Som jeg har nævnt under et af de tidligere beslutningsforslag, viser den række af beslutningsforslag fra bl.a. Venstre, som vi skal behandle i dag, at Venstre ønsker ufokuserede skattelettelser, mens regeringen i stedet vil styrke velfærden og skabe et stærkere fællesskab.

Med B 27, som vi nu behandler, stilles der forslag om at videreføre boligjobordningen fra 2015 og frem. Forslagsstillerne anfører bl.a., at boligjobordningen er en succes, og at den hvert år bruges af mere end en halv million danskere.

Lad mig derfor indledningsvis bemærke, at regeringen aldrig har anfægtet, at ordningen er populær. Det er også åbenbart, at det aldrig vil blive populært at fjerne en skattebegunstigende ordning. Det er imidlertid regeringens pligt at foretage en nøje prioritering af samfundets økonomiske ressourcer og sikre, at de til enhver tid anvendes på den mest hensigtsmæssige måde.

Boligjobordningen blev indført som en midlertidig forsøgsordning, da der var behov for den. Det er der ikke i samme grad længere, og derfor har regeringen valgt at prioritere de økonomiske midler til andre vigtigere initiativer. Det har regeringen bl.a. gjort med den finanslovsaftale for 2015, som vi har indgået med SF og Enhedslisten.

Med finanslovsaftalen har regeringen prioriteret et massivt løft på 6,5 mia. kr. til sundhed over de næste 4 år og 1 mia. kr. til flere pædagoger i børnehaver og vuggestuer. Disse forbedringer er bl.a. gjort mulige via det råderum, som er skabt ved ikke at videreføre boligjobordningen. Dette skal også ses i lyset af, at regeringen allerede har forbedret vilkårene for erhvervslivet med to store vækstpakker, som bl.a. indebærer markante lettelser af virksomhedernes energiafgifter og PSO-betaling.

Som nævnt blev boligjobordningen indført som en midlertidig forsøgsordning. Nu har ordningen imidlertid udtjent sin værnepligt. Der er ikke længere det samme behov for ordningen, som da den blev indført som forsøgsordning i 2011 og 2012 og videreført i 2013 og 2014. Der blæser gunstigere vinde i byggeriet nu, og mange af de aktiviteter, som skatteyderne har kunnet gennemføre med skattetilskud, er nu udført.

Der er blevet fremført mange tal i debatten om, hvilken effekt boligjobordningen har på beskæftigelsen. Forslagsstillerne fremhæver, at ordningen ifølge Dansk Byggeri har skabt 5.000 arbejdspladser. Forslagsstillerne undlader imidlertid at nævne, at flere økonomer offentligt har udtalt, at de ikke anser denne vurdering af ordningens effekt for realistisk. Forslagsstillerne nævner heller ikke i forslaget, at Finansministeriet har vurderet, at ordningen øger beskæftigelsen med i størrelsesordenen 1.000-1.500 personer. Branchens vurdering dækker således effekten i byggeriet, men tager ikke hensyn til, at der for en stor dels vedkommende er tale om jobs, der er flyttet til byggeriet fra andre brancher. Man skal også huske på, at en stor del af det arbejde, som er omfattet af ordningen, ville være blevet udført alligevel. I den forstand er der tale om et tilskud til arbejde, som alligevel ville være blevet udført.

Samtidig skaber boligjobordningen incitament til at omlægge øvrigt forbrug til forbrug af tjenester i hjemmet, fordi det er skattebegunstiget. Ordningen medvirker derfor til en forskydning af forbruget, da pengene ellers kunne være blevet brugt i eksempelvis detailhandelen. Denne omlægning er isoleret set samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig. En del af beskæftigelseseffekten kan også tilskrives, at folk har fremrykket vedligeholdelses- og renoveringsprojekter, som skulle have været gennemført på et senere tidspunkt, men som er blevet fremrykket til 2014 fra 2015, hvor ordningen er ophørt.

