Lovforslag som fremsat

§ 1. Bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, jf. bilaget til denne lov, gælder for Færøerne.

§ 2. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler for Færøerne om anvendelsen af bestemmelserne i forordningen, jf. § 1, herunder om de ændringer af bestemmelserne, som de færøske forhold tilsiger.

§ 3. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler for Færøerne, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af forordningen, jf. § 1, herunder om de ændringer af afgørelser eller retsakter, som de færøske forhold tilsiger.

§ 4. I regler udstedt i medfør af § 3 kan der fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af bestemmelser i reglerne.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i 5. kapitel i den for Færøerne gældende straffelov.

§ 5. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Lovforslaget har til formål at gennemføre bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, EU-tidende nr. L 176, s. 1 (herefter benævnt CRR) for Færøerne. Forordningen vil blive optrykt som bilag til loven.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/36/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, EU-tidende nr. L 176, s. 338 (herefter benævnt CRD IV) og CRR udgør fremover tilsammen de retlige rammer i EU for adgangen til at udøve virksomhed som kreditinstitut eller investeringsselskab. Reglerne skal sikre en øget harmonisering og implementerer desuden Basel-komitéens samlede internationale reformtiltag (Basel III) fra december 2010, der skal styrke reguleringen, tilsynet og risikostyringen i banksektoren. CRD IV og CRR har således til formål at gøre den finansielle sektor i EU mere modstandsdygtig over for en negativ udvikling i konjunktursituationen.

Reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/49/EF om kravene til investeringsselskabers og kreditinstitutters kapitalgrundlag videreføres i stort omfang, men af klarhedshensyn og for at sikre ensartet anvendelse af bestemmelserne i medlemslandene er de blevet samlet i CRD IV og CRR.

Færøerne er ikke medlem af EU, og hvis bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i CRR, skal gennemføres for Færøernes vedkommende, skal dette derfor ske ved lov, jf. nærmere afsnit 2.2 nedenfor. Hensigten med lovforslaget er at styrke reguleringen, tilsynet og risikostyringen af den færøske finansielle sektor, og dermed gøre sektoren mere modstandsdygtig i forhold til konjunktursituationen. Med lovforslaget er det hensigten at sikre, at der gælder regler for Færøerne, der – tilpasset de færøske forhold – svarer til de regler, som gælder i Danmark i medfør af CRR.

2. Baggrunden for lovforslaget

2.1. Behov for CRR

En sund, stabil og velfungerende finansiel sektor er en forudsætning for vækst og beskæftigelse. Endvidere styrker en stabil finansiel sektor tilliden til økonomien, og sektoren kan tilbyde finansiering til virksomheder og husholdninger på konkurrencedygtige vilkår.

På det finansielle område er Færøerne og Danmark praktisk talt i union med hinanden. Af hensyn til den finansielle stabilitet og tilliden til de færøske banker er det derfor vigtigt, at de regler og det tilsyn, der er gældende for de danske banker m.v., også er gældende for de færøske banker m.v. Et ensartet regulatorisk og tilsynsmæssigt system er også vigtigt i forhold til de vilkår, som færøske institutter vil blive mødt med på de internationale finansielle markeder, når der skal tilvejebringes kapital og likviditet. Er det færøske system ikke på et internationalt niveau, er der risiko for, at det kan gøre kapital- og likviditetstilvejebringelsen dyrere, da långiverne ud fra en risikovurdering vil binde mere kapital i forbindelse med det pågældende lån. Af hensyn til de færøske bankers ageren er det derfor af stor betydning, at Færøerne har en tidssvarende og transparent lovgivning.

Lovforslaget har til formål at gennemføre bestemmelser for Færøerne, der svarer til bestemmelserne i CRR, hvilket vil styrke reguleringen, tilsynet og risikostyringen i den færøske banksektor til gavn for den finansielle stabilitet.

CRR indeholder de tilsynsmæssige krav for institutter, der konkret vedrører markederne for bankydelser og finansielle tjenesteydelser, og har til formål at sikre, at aktørerne på disse markeder er finansielt stabile, og at investorer og indskydere nyder et højt beskyttelsesniveau. CRR har desuden til formål at bidrage til, at markedet fungerer tilfredsstillende.

CRR og CRD IV omfatter en række redskaber til at hindre og begrænse makroprudentielle og systemiske risici. Disse redskaber skal dog anvendes under passende kontrol, således at markedets funktion ikke generes, og tillige at redskaberne anvendes gennemsigtigt og konsistent.

I lyset af den seneste finanskrises konsekvenser er den overordnede målsætning med CRR således at tilskynde til økonomisk nyttig bankvirksomhed, som tjener almene interesser. Dette kræver en gennemgribende reform af den måde, hvorpå opsparing kanaliseres ind i produktive investeringer. For at sikre en holdbar og mangfoldig finansiel sektor bør myndighederne have beføjelse til at indføre højere kapitalkrav for systemisk vigtige institutter, der i kraft af deres forretninger kan udgøre en trussel for økonomien.

Med CRR stilles der ensartede finansielle krav til institutter, som opbevarer penge eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, for at sikre ensartet beskyttelse af indskyderne og rimelige konkurrencevilkår for beslægtede kategorier af institutter.

For at sikre, at institutter i en koncern er tilstrækkelig solvente, er det vigtigt, at kapitalkravene anvendes på grundlag af den konsoliderede finansielle situation for disse institutter i koncernen. For at sikre, at kapitalgrundlaget er fordelt hensigtsmæssigt inden for koncernen og efter behov står til rådighed til beskyttelse af opsparing, stiller CRR krav om, at kapitalkravene skal gælde for det individuelle institut i en koncern, medmindre dette mål kan nås effektivt på anden måde.

2.2. Lovgivningsproceduren

Simple regler og let administration er til gavn for både den finansielle sektor og myndigheder på Færøerne. Udvikling af gennemskuelig regulering og en model for hurtig tilpasning af lovgivningen på Færøerne som følge af nye internationale regler medvirker til at skabe tillid til rammerne for den finansielle sektor på Færøerne, ligesom det mindsker ressourceforbruget hos alle parter.

Færøerne har overtaget størstedelen af erhvervsområdet. En række områder inden for erhvervsområdet er imidlertid stadigvæk under danske myndigheders kompetence. Området for finansiel regulering på Færøerne er ikke et overtaget sagsområde og er dermed dansk ansvarsområde under danske myndigheder.

En velfungerende finansiel sektor på Færøerne kræver mulighed for en hurtig tilpasning i lyset af den internationale udvikling og løbende modernisering af den finansielle regulering med et klart fokus på enkle regler og let samarbejde med offentlige myndigheder.

På det finansielle område er en væsentlig del af lovgivningen i Danmark og Færøerne baseret på international regulering, herunder ikke mindst EU-regler. I de senere år er det således blevet mere almindeligt, at regulering af det finansielle område udformes i EU-regi. Denne regulering sker enten i form af forordninger eller direktiver og suppleres af delegerede retsakter, gennemførelsesmæssige retsakter, reguleringsmæssige tekniske standarder og gennemførelsesmæssige tekniske standarder. En stor del af EU-lovgivningen på det finansielle område udarbejdes således gennem bindende regler for medlemsstaterne. På denne måde sikres en ensartet regulering af det finansielle system i EU, hvilket kan medvirke til at skabe en øget finansiel stabilitet på tværs af samtlige medlemsstater.

Det følger af Traktaten for den Europæiske Union (TEUF) artikel 288, at en forordning er almengyldig. Den er bindende i alle enkeltheder og gælder umiddelbart i hver medlemsstat. Færøerne er ikke medlem af EU, og hvis bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i CRR, skal gennemføres for Færøernes vedkommende, skal dette ske ved lov.

Det indebærer, at der gennemføres en særlig lov for Færøerne med samme indhold som den pågældende forordning. Dette betyder i praksis, at hver enkelt artikel i forordningen omskrives til en paragraf i et dansk lovforslag. Den danske lov vil således indholdsmæssigt have samme indhold som forordningen, men selve formen vil følge et traditionelt dansk lovforslag. Et sådant lovforslag vil eksempelvis indeholde bemærkninger til alle lovforslagets enkelte bestemmelser, dvs. svarende til bemærkninger til hver enkelt artikel i forordningen, selvom forordningen hverken indeholder almindelige eller specielle bemærkninger, men kun en præambeltekst.

Den nuværende procedure er meget tidskrævende for myndighederne når forordninger skal skrives om til lovtekst med tilhørende bemærkninger m.v., og som ikke mindst v?e?d?r?ø?r?e?r en forordning, som Folketinget ikke kan tage stilling til for så vidt angår anvendelsen i Danmark.

Den nuværende procedure vanskeliggør derfor bestræbelserne på at sikre en hurtig gennemførelse af CRR for Færøerne og dermed en ensartet regulering på det finansielle område i rigsfællesskabet.

Konsekvensen bliver på det finansielle område, at lovgivningen på Færøerne ikke følger gældende standarder i EU, ligesom der opstår usikkerhed om, hvilke regler der gælder for investering på Færøerne, hvilket kan risikere at gøre tilvejebringelsen af kapital og likviditet på de internationale finansielle markeder dyrere for de færøske banker. Såfremt tilvejebringelsen af kapital og likviditet bliver dyrere for de færøske banker, vil dette ligeledes have indvirkning for den nationale økonomi, idet det kan blive dyrere at låne og derved kan privatforbruget falde.

Med CRR begrænses risikoen for, at et systemisk vigtigt finansielt institut kommer i vanskeligheder og begrænser omkostningerne for samfundet og staten, hvis det alligevel bliver tilfældet. CRR har dermed til formål at understøtte den finansielle stabilitet ved at sikre, at institutterne er modstandsdygtige under selv alvorlig stress.

For at imødegå disse udfordringer foreslås det med nærværende lovforslag at følge en ny procedure med henblik på at gøre processen mere smidig, i forbindelse med gennemførelsen af bestemmelser på Færøerne svarende til CRR. Løsningen forsøges i første omgang anvendt i nærværende lovforslag, og det tilsvarende lovforslag for Grønland som gennemfører bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i CRR.

Nærværende lovforslag indeholder et forslag til en dansk lov for Færøerne, hvoraf det fremgår, at bestemmelserne i CRR gælder for Færøerne. Bestemmelserne i forordningen omskrives således ikke til dansk lovtekst, men optages som bilag til den danske lov. I bemærkningerne til lovforslaget beskrives indholdet af CRR.

Med nærværende lovforslag sikres, at der for aktørerne, herunder de finansielle institutter på Færøerne gælder enslydende regler som i resten af EU i forhold til CRR. Dette vil resultere i, at de finansielle institutter på Færøerne har et sammenligneligt lovgrundlag, hvorfor adgangen til kapital og likviditet gøres nemmere idet reguleringen på Færøerne bliver mere gennemsigtig.

Det bemærkes, at CRR i det væsentligste er at karakterisere som teknisk regulering rettet mod professionelle aktører. På den baggrund og henset til, at der med nærværende lovforslag skabes sikkerhed for, at indholdet af CRR gennemføres korrekt, er det fundet forsvarligt at anvende den foreslåede fremgangsmåde i forhold til denne EU-retsakt. De professionelle aktører kan således være fortrolige med anvendelsen af CRR i internationale sammenhænge, hvilket kan give et godt sammenligningsgrundlag med andre institutter og et godt udgangspunkt for vurderingen af det enkelte institut, idet lovgivningsgrundlaget er sammenligneligt.

Der er i lovforslaget desuden indsat en bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler for Færøerne om anvendelsen af forordningens regler m.v. samt en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler for Færøerne, der gennemfører delegerede retsakter m.v. udstedt i medfør af CRR. Med hjemmel heri kan der foretages de tilpasninger m.v., som de færøske forhold tilsiger.

Færøerne er inddraget i lovgivningsprocessen m.v. i overensstemmelse med de retningslinjer, der følger af Statsministeriets vejledning nr. 59 af 2. juli 2012 om ministeriers behandling af sager vedrørende Færøerne.

Da der er tale om en foreløbig testmodel for en ny procedure for gennemførelse af forordninger på Færøerne, vil den blive evalueret i samarbejde med de færøske myndigheder, når den fornødne erfaring er indsamlet, også i givet fald med henblik på at anvende modellen på det finansielle område i øvrigt.

Der vil alene i de nærmeste år skulle fremsættes mere end 20 af sådanne lovforslag for Færøerne, herunder kan eksempelvis nævnes Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 596/2014 af 19. april 2014 om markedsmisbrug samt Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 600/2014 af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret og lovforslaget indhold

Lovforslaget omhandler overordnede krav for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber om (i) opgørelse af basiskapitalen (i CRR benævnt kapitalgrundlaget), (ii) kapitalkrav (i CRR benævnt kapitalgrundlagskrav), (iii) store engagementer (i CRR benævnt store eksponeringer), (iv) likviditet, (v) gearing og (vi) oplysningskrav.

Efter gældende ret er disse forhold som udgangspunkt reguleret i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, samt bekendtgørelser udstedt i medfør heraf. Formålet med gældende ret er, at sikre en sund, stabil og velfungerende finansiel sektor med henblik på at styrke tilliden til den færøske økonomi, og at den finansielle sektor kan tilbyde finansiering til virksomheder og husholdninger på konkurrencedygtige vilkår.

Gældende ret svarer overordnet til, hvordan reguleringen var i Danmark i 2013. Siden 2013 er der i Danmark gennemført en række tiltag med henblik på yderligere at styrke den finansielle regulering i forlængelse af krisen, herunder med henblik på at sikre tilliden til den danske finansielle sektor. En række af de tiltag, som er gennemført i den danske lovgivning, er dermed ikke indeholdt i gældende ret på Færøerne i dag.

Gennemførelsen af bestemmelser der svarer til CRR for Færøerne betyder, at det er nødvendigt at ophæve en række gældende bestemmelser om opgørelse af kapitalgrundlaget, krav til kapitalgrundlaget og store engagementer. Reglerne om opgørelse af kapitalgrundlaget vil blive ophævet ved at udstede kongelige anordninger, der sætter § 1 i lov nr. 268 af 25. marts 2014 (CRD IV-loven) delvist i kraft for Færøerne. Ved at sætte CRD IV-loven i kraft for Færøerne ophæves samtidig bestemmelserne om krav til kapitalgrundlaget og store engagementer. Endelig vil bekendtgørelse nr. 258 af 21. marts 2012 for Færøerne om store engagementer blive ophævet.

3.1.1. Opgørelse af basiskapitalen (i CRR benævnt kapitalgrundlaget)

3.1.1.1. Gældende ret

Basiskapitalen er den kapital, der er grundlaget for, at en finansiel virksomhed kan drive virksomhed i henhold til anordningsbekendtgørelse nr. 969 af 27. august 2014 om ikrafttræden for Færøerne af lov om finansiel virksomhed (herefter lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne). Tidligere blev basiskapital benævnt »den ansvarlige kapital«. Kapitalkravene beskrevet i afsnit 3.1.2 stiller blandt andet krav til basiskapitalen set i forhold til de risikovægtede poster.

I henhold til gældende ret skal kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I opgøre deres basiskapital i overensstemmelse med reglerne i § 128 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne.

Det fremgår af § 128, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, at basiskapitalen er kernekapitalen tillagt den supplerende kapital med fradrag.

3.1.1.2. Lovforslagets indhold

I henhold til lovforslaget skal kapitalgrundlaget fremover opgøres i henhold til artikel 25-91 i CRR. Ligesom i gældende ret opgøres et instituts kapitalgrundlag som summen af dets kernekapital og supplerende kapital, hvor kernekapitalen udgøres af summen af instituttets egentlige kernekapital og hybride kernekapital.

Lovforslaget indebærer generelt stramninger i forhold til opgørelsen af kapitalgrundlaget.

Skærpelsen sker hovedsageligt i kravene til, hvad der kan medregnes i den hybride kernekapital og den supplerende kapital. I forhold til den egentlige kernekapital er der således i det væsentligste tale om en videreførelse af gældende regler. Den egentlige kernekapital er den bedste kvalitet af de tre kapitaltyper, idet den ubetinget og ubegrænset kan absorbere tab. Dette er f.eks. aktiekapital.

For de færøske institutter betyder dette, at de kan have kapital, som de hidtil har kunnet medregne til kapitalgrundlaget, men som i henhold til bestemmelserne i CRR ikke længere vil kunne medregnes i kapitalgrundlaget, hvorfor deres solvensprocent vil blive ændret.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.2 vedrørende bemærkninger om artikel 25-91 i CRR.

3.1.2. Kapitalkrav (i CRR benævnt kapitalgrundlagskrav)

3.1.2.1. Gældende ret

Kapitel 10 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, regulerer kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I’s solvens og kapitalforhold. Det fremgår bl.a. af § 127 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, at kapitalkravet er det største af solvenskravet og minimumskapitalkravet i §§ 124 og 125.

Der stilles krav om, at basiskapitalen mindst skal udgøre 8 pct. af de risikovægtede poster (risikovægtede poster betegnes i CRR som »den samlede risikoeksponering«). Endvidere stilles der krav om, at basiskapitalen mindst udgør 5 mio. euro. for kreditinstitutter og fra 300.000 og op til 1 mio. euro for fondsmæglerselskaber (minimumskapitalkravet).

3.1.2.2. Lovforslagets indhold

I henhold til lovforslaget vil kapitalkrav fremover være reguleret i artikel 92-386 i CRR.

Formålet med kapitalkravene er ligesom i gældende ret at gøre de finansielle virksomheder modstandsdygtige over for en negativ udvikling i de risici de har påtaget sig, herunder i tilfælde af en generel negativ udvikling i konjunktursituationen.

Lovforslaget indebærer generelt stramninger i forhold til gældende ret vedrørende kapitalkrav til kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I.

Kravet om at institutters kapitalgrundlag skal udgøre 8 pct. af den samlede risikoeksponering videreføres, men der kræves bl.a. en større andel af egentlig kernekapital og kernekapital. Kravet til egentlig kernekapital stiger således fra 2 pct. til 4,5 pct., og kernekapitalen, der udover den egentlig kernekapital også inkluderer hybrid kernekapital, skal fremover udgøre mindst 6 pct. af den samlede risikoeksponering. Kravet til kernekapitalen er i gældende ret mindst 4 pct.

Minimumskapitalkravet erstattes af et krav om, at et instituts kapitalgrundlag ikke må falde til under den krævede startkapital på det tidspunkt, hvor det blev meddelt tilladelse. I henhold til gældende ret kræves en startkapital på 8 mio. euro for kreditinstitutter, hvorfor der vil være tale om en skærpelse, hvorimod fondsmæglerselskabers startkapitalkrav svarer til de gældende minimumskapitalkrav. I CRD IV-loven som forventes, at blive sat i kraft ved kongelig anordning samtidig med dette lovforslags ikrafttræden ændres startkapitalkravene dog for kreditinstitutter til 5 mio. euro (svarende til nuværende minimumskapitalkrav).

Muligheden for Finanstilsynet til på individuelt grundlag, at fastsætte et større krav til kapitalgrundlaget vil fortsat være reguleret i kapital 10 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne.

For de færøske institutter betyder lovforslaget, at de vil skulle øge kvaliteten af deres kapital.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.3 vedrørende bemærkninger om artikel 92-386 i CRR.

3.1.3. Store engagementer (i CRR benævnt store eksponeringer)

3.1.3.1. Gældende ret

Kreditinstitutters og fondsmæglerselskaber I’s store eksponeringer, dvs. eksponeringer mod en enkelt kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder, er i dag reguleret i § 145 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne. I § 148 i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, har Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler herom samt om indberetning af store eksponeringer. Finanstilsynet har i dag udnyttet denne hjemmel i bekendtgørelse nr. 258 af 23. marts 2012 for Færøerne om store engagementer.

3.1.3.2. Lovforslagets indhold

I henhold til lovforslaget vil store eksponeringer fremover være reguleret i artikel 387-403 i CRR. Kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I vil også fremadrettet skulle indberette store eksponeringer til myndighederne. En stor eksponering defineres som en enkelt kunde eller gruppe af indbyrdes forbundne kunder, som udgør 10 pct. eller mere af instituttet justerede kapitalgrundlag.

Ligesom i de gældende regler skal institutter, som har tilladelse til at beregne deres risikovægtede eksponeringer efter den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden), oplyse om de 20 største eksponeringer.

For de færøske institutter betyder lovforslaget, at reguleringen af store eksponeringer bliver overvejende skærpet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.4 vedrørende bemærkninger om artikel 387-403 i CRR.

3.1.4. Likviditet

3.1.4.1. Gældende ret

Det følger af § 152, stk. 1, og § 156, stk. 1, i lov om finansiel virksomhed, som sat i kraft for Færøerne, at pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal have en forsvarlig likviditet, og af § 152, stk. 4, følger, at Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler herom. Finanstilsynet har i dag udnyttet denne hjemmel i bekendtgørelse nr. 336 af 12. april 2012 for Færøerne om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl. Det fremgår heraf, at bestyrelsen på baggrund af en risikovurdering skal vedtage en likviditetspolitik, udarbejde forretningsgange på likviditetsområdet og foretage stresstests m.v., samt udarbejde en beredskabsplan for fremskaffelse af funding i tilfælde af utilstrækkelig eller manglende likviditet. De nærmere regler herom er indeholdt i bilag 4 om likviditetsrisici til bekendtgørelsen.

