Tak for det. Som nævnt er der tale om et beslutningsforslag fremsat af Socialistisk Folkeparti, der går ud på, at borgere under værgemål skal have ret til at stemme, og det skal være til de kommende valg til kommunalbestyrelser, regionsråd og Europa-Parlamentet. Og som ministeren også var inde på, vil jeg godt begynde med at præcisere, at det jo altså ikke er alle personer under værgemål, der mister stemmeretten. I dag er reglerne sådan, at det kun er personer, der er under værgemål, og som har fået frataget deres retlige handleevne, der ikke har stemmeret. Personer, der sættes under andre former for værgemål, mister altså ikke stemmeretten.

Jeg vil bare godt lige kort opridse reglerne, som det er nu. Mindreårige, altså børn under 18 år, er under værgemål. Disse børn og unge er umyndige, og det betyder, at de ikke kan forpligte sig selv økonomisk ved at indgå aftaler af nogen art, og de kan heller ikke råde over deres formue. De har altså ikke nogen retlig handleevne, og derfor har de heller ikke stemmeret. Der findes også voksne mennesker, som er under værgemål, og det forudsætter, at der er en række betingelser, der skal være opfyldt. Personen skal f.eks. have en sindssygdom, herunder regnes også svær demens, være psykisk udviklingshæmmet eller have en anden form for et alvorligt svækket psykisk helbred.

Den største gruppe, der kan få beskikket en værge, er personer, som lider af svær demens, altså fremskreden senilitet, og den næststørste gruppe udgøres af de psykisk udviklingshæmmede. Den tredjestørste gruppe omfatter personer, som har fået en hjerneskade f.eks. efter en ulykke eller efter en hjerneblødning. Og den fjerdestørste gruppe er personer, som lider af sindssygdomme som f.eks. skizofreni, paranoia og maniodepressiv psykose.

Ifølge værgemålsloven skal værgemålet afpasses efter den pågældendes behov og må ikke være mere omfattende end nødvendigt. Værgemålet kan således begrænses til at angå økonomiske forhold, herunder bestemte aktiver eller anliggender, og det kan også begrænses til at angå personlige forhold, herunder bestemte personlige anliggender. Personer, der er under det almindelige værgemål, er altså myndige og har stemmeret.

Der findes derudover en særlig type indgribende værgemål, hvor retten har vurderet, at personen skal have frataget den retlige handleevne og skal umyndiggøres. Denne person har ikke stemmeret. Det er altså kun personer under denne helt særlige type værgemål, der er umyndiggjorte og derfor ikke kan stemme, og det er det samme som, at unge mennesker under 18 år jo også er frataget den retlige handleevne og dermed er umyndige og altså heller ikke kan stemme.

I Venstre er vi af den opfattelse, at man ikke skal have stemmeret, når man er umyndiggjort. Efter vores opfattelse kan man ligestille unge mennesker, der er umyndige, med voksne mennesker, der er gjort umyndige. I begge tilfælde bør man ikke have valgret og dermed heller ikke stemmeret.

Der har jo gennem tiden både i Danmark og i andre lande været alle mulige mere eller mindre mystiske begrænsninger i, hvem der havde ret til at stemme: formueforhold, køn og i Sydafrika eksempelvis også spørgsmål om racetilhørsforhold. Der er vi jo heldigvis ikke i Danmark, og det kommer vi heller aldrig nogen sinde. Men det er slet ikke det, vi taler om her. Det, vi taler om her, er personer, som altså på grund af svær sygdom ikke er i stand til at tage vare på eget liv og derfor heller ikke vil være i stand til at tage vare på en stemmeret. Derfor kan Venstre ikke støtte SF's beslutningsforslag, men vil da se med interesse på, hvad der måtte komme fra regeringens side. Man kan eventuelt gå ind og se på en mere afgrænset kreds af personer, der er under værgemål, altså om de kan få en udvidet adgang til stemmeret.

Tak for det. Med beslutningsforslaget fra SF ønsker man at give mulighed for, at omkring 200 borgere, der er under den strengeste form for værgemål i dag, får stemmeret til lokalvalgene.

Det er et forslag, som Dansk Folkeparti støtter og bakker op om, og vi er også blevet beroliget af det svar, vi har fået fra Justitsministeriet, som jo har erklæret, at der for så vidt ikke er noget juridisk til hinder for, at man giver personer under den her form for værgemål stemmeret til kommunal-, regions- og EU-valg. Derfor bakker vi op om forslaget.

