Venstre ønsker, at unge går i ungdomsklub frem for i hashklub, det skal der ikke være nogen tvivl om. Hash er ulovligt, og derfor er hashklubber også ulovlige, og desværre er det jo ikke kun hash, der handles med i flere af klubberne. Salg af hash er i Danmark en del af et kriminelt miljø, og i hashklubberne er det ofte også muligt at købe hårde stoffer og hælervarer. Derfor kan Venstre støtte det forslag, som vi behandler i dag, om at give skærpede beføjelser til politiet til at lukke hashklubber.

Forslaget sigter mod, at politiet får lettere ved at lukke hashklubberne end i dag, for som reglerne er i dag, er det nemlig muligt for bagmændene at omgå reglerne. Vi er i dag i en situation, hvor politiet bruger rigtig mange ressourcer på at lukke hashklubber – klubber, som de samme bagmænd efterfølgende kan åbne igen et andet sted. Hashklubben fortsætter, bare på en ny adresse, men med det samme formål, nemlig at sælge hash.

De nuværende regler i hashklubloven giver ikke politiet de rette værktøjer til at kunne gå efter de bagmænd, der tidligere har fået advarsler for driften af hashklubber. Det betyder, at bagmændene har nærmest frit spil til at fortsætte deres praksis et andet sted, og politiet kan så starte forfra med at samle dokumentation for de samme bagmænds ulovligheder. Vi betvivler ikke, at det kan lade sig gøre, men der er ingen tvivl om, at disse regler ville gøre det lettere, hurtigere og enklere for politiet at gribe ind.

Som det er i dag, skal politiet af flere omgange konstatere strafbare forhold ved hashhandel, før de kan lukke en hashklub. Og det kan jo være rimeligt nok, da det kan være svært for en forening eller en klub at kontrollere medlemmerne og sikre sig hundrede procent imod, at et medlem sælger hash til et andet medlem. Det virker dog helt urimeligt, at politiet skal igennem den samme besværlige proces, når personerne bag hashklubben tidligere er advaret, fordi de har drevet en hashklub, bare på en anden adresse. Det er i sagens natur ressourcekrævende for politiet og provokerende for retsfølelsen, at ejerne af hashklubber på denne måde kan holde politiet for nar.

Derfor er det fornuftigt at give politiet skærpede beføjelser til at lukke hashklubber. En advarsel fra politiet skal derfor følge personen bag klubben og ikke klubbens adresse. På den måde sikres det, at politiet kan lukke en hashklub, første gang der konstateres handel med hash, når bagmanden tidligere er advaret for lignende forhold. De skærpede beføjelser som foreslås, vil udfordre kilden til problemet, nemlig bagmændene. Forslaget vil nemlig gøre det væsentligt sværere for kriminelle at etablere og drive hashklubber, præcis som hensigten med hashklubloven oprindelig var.

Forslagsstillerne skal have tak for at pege på et mindre hul i den gældende lovgivning, og det er mit håb, at et flertal i Folketinget vil give forslaget sin opbakning.

Tak. Først og fremmest tak til Dansk Folkeparti for beslutningsforslaget. Jeg vil ikke tale langt og længe om det. Jeg synes, det er en dejlig fredag, og de fleste pointer er efterhånden kommet frem. Jeg synes, at ministeren med sin tale og i den redegørelse, der kom, på baggrund af de faktuelle oplysninger fra politikredsene ligesom underminerer forslagsstillernes hovedargument om, at politiet ikke skulle have de fornødne redskaber til at lukke hashklubber. Jeg synes, meget tyder på, at vi allerede i dag har et effektivt beredskab, således at en situation som den, forslagsstillerne fremhæver, på Fyn, allerede kan tackles den dag i dag.

Jeg vil meget gerne kvittere for ministerens tale og sige, at den har gjort mig klogere på området, og jeg håber, det også gælder forslagsstillerne.