3.1.4.2. Lovforslagets indhold

I medfør af lovforslaget fastsættes nye regler om likviditet i artikel 411-428 i CRR. Lovforslaget indebærer generelt stramninger i forhold til den gældende regulering af likviditeten. Blandt andet vil definitionen af, hvilke aktiver, der kan medregnes til den likvide beholdning, blive mere snæver. Det foreslås endvidere i lovforslaget, at der indføres et krav til kortsigtet likviditetsdækning (LCR), der skal sikre, at de omfattede institutter altid har en tilstrækkelig beholdning af likvide aktiver, der kan dække ubalancer mellem indgående og udgående pengestrømme i stresssituationer over en periode på 30 dage.

For de færøske institutter betyder kravene til likviditet i lovforslaget, at der stilles krav til, hvilke aktiver institutterne kan placere deres frie midler i.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.6 vedrørende bemærkninger om artikel 411-428 i CRR.

3.1.5. Gearing

3.1.5.1. Gældende ret

Der findes ikke regler om gearing for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I i gældende ret.

Ved gearing forstås, at institutterne påtager sig eksponeringer, som overstiger deres kapitalgrundlag. Dette gøres ved at sammenligne instituttets kapitalgrundlag med et instituts aktiver, ikke balanceførte forpligtelser og eventualforpligtelser, der betales eller stilles som sikkerhed, herunder forpligtelser i forbindelse med modtagne midler, indgåede forpligtelser, derivater eller genkøbsaftaler, men ikke forpligtelser, som kun kan opfyldes ved likvidation af et institut.

3.1.5.2. Lovforslagets indhold

I henhold til lovforslaget skal kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I beregne deres gearingsgrad og indberette denne til Finanstilsynet. Gearingsgraden beregnes som et instituts kapitalmål divideret med instituttets samlede eksponeringsringsmål og udtrykkes i procent. Finanstilsynet skal tage hensyn til de indberettede oplysninger i forbindelse med sit tilsyn.

For de færøske institutter betyder dette, at de vil skulle foretage en indberetning af deres gearingsgrad. Institutterne kan endvidere blive mødt med et forøget kapitalkrav fra Finanstilsynet, såfremt Finanstilsynet vurderer, at instituttets gearingsgrad ikke fuldt ud er risikoafdækket i kapitalgrundlaget.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.7 vedrørende bemærkninger om artikel 429 og 430 i CRR.

3.1.6. Oplysningskrav

3.1.6.1. Gældende ret

Den gældende bekendtgørelse nr. 510 af 25. maj 2011 for Færøerne om kapitaldækning indeholder krav til virksomhedernes offentliggørelse af oplysninger om deres kapitalsituation m.v. og i bekendtgørelse nr. 336 af 12. april 2012 for Færøerne om ledelse og styring af pengeinstitutter m.fl

3.1.6.2. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget foreslås, at kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I skal offentliggøre oplysninger om blandt andet risikostyringsmålsætninger og -politik, kapitalgrundlag, kapitalkrav, eksponeringer, aflønningspolitikker, gearingsgrad, anvendelse af interne metoder til vurdering af risiko, m.v.

For de færøske institutter betyder lovforslaget forøgede krav til mængden af indberetninger til Finanstilsynet.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.2.8 vedrørende bemærkninger om artikel 431-455 i CRR.

3.2. Gennemgang af CRR

CRR, der vil blive optaget som bilag til loven, indeholder en præambel og 521 artikler, der er fordelt på 11 dele. Nedenfor foretages en gennemgang af indholdet af CRR.

3.2.1. Første del - Almindelige bestemmelser

3.2.1.1. Afsnit I - Genstand, anvendelsesområde og definitioner

(Artikel 1-5)

Afsnit I beskriver anvendelsesområdet for CRR. CRR gælder for alle institutter, der er underlagt tilsyn i henhold til CRD IV, dvs. kreditinstitutter og investeringsselskaber. CRR omhandler følgende områder: kapitalgrundlagskrav, krav som begrænser store eksponeringer, likviditetskrav (efter ikrafttræden af den delegerede retsakt i medfør af artikel 460 i CRR), indberetningskrav og offentliggørelseskrav. I forhold til offentliggørelseskrav omhandler dette ikke de kompetente myndigheders offentliggørelse i forbindelse med regulering af og tilsyn med institutter omfattet af CRD IV. Med hensyn til kapitalgrundlag kan institutter, uanset bestemmelser herom i forordningen, have et kapitalgrundlag og kapitalgrundlagselementer samt træffe foranstaltninger, som opfylder strengere krav end de krav, der er fastsat i forordningen.

For så vidt angår tilsynsbeføjelser, henviser forordningen til de kompetente myndigheders beføjelser samt de procedurer, der er fastlagt i CRD IV.

Afsnittet angiver en række definitioner af de i forordningen anvendte begreber, herunder definitioner, der specifikt gælder for kapitalkravene i relation til kreditrisici.

3.2.1.2. Afsnit II - Niveau for anvendelse af kravene

3.2.1.2.1. Kapitel 1 - Anvendelse af kravene på individuelt niveau

(Artikel 6-10)

Efter kapitel 1 skal de omfattede institutter opfylde kravene i CRR på individuelt niveau.

Tilsynsmyndigheden har efter nogle nærmere fastsatte betingelser mulighed for at give et institut dispensation fra at opfylde kravene i CRR om kapitalgrundlag (anden del), kapitalkrav (tredje del), store eksponeringer (fjerde del), eksponeringer mod overført kreditrisiko (femte del) og oplysningspligt (ottende del) på individuelt niveau, hvis det pågældende institut indgår i en koncern. Det er blandt andet et krav, at dattervirksomheden og modervirksomheden skal være meddelt tilladelse og underlagt tilsyn i det samme medlemsland og omfattet af et konsolideret tilsyn, der sikrer, at kapitalgrundlaget er korrekt fordelt mellem modervirksomheden og dattervirksomheden. En lignende undtagelse er mulig, hvis et eller flere institutter er fast tilknyttet et centralt organ, der kontrollerer dem, og som er etableret i samme medlemsstat.

Tilsynsmyndigheden kan i enkelttilfælde og efter nogle nærmere fastsatte betingelser tillade, at en modervirksomhed medtager visse dattervirksomheder i beregningen af de nævnte krav på individuelt niveau.

Herudover er det muligt for tilsynsmyndigheden efter nogle nærmere fastsatte betingelser helt eller delvist at undlade at anvende CRR’s krav om likviditet (sjette del) på et institut. Det samme er gældende for så vidt angår alle eller nogle af instituttets dattervirksomheder og i stedet føre tilsyn med disse som likviditetsundergrupper.

3.2.1.2.2. Kapitel 2 - Konsolideringsregler

(Artikel 11-24)

Efter kapitel 2 skal en modervirksomhed i et medlemsland overholde CRR’s krav om kapitalgrundlag (anden del), kapitalkrav (tredje del), store eksponeringer (fjerde del), likviditet (sjette del) og gearing (syvende del) på konsolideret niveau, dvs. krav for koncernen.

Kravene om oplysningspligt (ottende del) skal ligeledes overholdes på konsolideret niveau. Modervirksomhedens større dattervirksomheder og dattervirksomheder, der har væsentlig betydning for deres lokale marked, skal dog fortsat overholde visse oplysningskrav på enten individuelt eller delkonsolideret niveau, dvs. for hvert enkelt institut. Det drejer sig blandt andet om oplysninger vedrørende kapitalgrundlag, kapitalkrav, gearing samt aflønningspolitik og praksis.

Tilsynsmyndigheden har mulighed for, hvis det i tilsyns­øjemed vurderes nødvendigt på grund af særlige risikomæssige forhold eller et instituts særlige kapitalstruktur, at kræve, at kravene om kapitalgrundlag, kapitalkrav, store eksponeringer, likviditet, gearing og oplysningskrav skal opfyldes på delkonsolideret niveau.

For så vidt angår koncerner af investeringsselskaber, kan tilsynsmyndigheden i enkelttilfælde og efter nogle nærmere fastsatte betingelser undlade at anvende kapitalkravene i CRR samt kravene om kapitalbuffere i CRD IV på konsolideret niveau. Hvis tilsynsmyndigheden vælger at anvende en sådan undtagelse på en koncern, skal tilsynsmyndigheden træffe andre passende foranstaltninger til at overvåge risiciene i hele koncernen.

Moderselskaber i koncerner af investeringsselskaber, der er undtaget fra anvendelsen af kravene til gearingsgrad på individuelt niveau, kan ligeledes vælge ikke at anvende kravene til gearingsgrad på konsolideret niveau.

De institutter, der skal opfylde CRR’s krav på konsolideret niveau, skal i deres konsolidering medtage alle institutter og finansieringsinstitutter, som er deres dattervirksomheder. Tilsynsmyndigheden kan imidlertid efter nogle nærmere fastsatte betingelser i enkelttilfælde tillade, at der i stedet sker en pro rata konsolidering af en modervirksomheds kapitalandel i en dattervirksomhed.

For så vidt angår andre kapitalinteresser eller andre former for kapitaltilknytning, er det tilsynsmyndigheden, der beslutter, om der skal foretages konsolidering og i givet fald hvorledes. Det forhold, at der måtte ske en konsolidering, er ikke ensbetydende med, at de pågældende virksomheder samtidig bliver omfattet af det konsoliderede tilsyn. Der er således alene tale om en regnskabsmæssig sammenlægning af to eller flere selvstændige juridiske enheder.

Herudover har tilsynsmyndigheden mulighed for efter nogle nærmere fastsatte betingelser at undtage en dattervirksomhed fra konsolideringen. Det kunne f.eks. være tilfældet, hvis dattervirksomheden anses for at være af ringe betydning eller det vurderes uhensigtsmæssigt eller vildledende at medtage dattervirksomheden i konsolideringen.

I de tilfælde, hvor der er tale om soloenheder og konsoliderede enheder med hjemland i forskellige medlemslande, er der fastsat en procedure i forhold til at træffe fælles afgørelser på nærmere bestemte områder. Det drejer sig f.eks. om afgørelser vedrørende tilladelse til at anvende en intern ratingbaseret metode til opgørelse af kapitalkrav (IRB-metode) og anvendelse af avancerede målemetoder for operationel risiko samt afgørelse om undtagelse fra anvendelse af likviditetskrav på individuelt niveau. Er det ikke muligt at træffe en fælles afgørelse på tværs af konsoliderende og kompetente myndigheder, skal hver kompetent myndighed selv træffe afgørelse for institutter, for hvilke de er ansvarlige for det individuelle tilsyn. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) spiller i den forbindelse en rolle i forhold til at mægle mellem parterne.

3.2.2. Anden del - Kapitalgrundlag

I anden del i CRR fastsættes regler for opgørelse af kapitalgrundlaget, herunder findes definitioner af bestanddelene i kapitalgrundlaget.

3.2.2.1. Afsnit I - Kapitalgrundlagsposter

3.2.2.1.1. Kapitel 1 - Kernekapital

(Artikel 25)

Det fremgår af artikel 25, at kernekapital er den kapital, der udgør kernen af kapitalgrundlaget i finansielle virksomheder.

3.2.2.1.2. Kapitel 2 - Egentlig kernekapital

(Artikel 26-50)

Artiklerne i kapitel 2 definerer krav til egentlig kernekapital, der sikrer, at egentlig kernekapital er det kapitalinstrument med den højeste tabsabsorberingsevne. I artiklerne findes bestemmelser for de kapitalgrundlagsposter, i hvilke der bør foretages fradrag af for eksempel et instituts besiddelser af instrumenter i relevante enheder.

For at sikre at den egentlige kernekapital udtrykker den faktiske tabsabsorberingsevne i instrumentet, skal der foretages fradrag i egentlig kernekapital i et omfang afhængigt af instituttets besiddelser af kapitalandele i enheder i den finansielle sektor. Det nødvendige fradrag bestemmes bl.a. ud fra instituttets ejerandel af egentlig kernekapital udstedt af den enkelte finansielle enhed. Der sker en opdeling i væsentlige og ikke-væsentlige investeringer.

Andelsinstitutter, sparekasser og lignende institutter kan udstede kapitalinstrumenter, der kan medregnes som egentlig kernekapital, hvor indehaverne af instrumenterne har mulighed for at indfri instrumentet. Instituttet skal kunne nægte at indfri instrumenterne.

3.2.2.1.3. Kapitel 3 - Hybrid kernekapital

(Artikel 51-61)

Artiklerne i kapitel 3 indeholder krav, som skal være opfyldt, for at kapital kan indregnes i kapitalgrundlaget som hybrid kernekapital. Der er for eksempel krav om, at instrumentet er uamortisabelt, og at instrumentets hovedstol ved en udløsende begivenhed nedskrives permanent eller midlertidigt, eller konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter.

Den udløsende hændelse skal være specificeret i instrumentets vilkår, og er ofte baseret på instituttets egentlige kernekapitalprocent. Ved fastsættelse af en udløsende hændelse er det afgørende, at fastsættelse af et passende niveau af egentlig kernekapital, dvs. det såkaldte »triggerniveau« er så højt, at kapitalen er tabsabsorberende i en virksomhed, hvis aktivitet formodes at fortsætte »going concern«. Formålet er at sikre, at der er reel mulighed for genopretning.

Det er dog en forudsætning, at instrumentet er tabsabsorberende. Hvis instrumentet er med nedskrivning, så skal nedskrivningen føre til en højere egenkapital og dermed en højere egentlig kernekapital. Instrumenter med nedskrivning kan indeholde mulighed for genopskrivning. Endvidere må vilkårene for genopskrivning efter en midlertidig nedskrivning ikke stille sig til hindrer for en eventuel genopretning af instituttet.

3.2.2.1.4. Kapitel 4 - Supplerende kapital

(Artikel 62-71)

Artiklerne i kapitel 4 omhandler betingelser til kapitalinstrumenter og efterstillede lån for, at de kvalificerer som supplerende kapitalinstrumenter. I tilfælde af instituttets insolvens eller likvidation er egentlig kernekapital og hybrid kernekapital efterstillet supplerende kapital.

3.2.2.1.5. Kapitel 5 - Kapitalgrundlag

(Artikel 72)

Det fremgår af artikel 72, at kapitalgrundlaget består af summen af egentlig kernekapital og supplerende kapital.

3.2.2.1.6. Kapitel 6 - Generelle krav

(Artikel 73-80)

Artiklerne i kapitel 6 i CRR sikrer konvergens med hensyn til den måde, hvorpå forventede udbytter fratrækkes foreløbige overskud eller overskud ved årets udgang.

De kompetente myndigheder skal gennemføre en detaljeret og omfattende proces, inden de godkender en reduktion af kapitalgrundlaget. Indfrielser, reduktioner og genkøb af kapitalgrundlagsinstrumenter skal ikke bekendtgøres for indehaverne, inden instituttets indhentelse af forudgående godkendelse fra den relevante kompetente myndighed.

3.2.2.2. Afsnit II - Minoritetsinteresser og hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter udstedt af datterselskaber

(Artikel 81-88)

Afsnit II omhandler minoritetsinteresser og hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter udstedt af datterselskaber

Ved minoritetsinteresse forstås den egentlige kernekapital i et datterselskab af et institut, der er tillagt andre fysiske eller juridiske personer end dem, der er omfattet af konsolideringsreglerne for instituttet.

For at sikre at institutter i en koncern er tilstrækkelig solvente stilles krav om, at kapitalkravene anvendes på grundlag af den konsoliderede finansielle situation for institutter i koncernen. For at sikre at kapitalgrundlaget er fordelt hensigtsmæssigt inden for koncernen og efter behov står til rådighed til beskyttelse af opsparing gælder kapitalkravene for det individuelle institut i en koncern, medmindre dette mål kan nås effektivt på anden måde.

3.2.2.3. Afsnit III - Kvalificerende kapitalandele uden for den finansielle sektor

(Artikel 89-91)

Afsnit III omhandler kvalificerende kapitalandele uden for den finansielle sektor. Grundet øget koncentrationsrisiko er det nødvendigt at risikovægte kvalificerende kapitalandele uden for den finansielle sektor tilstrækkeligt i det omfang, kapitalandelene udgør en vis andel af instituttets justerede kapitalgrundlag.

3.2.3. Tredje del - Kapitalkrav

Kapitalkravene opgøres som en procentdel af det enkelte instituts risikovægtede eksponeringer, hvor der tages højde for at mere risikable eksponeringer skal udløse større kapitalkrav end mindre risikable eksponeringer.

Kapitel 1 dækker de generelle krav til virksomhedernes kapitalgrundlag m.v., herunder krav til de underliggende kapitalprocenter og kapitalsammensætning.

Kapitel 2 dækker indberetningskrav til kapitalgrundlagskravene samt krav til indberetning af regnskabs- og tilsynsdata m.v.

Kapitel 3 dækker de nærmere kapitalgrundlagskrav for positioner i kreditinstitutternes handelsbeholdning, krav til forvaltning, indregning og forsigtig værdiansættelse m.v. af positioner i handelsbeholdningen.

3.2.3.1. Afsnit I - Generelle krav, værdiansættelse og indberetning

3.2.3.1.1. Kapitel 1 - Krav til kapitalgrundlags størrelse

(Artikel 92-98)

Kapitel 1 fastsætter en metode for beregning af den samlede risikoeksponering for visse investeringsselskaber og øvrige selskaber, der ikke er omfattet af definitionen på et investeringsselskab i CRR, men som har tilladelse til bestemte aktiviteter, samt for visse koncerner på konsolideret niveau. Endelig fastsættes et kapitalkrav til visse investeringsselskaber og øvrige selskaber samt for visse koncerner baseret på faste omkostninger.

Institutterne skal til enhver tid opfylde kapitalgrundlagskrav for den egentlige kernekapitalprocent, kernekapitalprocent og den samlede kapitalprocent. Artiklerne fastsætter kapitalgrundlagskravene som en procentdel af den samlede risikoeksponering.

Det fremgår, at investeringsselskaber med begrænset tilladelse til at levere investeringsservice, dvs. investeringsselskaber der ikke har tilladelse til at foretage forretninger for egen regning samt til at stille afsætningsgarantier, skal anvende en særlig metode til beregningen af den samlede risikoeksponering.

Derudover skal selskaber, der ikke er omfattet af definitionen på et investeringsselskab i CRR, men som har tilladelse til at udføre ordrer og foretage skønsmæssig porteføljepleje med finansielle instrumenter, anvende denne metode til beregningen af den samlede risikoeksponering.

Sådanne selskaber skal opgøre deres samlede risikoeksponering som den største værdi af summen af de risikovægtede aktiver ekskl. operationelle risici og en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger multipliceret med 12,5.

Visse investeringsselskaber, der er omfattet af det højeste kapitalkrav i CRD IV, skal beregne den samlede risikoeksponering på en anden måde. Det drejer sig om investeringsselskaber, som handler for egen regning udelukkende for at udføre kundeordrer eller for at få adgang til et clearing- og afregningssystem eller en anerkendt børs, samt investeringsselskaber, der ikke opbevarer kunders penge eller værdipapirer, der kun handler for egen regning, der ikke har eksterne kunder, og som har overdraget ansvaret for gennemførelsen og afregningen af deres transaktioner til en clearinginstitution, der garanterer dem.

Sådanne investeringsselskaber skal opgøre den totale risikoeksponering som summen af de risikovægtede aktiver ekskl. operationelle risici og en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger multipliceret med 12,5.

Ligeledes fremgår det, at hvis et investeringsselskab, der er omfattet af en af de ovenstående to metoder til beregning af den samlede risikoeksponering, indgår i en koncern (og denne ikke omfatter kreditinstitutter), skal moderselskabet anvende den samme metode som investeringsselskabet til at beregne den samlede risikoeksponering på konsolideret niveau.

De investeringsselskaber samt koncerner, der er omfattet af ovenstående krav til beregning af den samlede risikoeksponering, er desuden omfattet af et krav til kapitalgrundlaget baseret på de faste omkostninger. Det samme gælder for selskaber, der ikke er omfattet af definitionen på et investeringsselskab i CRR, men som har tilladelse til at udføre ordrer og foretage skønsmæssig porteføljepleje med finansielle instrumenter. Sådanne investeringsselskaber og øvrige selskaber samt koncerner skal således besidde et kapitalgrundlag, der udgør mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger.

3.2.3.1.2. Kapitel 2 - Beregnings- og indberetningskrav

(Artikel 99-101)

Kapitel 2 dækker indberetningskrav vedrørende kapitalgrundlagskravene (kapital og risikoeksponeringer) samt regnskabsoplysninger og refererer inden for forordningen til de fælleseuropæiske indberetningsstandarder Common Reporting (COREP), som er den nye standard for indberetning af solvensopgørelse m.v., og Financial Reporting (FINREP), som er den nye standard for indberetning af regnskabsoplysninger.

