Adoption for samlevere

VIS HELE RESUMEET | SKJUL RESUMEET

Adoption for samlevere

Lovforslag som fremsat

§ 1

I adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 392 af 22. april 2013, som ændret ved § 24 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, § 2 i lov nr. 652 af 12. juni 2013 og § 8 i lov nr. 552 af 2. juni 2014, foretages følgende ændringer:

1. I § 4 a, stk. 2, indsættes efter »ægtefælles«: »eller samlevers«.

2. I § 5, stk. 1, indsættes efter »gift«: »eller samlevende«.

3. I § 5, stk. 1, indsættes efter »ægtefælle«: »eller samlever«.

4. I § 5, stk. 2, indsættes efter »ægtefæller«: »eller samlevende«.

5. I § 5 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.:

»Tilsvarende kan en samlever adoptere den anden samlevers barn eller adoptivbarn.«

6. I § 5 a, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »ægtefælles«: »eller samlevers«.

7. I § 5 a, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »omstødelse,«: »eller er samlivet ophævet,«.

8. I § 8, stk. 1, ændres »ægtefælle eller partners« til: »ægtefælles eller samlevers«.

9. I § 16, stk. 2, ændres »ægtefællerne eller de tidligere ægtefæller« til: »ægtefællerne, de tidligere ægtefæller, de samlevende eller de tidligere samlevende«.

10. I § 20, stk. 1, indsættes efter »ægtefæller«: »eller samlevende«.

11. I § 29, stk. 1, indsættes efter »ægtefælle«: »eller samlever«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 5, stk. 1, i adoptionsloven, som ændret ved § 1, nr. 2 og 3, i denne lov, finder ikke anvendelse på ansøgninger om adoption, der er indgivet før lovens ikrafttræden af en ansøger, der har en samlever, og som ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet. For sådanne ansøgninger finder den hidtil gældende regel i § 5, stk. 1, i adoptionsloven anvendelse.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvist sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning og baggrund

1.1. Indledning

Under hensyn til udviklingen i familiemønstrene siden 1972, hvor adoptionsloven trådte i kraft, foreslås det med dette lovforslag, at der indføres adgang for samlevende par til at adoptere sammen på lige fod med ægtefæller, herunder adoptere samleverens barn eller adoptivbarn (stedbarnsadoption).

Med lovforslaget ændres en række af adoptionslovens bestemmelser, således at samlevende par, uanset køn, kan adoptere sammen, når de har levet sammen i et ægteskabslignende forhold af en vis varighed. Samtidig indføres et krav om, at samlevende par skal adoptere sammen, når betingelserne herfor er opfyldt.

For samlevende par, der ikke opfylder betingelserne for at adoptere sammen, vil det fortsat være muligt for en af de samlevende at søge om godkendelse som eneadoptant. I disse situationer gælder samme praksis som hidtil, hvor samleveren som udgangspunkt skal opfylde de objektive krav til godkendelse.

1. 2. Baggrund

Det fremgår af § 5 i adoptionsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 392 af 22. april 2013 med senere ændringer, at personer, der er gift, kun kan adoptere sammen, ligesom det er en forudsætning for at adoptere sammen, at personerne er gift. Et par, der lever sammen uden at være gift, kan ikke adoptere sammen. Det samme gælder i relation til stedbarnsadoption efter lovens § 5 a.

Det er således kun personer, der er gift med hinanden, der kan og skal adoptere sammen. Hertil kommer, at stedbarnsadoption kun er muligt, når en ægtefælle adopterer den anden ægtefælles barn eller adoptivbarn, eller under visse betingelser adopterer en tidligere ægtefælles barn eller adoptivbarn.

En person, der lever sammen med en anden person uden at være gift med denne, kan ikke adoptere samleverens barn med den virkning, at barnet bliver deres fælles barn.

2. Adgang for samlevende til at adoptere

2.1. Gældende ret for ægtefæller

Efter § 5 i adoptionsloven kan personer, der er gift, som altovervejende hovedregel kun adoptere sammen, ligesom det er en forudsætning for at adoptere sammen, at personerne er gift.

Samtidig er stedbarnsadoption kun en mulighed, når en ægtefælle adopterer den anden ægtefælles barn eller adoptivbarn. Det er også muligt at stedbarnsadoptere en afdød ægtefælles barn. Der kan endvidere gennemføres stedbarnsadoption efter skilsmisse, men det er da en betingelse, at den, der ønskes adopteret, er myndig.

Det bemærkes i den forbindelse, at registrerede partnere siden den 1. juli 2010 har været ligestillede med ægtefæller i adoptionsmæssig henseende. Lov om registreret partnerskab blev ophævet ved lov nr. 532 af 12. juni 2012 om ændring af love om ægteskabs indgåelse og opløsning, lov om ægteskabets retsvirkninger og retsplejeloven og om ophævelse af lov om registreret partnerskab (Ægteskab mellem to personer af samme køn). Imidlertid fremgår det af § 4, stk. 2, i sidstnævnte lov, at lov om registreret partnerskab fortsat finder anvendelse på partnerskaber, som er registreret før den 15. juni 2012.

