Lovforslag som fremsat

§ 1

I årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1253 af 1. november 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1367 af 10. december 2013 og senest ved § 46 i lov nr. 1284 af 9. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 1982/891/EØF af 17. december 1982 om spaltning af aktieselskaber, EF-Tidende 1982, nr. L 378, side 47, dele af Rådets direktiv 1989/666/EØF af 21. december 1989 om offentlighed vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat af visse former for selskaber henhørende under en anden stats retsregler, EF-Tidende 1989, nr. L 395, side 36, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud, EU-Tidende 2004, nr. L 142, side 12, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF, EU-Tidende 2004, nr. L 390, side 38, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets direktiv 1978/660/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 1984/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 87, dele af Rådets direktiv 2006/99/EF af 20. november 2006, om tilpasning af visse direktiver vedrørende selskabsret på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 137, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/35/EU af 5. april 2011, om fusioner af aktieselskaber, EU-Tidende 2011, nr. L 110, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/30/EU af 25. oktober 2012, om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 54, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 74, dele af Rådets direktiv 2013/24/EU af 13. maj 2013, om tilpasning af visse direktiver vedrørende selskabsret på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 365, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013, om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF, EU-Tidende 2013, nr. L 182, side 19, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014, om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner, EU-Tidende 2014, nr. L 330, side 1, og som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/102/EU af 7. november 2014, om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2014, nr. L 334, side 86, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13.«

2. I § 2, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »§§«: »9 a,«.

3. I § 4, stk. 1, ændres »stk. 4-6« til: »stk. 4-7«.

4. I § 4, stk. 2, indsættes efter »§ 7, stk. 3«: »og 4«.

5. I § 4, stk. 4, ændres »§ 7, stk. 4« til: »§ 7, stk. 5«.

6. I § 4 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke:

»Stk. 5. Stk. 1 finder ikke anvendelse for virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

7. I § 4, stk. 6, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

8. I § 5, stk. 1, nr. 3, og § 6, stk. 1, nr. 3, ændres »Rådets direktiv 83/349/EØF« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU«.

9. I § 5 indsættes som stk. 5:

»Stk. 5. Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for interessent- og kommanditselskaber, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land.«

10. § 6, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) dattervirksomhedens regnskab indgår ved fuld konsolidering i et koncernregnskab, der er aflagt af en modervirksomhed,«.

11. I § 6, stk. 1, nr. 2, udgår »eller den højere modervirksomhed«.

12. I § 6, stk. 1, nr. 5, ændres »forpligtelser« til: »eksisterende forpligtelser samt forpligtelser, som opstår i perioden«.

13. § 7, stk. 2, nr. 1, litra a og b, affattes således:

»a) En balancesum på 44 mio. kr.,

b) en nettoomsætning på 89 mio. kr. og«.

14. § 7, stk. 2, nr. 2, litra a og b, affattes således:

»a) En balancesum på 156 mio. kr.,

b) en nettoomsætning på 313 mio. kr. og«.

15. I § 7, stk. 3, nr. 2, 1. pkt., ændres »nr. 11« til: »nr. 13«.

16. I § 7 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke:

»Stk. 4. Virksomheder, hvis finansielle indtægter eller indtægter fra investeringsvirksomhed mindst svarer til nettoomsætningen, jf. bilag 1, C, nr. 13, skal ved beregningen af størrelsesgrænserne i stk. 2 anvende nettoomsætningen med tillæg af finansielle indtægter og indtægter fra in­ve­ste­rings­virksomhed. Som indtægter af investeringsvirksomhed anses positive værdireguleringer omfattet af § 38, stk. 1, samt realiserede gevinster ved salg af investeringsejendomme.«

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 5 og 6.

17. I § 7, stk. 5, der bliver stk. 6, ændres »stk. 1 og 4« til: »stk. 1 og 5«.

18. I § 8, stk. 1, ændres »nr. 5« til: »nr. 6«.

19. I § 9, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »ledelsespåtegning,«: »jf. dog § 9 a,«.

20. I § 9 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Underskrives årsrapporten digitalt, jf. § 153 c, bortfalder kravet i stk. 1 om, at underskriften og underskriftens datering skal gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

21. I § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »stk. 2« til: »stk. 3«.

22. I § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres to steder »50.000 euro« til: »100.000 euro«.

23. I § 9, stk. 3, der bliver stk. 4, indsættes efter »en anden valuta end euro«: », jf. dog stk. 5«.

24. I § 9 indsættes efter stk. 3, der bliver stk. 4, som nyt stykke:

»Stk. 5. Stk. 3 gælder ikke for virksomheder, som alene udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land inden den 31. januar 2010, hvis den pålydende værdi pr. enhed er mindst 50.000 euro, eller hvis den pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro. 1. pkt. finder anvendelse i hele gældsinstrumenternes løbetid.«

Stk. 4 og 5, der bliver stk. 5 og 6, bliver herefter stk. 6 og 7.

25. Efter § 9 indsættes:

»§ 9 a. Består virksomhedens ansvarlige ledelsesorgan kun af ét medlem på tidspunktet for årsrapportens godkendelse, kan virksomheden undlade at medtage en ledelsespåtegning i årsrapporten, medmindre virksomheden er omfattet af regnskabsklasse D. Virksomhedens indberetning af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen i styrelsens digitale indberetningsløsning anses da som dokumentation for, at ledelsesmedlemmet har godkendt årsrapporten.

Stk. 2. Indeholder virksomhedens årsrapport ikke en ledelsespåtegning, jf. stk. 1, skal de i § 9, stk. 6 og 7, omhandlede erklæringer gives i ledelsesberetningen.«

26. I § 10 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Indeholder virksomhedens årsrapport ikke en ledelsespåtegning, jf. § 9 a, stk. 1, skal de i stk. 1 omhandlede oplysninger gives i ledelsesberetningen.«

27. I § 11, stk. 3, 1. pkt., ændres »denne lovs §§ 19-21, 23-76, 79-101, 103-107 og 115-134« til: »denne lov«.

28. I § 13, stk. 2, indsættes som 3. pkt.: »§ 11, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«

29. § 13, stk. 3, ophæves.

30. I § 18, 2. pkt., ændres »statsautoriseret eller registreret« til: »godkendt«.

31. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Aktiver og forpligtelser i åbningsbalancen skal måles efter enten overtagelsesmetoden eller sammenlægningsmetoden, jf. §§ 122 og 123. Den valgte metode skal anvendes systematisk og konsekvent for alle aktiver og forpligtelser.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

32. § 19, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Indregner en virksomhed, der ejes personligt af en eller flere indehavere, aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger, der ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter, skal disse klassificeres således, at de tydeligt fremstår adskilt fra de erhvervsmæssige aktiviteter i balance og resultatopgørelse.«

33. I § 20, stk. 2, indsættes efter »forpligtelser«: »samt indtægter og omkostninger«.

34. § 22, stk. 1, affattes således:

»En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, jf. dog § 9 a, stk. 1, balance, resultatopgørelse, noter, jf. dog § 22 b, stk. 1, og en ledelsesberetning. Har en godkendt revisor afgivet en revisionspåtegning eller anden erklæring til årsrapporten, jf. §§ 135 og 135 a, skal revisionspåtegningen eller erklæringen indgå i årsrapporten. §§ 11-17, § 19, stk. 1, 2 og 4, § 20, stk. 2, §§ 22 a, 22 b og 23-77 finder anvendelse, jf. dog § 137.«

35. I § 22 indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Første gang en virksomhed ikke længere anvender en eller flere af undtagelserne i § 22 b, kan virksomheden for de poster i resultatopgørelsen, som påvirkes af, at § 37 finder anvendelse, opgøre sammenligningstal for resultatopgørelsen efter § 24 for perioder, der ligger før regnskabsåret, efter den hidtil anvendte metode.«

36. Efter § 22 indsættes før overskriften før § 23:

»Undtagelse for mikrovirksomheder

§ 22 a. Mikrovirksomheder kan anvende undtagelserne i § 22 b, jf. dog stk. 3. Ved mikrovirksomheder forstås meget små virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, der i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:

1) En balancesum på 2.700.000 kr.

2) En nettoomsætning på 5.400.000 kr.

3) Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10.

Stk. 2. Ved beregning af størrelsesgrænserne i stk. 1 finder § 7, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Uanset at størrelsesgrænserne i stk. 1 er opfyldt, kan undtagelserne i § 22 b ikke anvendes af følgende virksomheder:

1) Virksomheder, der besidder kapitalandele i andre virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse på en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse.

2) Virksomheder, som udelukkende beskæftiger sig med at anbringe deres midler i værdipapirer og fast ejendom eller i andre aktiver alene med det formål at fordele investeringsrisikoen og lade deres selskabsdeltagere drage økonomisk fordel af resultaterne af forvaltningen af deres aktiver.

3) Virksomheder, der er forbundet med virksomheder omfattet af nr. 2, som har fast kapital, såfremt de forbundne virksomheder alene har til formål at erhverve fuldt indbetalte kapitalandele, der er udstedt af disse investeringsvirksomheder.

4) Virksomheder, der på balancetidspunktet har rettigheder eller forpligtelser som følge af indgåede aftaler om afledte finansielle instrumenter.

§ 22 b. Mikrovirksomheder, jf. § 22 a, er ved udarbejdelsen af årsregnskabet undtaget fra at give følgende oplysninger i noterne:

1) Oplysninger om anvendt regnskabspraksis, jf. § 53.

2) Oplysninger om gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet, jf. § 63.

3) Oplysninger om visse særlige poster, jf. § 67 a, nr. 1 og 2.

4) Oplysninger om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret, jf. § 68.

Stk. 2. En virksomhed, som anvender en eller flere af undtagelserne i stk. 1, skal oplyse dette i noterne.

Stk. 3. § 11, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse på årsregnskaber, hvor en eller flere af undtagelsesmulighederne i stk. 1 er anvendt.

Stk. 4. §§ 37-38 finder ikke anvendelse for virksomheder, der anvender en eller flere af undtagelserne i stk. 1.«

37. I § 23, stk. 2, 3. pkt., indsættes efter »post«: », jf. dog stk. 6«.

38. I § 23, stk. 3, indsættes efter »overskueligheden«: », jf. dog stk. 6«.

39. I § 23, stk. 4, indsættes efter »påkrævet«: », jf. dog stk. 6«.

40. I § 23 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler, der begrænser mulighederne for at fravige skemaerne for balance og resultatopgørelse i henhold til stk. 2, 2. og 3. pkt., samt stk. 3 og 4, i det omfang dette er nødvendigt for, at årsrapporter m.v. kan indberettes digitalt.«

41. § 26, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

42. § 30 ophæves.

43. § 31 affattes således:

»§ 31. Ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud skal placeres i tilknytning til resultatopgørelsen. Ledelsens forslag til udbytte skal fremgå som en særlig post i egenkapitalen under "Overført overskud eller underskud", jf. bilag 2, skema 1 eller 2.

Stk. 2. Er der foretaget udlodning af ekstraordinært udbytte i regnskabsåret, skal dette fremgå særskilt af resultatdisponeringen. Er der foretaget udlodning af ekstraordinært udbytte efter regnskabsårets udløb, skal dette fremgå i tilknytning til resultatdisponeringen.«

44. § 33, stk. 1, 3. pkt., affattes således:

»Virksomheden kan endvidere undlade at indregne internt oparbejdede udviklingsprojekter og heraf følgende immaterielle rettigheder såsom patenter og lignende rettigheder.«

45. I § 33 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Uanset stk. 1 kan eventualaktiver først indregnes, når det er overvejende sandsynligt, at de vil resultere i, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

46. § 34 ophæves.

47. I § 36 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Ved overtagelse af en bestående virksomhed finder §§ 121-123 tilsvarende anvendelse.«

48. I § 37, stk. 1, 2. og 4. pkt., ændres »velfungerende« til: »aktivt«.

49. I § 37, stk. 3, nr. 3, ændres »kapitalandele og« til: »kapitalandele,«.

50. § 37, stk. 3, nr. 4, ophæves, og i stedet indsættes:

»4) egenkapitalinstrumenter udstedt af virksomheden,

5) kontrakter om betinget vederlag for erhvervelse af virksomhed i forbindelse med en virksomhedssammenslutning,

6) råvarebaserede kontrakter, som giver parterne ret til at afregne kontant eller i andre finansielle instrumenter, og som derfor anses som afledte finansielle instrumenter, og som

a) er indgået for at sikre og fortsat sikrer virksomhedens forventede krav med hensyn til køb, salg eller anvendelse,

b) fra første færd blev indgået med henblik herpå, og

c) forventes at blive afregnet ved levering af råvaren, og

7) andre finansielle instrumenter med sådanne særlige egenskaber, at instrumenterne i overensstemmelse med, hvad der er almindeligt accepteret, indregnes og måles anderledes end andre finansielle instrumenter.«

51. I § 37 indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4. Uanset stk. 1-3 kan virksomheden undlade at måle kapitalandele, som ikke er optaget til handel på et aktivt marked, til dagsværdi.

Stk. 5. Uanset stk. 1-4 kan virksomheden indregne og måle finansielle aktiver og forpligtelser i overensstemmelse med de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) Nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, samt efterfølgende ændringer, som vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med den nævnte forordning. Anvender virksomheden denne mulighed, skal der gives de oplysninger om finansielle aktiver og forpligtelser, som er krævet i de nævnte standarder.«

52. Efter § 37 indsættes:

»§ 37 a. Finansielle aktiver og forpligtelser eller bestanddele heraf kan uanset § 37, stk. 2, måles til dagsværdi, når de er effektivt sikret af et sikringsinstrument, der i henhold til § 37, stk. 1, skal måles til dagsværdi.«

53. § 38, stk. 1, affattes således:

»Efter første indregning kan investeringsejendomme løbende reguleres til dagsværdi.«

54. § 38, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 2 og 3.

55. I § 38, stk. 3, der bliver stk. 2, udgår »som hovedaktivitet«.

56. § 38, stk. 4, der bliver stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. § 37, stk. 1, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse på stk. 1 og 2.«

57. I § 40 indsættes efter 1. pkt.:

»Kostprisen for anlægsaktiver kan desuden indeholde de omkostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende anlægsaktiv, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden.«

58. § 41, stk. 1, affattes således:

»Virksomheden kan opskrive immaterielle og materielle anlægsaktiver og kapitalandele i dattervirksomheder og associerede virksomheder til dagsværdi. Immaterielle anlægsaktiver kan dog alene opskrives, hvis de handles på et aktivt marked.«

59. I § 41, stk. 2, og § 43 a, stk. 6, 3. pkt., ændres »§ 37, stk. 1, 2.-4. pkt.,« til: »§ 37, stk. 1, 2.-5. pkt.,«

60. I § 41, stk. 3, nr. 3, udgår »eller«.

61. I § 41, stk. 3, nr. 4, ændres »§ 52.« til: »§ 52, eller«.

62. I § 41, stk. 3, 3. pkt., indsættes som nr. 5:

»5) reduceres i værdi som følge af afskrivninger.«

63. I § 42, stk. 1, ændres »§§ 37 eller 38« til: »§§ 37, 37 a eller 38«.

64. I § 42 indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består. Nedskrivning på goodwill kan dog ikke tilbageføres.«

65. I § 43, stk. 2, udgår »målt til værdien på tidspunktet for brugstidens begyndelse«.

66. § 43, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. I særlige tilfælde, hvor en virksomhed ikke er i stand til pålideligt at skønne over brugstiden for goodwill og udviklingsomkostninger, skal denne antages at være 10 år.«

67. § 44 affattes således:

»§ 44. Kostprisen for omsætningsaktiver skal indeholde de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv.