Beslutningsforslaget stiller mig desuden i et retssikkerhedsmæssigt dilemma. Som der bliver givet udtryk for, rejser der sig en række overvejelser i forhold til grundloven og den europæiske menneskerettighedskonvention, ligesom der også blev rejst en række dilemmaer i 2001, da den oprindelige lov blev vedtaget. Så det ser jeg også som værende yderst kritisk i forhold til at gå videre med dette beslutningsforslag.

Derfor må jeg meddele, at vi i Det Radikale Venstre ikke kan støtte forslaget.

Mange tak. Hashhandel er en stor indtægtskilde i det kriminelle miljø i Danmark. Sidste år kom en ph.d.-afhandling, der viste, at der omsættes for ca. 1 mia. kr. i handel med hash om året i Danmark. Vi så tilbage i 2008, at de kriminelles ønske om at dominere det her meget indtægtsrige marked bl.a. har ført til en voldsom og blodig bandekrig. Det er et stort samfundsproblem, vi står over for, når vi diskuterer hash og hashhandel.

Den tilgang, der har været til problematikken, er en hårdhændet såkaldt hashklublov. Det er også den, vi taler om i dag. Politiet forsøgte at lukke Pusherstreet på Christiania i 2004, men det stoppede ikke handelen med hash. I stedet for eksploderede antallet af hashklubber rundtomkring i København, og gadesalget blev større. Handelen på Christiania blev mere lyssky, og i hashklubberne kunne kunderne nu også komme i kontakt med hårde stoffer og våben, hvis de skulle købe hash. Det var Justitsministeriet og politiet sådan set også klar over, da de gik ind og ryddede Pusherstreet på Christiania. I en notits fra Justitsministeriet fra 2003 skriver de helt klart, at hvis man skulle lukke den åbenlyse hashhandel, ville det formentlig ikke påvirke den samlede omsætning overhovedet; det ville blot flytte handelen til andre steder i København, på gaderne og i hashklubber. Man skrev endda, at når det så skete, kunne det nok forventes, at hashhandelen i højere grad ville komme i forbindelse med også hårde stoffer.

Justitsministeriet fik ret i antagelserne. Hashen flyttede ud i gademiljøerne og i flere hashklubber, og det er det, vi diskuterer i dag. Det har ført til uhyggelige episoder med skyderier og bandekonflikter, hvor rivaliserende bander ønsker at dominere hashmarkedet. Problemet er jo, at selv om handel med hash er forbudt, køber folk hash alligevel. Det er gået, fuldstændig som da man indførte alkoholforbuddet i 1920'erne i USA: Det udviklede virkelig kriminaliteten og den organiserede mafia. Vi kommer ikke til at kunne bekæmpe hashhandelen ved at lukke Pusherstreet eller ved at indføre flere stramme regler for lukning af hashklubber, desværre.

I Enhedslisten ønsker vi at gå en anden vej for at komme det her problem til livs. Vi ønsker at legalisere hash som et rusmiddel – på lige fod med alkohol – under kontrollerede forhold. Det ville fjerne profitgrundlaget for de kriminelle miljøer, og samtidig ville vi som stat kunne få overskuddet, og vi ville kunne bruge det til en mere målrettet misbrugsbehandling, hvilket der desværre også er brug for. Det her lovforslag går i en helt anden retning, og som det er blevet nævnt flere gange her fra talerstolen, er der altså også grænseflader til både forsamlingsfrihed og retten til privatliv, som vi ikke finder at det er påvist er nødvendig.

Enhedslisten kan ikke støtte forslaget.

Vi kan fra konservativ side melde, at vi er positive over for beslutningsforslaget. Det er klart, at hvis det bliver vedtaget, og når man skal i gang med at lave konkret lovgivning ud fra beslutningsforslaget, er der selvfølgelig en masse ting, man skal tage højde for – det er også noget af det, justitsministeren har været inde på – nemlig hvordan det her skal håndteres, i hvor lang en årrække en sådan tidligere kriminalitet skal forfølge en osv., men det er jo teknikaliteter, som der kan blive enighed om. Hvis man i øvrigt politisk er enige om, at der skal gøres noget ved det her problem, kan man jo efterfølgende finde ud af, hvordan paragrafferne skal indrettes. Men jeg kan forstå på regeringen, at den blankt afviser forslaget. Selv hvis man fuldstændig med egen kuglepen kunne få lov til at skrive de nye paragraffer, er regeringen imod det her forslag. Det forstår vi fra konservativ side simpelt hen ikke.