I forhold til godkendelse til fremmedadoption, hvorved forstås en adoption, hvor ansøgerne enten ikke kender barnet i forvejen eller kender barnet, men ikke har en så tæt tilknytning til barnet (i form af f.eks. familierelationer m.v.), at betingelserne for en familieadoption er opfyldt, vil ansøgernes civile status så vidt muligt blive søgt afklaret under fase 1 af godkendelsesforløbet. Godkendelsesforløbet er inddelt i 3 faser. I fase 1 skal de generelle betingelser for at blive godkendt undersøges, i fase 2 deltager ansøgerne i et adoptionsforberedende kursus, og i fase 3 foretages en vurdering af, om ansøgerne efter en individuel vurdering må anses for egnede til at adoptere. Hvis ansøgerne afslutter fase 1 uden at have indgået ægteskab, skal statsforvaltningen eller adoptionssamrådet i forbindelse med tilkendegivelsen om, at undersøgelsesforløbet kan fortsætte, samtidig gøre ansøgerne opmærksomme på, at en endelig godkendelse som adoptanter vil forudsætte, at ansøgerne indgår ægteskab. Kravet om, at ansøgerne er gift, skal således først være opfyldt på tidspunktet for godkendelsen efter fase 3. Et ugift par vil derfor kunne indgive ansøgning om godkendelse som adoptanter, og vil – hvis de øvrige betingelser er opfyldt – kunne godkendes som adoptanter, hvis de på tidspunktet for adoptionssamrådets afgørelse om godkendelse er blevet gift.

Efter adoptionslovens § 25 er det i adoptionsbekendtgørelsens § 25 (bekendtgørelse nr. 807 af 21. juni 2013) fastsat, at det for ægtepar er en forudsætning for at kunne adoptere, at de har levet sammen i mindst 2½ år, når de ansøger om at blive godkendt som adoptanter. Samlivskravet er således i forhold til godkendelse til fremmedadoption en af de generelle betingelser, som skal være opfyldt i fase 1, jf. ovenfor. Det fremgår af adoptionsvejledningen (vejledning nr. 9652 af 28. november 2013), at dette krav skal sikre, at ansøgerne lever i et stabilt parforhold, hvilket anses for at være en forudsætning for et gunstigt adoptionsforløb. Det kræves normalt, at ansøgerne i mindst 2½ år har haft fælles folkeregisteradresse. Efter omstændighederne kan der lægges vægt på oplysninger af anden art, men ansøgernes egne oplysninger om samlivets varighed kan ikke alene begrunde, at samlivs­kravet anses for opfyldt. Ved stedbarnsadoption er det som udgangspunkt en forudsætning, at adoptanten har boet sammen med både barnets forælder og barnet i en periode på mindst 2½ år. Baggrunden for dette krav er – som ved fremmedadoptioner – at familien har opnået den nødvendige stabilitet, men også at ønsket om adoption er en velovervejet beslutning baseret på erfaring fra flere års samliv som familie.

Hvis der foreligger særlige omstændigheder, vil samlivskravet kunne fraviges. I forhold til godkendelse til fremmedadoption vil det eksempelvis kunne være tilfældet, hvis ansøgerne har mødt hinanden i en relativt sen alder og derefter hurtigt har fundet ud af, at de ikke kan få biologiske børn sammen. I dette tilfælde vil samlivskravet kunne kollidere med aldersbetingelserne i § 26 i adoptionsbekendtgørelsen, hvorefter ansøgerens alder på ansøgningstidspunktet ikke må overstige barnets alder med mere end 42 år. Der gælder ingen regler for den maksimale aldersforskel ved stedbarns­adoptioner. Det vil dog også være muligt efter en konkret vurdering at fravige samlivskravet i forhold til denne type adoptioner, navnlig hvis der foreligger en situation, hvor adoptionen ikke kan vente, eksempelvis fordi barnets forælder er ramt af en livstruende sygdom.

Efter § 18 i adoptionsloven kan et adoptivforhold ophæves, hvis adoptanten og adoptivbarnet er enige om ophævelse. Er barnet mindreårigt, kan adoptivforholdet dog kun ophæves, hvis adoptanten og adoptivbarnets oprindelige forældre er enige om det, og hvis ophævelsen skønnes at være bedst for barnet. I så fald genindtræder barnet i retsforholdet til den oprindelige forælder og dennes slægt. Ved vurderingen af, om ophævelse er bedst for barnet, når det er mindreårigt, lægges der bl.a. vægt på barnets alder, den forudgående kontakt mellem de oprindelige forældre og barnet, og sagens konkrete omstændigheder i øvrigt.

2.2. Gældende ret for samlevende

Ugifte samlevende kan ikke adoptere sammen og har ikke mulighed for at adoptere samleverens barn eller adoptivbarn med den virkning, at barnet bliver deres fælles barn (stedbarnsadoption).

En ugift samlever betragtes i adoptionsmæssig henseende som en enlig ansøger. En samlever kan kun adoptere som eneadoptant og skal i princippet opfylde de samme krav som en enlig ansøger. For reelt enlige skal der foretages en individuel vurdering af, om den pågældende kan anses for egnet til at opfostre et adoptivbarn alene. Det fremgår af adoptionsvejledningen, at der ved denne vurdering lægges vægt på, om ansøgeren er i besiddelse af nogle – til forskel fra samlevende – yderligere eller særlige kvalifikationer, der gør ansøgeren velegnet til at opfostre et barn alene.

