B 108: Udsendelse af yderligere danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien (Forslag til folketingsbeslutning om udsendelse af yderligere danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien.)

B 108: Militært bidrag mod ISIL

STATUS I FOLKETINGET

Vedtaget

Afstemningsresultat

STATUS I PARLAMENTET.DK

Forkastet

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 108

Fremsat af: Udenrigsminister Kristian Jensen (V)

Fremsat dato: 30.03.2016

Vedtaget dato: 21.04.2016

Samling: 2015-16

Ministerium: Udenrigsministeriet

Udvalg: Forsvarsudvalget (FOU)

B 108 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...

Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget meddeler sit samtykke til, at yderligere danske militære bidrag – på baggrund af anmodning fra USA samt konsultationer i den internationale koalition til bekæmpelse af terrorbevægelsen ISIL i Irak og Syrien – stilles til rådighed for den internationale indsats, der støtter Iraks militære indsats mod ISIL og bistår myndighederne i Irak med at beskytte civilbefolkningen mod alvorlige overgreb. Bidraget supplerer de øvrige danske militære bidrag, jf. folketingsbeslutning B 123 af 2. oktober 2014 samt B 8 af 10. november 2015.

Bemærkninger til forslaget

I. Terrorbevægelsen ISIL (Islamisk Stat i Irak og Levanten) udgør fortsat en alvorlig trussel mod befolkningerne i flere lande i Mellemøsten og Nordafrika samt mod international, herunder dansk, sikkerhed. Det underbygges af terrorbevægelsens angreb mod både militære og civile mål i og uden for regionen. FN’s Sikkerhedsråd har i resolution 2249 (2015) slået fast, at ISIL udgør en global trussel af hidtil uset karakter mod international fred og sikkerhed.

ISIL kontrollerer dele af det centrale og nordvestlige Irak og det centrale og østlige Syrien. ISIL’s kontrol over områder i Syrien indebærer, at gruppen har mulighed for at omgruppere enheder og flytte personel og materiel på tværs af grænsen til Irak. Fra de områder, hvor ISIL har kontrollen, har gruppen desuden mulighed for at planlægge og gennemføre terrorangreb mod Irak samt i regionen og resten af verden.

ISIL’s brutale fremmarch i Syrien og Irak har desuden medført, at befolkningerne i landene bliver drevet på flugt. ISIL har systematisk begået massive overgreb, herunder massehenrettelser. FN’s Sikkerhedsråd har siden 2014 i flere resolutioner fordømt ISIL, herunder terrorbevægelsens grove overgreb mod civile og alvorlige krænkelser af menneskerettighederne. Samtidig gør kamphandlingerne og ISIL’s tilstedeværelse det vanskeligt for humanitære aktører at opnå adgang til de nødlidende i konfliktområderne. Der vurderes at være behov for yderligere støtte til Iraks kamp mod ISIL, herunder for, i overensstemmelse med princippet om Responsibility to Protect, at bistå myndigheder i Irak med at beskytte civilbefolkningen mod alvorlige overgreb.

Den amerikansk-ledede internationale koalition til bekæmpelse af ISIL tæller over 65 partnere, heraf mere end 10 fra regionen. Mere end 25 lande bidrager militært gennem direkte kampstøtte og militær træning, ved tilvejebringelse af våben, ammunition og andet udstyr eller med logistisk støtte. Herudover bidrager en lang række koalitionslande, ligesom Danmark, med civile tiltag via koalitionens stabiliseringsarbejde og via bilateral støtte til Irak og i Syrien. Dertil kommer en omfattende humanitær bistand i regionen, som i overensstemmelse med principperne for humanitær bistand er adskilt fra koalitionens indsats og således ikke indgår i strategien herfor.

Irak spiller en afgørende rolle i den internationale indsats mod ISIL. På det militære område er det lykkedes irakiske og kurdiske sikkerhedsstyrker at forhindre ISIL i at tage kontrollen over væsentlige nye områder af landet, ligesom ISIL er blevet trængt tilbage fra en række områder, herunder byen Ramadi vest for Bagdad. Den irakiske regering har under premierminister Haidar al-Abadi aktivt bekæmpet ISIL og vist vilje til at inkludere alle landets befolkningsgrupper. Den internationale koalition, herunder Danmark, støtter den irakiske regering i disse bestræbelser.