Jeg bliver derfor også nødt til at sige, at hvis man skal finansiere en videreførelse af ordningen, så skal andre skatter jo sættes op eller skal der gennemføres besparelser. Sådan et tiltag vil formodentlig have negative konsekvenser for beskæftigelsen.

Ud over effekten af beskæftigelsen har der også været talt om ordningens effekt på sort arbejde. I den sammenhæng må jeg dog henholde mig til Rockwool Fonden, der i deres analyse fra maj konkluderer, at det sorte arbejde viser en faldende tendens, men at der ikke er tegn på, at faldet kan tilskrives boligjobordningen.

Samlet set har regeringen derfor valgt at prioritere forbedringer af velfærden frem for en forlængelse af ordningen i 2015. Regeringen kan på den baggrund ikke støtte forslaget.

Jeg må indrømme, at jeg ikke kan huske, at Venstre på noget tidspunkt, heller ikke da man sad i regering, har sagt andet, end at det her var en midlertidig ordning – en midlertidig ordning – som netop havde det formål at understøtte nogle konjunkturer og være med til på den måde at give de forbedrende elementer, som der selvfølgelig også er. Men man må også bare sige, at i en situation hvor der er en meget lav ledighed i byggeriet, i forhold til hvad der var, dengang man indførte ordningen, så er vi jo også i en situation, hvor verden omkring os ser ud på en ganske anden måde, og der bliver enhver regering jo nødt til at handle ansvarligt bagefter.

Men jeg anerkender klart, at man i hvert fald i Sverige har nogle andre effekter af det. Det kan jo så også skyldes, at man har en anden måde at indrette sit boligbeskatningssystem på. At der kan være en sammenhæng dér, skal jeg ikke kunne afvise. Men der er jo ikke nogen naturlov, der siger, at fordi de har en anden ejendomsbeskatningsform og en anden måde at give sådan nogle fradrag på i et andet land, så skal man partout lægge sig op ad det. Og jeg har i hvert fald ikke hørt nogen, der argumenterer for, at vi skal have et boligbeskatningssystem i Danmark, der ligner det svenske.

Jeg hører selvfølgelig ordførerens argumenter, jeg er bare ikke i stand til at kunne af- eller bekræfte det på baggrund af konkret evidens, og det er også derfor, jeg tager det forbehold og siger, at jeg i hvert fald godt kan se, at der kan være nogle elementer, nogle mulige scenarier, hvor det ikke nødvendigvis er dansk arbejdskraft, som ordningen tilgodeser. Den slags forbehold bliver jeg nødt til at tage, men ordføreren er så også velkommen til at stille skriftlige spørgsmål til det konkret, og i det omfang ministeriet er i stand til at kunne bistå med at besvare det, så skal vi selvfølgelig gerne gøre det.

Det her er et beslutningsforslag fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti. I og med at vi er medforslagsstillere, kan vi naturligvis støtte forslaget.

Forslaget handler jo om, at man skal have en videreførelse af boligjobordningen, som udløber ved udgangen af 2014. Ordningen betyder jo, at familier kan trække udgifter til hjælp i hjemmet fra i skat, hvilket vil sige, at f.eks. et ægtepar kan trække lønudgifter for op til 30.000 kr. fra om året. Det har været en superpopulær ordning, har jeg indtrykket af. Det er noget, danskerne har taget til sig, og de har været rigtig glade for, at man har kunnet få hjælp til barnepigen eller havearbejdet eller andre renoveringer, man nu skulle lave af sit hus. Det er en ordning, som har været med til at holde hånden under beskæftigelsen i en krisetid, og det er en ordning, der har været med til, at det i større grad nok har været danskere, der har fået den her beskæftigelse, fordi det mange gange har været små lokale projekter i forhold til store offentlige investeringer, som mange gange bliver udmøntet i, at det bliver beskæftigelse for udenlandske virksomheder eller danske virksomheder, som bruger underleverandører, som er udlændinge.