For samlevende vil der imidlertid i praksis ved vurderingen af, om den enlige ansøger opfylder de generelle godkendelseskrav, blive lagt vægt på, at ansøgeren lever i et ægteskabslignende forhold med en person, der reelt vil kunne få en forældrerolle i forhold til barnet. Karakteren af det faste samlivsforhold kan være sådan, at også samleveren skal opfylde de generelle godkendelseskrav, jf. adoptionsvejledningen. Den omstændighed, at ansøgeren lever i et samlivsforhold af ægteskabslignende karakter, vil således indgå i den samlede vurdering af den samlevendes egnethed til at opfostre et barn og kan være udslagsgivende for den samlede vurdering af, hvorvidt den ugifte samlevende kan anses for egnet hertil samt for, hvorvidt adoptionen kan antages at være til gavn for det barn, der ønskes adopteret.

2.3. Ministeriets overvejelser

Kravet om ægteskab som en forudsætning for at adoptere sammen synes at afspejle en familieopfattelse, som ikke modsvarer den almindelige familiedannelse. Det er således i dag helt almindeligt at være ugifte samlevende forældre. Der vil derfor være en række situationer, hvor det trods et måske endog særdeles veletableret samliv ikke er muligt at blive godkendt som adoptanter til fremmedadoption, ligesom der også vil være situationer, hvor en stedbarnsadoption på grund af kravet om ægteskab ikke er mulig trods mange års samliv, herunder også med barnet.

Mulighederne for at adoptere – enten i form af fremmedadoption eller som stedbarnsadoption – bør være i tråd med de almindelige familiemønstre i dagens Danmark, således at ægtefæller og samlevende par, uanset køn, har samme mulighed for at adoptere. Adoptionsloven bliver derved tidssvarende, og loven bringes på linje med andre dele af den familieretlige lovgivning, hvor det er uden betydning, om forældrene er gift eller samlevende. Det er eksempelvis tilfældet for så vidt angår bestemmelserne om samvær i forældreansvarsloven og bestemmelserne om bidrag i lov om børns forsørgelse.

Samtidig med at der indføres mulighed for at samlevende kan adoptere sammen, bør der af hensyn til barnet, herunder navnlig hensynet til at sikre barnet et stabilt familieliv med to forældre, stilles krav om, at samlevende par, der lever i et ægteskabslignende forhold, adopterer sammen. Dette svarer til, hvad der i dag gælder for ægtefæller. Børn, der vokser op i familier, hvor forældrene ikke er gift, bør ikke behandles forskelligt fra børn, der vokser op i familier, hvor forældrene er gift. Et sådant krav ligger endvidere i naturlig forlængelse af den allerede gældende praksis, hvorefter det indgår i vurderingen af en ugift samlevendes egnethed som eneadoptant, at han eller hun lever i et ægteskabslignende forhold med en person, der vil kunne få en forældrerolle i forhold til barnet. Denne omstændighed kan få afgørende betydning for, om adoptionsansøgningen imødekommes, idet det alt efter samlivsforholdets karakter vil kunne kræves, at den anden samlevende, som ikke er ansøgeren, også skal opfylde de generelle adoptionskrav.

2.4. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at adoptionsloven ændres, sådan at det ikke længere er en forudsætning for at adoptere sammen, at ansøgerne er gift med hinanden. Det afgørende set ud fra hensynet til barnet må være, at der er tale om et stabilt parforhold. Denne stabilitet sikres i første omgang gennem kravet i adoptionsbekendtgørelsens § 25, hvorefter ægtefæller skal have samlevet i mindst 2½ år for at kunne adoptere, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, idet det foreslås, at dette krav skal gælde tilsvarende for samlevende par.

Det foreslås, at der samtidig med, at samlevende par gives mulighed for at adoptere sammen, indføres et krav i loven om, at samlevende par, der lever i et stabilt parforhold af ægteskabslignende karakter, adopterer sammen. Kravet er begrundet i hensynet til barnet, herunder navnlig hensynet til at sikre barnet et stabilt familieliv med to forældre. Adoption bør være udtryk for en velovervejet beslutning, truffet i fællesskab af det samlevende par, som fremadrettet skal udgøre barnets familie.

Kravet svarer til, hvad der i dag gælder for ægtefæller, og barnet sikres dermed samme retsstilling i adoptionsmæssig henseende, uafhængigt af adoptanternes civile status. At samlevende skal adoptere sammen i lighed med ægtefæller, når visse betingelser er opfyldt, ligger endvidere i naturlig forlængelse af gældende praksis, hvorefter der ved bedømmelsen af en ansøgers egnethed lægges vægt på, at ansøgeren lever i et parforhold af ægteskabslignende karakter med den virkning, at også samleveren skal opfylde de generelle godkendelseskrav.

Ved samlevende i lovens forstand forstås et par, der lever i et stabilt parforhold af ægteskabslignende karakter, uanset køn. Afgørende for, om der er tale om et parforhold af ægteskabslignende karakter, bør være, at de samlevende har haft et sammenhængende samliv af mindst 2½ års varighed, normalt på fælles folkeregisteradresse, umiddelbart op til indgivelsen af ansøgningen om godkendelse. Andre elementer, der bekræfter eller afkræfter forholdets karakter af ægteskabslignende, kan efter omstændighederne også tages i betragtning. For samlevende er mindst 2½ års samliv således både en betingelse for, at de kan adoptere sammen, og forudsætningen for, at det kan kræves, at de adopterer sammen. Ansøgere, der ikke haft et samliv af mindst 2½ års varighed, betragtes ikke som samlevende i lovens forstand.