Stk. 2. Kostprisen for omsætningsaktiver kan desuden indeholde de omkostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende omsætningsaktiv, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstilling af varer, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen.

Stk. 3. Distributionsomkostninger må ikke indregnes i kostprisen, jf. stk. 1 og 2.«

68. § 46 affattes således:

»§ 46. Omsætningsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37, 37 a eller 38, skal nedskrives til en lavere nettorealisationsværdi.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består.«

69. I § 47, stk. 1, indsættes som 3. pkt.:

»Hensatte forpligtelser til omstrukturering skal indregnes, når der er truffet beslutning om omstrukturering, og processen med at gennemføre omstruktureringen er påbegyndt.«

70. § 47, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Hensatte forpligtelser, som ikke vedrører indkomstskatter, kan måles til kapitalværdi.«

71. Overskriften før § 48 og § 48 ophæves.

72. I § 49, stk. 1, 3. pkt., ændres »§ 38, stk. 1 og 3,« til: »§ 38, stk. 1 og 2,«.

73. I § 49, stk. 2, nr. 1, ændres »§§ 41 og 46« til: »§ 41«.

74. I § 49, stk. 2, nr. 2, udgår », i det omfang kapitalandelene ikke indregnes i balancen«.

75. I § 49, stk. 2, nr. 5, ændres »jf. § 13, stk. 2, og« til: »jf. § 13, stk. 2,«.

76. I § 49, stk. 2, nr. 6, ændres »fundamentale« til: »væsentlige«.

77. I § 49, stk. 2, nr. 6, ændres »jf. § 52, stk. 2,« til: »jf. § 52, stk. 2, og«.

78. I § 49, stk. 2, indsættes som nr. 7:

»7) aktuarmæssige gevinster og tab, som indgår i opgørelsen af pensionsforpligtelsen.«

79. I § 50 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Bruttoværdien af de modregnede beløb skal oplyses i noterne.«

80. § 51, stk. 1 og 2, affattes således:

»Ændrer virksomheden regnskabspraksis, skal de poster i årsregnskabet, der berøres heraf, ændres i overensstemmelse med den nye praksis ved indregning af effekten af ændringen direkte på egenkapitalen primo regnskabsåret. Sammenligningstal skal ændres i overensstemmelse med den nye praksis.

Stk. 2. Ændrer virksomheden regnskabspraksis for at kunne opskrive aktiver efter § 41, stk. 1, skal der ske indregning direkte på egenkapitalen. Opskrivninger skal behandles efter § 41, stk. 3. Sammenligningstal skal ikke tilpasses.«

81. § 52, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Indeholder årsregnskabet vedrørende tidligere regnskabsår væsentlige fejl, skal den beløbsmæssige effekt af korrektionen indregnes direkte på egenkapitalen primo regnskabsåret, og sammenligningstallene for tidligere år skal tilpasses.«

82. Efter § 52 indsættes i kapitel 7:

»§ 52 a. Noter til årsregnskabet skal præsenteres i samme rækkefølge som de poster i resultatopgørelsen og balancen, de vedrører.«

83. § 53, stk. 2, nr. 1, litra a-c, ophæves, og i stedet indsættes:

»a) De værdiansættelsesmodeller og -teknikker, som er anvendt ved opgørelsen af dagsværdien, når aktiver eller forpligtelser måles til dagsværdi, jf. §§ 37-38, og dagsværdien ikke måles på grundlag af observationer på et aktivt marked.

b) Afskrivningsmetode, skøn over restværdi og brugstid i forbindelse med afskrivning af anlægsaktiver. Afskrivningsperioden for goodwill skal begrundes.«

Litra d bliver herefter litra c.

84. § 53, stk. 2, nr. 4, affattes således:

»4) Indregningsmetoderne og målegrundlag anvendt ved virksomhedssammenslutninger.«

85. I § 54, 2. pkt., ændres »fejl, herunder fundamentale fejl« til: »væsentlige fejl«.

86. Overskriften før § 56 og § 56 ophæves.

87. § 58 affattes således:

»§ 58. Opskriver virksomheden anlægsaktiver, som ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37-38, skal følgende oplyses:

1) Den regnskabsmæssige værdi i balancen, som ville have været indregnet, hvis opskrivning efter § 41, stk. 1, ikke havde været foretaget.

2) Om posten »Reserve for opskrivning« under egenkapitalen:

a) Størrelsen primo regnskabsåret,

b) tilgang i løbet af regnskabsåret,

c) årets tilbageførsler af tidligere års opskrivninger,

d) årets afskrivninger,

d) afgang i løbet af regnskabsåret og

f) størrelsen ultimo regnskabsåret.«

88. Efter § 58 indsættes:

»§ 58 a. Måles aktiver eller forpligtelser til dagsværdi, jf. §§ 37-38, og måles dagsværdien ikke på grundlag af observationer på et aktivt marked, skal der oplyses om de centrale forudsætninger, som er anvendt ved beregningen.

Stk. 2. Oplysningerne i stk. 1 kan gives samlet for en kategori eller en gruppe af aktiver, hvis de centrale forudsætninger for dagsværdiberegningen i kategorien henholdsvis gruppen af aktiver ikke afviger væsentligt indbyrdes.

§ 58 b. For afledte finansielle instrumenter, som løbende måles til dagsværdi, jf. § 37, stk. 1, skal der oplyses om omfanget og karakteren af instrumenterne, samt væsentlige betingelser, som kan få betydning for beløbet, tidspunktet og sikkerheden for fremtidige pengestrømme.

Stk. 2. Oplysningerne i stk. 1 kan gives samlet for ensartede afledte finansielle instrumenter.

§ 58 c. Virksomheden skal oplyse om de positive og negative forskelsbeløb, som konstateres ved første indregning af kapitalandele efter § 43 a. Forskelsbeløbene beregnes efter § 121, jf. §§ 122 og 123.«

89. § 64 affattes således:

»§ 64. Virksomheden skal oplyse om den samlede størrelse af sine eventualforpligtelser, herunder leasing-, kautions- og garantiforpligtelser samt andre eventualforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen.

Stk. 2. Har virksomheden stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal den oplyse dette og angive det samlede omfang af pantsætninger og sikkerhedsstillelser samt angive den regnskabsmæssige værdi af de pantsatte aktiver henholdsvis de aktiver, der er stillet sikkerhed i.

Stk. 3. Forpligtelser, som nævnt i stk. 1, samt pantsætninger og sikkerhedsstillelser, som nævnt i stk. 2, over for tilknyttede henholdsvis associerede virksomheder skal oplyses særskilt.«

90. Efter § 67 indsættes før overskriften før § 68:

»Resultatopgørelsen

§ 67 a. Virksomheden skal oplyse om størrelsen og arten af indtægts- eller omkostningsposter, som er særlige på grund af deres størrelse eller art. Der skal herunder gives oplysning om årets

1) tilbageførsler af nedskrivninger på omsætningsaktiver,

2) nedskrivninger på omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger,

3) nedskrivninger på anlægsaktiver og

4) tilbageførsler af nedskrivninger på anlægsaktiver.«

91. Efter overskriften efter § 67 indsættes:

»§ 68. Virksomheden skal angive det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret.«

92. § 71 affattes således:

»§ 71. Virksomheden skal oplyse navn og hjemsted for den modervirksomhed, der udarbejder koncernregnskab for den mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed.«

93. § 72 ophæves.

94. I § 73, stk. 1, 1. pkt., ændres »et aktieselskab, et anpartsselskab, et partnerselskab (kommanditaktieselskab) eller en erhvervsdrivende fond« til: »en virksomhed«.

95. I § 73, stk. 1, indsættes efter 2. pkt.:

»Herudover skal for hver kategori oplyses om nedskrivninger på indregnede beløb, og om der er givet afkald, herunder delvist afkald, på indregnede beløb.«

96. § 73, stk. 3 og 4, ophæves.

97. Overskriften før § 75 og §§ 75 og 76 ophæves.

98. Overskriften før § 76 a, § 76 a, overskriften før § 77 og § 77 ophæves, og i stedet indsættes:

»Ledelsesberetningen

§ 76 a. Ledelsesberetningen skal

1) beskrive virksomhedens væsentligste aktiviteter og

2) redegøre for eventuelle væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold.

§ 77. Ejer en virksomhed egne kapitalandele, skal den oplyse

1) antal og pålydende værdi eller, ved kapitalandele uden pålydende værdi, den bogførte pariværdi med angivelse af, hvilken procentdel virksomhedens beholdning af egne kapitalandele udgør af virksomhedskapitalen,

2) antal og pålydende værdi eller, ved kapitalandele uden pålydende værdi, den bogførte pariværdi med angivelse af, hvilken procentdel virksomhedens beholdning af egne kapitalandele udgør af virksomhedskapitalen, der er erhvervet henholdsvis afhændet i regnskabsåret, samt størrelsen af den samlede købesum henholdsvis salgssum og

3) årsager til erhvervelser af egne kapitalandele i regnskabsåret.

Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for egne kapitalandele, virksomheden har erhvervet til sikkerhed.«

99. § 78, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse C, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, jf. dog § 9 a, stk. 1, balance, resultatopgørelse, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter og en ledelsesberetning.

Stk. 2. Når et årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen m.v. i årsrapporten, jf. § 135, stk. 1 og 5.

Stk. 3. §§ 11-17, § 19, stk. 1, 2 og 4, § 20, stk. 2, §§ 23-30, 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43, § 44, stk. 1 og 3, §§ 45-64, 66-70, 73, 74, 77-77 b, 78 a og 80-101 finder anvendelse.

Stk. 4. Kommer regler i §§ 23-30, 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43, § 44, stk. 1 og 3, §§ 45-64, 66-70, 73, 74, 77-77 b og 78 a i strid med regler i §§ 80-101, har reglerne i §§ 80-101 forrang.

Stk. 5. Ønsker en virksomhed at aflægge årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, finder § 137 anvendelse.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 6 og 7.

100. I § 78, stk. 3, der bliver stk. 7, indsættes efter »regnskabsklasse A eller B,«: »eller som er ophørt med at anvende § 78 a,«.

101. Efter § 78 indsættes:

»Undtagelse for mellemstore dattervirksomheder

§ 78 a. Dattervirksomheder, der i henhold til § 7 er mellemstore virksomheder, kan uanset § 7, stk. 1, nr. 3, vælge at aflægge årsrapport efter bestemmelserne for regnskabsklasse B, jf. afsnit III, bortset fra bestemmelserne i §§ 22 a og 22 b, hvis

1) dattervirksomhedens regnskab indgår ved fuld konsolidering i et koncernregnskab, der er aflagt af en modervirksomhed,

2) modervirksomheden henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land,

3) koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer, og det er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler,

4) alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår,

5) modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens eksisterende forpligtelser samt forpligtelser, som opstår i perioden, indtil dattervirksomheden har indsendt årsrapport, for et senere regnskabsår, hvor undtagelsen ikke er anvendt, og denne årsrapport er modtaget og offentliggjort efter reglerne i kapitel 19 og 20, og

6) det oplyses i såvel dattervirksomhedens årsrapport som i det omhandlede koncernregnskab, at dattervirksomheden har aflagt årsrapport under henvisning til denne paragraf.

Stk. 2. Dattervirksomheder, der anvender undtagelsen i stk. 1, kan lade revisionen af årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab udføre efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder, jf. § 135, stk. 1, 2. pkt.

Stk. 3. Dattervirksomheder, der anvender undtagelsen i stk. 1, skal indsende deres årsrapport sammen med de i § 146 a nævnte dokumenter.«

102. § 79 ophæves.

103. § 80 affattes således:

»§ 80. Virksomheden skal i en linje i henholdsvis resultatopgørelsen og balancen særskilt præsentere de aktiviteter, der i henhold til en samlet plan skal afhændes, lukkes eller opgives, medmindre de ikke kan udskilles fra de øvrige aktiviteter.

Stk. 2. De poster, som er sammendraget i en linje i henholdsvis resultatopgørelsen og balancen efter stk. 1, skal specificeres i noterne.«

104. I § 81, 2. pkt., og § 103 ændres »skema 5« til: »skema 3«.

105. I § 81, 2. pkt., og § 103 ændres »skema 6« til: »skema 4«.

106. § 82 affattes således:

»§ 82. Virksomheden skal i kostprisen for de varebeholdninger, den har fremstillet, indregne de omkostninger, der indirekte kan henføres til varebeholdninger, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden.«

107. I § 83, 2. pkt., udgår », koncessioner«.

108. I § 83 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Indregnes udviklingsprojekter, jf. stk. 1, skal et beløb svarende til de indregnede udviklingsomkostninger indregnes direkte i posten »Reserve for udviklingsomkostninger« under egenkapitalen. § 41, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på denne reserve.«

109. Efter § 86 indsættes i kapitel 10:

»Egenkapitalopgørelsen

§ 86 a. Egenkapitalopgørelsen skal for hver post oplyse

1) størrelsen primo regnskabsåret,

2) tilgang i løbet af regnskabsåret,

3) afgang i løbet af regnskabsåret og

4) størrelsen ultimo regnskabsåret.

Stk. 2. Indholdet af årets bevægelser på egenkapitalopgørelsen skal fremgå af benævnelsen eller af noterne.

Stk. 3. I opgørelsen efter stk. 1 skal særskilt fremgå til- og afgange i posterne »Reserve for opskrivninger« og »Reserve for udviklingsomkostninger« samt beløb, som indregnes direkte på egenkapitalen i henhold til § 49, stk. 2, nr. 3 og 4.

Stk. 4. Ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud skal fremgå af opgørelsen.«

110. § 87 affattes således:

»§ 87. Ud over de i § 53 krævede oplysninger skal redegørelsen for anvendt regnskabspraksis indeholde oplysning om indregningsmetoder og målegrundlag for pengestrømsopgørelsen, herunder oplysning om, hvad virksomheden henregner til likvider. Det skal særskilt oplyses, hvis virksomheden har undladt at udarbejde pengestrømsopgørelse i medfør af § 86, stk. 4.

Stk. 2. Virksomheden skal i ledelsesberetningen oplyse om de anvendte metoder til opgørelse af de nøgletal, der indgår i ledelsesberetningen.«

111. Overskriften før § 87 a affattes således:

»Virksomhedskapitalen«.

112. § 87 a affattes således:

»§ 87 a. Består virksomhedskapitalen i et kapitalselskab af flere klasser, skal disse specificeres, jf. stk. 2 og 3.

Stk. 2. Antallet af aktier eller anparter og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse. Ved kapitalandele uden pålydende værdi skal den bogførte pariværdi angives for hver klasse.