I Syrien er flere regionale og internationale aktører involveret i konflikten, der i marts 2016 gik ind i sit sjette år. FN leder fortsat de internationale bestræbelser på at finde en politisk løsning på konflikten. Den 27. februar 2016 trådte en aftale om at indstille kamphandlingerne mellem regimet og oppositionen i kraft. Aftalen omfattede ikke FN-kategoriserede terrorgrupper, som inkluderer ISIL, der fortsat udnytter det magttomrum, der er opstået som følge af den syriske konflikt. USA, Storbritannien, Nederlandene, Frankrig, Australien og flere lande i regionen gennemfører fortsat luftoperationer i Syrien rettet mod ISIL.

II. Der er enighed i koalitionen om, at den militære indsats mod ISIL skal intensiveres yderligere med henblik på at trænge terrorbevægelsen tilbage. Koalitionen har på den baggrund opgjort et militært behov for en række kapaciteter, herunder særligt støtte til luftangreb, kapaciteter til overvågning og efterretningsindhentning, specialoperationsstyrker, bidrag til kapacitetsopbygning af militære partnere, udstyr og ammunition til lokale styrker, medicinske faciliteter samt logistikstøtte. Hertil kommer et behov for yderligere bidrag til koalitionens civile indsatser, herunder minerydning, træning af politienheder og øvrige stabiliseringsindsatser.

Siden beslutningen om at udsende det supplerende danske bidrag i form af en mobil radar med dertilhørende personel, jf. folketingsbeslutning B 8 vedtaget 10. november 2015, har Danmark og en række øvrige koalitionslande modtaget en anmodning fra USA af 1. december 2015 om yderligere militære bidrag. Den amerikanske anmodning til Danmark fokuserede bl.a. på de bidrag, som nu foreslås udsendt. Herudover har også Frankrig – i forlængelse af terrorangrebet i Paris den 13. november 2015 – anmodet Danmark om at bidrage yderligere til koalitionens indsats samt til øvrige indsatser til imødegåelse af terrorisme i Mellemøsten og Afrika.

Det er regeringens målsætning, at Danmark skal yde en omfattende og samtænkt indsats i kampen mod ISIL i overensstemmelse med den internationale koalitions strategi. Den militære indsats mod ISIL er en nødvendig, men langtfra tilstrækkelig betingelse for, at kampen mod ISIL kan vindes, og den skal derfor suppleres af omfattende og langsigtede civile såvel som diplomatiske indsatser. Kun gennem en bredspektret og vedholdende indsats kan varig fred og stabilitet i regionen sikres. På denne baggrund vil de yderligere danske bidrag til den internationale indsats mod ISIL bestå af militære bidrag, jf. afsnit III, samt en række planlagte civile bidrag, jf. afsnit IV.

III. De yderligere militære bidrag består af tre dele: Et F-16 kampflybidrag, et styrkebidrag omfattende specialoperationsstyrker og et C-130J transportflybidrag. Derudover vil der i forbindelse med etablering og hjemtagning af bidragene i regionen være behov for midlertidig udsendelse af yderligere personer til udpakning, opstilling og klargøring samt nedtagning af faciliteter mv., herunder etablering af kommunikationsforbindelser. Alle tre bidrag vil indgå i koalitionens indsats mod ISIL i Irak og Syrien.

Kampflybidraget vil bestå af fire operative F-16 kampfly samt op til tre F-16 kampfly i logistisk reserve og vil omfatte op til ca. 110 personer, herunder bl.a. teknikere, logistikere, sikringsbidrag samt forbindelses- og stabsofficerer ved relevante hovedkvarterer. De danske fly vil kunne indsættes i det fulde spektrum af luftoperationer inden for irakisk og syrisk territorium, hvilket kan indebære deltagelse i såvel informationsindhentning som offensive luftoperationer. Kampflybidraget udsendes i op til ca. seks måneder til en base i regionen.