For en samlevende, der ikke har haft et samliv af mindst 2½ års varighed, vil det dog fortsat være muligt at søge om godkendelse som eneadoptant. I disse situationer gælder samme praksis som hidtil, hvor samleveren som udgangspunkt skal opfylde de objektive krav til godkendelse i adoptionsbekendtgørelsens §§24-28, jf. ovenfor.

Samlevende, der får en godkendelse til adoption af de danske myndigheder, vil fortsat skulle opfylde kravene fra det land, hvorfra de ønsker at adoptere et barn, et såkaldt afgiverland. Hvis et afgiverland stiller krav om ægteskab, må de godkendte samlevende ansøgere vælge et andet land at adoptere fra.

3. Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget om at give ugifte samlevende mulighed for at adoptere sammen (herunder stedbarnsadoptere) på samme måde som ægtefæller vil medføre øget ligestilling mellem ægtefæller og ugifte samlevende. Lovforslaget berører ikke den kønsmæssige ligestilling, idet forslaget i lighed med, hvad der gælder for ægtefæller, omfatter samlevende af begge køn.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Samlevende vil fremover på lige fod med ægtefæller få mulighed for at adoptere sammen, herunder adoptere den andens barn (stedbarnsadoption). Samlevende i parforhold af ægteskabslignende karakter skal adoptere sammen i lighed med, hvad der gælder for ægtefæller.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

9. Hørte myndigheder, organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 20. december 2013 til den 20. januar 2014 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

AC Børnehjælp, Adoption & Samfund, Adoptionsnævnet, Advokatrådet, Børne- og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår, DanAdopt, Danske Advokater, Danske Familieadvokater, Dansk Socialrådgiverforening, Et barn to forældre, Foreningen af Advokater og Advokatfuldmægtige, Familiens Forening, Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvaltningen, Foreningen af Socialchefer i Danmark, Foreningen af Statsforvaltningsjurister, Foreningen Far til Støtte for Børn og Forældre, Kommunernes Landsforening, Kvinderådet, Landsforeningen Børn og Samvær, Landsorganisationen af Kvindekrisecentre (LOKK), Mandecentret, Mødrehjælpen, Red Barnet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden på Grønland og Statsforvaltningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i § 4 a, stk. 2, i adoptionsloven kræver stedbarnsadoption af en ægtefælles barn eller adoptivbarn ikke godkendelse som adoptant. Med den foreslåede ændring af § 4 a, stk. 2, vil denne undtagelse fra kravet om godkendelse også gælde i forhold til stedbarnsadoption i samlivsforhold. Bestemmelsen skal sammenholdes med adoptionslovens § 5 a om stedbarnsadoption, jf. lovforslagets § 1, nr. 5 og 6.

Til nr. 2, 3 og 4

Efter den gældende bestemmelse i adoptionslovens § 5 kan kun ægtefæller adoptere sammen, og en ægtefælle kan kun adoptere sammen med sin ægtefælle.

Den foreslåede ændring af § 5 betyder, at samlevende kan adoptere sammen i lighed med ægtepar.

Ægtefæller vil fortsat kun kunne adoptere sammen. Tilsvarende vil samlevende i et ægteskabslignende forhold kun kunne adoptere sammen. Den foreslåede ændring af § 5 betyder, at samlevende kan og skal adoptere sammen i lighed med ægtefæller. Ved samlevende i lovens forstand forstås et par, der lever i stabilt parforhold af ægteskabslignende karakter, uanset køn. Afgørende for, om der er tale om et parforhold af ægteskabslignende karakter, er, at de samlevende har haft et sammenhængende samliv af mindst 2½ års varighed, normalt på fælles folkeregisteradresse, umiddelbart op til indgivelsen af ansøgningen om godkendelse. Der henvises til punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger.

For samlevende er mindst 2½ års samliv både en betingelse for, at de kan adoptere sammen, og forudsætningen for, at det kan kræves, at de adopterer sammen. Der vil med de foreslåede ændringer i bestemmelserne ikke blive ændret i den nugældende adoptionsretlige praksis for, hvornår et samliv har en sådan karakter, at der kan ansøges om adoption. Kravet om mindst 2½ års samliv, som beskrevet i punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger, vil således gælde både for ægtepar og samlevende. Der skal derfor i forhold til samlevende par foretages den samme undersøgelse af, om samlivskravet er opfyldt, som foretages i forhold til ægtefæller. Der vil, som efter de gældende regler, kunne ske en fravigelse af samlivskravet, eksempelvis i en situation hvor parterne har mødt hinanden i en relativ sen alder, og hvor samlivskravet kommer til at kollidere med alderskriterierne i forhold til godkendelse til fremmedadoption, eller hvor der er tale om en situation, hvor en stedbarnsadoption ikke kan udsættes.