COREP-standarden erstatter den hidtidige nationale indberetning af solvensopgørelsen (Finanstilsynets CS/CK-skemaer) og store eksponeringer (Finanstilsynets SE/SV-skemaer). FINREP er en ekstra indberetning, der tilføres udover den nugældende nationale indberetning af regnskabs- og tilsynsoplysninger, der videreføres. FINREP omfatter alene IFRS-rapporterende kreditinstitutter (kreditinstitutter der aflægger regnskaber på grundlag af de internationale regnskabsstandarder IFRS) og alene på et konsolideret niveau.

De nærmere anvisninger og instruktioner til indberetningskravene følger af Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) nr. 680/2014 af 16. april 2014 om gennemførelsesmæssige tekniske standarder for institutters indberetning med henblik på tilsyn. Som tekniske standard følger af denne såvel indberetningsskemaer som vejledning til den nærmere indberetning.

De øvrige indberetningskrav, der indgår i ovennævnte standarder, omfatter i hovedsagen indberetninger af likviditet (likviditetsdækningskrav og krav vedrørende stabil funding), gearingsgrad og tab i forbindelse med udlån med sikkerhed i fast ejendom (artikel 101). Dertil kommer en ny indberetningsstandard for non-performing loans (lån i restance og lån med tilbagebetalingsproblemer) og lån med kreditlempelser (forbearance).

Endvidere dækkes supplerende indberetningskrav på genkøbsaftaler (repo-forretninger), værdipapirudlån og alle former for behæftelser eller clawback-aftaler. Artikel 100 dækker derved indberetninger vedrørende omfanget og karakteren af aktiv behæftelse (asset encumbrance). Den nærmere udmøntning af indberetningskrav efter artikel 100 følger af en selvstændig teknisk standard med de nærmere anvisninger og vejledning hertil.

Endelig dækkes særlige indberetninger af oplysninger om ejendomseksponeringer og tab herpå fordelt efter ejendomstype og efter sikkerhedsstilling.

3.2.3.1.3. Kapitel 3 - Handelsbeholdning

(Artikel 102-106)

Kapitalgrundlagskravene for positionsrisici skal opgøres for positioner i kreditinstituttets handelsbeholdning. Positioner i handelsbeholdningen skal besiddes med henblik på videresalg eller for at afdække andre positioner, der besiddes med henblik på videresalg, og kreditinstituttet skal have politikker og procedurer for forvaltning af handelsbeholdningen i overensstemmelse hermed.

Interne risikoafdækninger kan medtages ved beregningen af kapitalgrundlagskravene for positionsrisiko, såfremt de besiddes med handelshensigt, og kravene til forvaltning af handelsbeholdningen, indregningen i handelsbeholdningen og forsigtig værdiansættelse er opfyldt.

Alle positioner i handelsbeholdningen skal opfylde kravene til forsigtig værdiansættelse, herunder krav til politikker og procedurer for værdiansættelsesprocessen, krav om daglig opgørelse til markedsværdi, hvor muligt, og ellers modelværdi, krav om uafhængig kurskontrol ud over den daglige værdiansættelse til markedsværdi eller modelværdi samt krav til værdiansættelsesjusteringer.

3.2.3.2. Afsnit II - Kapitalkrav i relation til kreditrisiko

Kapitalkravene opgøres som en procentdel af det enkelte instituts risikovægtede eksponeringer, hvor der tages højde for, at mere risikable eksponeringer skal udløse større kapitalkrav end mindre risikable eksponeringer.

3.2.3.2.1. Kapitel 1 - Generelle principper

(Artikel 107-110)

Kreditinstitutter kan anvende standardmetoden eller interne modeller, når kapitalkravet til kreditrisiko skal opgøres.

3.2.3.2.2. Kapitel 2 - Standardmetoden

(Artikel 111-141)

Artiklerne i kapitel 2 definerer beregningsgrundlaget til brug for beregning af de risikovægtede eksponeringer med kreditrisici for institutter under standardmetoden. Formålet er at få inddelt samtlige eksponeringer i en række eksponeringsklasser, som hver især er ens med hensyn til risiko, og derfor kan vægtes med én og samme risikovægt.

For at sikre tilstrækkelig solvens, er det vigtigt at fastsætte kapitalkrav, hvor aktiver og ikke-balanceførte poster vægtes efter risikograd. Kravene bør navnlig afspejle, at det er muligt at mindske risikoniveauet gennem et stort antal relativt små eksponeringer, hvorfor detaileksponeringer vægtes med en lavere risikovægt end eksponeringer mod selskaber.

Da et tab på en eksponering mod et institut kan være lige så alvorlig som et tab på enhver anden eksponering, bør sådanne eksponeringer behandles på samme måde som alle andre eksponeringer. Der er indført alternative kvantitative grænser for at mindske den uforholdsmæssigt store virkning af en sådan fremgangsmåde for mindre institutter. Endvidere er meget kortsigtede eksponeringer vedrørende betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearings-, afviklings- og deponeringstjenester for kunder undtaget for at sikre, at de finansielle markeder og den tilhørende infrastruktur er velfungerende. Disse tjenester dækker f.eks. likviditetsudligning og afregning og lignende aktiviteter, der sigter mod at lette afregning. De tilknyttede eksponeringer omfatter eksponeringer, der kan være uforudsigelige, og som et kreditinstitut derfor ikke har fuld kontrol over, herunder saldi på interbankkonti, der skyldes kundebetalinger, herunder krediterede eller debiterede gebyrer og renter, og andre betalinger for kundetjenester samt sikkerhedsstillelse.

Eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom har under den finansielle krise medført store tab. Der er derfor blevet sået tvivl om berettigelsen af kapitalvægtningen af disse eksponeringer. Tilsynsmyndigheden skal regelmæssigt og mindst en gang om året vurdere, om risikovægtene for eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom er passende. Denne vurdering skal baseres på tabserfaringerne for eksponeringer sikret ved pant i fast ejendom og den forventede udvikling på markedet for fast ejendom. Tilsynsmyndigheden kan fastsætte en højere risikovægt eller strengere kriterier under hensynstagen til den finansielle stabilitet. Hvis vurderingen viser, at de fastsatte risikovægte ikke afspejler den reelle risiko i et eller flere ejendomssegmenter, kan tilsynsmyndigheden fastsætte en højere risikovægt for eksponeringer i disse ejendomssegmenter, som svarer til den reelle risiko.

Et institut kan kun anvende en ekstern kreditvurdering til bestemmelse af en eksponerings risikovægt efter standardmetoden, hvis vurderingen er udstedt af et kreditvurderingsbureau (ECAI) godkendt af Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed) (ESMA).

Kommissionen har hjemmel til via en delegeret retsakt at fastsætte, hvilke af de i standardmetoden angivne kreditkvalitetstrin de relevante kreditvurderinger fra et ECAI svarer til.

Et institut kan udpege et eller flere ECAI’er til fastsættelse af risikovægte for aktiver og ikke-balanceførte poster. Instituttet er i den forbindelse forpligtet til at anvende kreditvurderingerne og skal ved anvendelsen opfylde en række krav. Kravene skal sikre, at kreditvurderinger ikke anvendes selektivt.

Tilbagekalder et institut sin udpegning af et ECAI, skal dette begrundes, såfremt der er konkrete tegn på, at tilbagekaldelsen er et forsøg på at mindske kapitalkravene.

Det er muligt for et institut at anvende uopfordrede kreditvurderinger, hvis EBA har bekræftet, at uopfordrede kreditvurderinger fra ECAI’et ikke er af en anden kvalitet end bestilte kreditvurderinger fra det pågældende ECAI.

3.2.3.2.3. Kapitel 3 - Den interne ratingbaserede metode

(Artikel 142-191)

Artiklerne i kapitel 3 definerer kravene til beregning af de risikovægtede eksponeringer med kreditrisici for institutter, der anvender den interne ratingbaserede metode (IRB-metoden).

Reglerne giver mulighed for at vælge mellem alternative metoder til beregning af kapitalkravene i forbindelse med kreditrisikoen, hvor der medtages forskellige niveauer af risikofølsomhed og detaljeringsgrad.

Brug af institutters egne estimater af individuelle kreditrisikoparametre indebærer en væsentlig forbedring af kreditrisikoreglernes risikofølsomhed og tilsynsmæssige kvalitet. Reglerne indebærer derfor, at institutterne tilskyndes til at gå over til mere risikofølsomme metoder.

Institutter bør, når de foretager de estimater, der er nødvendige for at anvende fremgangsmåden i denne forordning på kreditrisiko, forbedre deres procedurer for kreditrisikomåling og kreditrisikostyring, således at der findes metoder til fastsættelse af lovbestemte kapitalgrundlagskrav, der afspejler arten, omfanget og kompleksiteten af de enkelte institutters processer.

Dette ligger både inden for institutters legitime interesser og CRR’s målsætning om at anvende forbedrede metoder til risikomåling og risikoforvaltning og også at anvende disse i forbindelse med bestemmelser om kapitalgrundlaget. Ikke desto mindre kræver mere risikofølsomme metoder betydelig ekspertise og ressourcer samt data af høj kvalitet og tilstrækkeligt omfang. Institutter bør derfor overholde høje standarder, før de anvender disse metoder i forbindelse med bestemmelser om kapitalgrundlaget.

3.2.3.2.4. Kapitel 4 - Kreditrisikoreduktion

(Artikel 192-241)

Artiklerne i kapitel 4 omhandler sikkerheder, som anvendes til reduktion af kreditrisikoen, bør i stigende grad anerkendes for at sikre, at solvensen ikke undermineres som følge af en fejlagtig kreditreduktion. Så vidt muligt bør sædvanlig sikkerhedsstillelse til reduktion af kreditrisiko indgå i standardmetoden såvel som i andre metoder.

Selvom det er hensigtsmæssigt at basere beregningen af eksponeringsværdien på den, der anvendes i forbindelse med kapitalgrundlagskravene, bør der vedtages regler for overvågning af store eksponeringer uden anvendelse af risikovægtninger eller risikograder. Kreditrisikoreduktionsteknikkerne i forbindelse med solvensordningen er desuden udformet ud fra en antagelse om veldiversificeret kreditrisiko. I tilfælde af store eksponeringer er kreditrisikoen ikke veldiversificeret, dvs. ikke spredt tilstrækkeligt, da der er tale om koncentrationsrisiko i forbindelse med få store kunder. Virkningen af disse teknikker bør derfor være omfattet af beskyttelsesforanstaltninger. I denne forbindelse er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser for en effektiv genskabelse af kreditrisikoafdækning med hensyn til store eksponeringer.

For at sikre at risiciene og risikoreduktionen som følge af institutters securitiseringsaktiviteter og investeringer på passende vis afspejles i kapitalkravene til institutterne, er det nødvendigt at medtage bestemmelser, der sikrer en risikofølsom og tilsynsmæssig sund behandling af sådanne aktiviteter og investeringer. Med henblik herpå er der behov for en klar og omfattende definition af securitisering, der dækker alle transaktioner eller ordninger, hvorved kreditrisikoen i forbindelse med en eksponering eller pulje af eksponeringer opdeles i trancher. En eksponering, der skaber en direkte betalingsforpligtelse for en transaktion eller ordning, som anvendes til at finansiere eller drive fysiske aktiver, bør ikke betragtes som en eksponering for en securitisering, selv om transaktionen eller ordningen omfatter betalingsforpligtelser med forskellig rang.

3.2.3.2.5. Kapitel 5 - Securitisering

(Artikel 242-270)

Artiklerne i kapitel 5 giver institutter mulighed for at opnå en lettelse i beregningen af kapitalkravet for så vidt angår securitiserede eksponeringer, hvis der er sket en væsentlig overførsel af kreditrisiko. Tilsynsmyndigheden har mulighed for at beslutte, at der i konkrete tilfælde ikke er sket en overførsel af kreditrisiko til en tredjepart, hvorefter instituttet ikke opnår en lettelse i kapitalkravet.

Der fastsættes en række detaljerede regler i forhold til, hvordan institutter, hvad enten de deltager i securitiseringsaktiviteter som eksponeringsleverende eller organiserende institutter eller som investorer, som har eksponeringer mod securitiseringspositioner, skal beregne risikovægtede eksponeringsbeløb. Der gælder forskellige regler alt afhængigt af, om institutterne anvender standardmetoden eller interne modeller.

For at sikre at risici og risikoreduktion som følge af institutters securitiseringsaktiviteter og investeringer afspejles i kapitalkravene til institutter, fastsætter kapitel 5 bestemmelser, der sikrer en risikofølsom og tilsynsmæssig sund behandling af sådanne aktiviteter og investeringer.

3.2.3.2.6. Kapitel 6 - Modpartskreditrisiko

(Artikel 271-311)

Artiklerne i kapitel 6 omhandler modpartskreditrisiko. Ved beregningen af eksponeringsværdien af derivatinstrumenter (swaps, FRA, futures, optioner og andre kontrakter af samme art) til brug for opgørelsen af kapitalgrundlagskravet til modpartsrisiko kan anvendes markedsværdimetoden, den oprindelige eksponeringsmetode, standardmetoden eller metoden med interne modeller (EPE-modeller).

Metoderne i kapitel 6 kan også anvendes i stedet for metoderne i kapitel 4 på beregningen af eksponeringsværdien af genkøbstransaktioner, ud- og indlån af værdipapirer eller råvarer, terminsforretninger og margenlån.

I beregningen af kapitalgrundlagskravene til modpartsrisiko kan der tages højde for kreditderivater indkøbt til sikring af kreditrisikoen på en eksponering uden for handelsbeholdningen eller en eksponering med modpartsrisiko i handelsbeholdningen.

Eksponeringsværdien for en given modpart opgøres i henhold til alle metoderne som summen af eksponeringsværdierne, der er beregnet for hver nettinggruppe med den pågældende modpart.

Markedsværdimetoden kan anvendes på alle derivatkontrakter. Den oprindelige eksponeringsmetode kan anvendes på rentekontrakter samt valutakontrakter og kontrakter vedrørende guld, mens standardmetoden kun kan anvendes på over-the-counter-derivater (OTC-derivater) og terminsforretninger.

Metoden med interne modeller (EPE-modeller) kræver de kompetente myndigheders tilladelse. Tilladelse kan kun gives, hvis instituttet kan godtgøre, at det opfylder kravene til modpartsrisikostyring for så vidt angår politikker, processer og systemer samt organisationsstrukturer, kravene til gennemgang af modpartsrisikostyringssystemet, kravene til brugstest og stresstest, kravene til modelleringsprocessens integritet, kravene til risikostyringssystemet samt valideringskravene, herunder krav til »backtesting«. Hvis instituttets »backtesting« af modellen viser, at modellen ikke er tilstrækkelig nøjagtig, annullerer de kompetente myndigheder tilladelsen for modellen eller pålægger passende foranstaltninger til at sikre, at modellen straks forbedres.

De kompetente myndigheder kan godkende aftaler om netting (ved netting forstås, at to eller flere parters rettigheder og forpligtelser over for hinanden opgøres til én enkelt nettoforpligtelse/-fordring for hver af parterne.) som risikoreducerende ved opgørelsen af eksponeringsværdien til brug for opgørelsen af kapitalgrundlagskravet til modpartsrisiko i henhold til markedsværdimetoden, den oprindelige eksponeringsmetode, standardmetoden eller metoden med interne modeller.

Finanskrisen satte øget fokus på den væsentlige (modparts)kreditrisiko, der er forbundet med handel med derivater på OTC-derivater markederne. G20 nåede på topmødet i Pittsburgh til enighed om, at alle tilstrækkeligt standardiserede OTC-derivater fremadrettet skal cleares via en central modpart (CCP) og at OTC-derivater, der ikke cleares centralt skal underkastets højere kapitalgrundlagskrav. En central modpart (CCP) er en juridisk enhed, der indtræder på begge sider af en finansiel handel som køber for sælger og sælger for køber. Den samlede kreditrisiko koncentreres hos CCP’en, hvor udligning af modsatrettede forpligtelser (multilateral netting), fører til en reduktion i den samlede kreditrisiko.

Et kreditinstitut, der er eksponeret overfor en CCP, skal beregne kapitalgrundlagskrav til dækning af denne eksponering efter bestemmelserne om kapitalgrundlagskrav vedrørende eksponeringer mod en central modpart.

For eksponeringer imod såkaldte »kvalificerede« CCP’er (QCCP’er) kan et institut benytte en særlig gunstig beregningsmetode. Denne metode hviler på en opdeling af instituttets eksponering i handelseksponering og eksponering mod bidrag til misligholdelsesfonden. Handelseksponeringen er genstand for betydeligt mindre kapitalgrundlagskrav end eksponeringen mod bidrag til misligholdelsesfonden. Det skyldes, at en CCP kan anvende et medlems bidrag til misligholdelsesfonden til at dække tab på et andet medlem.

Er instituttet eksponeret imod en CCP, der ikke er en kvalificeret CCP, vil instituttets kapitalgrundlagskrav til dækning af handelseksponeringer mod CCP’en være genstand for de samme krav, som gælder for eksponeringer mod modparter i bilaterale handler og instituttets kapitalgrundlagskrav til dækning af eksponeringer mod misligholdelsesfonden vil være omfattet af høje krav til egne midler.

3.2.3.3. Afsnit III - Kapitalgrundlagskrav i relation til operationel risiko

3.2.3.3.1. Kapitel 1 - Generelle principper for anvendelsen af de forskellige metoder

(Artikel 312-314)

Kapitalgrundlagskravet for operationel risiko skal dække risikoen for tab som følge af mangelfulde eller svigtende interne procedurer, menneskelige fejl og systemfejl eller som følge af eksterne hændelser, inklusive juridiske risici.

Ved opgørelsen af kapitalgrundlagskravet for operationel risiko kan anvendes basisindikatormetoden, standardmetoden, herunder den alternative standardmetode, eller avancerede målemetoder (AMA-modeller). Basisindikatormetoden er en simpel metode, mens standardmetoden er mere avanceret.

Instituttet kan kun ved opfyldelse af visse betingelser gå tilbage til at anvende en mindre avanceret metode, og de kompetente myndigheder kan ved instituttets opfyldelse af visse betingelser give tilladelse til en kombineret anvendelse af metoderne.

3.2.3.3.2. Kapitel 2 - Basisindikatormetoden

(Artikel 315 og 316)

Basisindikatormetoden er en simpel metode for opgørelse af kapitalgrundlagskravet for operationel risiko, som ikke kræver de kompetente myndigheders tilladelse eller underretning af de kompetente myndigheder.

3.2.3.3.3. Kapitel 3 – Standardmetoden

(Artikel 317-320)

Standardmetoden er en mere avanceret metode for opgørelse af kapitalgrundlagskravet for operationel risiko, som kræver underretning af de kompetente myndigheder. De kompetente myndigheder kan tillade anvendelse af den alternative standardmetode.

Anvendelse af standardmetoden kræver, at instituttet råder over et veldokumenteret vurderings- og styrringssystem vedrørende operationel risiko, som er en integreret del af instituttets risikostyringsprocedurer. Instituttet skal desuden have et system for rapportering af operationel risiko til ledelsen.

3.2.3.3.4. Kapitel 4 - Avancerede målemetoder

(Artikel 321-324)

De avancerede målemetoder (AMA-modeller) er avancerede, idet de baserer sig på kreditinstituttets egne målingssystemer for operationel risiko.

Anvendelse af avancerede målemetoder (AMA-modeller) kræver de kompetente myndigheders tilladelse. Tilladelse kan gives, hvis instituttet opfylder visse kvalitative og kvantitative standarder. Væsentlige udvidelser og ændringer af avancerede målemetoder (AMA-modeller) kræver også de kompetente myndigheders tilladelse. EBA udarbejder i henhold til artikel 312, stk. 3, udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder herom.

De kvalitative standarder omfatter krav til et målingssystem for operationel risiko, en uafhængig risikostyringsfunktion for operationel risiko, regelmæssig rapportering af tab i forbindelse med operationel risiko, et risikostyringssystem, valideringsprocedurer m.v.

De kvantitative standarder omfatter standarder vedrørende procedurer, interne data, eksterne data, scenarioanalyse, forretningspraksis og interne kontrolfaktorer.

3.2.3.4. Afsnit IV - Kapitalgrundlagskrav i relation til markedsrisici

Kapitalgrundlagskravet for markedsrisici skal dække rente-, valuta-, aktie- og råvarerisici, herunder relaterede risici der er forbundet med for eksempel optionsrisici.

Ved opgørelsen af kapitalgrundlagskravet for markedsrisici kan standardmetoden eller interne modeller (VaR-modeller) anvendes.

Under standardmetoden opgøres kapitalgrundlagskrav for positionsrisici i instituttets handelsbeholdning samt for positioner med råvarerisiko og valutarisiko.

3.2.3.4.1. Kapitel 1 - Almindelige bestemmelser

(Artikel 325)

De kompetente myndigheder kan såfremt instituttet opfylder visse betingelser give tilladelse til, at instituttet, med henblik på beregning af nettopositioner og kapitalgrundlagskrav for markedsrisici på konsolideret niveau, anvender positioner i ét institut eller en virksomhed til at modregne positioner i et andet institut eller en anden virksomhed.