Jeg tror, det måske bunder i, at man har et alt for lille kendskab til, hvad der driver dem, der handler med narkotika: Hvad er det, der sker oppe i hovedet på dem? Hvad er det, der gør en hashklub til en hashklub? Hvorfor er det, at hver gang politiet lukker en hashklub, åbner der en ny? Og hvem er det, der åbner den nye klub? Ja, det er de samme personer, som stod bag den forrige hashklub. Men hvis man ikke har den viden, hvis man ikke ved, hvordan det foregår, er det klart, at man bliver sådan meget teoretisk og skrivebordsagtig, bange og lidt bekymret for, hvad det her nu er for noget, og man griber fat i grundloven og menneskerettigheder og alt muligt andet.

Men det er ikke nogen menneskeret at være kriminel. Det er ikke nogen grundlovssikret ret at være kriminel. Det er det ikke. De har også nogle rettigheder. Det er fair trial, altså retfærdig rettergang, osv. Men de har ikke ret til at være kriminelle. Det står ingen steder, og derfor er det noget sludder at begynde at drage det ind i det.

Jeg synes også, at det er lidt bekymrende, men vi kan selvfølgelig undersøge det under udvalgsbehandlingen, at Justitsministeriet udtrykker, at de ikke er helt sikre på, om det måske kan være lidt på kant med grundloven. Hvis det ikke skulle være i Justitsministeriet, at man fuldstændig krystalklart kan sige, om det er eller ikke er i strid med grundloven, hvem kan så? Men vi må jo spørge justitsministeren om, hvem det så er, vi skal spørge. Der må være nogen, der er i stand til at tolke grundloven mere præcist, end Justitsministeriet tilsyneladende er. Jeg synes, det er bekymrende.

Jeg synes også, at det er, som om man har ledt efter et halmstrå, man kunne klynge sig til som argument imod forslaget her. Det klæder ikke en regering. Så kan man sige, at man er imod det, og at man synes, at det er fint, at der er hashklubber – nej, man synes ikke, at det er fint med hashklubber, men man synes, det er fint nok, at når en hashklub lukker, efter at politiet adskillige gange har pågrebet personer i at handle med hash, og disse personer bare flytter tre husnummer længere hen ad gaden og starter en ny hashklub, skal politiet døje med igen at lave overvågning, sætte en massiv politimæssig indsats ind. Det er adskillige politifolk, der skal sættes på opgaven over en længere periode, og de skal igen konstatere adskillige forhold af ulovlig handel med narkotika. Det er først på det tidspunkt, at de kan lukke klubben.

De kriminelle griner simpelt af os. De udnytter det her fuldstændig groft. De ved jo godt, hvad det her går ud på. De kender da den her lovgivning. De ved da godt, at når de nærmer sig grænsen, skal de bare flytte et husnummer og starte forfra, for så ved de, at de hele tiden er 100 m foran politiet. Det er at drive gæk med systemet, og jeg kan ikke forstå, at der er partier, der ønsker at holde hånden over dem, der handler med narkotika. Jeg forstår det simpelt hen ikke.

Forudsætningen for, at den her bestemmelse overhovedet kommer i anvendelse, er jo altså, at man tidligere har været dømt flere gange for handel med narkotika, og at man på den nye lokalitet igen bliver taget i at lave en kriminel handling. Det er altså ikke bare det, at man er til stede. Nej, man skal foretage en konkret kriminel handling. Det må være rigeligt, hvis vi altså ønsker at komme hashklubberne til livs. Det ønsker vi fra konservativ side, og derfor er vi positive over for beslutningsforslaget.