Endelig bemærkes, at der kan være særlige tilfælde, hvor en ansøger er gift, men bor sammen med en anden end ægtefællen og ønsker at adoptere sammen med sin samlever. Det kan eksempelvis være tilfældet, hvis ansøgeren ikke ønsker at lade sig skille eller har indledt en skilsmissesag, som ikke er afsluttet, og hvor afslutningen af sagen trækker ud. Bestemmelsen er ikke i sig selv til hinder for, at en ansøger i et sådant tilfælde adopterer sammen med sin samlever. Dette forudsætter dog, som i alle andre tilfælde, at betingelserne for adoption er opfyldt. Den omstændighed, at ansøgeren fortsat er gift, vil indgå i det samlede bedømmelsesgrundlag, herunder i vurderingen af hvorvidt adoptionen er til gavn for barnet, ligesom bl.a. karakteren af ansøgernes indbyrdes forhold vil indgå i denne vurdering. Tilsvarende kan ægtefæller, der ikke bor sammen, i særlige tilfælde adoptere sammen, selv om en af dem har en samlever. Det kan f.eks. være tilfældet, hvis ægtefællerne ønsker at adoptere deres tidligere plejebarn, der er fyldt 18 år. Også her vil den omstændighed, at ansøgeren har en anden samlever, indgå i det samlede bedømmelsesgrundlag af, hvorvidt adoptionen er til gavn for barnet.

Ansøgere, der ikke har haft et samliv af mindst 2½ års varighed, betragtes ikke som samlevende i lovens forstand. For en ugift samlevende, der ikke har haft et samliv af mindst 2½ års varighed, vil det derfor fortsat være muligt at søge om godkendelse som eneadoptant.

Samlevende, der får en godkendelse til adoption af de danske myndigheder, vil fortsat skulle opfylde kravene fra det land, hvorfra de ønsker at adoptere et barn, et såkaldt afgiverland. Hvis et afgiverland stiller krav om ægteskab, må de godkendte samlevende ansøgere vælge et andet land at adoptere fra.

Til nr. 5, 6 og 7

Med de foreslåede ændringer af § 5 a vil det også blive muligt at gennemføre en stedbarnsadoption af en samlevers barn eller adoptivbarn, ligesom det vil blive muligt at stedbarnsadoptere en tidligere samlevers barn eller adoptivbarn. Derved skabes der mulighed for at undgå den for barnet uhensigtsmæssige situation, at en stedbarnsadoption på grund af kravet om ægteskab ikke er mulig trods mange års samliv, herunder også med barnet.

Til nr. 8

Efter de gældende regler skal et samtykke til adoption afgives ved personligt fremmøde i statsforvaltningen. Dette gælder dog ikke, hvis der er tale om samtykke til, at en ægtefælle eller registreret partner kan stedbarnsadoptere barnet. Den foreslåede ændring af § 8, stk. 1, betyder, at kravet om at afgive samtykke ved fremmøde heller ikke vil gælde i situationer, hvor der er tale om samtykke til en samlevers stedbarnsadoption af barnet. Ændringen sikrer, at der stilles de samme krav til, hvordan ægtefæller og samlevende kan afgive samtykke til adoption

Til nr. 9

En stedbarnsadoption har den virkning, at den adopterede i forhold til ægtefællerne eller de tidligere ægtefæller får den samme retsstilling, som hvis der var tale om deres fælles barn. Ændringen af § 16, stk. 2, er en konsekvensændring, sådan at den adopterede i forhold til de samlevende eller tidligere samlevende på samme måde, som hvis der havde været tale om ægtefæller, får status af at være deres fælles barn. Det bemærkes i øvrigt, at den under punkt 2.1. i de almindelige bemærkninger beskrevne praksis om ophævelse af et adoptivforhold også vil finde anvendelse i tilfælde, hvor en stedbarnsadoption af en samlevendes barn ønskes ophævet, herunder vurderingen af om en ophævelsen skønnes at være bedst for det mindreårige barn.

Til nr. 10

Efter den gældende bestemmelse i adoptionslovens § 20 kan adoptionsforholdet for ægtefællers fælles adoptivbarn kun ophæves over for dem begge, medmindre der er tale om et af de tilfælde, der er omfattet af lovens § 19. Den foreslåede ændring af § 20, stk. 1, er en nødvendig følge af, at samlevende efter forslaget nu kan adoptere med den virkning, at den adopterede bliver deres fælles barn. En eventuel ophævelse af adoptionen skal derfor også ske over for begge samlevende i disse tilfælde.

Til nr. 11

Det er muligt at tillade personer, der bor i udlandet, at adoptere efter adoptionsloven, hvis ansøgeren eller ansøgerens ægtefælle har dansk statsborgerskab og dette forhold er til hinder for at gennemføre en adoption i det land, ansøgeren bor i. Med den foreslåede ændring af § 29, stk. 1, er det også muligt at gennemføre en adoption efter dansk lovgivning, hvis en samlevers danske statsborgerskab er til hinder for at gennemføre en adoption i hjemlandet.

Til § 2

Det foreslås i § 2, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2015.

Dette indebærer, at de nye regler om adoption for samlevende, som loven indeholder, også finder anvendelse på verserende ansøgninger om adoption, som en ansøger, der har en samlever, har indgivet inden lovens ikrafttræden, og som ved lovens ikrafttræden ikke er færdigbehandlet.

De nye regler udvider adoptionslovens anvendelsesområde til også at omfatte ugifte samlevende, der ønsker at adoptere sammen. Reglerne berører ikke enlige eller ægtepar, der ønsker at adoptere sammen. De nye regler begrænser således ikke de rettigheder, som en adoptionsansøger, der har en samlever, har efter de gældende regler, bortset fra den foreslåede ændring af § 5, stk. 1, i adoptionsloven (lovforslagets § 1, nr. 2 og 3). Denne ændring indebærer, at den, som er gift eller samlevende kun kan adoptere sammen med sin ægtefælle eller samlever, medmindre der er tale om stedbarns­adoption, eller ægtefællen eller samleveren er forsvundet eller på grund af sindssygdom, åndssvaghed eller lignende tilstand er ude af stand til at handle fornuftmæssigt.