3.2.3.4.2. Kapitel 2 - Kapitalgrundlagskrav i relation til positionsrisici

(Artikel 326-350)

Kapitalgrundlagskravene til positionsrisici i instituttets handelsbeholdning omfatter kapitalgrundlagskrav til både de generelle og de specifikke risici vedrørende instituttets positioner i gælds- og aktieinstrumenter samt positioner i kollektive investeringsordninger. Securitiseringspositioner i handelsbeholdningen behandles som gældsinstrumenter.

Generel risiko omfatter risikoen for en kursændring på instrumentet som følge af større bevægelser på markedet for instrumentet, der ikke vedrører særlige forhold ved de enkelte instrumenter. Specifik risiko omfatter risikoen for en kursændring af et instrument på grund af faktorer, der står i forbindelse med udstederen af instrumentet.

Ved anvendelse af standardmetoden opgøres kapitalgrundlagskravene til positionsrisici på baggrund af nettopositionerne.

Ved opgørelsen af kapitalgrundlagskravene til specifikke positionsrisici kan der tages højde for afdækning med kreditderivater.

3.2.3.4.3. Kapitel 3 - Kapitalgrundlagskrav i relation til valutakursrisiko

(Artikel 351-354)

For kapitalgrundlagskravet til valutakursrisiko gælder en bagatelgrænse, hvorefter kapitalgrundlagskravet til valutakursrisiko kun skal opgøres, hvis summen af kreditinstituttets samlede nettovalutaposition og dets nettoguldposition, herunder valuta- og guldpositioner, for hvilke der beregnes kapitalgrundlagskrav efter en intern model (VaR-model) overstiger 2 pct. af dets samlede kapitalgrundlag.

Instituttet kan opfylde lavere kapitalgrundlagskrav til valutakursrisiko for positioner i snævert forbundne valutaer.

Ved anvendelse af standardmetoden opgøres kapitalgrundlagskravet til valutakursrisiko på baggrund af summen af instituttets samlede nettovalutapositioner og dets nettoguldpositioner.

3.2.3.4.4. Kapitel 4 - Kapitalgrundlagskrav i relation til råvarerisiko

(Artikel 355-361)

Standardmetoden for kapitalgrundlagskravet til råvarerisiko omhandler tre metoder: Løbetidsmetoden, den forenklede metode og den udvidede løbetidsmetode.

Ved anvendelse af standardmetoden opgøres kapitalgrundlagskravet til råvarerisiko på baggrund af instituttets positioner i råvarer.

3.2.3.4.5. Kapitel 5 - Anvendelse af interne modeller til beregning af kapitalgrundlagskrav

(Artikel 362-377)

Anvendelse af interne modeller (VaR-modeller) kræver de kompetente myndigheders tilladelse, som skal gives for hver risikokategori, og som kun kan gives, hvis den interne model omfatter en betydelig andel af positionerne i en bestemt risikokategori. Væsentlige ændringer i anvendelsen af interne modeller eller udvidet anvendelse af interne modeller kræver også de kompetente myndigheders tilladelse.

De kompetente myndigheder kan også give tilladelse til anvendelse af en intern model for korrelationshandel i stedet for standardmetoden herfor.

Instituttet skal dagligt beregne value-at-risk. Desuden skal instituttet mindst en gang om ugen beregne value-at-risk i en stresssituation. Instituttet skal dagligt beregne overskridelser ved backtesting på grundlag af hypotetiske og faktiske ændringer i porteføljeværdien.

Interne modeller (VaR) skal opfylde krav til risikomåling samt visse kvalitative krav. Derudover skal instituttet sikre intern validering af den interne model.

De kvalitative krav omfatter krav om, at a) den interne model skal være en integreret del af instituttets daglige risikostyringsprocedurer og skal danne grundlag for rapportering om risikoeksponering til den øverste ledelse, b) instituttet skal have en uafhængig risikokontrolfunktion, c) instituttets skal være aktivt involveret i risikokontrolprocessen, d) instituttet skal råde over et tilstrækkeligt stort antal medarbejdere med de rette kvalifikationer, e) instituttet skal have procedurer til overvågning af den interne models anvendelse, f) den interne model skal have vist sig at være rimelig nøjagtig til risikomåling, g) instituttet skal gennemføre et stresstestprogram og h) der skal foretages uafhængig gennemgang af den interne model.

Anvender kreditinstituttet en intern model til beregning af kapitalgrundlagskrav til specifik risiko vedrørende handlede gældsinstrumenter, skal det også have en intern model for forøget misligholdelses- og migreringsrisiko for at tage højde for misligholdelses- og migreringsrisiko vedrørende dets handelsbeholdningspositioner, som er forøget i forhold til de risici, der er indregnet i value-at-risk-værdien.

3.2.3.5. Afsnit V - Kapitalgrundlagskrav i relation til afviklingsrisiko

(Artikel 378-380)

Afviklingsrisiko opstår, hvis en transaktion stadig ikke er afviklet efter det fastsatte leveringstidspunkt. Kapitalgrundlagskravet til afviklingsrisiko opgøres som prisforskellen mellem den aftalte afviklingspris og den aktuelle markedsværdi, hvor forskellen vil kunne påføre instituttet et tab, ganget med en faktor, der afhænger af det antal dage, der er gået, siden transaktionen skulle være afviklet.

Leveringsrisiko opstår, hvis instituttet har betalt før levering eller har leveret før betaling er modtaget, og der er forløbet én dag eller mere, siden betalingen eller leveringen er foretaget. Kapitalgrundlagskravet til leveringsrisiko afhænger af antallet af dage mellem aftalt levering/betaling og faktisk levering/betaling.

De kompetente myndigheder har mulighed for at dispensere fra kapitalgrundlagskravene i tilfælde af omfattende svigt i et afviklingssystem, et clearingssystem eller en CCP, indtil fejlen er udbedret.

3.2.3.6. Afsnit VI - Kapitalgrundlagskrav i relation til kreditværdijusteringsrisiko

(Artikel 381-386)

Kapitalgrundlagskravet til kreditværdijusteringsrisiko (Credit Valuation Adjustment risk, CVA) skal dække risikoen for, at et derivats værdi for instituttet falder som følge af kreditrisikoen på modparten i derivatkontrakten. Et derivats værdi er det tilgodehavende, som instituttet til enhver tid har hos den modpart, som instituttet har indgået derivatkontrakten med.

CVA-kapitalgrundlagskravet gælder for alle ikke-børsnoterede derivater (OTC-derivater), som ikke cleares via en central modpart (Central Clearing Counterparty, CCP), undtagen kreditderivater, der er indkøbt til sikring af kreditrisiko. Undtaget er visse transaktioner, herunder transaktioner med ikke-finansielle modparter og koncerninterne transaktioner m.fl.

CVA-kapitalgrundlagskravet kan opgøres i henhold til den avancerede metode og standardmetoden. Den avancerede metode skal anvendes af institutter med tilladelse til at anvende en intern model (VaR-model) til beregning af kapitalgrundlagskravet til specifik risiko for gældsinstrumenter samt tilladelse til at anvende metoden med interne modeller (EPE-modeller) til beregning af kapitalgrundlagskravet til den tilknyttede modpartsrisiko.

Afdækning med visse kreditderivater kan indgå i beregningen af CVA-kapitalgrundlagskravet, hvis afdækningen anvendes til at reducere kreditværdijusteringsrisikoen og forvaltes som sådan.

3.2.4. Fjerde del - Store eksponeringer

(Artikel 387-403)

Overvågning af og kontrol med institutters eksponeringer bør indgå som et integreret led i tilsynet med institutterne. Hvis et kreditinstituts eksponeringer i alt for høj grad koncentreres på en enkelt kunde eller en enkelt gruppe af indbyrdes forbundne kunder, kan der opstå en uacceptabel risiko for tab. En sådan situation kan anses at være til skade for et instituts solvens.

Når det afgøres, om der er tale om en gruppe af indbyrdes forbundne kunder og dermed forpligtelser, der udgør en enkelt risiko, er det vigtigt også at tage hensyn til de risici, der opstår fra en fælles kilde til væsentlig finansiering, som instituttet selv, dets finansielle gruppe eller dets forbundne parter stiller til rådighed.

Selv om det er hensigtsmæssigt at basere beregningen af eksponeringsværdien på den beregning, der anvendes i forbindelse med kapitalgrundlagskravene, bør der vedtages regler for overvågning af store eksponeringer uden anvendelse af risikovægtninger eller risikograder. Kreditrisikoreduktionsteknikkerne i forbindelse med solvensordningen er desuden udformet ud fra en antagelse om veldiversificeret kreditrisiko. I tilfælde af store eksponeringer er kreditrisikoen ikke veldiversificeret, når der er tale om koncentrationsrisiko i forbindelse med enkeltkunder. Virkningen af disse teknikker bør derfor være omfattet af beskyttelsesforanstaltninger. I denne forbindelse er det nødvendigt at fastsætte bestemmelser for en effektiv genskabelse af kreditrisikoafdækning med hensyn til store eksponeringer.

Da et tab på en eksponering mod et institut kan være lige så alvorligt som et tab på enhver anden eksponering, bør sådanne eksponeringer behandles og indberettes på samme måde som alle andre eksponeringer. Der er indført en alternativ kvantitativ grænse for at mindske den uforholdsmæssigt store virkning af en sådan fremgangsmåde for mindre institutter. Endvidere er meget kortsigtede eksponeringer vedrørende betalingsformidling, herunder gennemførelse af betalingsordrer, clearings-, afviklings- og deponeringstjenester for kunder undtaget for at sikre, at de finansielle markeder og den tilhørende infrastruktur er velfungerende. Disse tjenester dækker f.eks. likviditetsudligning, afvikling og afregning og lignende aktiviteter, der sigter mod at lette afvikling og afregning. De tilknyttede eksponeringer omfatter eksponeringer, der kan være uforudsigelige, og som et kreditinstitut derfor ikke har fuld kontrol over, herunder saldi på interbankkonti, der skyldes kundebetalinger, for eksempel krediterede eller debiterede gebyrer og renter, og andre betalinger for kundetjenester samt sikkerhedsstillelse.

3.2.5. Femte del - Eksponeringer mod overført kreditrisiko

Femte del vedrører kreditinstitutters eksponeringer relateret til securitiseringer, både i tilfælde, hvor instituttet er et eksponeringsleverende eller organiserende institut, og hvor instituttet er investor. Det vurderes overordnet vigtigt at tilpasse interesserne i virksomheder, der omgrupperer lån til omsættelige værdipapirer og andre finansielle instrumenter (eksponeringsleverende eller organiserende institutter), og i virksomheder, som investerer i disse værdipapirer eller instrumenter (investorer). For at opnå dette, skal det eksponeringsleverende eller organiserende institut bibeholde en væsentlig interesse i de underliggende aktiver. Investorer skal ligeledes udvise rettidig omhu og indhente tilstrækkelige oplysninger om securitiseringerne med henblik på at kunne foretage en tilstrækkelig vurdering af de underliggende risici.

3.2.5.1. Afsnit I - Generelle bestemmelser for denne del

(Artikel 404)

Afsnittet angiver, hvilke securitiseringer, der er omfattet af kravene i afsnit II og III nedenfor.

Afsnit II og III finder anvendelse på nye securitiseringer, der er udstedt fra og med den 1. januar 2011. Efter den 31. december 2014 finder kravene anvendelse på eksisterende securitiseringer, hvis der efter denne dato bliver tilføjet eller erstattet nye underliggende eksponeringer.

3.2.5.2. Afsnit II - krav vedrørende investorinstitutter

(Artikel 405-407)

Institutter må kun lade sig eksponere for kreditrisikoen ved en securitiseringsposition, hvis et af de eksponeringsleverende eller organiserende institutter tilbageholder en væsentlig nettoøkonomisk interesse på mindst 5 pct. Tilbageholdelsen skal ske inden for rammerne af et af de i afsnit V angivne metoder. Det er investorinstituttet, der skal sikre, at tilbageholdelsen sker. Den nettoøkonomiske interesse måles ved eksponeringens indgåelse og skal opretholdes på løbende basis.

Institutterne skal inden de eksponeres for kreditrisikoen ved securitiseringstransaktioner gennemføre en due diligence undersøgelse, der skal gøre dem i stand til at godtgøre over for tilsynsmyndigheden, at de har en bred og indgående forståelse for en række nærmere angivne forhold. Institutterne skal herudover gennemføre egne stresstests.

Kommissionen har hjemmel til via en delegeret retsakt at præcisere ovennævnte krav.

Tilsynsmyndigheden har mulighed for at pålægge et institut en supplerende risikovægt på mindst 250 pct. og højest 1.250 pct. af den risikovægt, som finder anvendelse på de relevante securitiseringspositioner, hvis instituttet ikke overholder kravene i afsnit II og III.

3.2.5.3. Afsnit III - krav vedrørende organiserende og eksponeringsleverende institutter

(Artikel 408-410)

De eksponeringsleverende og organiserende institutter skal give en lang række oplysninger til investorer, herunder oplysninger om tilbageholdelsen af den nettoøkonomiske interesse, jf. afsnit II ovenfor.

Investorerne skal herudover have adgang til alle væsentlige og relevante data om kreditkvaliteten og udviklingen i de enkelte underliggende eksponeringer, likviditetsstrømme og sikkerhedsstillelse. Oplysningerne skal sikre, at investorerne kan gennemføre stresstests af likviditetsstrømmene og sikkerhederne.

Kommissionen har hjemmel til via en delegeret retsakt at fastsætte nærmere krav til, hvilke oplysninger de arrangerende institutter skal stille til rådighed over for investorerne, herunder hvor ofte oplysningerne skal opdateres.

3.2.6. Sjette del – Likviditet

Sjette del indeholder en række fælles likviditetsregler for kreditinstitutter.

3.2.6.1. Afsnit I - Definitioner og krav vedrørende likviditetsdækning

(Artikel 411-414)

Artiklerne i afsnit I definerer likviditetsdækningskravet (Liquidity Coverage Ratio, herefter »LCR«), som indebærer, at institutter skal holde en likviditetsbuffer, der er tilstrækkelig til at dække instituttets betalingsbehov over en stresset 30-dages periode (dvs. en 30 dages periode med uro på de finansielle markeder m.v.)

Kravet er ikke nærmere specificeret i CRR, hvorfor medlemsstaterne i første omgang kan opretholde eller indføre nationale likviditetsregler før de bindende minimumsstander for LCR er præciseret og indført i EU. Kommissionen har i medfør af artikel 460 i CRR hjemmel til at specificere de bindende minimumsstandarder for LCR i en delegeret retsakt. Artikel 460 fastsætter ligeledes en indfasningsperiode for LCR kravet fra 2015 til 2018. Medlemsstaterne kan kræve, at indenlandske institutter opretholder et krav til højere likviditetsdækning på op til 100 pct., indtil den bindende minimumsstandard er indført fuldt ud med en sats på 100 pct. i 2018.

Udover likviditetsdækningskravet indføres der i afsnit I også et krav om såkaldt stabil finansiering. Kravet om stabil finansiering sigter til, at kreditinstitutters forpligtigelser finansieres med tilstrækkeligt stabil, langsigtet finansiering. Formålet er at forhindre, at aktiver med lange løbetider i for høj grad finansieres med gæld med korte løbetider, hvilket kan sætte kreditinstituttet i en klemme, hvis det på grund af markedsuro har vanskeligt ved at få adgang til kortsigtet finansiering. Kravet er dog i første omgang ikke nærmere specificeret, hvorfor medlemsstaterne i første omgang kan opretholde eller indføre nationale bestemmelser for stabil finansiering før de bindende minimumsstander for krav om stabil finansiering er præciseret og indført i EU, jf. artikel 510.

3.2.6.2. Afsnit II - Indberetning af oplysninger om likviditet

(Artikel 415-426)

Med artiklerne i afsnit II indføres der et rapporteringskrav for oplysninger om likviditet. Dette rapporteringskrav indebærer, at kreditinstitutter løbende skal indberette detaljerede oplysninger om deres beholdninger af likvide aktiver, opdelt efter likviditetsgraden heraf. Desuden skal de indberette oplysninger om udgående og indgående pengestrømme over den kommende 30 dages periode i et antaget likviditetsstress. Dette omfatter f.eks. opgørelser af stabile og mindre stabile indlån, og andelen heraf som forventes at forsvinde i et 30 dages stressscenarium.

Rapporteringen skal foretages både samlet og for hvert af instituttets signifikante valutaer.

I forlængelse af ovenstående indeholder afsnit II en undtagelsesbestemmelse for lande, hvor der ikke er tilstrækkeligt med likvide aktiver til at opfylde LCR, f.eks. lande med meget lille udestående statsgæld og andre likvide aktiver. Detaljerne i undtagelsesbestemmelsen fastsættes af Kommissionen i en delegeret retsakt.

3.2.6.3. Afsnit III - Indberetning vedrørende stabil finansiering

(Artikel 427-428)

Med artiklerne i afsnit III indføres der et rapporteringskrav om stabil finansiering. Kravet indebærer, at institutter skal indberette information om deres aktiver og passiver opdelt efter stabilitetsgrad og løbetid.

3.2.7. Syvende del – Gearing

(Artikel 429-430)

I årene op til finanskrisen opbyggede visse institutter en overdreven grad af eksponeringer i forhold til deres kapitalgrundlag (gearing). Under finanskrisen tvang tab og finansieringsproblemer institutterne til at begrænse deres gearing væsentligt i løbet af kort tid. Dette forstærkede det nedadgående pres på prisen på aktiver og skabte yderligere tab for institutterne, hvilket igen førte til yderligere fald i værdien af deres kapitalgrundlag. Denne negative cirkel medførte i sidste ende, at der var færre kreditmuligheder til rådighed for realøkonomien, og at krisen blev længerevarende.

Det er vigtigt med risikobaserede kapitalgrundlagskrav for at sikre et tilstrækkeligt kapitalgrundlag til dækning af uventede tab. Krisen har imidlertid vist, at disse krav alene ikke er tilstrækkelige til at forhindre institutter i at påtage sig en overdreven og uholdbar gearingsrisiko.

Derfor indføres der i CRR krav om opgørelse og indberetning af de ikke-risikobaserede eksponeringer og gearingsrisici. Kommissionen vil eventuelt i 2018 komme med forslag om indførelse af et egentlig krav i forhold til gearingsrisici.

3.2.8. Ottende del - Institutternes oplysningspligt

Den fælles lovgivning om institutternes oplysningspligter har til formål at skabe ens regler på området. Ensartede regler om, hvilken information institutterne skal give til offentligheden, sikrer en mere ligelig konkurrence og en større investorbeskyttelse. Den fælles lovgivning bidrager også til at skabe åbenhed og gennemsigtighed for de finansielle institutter og bidrager til et mere velfungerende finansielt marked. Det fastsættes på den baggrund, at institutterne skal offentliggøre en række oplysninger om deres kapital, risici, strategier og politikker. Disse oplysninger kaldes søjle III-oplysninger.

Institutternes oplysningspligt er underlagt det generelle proportionalitetsprincip.

3.2.8.1. Afsnit I - Almindelige principper

(Artikel 431-434)

Det fastsættes indledningsvist, at institutterne skal offentliggøre oplysninger om kapital, øvrige risici, strategier og en række politikker. Yderligere skal institutterne vedtage en formel politik for efterlevelse af oplysningspligten og for kontrol af oplysningernes rigtighed samt kontrol af, om de offentliggjorte oplysninger giver markedsdeltagerne et retvisende billede af instituttets risikoprofil.

Virksomhederne skal offentliggøre de angivne oplysninger, medmindre oplysningerne kan anses for at være uvæsentlige, fortrolige eller institutternes ejendom. Så vidt det er praktisk muligt, skal al offentliggørelse ske via ét medie eller på ét sted. Hvis de samme oplysninger offentliggøres via to eller flere medier, skal der i hvert enkelt medie indsættes en henvisning til de samme oplysninger i de andre medier. Hvis oplysningerne ikke fremgår af årsrapporten, skal det i stedet fremgå af rapporten, hvor oplysningerne kan findes.

Institutterne skal foretage offentliggørelsen mindst én gang om året på samme dag som offentliggørelsen af årsrapporten. I praksis opfylder institutterne deres forpligtelse til at offentliggøre oplysningerne ved at udsende en årlig risikorapport.

3.2.8.2. Afsnit II - Tekniske kriterier vedrørende gennemsigtighed og offentliggørelse

(Artikel 435-451)

I dette afsnit beskrives de oplysninger, som institutterne skal offentliggøre om deres kapital, risici, strategier og politikker til brug for markedsdeltagernes bedømmelse af institutterne. For alle oplysningerne gælder, at institutterne løbende skal vurdere, hvorvidt de offentliggjorte oplysninger er tilstrækkelige til, at markedet får et retvisende billede af instituttet.

Institutterne er således forpligtet til at offentliggøre en række oplysninger om deres risikostyringsmålsætninger. Dette indebærer, at oplysninger om blandt andet instituttets procedurer til styring af risici, strukturen i og tilrettelæggelsen af risikostyringsfunktionen samt omfanget og arten af systemer til risikorapportering skal offentliggøres. Institutterne er endvidere forpligtet til at offentliggøre en række oplysninger om ledelsen, som for eksempel antallet af bestyrelsesposter og ansættelsespolitikken

Yderligere er institutterne forpligtet til at offentliggøre en række oplysninger om fordeling af kapitalgrundlaget imellem moderselskab og datterselskab(-er) samt mulighederne for hurtigt at overføre kapital eller tilbagebetale fordringer imellem de enkelte selskaber.

