Jeg vil gerne indlede med at sige tak til forslagsstillerne af det her beslutningsforslag om at skulle rette fokus mod så vigtigt et problemfelt. Jeg tror, de fleste af os kan blive enige om, at det egentlig er ganske simpelt: Kriminelle udlændinge hører ikke til i Danmark, og de skal udvises af landet. Det sagde justitsministeren også vældig klart, og det støtter Socialdemokraterne naturligvis. Regeringen har med Socialdemokraterne i spidsen derfor også ført en klar linje med robuste og stramme udvisningsregler. Den linje skal vi holde fast i, og derfor er det godt, at vi med det her beslutningsforslag sætter fokus på, at den stramme linje over for kriminelle udlændinge fastholdes. Når det så er sagt, er det også regeringens ønske, at udvisningsreglerne er gennemskuelige, og at de er faste. Reglerne skal være stramme, men de skal også give mening. Vi så desværre under den tidligere regering, at symbolske stramninger på udlændingeområdet gang på gang blev brugt til netop at bestikke Dansk Folkeparti til at sluge velfærdsforringelser. Fra 2001 til 2011 blev udlændingeloven således ændret ikke mindre end 76 gange. De mange forvirrede ændringer skabte usikkerhed og ringe lovkvalitet, og den vej skal vi ikke ned ad en gang til.

Med det her beslutningsforslag ønsker forslagsstillerne desværre at skrue tiden tilbage til før 2012, hvor udvisningsreglerne var meget uklare og forvirrende. For det første ønsker forslagsstillerne fra Dansk Folkeparti at genindføre en formulering i udlændingelovgivningens udvisningsregler, der i følge Advokatrådet – og nu citerer jeg: ikke har noget juridisk indhold. Hvorvidt kriminelle udlændinge altid skal udvises, medmindre det vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, eller medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, har altså ingen betydning for, hvem der bliver udvist af Danmark. Så lad mig lige slå fast: De kriminelle udlændinge, der kan udvises med formuleringen, kan også udvises uden formuleringen. Selv om vi har skiftet regering, er den meget stramme linje altså fastholdt. Dem, der kunne udvises i går, kan også udvises i dag. Danmarks internationale forpligtelser skal stadig overholdes, og det vil stadig væk være op til domstolene konkret at vurdere, om udvisning vil være mulig.

Den anden del af beslutningsforslaget omhandler en genindførelse af muligheden for betinget udvisning af borgerne omfattet af EU-reglerne. Igen er der tale om at skrue retstilstanden tilbage, men denne gang med risiko for at komme på kant med EU-retten. Jeg vil gerne understrege, at det forslag ikke ændrer på, hvem der kan udvises. Betinget udviste skal altså begå yderligere kriminalitet, før en domstol kan beslutte, at de skal udvises. Sådan er det i dag, og sådan skal det blive ved med at være. Det er vigtigt, at det ene og alene er op til domstolene at foretage en konkret vurdering af, hvorvidt den enkelte kan udvises.

Beslutningsforslaget udgør således hverken en skærpelse eller lempelse af de eksisterende regler, men derimod vil det genindføre uklarheder i lovgivningen og føre Danmark på kant med EU-retten. Modsat forslagsstillerne har vi i sinde at overholde de internationale konventioner på området. Vi skal holde fast i principperne om en robust udlændingepolitik og -lovgivning og ikke tilbage til tidligere tiders købmandsbutik, hvor man kunne sjakre om tingene. Der er ingen tvivl om, at Socialdemokraterne mener, at udvisningsreglerne skal være stramme, men de skal også give mening, så Socialdemokraterne kan derfor ikke støtte forslaget.

Da SF's ordfører, fru Pernille Vigsø Bagge, desværre ikke kan være til stede, har jeg lovet at holde den tale, som hun har skrevet.

Det forslag, som vi diskuterer, handler som nævnt om at genindføre de udvisningsregler, der gjaldt, før regeringen sammen med SF og Enhedslisten i 2012 vedtog den nugældende lov. Forslagsstillernes største anke mod de gældende regler er, at man i sin tid skrev formuleringen »med sikkerhed« ud af lovteksten, således at en kriminel udlænding i dag skal udvises efter paragrafferne 22-24 og § 25, medmindre det vil være i strid med internationale forpligtelser.

SF var i sin tid med til at ændre ordlyden i udlændingeloven, fordi vi fandt det hensigtsmæssigt at understrege, at det alene er domstolenes opgave at foretage en konkret vurdering af, om en udvisning eller en betinget udvisning er i overensstemmelse med de internationale forpligtelser. Af samme grund hersker der i dag ingen tvivl om, at det er domstolene, der er den dømmende magt. Samtidig cementerede ændringen også, at de internationale forpligtelser, heriblandt hensynet til menneskerettighederne, er afgørende for, hvorvidt en udvisningsdom kan eksekveres eller ej.