Stk. 3. For aktieselskaber skal angives antal og pålydende værdi eller, ved kapitalandele uden pålydende værdi, den bogførte pariværdi.

Stk. 4. Er der i et aktieselskab, anpartsselskab eller et partnerselskab tegnet nye kapitalandele i regnskabsåret, skal antallet og den pålydende værdi eller, ved kapitalandele uden pålydende værdi, den bogførte pariværdi, oplyses.«

113. Efter § 88 indsættes:

»§ 88 a. Virksomheden skal oplyse om de særlige forudsætninger, som ligger til grund for indregning og måling af udviklingsprojekter og skatteaktiver.

§ 88 b. Har virksomheden finansielle anlægsaktiver, der måles til kostpris, hvor de pågældende aktiver er indregnet til en højere værdi end dagsværdien, skal virksomheden give oplysning om aktivernes dagsværdi, den indregnede værdi og årsagen til, at der ikke er foretaget nedskrivninger.

Der skal endvidere gives oplysning om, hvilken dokumentation der ligger til grund for antagelsen om, at den bogførte værdi vil blive genindvundet.

Stk. 2. Oplysningerne kan gives samlet for ensartede grupper af anlægsaktiver.«

114. I § 93, stk. 1, 1. pkt., ændres »og den fastsatte frist for ombytning til kapitalandele.« til: », den fastsatte frist for ombytning til kapitalandele og eventuelle øvrige rettigheder, som er knyttet hertil.«

115. I § 93 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på øvrige rettigheder udstedt af virksomheden, som vil kunne medføre afgang af eksisterende eller udstedelse af nye kapitalandele i virksomheden. Oplysningerne skal gives for hver rettighed.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

116. Efter § 93 indsættes før overskriften før § 94:

»Hensatte forpligtelser

§ 93 a. For udskudt skat, jf. § 47, skal i det mindste oplyses om beløbet

1) ved foregående regnskabsårs slutning,

2) indregnet i resultatopgørelsen i regnskabsåret,

3) indregnet direkte på egenkapitalen i regnskabsåret og

4) på balancetidspunktet.«

117. I § 94 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »Store virksomheder« til: »Virksomheden«.

118. Efter § 94 a indsættes før overskriften før § 95:

»§ 94 b. Oplysningerne om eventualforpligtelser, jf. § 64, stk. 1, skal gives særskilt for kautions- og garantiforpligtelser samt andre eventualforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen.

Stk. 2. For leasingaftaler, der oplyses i overensstemmelse med § 64, stk. 1, skal forpligtelserne i henhold til aftalerne oplyses særskilt, medmindre forpligtelserne er indregnet i balancen.«

119. § 95 affattes således:

»§ 95. Virksomheden skal redegøre for indtægter og omkostninger, der hidrører fra ændring af regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.«

120. Efter § 95 indsættes:

»§ 95 a. Virksomheden skal oplyse om ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud. Ledelsens forslag til udbytte skal fremgå som en særlig post i egenkapitalen under »Overført overskud eller underskud«, jf. bilag 2, skema 1 eller 2.

Stk. 2. Er der foretaget udlodning af ekstraordinært udbytte i regnskabsåret, skal dette oplyses. Er der foretaget udlodning af ekstraordinært udbytte efter regnskabsårets udløb, skal dette ligeledes oplyses.

Stk. 3. Afgivelsen af oplysningerne efter stk. 1 og 2 fritager virksomheden for at give de i § 31 krævede oplysninger.«

121. § 96, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»Store virksomheder skal oplyse nettoomsætningens fordeling på aktiviteter samt på geografiske markeder, hvis disse aktiviteter henholdsvis markeder afviger betydeligt indbyrdes med hensyn til tilrettelæggelsen af salget af varer og tjenesteydelser.«

122. Efter § 97 indsættes:

»§ 97 a. Virksomheden skal oplyse navn, hjemsted og retsform for hver dattervirksomhed, associeret virksomhed og for hvert interessent- eller kommanditselskab, i hvilket virksomheden er interessent eller komplementar.

Stk. 2. Virksomheden skal endvidere for hver dattervirksomhed og associeret virksomhed oplyse,

1) hvor stor en andel virksomheden ejer og

2) størrelsen af egenkapital og resultat ifølge den senest godkendte årsrapport.

Stk. 3. Oplysningerne i stk. 2, nr. 2, kan undlades, hvis den pågældende dattervirksomhed eller associerede virksomhed ikke er forpligtet til at offentliggøre årsrapport og virksomheden ejer mindre end 50 pct. af egenkapitalen.

Stk. 4. Oplysningerne i stk. 1 kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1 omhandlede virksomheder. Anvendelse af 1. pkt. skal oplyses.

§ 97 b. Virksomheden skal oplyse navn og hjemsted for de modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for den største henholdsvis mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed. Det skal endvidere oplyses, hvor de pågældende udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber kan rekvireres.«

123. I § 98 ændres »§ 76« til: »§ 77«.

124. § 98 a affattes således:

»§ 98 a. Virksomhedens personaleomkostninger skal specificeres i lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring, medmindre dette fremgår af resultatopgørelsen.«

125. § 98 c, stk. 1, affattes således:

»Har der fundet transaktioner sted mellem virksomheden og dens nærtstående parter, jf. stk. 2, skal virksomheden oplyse om arten af forholdet mellem virksomheden og de nærtstående parter og give de oplysninger om transaktioner og mellemværender, der er nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet. Oplysningerne skal som minimum omfatte

1) transaktionernes art og beløbsmæssige størrelse,

2) den beløbsmæssige størrelse af mellemværender samt betingelser for disse,

3) årets nedskrivninger af tilgodehavender fra nærtstående parter og

4) den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehavender.«

126. I § 98 c indsættes som stk. 7:

»Stk. 7. Oplysningerne efter stk. 1 kan begrænses til at omfatte transaktioner, som ikke er gennemført på normale markedsvilkår. Anvendelse af 1. pkt. skal oplyses.«

127. Efter § 98 c indsættes før overskriften før § 99:

»§ 98 d. Der skal gives en beskrivelse af arten af betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets udløb, og den finansielle virkning heraf.«

128. I § 99, stk. 1, nr. 1, ændres »hovedaktiviteter« til: »væsentligste aktiviteter«.

129. § 99, stk. 1, nr. 5, ophæves.

Nr. 6-11 bliver herefter nr. 5-10.

130. § 99 a affattes således:

»§ 99 a. Store virksomheder skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for samfundsansvar, jf. stk. 2-9. Ved virksomheders samfundsansvar forstås, at virksomheder integrerer hensyn til blandt andet menneskerettigheder, sociale forhold, miljø- og klimamæssige forhold samt bekæmpelse af korruption i deres forretningsstrategi og forretningsaktiviteter.

Stk. 2. Redegørelsen skal som minimum indeholde følgende, jf. dog stk. 3, 6 og 7:

1) Der skal gives en kort beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel.

2) Der skal gives oplysning om virksomhedens politikker for samfundsansvar, herunder om eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. Der skal som minimum oplyses om politikker for miljø, herunder for at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktiviteter, sociale forhold samt medarbejderforhold, respekt for menneskerettigheder, anti-korruption og bestikkelse. For hvert politikområde skal det oplyses, om virksomheden har en politik på det pågældende område, og hvad politikken i givet fald går ud på.

3) For hvert politikområde, jf. nr. 2, skal det oplyses, hvordan virksomheden omsætter sin politik for samfundsansvar til handling, og der skal oplyses om eventuelle systemer eller procedurer herfor. Der skal endvidere gives oplysning om anvendte processer for nødvendig omhu (”due diligence”), hvis virksomheden anvender sådanne processer.

4) Der skal gives oplysning om de væsentligste risici i relation til virksomhedens forretningsaktiviteter, herunder, hvor det er relevant og proportionalt, i relation til virksomhedens forretningsforbindelser, produkter og tjenesteydelser, som indebærer en særlig risiko for negativ påvirkning af de i nr. 2 nævnte områder. Der skal herunder gives oplysning om, hvordan virksomheden håndterer de pågældende risici. Oplysningerne skal gives for hvert enkelt politikområde.

5) Der skal gives oplysning om virksomhedens anvendelse af eventuelle ikke-finansielle nøglepræstationsindikatorer, som er relevante for specifikke forretningsaktiviteter.

6) Der skal gives oplysning om virksomhedens vurdering af, hvilke resultater der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i regnskabsåret, samt virksomhedens eventuelle forventninger til arbejdet fremover. Oplysningerne skal gives for hvert enkelt politikområde, jf. nr. 2.

Stk. 3. Har virksomheden ikke politikker for samfundsansvar på de i stk. 2, nr. 2, anførte områder, skal dette oplyses i ledelsesberetningen med angivelse af grundene hertil for hvert enkelt af de anførte områder.

Stk. 4. Redegørelsen skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet vælge at give redegørelsen

1) i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. § 14, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 8, 1. pkt., eller

2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 8, 2. pkt.

Stk. 5. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk. 1-3 gives for koncernen som helhed.

Stk. 6. En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin ledelsesberetning, hvis en modervirksomhed opfylder oplysningskravene efter stk. 1-3.

Stk. 7. En virksomhed kan undlade at udarbejde en redegørelse om samfundsansvar efter stk. 2, hvis virksomheden oplyser om sine politikker for samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder, der indeholder de i stk. 2 anførte oplysninger. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse, hvis oplysningerne ikke dækker de i stk. 2 anførte politikområder.

Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar i en supplerende beretning til årsrapporten og revisors pligter i forhold til de oplysninger, som offentliggøres heri, jf. stk. 4, nr. 1. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om offentliggørelse af redegørelsen for samfundsansvar på virksomhedens hjemmeside, herunder regler om virksomhedens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden, jf. stk. 4, nr. 2.

Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om, på hvilke betingelser en virksomhed kan oplyse om samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder.«

131. I § 99 b, stk. 1, 2. pkt., ændres »§ 99 a, stk. 4-8,« til: »§ 99 a, stk. 4-9,«.

132. I § 99 b, stk. 2, 2. pkt., ændres »§ 99 a, stk. 2-8,« til: »§ 99 a, stk. 2-9,«.

133. Efter § 99 b indsættes:

»§ 99 c. Store virksomheder med aktivitet inden for efterforskning, prospektering, opdagelse, udvikling og udvinding af mineral-, olie- og naturgasforekomster m.v. eller skovning af primærskove, skal supplere ledelsesberetningen med en beretning om betalinger til myndigheder, jf. dog stk. 4. Med myndigheder forstås i denne forbindelse enhver national, regional eller lokal myndighed i Danmark eller i udlandet, herunder en tjenestegren, et organ eller en virksomhed, der er kontrolleret af den pågældende myndighed på samme måde, som en dattervirksomhed er kontrolleret af en modervirksomhed.

Stk. 2. Beretningen skal indeholde følgende oplysninger vedrørende betalinger, som er foretaget i regnskabsåret, jf. dog stk. 4, 6 og 7:

1) De samlede betalinger foretaget til hver myndighed.

2) De samlede beløb pr. type af betaling til hver myndighed vedrørende

a) produktionsrettigheder,

b) skatter og afgifter på virksomhedens indtægt, produktion eller overskud, bortset fra skatter og afgifter på forbrug,

c) royalties,

d) udbytte,

e) underskrifts-, opdagelses- og produktionsbonusser,

f) licensafgifter, lejeafgifter, adgangsgebyrer og andre vederlag for licenser eller koncessioner og

g) betalinger for forbedringer af infrastruktur.

Stk. 3. Når betalingerne er henført til et bestemt projekt, skal der tillige gives oplysninger om de samlede beløb pr. type af betaling som nævnt i stk. 2, nr. 2, der er foretaget til hvert enkelt projekt. Endvidere skal de samlede betalinger til hvert enkelt projekt oplyses.

Stk. 4. Virksomheden kan undlade at medtage en betaling på under 750.000 kr. i beretningen. Det gælder uanset, om betalingen er foretaget som en enkeltstående betaling eller som en række med hinanden forbundne betalinger, når den samlede række af betalinger ikke udgør over 750.000 kr. i regnskabsåret.

Stk. 5. Beretningen om betalinger til myndigheder skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet vælge at give beretningen om betalinger til myndigheder

1) i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. § 14, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 9 eller

2) på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 9.

Stk. 6. For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk. 1-3 gives for koncernen som helhed.

Stk. 7. En virksomhed, som er omfattet af stk. 1, og som er en dattervirksomhed af en modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land, kan undlade selv at udarbejde en beretning om betalinger til myndigheder i det omfang, de efter stk. 1-3 krævede oplysninger indgår i modervirksomhedens beretning om betalinger til myndigheder.

Stk. 8. Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om, at virksomheder, der er omfattet af stk. 1 eller § 128, stk. 1, og som udarbejder og offentliggør en beretning om betalinger til myndigheder, som vurderes at svare til kravene i denne lov, fritages for kravene i stk. 1-7. Fritagelsen omfatter dog ikke forpligtelsen til at offentliggøre den pågældende beretning.

Stk. 9. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om offentliggørelse af beretningen om betalinger til myndigheder i en supplerende beretning til årsrapporten og revisors pligter i forhold til de oplysninger, som offentliggøres heri, jf. stk. 5, nr. 1. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om offentliggørelse af beretningen om betalinger til myndigheder på virksomhedens hjemmeside, herunder regler om virksomhedens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og om revisors pligter i forbindelse hermed, jf. stk. 5, nr. 2.«

134. I § 101, stk. 1, nr. 1, udgår »resultat af ekstraordinære poster,«.

135. I § 101, stk. 3, 1. pkt., ændres »en mellemstor virksomhed« til: »virksomheden«.

136. § 102, stk. 1, ophæves, og i stedet indsættes:

»En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse D, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter og en ledelsesberetning.

Stk. 2. Når et årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen m.v. i årsrapporten, jf. § 135, stk. 1 og 5.

Stk. 3. §§ 11-17, § 19, stk. 1, 2 og 4, § 20, stk. 2, §§ 23-30, 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43, § 44, stk. 1 og 3, §§ 45-64, 66-70, 73, 74, 77-77 b, 80-95 a, § 96, stk. 1 og 2, §§ 97-101 og 103-108 finder anvendelse, jf. dog § 137.

Stk. 4. Kommer regler i §§ 23-30, 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43, § 44, stk. 1 og 3, §§ 45-64, 66-70, 73, 74 og 77-77 b i strid med reglerne i §§ 80-95 a, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101, har reglerne i §§ 80-95 a, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101 forrang.

Stk. 5. Kommer regler i §§ 23-30, 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43, § 44, stk. 1 og 3, §§ 45-64, 66-70, 73, 74, 77-77 b, 80-95 a, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101 i strid med reglerne i §§ 103-108, har reglerne i §§ 103-108 forrang.

Stk. 6. Hvor reglerne i §§ 80-95 a, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101 indeholder forskelle i kravene til mellemstore og store virksomheder, skal en virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse D, uanset virksomhedens egen størrelse følge reglerne for store virksomheder.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 7 og 8.

137. § 106 a ophæves.

