Det skulle have været min kollega, hr. Mads Rørvig, der holdt talen, men jeg skal på hans og Venstres vegne fremføre følgende:

I dag kan familieejede virksomheder med skattemæssig succession overdrages til næste generation. Det skyldes grundlæggende, at det skal være muligt at holde de familieejede virksomheder inden for familierne og sikre den fortsatte drift. Betingelsen for succession er, at passiv kapitalanbringelse højst udgør 50 pct. af den samlede kapitalanbringelse. Passiv kapitalanbringelse kan i den forbindelse f.eks. være kontanter, obligationer eller guld, men det kan også være ejendomme. Dermed vil en familieejet ejendomsvirksomhed som udgangspunkt ikke kunne anvende successionsreglerne, da hovedaktivitet i firmaet bliver betragtet som passiv, jævnfør den såkaldte pengetanksag.

Familieejede ejendomsvirksomheder er nu ikke bare passive, men har som andre erhvervsvirksomheder kunder, leverandører og medarbejdere. Derfor kan det opfattes som en forskelsbehandling af ejendomsvirksomheder, at de ikke kan benytte de samme regler om skattemæssig succession, når nu andre virksomheder kan gøre det.

For at undgå eventuel omgåelse af reglerne omkring boafgift, som skattemæssig succession kan medføre, foreslås det samtidig i det beslutningsforslag, vi nu behandler, at den familieejede erhvervsvirksomhed skal have eksisteret i en sammenhængende periode på mindst 3 år forud for overdragelsen.

I Venstre støtter vi at lette skattebyrden for erhvervslivet, og for Venstre er det også afgørende, at reglerne for generationsskifte bliver mere rimelige, da det skal være let og attraktivt at drive virksomhed i Danmark. At sunde familieejede virksomheder kan risikere at måtte dreje nøglen om i forbindelse med generationsskifte, er selvfølgelig stik imod Venstres ønsker. En stor del af Danmarks mest succesfulde virksomheder er familieejede, og mange af disse har et ønske om, at den bliver i familiens hænder, også i næste generation.

De familieejede virksomheder er helt afgørende for Danmark, og krisen har vist, at de er sluppet mere nådigt igennem de trange tider end resten af dansk erhvervsliv. Derfor er der gode grunde til at gøre betingelserne lettere for netop denne type virksomheder, navnlig i forbindelse med generationsskifter, som disse virksomheder uundgåelig står over for.

I Venstre har vi også fulgt debatten om netop familieejede ejendomsselskaber, som er kommet i klemme i lovgivningen, som den er nu. I en række af de tilfælde, der har været omtalt i pressen, er det helt korrekt, at der i citationstegn er tale om det, man vil kalde rigtige virksomheder. Der er altså ikke tale om pengetanke og om en omgåelse af den beskatning, som lovgivningen sigter mod.

I Venstre forstår vi problemstillingen. Vi er jo i første omgang særligt optaget af at sikre en forhøjelse af pengetanksreglen, nemlig op til 75 pct. fra de nuværende 50 pct. En yderligere lempelse målrettet familieejede ejendomsselskaber kræver naturligvis finansieringen. Og for Venstre er det vigtigt, at det kan betale sig at arbejde, og det er også vigtigt for Venstre, at vi sænker skatter og afgifter og sikrer private danske arbejdspladser. Men det er naturligvis altid en prioritering i forhold til, hvor effekten er størst.

Jeg tror, at vi kan sige, at der altid er interesse for at lette skatter og afgifter, men det må selvfølgelig indgå i en prioritering i forhold til, hvor effekten er størst. Derfor vil jeg ikke nu kunne sige, at det lige præcis er dette forslag, der står først på Venstres liste.

Som nævnt af de to foregående ordførere handler det her om, at man vil pålægge regeringen i indeværende folketingssamling at fremsætte de nødvendige lovforslag, som gør, at familieejede virksomheder, som har erhvervsejendomme, får samme muligheder for at lave skattemæssig succession som andre virksomheder.

Jeg synes, det er godt, at der er gode regler og at der skal være gode regler for generationsskifte i familieejede virksomheder. I Danmark har vi omkring 60.000 familieejede virksomheder. Det er godt, at de kan drives videre inden for familien, på grund af at man laver nogle gode muligheder for at lave generationsskifte. En af betingelserne for, at de kan lave de her generationsskifter, er, at der er en vis grænse for passiv kapitalanbringelse, som højst må udgøre 50 pct. Det er det, der også blev kaldt pengetanksreglen. Passiv kapitalanbringelse er jo bl.a. obligationer, guld, kontanter, men også erhvervsejendomme. Man foreslår her fra Konservatives og Liberal Alliances side, at det skal pilles ud, så erhvervsejendomme ikke betragtes som passiv kapitalanbringelse.

Vi er sådan set enig i det, som man skriver i beslutningsforslaget, nemlig at en udlejningsejendom i erhvervsejendomme også er en vigtig del af erhvervslivet. Bl.a. skriver man i forslaget, har de også kunder, leverandører, ansatte osv. Så på den måde kan vi godt følge, at det også kan være en virksomhedstype, der kan have brug for at have gode regler for at lave skattemæssig succession.

Forslagsstillerne er så også klar over, kan jeg se, at der er nogle spørgsmål, der skal afklares. Det er bl.a. en mulighed for omgåelse. Man foreslår selv i forslaget, at der skal være en periode på 3 år, hvor de skal have drevet virksomhed for at kunne drage nytte af de her successionsregler. Om det lige skal være 3, 5 eller 7 år, er vi ikke låst fast på, men det er klart, at man da altid kan prøve at se, om man kan finde et kompromis i forhold til et kommende lovforslag, hvis der bliver flertal for det her beslutningsforslag, og finde ud af, hvordan man så kan lave nogle værnsregler, så de ikke bare fra den ene dag til den anden kan købe en erhvervsejendom, bruge de her regler og så på den måde slippe med noget boafgift.