Afsnittet indeholder også en forpligtelse for institutterne til at offentliggøre en række oplysninger om instituttets kapitalgrundlag, kapitalkrav samt kapitalbuffere, herunder specifikke beregninger, opgørelser og metoder til opgørelse.

Institutterne er endvidere forpligtet til at offentliggøre en række oplysninger om instituttets eksponeringer mod modpartsrisiko, herunder metoden for fastsættelse af de interne kapital- og kreditgrænser for modpartskrediteksponeringer samt redegøre for de interne politikker, der skal sikre en tilstrækkelig sikkerhedsstillelse.

Institutterne skal også offentliggøre en række oplysninger om instituttets kreditrisikojusteringer i tilfælde, hvor eksponeringernes kreditrisiko forøges samt en række oplysninger om instituttets ubehæftede aktiver for at sikre markedsgennemsigtighed i forbindelse med aktivbehæftelse.

De institutter, der beregner de risikovægtede eksponeringer efter standardmetoden, skal offentliggøre en række oplysninger om instituttets eventuelle anvendelse af eksterne ratingbureauer.

Institutterne er også forpligtet til at offentliggøre en række oplysninger om instituttets eksponering mod markedsrisici, eksponeringer mod aktier m.v., der ikke indgår i handelsbeholdningen, eksponering mod renterisici i positioner, der ikke indgår i handelsbeholdningen samt eksponering mod securitiseringspositioner.

Yderligere indeholder afsnittet en forpligtelse for institutterne til at offentliggøre en række oplysninger om instituttets operationelle risici blandt andet dets metoder til vurdering af kapitalgrundlagskravet. Instituttet skal også redegøre for relevante interne og eksterne faktorer, der indgår i instituttets målemetoder.

Ligeledes skal institutterne offentliggøre oplysninger om instituttets gearingsgrad og procedurer for styring af risikoen for overdrevet gearing, herunder en beskrivelse af de omsætningsposter, der ikke længere indregnes i gearingsgraden, samt en beskrivelse af de faktorer, der har haft en indflydelse på gearingsgraden.

Afsnittet indeholder endelig en forpligtelse for institutterne til at offentliggøre en række oplysninger om instituttets aflønningspolitik og -praksis. Oplysningerne vedrører de vigtigste karakteristika ved instituttets lønsystem, herunder om instituttet anvender variabel løn, hvilke kriterier der skal være opfyldt for tildeling af variabel løn samt en række kvantitative oplysninger om aflønning af bestyrelse, direktion og andre væsentlige risikotagere.

3.2.8.3. Afsnit III - Kvalificerende krav for anvendelse af særlige instrumenter eller metoder

(Artikel 452-455)

Institutter, som anvender særlige instrumenter eller metoder, skal offentliggøre en række yderligere oplysninger om anvendelse af disse for at sikre markedsdeltagerne fyldestgørende oplysninger til at vurdere risikoen.

Oplysningerne vedrører anvendelse af IRB-metoden i forbindelse med kreditrisiko, anvendelse af kreditrisikoreduktionsteknikker, anvendelse af den avancerede målemetode i forbindelse med operationel risiko og anvendelse af interne modeller for markedsrisiko.

Disse yderligere oplysninger skal kun offentliggøres af de institutter, som rent faktisk anvender disse særlige instrumenter eller metoder.

3.2.9. Niende del - Delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter

(Artikel 456-464)

CRR indeholder hjemmel til, at Kommissionen kan udstede såkaldt niveau 2-regulering. Der sondres i den sammenhæng mellem (i) delegerede retsakter, (ii) gennemførelsesretsakter, (iii) reguleringsmæssige tekniske standarder (RTS) og (iv) gennemførelsesmæssige tekniske standarder (GTS).

De RTS’er, der er hjemlet i CRR, skal af Kommissionen vedtages i henhold til artikel 290 i TEUF. De GTS’er, der er hjemlet i CRR, skal af Kommissionen vedtages i henhold til artikel 291 i TEUF og i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010, samt de respektive bemyndigelser til Kommissionen i CRR. I medfør af artikel 10, stk. 4, og artikel 15, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed, vedtages RTS’er og GTS’er af Kommissionen gennem forordninger eller afgørelser.

Kommissionen kan udstede de delegerede retsakter fra den 28. juni 2013. Europa-Parlamentet og Rådet kan til enhver tid tilbagekalde den beføjelse, de har givet Kommissionen. Når Kommissionen vedtager en delegeret retsakt sendes den samtidigt til Rådet og Europa-Parlamentet, der har 3 måneders indsigelsesfrist i henhold til artikel 462.

I nogle tilfælde gives der en beføjelse til EBA til at udarbejde reguleringsmæssige tekniske standarder, som Kommissionen vedtager som delegerede retsakter under TEUF artikel 290 og i overensstemmelse med artikel 10-14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1093/2010 af 24. november 2010 om oprettelse af en europæisk tilsynsmyndighed. Såfremt Kommissionen ikke retter i EBAs tekst, reduceres indsigelsesperioden for Rådet og Europa-Parlamentet til 1 måned.

I relation til gennemførselsretsakter har Rådet og Europa-Parlamentet ikke en indsigelsesmulighed. Derimod inddrages medlemsstaterne via Kommissionens komitéer af nationale eksperter.

Både gennemførselsretsakter og delegerede retsakter udstedes typisk som forordninger, hvorfor de gælder umiddelbart og direkte i medlemsstaterne. Kommissionen skal i de delegerede retsakter og gennemførselsretsakter tage højde for proportionalitetsprincippet.

De beføjelser, som Kommissionen er tillagt i henhold til CRR, refererer til en række bestemmelser i CRR vedrørende definitioner og klassificeringer i relation til beregning af risici og kapitalkrav primært for at tage hensyn til udviklingen på de finansielle markeder og sikre ensartet anvendelse af CRR.

Når makroprudentielle eller systemiske risici kun vedrører en medlemsstat, kan den pågældende medlemsstat imødegå disse risici ved hjælp af visse specifikke nationale makroprudentielle foranstaltninger, når det er opfattelsen, at disse risici bedre kan imødegås på denne måde. Medlemsstaten skal underrette EU-institutionerne, ESRB og EBA. Hvis dette skulle opstå udarbejder den pågældende medlemsstat et udkast til nationale foranstaltninger. Kommissionen har i det tilfælde en beføjelse til at stille forslag om en gennemførselsretsakt vedrørende afvisning af udkastet til de nationale foranstaltninger, der skal vedtages af Rådet under hensyntagen til udtalelser fra ESRB og EBA.

3.2.10. Tiende del - Overgangsbestemmelser, rapporter, revision og ændringer

3.2.10.1. Afsnit I - Overgangsbestemmelser

3.2.10.1.1. Kapitel 1 - Kapitalgrundlagskrav, urealiserede gevinster og tab opgjort til dagsværdi samt fradrag

(Artikel 465-482)

Der er fastsat overgangsregler for så vidt angår kapitalgrundlagskravene, der skal sikre, at afvigelser i forhold til kravene i CRR kan udfases gradvis, således at der kan foretages en gradvis indfasning af kapitalgrundlagskravene i CRR.

I overgangsreglerne findes nærmere beskrevet, hvordan opgørelsen af og fradrag i kernekapitalposter, hybride kernekapitalposter samt supplerende kapitalposter foretages i overgangsperioden, herunder i intervaller.

I det omfang der måtte være afvigelser, vil den kompetente myndighed i en overgangsperiode kunne kræve, at institutterne i begrænset omfang anvender forsigtighedsjusteringer, der ikke er i overensstemmelse med CRR. Dette er med henblik på at sikre en smidig overgang til opfyldelse af kravene i CRR.

3.2.10.1.2. Kapitel 2 - Overgangsbestemmelser vedrørende kapitalinstrumenter

(Artikel 483-491)

Overgangsbestemmelserne har til formål at sikre kontinuitet i kapitalgrundlaget samt at sikre, at institutterne har tilstrækkelig tid til at opfylde de nye krav til kapitalgrundlaget. Der er derfor indarbejdet en overgangsperiode, hvor kapitalinstrumenter, der ikke i forvejen opfylder definitionen af kapitalgrundlaget som fastsat i CRR, udfases. Hermed vil der være en periode, hvor disse kapitalinstrumenter under visse betingelser alligevel kan medregnes til kapitalgrundlaget.

Der er fastsat særlige overgangsbestemmelser for kapitalinstrumenter, der udgør statsstøtte, og som ikke opfylder kravene i CRR, således at disse i en begrænset overgangsperiode under de angivne betingelser kan kvalificere som egentlige kernekapitalinstrumenter.

Ligeledes kan visse kapitalinstrumenter, der er indskudt af centralregeringer, kunne medregnes fuldt ud som kapitalgrundlag i en begrænset periode.

Når der er tale om eksisterende kapitalinstrumenter udstedt i forbindelse med en rekapitaliseringsordning i overensstemmelse med statsstøttereglerne, bør det klart sondres mellem kapitalinstrumenter, der opfylder kravene i CRR, og instrumenter, der ikke opfylder disse krav.

3.2.10.1.3. Kapitel 3 - Overgangsbestemmelser vedrørende offentliggørelse af oplysninger om kapitalgrundlag

(Artikel 492)

I forbindelse med gennemførelsen af CRR er der indsat en række overgangsbestemmelser, der i en begrænset overgangsperiode skal sikre, at gennemførelsen af reglerne i CRR sker så smidigt og uproblematisk som muligt. Herudover er formålet med overgangsbestemmelserne at undgå at skabe usikkerhed i markederne.

3.2.10.1.4. Kapitel 4 - Store eksponeringer, kapitalgrundlagskrav, gearing og Basel I-minimumsgrænse

(Artikel 493-501)

Overgangsreglerne for så vidt angår store eksponeringer omfatter bl.a. en række nærmere beskrevne eksponeringer, der i en overgangsperiode helt eller delvis kan undtages fra reglerne i artikel 395, stk. 1.

Der er med CRR indført regler om beregning og indberetning af instituttets gearingsgrad. Der er tale om nye regler, der supplerer Basel II-regelsættet. For så vidt angår reglerne om gearing, er der i artikel 499 fastsat overgangsregler vedrørende beregning og indberetning af gearingsgraden.

Der er fastsat overgangsregler i relation til Basel I-minimumsgrænsen, idet Kommissionen inden den 1. januar 2017 skal forelægge en rapport for Europa-Parlamentet og Rådet om, hvorvidt det er hensigtsmæssigt fortsat at anvende Basel I-minimumsgrænsen efter den 31. december 2017. Dette er for at sikre, at der er en bagstopperordning for interne modeller under hensyntagen til den internationale udvikling samt internationalt aftalte standarder.

Kapitalkravene for eksponeringer mod små og mellemstore virksomheder (SMV) kan mindskes via anvendelse af en støttefaktor på 0,7619 for at gøre det muligt for kreditinstitutter at øge deres udlån til SMV’er. Med henblik herpå bør kreditinstitutterne udelukkende benytte den kapitallettelse, der tilvejebringes som følge af anvendelsen af støttefaktoren, til at sikre et passende udlån til SMV’er. Tilsynsmyndigheden bør regelmæssigt overvåge kreditinstitutternes samlede eksponeringer mod SMV’er og det samlede kapitalfradrag.

Herudover er der fastsat nærmere overgangsbestemmelser for justeret kapitalgrundlag, behandling af aktieeksponeringer efter IRB-metoden, kapitalgrundlagskrav vedrørende særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, kapitalgrundlagskrav for eksponeringer for CCP’er samt undtagelser for råvarehandlere.

3.2.10.2. Afsnit II - Rapporter og revision af bestemmelser

(Artikel 502-519)

For at tage højde for markedsudviklingen og erfaringerne med anvendelsen af CRR skal Kommissionen forelægge Europa-Parlamentet og Rådet rapporter, eventuelt ledsaget af lovgivningsforslag, når det er hensigtsmæssigt, om den mulige virkning af kapitalkrav på de økonomiske konjunkturer, minimumskravene til kapitalgrundlaget i relation til eksponeringer i form af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer, store eksponeringer, likviditetskrav, gearing, eksponeringer mod overført kreditrisiko, modpartskreditrisiko og den oprindelige risikos metode, detaileksponeringer, om definitionen af justeret kapitalgrundlag og anvendelsesniveauet for denne forordning.

3.2.10.3. Afsnit III - Ændringer

(Artikel 520)

Bestemmelsen ændrer i forordning (EU) nr. 648/2012 af 4. juli om OTC-derivativer, ved at indføre et nyt kapitel om centrale modparter og transaktionsregistre.

3.2.11. Ellevte del - Afsluttende bestemmelser

(Artikel 521)

Bestemmelsen fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet som er dagen efter offentliggørelsen i Den Europæiske Unions Tidende og anvendelsesdatoen som er den 1. januar 2014 for CRR.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige ikke er vurderet.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v. ikke er vurderet.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de administrative konsekvenser ikke er vurderet.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget gælder ikke i Danmark, hvorfor de miljømæssige konsekvenser ikke er vurderet.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører bestemmelser på Færøerne, der svarer til bestemmelserne i CRR.

Finanstilsynet påser som led i sin tilsynsvirksomhed, at de finansielle institutter m.v. overholder den finansielle lovgivning, herunder lovgivning, der baserer sig på EU-lovgivning, sådan som denne fortolkes af EU-Domstolen.

Færøerne har ikke hjemtaget tilsynet med de finansielle institutter m.v. Dette betyder, at Finanstilsynet fører tilsyn med de finansielle institutter m.v. på Færøerne. Det foreliggende lovforslag ændrer ikke herpå.

Som følge af lovforslagets § 1 og § 2 vil EU-Domstolens praksis i relation til CRR – uagtet at Færøerne ikke er medlem af EU og dermed ikke er bundet af EU-Domstolens afgørelser – have betydning for Finanstilsynets tilsynsvirksomhed med de finansielle institutter m.v. på Færøerne, idet Finanstilsynet vil anvende den samme tilsynspraksis, der måtte følge af EU-Domstolens praksis, over for de færøske institutter. Det samme vil være tilfældet i relation til de afgørelser eller retsakter, som Kommissionen efter CRR er bemyndiget til at vedtage, og som efter lovforslagets § 3 foreslås gennemført i form af administrative forskrifter udstedt af erhvervs- og vækstministeren.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslaget har i perioden fra den 6. december 2014 til den 6. januar 2015 været sendt i høring hos Rigsombudsmanden, Færøernes Landsstyre, Felagið Føroyskir Peningastovnar (FFP), Lagmandens Kontor på Færøerne, Fíggjarmálaráðið (Det Færøske Erhvervsministerium) Vinnumálaráðið (Det Færøske Erhvervsministerium).

Lovforslaget har ikke været sendt i høring i Danmark, da lovforslaget ikke finder anvendelse for Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Det foreslås med § 1, at bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber, EU-Tidende nr. L 176, s. 1 (CRR) gælder for Færøerne.

Ved en vedtagelse af lovforslaget vil CRR bliveoptrykt som bilag til loven inklusive berigtigelse til CRR af 2. august 2013, EU-tidende nr. L 208, s. 68 og berigtigelse til CRR af 30. november 2013, EU-Tidende nr. L 321, s. 6.

CRR omhandler overordnede krav for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber om (i) opgørelse af basiskapitalen (i CRR benævnt kapitalgrundlaget), (ii) kapitalkrav (i CRR benævnt kapitalgrundlagskrav), (iii) store engagementer (i CRR benævnt store eksponeringer), (iv) likviditet, (v) gearing og (vi) oplysningskrav.

Der henvises til afsnit 3.1 i de almindelige bemærkninger vedrørende gældende ret og lovforslagets indhold samt til gennemgangen af indholdet af CRR i afsnit 3.2. i de almindelige bemærkninger.

Til § 2

Det foreslås med § 2, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler for Færøerne om anvendelsen af bestemmelserne i forordningen, jf. § 1, herunder om de ændringer af bestemmelserne, som de færøske forhold tilsiger.

Den foreslåede bestemmelse giver ikke hjemmel til at fravige de materielle bestemmelser i CRR, men alene bemyndigelse til at foretage de fornødne tilpasninger til de færøske forhold. Dette gælder dog ikke i de tilfælde, hvor det følger af CRR, at der er mulighed for fravigelse. En sådan fravigelse fremgår eksempelvis af artikel 413, stk. 3, hvor medlemsstaterne kan opretholde eller indføre nationale bestemmelser på området for krav vedrørende stabil finansiering, før de bindende minimumsstandarder for krav vedrørende stabil nettofinansiering er præciseret og indført i EU, jf. artikel 510.

Den samfundsmæssige indretning og struktur m.v. på Færøerne er anderledes end i Danmark og de øvrige lande i EU.

Bestemmelsen foreslås derfor indsat for at tilvejebringe hjemmelsgrundlaget for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte administrative forskrifter med henblik på at tilpasse bestemmelserne i CRR til de færøske forhold.

Tilpasninger til de færøske forhold vil som udgangspunkt være rettet mod myndighedsstrukturen på Færøerne, herunder med henblik på de færøske forhold, som adskiller sig fra danske forhold. Bemyndigelsen i bestemmelsen kan dog også anvendes i forhold til andre forhold end myndighedsstrukturer, herunder eksempelvis på processer, der er anderledes end de danske, og som er begrundet i færøske forhold. Tilpasningen kan sammenlignes med tilpasning, der kan foretages ved udarbejdelsen af kongelige anordninger, hvor danske lovregler tilpasses de færøske forhold, således at reglerne kan anvendes på Færøerne. Et eksempel på en sådan tilpasning er, at Erhvervsstyrelsen ikke har nogen kompetencer på Færøerne. Skráseting Føroya er den færøske registreringsmyndighed. Erhvervsstyrelsen er i Danmark både registreringsmyndighed og regeludsteder. Den færøske registreringsmyndighed er kun registreringsmyndighed. Det betyder, at når der i lov om finansiel virksomhed henvises til Erhvervsstyrelsen i form af styrelsens regeludstedende kompetence, så skal der i den færøske udgave henvises enten til vinnuálaráðið (Handels- og Industriministeriet) eller vinnumála ráðharránum, (handels- og industriministeren). Endvidere kan der tænkes at være behov for tilpasning af bestemmelser, der svarer til bestemmelserne i CRR, til det forhold at Færøerne ikke er medlem af EU.

Det er hensigtsmæssigt, at tilpasninger til de færøske forhold sker i en administrativ forskrift. Dette er begrundet i, at disse tilpasninger har en teknisk karakter, hvorfor det sikres, at de nødvendige ændringer og justeringer kan foretages hurtigt og smidigt. Det er ligeledes hensigtsmæssigt, at tilpasninger til de færøske forhold kan ske løbende i takt med, at den fornødne erfaring med hvordan bestemmelserne i CRR fungerer i praksis er opnået.

Det følger af proceduren for fastsættelsen af administrative forskrifter, der skal gælde for Færøerne, at de administrative forskrifter vil blive sendt i høring hos de færøske myndigheder inden udstedelsen. Tilpasningen af bestemmelserne i CRR sker dermed i samarbejde med de færøske myndigheder, således at bestemmelserne i CRR vil kunne anvendes mest hensigtsmæssigt på Færøerne.

Til § 3

Det foreslås med § 3, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler for Færøerne, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Europa-Kommissionen i medfør af forordningen, jf. § 1, herunder om de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.

Bestemmelsen foreslås indsat for at tilvejebringe hjemmelsgrundlaget for erhvervs- og vækstministeren til, om nødvendigt, at fastsætte administrative forskrifter til opfyldelse af de afgørelser eller retsakter (niveau 2-regulering), som Kommissionen måtte vedtage med hjemmel i CRR.

Den pågældende afgørelse eller retsakt vil blive optrykt som et bilag til den administrative forskrift, der sætter afgørelsen eller retsakten i kraft for Færøerne.

Som en følge af bl.a. den nye tilsynsstruktur i Den Europæiske Union og i lyset af, at Kommissionen og EBA får de beskrevne gennemførelsesbeføjelser til at vedtage niveau 2-regulering, vil der kunne være behov for at kunne gennemføre regler der svarer til regler heri. Lovforslaget indeholder derfor denne bemyndigelse til erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte regler, som er nødvendige for at anvende eller gennemføre de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Kommissionen i medfør af CRR, herunder bemyndigelse til at fastsætte regler om de ændringer i afgørelserne eller retsakterne, som de færøske forhold tilsiger.

Bemyndigelsen omfatter de afgørelser eller retsakter, som vedtages af Kommissionen i medfør af CRR.

Erhvervs- og vækstministeren skal kun udnytte den foreslåede bemyndigelse til at sætte reglerne i niveau 2-reguleringen i kraft for Færøerne, såfremt det er nødvendigt at gennemføre den omhandlede niveau 2-regulering for Færøerne, herunder hvis det er nødvendigt at fastsætte ændringer til niveau 2-reguleringen, som de færøske forhold tilsiger.