Der er jo mange andre positive effekter. Bl.a. mindsker man omfanget af sort arbejde. Det mindsker i hvert fald incitamentet til at benytte det, fordi det i mindre grad kan betale sig. Når man går ud og snakker med de lokale malermestre, f.eks., vil de tit kunne bekræfte, at de tit før blev mødt med en anmodning om, om folk ikke kunne få noget af det sort, når de nu skulle ud at lave små maleropgaver, mens de i dag, i hvert fald dem, jeg møder, siger, at de ret sjældent møder det. Nu vil folk i stedet for være sikre på, at det bliver bekræftet og på fakturaen fremgår, hvad lønudgifterne udgør af fakturabeløbet, så man nu kan bruge den her boligjobordning. Så det har altså flyttet noget, hvilket man får bekræftet, når man spørger den lokale tømrer og maler og andre derude.

En ting, som jeg synes er rigtig ærgerlig, hvis man ophæver boligjobordningen, som man gør automatisk ved nytår, er det med lærepladserne. Den har skaffet rigtig mange lærepladser – omkring 400 har jeg læst nogle steder. Hvad skal de mennesker nu gøre for at finde lærepladser? Der har altså været en god sideeffekt ved boligjobordningen, nemlig at man har fået flere lærlinge i beskæftigelse.

Så har jeg selv en lille personlig mærkesag, som jeg synes man burde kunne få med i boligjobordningen, hvis man får den videreført. Det er, at man for gravning ved installering af hurtigt bredbånd med i det, så vi på den måde kan lave efterspørgsel efter at få lavet hurtigere bredbånd og fremmet vores infrastruktur på det område. Det kunne der være stærkt brug for specielt i yderområderne. Så hvis man kunne få lavet den ordning i boligjobordningen, at folk i yderområderne kunne få fradrag for gravning ved installering af hurtigt bredbånd, kunne det også være supergodt.

Så er der en sideeffekt ved, at man nu ophæver boligjobordningen. Inden vi fik boligjobordningen, havde vi noget, der hed hjemmeserviceordningen. Den røg så ud, for at man i stedet for kunne få fradrag ved boligjobordningen. Nu falder boligjobordningen så også væk, hvilket betyder, at man så ikke har nogen mulighed for at få det her fradrag eller tilskud, hvis man f.eks. er en ældre, der gerne vil have gjort lidt ekstra rent. Det synes vi da er utrolig ærgerligt, så man er nødt til at forholde sig til i Folketinget, hvad man så gør i stedet for. Nu står man i hvert fald uden nogen løsning, og det synes vi da er drønærgerligt fra Dansk Folkepartis side.

Afslutningsvis skal jeg sige, at Dansk Folkeparti naturligvis kan støtte forslaget, da vi selv er medforslagsstillere.

Da boligjobordningen blev igangsat, stod vi jo med en meget stor arbejdsløshed, specielt inden for nogle af de fag, som kunne få glæde af boligjobordningen. Derfor kan man også sige, at det var en måde at kickstarte økonomien på. Ordningen har hele tiden, som det også er blevet nævnt heroppefra, været tænkt som en midlertidig ordning for at kickstarte økonomien og skabe arbejdspladser inden for nogle af de her erhverv. Men vi kan se efterfølgende, at det er de velhavende, der bruger den relativt mest. Det er 38 pct. af de skattepligtige med en indkomst på mere end 700.000 kr. om året, der anvender ordningen, og til sammenligning er der for personer med en indkomst på mindre end 200.000 kr. om året tale om 5,4 pct. Så hvis man ser på det isoleret set, er det jo en skattelettelse til de absolut mest velhavende.

Så er der hele diskussionen om, hvorvidt der er en samfundsøkonomisk gevinst i det her. Der er i hvert fald nogle beregninger, der har vist, at det koster i omegnen af 1,5 mio. kr. pr. skabt job.