138. I § 107 a, stk. 1, nr. 1, litra c, ændres »§ 75, stk. 1,« til: »§ 87 a,«.

139. I § 107 a, stk. 2, ændres »§ 75, stk. 1, og § 104« til: »§§ 87 a og 104«.

140. § 109, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. § 110 finder ikke anvendelse på modervirksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D, eller hvis en dattervirksomhed af den pågældende modervirksomhed er

1) omfattet af regnskabsklasse D,

2) et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF, og som ikke er omhandlet i direktivets artikel 2, eller

3) et forsikringsselskab som defineret i artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 91/674/EØF.

Stk. 3. Endvidere finder § 112 ikke anvendelse på modervirksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land.«

141. § 110, stk. 1, nr. 1 og 2, affattes således:

»1) En balancesum på 44 mio. kr.,

2) en nettoomsætning på 89 mio. kr. og«.

142. § 110, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. § 7, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på den samlede koncern. Balancesum og nettoomsætning skal dog opgøres efter §§ 119 og 120.

Stk. 3. I stedet for at anvende den i stk. 2, 2. pkt., anførte beregningsmåde kan modervirksomheden beregne balancesum, nettoomsætning og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret som summen af alle koncernvirksomhedernes balancesummer, nettoomsætninger og heltidsbeskæftigede. Ved beregning af balancesum og nettoomsætning forhøjes beløbsstørrelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, med 20 pct.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

143. I § 111, stk. 3, nr. 2, ændres »Rådets direktiv 1983/349/EØF« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU«.

144. I § 112, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »koncernregnskab«: »og konsolideret ledelsesberetning«.

145. I § 112, stk. 2, nr. 1, ændres »koncernregnskab, og« til: »koncernregnskab,«.

146. § 112, stk. 2, nr. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»2) den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab og konsolideret ledelsesberetning i overensstemmelse med

a) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer,

b) efter regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer,

c) de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, samt efterfølgende ændringer, som vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med den nævnte forordning, eller

d) regler, der af Kommissionen er vurderet at være ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i de internationale regnskabsstandarder, og

3) koncernregnskabet er revideret af personer, der er godkendt i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den højere modervirksomhed henhører.«

147. § 112, stk. 3, nr. 1, affattes således:

»1) den lavere modervirksomheds eget regnskab og dens dattervirksomheders regnskaber indgår ved fuld konsolidering i koncernregnskabet for den højere modervirksomhed, jf. dog § 114,«.

148. § 112, stk. 3, nr. 3, affattes således:

»3) den lavere modervirksomhed til Erhvervsstyrelsen sammen med sin egen årsrapport indsender det i stk. 1 eller 2 nævnte koncernregnskab, ledelsesberetning og tilhørende revisionspåtegning samt de oplysninger, styrelsen måtte kræve, jf. § 147.«

149. § 113 affattes således:

»§ 113. For koncerner, som efter eliminering, jf. § 120, opfylder størrelsesgrænserne for mellemstore virksomheder, jf. § 7, stk. 2-4, skal koncernregnskabet i det mindste udarbejdes efter reglerne for mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C.

Stk. 2. For koncerner, som efter eliminering, jf. § 120, opfylder størrelsesgrænserne for store virksomheder, jf. § 7, stk. 2-4, skal koncernregnskabet i det mindste udarbejdes efter reglerne for store virksomheder i regnskabsklasse C. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for koncerner, som efter eliminering, jf. § 120, opfylder størrelsesgrænserne for små virksomheder, jf. § 7, stk. 2-4, men som ikke kan undlade at udarbejde koncernregnskab i henhold til § 110.

Stk. 3. Er modervirksomheden omfattet af regnskabsklasse D, skal koncernregnskabet udarbejdes efter reglerne i regnskabsklasse D uanset koncernens størrelse.

Stk. 4. Aflægger en modervirksomhed, som kan undlade at aflægge koncernregnskab, alligevel et koncernregnskab, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, finder bestemmelserne om koncernregnskaber i kapitel 14 anvendelse. Modervirksomheden kan dog anvende reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse B på koncernregnskabet, hvis modervirksomheden kunne undlade at aflægge koncernregnskab efter § 110. Kapitalandele i associerede virksomheder skal dog i koncernregnskabet indregnes og måles til disse virksomheders indre værdi ved anvendelse af bestemmelserne i § 43 a, stk. 2-6.«

150. I § 116, stk. 2, indsættes to steder efter »forud for«: »eller efter«.

151. I § 118, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »resultatopgørelse«: », egenkapitalopgørelse«.

152. § 118, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital opføres som en særskilt hovedpost under »Egenkapital«. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat skal opføres som en særskilt post i ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud.«

153. § 120, stk. 2, § 121, stk. 3, og § 122, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

154. I § 122 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke:

»Stk. 2. Ved vurderingen af, hvilken virksomhed der er den erhvervende virksomhed, tages der udgangspunkt i de faktiske forhold. Hvor det ikke er åbenbart, hvem der er den reelle erhverver, kan den formelt erhvervende virksomhed anses for erhverver.«

Stk. 2-4 bliver herefter stk. 3-5.

155. § 122, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Et efter stk. 3 fremkommet positivt forskelsbeløb behandles som goodwill, jf. § 43. Et efter stk. 3 fremkommet negativt forskelsbeløb indtægtsføres i resultatopgørelsen.«

156. § 123 affattes således:

»§ 123. Efter sammenlægningsmetoden aflægges kon­cern­regnskabet for den periode, hvori sammenlægningen er sket, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra den tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnskabet.

Stk. 2. Virksomheden kan dog i stedet vælge at anse sammenlægningen som sket på erhvervelsestidspunktet.

Stk. 3. Forskellen mellem det beløb, der vederlægges som virksomhedskapital, samt eventuel overkurs med tillæg af et eventuelt kontant vederlag og den regnskabsmæssige indre værdi i dattervirksomheden tillægges henholdsvis fratrækkes på tydelig vis i de reserver, der kan anvendes til at dække underskud.«

157. § 125, stk. 2, nr. 4, ophæves.

158. § 126, stk. 1, affattes således:

»Følgende krav finder tilsvarende anvendelse på kon­cern­regnskabet:

1) Oplysning om opdeling af nettoomsætningen på aktiviteter og geografiske segmenter, jf. § 96, stk. 1.

2) Oplysning om revisionshonorar, jf. § 96, stk. 2.

3) Oplysning om særlige indtægts- eller omkostningsposter, jf. § 67 a.

4) Oplysning om ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud, jf. § 95 a.

5) Oplysning om anlægsaktiver, jf. §§ 58-58 c og 88-88 b.

6) Oplysning om eventualaktiver, jf. § 90 b.

7) Oplysning om virksomhedskapitalen, jf. § 87 a.

8) Oplysning om forpligtelser, jf. §§ 92-93 a.

9) Oplysning om eventualforpligtelser m.v., jf. §§ 64 og 94-94 b.

10) Oplysning om nærtstående parter m.v., jf. § 68, § 69, stk. 3 og 4, §§ 73, 97 b og 98 a og § 98 c, stk. 1, 2, 4 og 6.

11) Oplysning om betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets udløb, jf. § 98 d.«

159. § 126, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

160. I § 126 indsættes som stk. 5-7:

»Stk. 5. Oplysningerne, jf. stk. 1, skal præsenteres i samme rækkefølge som de poster i resultatopgørelsen og balancen, de vedrører.

Stk. 6. Det gennemsnitlige antal beskæftigede i pro rata-konsoliderede virksomheder skal oplyses særskilt.

Stk. 7. Der skal gives oplysninger om de ændringer i reserverne, som følger af anvendelsen af § 123, samt navn og hjemsted for de virksomheder, der i årets løb er indregnet og målt efter § 123.«

161. § 128, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes:

»Stk. 2. §§ 76 a, 77, 99-99 b, 100 og 101 finder tilsvarende anvendelse. Oplysninger efter § 99, stk. 1, nr. 10, kan dog undlades.

Stk. 3. Er modervirksomheden omfattet af reglerne i regnskabsklasse D, finder § 107 og § 107 b, stk. 1, nr. 6, og stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse på koncernregnskabet, jf. dog stk. 5.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

162. I § 128, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 5, 1. pkt., ændres »§ 22, stk. 2, § 78, stk. 2, og § 102, stk. 3« til: »§ 22, stk. 4, § 78, stk. 6, og § 102, stk. 8«.

163. Efter § 128 indsættes i kapitel 14:

»§ 128 a. Store modervirksomheder, som er omfattet af § 7, stk. 2, nr. 3, og modervirksomheder omfattet af regnskabsklasse D skal udarbejde beretning om betalinger til myndigheder, jf. § 99 c, stk. 2, hvis virksomheden selv eller en dattervirksomhed har aktiviteter, som er omfattet af § 99 c, stk. 1. Beretningen skal gives, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed.

Stk. 2. I det omfang modervirksomheden indregner deltagelse i fælles ledede virksomheder pro rata, jf. § 124, skal betalinger, som er omfattet af stk. 1, i disse virksomheder tilsvarende indgå i beretningen pro rata.

Stk. 3. For beretningen om betalinger til myndigheder efter stk. 1 finder § 114, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. En modervirksomhed, der har aktiviteter omfattet af § 99 c, stk. 1, kan undlade at udarbejde beretning efter stk. 1, hvis den selv er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land.

Stk. 5. En modervirksomhed, der er omfattet af stk. 1, og som ikke udarbejder koncernregnskab, skal give beretningen i sin egen årsrapport.«

164. § 129, stk. 1, 2. pkt., affattes således:

»Reglerne for modervirksomheden finder anvendelse på den erhvervende virksomhed, og reglerne for dattervirksomheder finder anvendelse på den virksomhed, som erhverves.«

165. I § 134 a, stk. 3, ændres to steder »50.000 euro« til: »100.000 euro«.

166. I § 134 a, stk. 3, indsættes efter »en anden valuta end euro«: », jf. dog stk. 4«.

167. I § 134 a indsættes som stk. 4:

»Stk. 4. Stk. 1 og 2 gælder ikke for virksomheder, som alene udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land inden den 31. januar 2010, hvis den pålydende værdi pr. enhed er på mindst 50.000 euro, eller hvis den pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro. 1. pkt. finder anvendelse i hele gældsinstrumenternes løbetid.«

168. I § 135, stk. 4, indsættes efter »§ 7, stk. 3«: »og 4«.

169. I § 135 a, stk. 1, 1. pkt., ændres »Kun statsautoriserede eller registrerede revisorer« til: »Kun revisorer, som er godkendt hertil i henhold til revisorloven«.

170. I § 136, stk. 1, 2. pkt., ændres »Rådets direktiver 78/660/EØF og 83/349/EØF« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU«.

171. Efter § 137 indsættes i afsnit IX:

»§ 137 a. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at visse bestemmelser i denne lov kan fraviges, når dette er nødvendigt for at anvende internationale regnskabsstandarder, som er specielt tilpasset små og mellemstore virksomheders behov.«

172. I § 138, stk. 4, ændres »§ 4, stk. 6, 1. pkt.,« til: »§ 4, stk. 7, 1. pkt.,«.

173. I § 141, stk. 2, 4. pkt., ændres »§ 9, stk. 4,« til: »§ 9, stk. 6,«.

174. I § 144, stk. 1, nr. 2, ændres »Rådets direktiv 83/349/EØF med senere ændringer om konsoliderede regnskaber« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer«.

175. Overskriften før § 145 affattes således:

»Indsendelse af undtagelseserklæring og supplerende dokumenter m.v. for virksomheder, som anvender undtagelserne i §§ 4-6, 78 a, 112 og 144«.

176. Efter § 146 indsættes:

»§ 146 a. Dattervirksomheder, der anvender undtagelsen i § 78 a, stk. 1, skal indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen i henhold til § 138 suppleret med

1) det i § 78 a, stk. 1, nævnte koncernregnskab eller

2) en henvisning til koncernregnskabet, der er indeholdt i en årsrapport, som styrelsen har modtaget til offentliggørelse.

Stk. 2. Der skal indsendes de erklæringer, der er nævnt i § 78 a, stk. 1, nr. 4 og 5.

Stk. 3. Erklæringerne i henhold til stk. 2 skal kun indsendes for det første regnskabsår, for hvilket erklæringerne afgives.«

177. I § 148, stk. 1, ændres »2 måneder« til: »3 måneder«.

178. I bilag 1, A, indsættes før nr. 1 som nyt nummer:

»1. Aktivt marked:

Et marked, hvor transaktioner med aktivet eller forpligtelsen finder sted med tilstrækkelig hyppighed og i et tilstrækkeligt omfang til løbende at give prisfastsættelsesoplysninger.«

Nr. 1-7 bliver herefter nr. 2-8.

179. I bilag 1, B, nr. 5, 1. pkt., indsættes efter »dennes dattervirksomheder«: »besidder kapitalandele og«.

180. I bilag 1, C, indsættes efter nr. 3 som nye numre:

»4. Kortfristede aktiver:

Et aktiv skal i bilag 2, skema 2, klassificeres som kortfristet, hvis det opfylder et af følgende kriterier:

a) Det forventes realiseret, eller det besiddes med salg eller forbrug for øje, som led i virksomhedens normale driftscyklus.

b) Det besiddes primært med handel for øje.

c) Det forventes realiseret inden for 12 måneder efter balancedagen.

d) Det er i form af likvider, medmindre det er underlagt en begrænsning, som gør, at det ikke kan omsættes eller anvendes til at indfri en forpligtelse i mindst 12 måneder efter balancedagen.

5. Langfristede aktiver:

Aktiver, som ikke anses for kortfristede aktiver, jf. nr. 4, anses som langfristede aktiver.«

Nr. 4-12 bliver herefter nr. 6-14.

181. Bilag 2 affattes som bilag 1 til denne lov.

§ 2

I selskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 322 af 11. april 2011, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 616 af 12. juni 2013 og senest ved § 47 i lov nr. 1284 af 9. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. Fodnoten til lovens titel affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 1968/151/EØF af 9. marts 1968, for så vidt angår offentlighed vedrørende visse selskabsformer, EF-Tidende 1968, nr. L 065, side 8, som ændret senest ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/58/EF af 15. juli 2003, EU-Tidende 2003, nr. L 221, side 13, dele af Rådets direktiv 1982/891/EØF af 17. december 1982 om spaltning af aktieselskaber, EF-Tidende 1982, nr. L 378, side 47, dele af Rådets direktiv 1989/666/EØF af 21. december 1989 om offentlighed vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat af visse former for selskaber henhørende under en anden stats retsregler, EF-Tidende 1989, nr. L 395, side 36, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud, EU-Tidende 2004, nr. L 142, side 12, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/56/EF af 26. oktober 2005, om grænseoverskridende fusioner af selskaber med begrænset ansvar, EU-Tidende 2005, nr. L 310, side 1, dele af Rådets direktiv 2006/99/EF af 20. november 2006, om tilpasning af visse direktiver vedrørende selskabsret på grund af Bulgariens og Rumæniens tiltrædelse, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 137, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/36/EF af 11. juli 2007, om udøvelse af visse aktionærrettigheder i børsnoterede selskaber, EU-Tidende 2007, nr. L 184, side 17, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2007/63/EF af 13. november 2007, om ændring af Rådets direktiv 78/855/EØF og 82/891/EØF for så vidt angår kravet om udarbejdelse ved en uafhængig sagkyndig af en beretning i forbindelse med en fusion eller spaltning af aktieselskaber, EU-Tidende 2007, nr. L 300, side 48, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/102/EF af 16. september 2009, på selskabsrettens område om enkeltmandsselskaber med begrænset ansvar, EU-Tidende 2009, nr. 258, side 20, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/109/EF af 16. september 2009, om ændring af Rådets direktiv 77/91/EØF, 78/855/EØF og 82/891/EØF samt direktiv 2005/56/EF for så vidt angår rapporterings- og dokumentationskrav i forbindelse med fusioner og spaltninger, EU-Tidende 2009, nr. L 259, side 14, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/35/EU af 5. april 2011, om fusioner af aktieselskaber, EU-Tidende 2011, nr. L 110, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/30/EU af 25. oktober 2012, om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 54, stk. 2, i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige byrdefulde, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 74, dele af Rådets direktiv 2013/24/EU af 13. maj 2013, om tilpasning af visse direktiver vedrørende selskabsret på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 365, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013, om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF, EU-Tidende 2013, nr. L 182, side 19, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til offentligheden eller optages til handel, og Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13.«

2. I § 38, stk. 1, nr. 1, 2. pkt., ændres »Rådets fjerde direktiv af 25. juli 1978 (78/660/EØF) med senere ændringer eller i Rådets syvende direktiv af 13. juni 1983 (83/349/EØF)« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU«.