Det følger af proceduren for fastsættelsen af administrative forskrifter, der skal gælde for Færøerne, at de administrative forskrifter vil blive sendt i høring hos de færøske myndigheder inden udstedelsen. Tilpasningen af bestemmelserne i CRR sker dermed i samarbejde med de færøske myndigheder, således at bestemmelserne i CRR vil kunne anvendes mest hensigtsmæssigt på Færøerne.

Kommissionen har på nuværende tidspunkt udstedt godt 50 retsakter med hjemmel i CRR.

Nedenfor angives ordlyden af de bestemmelser i CRR, som indeholder bemyndigelser til Kommissionen til udstedelse af retsakter på CRR’s område. Heraf fremgår det tillige, i hvilke tilfælde CRR, at EBA, ESMA eller Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger (EIOPA) skal udarbejde udkast til retsakterne.

Vedrørende almindelige bestemmelser (første del i CRR):

Artikel 18, stk. 7, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de betingelser, hvorefter konsolideringen foretages i de tilfælde, der er omhandlet i stk. 2-6.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2016.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 20, stk. 8, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den i stk. 1, litra a), nævnte fælles beslutningsproces angående ansøgningerne om tilladelser som omhandlet i artikel 143, stk. 1, artikel 151, stk. 4 og 9, artikel 283, artikel 312, stk. 2 og artikel 363 for at lette den fælles beslutningsproces.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Vedrørende kapitalgrundlag (anden del i CRR):

Artikel 26, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betydningen af forventet, når det skal fastslås, om en forventet udgift eller et forventet udbytte er blevet fratrukket.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 27, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de betingelser, hvorefter de kompetente myndigheder kan fastslå, om en virksomhedstype, som er godkendt i henhold til gældende national lovgivning, kan klassificeres som et gensidigt selskab, et andelsselskab, en sparekasse eller et lignende institut med henblik på denne del.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 28, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) de relevante former for indirekte finansiering af kapitalgrundlagsinstrumenter

b) hvorvidt og hvornår multiple udlodninger vil udgøre et uforholdsmæssigt stort indhug i kapitalgrundlaget

c) betydningen af præferenceudlodninger.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 29, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere arten af de nødvendige indfrielsesbegrænsninger, når instituttets nægtelse af indfrielse af kapitalgrundlagsinstrumenter er forbudt i henhold til gældende national lovgivning.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 32, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere begrebet »gevinst ved salg« som nævnt i stk. 1, litra a).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 33, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvad der udgør den snævre sammenhæng mellem værdien af obligationer og værdien af aktiver som omhandlet i stk. 3, litra c).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2013.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 36, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere reglerne for anvendelse af fradragene i stk. 1, litra a), c), e), f), h), i) og l) i nærværende artikel, og de tilknyttede fradrag i artikel 56, litra a), c), d) og f), og artikel 66, litra a), c) og d).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 36, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de typer kapitalinstrumenter i finansieringsinstitutter og, i samråd med Den Europæiske Tilsynsmyndighed (Den Europæiske Tilsynsmyndighed for Forsikrings- og Arbejdsmarkedspensionsordninger) (EIOPA) oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1094/2010 af 24. november 2010, i tredjelandsforsikringsselskaber og -genforsikringsselskaber samt i virksomheder, som ikke er omfattet af direktiv 2009/138/EF, jf. artikel 4 i nævnte direktiv, og som skal fratrækkes følgende kapitalgrundlagsposter:

a) egentlige kernekapitalposter

b) hybride kernekapitalposter

c) supplerende kapitalposter.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 41, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de kriterier, hvorefter en kompetent myndighed tillader et institut at reducere værdien af aktiver i ydelsesbaserede pensionskasser som omhandlet i stk. 1, litra b).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 49, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA, EIOPA og ESMA, der er oprettet ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 1095/2010 of 24. november 2010 udarbejder via Det Fælles Udvalg udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for med henblik på anvendelse af denne artikel at præcisere betingelserne for anvendelse af beregningsmetoderne i del II i bilag I til direktiv 2002/87/EF med henblik på anvendelse af alternativerne til fradrag som omhandlet i stk. 1 i nærværende artikel.

EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 52, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) formen og arten af indfrielsesincitamenterne

b) arten af en eventuel opskrivning af et hybridt kernekapitalinstruments hovedstol efter en midlertidig nedskrivning

c) procedurerne og tidspunktet for at:

i) fastslå, at den udløsende hændelse er indtruffet

ii) opskrive et hybridt kernekapitalinstruments hovedstol efter en midlertidig nedskrivning

d) egenskaber ved instrumenterne, som kan være til hinder for rekapitalisering af instituttet

e) anvendelse af enheder med særligt formål (SPE'er) til udstedelse af kapitalgrundlagsinstrumenter.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 73, stk. 7, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betingelserne for, hvilke indeks der anses for at kvalificere som brede markedsindeks med henblik på stk. 4.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 76, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) hvornår et skøn, der anvendes som alternativ til beregningen af den i stk. 2 omhandlede underliggende eksponering, er tilstrækkeligt konservativt

b) betydningen af stor administrativ byrde med henblik på anvendelsen af stk. 3.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 78, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) betydningen af forsvarlig i forhold til instituttets indtjeningsevne

b) det passende omfang af begrænsningen af indfrielsen som nævnt i stk. 3

c) proceduren og datakravene i forbindelse med instituttets ansøgning om at få den kompetente myndigheds tilladelse til at indlede en aktion som omhandlet i artikel 72, herunder den procedure, der skal anvendes i tilfælde af indfrielse af aktier udstedt til medlemmer af andelsselskaber, og fristen for behandling af en sådan ansøgning.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 79, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere begrebet midlertidigt med henblik på anvendelse af stk. 1, og under hvilke omstændigheder en kompetent myndighed kan skønne, at hensigten med disse midlertidige besiddelser er at anvende dem som led i en finansiel bistandsoperation med henblik på at omstrukturere og redde en relevant enhed.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 83, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de aktivtyper, der kan vedrøre SPE'ernes drift, og begreberne minimal og ubetydelig som nævnt i stk. 1, andet afsnit.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 84, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den beregning på delkonsolideret niveau, der kræves i henhold til stk. 2 samt artikel 85 og 87.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Vedrørende kapitalkrav (tredje del i CRR):

Artikel 97, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder i samråd med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på nærmere at præcisere følgende:

a) beregningen af kravet om at besidde et justeret kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger

b) betingelserne for den kompetente myndigheds tilpasning af kravet om at besidde et justeret kapitalgrundlag på mindst en fjerdedel af det foregående års faste omkostninger

c) beregningen af de forventede faste omkostninger, i tilfælde af at et investeringsselskab ikke har drevet virksomhed i et år.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. marts 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 99, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge ensartede formater, hyppigheden af og datoerne for indberetning, definitioner og de it-løsninger, der i Unionen skal anvendes til den i stk. 1 omhandlede indberetning.

Indberetningskravene skal stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 99, stk. 6, 2.-4. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge de formater, der skal anvendes af institutterne, og gennem hvilke de kompetente myndigheder kan udvide kravene til indberetning af regnskabsdata i overensstemmelse med første afsnit.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 101, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) ensartede formater, definitioner, hyppigheden af og datoerne for indberetning samt it-løsningerne for så vidt angår de i stk. 1 omhandlede oplysninger

b) ensartede formater, definitioner, hyppigheden af og datoerne for indberetning samt it-løsningerne for så vidt angår de i stk. 2 omhandlede aggregerede data.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 105, stk. 14, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betingelserne for anvendelse af kravene i artikel 105 på stk. 1 i nærværende artikel.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 107, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»Med henblik på stk. 3 kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsynskrav og reguleringskrav, der som minimum svarer til de krav, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutterne indtil den 1. januar 2015 fortsat behandle eksponeringer mod de i stk. 3, nævnte enheder som eksponeringer mod institutter forudsat, at de relevante kompetente myndigheder inden den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet er kvalificeret til denne behandling.«

Artikel 110, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere beregningen af specifikke kreditrisikojusteringer og af generelle kreditrisikojusteringer efter de gældende regnskabsregler for følgende:

a) eksponeringsværdien opgjort i henhold til standardmetoden, jf. artikel 111

b) eksponeringsværdien opgjort i henhold til IRB-metoden, jf. artikel 166-168

c) behandling af forventede tab, jf. artikel 159

d) eksponeringsværdien til beregning af de risikovægtede eksponeringer for securitiseringspositioner, jf. artikel 246 og 266

e) konstatering af misligholdelse, jf. artikel 178.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 114, stk. 7, 2. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:

»Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på eksponeringer mod centralregeringer eller centralbanker i tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.«

Artikel 115, stk. 4, 2. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:

»Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.«

Artikel 116, stk. 5, 2. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:

»Med henblik på anvendelse af dette stykke kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på tredjelandet, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.«

Artikel 124, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a) de strenge kriterier for vurderingen af den belåningsværdi, der er omhandlet i stk. 1

b) de i stk. 2 omhandlede forhold, som de kompetente myndigheder skal tage hensyn til ved fastsættelsen af højere risikovægte, navnlig udtrykket »under hensyntagen til den finansielle stabilitet«.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 132, stk. 3, 2. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:

»Med henblik på litra a) kan Kommissionen ved gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, træffe afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og lovregler, der som minimum svarer til de regler, der anvendes i Unionen. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter fortsat indtil den 1. januar 2015 anvende fremgangsmåden i dette stykke på eksponeringer i form af andele eller aktier i CIU'er i tredjelande, hvis de relevante kompetente myndigheder før den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet behandles efter reglerne i dette stykke.«

Artikel 136, stk. 1, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA, EIOPA og ESMA skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på for alle ECAI’er at angive, til hvilke af de i afdeling 2 omhandlede kreditkvalitetstrin de relevante kreditvurderinger fra et ECAI svarer. Disse angivelser skal være objektive og konsistente. EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. juli 2014 og forelægger om nødvendigt reviderede udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder. Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.«

Artikel 136, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA, EIOPA og ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de i stk. 2, litra a), nævnte kvantitative faktorer, de i stk. 2, litra b), nævnte kvalitative faktorer og det i stk. 2, litra c), nævnte benchmark.

EBA, EIOPA og ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. juli 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i henholdsvis forordning (EU) nr. 1093/2010, forordning (EU) nr. 1094/2010 og forordning (EU) nr. 1095/2010.«

Artikel 142, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»Med henblik på anvendelse af stk. 1, nr. 4), litra b) i nærværende artikel kan Kommissionen ved hjælp af gennemførelsesretsakter og efter undersøgelsesproceduren i artikel 464, stk. 2, vedtage en afgørelse om, hvorvidt et tredjeland anvender tilsyns- og reguleringsordninger, som er mindst lige så strenge som Unionens ordninger. Foreligger en sådan afgørelse ikke, kan institutter indtil den 1. januar 2015 fortsat anvende fremgangsmåden i dette stykke på et tredjeland, hvis de relevante kompetente myndigheder inden den 1. januar 2014 har godkendt, at tredjelandet er omfattet af en sådan behandling.«

Artikel 143, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betingelserne for at vurdere væsentligheden af anvendelse af et eksisterende ratingsystem på yderligere eksponeringer, der ikke allerede er omfattet af dette ratingsystem, og ændringer i ratingsystemerne eller de metoder med interne modeller for aktieeksponeringer i henhold til IRB-metoden.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2013.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 144, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder skal følge for at vurdere, om et institut overholder kravene om at anvende IRB-metoden.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de reguleringsmæssige tekniske standarder, der er omhandlet i første afsnit, i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 148, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, på hvilke betingelser de kompetente myndigheder skal fastlægge den hensigtsmæssige karakter af og tidsplan for den trinvise implementering af IRB- metoden for de eksponeringsklasser, der er omhandlet i stk. 3.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 150, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere betingelserne for anvendelse af stk. 1, litra a), b) og c).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 152, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, på hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan tillade institutter at anvende den i artikel 150, stk. 1 omhandlede standardmetode, under nærværende artikels stk. 2, litra b).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 153, stk. 9, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, hvordan institutter skal tage højde for de faktorer, som er omhandlet i stk. 5, andet afsnit, når de tildeler specialiseret långivning risikovægte.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 164, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de betingelser, som de kompetente myndigheder skal tage højde for ved fastsættelsen af højere LGD-mindsteværdier.

EBA forelægger disse udkast til tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 173, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for de kompetente myndigheders metoder til vurdering af ratingprocessens integritet og den regelmæssige og uafhængige vurdering af risici.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen, senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 178, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, på hvilket grundlag en kompetent myndighed fastsætter grænsen i stk. 2, litra d).

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 180, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) på hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan give de tilladelser, der er omhandlet i stk. 1, litra h), og stk. 2, litra e)

b) hvilke metoder de kompetente myndigheder skal anvende til at vurdere et instituts metode til estimering af sandsynlighed for misligholdelse (PD) i overensstemmelse med artikel 143.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 181, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk nedgangsperiode som omhandlet i stk. 1

b) på hvilke betingelser en kompetent myndighed i henhold til stk. 3 kan give et institut tilladelse til at benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når instituttet gennemfører IRB-metoden.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 182, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) karakteren, omfanget og varigheden af en økonomisk nedgangsperiode som omhandlet i stk. 1

b) på hvilke betingelser en kompetent myndighed kan give et institut tilladelse til at benytte relevante data, der dækker en periode på to år, når instituttet første gang gennemfører IRB- metoden.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 183, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere, på hvilke betingelser de kompetente myndigheder kan tillade, at betingede garantier anerkendes.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 194, stk. 10, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere hvilke aktivposter der er tilstrækkeligt likvide, og hvornår aktivernes værdi kan anses for tilstrækkeligt stabil med henblik på stk. 3.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. september 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 197, stk. 8, i CRR har følgende ordlyd:

»ESMA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) de hovedindekser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 1, litra f), artikel 198, stk. 1, litra a), artikel 224 stk. 1 og 4, og artikel 299, stk. 2, litra e)

b) de anerkendte børser, der er omhandlet i nærværende artikels stk. 4, litra a), artikel 198, stk. 1, litra a), artikel 224, stk. 1 og 4, artikel 299, stk. 2, litra e), artikel 400, stk. 2, litra k), artikel 416, stk. 3, litra e), artikel 428, stk. 1, litra c), og i bilag III, punkt 12 i overensstemmelse med betingelserne i artikel 4, stk. 1, nr. 72).

ESMA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1095/2010.«

Artikel 221, stk. 9, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere følgende:

a) hvad der udgør en immateriel portefølje med henblik på stk. 3

b) kriterierne for fastlæggelse af, om en intern model er pålidelig og gennemført med integritet med henblik på stk. 4 og 5 og rammeaftaler om netting.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 270 i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på for alle ECAI’er at bestemme, hvilke af de kreditkvalitetstrin, der er omhandlet i dette kapitel, de relevante kreditvurderinger foretaget af et ECAI skal associeres med. Afgørelserne skal være objektive og konsistente og træffes i overensstemmelse med følgende principper:

a) EBA skal sondre mellem de relative risikograder, som kommer til udtryk ved de enkelte vurderinger.

b) EBA skal overveje kvantitative faktorer såsom misligholdelses- og/eller tabsprocenter samt de hidtidige resultater for de enkelte ECAI’ers kreditvurderinger for forskellige aktivklasser.

c) EBA skal overveje kvalitative faktorer såsom rækken af transaktioner, der vurderes af det pågældende ECAI, metodologien og kreditvurderingernes betydning, navnlig om de er baseret på forventet tab eller første eurotab, og den rettidige betaling af renter eller den endelige betaling af renter.

d) EBA skal forsøge at sikre, at securitiseringspositioner, for hvilke den samme risikovægtning anvendes på grundlag af kreditvurderinger foretaget af ECAI’er, er placeret på samme kreditkvalitetstrin. EBA skal overveje at ændre sin fastsættelse af kreditkvalitetstrin, som en bestemt kreditvurdering henføres til, hvis det er nødvendigt.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. juli 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 304, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de margenrisikoperioder, som institutterne kan anvende i forbindelse med stk. 3 og 4.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 312, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder skal anvende, når institutterne gives tilladelse til at anvende avancerede målemetoder

b) de kriterier, der anvendes til vurdering af, om udvidelserne af og ændringerne til de avancerede målemetoder er væsentlige

c) de nærmere bestemmelser for den i stk. 3 nævnte underretning.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 314, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) de kriterier, som de kompetente myndigheder skal anvende ved vurdering af den metode, der er omhandlet i stk. 2, litra a)

b) de kriterier, som de kompetente myndigheder skal anvende ved afgørelsen af, om de skal pålægge de yderligere betingelser, der er nævnt i stk. 3.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2016.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 316, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere den metode, der skal anvendes til at beregne den relevante indikator som omhandlet i stk. 2.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2017.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 318, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte betingelserne for anvendelse af principperne for fordeling på forretningsområder som omhandlet i denne artikel.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2017.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 329, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der definerer en række metoder til i kapitalgrundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen, jf. stk. 2, på en måde, der står i et rimeligt forhold til omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner og warrants.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2013.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 341, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der definerer begrebet »marked« som omhandlet i stk. 2.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 344, stk. 1, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med lister over de aktieindeks, for hvilke fremgangsmåderne i stk. 4, andet punktum, kan anvendes.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 352, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der definerer en række metoder til i kapitalgrundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen, på en måde, der står i et rimeligt forhold til omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2013.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 354, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med lister over de valutaer, for hvilke fremgangsmåden i stk. 1 kan anvendes.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 358, stk. 4, 1.-3. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder, der definerer en række metoder til i kapitalgrundlagskravene at afspejle andre risici end deltarisikoen, på en måde, der står i et rimeligt forhold til omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter i optioner.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2013.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 363, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) betingelserne for at vurdere, i hvor høj grad der er tale om væsentlige udvidelser eller ændringer af anvendelsen af interne modeller

b) den vurderingsmetode, som de kompetente myndigheder skal anvende, når institutter gives tilladelse til at anvende interne modeller

c) betingelserne for, at den andel af positioner, der er omfattet af den interne model inden for en risikokategori, skal anses for at være »betydelig« som omhandlet i stk. 2.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 382, stk. 5, 2.-4. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder i samarbejde med ESMA udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder til fastsættelse af procedurerne for udelukkelse af transaktioner med ikkefinansielle modparter etableret i et tredjeland fra kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder inden for seks måneder efter datoen for den i første afsnit omhandlede gennemgang.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder til fastsættelse af procedurerne i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 383, stk. 7, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a) hvordan et tilnærmet spænd skal fastlægges i instituttets godkendte interne model for specifik risiko i forbindelse med gældsinstrumenter med henblik på at identificere si og LGDMKT som omhandlet i stk. 1

b) antallet og størrelsen af porteføljer, der opfylder kriteriet vedrørende et begrænset antal mindre porteføljer, jf. stk. 4.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelse til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Vedrørende store eksponeringer (fjerde del i CRR):

Artikel 390, stk. 8, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) betingelserne for og metoderne til at fastslå den samlede eksponering mod en kunde eller en gruppe af indbyrdes forbundne kunder i forbindelse med de typer eksponeringer, der er nævnt i stk. 7

b) de betingelser, hvorunder transaktionsstrukturen, jf. stk. 7, ikke udgør en yderligere eksponering.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 394, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) de ensartede formater for den i stk. 3 omhandlede indberetning, som skal stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af institutternes aktiviteter, samt vejledning i anvendelsen af disse formater

b) hyppigheden af og datoerne for den i stk. 3 omhandlede indberetning

c) de it-løsninger, der skal anvendes i forbindelse med den i stk. 3 omhandlede indberetning.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Vedrørende eksponeringer mod overført kreditrisiko (femte del i CRR):

Artikel 410, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere:

a) kravene i artikel 405 og 406, som finder anvendelse på institutter, der bliver eksponeret for kreditrisikoen ved en securitiseringsposition

b) tilbageholdelseskravet, herunder opfyldelse af kriterierne for at tilbageholde en væsentlig nettoøkonomiske interesse i overensstemmelse med artikel 394 og tilbageholdelsesniveauet

c) kravene om rettidig omhu i artikel 405 for institutter, der bliver eksponeret for en securitiseringsposition, og

d) kravene i artikel 408 og 409, som finder anvendelse på eksponeringsleverende og organiserende institutter.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 410, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at lette konvergensen af tilsynspraksis med hensyn til gennemførelsen af artikel 407, herunder de foranstaltninger, der skal træffes i tilfælde af overtrædelser af forpligtelserne hvad angår rettidig omhu og risikostyring.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Vedrørende likviditet (sjette del i CRR):

Artikel 415, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere følgende:

a) ensartede formater og it-løsninger med tilhørende anvisninger for hyppighed samt skærings- og betalingsdatoer. Indberetningsformaterne og -hyppigheden skal stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af institutternes forskellige aktiviteter og skal omfatte den indberetning, der kræves i henhold til stk. 1 og 2

b) yderligere krævede parametre for likviditetsovervågningen, der giver de kompetente myndigheder mulighed for at få et omfattende overblik over likviditetsrisikoprofilen, og som skal stå i rimeligt forhold til arten, omfanget og kompleksiteten af et instituts aktiviteter.

