B 50: Strafforfølgelse for deltagelse i væbnet konflikt med danske styrker i udlandet (Forslag til folketingsbeslutning om strafforfølgelse for deltagelse i væbnet konflikt med danske styrker i udlandet.)

B 50: Straf for deltagelse i væbnet konflikt

STATUS I FOLKETINGET

Forkastet

Afstemningsresultat

STATUS I PARLAMENTET.DK

Forkastet

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 50

Fremsat af: Peter Skaarup (DF), Pia Adelsteen (DF), Kim Christiansen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Martin Henriksen (DF)

Fremsat dato: 19.12.2014

Forkastet dato: 20.02.2015

Samling: 2014-15 (1. samling)

Ministerium: Justitsministeriet

Udvalg: Retsudvalget (REU)

B 50 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...


Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at fremsætte de nødvendige lovforslag, således det klart fremgår af lovgivningen, at danske statsborgere eller personer med opholdstilladelse i Danmark, som direkte eller indirekte igennem en organisation er i væbnet konflikt med danske styrker i udlandet, derved begår en kriminel handling og vil blive retsforfulgt, hvis de vender tilbage til Danmark.

Bemærkninger til forslaget

Center for Terroranalyse (CTA), der organisatorisk er en del af Politiets Efterretningstjeneste (PET), vurderer i en analyse af terrortruslen mod Danmark af 12. december 2014, at truslen er alvorlig, og at konflikten i Syrien og Irak er den væsentligste faktor i trusselsbilledet. CTA vurderer, at det samlede antal personer, der er eller har været udrejst til konflikten i Syrien og Irak, udgør mindst 110, idet antallet dog kan være højere. Der henvises til side 5 i bemærkningerne til lovforslaget L 99 (Om styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet m.v.). Et betydeligt antal af de udrejste har ifølge PET tilsluttet sig militante islamistiske grupper i Syrien, og nogle tilslutter sig »Den Islamiske Stat i Irak og Syrien« (ISIS). Mindst 15 af de udrejste er efter PET’s vurdering blevet dræbt, herunder også i forbindelse med selvmordsaktioner i Irak for ISIS. Dette fremgår af REU alm. del – svar på spørgsmål 49 (folketingsåret 2014-15).

Deltagelse i krigen i Syrien kan reelt være en handling rettet mod danske styrker. Hidtil er ingen af de såkaldte syrienskrigere blevet sigtet og dømt efter dansk lovgivning for at have deltaget i væbnet konflikt med danske styrker i udlandet.

Hvis ikke disse handlinger er kriminelle efter gældende lovgivning, bør der laves de nødvendige ændringer i straffeloven, der klart og tydeligt kriminaliserer handlinger rettet mod danske styrker i udlandet, foretaget af danske statsborgere eller af personer med opholdstilladelse i Danmark. Samtidig skal ændringerne så vidt muligt sikre, at det bliver lettere at løfte bevisbyrden i disse sager.

I Norge har man tilsyneladende ikke problemer med at anvende den norske straffelovs terrorparagraffer. Flere danske medier kunne i slutningen af november 2014 citere NRK for, at to unge norske mænd er blevet sigtet for terror. Den norske efterretningstjeneste (PST) mener, at de to mænd opholder sig i Syrien og kæmper side om side med jihadister fra Islamisk Stat. Oslo tingrett har fundet grund til at mistænke dem for brud på den norske terrorlovgivning. Hvis nordmændene bliver fundet skyldige i sigtelsen, risikerer de mellem 12 og 30 års fængsel. Begge har opholdt sig i Syrien i over 1 år og har åbent skrevet på de sociale medier, at de er tilknyttet den frygtede IS-gruppe. Tidligere er en norsk-chilensk islamist også blevet sigtet efter den norske straffelovs terrorparagraf, således at der nu er mindst tre nordmænd, som er sigtet efter den norske terrorlovgivning. Der henvises til »Norge sigter unge mænd for IS-terror«, Ritzaus Bureau, den 26. november 2014.

Justitsministeren har i flere svar til Retsudvalget og Forsvarsudvalget redegjort for bestemmelser, der kan bringes i anvendelse over for danske statsborgere eller personer med opholdstilladelse i Danmark, der f.eks. rejser til Syrien for at kæmpe på Islamisk Stats side. De bestemmelser, der kan være relevante at overveje, er bl.a. straffelovens kapitel 12 og 13, herunder §§ 101 og 102 (landssvigerparagrafferne) samt § 114 (terrorismeparagraffen).

Strafferammen for §§ 101 og 102 er fængsel indtil 16 år. Ifølge justitsministeren ses bestemmelserne ikke at have været anvendt i praksis siden en lovændring i 1952. Strafferammen for § 114 er fængsel indtil henholdsvis 2, 6, 10 og 16 år, afhængigt af den konkrete bestemmelse. Der henvises til REU alm. del – svar på spørgsmål 214 (folketingsåret 2014-15), FOU alm. del – svar på spørgsmål 387 (folketingsåret 2013-14).