3. I § 139 a, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 3-6« til: »stk. 4-7«.

4. § 139 a, stk. 2, nr. 1 og 2, affattes således:

»1) En balancesum på 156 mio. kr.,

2) en nettoomsætning på 313 mio. kr. og«.

5. I § 139 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Ved beregning af størrelserne i stk. 2 finder årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4, anvendelse.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

§ 3

I lov nr. 712 af 25. juni 2014 om erhvervsdrivende fonde foretages følgende ændringer:

1. I § 34, stk. 1, nr. 1, ændres »Rådets fjerde direktiv af 25. juli 1978 (78/660/EØF) om årsregnskaber for visse selskabsformer med senere ændringer eller i Rådets syvende direktiv af 13. juni 1983 (83/349/EØF) om konsoliderede regnskaber« til: »Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU«.

2. I § 41, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 5 og 6«.

3. § 41, stk. 2, nr. 1 og 2, affattes således:

»1) En balancesum på 156 mio. kr.,

2) en nettoomsætning på 313 mio. kr. og«.

4. I § 41 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Ved beregning af størrelserne i stk. 2 finder årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4, anvendelse.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 4

I lov om visse erhvervsdrivende virksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 1295 af 15. november 2013, som ændret ved § 2 i lov nr. 616 af 12. juni 2013, foretages følgende ændringer:

1. I § 18 a, stk. 1, nr. 2, ændres »stk. 3-5« til: »stk. 4-6«.

2. § 18 a, stk. 2, nr. 1 og 2, affattes således:

»1) En balancesum på 156 mio. kr.,

2) en nettoomsætning på 313 mio. kr. og«.

3. I § 18 a indsættes efter stk. 2 som nyt stykke:

»Stk. 3. Ved beregning af størrelserne i stk. 2 finder årsregnskabslovens § 7, stk. 3 og 4, anvendelse.«

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

§ 5

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 831 af 12. juni 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 1490 af 23. december 2014, foretages følgende ændringer:

1. I fodnoten til lovens titel ændres », og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af prospektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327, side 1.« til: », dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/73/EU af 24. november 2010 (ændring af prospektdirektivet), EU-Tidende 2010, nr. L 327, side 1, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/50/EU af 22. oktober 2013 (ændring af gennemsigtighedsdirektivet), EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13.«

2. I § 27 indsættes som stk. 13 og 14:

»Stk. 13. En udsteder, som nævnt i stk. 7, med aktivitet inden for udvindingsindustrien eller skovning af primærskove, skal senest 6 måneder efter udgangen af hvert regnskabsår offentliggøre en af det øverste ledelsesorgan godkendt beretning om betalinger til myndigheder. Betalinger til myndigheder opgøres på koncernniveau. Udstederen skal sikre, at beretninger er tilgængelige for offentligheden i mindst 10 år. §§ 99 c og 128 a i årsregnskabsloven finder anvendelse på beretninger fra udstedere med registreret hjemsted her i landet. Beretninger for udstedere med registreret hjemsted i et andet land inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal være udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningen, som gennemfører kapitel 10 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer i det land, hvor udstederen har sit registrerede hjemsted.

Stk. 14. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, hvilke krav beretninger for udstedere med registreret hjemsted i et andet land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, skal opfylde.«

3. I § 84 d, stk. 6, 2. pkt., ændres »§ 27, stk. 1, 7 og 8,« til: »§ 27, stk. 1, 7, 8 og 13,«.

4. Efter § 84 k indsættes:

»§ 84 l. Finanstilsynet offentliggør på sin hjemmeside i de sager, der er nævnt i stk. 2, påtaler, påbud, politianmeldelser, administrative bødeforelæg og tvangsbøder meddelt i henhold til § 83, stk. 1, § 93, stk. 3, og § 95 samt navnet på virksomheden eller personen. 1. pkt. gælder tilsvarende for påtaler, påbud, politianmeldelser, administrative bødeforelæg og tvangsbøder truffet af Finanstilsynets bestyrelse i de i stk. 2 nævnte sager.

Stk. 2. Offentliggørelse, jf. stk. 1, skal ske i sager om overtrædelse af reglerne om offentliggørelse af beretninger om betalinger til myndigheder, jf. § 27, stk. 13, og regler udstedt i medfør af § 27, stk. 14, og § 30.

Stk. 3. Offentliggørelse efter stk. 1 skal udskydes eller ske i anonymiseret form, hvis offentliggørelsen vil medføre uforholdsmæssig stor skade for virksomheden eller personen, hvis efterforskningsmæssige hensyn taler imod offentliggørelse, hvis offentliggørelse vil true den finansielle stabilitet, eller hvis samfundsmæssige hensyn til offentliggørelse af en persons navn må vurderes ikke at være proportionale med hensynet til personen.

Stk. 4. Indbringes påtalen, påbuddet eller tvangsbøden nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, for Erhvervsankenævnet eller domstolene, skal dette fremgå af offentliggørelsen. Status og det efterfølgende resultat af Erhvervsankenævnets eller domstolens afgørelse skal ligeledes offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt. Er en sag som nævnt i stk. 1, jf. stk. 2, overgivet til politimæssig efterforskning, og er der faldet helt eller delvis fældende dom eller vedtaget bøde, skal dommen, bødevedtagelsen eller et resumé heraf offentliggøres på Finanstilsynets hjemmeside hurtigst muligt.

Stk. 5. Offentliggørelse efter stk. 1-4 skal ske hurtigst muligt efter, at virksomheden eller personen er underrettet om påtalen, påbuddet, politianmeldelsen, det administrative bødeforelæg eller tvangsbøden og skal fremgå af Finanstilsynets hjemmeside i mindst 5 år fra offentliggørelsen. Offentliggørelse, som vedrører personer, skal dog kun fremgå af Finanstilsynets hjemmeside, så længe oplysningerne anses for nødvendige i forhold til de samfundsmæssige hensyn bag offentliggørelsen.«

5. I § 93, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7 og 8,« til: »§ 27, stk. 1, stk. 2, 1.-3. pkt., og stk. 7, 8 og 13,«.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 5 træder i kraft den 26. november 2015.

Stk. 3. § 1 har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere, jf. dog stk. 4-6.

Stk. 4. Uanset stk. 3 kan virksomhederne anvende § 1 for et regnskabsår, der slutter den 31. december 2015 eller senere, når dette sker systematisk og konsekvent.

Stk. 5. Uanset stk. 3 har § 1, nr. 130, først virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2018 eller senere, for store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C samt for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som på balancetidspunktet har haft et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på mindre end 500. Indtil da finder den hidtil gældende § 99 a anvendelse for disse virksomheder, idet redegørelsen i henhold til § 99 a, stk. 3, for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere, dog tillige skal suppleres med oplysninger om politikker for miljøforhold, hvis virksomheden har politikker for miljøforhold. Har virksomheden ikke sådanne politikker, skal dette oplyses i ledelsesberetningen. For virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som på balancetidspunktet har haft et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 500 eller derover, har § 1, nr. 130, dog virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016, jf. stk. 3.

Stk. 6. Stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på modervirksomheder, som aflægger koncernregnskab, idet antallet af heltidsbeskæftigede medarbejdere skal forstås som antallet af medarbejdere i koncernen som helhed.

Stk. 7. § 5, nr. 2, har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere.

§ 7

Stk. 1. Ændringer af metoder for indregning og måling af aktiver og forpligtelser, som følger af § 19, stk. 2, § 36, stk. 2, §§ 121-123 og § 129, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 31, 47, 153-156 og 164, kan uanset årsregnskabslovens § 51, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 80, ske således, at alene forhold, der indtræffer fra det første regnskabsår, som begynder den 1. januar 2016 eller senere, indregnes efter de nye regler.

Stk. 2. Indregning af beløb i posten ”Reserve for udviklingsomkostninger” under egenkapitalen i henhold til § 1, nr. 108, kan uanset årsregnskabslovens § 51, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 80, ske således, at der alene for de udviklingsomkostninger, der indregnes første gang i balancen i regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere, skal ske en tilsvarende indregning i posten ”Reserve for udviklingsomkostninger”.

Stk. 3. Virksomheder, der har anvendt den hidtil gældende § 38 i årsregnskabsloven for andre investeringsaktiver end investeringsejendomme, kan uanset årsregnskabslovens § 51, stk. 1, som affattet ved § 1, nr. 80, anse den indregnede dagsværdi i årsrapporten for det sidste regnskabsår, som begynder før den 1. januar 2016, som ny kostpris for aktiver i årsrapporten for det efterfølgende regnskabsår. Der skal i sådanne tilfælde ikke ske ændring af sammenligningstal i resultatopgørelsen.

Stk. 4. Virksomheder, der har udskudt indregning af visse pensionsforpligtelser m.v. efter korridormetoden, som beskrevet i den tidligere internationale regnskabsstandard IAS 19, kan uanset § 1 anvende den hidtidige praksis for indregning og måling af pensionsforpligtelser m.v. for regnskabsår, der begynder før den 1. januar 2021.

Stk. 5. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om yderligere overgangsbestemmelser ud over de i stk. 1-4 nævnte i det omfang, det er nødvendigt for at lette overgangen til at anvende bestemmelserne i § 1.

§ 8

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Stk. 3. § 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Formålet med lovforslaget er at lempe de administrative byrder for virksomhederne i forbindelse med udarbejdelsen af regnskaber samtidig med, at der tages hensyn til regnskabsbrugernes behov for væsentlige oplysninger.

Desuden er formålet med lovforslaget at tilpasse lovgivningen til den internationale udvikling på regnskabsområdet, ligesom lovforslaget sikrer gennemførelse af EU’s nye regnskabsdirektiv, herunder reglerne om virksomhedernes rapportering om samfundsansvar.

Det foreslås, at der indføres flere af de lempelser, som EU’s nye regnskabsdirektiv giver mulighed for. Bl.a. foreslås det, at der indføres lempelser for de ca. 80.000 mindste virksomheder – mikrovirksomhederne, således at disse skal give færre noteoplysninger i deres årsrapport end i dag. Desuden foreslås det, at visse dattervirksomheder får mulighed for at give færre oplysninger i deres årsrapport, hvis en række betingelser opfyldes, herunder at modervirksomheden skal stille garanti for samtlige af dattervirksomhedens forpligtelser. Desuden foreslås en delvis ophævelse af kravet om ledelsespåtegning. Yderligere foreslås en forhøjelse af størrelsesgrænserne for små og mellemstore virksomheder, således at flere virksomheder skal opfylde færre regnskabskrav.

Forslaget indeholder desuden en tilpasning af årsregnskabsloven til de internationale regnskabsstandarder, således at internationalt orienterede virksomheder får mulighed for at følge mere internationalt orienterede principper, mens små virksomheder, som ikke er internationalt orienterede, ikke bliver mødt med krav herom. Forslaget er et resultat af en anbefaling fra Virksomhedsforum for enklere regler. Det samme gælder for forslaget om, at virksomhederne skal kunne anvende international regnskabsstandard rettet mod mindre virksomheder samt delvist for forslaget om dattervirksomhedsundtagelsen.

Yderligere foreslås en implementering af de pligtige ændringer fra EU’s nye regnskabsdirektiv, herunder regler vedrørende beretning om betalinger til myndigheder og regler vedrørende rapportering om samfundsansvar.

Desuden indføres nye krav til virksomhedernes redegørelse for samfundsansvar, således at de 50 største børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber fra 2016 og de 1.100 største virksomheder fra 2018 specifikt skal forholde sig til bl.a. miljø- og medarbejderrelaterede forhold. Samtidig forventes den grønne regnskabspligt i miljølovgivningen at blive afskaffet.

Forslaget indeholder yderligere et nyt krav om, at store virksomheder samt børsnoterede virksomheder med aktiviteter inden for udvinding af olie, gas og mineraler m.v. samt inden for skovning af primære skove skal give oplysninger om betalinger til myndigheder i de lande, hvor virksomhederne har de pågældende aktiviteter.

Forslaget vurderes at medføre faktiske erhvervsøkonomiske lettelser på ca. 300 mio. kr. årligt.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

1. Ændringsforslag

Der er stillet 11 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedslistens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr. 1-8 om bl.a. deling af lovforslaget, og erhvervs- og vækstministeren har stillet ændringsforslag nr. 9-11.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 28. januar 2015 og var til 1. behandling den 19. februar 2015. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og erhvervs- og vækstministeren sendte den 7. november 2014 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag 40. Den 28. januar 2015 sendte erhvervs- og vækstministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Udvalgshøring

Udvalget afholdt den 10. april 2015 en offentlig høring over lovforslaget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra IBIS, som erhvervs- og vækstministeren har kommenteret over for udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 36 spørgsmål til erhvervs- og vækstministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de af ministeren stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod de af EL stillede ændringsforslag.

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at SF støtter lovforslaget, og lægger desuden vægt på erhvervs- og vækstministerens besvarelse på henvendelser vedrørende gennemførelsen af de nye EU-regler for redegørelse om samfundsansvar, som er sendt til udvalget den 7. maj 2015, og som er optrykt som bilag til betænkningen.