Styrkebidraget omfattende specialoperationsstyrker vil bestå af op til ca. 60 personer inklusiv nødvendige støttefunktioner, bl.a. logistik-, og sikringsbidrag, idet omfanget, opgaver og placering vil kunne variere som følge af udviklingen i koalitionens behov samt den nærmere afklaring af de konkrete opgaver. Opgaven ventes indledningsvis at omfatte træning og rådgivning samt støtte i form af informationsindhentning og påkaldelse af luftstøtte til irakiske og kurdiske styrker, idet disse vil kunne omfatte irakiske og kurdiske sikkerhedsstyrker, herunder også politi- og grænseenheder, samt lokale styrker, herunder stammeenheder. Udvælgelse af enhederne vil ske i samarbejde med koalitionen.

Styrkebidraget vil desuden kunne støtte koalitionens samlede specialoperationsopgaver i kampen mod ISIL i Irak og Syrien, herunder gennem selvstændig opgaveløsning i mere traditionelle specialoperationsstyrkeopgaver. Bliver der i Irak på et senere tidspunkt behov for deltagelse af styrkebidraget omfattende specialoperationsstyrker i andre opgavetyper end træning og rådgivning samt støtte i form af informationsindhentning og påkaldelse af luftstøtte, vil det ske på baggrund af samtykke fra de irakiske myndigheder og efter inddragelse af Folketinget, jf. afsnit IX. Der vil endvidere ske inddragelse af Folketinget, hvis det bliver aktuelt for styrkebidraget omfattende specialoperationsstyrker at deltage i opgaver i Syrien, eller hvis der sker væsentlige ændringer i forhold til opgaver eller samarbejdspartnere, jf. afsnit IX. Der henvises i øvrigt til beslutningsforslagets bilag 1.

Transportflybidraget vil bestå af et C-130J transportfly og vil omfatte op til ca. 60 personer, idet det præcise antal bl.a. vil afhænge af den konkrete placering og muligheden for at trække på eksisterende støttefunktioner mv. Bidraget vil primært skulle støtte koalitionens specialoperationsopgaver i Irak og Syrien, men vil også kunne støtte koalitionen mere generelt. Opgaverne vil bl.a. kunne omfatte almindelige lufttransportopgaver, nedkastning af forsyninger til styrker på jorden samt evakuering af syge og sårede. Transportflybidraget udsendes i op til ca. seks måneder og vil operere fra en base i regionen.

Truslen mod de danske bidrag vil i visse situationer kunne være HØJ eller MEGET HØJ, jf. afsnit VII. Det er dog vurderingen, at enhederne er uddannet, trænet og udrustet til at håndtere de trusler, der kan forekomme, og risikoen søges dertil nedbragt gennem planlægning af de enkelte missioner og opgaver ud fra den konkrete trussel.

Endvidere udvides opgaverne for det eksisterende kapacitetsopbygningsbidrag, der er udsendt i medfør af folketingsbeslutning B 123 vedtaget 2. oktober 2014, så kapacitetsopbygningsbidraget fremover også kan træne lokale irakiske styrker, herunder stammeenheder, og kan støtte styrkebidraget omfattende specialoperationsstyrkers opgaveløsning uden for etablerede baser i Irak, herunder med eksempelvis overvågning med ubemandede fly og logistik. Opgaven for de danske stabsofficerer i koalitionens stabe udvides desuden til også at omfatte Syrien.

Der etableres en tværministeriel task force, der vil håndtere særlige situationer med frihedsberøvede personer, hvis det bliver nødvendigt. Skulle der opstå en situation, hvor et dansk bidrag frihedsberøver personer i Irak eller Syrien, kan der være yderligere ekstraordinært behov for at udsende et bidrag på op til ca. 20 personer, herunder militærpoliti, sikkerhedspersonel og militærjurister, til at bistå det danske bidrag.

De danske militære bidrag vil være under operativ kontrol af koalitionen, men den danske forsvarschef bevarer fuld kommando.

IV. Der er enighed i koalitionen om, at indsatsen mod ISIL ikke kun skal intensiveres militært, men også civilt. Som led i regeringens målsætning om at yde en bred og samtænkt indsats i kampen mod ISIL, ser regeringen løbende på hvilke nye tiltag, der kan tages fra dansk side og hvorvidt eksisterende tiltag kan udbygges.