Nu er det jo sådan i politik, at man har et standpunkt, til man tager et nyt. SF har imidlertid stadig det samme standpunkt, da vi hverken mener, at der er behov for eller grundlag for at foretage indskrænkninger i den vurdering, som domstolene foretager i udvisningssager. Gøres der indskrænkninger i det, som den forhenværende justitsminister tidligere pointerede i et samråd potentielt kunne undergrave de internationale konventioner, aftaler og regler, som Danmark selv har tiltrådt, vil SF absolut ikke bidrage til det.

I dag er reglerne sådan, at en udlænding kun kan frifindes for udvisning i de få tilfælde, hvor udvisning vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Det betyder f.eks., at en person ikke kan udvises, hvis udvisningen fører til brud på menneskerettighedskonventionen eller dens tillægsprotokoller, heriblandt FN's torturkonvention, FN's flygtningekonvention eller FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder. I SF er vi store fortalere for menneskerettighederne, og derfor er vi også meget optaget af, at Danmark altid arbejder for, at de bliver overholdt. Derfor skal der ikke herske tvivl om, at vi i SF hellere laver lovgivning, der sætter en mand flere år i fængsel, end en lovgivning, der sender ham på et fly ud af landet med en dødsdom i bagagen.

Hvis jeg – og jeg er nu altså min partifælle fru Pernille Vigsø Bagge – alligevel skal forholde mig til forslagsstillernes begrundelse for, hvorfor der er ræson i at vende tilbage til den tidligere retstilstand, så må jeg bare sige, at den bekymring, som forslagsstillerne giver udtryk for i fremsættelsen, er ude af trit med virkeligheden. Af Udlændingestyrelsens redegørelse fra 2013 fremgår det, at antallet af kriminelle udlændinge, der frifindes for udvisning, er faldet siden 2009. Samtidig er der i den samme periode er sket en kraftig stigning i antallet af udvisningsdomme.

De tal viser jo netop, at loven fungerer og virker efter hensigten, at der i dag slås hårdt ned på banditter og ballademagere, som begår grov kriminalitet i Danmark. At det så ikke er nok for Dansk Folkeparti, der gerne klapper i hænderne, hver gang en udlænding sættes på fly ud af Danmark, er jo en helt anden sag. Men det centrale er, at loven virker. Det kan vi jo se, og det er jo altid dejligt, når noget fungerer. Derfor ser vi ingen grund til at vende tilbage til den tidligere retstilstand, og derfor kan SF som nævnt ikke støtte forslaget.

Afslutningsvis vil jeg slå fast, at SF mener, at der er god grund til at bevare reglerne, der tillader en særskilt regulering af udvisning af EU-borgere, fordi loven således ikke modarbejder EU-reglerne om fri bevægelighed. Det var også hensigten, da man i sin tid ændrede reglerne efter at have modtaget en henvendelse fra Europa-Kommissionen, og ud fra den debat, der har været i dag, ser SF ingen grund til at ændre på det forhold.

På vegne af Liberal Alliances sædvanlige integrationsordfører, fru Merete Riisager, skal jeg læse denne tale op:

Beslutningsforslag nr. B 33 tilbagejusterer udvisningsreglerne til det niveau, der blev anlagt af den tidligere regering med støtte af blandt andre Liberal Alliance. Princippet om, at der skal ske udvisning, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser, er både rimeligt og fornuftigt. Det skal vi tilbage til, hvis ikke Danmark skal være en helle for kriminelle.

I det hele taget er det en målsætning for Liberal Alliance, at vores lovgivning bliver så effektiv som overhovedet muligt i forhold til at udvise kriminelle udlændinge. Det er ikke og bør ikke være vores forpligtelse at sørge for ophold og forplejning af udlændinge, der begår kriminalitet i Danmark. Dette standpunkt gælder som udgangspunkt også udlændinge, der er omfattet af EU-reglerne. Det bør som udgangspunkt være oprindelseslandet for den enkelte borger, der tager sig af strafafsoning og ophold. Dette princip ønsker vi at forfølge i den måde, vi fremadrettet arbejder med lovgivningen i Danmark på. Liberal Alliance kan støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Jeg vil godt starte med at sige tak til Venstre, fordi de støtter forslaget, og til Konservative, fordi de gør det samme, og også tak til Liberal Alliance.