Et mindretal i udvalget (DF) vil stemme for det af Enhedslisten under nr. 1 stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget. Mindretallet indstiller de under A og B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de af Enhedslisten under nr. 2, 3 og 5-8 stillede ændringsforslag og imod det under nr. 4 stillede ændringsforslag. Hvis ændringsforslaget om deling af lovforslaget bliver forkastet, vil mindretallet stemme for de af erhvervs- og vækstministeren under nr. 9-11 stillede ændringsforslag og indstille lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at Dansk Folkeparti ikke kan støtte lovforslaget, som efter partiets opfattelse devaluerer værdien af mange årsregnskaber. Dansk Folkeparti er af den opfattelse, at lovforslaget ikke i tilstrækkelig grad i de økonomiske estimater tager hensyn til, at flere af lempelserne er så skadelige for informationsværdien af virksomhedernes regnskaber, at de vil gøre det vanskeligere for virksomhederne at opnå kredit fra samhandelspartnere og leverandører samt finansiering i banken til ellers bæredygtige projekter. Det vil efter Dansk Folkepartis vurdering i mange tilfælde være til skade for virksomhederne og til skade for den virksomhedsmæssige vækst i Danmark, hvilket bl.a. også bliver påpeget af Dansk Erhverv og Finansrådet og andre aktører på området. Samtidigt er implementering af ændringer fra EU’s nye regnskabsdirektiv bl.a. omkring CSR efter Dansk Folkepartis opfattelse ikke den rigtige løsning. På den baggrund stemmer Dansk Folkeparti nej til lovforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (EL) vil stemme for det af Enhedslisten under nr. 1 stille ændringsforslag om deling af lovforslaget. Mindretallet indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de under nr. 2-8 stillede ændringsforslag. Hvis ændringsforslaget om deling af lovforslaget bliver forkastet, vil mindretallet ved 2. behandling redegøre for sin stilling til lovforslaget og de af erhvervs- og vækstministeren under nr. 9-11 stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker, at Enhedslisten støtter lovforslaget, for så vidt angår de øgede krav til afrapportering om virksomhedens samfundsansvar. Enhedslisten støtter til gengæld ikke de dele af lovforslaget, der lemper kravene til den generelle regnskabsaflæggelse. Desuden har Enhedslisten stillet et ændringsforslag, så virksomhederne pålægges at oplyse om omfanget af beskæftigede, der deltager i produktionen uden at være ansat direkte af virksomheden, men f.eks. i et vikarbureau.

Et tredje mindretal i udvalget (LA) vil stemme for det af Enhedslisten under nr. 1 stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget. Mindretallet indstiller det under A nævnte lovforslag til vedtagelse med de af Enhedslisten under nr. 2, 3 og 5 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme imod det af Enhedslisten under nr. 4 stillede ændringsforslag. Mindretallet indstiller det under B nævnte lovforslag til forkastelse ved 3. behandling, men vil stemme for de under nr. 6-8 stillede ændringsforslag. Hvis ændringsforslaget om deling af lovforslaget bliver forkastet, vil mindretallet stemme for de af erhvervs- og vækstministeren under nr. 9-11 stillede ændringsforslag og stemme hverken for eller imod lovforslaget ved 3. behandling.

Liberal Alliances medlem af udvalget mener, at man med dette lovforslag forpasser mange chancer for at lette de administrative byrder for virksomhederne i Danmark. Direktivet giver mulighed for en række lettelser, som regeringen ikke har valgt at benytte. Det gælder i forhold til datterselskaber, hvor direktivet giver mulighed for helt at undtage datterselskaber fra at aflægge årsregnskab, hvis moderselskabet indestår for datterselskabets forpligtelser. Det gælder i forhold til størrelsesgrænser, hvor direktivet giver mulighed for en forøgelse af størrelsesgrænserne både i regnskabsklasse B og i regnskabsklasse C. Og det gælder i forhold til det nye mikroregime, hvor direktivet giver de omfattede virksomheder mulighed for at undlade at offentliggøre regnskaber, alene at skulle udarbejde en forkortet balance og at benytte en forenklet regnskabspraksis.

Liberal Alliance mener, at man i videst muligt omfang bør tage et opgør med bureaukratiet for at skabe så gode rammevilkår som muligt for danske virksomheder. Det er derfor ærgerligt, at regeringen ikke har valgt at bruge regnskabsdirektivets muligheder fuldt ud. Men man kommer med forslaget et langt stykke af vejen, og der er i forslaget ret massive lempelser. Men da det er ret store linjer, man her arbejder med, vil de manglende lempelser få et meget stort omfang.

Liberal Alliance mener, at de nuværende lovkrav til aflæggelse af redegørelse om samfundsansvar er helt urimelige. Det er efter Liberal Alliances opfattelse en omkostningsfuld måde at spilde virksomhedernes tid på. Liberal Alliance er derfor stærkt kritiske over for, at kravet om redegørelse om samfundsansvar udvides med lovforslaget. Udvidelsen er en overimplementering af direktivet. Dette kan Liberal Alliance ikke støtte.

Liberal Alliance ønsker derfor en deling af lovforslaget. Der ligger mange ting, der trækker i den rigtige retning i forslaget, som Liberal Alliance ønsker at støtte. Ændringerne i forhold til redegørelsen om samfundsansvar ønsker Liberal Alliance at stemme imod.

Liberal Alliance vil hverken stemme for eller imod lovforslaget, såfremt forslaget ikke bliver delt. Liberal Alliance vil dog i dette tilfælde stemme for de af ministeren stillede ændringsforslag til det udelte forslag.

Et fjerde mindretal i udvalget (ALT) vil stemme for det af Enhedslisten under nr. 1 stillede ændringsforslag om deling af lovforslaget. Mindretallet indstiller de under A og B nævnte lovforslag til vedtagelse med de under nr. 2-8 stillede ændringsforslag. Hvis ændringsforslaget om deling af lovforslaget bliver forkastet, vil mindretallet stemme for de af erhvervs- og vækstministeren under nr. 9-11 stillede ændringsforslag og stemme for lovforslaget ved 3. behandling.

Alternativets medlem af udvalget ser helst en deling af forslaget, men hvis der ikke er flertal for en deling, vil Alternativet stemme for lovforslaget og de af ministeren stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

a

Ændringsforslag om deling af lovforslaget

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF, LA og ALT):

1) Lovforslaget deles i to lovforslag med følgende titler og indhold:

A. »Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven og forskellige andre love (Reduktion af administrative byrder, tilpasning til de internationale regnskabsstandarder, gennemførelse af det nye regnskabsdirektiv og af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet m.v.)« omfattende fodnoten til lovforslaget, § 1, nr. 1-129 og 133-181, og §§ 2-8 samt bilag 1.

B. »Forslag til lov om ændring af årsregnskabsloven (Gennemførelse af ændringer til regnskabsdirektivet vedrørende rapportering om samfundsansvar m.v.)« omfattende fodnoten til lovforslaget, § 1, nr. 1 og 130-132, og §§ 6 og 8.

[Forslag om deling af lovforslaget]

b

Ændringsforslag til det under A nævnte lovforslag

Til titlen

2) I fodnoten udgår »som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014, om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner, EU-Tidende 2014, nr. L 330, side 1, og«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Til § 1

3) I den under nr. 1 foreslåede affattelse af fodnoten til lovens titel udgår »som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014, om ændring af direktiv 2013/34/EU for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner, EU-Tidende 2014, nr. L 330, side 1, og«.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (ALT):

4) I den under nr. 124 foreslåede affattelse af § 98 a indsættes som stk. 2:

»Stk. 2. Ud over de i § 68 krævede oplysninger skal virksomheden oplyse om antallet af beskæftigede i regnskabsåret, der har arbejdet i virksomheden uden at være direkte ansat af virksomheden selv. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter regler om, hvem der anses som beskæftigede i regnskabsåret, men som ikke har været direkte ansat i virksomheden selv.«

[Beregning af antal ansatte, som ikke er direkte ansat af virksomheden]

Til § 6

Af et mindretal (EL), tiltrådt af et mindretal (DF, LA og ALT):

5) I stk. 3 ændres »stk. 4-6« til: »stk. 4 og 5«, og stk. 5 og 6 udgår.

Stk. 7 bliver herefter stk. 5.

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

c

Ændringsforslag til det under B nævnte lovforslag

Til titlen

6) Fodnoten affattes således:

»1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU, for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner, EU-Tidende 2014, nr. L 330, side 1.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Til § 6

7) Paragraffen affattes således:

Ȥ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2015.

Stk. 2. Lovens § 1, nr. 130, har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere, jf. dog stk. 3-5.

Stk. 3. Uanset stk. 2 kan virksomhederne anvende lovens § 1, nr. 130, for et regnskabsår, der slutter den 31. december 2015 eller senere, når dette sker systematisk og konsekvent.

Stk. 4. Uanset stk. 3 har § 1, nr. 130, først virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2018 eller senere, for store virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som på balancetidspunktet har haft et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på mindre end 500. Indtil da finder den hidtil gældende § 99 a anvendelse for disse virksomheder, idet redegørelsen i henhold til den hidtil gældende § 99 a, stk. 3, for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016 eller senere, dog tillige skal suppleres med oplysninger om politikker for miljøforhold, hvis virksomheden har politikker for miljøforhold. Har virksomheden ikke sådanne politikker, skal dette oplyses i ledelsesberetningen. For virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som på balancetidspunktet har haft et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på 500 eller derover, har § 1, nr. 130, dog virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2016, jf. stk. 2.

Stk. 5. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på modervirksomheder, som aflægger koncernregnskab, idet antallet af heltidsbeskæftigede medarbejdere skal forstås som antallet af medarbejdere i koncernen som helhed.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

Til § 8

8) Paragraffen affattes således:

Ȥ 8

Stk. 1. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 1]

d

Til det udelte lovforslag

Til titlen

Af erhvervs- og vækstministeren, tiltrådt af et flertal (V, S, RV, SF og KF):

9) I undertitlen ændres »regnskabsdirektiv,« til: »regnskabsdirektiv og af«.

[Sproglig præcisering]

Til § 1

10) I de under nr. 99 foreslåede § 78, stk. 3 og 4, ændres »§§ 23-30« til: »§§ 23-29«.

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 42]

11) I de under nr. 136 foreslåede § 102, stk. 3-5, ændres »§§ 23-30« til: »§§ 23-29«.

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 42]

Bemærkninger

Til nr. 1

Forslag om deling af lovforslaget.

Til nr. 2 og 3

Fodnoten til lovforslagets titel, som opregner, hvilke EU-forskrifter lovforslaget gennemfører, er ændret som en konsekvens af forslaget om deling af lovforslaget.

Forslaget om ændring af fodnoten til årsregnskabslovens titel, der opregner, hvilke EU-forskrifter årsregnskabsloven gennemfører, er ligeledes ændret som en konsekvens af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Til nr. 4

Formålet med forslaget er at sikre, at der ud over oplysning om det gennemsnitlige antal beskæftigede i regnskabsåret tillige skal oplyses om beskæftigede, som ikke er direkte ansat af virksomheden, men som har bidraget til produktion eller salg eller på anden vis – eksempelvis igennem et vikarbureau el. lign.

Kravet foreslås at gælde for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D.

Kravet kan derimod ikke indføres for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, idet det nye regnskabsdirektiv indfører maksimumharmonisering, for så vidt angår oplysningskrav for små virksomheder, jf. direktivets artikel 4, stk. 5, jf. artikel 16, stk. 1, litra h.

Til nr. 5

Bestemmelsen om ikrafttræden m.v. er ændret som en konsekvens af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Til nr. 6

Forslaget om ændring af fodnoten til årsregnskabslovens titel, der opregner, hvilke EU-forskrifter årsregnskabsloven gennemfører, er ændret som en konsekvens af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Til nr. 7

Bestemmelsen om ikrafttræden m.v. er ændret som en konsekvens af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Til nr. 8

Bestemmelsen om lovens territoriale gyldighedsområde er ændret som en konsekvens af ændringsforslag nr. 1 om deling af lovforslaget.

Til nr. 9-11

Ændringsforslagene indeholder ikke indholdsmæssige ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.

I ændringsforslag nr. 9 foreslås en sproglig præcisering af undertitlen til lovforslaget.

I ændringsforslag nr. 10 og 11 foreslås det, at henvisningerne til § 30 udgår som en konsekvens af, at § 30 er foreslået ophævet med lovforslagets § 1, nr. 42. Der er således tale om en fejlrettelse.

Trine Bramsen (S) Julie Skovsby (S) Anne Sina (S) Mette Reissmann (S) Karin Gaardsted (S) fmd. Thomas Jensen (S) Ole Sohn (S) Ida Auken (RV) Nadeem Farooq (RV) Jeppe Mikkelsen (RV) Steen Gade (SF) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Frank Aaen (EL) Stine Brix (EL) Uffe Elbæk (ALT) Kim Andersen (V) Michael Aastrup Jensen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Preben Bang Henriksen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Hans Christian Schmidt (V) Hans Christian Thoning (V) Hans Kristian Skibby (DF) Dennis Flydtkjær (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Kim Christiansen (DF) Joachim B. Olsen (LA) Brian Mikkelsen (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Kim Andersen (V)

# 0

Tak. Det her forslag fra erhvervs- og vækstministeren er jo en ændring af årsregnskabsloven og en række andre love. Det er et ønske om at få implementeret EU's regnskabsdirektiv, og det er fra regeringens side også et forsøg på at leve op til nogle lettelser i byrderne for virksomhederne i forbindelse med udarbejdelse af regnskaber, samtidig med at der skulle tages hensyn til regnskabsbrugernes behov for de nødvendige oplysninger, og samtidig med at lovgivningen tilpasses den udvikling, der har været på regnskabsområdet i et internationalt perspektiv. Så langt, så godt.

Substansen i forslaget er, at mikrovirksomhederne fremover skal give færre oplysninger i deres regnskab; dattervirksomheder får mulighed for at give færre oplysninger i deres årsregnskab, hvis en række forpligtelser er opfyldt; der gives en delvis ophævelse af kravet om ledelsespåtegning; og små og mellemstore virksomheder får mulighed for at skulle opfylde færre regnskabskrav. Så langt, så godt, som sagt.

Vi er i Venstre glade for lettelser og reelle lempelser af administrative byrder, når der er substans i det, når der er besparelser og effektiviseringer for virksomhederne. Men vi skal være sikre på, at der så også er reelle lettelser og besparelser, at det ikke er et slag i luften, at vi ikke på et senere tidspunkt i andet regi kræver de samme oplysninger til forskellige myndigheder, som ville fremgå af et regnskab eksempelvis. Vi skal være sikre på, at vi ikke her tænker kortsigtet, men har blik for helheden og et langsigtet perspektiv, også for den enkelte virksomhed.

Jeg vil gerne minde om, at det for mig at se ikke er sådan, at en revisorregning nødvendigvis er en udgift for en virksomhed, endsige en unødvendig udgift for en virksomhed. En god revisor er et nyttigt og vigtigt værktøj for en ejer eller en ledelse i en virksomhed, også en mindre virksomhed, for at kunne træffe fornuftige dispositioner og også for at kunne få kreditter i et pengeinstitut for at kunne lave kontrakter med samhandelspartnere. Her skal vi tænke langsigtet.

Vi anerkender, at der er forpligtelser i forhold til EU's regnskabsdirektiv med implementeringen. På den anden side set er de krav om rapportering om samfundsansvar, CSR, til de 50 største virksomheder og statslige aktieselskaber og de 1.100 største virksomheder, som skal forholde sig til miljø-, klima- og medarbejderrelaterede forhold, måske noget, der kunne fortjene at blive belyst lidt nærmere, altså at det her ikke bare bliver noget ekstra, ekstra oveni, hvad virksomhederne i forvejen gør og beretter om. Og hvordan er det her så i øvrigt implementeret i forhold til regnskabsdirektivet? Er det fuldstændig strikt?