Der er derfor ikke noget til hinder for at lade de nye regler finde anvendelse på ansøgninger om adoption, som en ansøger, der har en samlever, har indgivet inden lovens ikrafttræden, bortset fra den ændrede bestemmelse i § 5, stk. 1, jf. den foreslåede overgangsregel i lovforslagets § 2, stk. 2. En adoptionsansøger, der inden lovens ikrafttræden har indgivet en ansøgning om adoption, vil derfor kunne adoptere alene, selv om ansøgeren har en samlever, der ikke adopterer det pågældende barn.

Ønsker ansøgeren og dennes samlever at ændre en ansøgning om adoption, der er indgivet inden lovens ikrafttræden, sådan at de ansøger om at adoptere sammen, skal de blot meddele dette til statsforvaltningen. De behøver således ikke at indsende en ny ansøgning om adoption.

Til § 3

Bestemmelsen i § 3 vedrører lovens territoriale område. Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Det foreslås dog samtidig, at loven ved kongelig anordning helt eller delvist kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Adoptionsloven er sat i kraft for Færøerne ved kongelig anordning nr. 1169 af 25. november 2006 om ikrafttræden for Færøerne af lov om adoption og er senest ændret ved kongelig anordning nr. 398 af 20. april 2010. Loven er ligeledes sat i kraft for Grønland ved kongelig anordning, jf. senest kongelig anordning nr. 410 af 21. april 2010 om ikrafttræden for Grønland af forskellige love om ændring af adoptionsloven.

Det fremgår af § 5 i adoptionsloven, at personer, der er gift, kun kan adoptere sammen, ligesom det er en forudsætning for at adoptere sammen, at man er gift. Et par, der lever sammen uden at være gift, kan ikke adoptere sammen. Det samme gælder i relation til stedbarnsadoption efter lovens § 5 a.

Under hensyn til udviklingen i familiemønstrene siden 1972, hvor adoptionsloven trådte i kraft, foreslås det med dette lovforslag, at der indføres mulighed for, at samlevende på lige fod med ægtefæller kan adoptere sammen, herunder adoptere den andens barn (stedbarsadoption). Samtidig indføres der et krav om, at samlevende i lighed med ægtefæller skal adoptere sammen, når betingelserne herfor er opfyldt.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til det Høje Tings velvillige behandling.

1. Ændringsforslag

Ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold har stillet 2 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 8. oktober 2014 og var til 1. behandling den 30. oktober 2014. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Socialudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold sendte den 23. december 2013 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bilag 84 (folketingsåret 2013-14). Den 8. oktober 2014 sendte ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget og den 15. oktober 2014 et supplerende høringssvar.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (udvalget med undtagelse af DF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Venstres medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, som sidestiller samlevendes ret med ægtepars ret til adoption. Venstre finder, at lovforslaget er naturligt, da familiemønstrene har ændret sig. Også mange biologiske børn vokser op med forældre, der ikke er gift. Venstre støtter dog alene forslaget, da ministeren med sine svar har præciseret, at det som udgangspunkt gælder, at de samlevende, der godkendes til at adoptere et barn, lever op til samme betingelser, som gælder for at indgå ægteskab.

Socialistisk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget støtter lovforslaget, men  er ærgerlige over, at lovforslaget ikke indeholder en del, som ophæver kravet om 2½ års samliv, når det gælder kvindelige par, der via hjemmeinsemination skal have et barn sammen og altså ikke kan imødekomme kravet om 2½ års samliv med barnet.

Et mindretal i udvalget (DF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Til titlen

Af ministeren for børn, ligestilling, integration og sociale forhold, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af DF):

1) Titlen affattes således:

»Forslag

til

Lov om ændring af adoptionsloven, forældreansvarsloven og lov om dansk indfødsret

(Adgang for samlevende til at adoptere sammen m.v.)«

[Konsekvens af ændringsforslag nr. 2]

Nye paragraffer

2) Efter § 1 indsættes som nye paragraffer:

Ȥ 01

I forældreansvarsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1085 af 7. oktober 2014, foretages følgende ændring:

1. Efter § 7 indsættes:

»§ 7 a. Forældre, der sammen har adopteret et barn, har fælles forældremyndighed.

Stk. 2. En forælder, der har adopteret et barn alene, har forældremyndigheden alene, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Forældre har fælles forældremyndighed, når den ene har adopteret den andens barn efter § 5 a, stk. 1, i adoptionsloven.«

§ 02

I lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 7. juni 2004, som ændret ved § 30 i lov nr. 542 af 24. juni 2005, § 6 i lov nr. 647 af 12. juni 2013, lov nr. 729 af 25. juni 2014 og lov nr. 730 af 25. juni 2014, foretages følgende ændring:

1. I § 2 a, stk. 1, indsættes efter »ægtepar«: »eller et samlevende par«, efter »ægtefællerne« indsættes: »eller en af de samlevende«, og »ugift« ændres til: »enlig«.«

[Konsekvensændring af anden lovgivning]

Bemærkninger

Til nr. 1

Som det fremgår af ændringsforslag nr. 2 foreslås der i lovforslaget indsat bestemmelser om ændring af forældreansvarsloven og indfødsretsloven. Det foreslås, at lovforslagets titel ændres, således at titlen afspejler dette.