EBA forelægger Kommissionen disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for de poster, der er præciseret i litra a), senest den 1. februar 2015, og for de poster, der er præciseret i litra b), senest den 1. januar 2014.

Indtil de bindende likviditetskrav er indført fuldt ud, kan de kompetente myndigheder fortsat tilvejebringe oplysninger via overvågningsredskaber med henblik på at overvåge overholdelsen af eksisterende nationale likviditetsstandarder.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 416, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med lister over de valutaer, der opfylder de i stk. 3, andet afsnit, nævnte betingelser.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. marts 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 419, stk. 4, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med lister over de valutaer, der opfylder kravene i denne artikel.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. marts 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 419, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de undtagelsesbestemmelser, der er omhandlet i stk. 2, herunder betingelserne for deres anvendelse.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. marts 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 422, stk. 10, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere de yderligere objektive kriterier, der er omhandlet i stk. 9.

EBA forelægger disse reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen seneste den 1. januar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 423, stk. 3, 2.-4. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte betingelser for anvendelsen i tilknytning til begrebet »væsentlige« og metoder til måling af de supplerende udgående pengestrømme.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. marts 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i andet afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 425, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på yderligere at præcisere de objektive kriterier, der er omhandlet i stk. 5.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 426 i CRR har følgende ordlyd:

»Efter Kommissionens vedtagelse af en delegerede retsakt til præcisering af likviditetskravet i overensstemmelse med artikel 460 kan EBA udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for at præcisere betingelserne i artikel 421, stk. 1, artikel 422, med undtagelse af stk. 8, 9 og 10 i nævnte artikel og artikel 424 for at tage hensyn til internationalt godkendte standarder.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i dette stykke omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Vedrørende gearing (syvende del i CRR):

Artikel 430, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge den ensartede model, vejledningen i anvendelsen af denne model, indberetningshyppighed og -dato samt it-løsninger med henblik på indberetningskravene i stk. 1.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Vedrørende institutternes oplysningspligt (ottende del i CRR):

Artikel 437, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastsætte ensartede modeller for offentliggørelse af oplysninger i henhold til stk. 1, litra a), b), d) og e).

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2015.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 440, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de offentliggørelseskrav, der er omhandlet i stk. 1.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 31. december 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 443, 2.-4. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere offentliggørelsen af den regnskabsmæssige værdi efter eksponeringsklasse og aktivernes kvalitet og af den samlede regnskabsmæssige værdi, der er ubehæftet, under hensyntagen til henstilling ESRB/2012/2 og på betingelse af, at EBA i sin rapport vurderer, at en sådan yderligere offentliggørelse giver pålidelige og relevante oplysninger.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. januar 2016.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 451, stk. 2, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at fastlægge den ensartede model for offentliggørelse af oplysninger som omhandlet i stk. 1 og en vejledning i, hvordan denne model anvendes.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Vedrørende delegerede retsakter og gennemførelsesretsakter (niende del i CRR):

Artikel 456, stk. 1, i CRR har følgende ordlyd:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 vedrørende følgende aspekter:

a) præcisering af definitionerne i artikel 4, 25, 142, 153, 192, 242, 272, 300, 381 og 411 med henblik på at sikre ensartet anvendelse af denne forordning

b) præcisering af definitionerne i artikel 4, 25, 142, 153, 192, 242, 272, 300, 381 og 411 med henblik på ved anvendelsen af denne forordning at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne

c) ændring af listen over eksponeringsklasser i artikel 112 og 147 for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne

d) det i artikel 123, litra c), artikel 147, stk. 5, litra a), artikel 153, stk. 4, og artikel 162, stk. 4, fastsatte beløb for at tage hensyn til virkningen af inflationen

e) listen over og klassificeringen af de ikkebalanceførte poster i bilag I og II for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne

f) tilpasning af kategorierne af investeringsselskaber i artikel 95, stk. 1, og artikel 96, stk. 1, for at tage hensyn til udviklingen på finansmarkederne

g) præcisering af det krav, der er fastsat i artikel 97, for at sikre ensartet anvendelse af denne forordning

h) ændringer af kapitalgrundlagskravene i artikel 301-311 i nærværende forordning og artikel 50a-50d i forordning (EU) nr. 648/2012, for at tage højde for udviklingen i eller ændringer af de internationale standarder for eksponeringer mod en central modpart

i) præcisering af de vilkår, der er omhandlet i undtagelserne i artikel 400

j) ændring af kapitalmålet og det samlede eksponeringsmål ved beregning af gearingsgraden, jf. artikel 429, stk. 2, med henblik på at rette eventuelle fejl, der er opdaget på grundlag af den indberetning, der er omhandlet i artikel 430, stk. 1, før gearingsgraden skal offentliggøres af institutter som fastsat i artikel 451, stk. 1, litra a).«

Artikel 457 i CRR har følgende ordlyd:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 for at foretage tekniske justeringer og korrektioner af ikkevæsentlige elementer i følgende bestemmelser for at tage højde for udvikling inden for nye finansielle produkter eller aktiviteter og for at foretage justeringer i overensstemmelse med udviklingen efter vedtagelsen af denne forordning i andre af Unionens lovgivningsmæssige retsakter om finansielle tjenesteydelser og regnskaber, herunder regnskabsstandarder baseret på forordning (EF) nr. 1606/2002:

a) kapitalgrundlagskravene i relation til kreditrisiko, jf. artikel 111-134 og artikel 143-191

b) virkningerne af reduktion af kreditrisikoen, jf. artikel 193-241

c) kapitalgrundlagskravene i relation til securitisering, jf. artikel 243-266

d) kapitalgrundlagskravene i relation til modpartsrisiko, jf. artikel 272-311

e) kapitalgrundlagskravene i relation til operationel risiko, jf. artikel 315-324

f) kapitalgrundlagskravene i relation til markedsrisiko, jf. artikel 325-377

g) kapitalgrundlagskravene i relation til afviklingsrisiko, jf. artikel 378 og 379

h) kapitalgrundlagskravene i relation til kreditværdijusteringsrisiko, jf. artikel 383, 384 og 385

i) anden del og artikel 99 kun som følge af udviklingen inden for regnskabsstandarder eller regnskabskrav, der tager hensyn til EU-lovgivningen.«

Artikel 459, 1. afsnit, i CRR har følgende ordlyd:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i overensstemmelse med artikel 462 med henblik på for en periode på et år at pålægge strengere tilsynsmæssige krav for eksponeringer, hvis dette er nødvendigt for at tage højde for ændringer i intensiteten af mikroprudentielle og makroprudentielle risici, der skyldes markedsudviklingen i eller uden for Unionen med indvirkning på alle medlemsstaterne, og hvis instrumenterne i denne forordning og direktiv 2013/36/EU ikke er tilstrækkelige til at imødegå disse risici, særlig efter henstilling eller udtalelse fra ESRB eller EBA, om

a) kapitalgrundlagskravet i artikel 92

b) kravene til store eksponeringer i artikel 392 og 395-403

c) offentliggørelseskravene i artikel 431-455.«

Artikel 460 i CRR har følgende ordlyd:

»Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage en delegeret retsakt i overensstemmelse med artikel 462 med henblik på at præcisere det i artikel 412, stk. 1, fastsatte generelle krav. De delegerede retsakter, der vedtages i medfør af nærværende stykke, baseres på de poster, der skal indberettes i henhold til sjette del, afsnit II og bilag III, og det præciseres, under hvilke omstændigheder de kompetente myndigheder skal pålægge kreditinstitutter specifikke niveauer for ind- og udgående pengestrømme for at tage højde for de specifikke risici, som de er eksponeret mod, og tærsklerne i stk. 2 skal respekteres.

2. Kravene vedrørende likviditetsdækning som omhandlet i artikel 401 indføres i overensstemmelse med følgende indfasning:

a) 60 pct. af likviditetsdækningskravet i 2015

b) 70 pct. fra den 1. januar 2016

c) 80 pct. fra den 1.januar 2017

d) 100 pct. fra den 1. januar 2018.

Med henblik herpå tager Kommissionen hensyn til de rapporter, der er omhandlet i artikel 509, stk. 1, 2 og 3, og de internationale standarder, som internationale fora har udviklet, og de særlige forhold i Unionen.

Kommissionen vedtager den delegerede retsakt, der er omhandlet i stk. 1, senest den 30. juni 2014. Den træder i kraft senest den 31. december 2014, men finder ikke anvendelse før den 1. januar 2015.«

Vedrørende overgangsbestemmelser, rapporter, revision og ændringer (tiende del i CRR):

Artikel 481, stk. 6, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på at præcisere de betingelser, under hvilke de kompetente myndigheder bestemmer, hvorvidt justeringer i kapitalgrundlaget eller dele deraf i overensstemmelse med nationale gennemførelsesforanstaltninger til direktiv 2006/48/EF eller 2006/49/EF, der ikke er omfattet af anden del i denne forordning, med henblik på anvendelsen af denne artikel skal foretages i de egentlige kernekapitalposter, de hybride kernekapitalposter, kernekapitalposterne, de supplerende kapitalposter eller kapitalgrundlaget.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 487, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere betingelserne for at lade kapitalgrundlagsinstrumenter, der er omhandlet i stk. 1 og 2, være omfattet af artikel 486, stk. 4 eller 5, i perioden fra den 1. januar 2014 til den 31. december 2021.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 492, stk. 5, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder med henblik på at specificere ensartede modeller for offentliggørelse foretaget i henhold til denne artikel. Modellerne omfatter de poster, der er opført i artikel 437, stk. 1, litra a), b), d) og e), som ændret ved nærværende afsnit, kapitel 1 og 2.

EBA forelægger disse udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 1. februar 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede gennemførelsesmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 15 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Artikel 495, stk. 3, i CRR har følgende ordlyd:

»EBA udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for at præcisere de betingelser, hvorefter de kompetente myndigheder giver den undtagelse, der er omhandlet i stk. 1.

EBA forelægger disse udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 30. juni 2014.

Kommissionen tillægges beføjelser til at vedtage de i første afsnit omhandlede reguleringsmæssige tekniske standarder i overensstemmelse med artikel 10-14 i forordning (EU) nr. 1093/2010.«

Til § 4

Det foreslås i stk. 1, at der kan fastsættes straf af bøde eller fængsel indtil 4 måneder for overtrædelse af regler udstedt i medfør af loven.

Det foreslås i stk. 2, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i 5. kapitel i den for Færøerne gældende straffelov.

Adgangen til at pålægge juridiske personer strafansvar afgøres i overensstemmelse med de almindelige principper for ansvarsplacering. I Rigsadvokatens meddelelse nr. 5 fra den 6. oktober 1999, er der fastsat nærmere retningslinjer for anklagemyndighedens valg af ansvarssubjekt i tilfælde, hvor anklagemyndigheden finder at kunne gennemføre en straffesag mod en juridisk person og en eller flere enkeltpersoner i anledning af samme forhold.

Til § 5

Bestemmelsen foreslås indsat for at tilvejebringe hjemmelsgrundlaget for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Baggrunden for forslaget er, at det er hensigtsmæssigt, at bestemmelserne, svarende til bestemmelserne i CRR, træder i kraft i sammenhæng med reglerne, der gennemfører CRD IV for Færøerne. CRD IV er gennemført i dansk ret ved lov nr. 268 af 25. marts 2014. Denne lovs § 1 vil blive sat i kraft for Færøerne ved en kongelig anordning. Det er hensigten, at den kongelige anordning der gennemfører CRD IV for Færøerne og denne lov skal træde i kraft samtidig.

Formålet med lovforslaget er at gennemføre kapitalkravsforordningen (CRR-forordningen) på Færøerne og derved sikre, at der gælder de samme regler for Færøerne, som der gør i Danmark i medfør af forordningen.

Gennemførelsen af bestemmelserne indeholdt i kapitalkravsforordningen vil styrke reguleringen, tilsynet og risikostyringen for den færøske finansielle sektor, og dermed gøre sektoren mere modstandsdygtig over for en negativ udvikling i konjunktursituationen.

Bestemmelserne i kapitalkravsforordningen omskrives ikke til dansk lovtekst, men optages som bilag til den danske lov. I bemærkningerne til lovforslaget beskrives forordningens bestemmelser nærmere.

Kapitalkravsforordningen indeholder de tilsynsmæssige krav for institutter, der konkret vedrører markederne for bankydelser og finansielle tjenesteydelser, og har til formål at sikre, at aktørerne på disse markeder er finansielt stabile, og at investorer og indskydere nyder et højt beskyttelsesniveau. Reglerne har desuden til formål at bidrage til, at markedet fungerer tilfredsstillende.

Med forordningen stilles der ensartede finansielle krav til institutter, som opbevarer penge eller værdipapirer, der tilhører deres kunder, for at sikre ensartet beskyttelse af indskyderne og rimelige konkurrencevilkår for beslægtede kategorier af institutter.

Ved at gennemføre bestemmelserne i forordningen fastsættes med lovforslaget bl.a. nye regler om kapitalkrav, store engagementer, likviditet og oplysningskrav.

Med disse bemærkninger og idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de bemærkninger, der ledsager det, skal jeg anbefale forslaget til Tingets velvillige behandling.

Kim Andersen (V)

# 0

Tak for det, fru formand. De to næste sager her behandles jo, som det lige er blevet sagt, samlet, og det drejer sig om implementering for Færøerne vedkommende og for Grønlands vedkommende af det, vi kalder for kapitalkravsforordningen, forkortet CRR- forordningen. Det har man ønsket i Grønland og på Færøerne at få implementeret i de respektive lovgivninger.

Området for finansiel regulering i Grønland og på Færøerne er ikke noget overtaget sagsområde. Med de her lovforslag gennemfører man så en tilsvarende lovgivning de to steder, som vi her i Folketinget vedtog for et års tid siden med L 133 i februar 2014. Det er så en konsekvens af bankpakke VI, der omhandler en konsolidering af den finansielle sektor, og CRR-forordningen hører også sammen med CRD IV-direktivet. Så vidt de finurlige teknikaliteter i det her.

Kort fortalt går det omfattende sagskompleks, som det her jo i virkeligheden er, ud på at handle på erfaringerne fra den finansielle krise. De finansielle institutter skal polstres bedre; der skal være skærpede tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og for finansieringsselskaber. Der er bl.a. krav om opgørelsesmetoden af basiskapitalen, af kapitalkravet; der er krav om, hvor mange store engagementer, om hvilken sammensætning, der er, krav om oplysninger om likviditet, gearing osv. osv. Endvidere stilles der ensartede krav til institutter, som opbevarer penge eller værdipapirer for deres kunder.

Det er vi sikre på er meget fornuftigt, at man også har sådanne regler gældende på Færøerne og i Grønland. Det kan vi helt klart tilslutte os.

Jeg skal lige her føje til, at vi jo har den gode regel, at vi først vedtager lovgivning og implementerer i forhold til Grønland, når det grønlandske parlament og den grønlandske regering har ytret sig. Man har ikke tilkendegivet sine detaljerede indstillinger til lovforslaget her endnu, men man har alligevel ønsket, at vi skulle førstebehandle anmodningen her i dag. Det gør vi så.

Jeg har forstået proceduren sådan, at vi gennemfører de tre behandlinger ret hurtigt for Færøforslagets vedkommende, og så afventer vi nærmere fra Grønland, hvornår man er klar til, at vi går videre og slutbehandler, tredjebehandler implementeringen af L 129, for så vidt angår Grønland. Det er teknik, det finder vi nok ud af.

Vi kan tilslutte os de her to forslag. Det er yderst fornuftigt, at man også opererer efter de kriterier, som vi har indført her, på Færøerne og i Grønland, og det giver vi gerne vores fulde støtte.

Thomas Jensen (S)

# 1

Da Socialdemokraternes Grønlands- og Færøerneordfører ikke kan være til stede i dag, skal jeg læse ordførerens tale op:

Med vedtagelsen af de to lovforslag, L 128 og L 129, gennemfører vi kapitalkravsforordningen for henholdsvis Færøerne og Grønland. Kapitalkravsforordningen betyder, at reglerne om kravene til den finansielle sektor i Grønland og på Færøerne skærpes med hensyn til kapitalkrav, likviditet og oplysningskrav, så der stilles de samme krav i Grønland og på Færøerne som i Danmark og resten af EU.

Da finanskrisen ramte os tilbage i 2008, væltede den finansielle sektor og kastede verden ud i en langvarig og dyb økonomisk krise. Krisen har globalt set haft alvorlige realøkonomiske konsekvenser med store formuetab, nedgang i købekraft og levestandard og omfattende arbejdsløshed til følge.

Heldigvis er vi igen ved at ryste os fri af krisen herhjemme. Regeringen har gennemført tiltag, som efterhånden sætter gang i dansk økonomi, så vi atter ser stigende beskæftigelse, faldende arbejdsløshed, forbedret konkurrenceevne og optimisme hos forbrugerne. Og det er alt sammen glædeligt.

Men sporene fra finanskrisen skræmmer. Omkostningerne af finanskrisen har vist os, at der er behov for regulering af den finansielle sektor. Der er behov for at stramme finanssektorens tøjler, så de finansielle markeder ikke kan kuldkaste et velfærdssamfund og sende tusindvis ud i arbejdsløshed.

Med kapitalkravsforordningen stiller vi derfor sammen med resten af EU-landene skærpede krav til kreditinstitutterne og investeringsselskaberne. Det betyder for det første, at der sker en opstramning af basiskapital og kapitalkrav, så kreditinstitutterne og investeringsselskaberne står stærkere i forhold til de risici, som de har påtaget sig. For det andet betyder det, at kravene til oplysning om kreditinstitutternes største engagementer bliver markant skærpet. For det tredje betyder det, at der strammes op på, hvad der kan medregnes til den likvide beholdning. Og endelig for det fjerde betyder det, at vi skærper kravene om indberetning og offentliggørelse af oplysninger.

Med forordningen styrker vi altså reguleringen, tilsynet og risikostyringen af kreditinstitutterne og investeringsselskaberne, så vi kan reducere risikoen for et nyt finansielt kollaps. Og som medlem af EU gælder kapitalkravsforordningen selvfølgelig direkte i Danmark. Grønland og Færøerne er som bekendt ikke medlemmer af EU, og kapitalkravsforordningen skal derfor vedtages ved lov i Danmark for at kunne sættes i kraft i Grønland og på Færøerne.

Det er det, vi gør med disse to lovforslag, så der gælder de samme regler om regulering og tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber på Færøerne og i Grønland, som der gør i Danmark. Og med de bemærkninger kan jeg derfor meddele, at Socialdemokraterne støtter forslaget.

Hans Kristian Skibby (DF)

# 2

Som andre ordførere har været inde på før mig, at det her to lovforslag, som er med til endnu en gang at cementere, at vi i Danmark, i Grønland og på Færøerne absolut er af den overbevisning, at det bedste er at have stort engagement i at skabe tillid til den finansielle sektor.

Det er jo også rigtigt, som andre har sagt før mig, at der med de lovforslag, som her bliver implementeret – ligesom det har været tilfældet med de forskellige bankpakker og andre tiltag – er tale om en række incitamenter, som er med til at skabe tillid til den måde, som vi håndterer kapitalforvaltning og midler i hele taget på både i Danmark, i Grønland og på Færøerne. Det gælder likviditetskrav, tilsyn, hvordan formuerne bliver forvaltet, og hvordan de betroede midler bliver placeret og forvaltet.

Det er alt sammen nogle meget grundlæggende og vigtige ting, og det er også derfor, at vi også har implementeret den del af kapitalkravsforordningen i Danmark, og det også noget, som Dansk Folkeparti har støttet. Derfor er vi selvfølgelig også af den overbevisning, at det her er til gavn, glæde og gunst for både Grønland og Færøerne, og vi kan naturligvis også støtte lovforslagene.

Helle Løvgreen Mølvig (RV)

# 3

Tak for ordet. Dette forslag til lov for både Færøerne og Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber har været noget frem og tilbage, i forhold til om det kunne lovbehandles her i det danske Folketing, inden lovforslagene blev behandlet i henholdsvis Lagtinget og Naalakkersuisut. Men da den finansielle regulering i Grønland og på Færøerne er dansk ansvarsområde og både Lagtinget og Naalakkersuisut har sagt god for det, skulle det være på plads nu, at førstebehandlingen kan finde sted.

Lovens formål er at gennemføre kapitalkravsforordningen, også kaldet CRR-forordningen, på Færøerne og i Grønland, så det derved sikres, at der gælder de samme regler for Færøerne og Grønland, som der gør i Danmark i henhold til forordningen. Generelt vil vi gerne sikre stabilitet blandt de finansielle aktører og sikkerhed for investorer og indskydere, hvorfor Radikale Venstre støtter op om dette forslag.

