen ønsker med lovforslaget at sikre, at deltidsloven er i overensstemmelse med deltidsdirektivet, og det er i sin enkelhed det og kun det, det drejer sig om. Der er tale om et forholdsvis teknisk lovforslag, der illustrerer arbejdsdelingen mellem arbejdsmarkedets parter og Folketinget ved implementering af EU-direktiver på det arbejdsretlige område. Det er en arbejdsdeling, der i høj grad har arbejdsmarkedets parter i hovedrollen, og hvor lovgivers rolle er at sørge for et sikkerhedsnet for de lønmodtagere, der ikke er sikret deres minimumsrettigheder i medfør af en rammeaftale eller en kollektiv overenskomst.

Med lovforslaget sikres det, at implementeringen af deltidsdirektivet fortsat er forankret i den kollektive aftaleimplementering, og at tvister fortsat løses i det fagretlige system helt i overensstemmelse med den danske model. Det er jeg som beskæftigelsesminister meget tilfreds med. Jeg håber selvfølgelig på bred opbakning til lovforslaget og ser frem til arbejdet med den videre behandling i Beskæftigelsesudvalget.

Der er stillet to spørgsmål til mig. For det første spørges der, hvorfor vi ikke gør noget ved det om de tidsbegrænsede ansatte, dvs. dem, der er ansat under 1 måned. Der kan jeg oplyse, at det er såvel denne regerings som den tidligere regerings opfattelse, at der på dette område ikke er noget problem for lovgiver. Det betyder ikke nødvendigvis, at der ikke er noget problem i Danmark, men det er så i givet fald noget, der hører hjemme hos arbejdsmarkedets parter, hos overenskomstparterne. Vi mener ikke, at der i forhold til lovgivningen om tidsbegrænsede ansættelser er et område, hvor lovgiver er i uoverensstemmelse med de forpligtelser, vi har i henhold til direktivet.

Til det sidste spørgsmål om dette at ophæve en overenskomst til lov kan jeg oplyse, at det, vi gør, er det, der er allermest i overensstemmelse med den danske model, når man ser på implementeringen af EU-regulering. For det, vi gør, er, at vi sikrer en rammeaftale, som reelt udelukkende indeholder direktivets minimumsbestemmelser, og som allerede er knyttet til deltidsloven. Den breder vi ud, således at hvis der er andre områder i den offentlige sektor i Danmark, der ikke er dækket af selvstændige overenskomster, så kan ansatte her støtte ret på den rammeaftale, som ikke giver dem andet end minimumsrettighederne i direktivet. Så det er den enkle måde at gøre det på. I andre lande har man typisk ikke disse åbne overenskomstrelationer. Der har man ofte både mindstelønsbestemmelser og mange andre niveauer, hvor parlamenterne lægger bunden, og det er meget forskelligartet fra land til land. Men det her er efter min opfattelse indbegrebet af den danske model. Tak.

Beskæftigelsesministeren (Jørn Nee)

# 10

Det er Folketingets ansvar, at der er et grundlag for at kunne leve op til direktivet. Det betyder, at i det omfang, der er en selvstændig regulering i lovgivningen, er vi i regeringen og i Folketinget ansvarlige for indholdet af det. Derudover er vi med vores implementeringsmetodik i Danmark i den situation, at en stor del af ansvaret for, at EU-reguleringen håndteres regelret i Danmark, er placeret via implementeringslovgivningen hos arbejdsmarkedets parter, altså hos overenskomstparterne. Og hvis der er nogle blandt overenskomstparterne, der måtte være af den opfattelse, at der er noget i deres overenskomster, som ikke er i overensstemmelse med EU-reguleringen, så er der et fagretligt system, hvorigennem de kan tage det op. Det er netop det, der er hovedindholdet af den danske model.

Beskæftigelsesministeren (Jørn Nee)

# 11

Folketinget har hverken en fortolkningsret eller en fortolkningspligt i forhold til indholdet af de overenskomster, der er gældende i Danmark. Det er der et fagretligt system til, og hvis nogle er af den opfattelse, at deres rettigheder ikke er i orden, så må de anvende det fagretlige system. Til gengæld er vi forpligtet til at sikre, at direktiver implementeres på en lovlig måde, således at de er gældende i hele Danmark.

Beskæftigelsesministeren (Jørn Nee)

# 12

Jeg kan om det spørgsmål oplyse, at både den tidligere regering og denne regering er af den opfattelse, at der ikke er noget problem for lovgiver her i forhold til lovgivningen om tidsbegrænsede ansættelser. Så vi mener ikke, at vi har noget problem i forhold til hverken regering eller Folketing; vi mener ikke, at der her er noget at komme efter for os.

Beskæftigelsesministeren (Jørn Nee)

# 13

Om der har været dialog med EU-Kommissionen om det selvstændige spørgsmål, kan jeg ikke svare på her på stående fod. Jeg gør det gerne skriftligt.

Beskæftigelsesministeren (Jørn Nee)

# 14

Nej, det er vores opfattelse, at det her er den mindst indgribende måde at gøre det på, og det hænger sammen med, at vi i Danmark har et decentralt overenskomst- og aftalesystem, som giver risici for, at der kan være områder, som ikke bliver fanget op af de materielle reguleringer, der er i overenskomsterne. Det er jo, som det er på det almindelige lønområde, men det er ikke okay i forhold til implementering af EU-forpligtelser.

Derfor har man på LO-DA-området lavet en kurv, som løfter minimumsrettighederne ind, og som er variabel på den måde, at den kurv er gældende, hvis ikke man er fanget af selvstændige overenskomstmæssige forpligtelser. Og det er bare den kurv, vi strækker ud til resten af arbejdsmarkedet. Og hvis nogle i den offentlige sektor her overenskomstdækker et område, ja, så trækker man sig ud af den kurv og overtager selv ansvaret.

Så det er den mest hensynsfulde og respektfulde måde, vi kan gøre det på, i forhold til den danske model.

Beskæftigelsesministeren (Jørn Nee)

# 15

Vi trækker ikke selvstændigt noget ned over hovedet på nogen. Det, vi sikrer, er, at alle i Danmark er dækket af minimumsrettighederne i direktivet, og det gør vi på en måde, så de, hvis de ønsker at være dækket af en overenskomst og laver en overenskomst, løfter sig selvstændigt ud af det. Og så sikrer vi, at vi i Folketinget ikke står tilbage med et materielt fortolkningsansvar, men at det ligger hos arbejdsmarkedets parter, hvor det hører hjemme.

Der er endnu ingen debatindlæg...