Jeg synes, at det, der jo er relevant, er: Hvorfor skrev den tidligere justitsminister til Europa-Kommissionen, at en ændring af udvisningsreglerne skulle give en bedre beskyttelse mod udvisning, hvis det ikke var, fordi det lige præcis var det, ændringen skulle medføre? Hvorfor skrev man det? Vi ved jo, at regeringen mildest talt går meget op i at sikre, at når Europa-Kommissionen siger, at vi skal gøre noget, så skal vi gøre det, og de informationer, man giver til Europa-Kommissionen, skal sandelig også være i orden, være rigtige og faktuelt korrekte. Når vi nu ved, at man har det synspunkt, ville det jo være meget mærkeligt, hvis det, man dengang skrev til Europa-Kommissionen, ikke også var det, man rent faktisk gennemførte i dansk lovgivning.

Jeg kunne godt tænke mig at nævne nogle eksempler på, hvor vi mener at der burde have fundet en udvisning sted. Det kan godt være, at der med en vedtagelse af vores beslutningsforslag ikke ville ske en udveksling i de her sager, men man må alt andet lige sige, at sandsynligheden for, at der ville ske en udvisning, ville være større, end den er i dag.

Jeg tror, at de fleste af os kan huske den sag, der var i forbindelse med en ung mand med somalisk baggrund, der voldtog en 10-årig pige i Gullestrup. Her fremgår det af en artikel i BT, og det er bl.a. den unge mands forsvarer, der udtaler det, at det, der har været en medvirkende årsag til, at den 18-årige somalier ikke blev udvist fra Danmark, selv om han som sagt blev dømt for at have voldtaget en blot 10-årig pige i den jyske by Gullestrup samt for forsøg på voldtægt af to andre piger, var, at han havde en stærk tilknytning til Danmark og bl.a. havde gennemført en niende klasses afgangseksamen.

Der mener vi i Dansk Folkeparti at han godt kunne være blevet udvist af Danmark, og at det ville have været inden for rammen af de internationale konventioner. Det er vi sådan set overbeviste om. Der er faktisk ret vide rammer inden for de internationale konventioner, som Danmark desværre ikke benytter sig af, fordi vi altid går med livrem og seler. At skrive ind i en lovgivning, at der skal ske udvisning, medmindre det med sikkerhed er i strid med konventioner, er et signal fra lovgiver til systemet og til anklagemyndighed og domstol om, at de altså lige skal være villige til at gå et skridt længere, end de ellers plejer at gøre.

Der var også her kort før jul en sag fremme om en bandeleder, som for anden gang slipper for udvisning af Danmark. Der er tale om en formodet bandeleder – en 27-årig leder af banden Loyal to Familia – som blev idømt 3 år og 6 måneders fængsel for grov vold. Han er tidligere blevet dømt for vold med døden til følge, og der blev han heller ikke udvist. Han er pakistansk statsborger. To gange er han blevet dømt, men han bliver ikke udvist.

Selvfølgelig kan man udvise i sådan en sag, for der er tale om særdeles grov kriminalitet, og en del af pointen med de muligheder, der er inden for de internationale konventioner, herunder også inden for menneskerettighedskonventionen, er jo netop, at man kigger på kriminaliteten, ser på, hvor grov den er, og holder det op mod den tilknytning, der måtte være til Danmark. Og jo grovere kriminaliteten er, jo tungere tæller det i forhold til, hvor lang tid man har været i Danmark, og hvilken tilknytning har til Danmark. Og man kan have en særdeles stor tilknytning til Danmark og alligevel blive udvist inden for rammerne af de internationale konventioner, hvis bare kriminaliteten er grov nok – og hvis ikke dødsvold og groft overfald og voldtægt er groft nok, så ved jeg snart ikke, hvad der er groft nok.

På Ritzau den 10. februar var der en overskrift, og overskriften var også ude på andre medier: »Efter voldtægt og grov vold: Mand undgår udvisning«. Der var tale om en 33-årig mand, som blev fundet skyldig i at have voldtaget og overfaldet en tidligere kæreste på Frederiksberg. I den her sag om voldtægt og farlig vold var det en statsløs palæstinenser, og han blev altså frifundet for påstanden om udvisning. Han er bare et lille eksempel på, at man altså en gang imellem fra domstolenes side mener, at man ikke kan udvise en, fordi vil være i strid med de internationale konventioner. Jeg mener, at det her er et klokkeklart eksempel på, at man selvfølgelig kan udvises inden for rammerne af konventionerne. Man kan i hvert fald gå til kanten, og man kan teste, om det kan lade sig gøre.