Regeringen planlægger at lancere et treårigt regionalt stabiliseringsprogram for Syrien og Irak for 2016-2018, hvortil der indtil videre er afsat 122,5 mio. kroner i 2016. Programmet har bl.a. til formål at styrke modstandsdygtigheden over for ISIL i de to lande og støtte stabilisering af områder, der er blevet befriet fra ISIL. Programmet vil bygge videre på eksisterende indsatser under de igangværende stabiliseringsprogrammer for henholdsvis Syrien og Irak jf. afsnit V. I Irak er udviklingen af en fungerende sikkerhedssektor og en fastholdelse af den irakiske regerings inklusionsdagsorden afgørende. Herudover er de aktuelle stabiliseringsindsatser, bl.a. fjernelse af luremineringer, en forudsætning for, at den fordrevne befolkning kan vende tilbage. I Syrien vil fremskridt i det politiske forhandlingsspor skulle følges op med konkrete støtteinitiativer. Der arbejdes endvidere for at forbedre de basale levevilkår for den lokale befolkning. Herudover skal det regionale program fremme en positiv udvikling på længere sigt i begge lande.

Med henblik på at imødekomme de omfattende udfordringer med minerydning i befriede byer, vil regeringen bl.a. gennem det regionale stabiliseringsprogram støtte et amerikansk-ledet minerydningsprojekt i Ramadi, ligesom det planlægges at bidrage til at styrke det irakiske civile politi ved udsendelse af en rådgiver fra Rigspolitiet. Ydermere er det forventningen, at regeringen gennem stabiliseringsprogrammet vil bidrage til opretholdelse af sikkerhed og levering af basale serviceydelser, såsom sundhed og elektricitet, i visse oppositionskontrollerede områder i Syrien.

Regeringen har herudover afsat 28,5 mio. kroner til arbejdet med at stoppe tilgangen af fremmedkrigere, forebygge ekstremisme, afskære ISIL’s pengestrømme samt imødegå terrorbevægelsens propaganda. Indsatserne, der i forskelligt omfang planlægges gennemført i Jordan, Tunesien, Libanon og Irak, vil fokusere på at begrænse pengeoverførsler i regionen, på forebyggelsesprogrammer samt på samarbejde med lokale NGO’er, der modarbejder ISIL’s propaganda. Erfaringer og ekspertise fra Statsadvokaten for Særlig Økonomisk Kriminalitet, Politiets Efterretningstjeneste, Kriminalforsorgen samt Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet og danske kommuner vil indgå i arbejdet. Desuden planlægger Danmark at yde særlig ekspertstøtte til koalitionens arbejde på terrorfinansieringsområdet samt yderligere støtte til indsatsen mod ISIL’s propaganda.

V. De foreslåede yderligere militære bidrag vil supplere en række tidligere og eksisterende danske bidrag til den internationale indsats mod ISIL.

I medfør af folketingsbeslutning B 123 vedtaget 2. oktober 2014 har det danske kapacitetsopbygningsbidrag på op til ca. 120 personer indtil videre været med til at uddanne omkring 3.500 irakiske sikkerhedsstyrker. Dertil kommer, at danske soldater tidligere var med til at uddanne ca. 600 kurdiske sikkerhedsstyrker (peshmergaer). Danmark bidrager desuden til koalitionens stabe med op til ca. 20 personer. I medfør af folketingsbeslutning B 8 vedtaget 10. november 2015 bidrager Danmark endvidere med en radarkapacitet på op til ca. 30 personer, som bidrager til luftrumsovervågning og luftrumskontrol i det vestlige Irak og østlige Syrien. Danmark har tidligere bidraget med et kampflybidrag, jf. folketingsbeslutning B 123 vedtaget 2. oktober 2014, samt et transportflybidrag, i medfør af folketingsbeslutning B 122 vedtaget 27. august 2014.