Ministeren kom i sin indledning vidt omkring, og kom også ind på dem, der i dag har stemmeret, og det kommunalvalg, vi havde for et halvt års tid siden. Der kom man ud til vælgerne og lavede stemmesteder mange forskellige nye steder, f.eks. valgbusser og aktivitetscentre. Jeg tror også, jeg læste et sted, at man havde søgt om at få et valgsted på en McDonald's-restaurant. Jeg ved ikke, om det blev gennemført. Men man kom i hvert fald ud til vælgerne nogle utraditionelle steder, og vi kunne da også godt se, at valgdeltagelsen til kommunalvalget var stigende. Men jeg må indrømme, at jeg ikke helt forstod, hvorfor det skulle blandes ind i den debat, vi har her i dag.

Personligt synes jeg måske – nu når ministeren selv kom ind på det emne – at man gik for vidt med hensyn til at åbne op for valgsteder så mange forskellige steder. Jeg synes, man skal opdrage folk i et demokrati til at komme til valgstedet på valgdagen eller gå hen på sit lokale rådhus og brevstemme. Der har vi også set en stigning ved de senere valg, så det er der faktisk øget interesse for. Jeg synes, at det andet også er at gøre folk en tjeneste, som de måske slet ikke har brug for. Men det var bare en bemærkning til det, når nu ministeren også kom ind på det her område.

Men jeg synes i hvert fald, at B 97, som SF har fremsat, er et godt forslag, og det støtter Dansk Folkeparti.

Jeg synes, det her er en principielt meget vigtig diskussion. Det handler om forudsætningerne for demokratiet. Det handler om, at man tager demokratiet alvorligt. Forudsætningerne for al demokratisk tankegang er efter min mening, at man betror borgerne at have en viden om, hvad der er til deres eget bedste, og derfor har de også ret til at være medbestemmende om, hvilket styre der skal være i det land, de lever i – fordi de bedst selv ved, hvad der er til deres eget bedste.

Nu har vi så med en gruppe borgere at gøre, som har fået frataget deres stemmeret, fordi de er blevet umyndiggjort, fordi en domstol har sagt, at de ikke ved, hvad der er til deres eget bedste. Og så vil man fra forslagsstillernes side alligevel give dem ret til at gå ned i en stemmeboks for der at sætte et kryds, som har afgørende betydning for, hvad der skal ske med andre folks liv. De er blevet fradømt retten til at styre deres eget liv, men nu vil SF'erne i Folketinget – og Enhedslisten og Dansk Folkeparti – give dem retten til at styre andre menneskers liv ved at gå ned i stemmeboksen.

For det er jo det, der sker nede i stemmeboksen. Der står man nede og stemmer på politikere, som vil føre en politik, som omhandler alle mennesker i Danmark: hvor meget skat man skal betale; om det skal være tilladt at sige, at en religiøs skikkelse er dum; blasfemilovene; hvor meget man skal have udbetalt i kontanthjælp; hvor stort underskuddet må være på de offentlige finanser; om man skal i fængsel eller man kan nøjes med bøde, hvis man har kørt 120 km/t. et sted, hvor der kun må køres 60 km/t. Alle sådan nogle ting vil man nu give folk ret til at bestemme over, folk, som man har fradømt retten til at bestemme over deres eget liv.

Der er jo en grundlæggende misforståelse af demokratiets væsen her. Man kender jo ikke forudsætningerne for demokratiet, når man fremsætter sådan et beslutningsforslag, nemlig at man tiltror folk, at de er i stand til at styre deres eget liv, og derfor tiltror man dem, at de er i stand til at vælge deres eget styre. For disse mennesker er jo ikke i stand til at styre deres eget liv.

Men så siger man sikkert: Ahr, men det er lige meget, det er bare 200 mennesker, det betyder ikke noget. Så tager man jo ikke demokratiet alvorligt. Hvis tilgangen er den, at man bare gerne vil give de der 200 mennesker en god oplevelse den dag, på valgdagen – og det er jo sympatisk – men at man tænker, at det er ligegyldigt for det samlede resultat, og at vi derfor godt kan tillade os det, så tager man ikke demokratiet alvorligt. Så er det her jo bare sådan et klovneforslag, hvor man ikke er sig bevidst, hvad man har med at gøre.

Så jeg synes, det er et meget dårligt forslag, og vi vil stemme imod det.