Vi synes egentlig – og det har vi også givet udtryk for tidligere – at der kan være ræson i at have nogle af de her ordninger, men som jeg også var inde på, er det her en meget dyr ordning, og vi synes også, det er en ufokuseret ordning. Der er det samme skattefradrag til et velhavende ægtepar, der ønsker at have en jacuzzi, og den skal være dem vel undt, men så må de egentlig selv betale for den. Og der er ikke en fordel i f.eks. at få udskiftet sine vinduer eller andre energibesparende ting, og det havde vi egentlig ønsket os, hvis vi skulle diskutere det her fremadrettet – altså at der var en gevinst eller et fradrag for energirigtige projekter.

Så jeg vil ikke stå og afvise, at vi nogen sinde skal diskutere det igen, men jeg synes, det skal være en mere fokuseret ordning. Af de grunde, som jeg har nævnt her, støtter SF, at den ordning, der hele tiden har været ment som en midlertidig ordning, ikke fortsætter. Så for at opsummere vil jeg sige, at vi synes, ordningen er for dyr, og at den er for ufokuseret. Og den er også socialt skæv; det viser tallene.

Nu håber jeg, at jeg om lidt får spørgsmål fra hr. Torsten Schack Pedersen eller hr. Brian Mikkelsen om sort arbejde, for det er jo en rigtig god diskussion at have, og i skatteordførerkredsen diskuterer vi jo også af og til sort arbejde. Og der må jeg bare sige, at specielt i forhold til De Konservative synes jeg det er rigtig glædeligt med det her fokus på sort arbejde, og hvad vi kan gøre for at imødegå det. Men ligesom min kollega hr. Nadeem Farooq mener jeg, at der nok ikke er én løsning, der for altid vil sikre, at der ikke forekommer sort arbejde.

Til allersidst må jeg også sige, at vi, der sidder herinde, har råd til at få lavet samtalekøkkener og alt muligt andet, og en del af det har vi så indtil nu kunnet få fradrag for, men du skal altså have en vis indtægt, før du kan finansiere de her ting, uagtet at du så i forhold til en lille del af det får et fradrag.

Så af de grunde siger vi nej til forslaget, men det kan godt være, vi skal diskutere det en anden gang igen, hvis det bliver lavet til en bedre ordning, der er mere fokuseret, mere socialt rimelig, og som også meget gerne har et energisparesigte.

Skattefradrag er jo rart at have for alle, der betaler skat, og derfor kan man jo ønske fradrag for alt muligt, for så kommer man til at betale noget mindre i skat, og det er bestemt et formål, vi også støtter, altså at folk kommer til at betale mindre i skat, for de betaler generelt for meget.

Men når man har 1,1 mia. kr., som det her menes at koste statskassen, skal man jo overveje, hvor man helst vil lette skatten, hvis man vil lette skatten. Vi vil meget hellere f.eks. sænke topskatten end at have en boligjobordning. Vi vil også meget hellere have et beskæftigelsesfradrag end at have en boligjobordning. Med de 1,1 mia. kr. kan man sænke topskatten fra 15 pct. til 13 pct. Alternativt kan man hæve beskæftigelsesfradraget, sådan at hver eneste dansker, som er i arbejde, får en lettelse af skatten på ca. 500 kr. om året. Så hvis man går ind for en boligjobordning, skal man jo sige: Jamen det gør vi, fordi vi hellere vil have en boligjobordning, end vi vil hæve beskæftigelsesfradraget, så hver eneste dansker i arbejde får 500 kr. mere til sig selv. Eller også skal man sige: Vi vil hellere have en boligjobordning, end vi vil sænke topskatteprocenten fra 15 til 13 pct. Folk, der går ind for boligjobordningen, skal sige, at de hellere vil det end alt muligt andet godt. Der har vi det altså anderledes. Vi vil hellere hæve beskæftigelsesfradraget, vi vil hellere sænke topskatten, end vi vil bevare boligjobordningen. Så det prioriterer vi.