Danmark har ligeledes været blandt de mest markante bidragsydere til civile indsatser i Irak og Syrien, herunder til koalitionens samt FN’s indsatser. Gennem Syrien-stabiliseringsprogrammet for 2015-2016 har Danmark støttet beskyttelsen af lokalbefolkningen og bidraget til levering af basale serviceydelser i lokalsamfundene i oppositionskontrollerede områder. I Irak har Danmark støttet koalitionens stabiliseringsindsats via det danske stabiliseringsprogram for Irak for 2015-2016. Herudover har den danske indsats fokuseret på fremme af sikkerhedssektorreformer, styrkelse af civilsamfundet og frie medier. Danmark støtter ligeledes FN’s minerydningsindsatser (i regi af UNMAS) i Irak og Syrien med 30 mio. kroner i perioden 2015-2016.

Adskilt herfra bidrager Danmark endvidere substantielt til at afhjælpe den enorme humanitære krise, som er udløst af ISIL’s fremmarch og de øvrige konflikter i Syrien og Irak. Den humanitære bistand tjener alene til at bistå ofrene for den igangværende konflikt og udgør således ikke en del af indsatsen mod ISIL. Danmark har siden Syrien-konfliktens start bidraget med 1,4 mia. kroner i humanitær bistand i relation til Syrien-krisen, heraf 329 mio. kr. i 2014 og 533 mio. kr. i 2015. På Syrien-konferencen den 4. februar 2016 i London gav Danmark tilsagn om i alt 688 mio. kr., hvoraf 300 mio. kr. er øremærket til humanitær bistand, 100 mio. kr. til udviklings- og stabiliseringsindsatser i Syrien og Irak samt ca. 286 mio. kr. som dansk bidrag til EU's Tyrkiet-facilitet.

VI. Det folkeretlige grundlag for det danske militære bidrag er et samtykke fra Irak og retten til kollektivt selvforsvar af Irak mod ISIL i medfør af FN-pagtens artikel 51.

Den irakiske udenrigsminister har i brev af 25. juni 2014 til FN’s generalsekretær understreget, at Irak står over for en alvorlig trussel fra ISIL, herunder fra angreb udført af ISIL fra syrisk territorium. På den baggrund opfordrer Irak FN’s medlemsstater til, efter nærmere aftale med den irakiske regering, at yde støtte til Irak med henblik på at bekæmpe ISIL og beskytte irakisk territorium og befolkning.

Under den internationale konference om fred og sikkerhed i Irak, der blev afholdt i Paris den 15. september 2014 med Irak og Frankrig som værter, gav de deltagende lande, herunder Danmark, deres tilsagn om at støtte den irakiske regering i kampen mod ISIL med alle nødvendige midler, herunder passende militær assistance. Landenes støtte skal ydes i overensstemmelse med Iraks behov og folkeretten.

I forlængelse heraf har den irakiske regering i et brev af 20. september 2014 til FN’s Sikkerhedsråd anmodet om og givet sit udtrykkelige samtykke til, at USA leder den internationale indsats med henblik på at rette angreb mod ISIL’s tilholdssteder for at fjerne den aktuelle trussel mod Irak, beskytte den irakiske befolkning samt udruste de irakiske styrker til at genvinde kontrollen med Iraks grænser. I brevet understreger Irak, at ISIL har etableret et fristed uden for Iraks grænser, der udgør en direkte trussel mod den irakiske befolknings sikkerhed og irakisk territorium. Ved etablering af dette fristed har ISIL sikret sig evnen til at træne, planlægge, finansiere og udføre terrorhandlinger mod Irak. Tilstedeværelsen af dette fristed har gjort det umuligt for Irak at forsvare sine grænser og eksponerer den irakiske befolkning for terrorangreb.

FN’s Sikkerhedsråd har i resolution 2249 vedtaget 20. november 2015 fastslået, at ISIL udgør en global og hidtil uset trussel mod international fred og sikkerhed, samt at ISIL har evne til og intention om at udføre yderligere terrorangreb. I resolutionen har FN’s Sikkerhedsråd noteret sig brevene af 25. juni 2014 og 20. september 2014 fra de irakiske myndigheder og opfordret medlemsstaterne til at iværksætte tiltag med henblik på at forhindre og standse terrorangreb udført af ISIL samt at udrydde fristeder etableret af ISIL i væsentlige dele af Irak og Syrien. FN’s Sikkerhedsråd har gentaget opfordringen i resolution 2254 vedtaget 18. december 2015.