Kapitalkravsforordningen foreskriver nemlig de tilsynsmæssige krav, der er for institutter, der konkret vedrører markederne for bankydelser og for finansielle tjenesteydelser. Formålet er som sagt at sikre finansielt stabile markedsaktører samt sikre et højt beskyttelsesniveau af investorer og indskydere. Med forordningen stilles der ensartede finansielle krav til institutter, som opbevarer penge eller værdipapirer, der tilhører deres kunder. Ved at gennemføre bestemmelserne i forordningen fastsættes med loven bl.a. nye regler om kapitalkrav, store engagementer, likviditet, oplysningskrav m.v. Målet er, at Grønland og Færøerne kan blive vurderet som ækvivalente tredjelande, således at kreditinstitutter i Europa eller i EU, og herunder Danmark, kan behandle loven til Grønland og Færøerne på nogenlunde samme måde som i dag.

Vi førstebehandler i dag lovforslagene, men afventer derefter både Lagtingets og Naalakkersuisuts behandling af samme, inden lovbehandlingsprocessen kan fortsætte. Forslagene sendes i høring i Grønland og på Færøerne med derefter hurtig ikrafttrædelse ved kongelige anordninger, og Radikale Venstre tilslutter sig derfor lovforslagene L 128 og L 129. Tak for ordet.

Sanne Rubinke (SF)

# 4

Mange tak. Også jeg har jo tænkt, og vi har tænkt, at der da lige var lidt turbulens om, hvorvidt vi skulle førstebehandle de her to forslag i dag. Men vi er enige i, at vi førstebehandler L 128 og L 129 i dag. Det er to lovforslag, som for henholdsvis Grønland og Færøerne begge indeholder en stor mængde teknisk stof vedrørende kapitalkrav og de tilsynsmæssige krav for kreditinstitutioner og investeringsselskaber i den hensigt at gennemføre kapitalkravsforordningen, CRR-forordningen, som allerede gælder i Danmark, og som så skal komme til at gælde ved lov i Grønland og på Færøerne. Ligeledes ikraftsætter lovforslaget jo kapitalkravsdirektivet CRD IV i Grønland og på Færøerne.

Det er indholdsmæssigt fornuftigt, synes vi, og som det nævnes i bemærkningerne til lovforslaget, er Grønland, Færøerne og Danmark praktisk talt i union med hinanden på det finansielle område. Derfor synes vi også, det er vigtigt, at den finansielle stabilitet og ikke mindst tilliden til de grønlandske og færøske banker sikres på lige fod med danske banker. En god og stabil balance i den finansielle sektor er en afgørende faktor for tilliden til økonomien, også for at den grønlandske og færøske finansielle sektor er konkurrencedygtig og fortsat magter at finansiere både virksomheders og privatpersoners kapitalbehov. Her tænker vi selvfølgelig konkurrencedygtige både i forhold til det danske finansielle marked, men i særlig grad også på de internationale markeder. Konkurrencen på de finansielle markeder er bestemt ikke blevet mindre, og vi mener, det er en forpligtelse at sørge for, at de finansielle sektorer har rammer og vilkår, der gør, at man magter at leve op til de internationale krav og konkurrencevilkår. Det kan vi bl.a. sikre ved at implementere de EU-regler her også i den grønlandske og den færøske finansielle sektor. I øvrigt er det jo også til stor gavn med mere gennemsigtighed og klarhed for både indskydere og investorer.

Så langt tror jeg egentlig at mange er enige – med den tilføjelse naturligvis, at det i begge love skal sikres, at de er tilpasset de særlige forhold og den egne myndighedsstruktur, som findes henholdsvis i Grønland og på Færøerne. Lovforslagene giver i vidt omfang ministeren bemyndigelse til at sætte regulering, som har hjemmel i CRR-forordningen, i gang i Grønland og Færøerne. Det fremgår af bemærkningerne, at dette skal ske under inddragelse af grønlandske og færøske myndigheder.

Det skal påpeges, at vi i SF helst så, at Lagtinget og Inatsisartut havde haft mulighed for at behandle forslagene først. Som statsministeren så smukt udtalte det i redegørelse om rigsfællesskabet sidste år: Et moderne rigsfællesskab er et ligeværdigt fællesskab. Fællesskabstanken er en grundpille for SF, så det er vi såmænd meget enige i, og netop derfor er det ærgerligt at se, at man egentlig har valgt at have en første behandling i Folketinget her, inden forslagene er behandlet i de to andre parlamenter. Så lad os arbejde for, at rigsfællesskabet vedbliver at være et ligeværdigt fællesskab, hvor der ikke er politisk ulighed inden for rigsfællesskabet. Vi henstiller til, at vi også forholder os til det spørgsmål i udvalgsbehandlingen af forslagene, dels for at sikre, at den resterende proces med L 128 og L 129 foregår på optimale præmisser i forhold til de parlamentariske forsamlinger i Grønland og på Færøerne, og dels for at sikre, at den proces, vi har haft op til de her to forslag, ikke gentager sig. Vi har noteret os, at både Grønland og Færøerne har tilkendegivet accept af, at vi behandler disse to forslag her i dag, og derfor er vi fra SF's side naturligvis også med på at behandle forslagene – med den kritik, jeg lige har fremført.

Vi opfatter forslagene som grundlæggende positive og betydningsfulde for Grønland og Færøerne. Høringssvarene giver indtil videre heller ikke grund til andet. Når det er sagt, skal jeg tilkendegive, at vi ser frem til udvalgsbehandlingen og et godt samarbejde med både Lagting og Inatsisartut.

Finn Sørensen (EL)

# 5

Tak. Jeg er også nødt til at starte med en kritik af regeringen, som åbenbart ikke vil respektere det ønske, som vi ellers har fremført mange, mange gange i Grønlandsudvalget og i Færøudvalget, nemlig at vi ikke har første behandling af lovforslag, der vedrører de to lande, førend vi kender indstillingen fra de pågældende parlamenter. Det er jo en fuldstændig naturlig ting, at de skal have, om man så må sige, førsteret eller serveret, når det drejer sig om indstillingen til lovforslag, der vedrører dem, og som kun kan træde i kraft, under forudsætning af at de bliver vedtaget i de to landes parlamenter.

Men regeringen fremturer, og der må jeg jo så bare beklage – for vi har haft diskussionen mange gange, og det preller åbenbart af på regeringen – at vi ikke holder fast i udvalgene, fordi det er åbenbart den eneste måde, regeringen kan lære det på. Vi har jo løftet pegefingeren mange gange, og det preller åbenbart af.

Det handler selvfølgelig om respekt for Lagtingets og Inatsisartuts selvbestemmelsesret på de her punkter, men det handler jo altså også om respekt for Folketingets arbejde. Det må jo være sådan, at når man skal behandle lovforslag, der vedrører Færøerne og Grønland, så er det jo et meget vigtigt led i stillingtagen, at man kender indstillingen fra de to landes parlamenter, fordi vi vil jo alle sammen, så vidt vi overhovedet kan i forhold til vores eget partis udgangspunkt og grundlag, allerhelst følge de indstillinger.

Som situationen er nu, ved vi jo ikke, om der skulle kunne ske det, at der vil være et flertal imod i et af de to parlamenter eller i dem begge to – vi ved det ikke. Vi er nødt til at sige, at den mulighed er til stede, og så er det jo spild af tid, for at sige det mildt, at vi så står og førstebehandler noget uden at kende de holdninger.

I øvrigt er regeringen jo åbenbart indforstået med, at vi ikke skal gå til tredje behandling, førend sagen har været behandlet i de to parlamenter. Jamen hvad skulle problemet så være i at udskyde førstebehandlingen her i Folketinget, til vi kender indstillingen? For mere haster det åbenbart ikke.

Bortset fra det har jeg ikke indtryk af, at det overhovedet er nogen diskussion i de to lande. Altså, jeg vil godt sætte et lille spørgsmålstegn ved, om ønsket reelt kommer fra Færøerne og Grønland om, at man indfører den her lovgivning. Det er muligt, at det gør det. Jeg har mest et indtryk af, at det her handler om, at det er meget vigtigt for regeringen at få omfattet Færøerne og Grønland af EU-reglerne på det her område.

Det er fair nok, og det har man også nogle argumenter for af indholdsmæssigt art, så det er jo ikke, fordi jeg beklikker den holdning, man har. Den kan vi diskutere og være uenige eller enige om. Jeg synes bare ikke, at der er nogle saglige grunde for, at man ikke har villet lytte til de spontane ytringer fra udvalget.

I konsekvens af min holdning til proceduren har jeg ikke tænkt mig at komme med en melding om, hvad Enhedslisten vil stemme til de to forslag. Den skal vi selvfølgelig nok komme med, når vi kender indstillingen fra de to parlamenter. Men jeg vil gerne kommentere indholdet.

Der er nogle skærpede krav til bankerne med hensyn til kapital og tilsyn, og de andre ordførere har gjort rede for dem – fint nok. Der er to store problemer ved det her lovforslag og ved hele den lovgivning, der ligger bag, og det er jeg meget spændt på at høre færingernes og grønlændernes indstilling til.

Det første er, at den pågældende EU-lovgivning vil blive gennemført af ministeren gennem bekendtgørelser, ligesom man ved kongelige anordninger vil ophæve de gamle regler, som bliver overflødige. Det betyder, at det grønlandske og det færøske parlament fremover, når først det er vedtaget, ikke får nogen indflydelse på gennemførelsesreglerne. De får dem til gennemsyn, men de har ingen bestemmende indflydelse, de har ingen vetoret.

Det andet er selve princippet i det her lovforslag, hvor der jo som sagt er forbedringer, yes, men der er altså også den betingelse med, at hvis man først har skrevet under på det her, har man ikke mulighed for at stille mere vidtgående krav, end det fremgår af EU-reglerne og den forordning og de direktiver, der ligger bag. Og det er ikke tilfredsstillende, fordi det kunne jo tænkes, at man på Færøerne og i Grønland havde lyst til at stille mere vidtgående krav til bankernes kapitalbeholdning, likviditet, tilsyn osv., end der ligger i de her regler. Den mulighed er man bare desværre afskåret fra, medmindre man kan overbevise 27 EU-lande – eller 28, for man skal også overbevise den danske regering – om, at reglerne skal laves om. Det har vi jo ligesom nogle erfaringer med, hvor nemt det er. Tak for ordet.

Villum Christensen (LA)

# 6

Tak for det. Liberal Alliance har naturligvis ikke noget imod, at de på Grønland og Færøerne skal iagttage samme påpasselighed i forhold til de krav, der stilles til finansielle institutter, som man gør i EU. Når man bliver mødt med de samme krav, vil der også være baggrund for at få bedre vilkår, så derfor er det sund fornuft at indskrive den EU-retlige ramme i denne særlovgivning, selv om det formentlig vil medføre en række stramninger i den måde, man opgør kapitalgrundlaget på, herunder ikke mindst det, der kan karakteriseres som kernehybridkapital. Det er jo et nøglebegreb i de her sager.

Det vil naturligvis gøre ondt og give nogle begrænsninger i forhold til i dag, men jeg er overbevist om, at det på lidt længere sigt vil være rigtig vigtigt, at vi ikke opererer med et A- og B-hold, når det handler om kreditregler, selv om de kan forekomme meget omfattende.

Vi har svært ved at se et fornuftigt alternativ til det her lovforslag og kan med disse ord støtte forslaget.

Brian Mikkelsen (KF)

# 7

Meningen med kapitalkravsforordningen er jo, at der skal sikres lige vilkår, lige beskyttelse, i alle lande, der er inkluderet i forordningen. Det er det samme, når vi taler CRD IV, og derfor bør det naturligvis også være sådan, hvis Færøerne og Grønland vil være med, at de også omfattes af forordningen og hele direktivet. Det betyder så, at man skal igennem en proces her i det danske Folketing, samtidig med at der jo også er en proces både på Grønland og Færøerne.

Vi kan godt støtte regeringens lovforslag her, som vi synes er ganske fornuftige og vil være til gavn for både forbrugerbeskyttelsen og beskyttelsen af de finansielle institutioner i hele rigsfællesskabet.

Johan Lund Olsen (IA)

# 8

Tak, formand. I Inuit Ataqatigiit mener vi, at det er omvendt: at vi i dag førstebehandler en lov vedrørende Grønland, som endnu ikke er blevet behandlet i Inatsisartut, Grønlands eget parlament. Baggrunden for, at vi så alligevel står her og førstebehandler forslag til lov for Grønland om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber, inden det er sket i Grønland, er, at regeringen og naalakkersuisut er blevet enige om en parallelbehandling, fordi selvstyret og regeringen har en særlig interesse i, at lovforslaget gennemføres hurtigst muligt, da det indebærer en nødvendig ajourføring og harmonisering af reglerne på det finansielle område for Grønland til gavn for de grønlandske finansielle institutter, investorer og kunder.

Fra Inuit Ataqatigiit vil vi gerne understrege vigtigheden af, at tredjebehandlingen af lovforslaget i Folketinget først bør ske, når selvstyrets endelige udtalelser foreligger. Det er meget vigtigt. Tredjebehandlingen her i salen skal altså først finde sted, efter forslaget er blevet færdigbehandlet i Grønland i Inatsisartut på den kommende forårssamling. Det er først i marts, der er forårssamling i Grønland, dvs. om en måneds tid.

Så vil jeg lige tilslutte mig det, som Enhedslistens ordfører, hr. Finn Sørensen, var inde på, nemlig det med faren ved en rammelovgivning. Faren ved en rammelovgivning er jo, at en given minister får frit slag til at lovgive gennem bekendtgørelser. Det er det, vi håber man vil være opmærksom på, også i behandlingen i Grønland, altså at man gennem en rammelovgivning kan give en given minister frit slag til at lovgive gennem bekendtgørelser, dvs. uden om en parlamentarisk proces og uden om en parlamentarisk kontrol. Det var det, jeg gerne lige ville sige til hr. Finn Sørensen: Der er jeg enig.

Nick Nielsen (SIU)

# 9

Tak. Jeg kan oplyse, at jeg har været i kontakt med det relevante ministerium i den grønlandske regering angående dette lovforslag og spørgsmål om fremlæggelsen af det her i Folketinget, inden det er behandlet i det grønlandske parlament, Inatsisartut. På den baggrund kan jeg oplyse følgende: Det er hensigten, at der med det foreliggende lovforslag skal gælde de samme regler for Grønland, som der gør i Danmark på dette område, tilpasset de grønlandske forhold. Ikraftsættelse af reglerne i denne lov har betydning for selvstyreejede selskabers mulighed for at opnå finansiering på samme vilkår som hidtil. En manglende implementering af den europæiske regulering af kreditinstitutter og investeringsselskaber vil kort sagt betyde, at Grønland i henseende til den europæiske banksektor vil være at betragte som tredje land. Det vil have den konsekvens, at udlån til selvstyreejede selskaber vil øge kapitalkravene til europæiske långivere svarende til lån til tredjelandes statsselskaber, og dermed vil det kunne indebære en højere rente.

Lovforslaget om kapitalkrav og tilsynsmæssige krav for kreditinstitutter og investeringsselskaber fremsættes derfor nu for Folketinget med fuld støtte fra den grønlandske regering, formoder jeg. Lovforslaget skal naturligvis fremsendes til Grønlands selvstyre til udtalelse, inden lovforslaget fremsendes til Folketinget til endelig vedtagelse. Det vil sige, at førstebehandlingen godt kan køre nu, men det er en forudsætning, at tredje behandling afventer færdigbehandling af forslaget på det grønlandske parlament, Inatsisartuts, samling her i foråret. Det var også det, Johan Lund Olsen fremførte i sin tale. Denne forudsætning er Erhvervs- og Vækstministeriet opmærksom på ifølge det notat, alle ordførerne har modtaget herom. Jeg skal derfor tiltræde fremlæggelsen af forslaget på disse præmisser.

Edmund Joensen (SP)

# 10

Tillid er nøgleordet i den finansielle verden. Tillid hos kunder og investorer, men også hos myndigheder og den brede offentlighed er nok det vigtigste for ethvert pengeinstitut. Og med lovforslag L 128 skal tilliden til Færøernes banker styrkes yderligere.

I Sambandspartiet deler man den opfattelse, at nærværende lovforslag er af særdeles stor betydning for det færøske samfund. En styrkelse af regulering, tilsyn og risikostyring af pengeinstitutterne drejer sig i virkeligheden om noget så grundlæggende og vigtigt som at sætte den almindelige færøske opsparer i centrum. Helt almindelige mennesker med opsparing i en færøsk bank eller sparekasse skal være beskyttet imod et eventuelt bankkollaps så godt, det nu engang kan lade sig gøre.

Lovgivningen går ikke kun ud på at stille yderligere krav til bankerne om polstring, forsigtighed og ansvarlighed; den går også ud på at afvikle nødlidende banker på en måde, så det påvirker kunderne og dermed det færøske samfund mindst muligt. Det er meget vigtigt.

Netop den smidige afviklingsmekanisme husker vi fra 2010, hvor Færøernes største bank, Eik Bank, blev sat under administration. Selv om investorerne desværre måtte vinke farvel til risikovillig kapital, som de havde sat på højkant, så mistede de almindelige mennesker ikke en eneste krone af deres opsparing.

Trygheden kom fra de velkendte bankpakker, der i kraft af rigsfællesskabet og det fælles finansielle område de facto afværgede, at man fik islandsklignende tilstande på Færøerne. Uden bankpakkerne var EIK Bank således gået ned og Færøernes økonomi sandsynligvis den samme vej. Derfor tilsiger erfaringerne fra 2010, at nærværende lov vil være til stor gavn for almindelige mennesker på Færøerne.

Det er helt afgørende, at vi i rigsfællesskabet fastholder og styrker det fælles finansielle område, og det gør vi med denne lov. Tilpasset færøske forhold får vi samme regler som i det øvrige rige: Færøerne vil følge internationale standarder; tillid til bankerne sikres; der sikres adgang til kapital og likviditet på konkurrencedygtige vilkår; låntagerne sikres alt andet lige konkurrencedygtige lån; og sidst, men ikke mindst sikres stabilitet og ro om Færøernes forholdsvis lille og sårbare finansielle marked og åbne økonomi. Sådan skal det være, tillid er nøgleordet.

Her til sidst et spørgsmål til ministeren. De såkaldte SIFI-banker er omfattet af L 128. I indledningen til forslaget står der skrevet, at der alene i de nærmeste år vil blive fremsat 20 af sådanne forslag for Færøerne. Jeg vil gerne høre, om L 128 er den endelige lovgivning med henblik på at sikre SIFI-bankerne, eller om der kommer yderligere lovgivning om SIFI-bankerne. Tak.

Erhvervs- og vækstministeren (Henrik S)

# 11

Herfra skal der lyde tak for opbakningen til de to forslag. Jeg kan jo starte med at berette, at jeg i efteråret var på besøg på Færøerne, hvor jeg havde lejlighed til bl.a. at tale med den færøske finansminister om netop hele den finansielle lovgivning. Da vi stillede ham i udsigt, at de forordninger og andet, der var vedtaget i EU, først skulle laves om til lovforslag, og at det var nogle procedurer, der kunne tage flere år, så blev han faktisk meget ked af det og spurgte, om vi dog ikke kunne gøre det lidt hurtigere. For det er vigtigt for Færøerne og for de færøske banker, at der er den stabilitet, som understreget også her senest af Edmund Joensen. Så appellen var: Kunne I ikke godt gøre det lidt hurtigere og lidt smidigere, end I plejer at gøre det? Det gik vi så hjem og arbejdede på, og derfor er der den her lovprocedure.

Jeg holdt så sent som i går møde med den grønlandske handelsminister, som også som bekræftet af Nick Nielsen er fuldstændig indforstået med den her hurtige og meget smidige behandling og med, at det er fuldt ud i overensstemmelse med og aftalt med regeringen henholdsvis i Grønland og på Færøerne.

Så derfor har vi kun været og forsøgt at være hjælpsomme i forhold til netop at sikre stabiliteten og sørge for, at vi gør det bedst muligt i forhold til den finansielle sektor henholdsvis på Færøerne og i Grønland. Hvis det skulle vise sig, at henholdsvis det færøske eller grønlandske parlament måtte behandle sagen og afvise den, så vil det naturligvis ikke blive indført. Det er meget enkelt. Det her er alene noget, vi gør, fordi man har bedt os om det. Så det er tilsagnet herfra, og derfor afventer vi selvfølgelig også tredjebehandlingen.

Men det er på ingen måde udtryk for, at vi har villet køre nogle over, at vi har fremsat forslaget her, uden der har været første behandlinger i de pågældende parlamenter. Det er sket efter nøje aftale, fordi der er lidt hastighed på spil her i forbindelse med hele den finansielle sektor, fordi vi ellers ville få problemer med, at store dele af markedet og andre ikke ville kunne forstå, hvorfor en del af rigsfællesskabet ikke har de samme regler som andre. Så derfor har det hele vejen igennem været et spørgsmål om, at vi prøver at fremme sagen bedst muligt.

Så til alle dem, der har bakket op, vil jeg sige tak for det. Vi afventer selvfølgelig behandlingen og respekterer også fuldt ud, hvis der kommer spørgsmål eller noget andet. Vi er her kun for at hjælpe til i forhold til det, men respekterer selvfølgelig fuldt ud, at vi skal afvente den endelige behandling på henholdsvis Færøerne og Grønland, før end vi har en tredje behandling.

Der er endnu ingen debatindlæg...