En af grundene til, at vi gør det her, er, at der stort set ikke er nogen beskæftigelseseffekt af boligjobordningen – kun en meget, meget lille en. Den beskæftigelse, der kommer af boligjobordningen, er beskæftigelse, som enten ville have været der uanset hvad, eller som flyttes fra andre steder i samfundet til de steder, hvor der er boligjobfradrag. Altså, folk ville have gennemført de boligrenoveringsprojekter, uanset om der var fradrag for det eller ej. Det giver ingen beskæftigelseseffekt.

Så er der de boligejere, som tænker: Vi kan bruge vores penge på alt muligt, men der er kun ét forbrug, der er fradrag for, så vi vælger det forbrug; vi vælger at renovere vores bolig, for der er et fradrag. Men det betyder jo så, at de ikke kan bruge de samme penge på at gå på restaurant f.eks. eller købe sig noget nyt tøj eller gå i biografen eller lignende. Så når de folk vælger at renovere deres bolig, fordi der er fradrag der, så fravælger de et andet forbrug, og det andet forbrug, som de fravælger, udløser så en mindre beskæftigelse på de områder, hvor de ikke bruger pengene. Så der er heller ikke nogen beskæftigelseseffekt.

Derimod er der en beskæftigelseseffekt af at forhøje beskæftigelsesfradraget og af at sænke topskatten. Det resulterer faktisk i, at flere mennesker har lyst til at yde en indsats på arbejdsmarkedet eller yde en ekstra indsats på deres arbejde. Det øger beskæftigelsen. Det gør boligjobordningen ikke.

Så vil jeg også lige sige, at for en del af os, der benytter boligjobordningen – jeg har også benyttet boligjobordningen ligesom hr. Nadeem Farooq – er det en stor irritation, at vi skal ind og udfylde nogle blanketter og skemaer på internettet for at få nogle penge, som vi ellers bare kunne have fået, ved at vi betalte noget mindre i skat. Vi foretrækker faktisk, at vi bare betaler noget mindre i indkomstskat, frem for at vi skal ind og udfylde ting på internettet for at få lov til at få de samme penge, som vi kunne have fået, hvis vi bare havde haft en lavere skat.

Så jeg er lidt i tvivl om, om det faktisk er sådan, at danskerne synes, det her er en fortrinlig idé, for selvfølgelig benytter de ordningen, når den nu er der. Men ville de faktisk ikke foretrække, at de ikke behøvede at gå ind på nettet og skrive nogle ting, men bare kunne få lov til at beholde deres penge? Og er det måske sådan, at de interesser, som fortalerne for boligjobordningen i virkeligheden varetager, er de særlige håndværksmestres og deres organisationsvældes interesser – de håndværksmestre og organisationer, som gerne vil have en boligjobordning, fordi de selvfølgelig gerne vil have, at forbrugerne får et fradrag for at benytte lige præcis det, som disse håndværksmestre udbyder, sådan at folk ikke går på restaurant i stedet for eller går i biografen i stedet for eller køber tøj for pengene i stedet for? Jeg tror mere, det er en interessevaretagelse på vegne af en bestemt branche, vi har gang i her, og ikke så meget, at man vil øge beskæftigelsen i Danmark.

Tak for debatten. Der er jo selvfølgelig nogle ting, der står mere klart, end man kunne have håbet. Der er ingen tvivl om, at årsagen til, at vi fremsætter beslutningsforslaget, jo er, at vi mener, at boligjobordningen er gavnlig for dansk økonomi, den er gavnlig for de danske familier. Når man ser på den finanslovsaftale, som regeringen, SF og Enhedslisten har indgået, er de 31 siders aftale blottet for vækstinitiativer.

Jeg takker for, at det også blev klargjort her i løbet af debatten, at finanslovsaftalen isoleret set ikke kompenserede for bortfaldet af boligjobordningen, som der blev sagt fra regeringspartierne. Det synes jeg var meget ærligt sagt, og så rammer det jo fuldstændig ned i den prioritering, som flere har talt om, nemlig at der er noget, der er vigtigere end andet. Vi har jo så der fået syn for sagen for, at det er en ordning, som ifølge Dansk Byggeri sikrer 5.000 arbejdspladser – hvis man tager Finansministeriets tal fra sidste gang, boligjobordningen blev forlænget, lå det mellem 1.700 og 2.700, så om det skal være det ene eller det andet tal, fred være med det, men i tusindvis af arbejdspladser – og Dansk Byggeri siger, at det er 400 lærlingepladser, der er resultatet af boligjobordningen.