Som beskrevet har Danmark den 1. december 2015 modtaget anmodning om yderligere bidrag til den internationale indsats. På den baggrund har Danmark, med forbehold for parlamentarisk godkendelse, tilbudt Irak yderligere dansk assistance, som beskrevet ovenfor. Fra irakisk side har man hilst den tilbudte danske militære assistance velkommen.

Bliver der i Irak på et senere tidspunkt behov for deltagelse af et styrkebidrag omfattende specialoperationsstyrker i andre opgavetyper end træning og rådgivning samt støtte i form af informationsindhentning og påkaldelse af luftstøtte, vil det ske på baggrund af samtykke fra de irakiske myndigheder.

Karakteren og omfanget af Danmarks samlede aktive militære deltagelse i den internationale koalition til støtte for Irak betyder, at Danmark fortsat er part i den væbnede konflikt mod ISIL.

Det danske bidrag vil være undergivet folkeretten, herunder den humanitære folkeret.

VII. Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har givet følgende trusselsvurdering:

Generelt set kan sikkerhedssituationen lokalt ændre sig meget hurtigt i hele Irak og Syrien.

Truslen fra direkte og indirekte beskydning mod styrker i kamp mod ISIL og i områder kontrolleret af ISIL er MEGET HØJ, i områder med kamphandlinger er den HØJ, mens den i øvrige områder er MIDDEL. Truslen fra indirekte og direkte beskydning i områder i Irak, der ikke er truet af ISIL, er LAV. Truslen fra terror, tilbageholdelser og kidnapninger i dele af det centrale og nordvestlige Irak, er MEGET HØJ, mens den i Syrien og det øvrige Irak er HØJ. Truslen fra improviserede mineringer i områder i Syrien og Irak, som er eller har været kontrolleret af ISIL, er MEGET HØJ. Truslen fra miner og ueksploderet ammunition i områder i Syrien, hvor der har været kamphandlinger siden 2011, er HØJ. Truslen fra miner og ueksploderet ammunition i områder i Irak, hvor der var kamphandlinger i 1991 og 2003, er MIDDEL. I det øvrige Irak og Syrien er truslen fra miner og ueksploderet ammunition LAV. Truslen fra angreb med improviserede kemiske våben i områder kontrolleret af ISIL og områder med kamphandlinger er MIDDEL, mens den i øvrige områder er LAV. Truslen fra angreb med improviserede radiologiske våben er LAV. Truslen fra Assad-styrets styrker og dets allierede samt irakiske og kurdiske sikkerhedsstyrker er LAV, mens truslen fra insiderangreb blandt såvel syriske som irakiske sikkerhedsstyrker samt tilknyttede militser og stammekrigere er MIDDEL. Truslen fra spionage er HØJ. Truslen fra civile uroligheder i Syrien er HØJ, mens den i Irak er MIDDEL.

I Irak er truslen fra beskydning af luftfartøjer, der flyver under 4.000 m i nærheden af kamphandlinger og ved Bagdads internationale lufthavn, HØJ. I andre områder, hvor der ikke foregår kamphandlinger, er truslen fra beskydning af luftfartøjer, der flyver under 4.000 m, MIDDEL, mellem 4.000 m og 6.000 m er den MIDDEL og over 6.000 m er den LAV.

I Syrien er truslen fra beskydning af luftfartøjer, der flyver under 4.000 m, HØJ, mellem 4.000 m og 6.000 m er den MIDDEL og over 6.000 m er den LAV.

VIII. Da det danske militære bidrag vil indgå i en indsats, hvor der forudses anvendt militære magtmidler, forelægges sagen for Folketinget under henvisning til Grundlovens § 19, stk. 2, med anmodning om, at Folketinget giver sit samtykke til udsendelse af det danske militære bidrag, som beskrevet ovenfor.