Han udsatte sin tidligere kæreste for grov vold. Hun blev sparket og slået, ligesom han ifølge anklageskriftet bl.a. viklede en bruserslange om hendes hals og strammede til. Ude på gaden så forbipasserende, hvordan han sparkede den blødende kvinde og trak hårdt i hende. De slog så alarm til politiet. Desuden blev den 33-årige palæstinenser fundet skyldig i at have voldtaget kvinden. Jeg skal så ikke komme ind på her fra Folketingets talerstol, hvad han gjorde til sidst, men det, der fandt sted til sidst, var i hvert fald lige som alt det andet ikke behageligt.

Selvfølgelig kan man udvise sådan en person, og jeg er overbevist om, at man kan gøre det inden for rammerne af de internationale konventioner. Problemet er bare, at man har sendt et politisk signal til domstole og anklagemyndigheden om, at de altid skal gå med livrem og seler i forhold til de internationale konventioner. Nej, prøv nu lige at teste de internationale konventioner, om det ikke rent faktisk kan lade sig gøre at udvise dem, og selvfølgelig kan det det, hvis viljen er der – ikke mindst den politiske vilje.

Jeg vil sige lidt om baggrunden for det her forslag. Den 24. juni 2011 vedtog Folketinget en stramning af udvisningsreglerne. Stramningen medførte, at udvisningsreglerne blev skærpet, så der altid skulle ske udvisning, medmindre dette med sikkerhed ville være i strid med Danmarks internationale forpligtelser. Stramningen var en udmøntning af en politisk aftale mellem den tidligere regering, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne, og den handlede jo bl.a. om skærpede udvisningsregler og om kommunal fokus på repatriering.

Denne stramning af udvisningsreglerne, som jo efter Dansk Folkepartis opfattelse var en nødvendig stramning, blev imidlertid fjernet, altså annulleret, af den nuværende regering og Enhedslisten med lovforslag L 180 B, og man skrev så til Europa-Kommissionen, at formålet med denne ændring var at give en bedre beskyttelse mod udvisning. Og hvorfor skrev man det? Det gjorde man selvfølgelig, fordi det var regeringens opfattelse, at det var det, der var formålet med ændringen, nemlig at give en bedre beskyttelse mod udvisning.

Hvorfor i alverden skulle man dog give en bedre beskyttelse mod udvisning til udlændinge, der har begået grov kriminalitet? Det er mig ubegribeligt. Men det kan jo skyldes, at da den tidligere regering med opbakning fra Dansk Folkeparti fremlagde det her lovforslag om at stramme udvisningsreglerne, stemte Socialdemokraterne og Socialistisk Folkeparti for; Det Radikale Venstre stemte ikke for, de stemte imod. Så sker der det, at Socialdemokraterne kommer i regering med Det Radikale Venstre, og lige pludselig ønsker man ikke længere at stå bag den stramning af udvisningsreglerne, som man selv stemte for. Det fortæller jo lidt om Det Radikale Venstres indflydelse, og det er jo mildest talt lidt bekymrende.

I Dansk Folkeparti er det vores opfattelse, at denne svækkelse, denne annullering, er til skade for Danmark, og den medfører, at det bliver sværere for de danske domstole at udvise kriminelle udlændinge – det har det medført. Derudover sendte Folketinget med regeringen i spidsen et meget uheldigt politisk signal til domstolene og til anklagemyndigheden om, at lovgivere nu nedprioriterer udvisning i sager, hvor udlændinge har begået kriminalitet, også i sager, hvor udlændinge har begået grov kriminalitet. Det er rigtig trist.

Hvis der dybest set er enighed i Folketinget om, at udlændinge, der begår kriminalitet som det altoverskyggende og klare udgangspunkt skal udvises, er der intet sagligt argument for ikke at støtte Dansk Folkepartis beslutningsforslag. Og hvis regeringen og dens jurister mener, at der er nogle ting i bemærkningerne, der skal skrives anderledes, for at man kan være helt sikker på, at det, der står i lovteksten, bliver fulgt, kan man stadig væk stemme for Dansk Folkepartis beslutningsforslag, selv hvis man antager at det er rigtigt, og så kan man, når man udmønter det i et lovforslag, tage højde for bemærkningerne, hvis det er en bekymring, man har fra regeringens tide.

Men vi kan jo sige: Stem for beslutningsforslaget, og så er vi fra Dansk Folkepartis side indstillet på – og det er jeg sikker på at der også er andre partier der vil være – at drøfte bemærkningerne. Så kan et bredt flertal i Folketinget stramme udvisningsreglerne, og det vil være et rigtig godt signal at sende til domstole og anklagemyndigheder.