Vi synes ikke, at vi er i en situation i Danmark, hvor vi bare kan lade 5.000 job forsvinde. Vi har brug for, at der er mere gang i hjulene, vi har brug for, at det er lettere at være familie i Danmark, og vi har brug for at gøre noget ved det sorte arbejde.

Jeg må jo sige til noget af det, der blev sagt, bl.a. fra den socialdemokratiske ordfører, at det jo var sådan en slags hjælpende hånd, men det skal der nu alligevel ikke være for meget af – jeg nævnte det i løbet af debatten – at det sådan lidt er noget slinger fra Socialdemokratiet og SF, som jo støttede boligjobordningen, da den blev indført, og da den blev forlænget.

Det er interessant at se, hvad man skrev dengang i sit betænkningsbidrag, da boligjobordningen blev indført, hvor man bl.a. skrev:

»Derudover er det absolut tiltrængt at give børnefamilierne bedre muligheder for at få den travle hverdag til at hænge sammen – med to job, lukkedage i daginstitutionerne og forkortede åbningstider er en økonomisk håndsrækning til køb af huslige serviceydelser en stor hjælp.«

Det var altså, hvad Socialdemokratiet og SF skrev i betænkningen tilbage i 2011, nemlig at der også skulle være en hjælp til børnefamilierne. Det var en god måde til at aflaste familierne i en travl hverdag, at de kunne få lidt hjælp til at få hverdagen til at hænge sammen, få købt lidt rengøringshjælp eller hjælp til at få slået græsplænen, hvad end der nu måtte være brug for i de små hjem. Men det er så åbenbart ikke rigtig vigtigt længere. Nu har man prioriteret anderledes, men altså ikke noget til gavn for familierne.

Så har flere ordførere også talt om, at det her jo reelt ikke havde nogen betydning i forhold til det sorte arbejde og henviste til Rockwool Fondens undersøgelse. Det kunne godt være, at man skulle være lidt mere grundig i forhold til den undersøgelse, som Rockwool Fonden kom med. I forbindelse med fremlæggelsen af rapporten meddelte Rockwool Fonden, at der nok var en effekt på sort arbejde, men man var ikke lige i stand til at påvise den. Man skal også bare gøres opmærksom på, at den undersøgelse bygger på 2012, og det er altså det første hele år, hvor boligjobordningen var gældende, og der er der altså nogle begrænsninger i undersøgelsen.

Men hvis man kigger på andre undersøgelser, kan man vel sige, at Danmarks Statistik vel ikke nødvendigvis er at betragte som en direkte forlængelse af Venstres sekretariat. De lavede en undersøgelse i 2013, hvor andelen af beskæftigede i bygge- og anlægsbranchen, som man angav at have arbejdet sort inden for de seneste år, faldt fra 25 pct. i 2011 til 14 pct. i 2013. Det er dog i al beskedenhed et meget stort fald, men det har åbenbart ikke nogen effekt på sort arbejde, lyder det.

Man kunne selvfølgelig også prøve at spørge danskerne, hvordan det så er gået med deres efterspørgsel efter sort arbejde, for det er nok alligevel dem, der køber det, der har en god idé om, om de nu har gjort det på den ene eller den anden måde. Der viser meningsmålinger altså, at boligjobordningen har haft en stor effekt på sort arbejde, hvor 38 pct. direkte siger: Ja, jeg køber mindre sort arbejde. Så jeg synes, at nogle af de argumenter, der er blevet brugt, altså ikke står for en nærmere test, i forhold til hvad det reelt betyder.