Til nr. 2

Ad § 01, nr. 1

Efter adoptionslovens § 16, stk. 1, indtræder der ved adoption samme retsforhold mellem adoptant og adoptivbarn som mellem forældre og deres barn, og efter bestemmelsens stk. 2 får den adopterede ved stedbarnsadoption i forhold til ægtefællerne eller de tidligere ægtefæller samme retsstilling, som om den pågældende var deres fælles barn. Barnet stilles således på samme måde, som hvis adoptanterne havde været barnets forældre allerede fra fødslen.

Retsforholdet mellem adoptant og adoptivbarn efter § 16 i adoptionsloven omfatter bl.a. forældremyndigheden over barnet. Adoptionsloven indeholder derfor ikke regler, der direkte regulerer forældremyndighed ved adoption. Indtil 1996 fandtes reglerne om forældremyndighed i myndighedsloven (lov om umyndighed og værgemål). Loven indeholdt i § 29 en bestemmelse om forældremyndigheden over adoptivbørn. Bestemmelsen havde følgende ordlyd: »Forældremyndigheden over adoptivbørn tilkommer adoptanten. Med hensyn til børn, der er adopteret af ægtefæller, såvel som mandens af hustruen adopterede ægtebørn og hustruens af manden adopterede børn gælder samme regler om ægtefællers fællesbørn«. Bestemmelsen blev ophævet ved lov nr. 230 af 6. juni 1985 om ændring af myndighedsloven m.v. Baggrunden for dette var, at bestemmelsen blev foreslået ophævet i betænkning nr. 985 fra 1983 om forældremyndighed og samværsret afgivet af en arbejdsgruppe under Justitsministeriet, idet den blev vurderet at være overflødig på grund af adoptionslovens § 16. Reglerne om forældremyndighed findes i dag i forældreansvarsloven (lovbekendtgørelse nr. 1085 af 7. oktober 2014), der ikke indeholder regler, der direkte regulerer forældremyndighed ved adoption.

Adoptionslovens § 16, stk. 1 og 2, om retsforholdet mellem adoptant og adoptivbarn fortolkes således som indeholdende en henvisning til reglerne om forældremyndighed i forældreansvarsloven, således at disse regler finder tilsvarende anvendelse ved adoption.

Forældreansvarslovens kapitel 2 indeholder regler om, hvem der har forældremyndigheden ved barnets fødsel, og hvordan forældremyndigheden efterfølgende kan ændres. Af relevans for forældremyndighed ved adoption er forældreansvarslovens § 6, hvorefter forældre, der er gift med hinanden ved barnets fødsel, har fælles forældremyndighed. Dette gælder dog ikke, hvis ægtefællerne ved barnets fødsel er separerede. I så fald har moren forældremyndigheden alene, medmindre den fraseparerede mand eller kvinde anses som henholdsvis far eller medmor til barnet, enten ifølge anerkendelse eller dom, eller hvis forældrene har afgivet en erklæring om, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Herudover har forældrene fælles forældremyndighed, hvis de har været gift med hinanden inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.

Efter forældreansvarslovens § 7 har forældre, der ikke er gift med hinanden, fælles forældremyndighed, hvis de efter børneloven (lovbekendtgørelse nr. 1097 af 7. oktober 2014) har afgivet erklæring om, at de sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, eller de efter § 9 i forældreansvarsloven har indgået aftale om fælles forældremyndighed. Derudover har forældrene fælles forældremyndighed, hvis faderskabet eller medmoderskabet fastsættes ved anerkendelse eller dom og forældrene har haft fælles folkeregisteradresse inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel. I øvrige tilfælde har moren forældremyndigheden alene.

Når disse regler anvendes på forældremyndighed ved adoption indebærer de, at ægtepar har fælles forældremyndighed, når de adopterer sammen. Ægtefæller har ligeledes fælles forældremyndighed, når den ene ægtefælle adopterer den anden ægtefælles barn (stedbarnsadoption). Endelig har den, der adopterer et barn alene, forældremyndigheden alene.

Som det fremgår af lovforslaget har ugifte samlevende efter gældende ret ikke mulighed for at adoptere sammen, men med lovforslaget får de mulighed for at adoptere sammen efter samme regler som ægtefæller.

Som konsekvens heraf bør ugifte samlevende, der adopterer sammen, herunder stedbarnsadopterer et barn, stilles på samme måde som ægtefæller i relation til forældremyndighed. Dette skyldes, at formålet med at give samlevende adgang til at adoptere sammen er at sikre barnets ret til to forældre og at give begge forældre de samme rettigheder og ansvar i forhold til barnet. Samlevende, der adopterer sammen, bør således i lighed med ægtefæller automatisk tillægges fælles forældremyndighed over barnet ved adoption. Endvidere bør de ved stedbarnsadoption få fælles forældremyndighed.

Efter ordlyden af adoptionslovens § 16, stk. 1 og 2, sammenholdt med forældreansvarslovens §§ 6 og 7 vil samlevende, der adopterer sammen, herunder stedbarnsadopterer et barn, ikke få fælles forældremyndighed. Det er derfor nødvendigt at ændre reglerne om forældremyndighed ved adoption.