I Dansk Folkeparti synes vi, det er et positivt forslag, men ligesom Venstre vil vi også sige, at det ikke er det, der står øverst på vores ønskeliste, men vi er helt enige i, at der skal være gode vilkår for generationsskifte for familieejede virksomheder.

Jeg tror, at jeg kan slutte op om SF's argumentation og ikke behøver at udvide den så meget mere, måske bare lige sige, at det største problem i den her branche, om jeg så må sige, jo er, at man overhovedet har muligheden for at lave succession i udskudt skat, for det er jo sådan, at det oprindelige jo er, at hvis man ejer en virksomhed, og der optjenes en værdi, og aktierne bliver mere værd, så kan man undgå at betale skat, fordi så kan man videreføre det i virksomheden.

Problemet er jo bare, at hvis man så overfører aktierne til en fond, så ligger de jo bare der, og så bliver værdistigningen aldrig nogen sinde beskattet. Her er det sådan, at hvis man overfører det til nogle arvinger – og så vidt jeg husker, skal man bare arve ca. 2 pct. – kan man godt være i succession uden at betale skat. Det betyder, at der er nogle kæmpemæssige værdier i det her samfund, der aldrig nogen sinde bliver beskattet, og det er så det. Det synes jeg sådan set er fint, det er jo det, det konservative forslag her går ud på, nemlig at vi skal have endnu flere værdier, der er tjent, som aldrig nogen sinde bliver beskattet. Og jeg behøver vel ikke at sige, at det går Enhedslisten imod.

En af de væsentligste forhindringer for vækst i det danske samfund er generationsskiftet, altså at man oplever, at familieejede virksomheder har vanskeligt ved at overdrage værdierne og på den måde fortsætte aktiviteterne i virksomhederne. Vi har enormt fokus, også politisk, på iværksættere, på nye virksomheder, etableringsvilkår osv., men vores fokus burde jo i lige så høj grad være på at få eksisterende firmaer til at fortsætte deres udvikling. Og en bremseklods er vanskeligheder ved generationsskifte i mange virksomheder, både på grund af de regler, der er – det kan være skatteregler, det kan i hele taget være finansieringsregler – og måske også problemer i familien med at forstå, at der altså skal noget udvikling og noget innovation til, i kraft af at der kommer nogle andre generationer til.

Men vi har trods alt nogle relativt fornuftige successionsregler, som betyder, at man i øjeblikket kan gennemføre nogle fornuftige generationsskifter ved, at man lader værdierne stå i virksomhederne, og man altså slipper for en stor og pludselig regning, så man altså kan fortsætte, så at sige have en ongoing koncern med virksomheden. En sådan successionsregel er til fordel for specielt mange SMV'ere, så man altså sikrer, at de familieejede virksomheder kan få lov til at fortsætte deres udvikling her i Danmark. Og da de er rygraden, da de er fundamentet i den underskov, vi har af danske virksomheder, så betyder det selvfølgelig meget, at vi har mulighed for, at de kan fortsætte.

Hvad er så problemet, og hvorfor stiller vi så sammen med LA forslaget her? Kravet for succession er jo, hvis man kigger på det sådan rent skatteteknisk, at passiv kapitalanbringelse kun må udgøre 50 pct. af den samlede kapitalanbringelse. Det kan der være ret mange fornuftige grunde til, og derfor er det også vigtigt, når man laver det her, at der kommer nogle ret vandtætte skotter imellem, så der kommer nogle ordentlige værnsregler.

Men hvis man kigger på, hvad passiv kapitalanbringelse er, så er det obligationsbeholdninger, det er guld, det er kontanter – det er jo ret elementært – men altså også ejendomme. Dermed vil et familieejet ejendomsselskab som udgangspunkt ikke kunne anvende successionsreglerne, da hovedaktionæren i firmaet pr. definition bliver betragtet som passiv efter pengetanksreglen. Og det er altså en helt urimelig behandling af familieejede ejendomsselskaber, som på den måde ikke får den samme mulighed for en fornuftig succession, som man gør i så godt som alle andre SMV'er i Danmark. Det vil sige, at man diskriminerer i forhold til andre familieejede selskaber. Og hvad er de her ejendomsselskaber? Jamen det kan ofte være familieejede – det er det i meget høj grad – selskaber, som plejer en lille portefølje af ejendomme, som de vedligeholder og administrerer, og hvor de ligesom prøver at fastholde og tiltrække kunder i ejendommen, lige så vel som hvis man har en maskinfabrik i Horsens eller en VVS-forretning i Hedensted.

Så vores udgangspunkt for forslaget her er altså en ejendomsvirksomhed. Det er ikke en passiv pengeanbringelse, det er en aktiv investering til gavn for det danske samfund, for det første fordi man stiller gode boliger til rådighed for befolkningen som alternativ til ejerboliger og almene boliger, men altså også som del i den udvikling, vi har i vores samfund. Hvis man derfor får etableret nogle fornuftige værnsregler, så er det altså den måde, hvorpå man kan sikre, at alle SMV'er og også ejendomsselskaber bliver behandlet på samme måde, og at man kan have nogle fornuftige successionsregler også på det her område.

Så vores appel til regeringen er altså, også set i forhold til den vækstpakke, som man fra regeringens side har lagt op til, og som vi forhandler lige i øjeblikket, at fokus er på, at vi også har nogle ongoing virksomheder i fremtiden, og SMV'erne udgør altså rygraden i dem. Og en del af dem, en lille flig af dem, er altså de familieejede ejendomsselskaber, som vi mener skal have samme rettigheder og samme muligheder som andre SMV'er.