Vi er med på, at der er sket en udvikling i internationalt regi i forhold til de europæiske regnskabsstandarder, og det kan være relevant her at se på nogle af de forslag, der er i ministerens L 117.

Vi vil naturligvis være konstruktive i udvalgsbehandlingen over for forslaget, men jeg skal allerede nu bebude, at jeg har en række spørgsmål, der skal besvares og gerne skal besvares positivt. De vil naturligvis blive stillet til erhvervsministeren. Jeg synes i og for sig også, at det her er et lovforslag, som har en kompleksitet og et omfang og en betydning for mange virksomheder og med mange afledte konsekvenser, at det er en sag, der fortjener at blive rigtig grundigt behandlet.

Vi får mange henvendelser på lovforslaget udefra, fra organisationer og virksomheder. Der er mange, der stiller spørgsmål og rejser faresignaler, så jeg synes, at det var rimeligt, om vi her i Folketinget gennemførte en høring af lovforslaget. Jeg har gode erfaringer med høringer. De er med til at kunne belyse sagen grundigt, få skilt klinten fra hveden og få de forskellige eksperter og interessenter sat over for hinanden og få gjort deres argumenter gældende og regnebrættet gjort op, så jeg vil foreslå, at vi laver en høring.

Jeg håber også, at erhvervsministeren vil være positiv over for et forslag og medvirke i en sådan høring og stille kapacitet til rådighed fra sit ministerium. Jeg tror, at det kunne være rigtig godt for lovprocessen i den her sag, og det vil være noget, vi lægger vægt på fra Venstres side. Hvis det i øvrigt kan lade sig gøre, vil vi naturligvis være konstruktive i det videre arbejde med lovforslaget. Tak.

Thomas Jensen (S)

# 1

Tak. I dag behandler vi lovforslag nr. L 117, som handler om årsregnskabsloven. Formålet med lovforslaget er at lette de administrative byrder for virksomhederne i forbindelse med udarbejdelsen af regnskaber, samtidig med at der tages hensyn til regnskabsbrugernes behov for væsentlige oplysninger. Samtidig tilpasser lovforslaget den danske lovgivning til den internationale udvikling på regnskabsområdet. Lovforslaget er dels en implementering af EU's nye regnskabsdirektiv, dels en opfølgning på de gode forslag, som det af regeringen nedsatte Virksomhedsforum for enklere regler er kommet med.

Et firmas årsregnskab har to formål, nemlig dels at vise, hvordan firmaets midler er blevet brugt, dels at vise, hvordan firmaets økonomi ser ud. En virksomheds reviderede årsregnskab er den mest troværdig kilde til den information, som man kan få om virksomheden. Derfor gør særligt private investorer, banker, aktieanalytikere og professionelle investorer god brug af årsregnskabet. Men kravene til årsregnskaberne er i de seneste år blevet mere komplekse, og det er særligt til gene for de mindre og mellemstore virksomheder, som bliver mødt af krav til deres regnskaber, som ikke matcher behovene hos de brugere, som de her firmaer har.

Det er vigtigt, at vi i lovgivningen både letter virksomhedernes arbejdsbyrde og samtidig sørger for gennemsigtighed i dansk erhvervsliv. For nylig udnævnte Forbes Magazine Danmark til at være et af de bedste lande i verden at drive virksomhed i, og det er vi bl.a. – der er mange årsager – fordi vi lytter til alle parter og søger at skabe rammebetingelser, der afbalancerer virksomhedernes behov med resten af samfundet. Dele af lovforslaget er således blevet til efter anbefalinger fra regeringens Virksomhedsforum for enklere regler, og det er et forum, som regeringen nedsatte i 2012 netop med henblik på at høre fra virksomhederne selv, hvor der er behov for forenkling af reglerne.

Med de konkrete ændringer i lovforslaget er det sådan, at de betyder, at op imod 80.000 mindre virksomheder nu skal afgive færre noteoplysninger end tidligere, og størrelsesgrænsen for mindre og mellemstore virksomheder sættes op, så færre virksomheder falder ind under de tungere kategorier for krav om regnskabsaflæggelse. Forslaget har derudover også en grøn og en social profil, idet det pålægger de 1.100 største firmaer at forholde sig til miljø- og medarbejderrelaterede forhold. Og med lovforslaget kan vi forvente en erhvervsøkonomisk besparelse på omkring 300 mio. kr.

Regeringen har gjort det til en mærkesag at lytte til virksomhedernes ønsker til, hvordan man optimerer forretningsforholdene i Danmark, og vi har fundet en afbalanceret model, hvor vi også har lyttet til Virksomhedsforum for enklere regler. Med lovforslaget gør vi livet lettere for en stor del af de danske virksomheder, samtidig med at vi sikrer, at der ikke sker væsentlige tab af relevant regnskabsinformation.

Samlet set kan Socialdemokraterne selvfølgelig støtte forslaget. Men jeg har også hørt på Venstres ordfører her i dag, og jeg har også talt med andre ordførere her i Folketinget i løbet af dagen, og jeg kan forstå, at der er et behov for, at vi får en opklaring af flere dele af og elementer i forslaget. Jeg er grundlæggende tilhænger af, at vi her i Folketinget laver lovgivning på et oplyst grundlag, så jeg vil selvfølgelig bakke op om, at vi i udvalget tager en god drøftelse om et program for en konstruktiv høring, sådan at alle partier og alle ordførere kan deltage, og så vi kan komme i Folketingssalen til en anden og en tredje behandling, hvor partierne på det oplyste grundlag kan tage stilling til lovforslaget. Så vi har en konstruktiv tilgang til samarbejdet om det her lovforslag.

Hans Kristian Skibby (DF)

# 2

Tak for det. I forbindelse med det lovforslag, som vi behandler, har bl.a. Socialdemokraternes ordfører redegjort for, hvad det egentlig er for nogle elementer, der er i det, og det er klart, at man ikke på den relativt korte tid fortælle om alle de delelementer, der er i det samlede lovforslag. Det indeholder jo mange forskellige facetter.

En del af implementeringen er såkaldt pligtige ændringer fra EU's nye regnskabsdirektiv, og så er der også en række ændringer, som bl.a. indfører nogle lempelser i forhold til det nye regnskabsdirektiv. I Dansk Folkeparti er vi selvfølgelig også positivt indstillet over for, at der kommer de her lempelser, som der lægges op til – specielt og ikke mindst over for de her 80.000 såkaldte mikrovirksomheder, vi har i Danmark, og som er dem, der som de mindste virksomheder selvfølgelig også nogle gange føler det som en form for overbureaukratisk foranstaltning, at man eksempelvis skal gennemføre de her typer af regnskabspraksis. Så de steder, der er sund fornuft i det, er vi selvfølgelig også indstillet på der skal gives den her lempelse.

Vi har en kritik og selvfølgelig en bekymring i forbindelse med de grundelementer, der er i netop EU's regnskabsdirektiv, og det er vedrørende de såkaldt pligtige nye tiltag, som der er. Det drejer sig eksempelvis om det, som også Socialdemokraternes ordfører var inde på, nemlig at der er lagt op til, at de 50 største børsnoterede virksomheder og statslige virksomheder allerede fra 2016 skal rapportere om miljø- og medarbejderrelaterede forhold, og de skal også rapportere om CSR med hensyn til samfundsansvar. Og det er noget, som så 2 år senere med virkning fra 2018 også kommer til at gælde for de omkring 1.100 virksomheder, som er de største virksomheder målt på den måde, man nu gør det, og som så kommer til at være underlagt de nye regnskabsregulativer også.

Vi mener, at der er grund til at få det undersøgt i forbindelse med udvalgsarbejdet, altså om det er nødvendigt med alt det her. Specielt omkring CSR er der nogle steder, hvor vi synes, at man måske går for vidt set i forhold til de her regler, som man ønsker at pålægge virksomhederne i deres regnskabspraksis. Specielt i forhold til direktivet omkring den del, der vedrører CSR-delen, siger man klart i høringssvar fra bl.a. Dansk Industri og Dansk Erhverv og andre, at det er et problem, at man overimplementerer mere end det, som der står som minimumsimplementering. Der er det jo sådan, at man sådan set også, som der står i ministerens svar, har de virksomheder, som er i den såkaldte regnskabsklasse D. Det er de virksomheder, som egentlig er omfattet af det, men der vælger man så at implementere yderligere, således at endnu flere virksomheder kommer under de her regulativer. Og det er vi ikke sådan ubetinget positivt indstillet over for. Vi mener faktisk, at det måske er et sted, hvor man overimplementerer unødigt.

Vi synes i Dansk Folkeparti, at det er helt fint, at vi får nogle steder, hvor man kan få en administrativ lettelse. Vi har jo også noteret os, at man i forhold til AMVAB-beregningerne, at der er et tilbageløb til virksomhederne på omkring 300 mio. kr. i driftsbesparelser, fordi man nogle steder så vil vælge ikke at få lavet den udvidede regnskabspraksis og dermed få en mindre revisionsudgift af deres årsregnskaber. Men vi synes også i Dansk Folkeparti, at det i den her forbindelse er vigtigt at få sikret at få undersøgt, om der er typer af mindre virksomheder i Danmark – virksomheder, der enten kører med cvr-nr. osv. som enkeltmandsejede virksomheder, eller virksomheder, der kører med cpr-nr. med eget privat cpr-nr. som registrering – der med det her samlede lovkompendium kommer til at opleve øgede regnskabsbyrder. Der synes jeg selvfølgelig også vi for en sikkerheds skyld skal have undersøgt, om der er nogen, som på grund af det her lovforslag kommer til at få en større regning – i stedet for det, de var blevet stillet i udsigt, nemlig en forenkling.

Men vi indgår naturligvis i samarbejdet i Erhvervsudvalget om det her lovforslag, og vi har bestemt ikke noget imod, at der bliver indkaldt til en høring, hvor vi politikere i udvalget har mulighed for at stille nogle supplerende spørgsmål, også mere tekniske og principielle spørgsmål, og selvfølgelig få svar retur, hvor vi får ministeren og de folk, som er specialister på området, til at involvere sig i det her lovforslag. Tak.

Ida Auken (RV)

# 3

Tak, hr. formand. Det var så anden gang. Der er gået et år. Fint nok, fred være med det, det er jo en af virkelighedens realiteter, som man må tage på sig, når man står heroppe.

I dag behandler vi L 117, som er årsregnskabsloven, og samtidig retter vi til efter EU's regnskabsdirektiv. Hensynet bag den måde, vi har valgt at implementere direktivet på, og den måde, vi har tilrettelagt loven på, er selvfølgelig på den ene side at sikre, at vi får en byrdelettelse for virksomhederne, og Dansk Folkepartis ordfører nævnte jo mikrovirksomhederne, altså de rigtig mange små virksomheder, der vil få en stor lettelse, men der er faktisk lettelser til virksomhederne hele vejen rundt, samtidig med at vi på den anden side sikrer, at regnskabsbrugerne stadig væk kan få de oplysninger, de skal bruge.

For Radikale er det også meget vigtigt, at hele CSR-delen, altså det, der handler om virksomhedernes samfundsansvar, er med i det her forslag. Det er jo ikke kun for samfundets skyld. Det er faktisk også for virksomhedernes skyld. Det er utrolig klogt af en stor virksomhed at have styr på sine medarbejderforhold, det er klogt af dem at have styr på sociale forhold og have styr på miljømæssige forhold, simpelt hen fordi man får en bedre og stærkere virksomhed. Man er mindre udsat for kritik, der kan slå store virksomheder ihjel i løbet af nul komma fem. Her i internettets tidsalder ved vi jo godt, at hvis man ikke opfører sig ordentligt, kan man meget, meget hurtigt få meget store problemer.

Men det er jo også en god måde at tænke igennem på, at der faktisk er nogle konkurrencefordele i forhold til lignende virksomheder ved at være bedre inden for nogle af de her forhold. Vi ved jo, at Danmark, når vi konkurrerer med virksomheder fra andre lande, simpelt hen skal være bedre. Vi skal konkurrere på kvalitet. Det hørte jeg også en entreprenør til Liberal Alliances iværksætterkonference sige helt tydeligt. Det er klart, at danske virksomheder ikke kan konkurrere alene på pris; de skal også være bedre. Så det er være bedre inden for sociale og miljømæssige forhold er faktisk noget, der kan give os bedre virksomheder i Danmark. Det er en af grundene til, at Radikale Venstre synes, det er helt rigtigt at gå den her vej.

Jeg synes, der været en fornuftig diskussion af forslaget indtil videre. Vi vil selvfølgelig gerne diskutere det grundigt under udvalgsarbejdet. Det er rigtigt, hvad Venstres ordfører sagde, nemlig at det er et teknisk kompliceret lovforslag, og der har været debat. Vi har jo lavet det her forslag på baggrund af bl.a. ønsker fra en masse virksomheder, men vi lytter og diskuterer gerne den kritik, der også ganske rigtigt har været af forslaget. Så umiddelbart synes jeg egentlig, at forslaget om en høring er en ganske god idé. Jeg synes, det er vigtigt, at Folketingets udvalg går langt ind i de her spørgsmål, ikke mindst i et forslag som det her.

Steen Gade (SF)

# 4

Tak. Hvis vi først ser lidt på implementeringen af EU's regnskabsdirektiv og herunder bestemmelserne om rapportering af samfundsansvar, ser vi, at det er SF's opfattelse, at der er rigtig meget her, der ser rigtig godt ud. Jeg er enig med den tidligere ordfører, altså ordføreren for Radikale Venstre, om, at den slags ting faktisk har betydning for bundlinjen i virksomhederne. De spørgsmål, vi vil stille, handler jo bl.a. om at sikre en fuld og tidlig gennemførelse af forpligtelserne og også om, at vi lige skal kigge på den balance, der skal være, når vi kommer til at ophæve grøn regnskabspligt. Dækkes det fuldt ind i det nye system, som vi gennemfører her ved implementeringen af EU's regnskabsdirektiv?

Der er jo, synes jeg, et stort og markant fremskridt på det her punkt. Det er jo det, at man skal rapportere for firmaer, der arbejder med råstoffer. Det er olie, gas og mineraler, men det er faktisk primært skov, og det er jo også noget, hvor vi har danske virksomheder, som har været ganske store på det punkt. De skal rapportere, hvad de lande, de opererer i, får ud af det. Det afspejler jo en lang, lang diskussion om, at en række af de råstofproducerende lande ofte ikke rigtig får noget ud af at levere råstoffer. De bliver simpelt hen udbyttet for at bruge et ord, som jeg mener er grundlæggende rigtigt. Man skal nu rapportere til offentligheden, hvordan man håndterer det. Får de lande, hvor man fælder skov, et udbytte af det, så vi også kan få en offentlig diskussion om firmaernes adfærd, ikke bare i Danmark, men i andre lande også.