Det gælder selvfølgelig også den indvending, som Socialdemokratiet kom med, som SF også i et vist omfang kom med og vi havde diskussionen med SF's ordfører om, nemlig hvem er det så reelt, der benytter boligjobordningen, og der er jeg helt med på, at den tidligere skatteminister havde meget travlt med at gøre op i procenter og relative betragtninger, men jeg synes bare, for at der ikke skal være nogen tvivl om det, at så var der i 2013 554.000 danskere, der benyttede boligjobordningen.

Af dem tjente 38.000 mere end 700.000 kr., 60.000 tjente mellem 500.000 kr. og 700.000 kr., mens altså omkring 450.000 af dem, der benyttede boligjobordningen tjente under en halv million kroner, og omkring 300.000 tjente under 350.000. Så synes jeg, at det er at stramme det noget at sige, at det er en velhaverordning og det er en ordning, der vækker begejstring der, hvor indkomsten er størst, når man ser, hvor bredt den er anvendt, hvor mange danskere, der har benyttet den, hvor mange af de børnefamilier, hvorom Socialdemokratiet og SF's sagde, det faktisk var en god idé at give dem en håndsrækning og gøre det lidt nemmere at være børnefamilie, der har haft gavn af ordningen, som man nu mener at de sagtens kan undvære. Men jeg takker selvfølgelig for, at SF var lidt mere imødekommende, end jeg måske havde forventet, så det vil jeg da gerne kvittere for.

Så er det selvfølgelig interessant at høre fra Liberal Alliance, at man hellere vil noget andet, og at det bare er interessevaretagelse. Nu håber jeg også, at det er understreget, at det her jo både har en jobeffekt, det har en effekt, der gør sort arbejde hvidt, og det har til formål at gøre hverdagen lettere for børnefamilierne. Det er det, der gør, at vi samlet set synes, at det er en god idé. Hvis ikke jeg tager meget fejl, har Liberal Alliance jo tidligere støttet forslag om at forlænge boligjobordningen, så jeg har ikke glemt, hvordan det tidligere har været.

Men hele diskussionen afspejler jo grundlæggende, at vi er en situation, hvor regeringen vælger at prioritere noget andet. Til trods for hvad man tidligere har sagt, til trods for at man taler meget om behovet for vækst og beskæftigelse, ja, så har man valgt at lave en finanslovsaftale, som indeholder absolut intet, der er vækstfremmende. Det er meget sigende, som der blev sagt fra regeringspartiernes ordførere, at isoleret set er der intet i finanslovsaftalen, der kompenserer for en afskaffelse af boligjobordningen. Det synes jeg var ærlig snak. Man ville hellere bruge pengene på øgede offentlige udgifter. Fair nok, men så klinger det bare hult, i forhold til at der er en vækstudfordring i Danmark.

Vi står alle og venter på, at regeringen kommer med den næste økonomiske redegørelse, som skal komme her i løbet af december måned, hvor regeringen jo har bebudet, at vækstudsigterne og vækstskønnet skal nedsættes, og så er det bare sølle, at en regering, der er klar over det, har indrømmet, at væksten bliver nedjusteret, og laver en finanslovsaftale uden nye vækstinitiativer. Det er en tilståelsessag, det er skidt for Danmark, men det er måske godt for roen i maven hos regeringen. Jeg tror, at danskerne er mere optaget af, at vi sørger for at holde gang i beskæftigelsen og tager initiativer, der hjælper Danmark i den rigtige retning, og det ville en fortsættelse af boligjobordningen have betydet.

Jeg glæder mig over de partier, der støtter op om ordningen, og jeg glæder mig da over, at fra nogle af dem, jeg måske ikke forventede det fra, kom der trods alt nogle positive tilkendegivelser, som i et beskedent omfang kan løfte humøret lidt, og det skal man jo selvfølgelig altid glæde sig over. Det har selvfølgelig været befriende at få positionerne fuldstændig gjort klart i dag, og det håber jeg selvfølgelig også står tydeligt for dem, der har fulgt med i debatten.