IX. Regeringen vil løbende vurdere det danske bidrags sammensætning med henblik på at sikre en effektiv opgaveløsning. Såfremt det skulle vise sig hensigtsmæssigt at justere eller forlænge bidraget væsentligt, eller såfremt der skulle ske en væsentlig ændring i forhold til de i afsnit III beskrevne opgaver, vil regeringen rådføre sig med Det Udenrigspolitiske Nævn herom eller om nødvendigt på ny forelægge sagen for Folketinget.

X. Forsvaret anslår, at meromkostningerne forbundet med udsendelse af et kampflybidrag på op til ca. 110 personer, vil kunne udgøre op til ca. 220 mio. kr. for seks måneder inklusiv omkostninger forbundet med deployering, redeployering og ammunitionsforbrug. Der er dog væsentlige usikkerheder relateret til særligt ammunitionsforbruget.

Meromkostninger for styrkebidraget omfattende specialoperationsstyrker på op til ca. 60 personer vurderes af Forsvaret at udgøre op til ca. 55 mio. kr. for 12 måneder inklusiv omkostninger forbundet med deployering, mens meromkostningerne forbundet med transportflybidraget på op til ca. 60 personer anslås at udgøre ca. 30 mio. kr. for en udsendelse på seks måneder inklusiv deployering.

Meromkostningerne for bidragene samt til eventuel aktivering af et ekstraordinært bidrag til at bistå et dansk bidrag med håndtering af en frihedsberøvelse afholdes inden for Forsvarets samlede ramme.


Bilag 1

Politisk aftale mellem regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Konservative om politiske konsultationer forud for en eventuel udvidelse eller ændring af opgaverne for styrkebidraget omfattende specialoperationsstyrker som beskrevet i ”Forslag til folketingsbeslutning om udsendelse af yderligere danske militære bidrag til støtte for indsatsen mod ISIL i Irak og Syrien” (B 108 fremsat den 29. marts 2016)

1. Regeringen og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Konservative (herefter benævnt aftaleparterne) har indgået aftale om, at der vil skulle afholdes politiske konsultationer mellem aftaleparterne, såfremt der på et senere tidspunkt for styrkebidraget omfattende specialoperationsstyrker vil opstå behov for: i) deltagelse i andre opgavetyper end træning og rådgivning samt støtte i form af informationsindhentning og påkaldelse af luftstøtte i Irak; ii) deltagelse i opgaver i Syrien.

2. Aftaleparterne er på den baggrund enige om, at:

– de politiske konsultationer har til formål at give aftaleparterne mulighed for at forstå og drøfte opbakning til ændringer i opgaverne for styrkebidraget omfattende specialoperationsstyrker.

– denne aftale udelukkende vedrører B 108 fremsat den 29. marts 2016 og har sit udspring i de helt særlige omstændigheder for styrkebidraget omfattende specialoperationsstyrker i netop dette tilfælde, idet regeringen anmoder om et bredt mandat samtidig med, at der udestår nærmere information om eventuelle kommende opgaver. Aftalen vil ikke berøre tidligere eller eventuelle senere beslutningsforslag vedrørende indsatsen mod ISIL.

– de politiske konsultationer mellem aftaleparterne ikke vil have indflydelse på regeringens forpligtelser i forhold til inddragelse af Folketinget i medfør af den vedtagne folketingsbeslutning. Inddragelse af Folketinget vil ske i overensstemmelse med proceduren beskrevet i afsnit IX i bemærkningerne til forslaget til folketingsbeslutning B 108.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
30.03.16
1. behandling
01.04.16
2. behandling
19.04.16

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
30.03.16
Afstemning start
06.04.16
Afstemning slut
19.04.16

Emneord: isil daesh irak syrien militært bidrag

Relaterede forslag:

04.04.2016 B 158: Genopbygning og humanitær hjælp til Kobane og andre ødelagte områder i Syrien

04.04.2016 B 157: At arbejde for at inddrage Det Demokratiske Unionsparti (PYD) og andre sekulære grupper i fredsforhandlingerne i Syrien

12.01.2016 B 52: Offentliggørelse af Irak- og Afghanistankommissionens dokumenter

05.11.2015 B 26: Yderligere dansk militært bidrag til FN’s fredsbevarende operation MINUSMA i Mali

09.10.2015 B 10: Genetablering af Irak- og Afghanistankommissionen

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?