Om den anden del, som handler om lettelser af administrative byrder for virksomhederne, er det jo rigtigt, at det indimellem ser lidt indviklet ud. Jeg lod være at tage forslaget om forenklinger med op på talerstolen, for man kan somme tider undre sig over som politiker, hvis man må være lidt primitiv, at et forslag, der skal give forenklinger, bliver så tykt og så tungt at bære op på talerstolen, men sådan er det. Der er lagt op til en række forenklinger, og jeg har det sådan, at der ikke er tvivl om, at vi på nogle af de her punkter nok har skudt gråspurve med kanoner. Det er den ene del af det, og det er jo et argument for at finde nogle lettelser, og den anden del er, at revision ikke grundlæggende er en byrde, men en hjælp. Det er sådan set de to ting, som jeg synes vi må balancere mod hinanden her.

Vi vil kigge på de mere konkrete forslag, der ligger. Har vi med det, der står om datterselskaber, sikret os, at vi har de oplysninger, vi ønsker om datterselskaber? Jeg har også somme tider visse tvivl om det der med ophævelse af krav om ledelsespåtegning. Jeg ved jo, at ledelsespåtegning sådan set er et pres på firmaerne for at tage revisionen alvorligt. Jeg ved godt, der står delvis ophævelse, men nu har jeg bare annonceret nogle af de ting, som vi vil kigge på.

Til sidst vil jeg bare sige, at det indgår i en økonomisk aftale om, at man skal finde nogle lettelser for det private erhvervsliv inden 2020. Det er 2 mia. kr., og også SF indgår i den aftale. Den her aftale er så beregnet til at give 300 af de der millioner. Vi går grundlæggende positivt ind til udvalgsarbejdet, og jeg har annonceret nogle af de ting, vi vil sætte fokus på undervejs.

Frank Aaen (EL)

# 5

Tak. Jeg vil med det samme sige, at det her lovforslag jo består af to ting, der måske ikke har ret meget med hinanden at gøre, andet end at de har noget med årsregnskabet at gøre. Det skal forstås på den måde, at der er en masse lempelse af kravene til, hvilke typer virksomheder og hvilken størrelse virksomheder og hvilken form for oplysning, der skal gives i årsregnskabet generelt, og så er der selvfølgelig et afsnit, som vi ser meget positivt på, om, hvordan man skal styrke virksomhedernes pligt til at oplyse om deres samfundsmæssige ansvar; deres miljømæssige ansvar; deres ansvar i forhold til udviklingslandene, som de opererer i.

Men jeg synes, at de er så forskellige, og vi har i hvert fald den holdning, at del et består af lempelser af kravene til årsregnskaber, og det er vi negative over for. Og del to er vi bestemt positive over for. Vi går selvfølgelig ind i den høring, der er foreslået – det synes jeg er rigtig godt – så vi kan komme til bunds i den del af regnskabsreglen, der har med, om jeg så må sige, regnskaberne at gøre og revision osv. Men vi vil gerne have det delt op, som jeg har sagt, sådan at vi har en selvstændig diskussion af den del, der har at gøre med virksomhedernes samfundsmæssige ansvar, og hvordan de redegør for det, og så er der den anden del om, hvordan de nemmere kan slippe fra regnskabsforpligtelsen.

Man må sige, at det er interessant, at både Finansrådet – som vi ikke altid er helt enige med, kan jeg vist godt tillade mig at sige – og Foreningen Danske Revisorer jo er kritiske over for den del, der hedder lempelser. Den vedrører jo ikke bare små virksomheder og meget små virksomheder, men den omhandler jo faktisk virksomheder – nu har jeg ikke lige regnet på det – der måske har en årsomsætning på 100 mio. kr., der jo altså i en dansk sammenhæng jo ikke just er små virksomheder. Der synes jeg da man skal være meget opmærksom på, om det er en god idé at lempe regnskabsreglerne, altså krav om revision, krav om hvilke oplysninger der indgår i regnskabet. Det er vi meget kritiske over for. Så det er den ene del. Og hvis ikke vi kan komme dybere ned i det på en tilfredsstillende måde, vil vi gerne have lov at stemme imod den del.

Hvad angår det med det grønne og samfundsansvar, er det, der ligger i lovforslaget, under alle omstændigheder et fremskridt, og det vil vi selvfølgelig støtte, ingen tvivl om det. Derfor vil vi også gerne have lov til at stemme for det, selv om vi er imod den anden del. Vi vil også gerne prøve at se, om man kan gå videre end det, der er lagt op til. Der bliver også stillet spørgsmål om, om det er sådan, at vi inden for direktivet – desværre er vi jo også her bundet af en masse EU-regler – kan stille større krav til virksomhederne end det, der er lagt op til. Det tror jeg nemlig godt man kan, og jeg synes, det ville være en rigtig god idé at gå i den retning. Der er der jo lagt forslag frem fra en lang række ngo'er, der arbejder inden for det område, men jo i virkeligheden også fra store danske virksomheder, som er med i nogle af de her samarbejder, om, at vi skal stramme kravene, hvad angår CSR-forpligtelsen og den måde, man beretter om det på. Kan vi gennemføre land for land- rapportering af regnskaber, sådan at vi i højere grad kan se det detaljeret? Det kan man for Danmarks vedkommende. Altså, i Danmark kan vi jo – det har krævet lidt arbejde, og der har været lidt protester – via vores danske ordning se, hvor meget selskaberne rent faktisk betaler i skat. Det er jo et kæmpemæssigt fremskridt i forhold til for få år siden, hvor store selskaber kunne påstå, at de betalte milliarder og atter milliarder i skat, og så viste det sig, at det bare ikke var i Danmark. Det var alle mulige andre steder. Derfor har vi fået et stort fremskridt på det her område, hvad angår Danmark, men det vil vi jo gerne udvide til de lande, der måske bliver snydt allermest, nemlig udviklingslandene. For de bliver jo nok i den grad snydt i skat – ja, det ved vi de gør – fordi de store selskaber transporterer tingene andre steder hen, sådan at der i mange tilfælde aldrig nogen sinde betales skat, fordi de lige kommer forbi et skattely eller to undervejs. Tilbage står så udviklingslandene, som ikke har fået en krone i skat af overskud, der er skabt i det pågældende land. Det vil vi meget gerne komme meget længere med.

Der ligger også et forslag fra de forskellige ngo'er om, at vi som minimum også skal stille krav til de steder, hvor danske statslige organisationer støtter virksomheder, der opererer i f.eks. udviklingslandene. Det kan være Eksport Kredit Fonden, og det kan være Investeringsfonden for Udviklingslande – jeg skulle lige finde det frem – hvor vi ligesom der kan sige, at de virksomheder, der opererer med den form for støtteordninger, i hvert fald skal gå videre i deres rapportering af samfundsansvar og af, hvordan de optræder i udviklingslandene.

Så vi mener, at der er plads til forbedringer, men vi går selvfølgelig positivt ind i udvalgsarbejdet.

Joachim B. Olsen (LA)

# 6

Det her lovforslag har tre formål: lettelse af administrative byrder, implementering af EU's regnskabsdirektiv og international tilpasning af loven om regnskaber.

Det er rigtig godt, at regeringen har fokus på at lette administrative byrder for virksomheder – det kan vi støtte varmt op om. Det vurderes, at det her lovforslag vil lette administrative byrder på erhvervslivet for 300 mio. kr. Høringssvarene giver lidt udtryk for, at man måske er lidt skeptisk over for det her tal, altså om det måske er fugle på taget, men intentionen er i hvert fald god, og den del er vi sådan set også glad for.

Til gengæld lægges der op til en overimplementering af EU-direktivet med hensyn til CSR-reguleringen. Det er vi til gengæld meget skeptiske over for; vi er det hele taget skeptiske over for overimplementering af EU-direktiver, og det er normalt en skepsis, vi deler med vores borgerlige venner.

Så derfor synes vi også, at det ville være en god idé, hvis det her lovforslag blev delt. Det håber vi regeringen vil være positiv over for. Og hvis det kan lade sig gøre, kan regeringen i hvert fald regne med vores støtte til den del, der handler om lettelse af administrative byrder. Tak.

Brian Mikkelsen (KF)

# 7

Det Konservative Folkeparti er altid for afbureaukratisering, altid for, at det skal være lettere at drive virksomhed i Danmark. Vi har et ganske fornuftigt system i Danmark, og det er rigtigt, som den socialdemokratiske ordfører var inde på, at det er nemt at etablere virksomhed i Danmark og også nemt at være virksomhed i Danmark.

Men vi hører stadig væk fra så godt som alle danske virksomheder, når man er ude at snakke med dem og spørger, hvad der vil gøre, at de kan udvikle sig mere, at de kan innovere mere, at de kan investere mere, at så skal man fjerne noget af bureaukratiet. Derfor er det også ærgerligt, at regeringen har fjernet de måltal, som den tidligere regering satte for, hvor meget bureaukrati vi skulle fjerne, ligesom for at presse igennem, at det skulle være lettere at være virksomhed.

Når vi så støtter afbureaukratisering, gør vi det selvfølgelig kun, hvis det er en reel afbureaukratisering. Hvis man går ind og ser på regeringens forslag her, støtter vi selvfølgelig implementeringen af EU's regnskabsdirektiv, men vi støtter ikke den del af det, som overimplementerer, og som, hvis man snakker med erhvervslivet, i værste fald godt kan betyde, at det bliver vanskeligere at være virksomhed. Hvis man fjerner og udvander årsregnskaberne så meget, at man ikke kan have en dialog med bankerne, at man ikke kan have en dialog med sine samhandelspartnere, så vil det jo være en udfordring, og så gør man måske livet sværere og vanskeligere for de små virksomheder, som vi godt vil gøre noget godt for.

Så derfor skal min første konklusion være, at vi synes det er en rigtig god idé, hvis der kan være en høring i Erhvervsudvalget så snart som muligt for ligesom at få belyst konsekvenserne af forslaget her. For vi er jo helt enige i intentionen om, at det skal være lettere at være SMV i Danmark; det skal være lettere både at etablere og drive små virksomheder.

Men når vi ser på de reaktioner, der har været, så ser det i hvert fald ud til, at for meget store dele af hele SMV-segmentet kan det blive vanskeligere at drive virksomhed. Det vil være vanskeligere at kunne etablere partnerskaber; det vil være vanskeligere at kunne få finansiering til udvikling af virksomheden, hvis man ikke har et solidt og validt årsregnskab at kunne argumentere og forhandle med.

Så derfor er vores svar her umiddelbart skeptisk, men vi vil gerne i dialog med regeringen om det. Og vi opfordrer til, at vi i Erhvervsudvalget finder frem til at få en høring om tingene, så vi kan få belyst konsekvenserne af forslaget.

Erhvervs- og vækstministeren (Henrik S)

# 8

Jeg skal sige tak til alle ordførerne for en, synes jeg, konstruktiv tilgang til lovforslaget. Det er jo for en del af lovforslagets vedkommende – eller for størstedelen af lovforslagets vedkommende, skulle jeg mene – ikke et ideologisk ærinde, vi er ude i her, men et praktisk ærinde, nemlig at kigge på, om der findes muligheder for, at vi kan lette de administrative byrder i erhvervslivet, uden at vi påfører det selv samme erhvervsliv eller samfundet skade. Det er jo så det, som er eftersøgt og vedtaget på EU-plan: et regnskabsdirektiv, som vi så vil oversætte til dansk lovgivning.

Lad mig sige det sådan: Hensigten er ikke at forringe nogle virksomheders muligheder for at agere. Det er det ikke, og det er i hvert fald slet ikke hensigten fra regeringens side at åbne op for eventuelle skattehuller, spekulation eller andet. Så derfor er der generel tilslutning til, at vi holder en høring, hvor vi gennemgår det ret minutiøst, sådan at alle involverede har mulighed for at kunne stille alle de rette spørgsmål. Det synes jeg vil være godt og opklarende for os alle. For det her er selvfølgelig et kompliceret område.

Bare til inspiration kan jeg sige, at jeg har fået oplyst, at hvis man prøver at estimere, hvor mange af virksomhederne der ikke har bankfinansiering og ikke har gæld til banker eller realkreditinstitutter eller kreditinstitutter i øvrigt, så er det måske omkring 60 pct. Og hvis det er 60 pct. af virksomhederne, der ikke har den type forpligtelser, så er det jo ligesom, det giver mening at implementere et sådant forslag her, for hvorfor i alverden så sidde og lave en meget grundig revision eller opgøre en lang række forhold, som man alligevel aldrig nogen sinde vil få brug for? Og det er den måde, man skal tænke det på.

Men det kan vi alt sammen få opklaret – og få opklaret meget, meget grundigt – i forbindelse med en høring. For det skal ikke være sådan, at regeringen på nogen som helst måde stiller sig i vejen for virksomhederne, som det også er blevet sagt i forbindelse med nogle af høringssvarene, nemlig at man ligefrem skulle gøre det dårligere ved den måde, vi gør det på. Så det er ikke intentionen her.

Omvendt skal det selvfølgelig heller ikke være sådan, at fordi vi har en branche, som lever godt af det, og som er dygtig – jeg er helt enig i beskrivelsen af, at et godt revideret regnskab er et vigtigt værktøj for enhver virksomhed og investor og andet – så fastholder man for at beskytte sit eget brød og sit erhverv, at der skal blive ved med at være en meget omfattende revisionspligt, hvis der ikke er brug for det – bare fordi man nu engang lever af det. Altså, hensynet her må første fremmest gælde de enkelte virksomheder. Og jeg håber, at et flertal i Folketinget er med på at tænke på den måde.

Vi vil selvfølgelig besvare alle spørgsmål positivt og holde en høring. Det gælder også den anden del af det, hvor jeg kan forstå at der er en vis skepsis, nemlig i forhold til CSR og det at implementere det under danske forhold. Jeg vil sige, at over 90 pct. af de virksomheder, som vi taler om her, har i forvejen CSR. Så det er jo noget, som danske virksomheder i allerhøjeste grad lever op til. Og jeg synes egentlig, det er et ganske godt eksempel på et sted, hvor EU giver masser af mening og nytte, nemlig at vi sådan langsomt, men sikkert får drevet alle virksomheder i Europa af en vis størrelse til at give CSR-oplysninger og oplysninger, som er vitale, herunder også om forhold omkring korruption, afskovning, væsentlige miljøforhold og andet.

Så kan jeg godt forstå, at der er nogle, der er ivrige for, at det skal gå hurtigere. Og der er nogle, der mener, at det vil være en meget, meget stor byrde at gøre det nu. Det kan jeg konstatere at der er. Jeg synes nu egentlig, at vi har lagt os meget rimeligt, og jeg kan hvert fald sige, at for byrdedelens vedkommende er det meget, meget minimalt, hvad det vil give af byrder for de enkelte virksomheder at gennemføre de her ting. Og jeg synes egentlig, at den her verden vil blive en bedre verden, hvis vi får oplyst nogle af de forhold, som også mange af ordførerne har været inde på.

Som sagt håber jeg, at det sådan er svar generelt til alle ordførere i forhold til den debat, der har været. Jeg forstår, at man vil gå konstruktivt ind i arbejdet, og vi skal også nok se konstruktivt på den videre proces i forhold til det konkrete indhold af forslaget og en eventuel opdeling, når vi er kommet så langt.

Der er endnu ingen debatindlæg...