Det foreslås, at denne ændring foretages ved at indsætte en ny bestemmelse (§ 7 a) i forældreansvarsloven, som sikrer, at samlevende, der adopterer sammen, herunder stedbarnsadopterer, får fælles forældremyndighed. Dermed undgås det, at der opstår tvivl om forældremyndighedsspørgsmålet.

Ved denne ændring udmøntes adoptionslovens § 16, stk. 1 og 2, for så vidt angår forældremyndighed. Bestemmelsen placeres i forældreansvarsloven sammen med de øvrige bestemmelser om forældremyndighed, således at forældreansvarsloven indeholder en samlet regulering af placeringen af forældremyndighed, herunder også ved adoption.

Efter forældreansvarslovens § 7, stk. 4, har moren forældremyndigheden alene i de tilfælde, der ikke efter forældreansvarsloven er fælles forældremyndighed. I relation til eneadoptanter foreslås bestemmelsen præciseret, således at en eneadoptant uanset køn automatisk har eneforældremyndighed. En samlever eller en ægtefælle, der adopterer henholdsvis sin afdøde samlevers eller afdøde ægtefælles særbarn, vil efter den foreslåede bestemmelse få forældremyndigheden alene.

Den foreslåede bestemmelse i forældreansvarslovens § 7 a indeholder følgende bestemmelser:

Efter stk. 1 har forældre, der adopterer sammen, fælles forældremyndighed. Bestemmelsen omfatter forældre, uanset om de er ægtefæller eller samlevende.

Efter stk. 2 har eneadoptanter forældremyndigheden alene.

Efter stk. 3 har forældrene fælles forældremyndighed ved stedbarnsadoption efter adoptionslovens § 5 a, stk. 1, uanset om de er ægtefæller eller samlevende.

Bestemmelsen omfatter kun placeringen af forældremyndigheden ved adoptionen. Den er således ikke til hinder for efterfølgende ændringer af forældremyndigheden ved aftale, afgørelse eller efter en adoptants død efter de almindelige regler herom i forældreansvarsloven.

De foreslåede bestemmelser om forældremyndighed ved adoption gælder for alle adoptioner, herunder adoptioner, der allerede er gennemført. Baggrunden herfor er, at den nuværende retsstilling ikke ændres for de børn, der allerede er adopteret, idet forslaget alene er en udmøntning af adoptionslovens § 16, stk. 1 og 2, for så vidt angår spørgsmålet om forældremyndighed. Som nævnt omfatter bestemmelsen kun placeringen af forældremyndigheden ved adoptionen. Den griber således ikke ind i ændringer af forældremyndigheden, der er foretaget inden lovens ikrafttræden.

Ad § 02, nr. 1

Efter indfødsretslovens § 2 A, stk. 1, er det en forudsætning for videregivelse af dansk statsborgerskab ved adoption, at barnet enten adopteres af et ægtepar, hvor mindst en af ægtefællerne er dansk statsborger, eller af en ugift dansk statsborger.

Med ændringsforslaget foretages en konsekvensændring af indfødsretslovens § 2 A, stk. 1, således at bestemmelsen bringes i overensstemmelse med adoptionsloven og ugifte samlevende par sidestilles med ægtefæller i relation til videregivelse af dansk statsborgerskab ved adoption.

Det er regeringens opfattelse, at denne ændring af indfødsretsloven er en helt naturlig del af en ændring af adoptionsloven, der ligestiller ægtepar og samlevende par.

Endvidere vil en manglende konsekvensændring af indfødsretsloven i denne henseende kunne rejse spørgsmål i forhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention, idet der derved ville kunne ske en forskelsbehandling af adoptivbørn af ugifte samlevende i forhold til adoptivbørn af ægtefæller eller enlige.

Ændringsforslaget har ikke til formål at ændre på, at videregivelse af dansk statsborgerskab ved adoption kun kan ske af par, der adopterer sammen, eller af en enlig. Det er og skal således heller ikke fremover være muligt f.eks. automatisk at videregive dansk statsborgerskab i tilfælde, hvor en dansk statsborger adopterer en udenlandsk samlevers barn (stedbarnsadoption). Ønsker barnet at erhverve dansk statsborgerskab i forbindelse med stedbarnsadoption, kan dette alene ske ved ansøgning om dansk statsborgerskab ved naturalisation. Der henvises til § 14 i cirkulæreskrivelse nr. 9253 af 6. juni 2013 om naturalisation.

Orla Hav (S) fmd. Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Mette Reissmann (S) Jens Joel (S) Karen J. Klint (S) Astrid Krag (S) Julie Skovsby (S) Marlene Borst Hansen (RV) Liv Holm Andersen (RV) Lotte Rod (RV) Trine Mach (SF) Özlem Sara Cekic (SF) Karina Lorentzen Dehnhardt (SF) Finn Sørensen (EL) Pernille Skipper (EL) Hans Andersen (V) Anne-Mette Winther Christiansen (V) nfmd. Tina Nedergaard (V) Finn Thranum (V) Sophie Løhde (V) Fatma Øktem (V) Karen Ellemann (V) Karin Nødgaard (DF) René Christensen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF) Merete Riisager (LA) Thyra Frank (LA) Mai Mercado (KF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.