Hvad skal der til, for at personer, som direkte eller indirekte gennem en organisation som f.eks. Islamisk Stat, er i væbnet konflikt med danske styrker i udlandet, kan straffes for overtrædelse af bestemmelser i straffeloven?

Justitsministeren har i svar til Folketinget anført, at spørgsmålet afhænger af, om det kan bevises, at de pågældende personer har begået et strafbart forhold omfattet af bestemmelserne i straffeloven, og dette vil i sidste ende bero på en konkret vurdering, som skal foretages af domstolene, jf. REU alm. del – svar på spørgsmål 214 (folketingsåret 2014-15), FOU alm. del – svar på spørgsmål 387 (folketingsåret 2013-14).

Forslagsstillerne mener, at dette understøtter behovet for, at de foreslåede ændringer i lovgivningen klart og tydeligt kriminaliserer handlinger rettet mod danske styrker i udlandet. Det kan i sagens natur være vanskeligt at bevise, at en person har begået strafbare forhold under deltagelse i en væbnet konflikt i udlandet, og hvis den relevante lovgivning heller ikke er tilstrækkelig klar og tydelig, bliver det ikke nemmere at løfte bevisbyrden.

Regeringen har fremsat et lovforslag om styrket indsats mod rekruttering til væbnede konflikter i udlandet m.v. Ifølge justitsministeren skal pasloven ændres for at muliggøre en midlertidig inddragelse af pas fra danske statsborgere, som mistænkes for at ville udrejse for at deltage i en væbnet konflikt. Samtidig skal politiet kunne meddele den pågældende midlertidigt udrejseforbud, og en udrejse i strid hermed skal som udgangspunkt medføre en ubetinget fængselsstraf. Samtidig skal udlændingeloven ændres for at sikre, at det kan få opholdsretlige konsekvenser for herboende udlændinge, hvis de pågældende rejser ud for at deltage i en væbnet konflikt. Der henvises til REU alm. del – svar på spørgsmål 214 (folketingsåret 2014-15).

Derudover har justitsministeren bedt Straffelovrådet om at vurdere, om de gældende regler i straffeloven udgør et tilstrækkeligt værn mod deltagelse i og hvervning til væbnede konflikter i udlandet, og om at foreslå eventuelle strafferetlige tiltag, som kan styrke indsatsen på området, jf. REU alm. del – svar på spørgsmål 214 (folketingsåret 2014-15).

Ifølge justitsministeren kan Straffelovrådets overvejelser eventuelt føre til, at der ændres i straffelovens kapitel 12 og 13 vedrørende frivillig fremmed militærtjeneste og dermed få betydning for, i hvilke tilfælde der kan ske frakendelse af dansk statsborgerskab. Den adgang til fortabelse af dansk statsborgerskab, som fremgår af Europarådets statsborgerretskonventions artikel om frivillig fremmed militærtjeneste, er nemlig ikke gennemført i dansk ret. Der henvises til REU alm. del – svar på spørgsmål 202 (folketingsåret 2014-15).

Parallelt med Straffelovrådets overvejelser vil Justitsministeriet foretage en nærmere undersøgelse af muligheden for at indføre adgang til at frakende statsborgerskab i tilfælde af deltagelse i frivillig fremmed militærtjeneste, jf. REU alm. del – svar på spørgsmål 202 (folketingsåret 2014-15).

Forslagsstillerne mener imidlertid ikke, at regeringens indsats på området er tilstrækkelig. Der er behov for, at regeringen tager initiativ til ændringer allerede i indeværende folketingssamling, så det klart og tydeligt fremgår af lovgivningen, at danske statsborgere eller personer med opholdstilladelse i Danmark, som direkte eller indirekte igennem en organisation er i væbnet konflikt med danske styrker i udlandet, begår en kriminel handling og vil blive retsforfulgt, hvis de vender tilbage til Danmark.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
19.12.14
1. behandling
16.01.15
2. behandling
19.02.15

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
19.12.14
Afstemning start
26.12.14
Afstemning slut
18.02.15

Afgivne betænkninger:

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. februar 2015

Betænkning afgivet af Retsudvalget den 16. februar 2015

Emneord: terror

Relaterede forslag:

23.02.2016 B 68: At ulovliggøre modtagelse af økonomiske midler fra fremmede statsmagter eller fra personer og organisationer med tilknytning til terrorbevægelser til religiøse og kulturelle bygninger

07.10.2015 L 24: Tilslutning til fjendtlig væbnet styrke

07.10.2015 L 23: Politiets Efterretningstjenestes adgang til oplysninger om flypassagerer i terrorsager m.v. og SKATs håndtering af oplysninger om flypassagerer i forbindelse med toldkontrol m.v.

07.10.2015 L 9: Styrket indsats mod aktiviteter i udlandet, der kan indebære en terrortrussel mod Danmark og danske interesser

05.05.2015 L 200: Styrket indsats mod aktiviteter i udlandet, der kan indebære en terrortrussel mod Danmark og danske interesser

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?