Lad mig starte med at slå fast, at ideen om at udflytte statslige arbejdspladser ikke er fremmed for Socialdemokraterne. Når arbejdspladser flyttes fra hovedstaden til andre dele af landet, sikres der både arbejdspladser og større potentiale for vækst i den pågældende kommune eller område, hvor arbejdspladserne kommer hen. I en tid, hvor udfordringerne for landdistrikterne bliver stadig mere synlige, kan en løsning være at flytte statslige arbejdspladser dertil.

Der findes allerede rigtig mange statslige arbejdspladser uden for hovedstadsområdet, som ministeren også har orienteret om. Og vi ser gerne, at endnu flere flyttes til landdistrikterne, når det giver mening. Det er derfor fint, at Venstre med dette beslutningsforslag også retter fokus på emnet. Man kunne dog have håbet på, at forslaget havde indeholdt noget nyt, for det siger jo sig selv, at der allerede i dag foretages omkostningsvurderinger, inden der træffes beslutninger med økonomisk rækkevidde. Sådan skal det blive ved med at være.

Udflytning af statslige arbejdspladser kan nemlig være rigtig dyrt. Det gælder både etableringsomkostninger og fremskaffelse af f.eks. kvalificeret arbejdskraft. Det er ikke muligt at give et kvalificeret overslag på, hvad omkostningerne generelt vil være. Kun de enkelte ministerier har den nødvendige viden til at vurdere, hvor store omkostninger der vil være forbundet med at flytte f.eks. en af ministeriernes styrelser til en anden del af Danmark. Ministerierne må altså vurdere fra gang til gang, om det kan betale sig at flytte.

Så ud fra den betragtning, at der allerede foretages en vurdering i de enkelte ministerier, anser Socialdemokraterne forslaget fra Venstre som overflødigt og i visse dele også som forkert og kan derfor ikke støtte forslaget.

I Danmark har vi godt 180.000 statslige arbejdspladser. De 80.000 af dem ligger i hovedstadsområdet. Knap halvdelen af vores statslige arbejdspladser ligger i hovedstadsområdet. Det bekymrer ikke vores landdistriktsminister, kunne vi høre ham sige i sin tale. Men jeg kan love for, at det bekymrer os i Dansk Folkeparti. Er vi virkelig kommet dertil, hvor vi bilder os selv ind, at det er i hovedstaden, vi bedst løser de statslige opgaver? Er der gået så meget københavneri i den, at vi frygter for, at der går ekspertise tabt, ved at vi rykker flere arbejdspladser ud til provinsen?

Nogle gange kan vi også godt undre os lidt over, hvorfor de statslige arbejdspladser har den placering, de egentlig har. Hvad mon man har tænkt, dengang man skulle placere Naturstyrelsen? Lad os da lægge den så langt fra naturen, vi overhovedet kan. Ja, hvorfor ikke? Hvad med København? Supergod idé.

Jeg vil hverken bebrejde den nuværende eller forrige regering for den skæve fordeling af statslige arbejdspladser, vi nu står med. Det er resultater af mange års fejlprioritering, og det må vi bare rette op på. Vi står i den situation, at vores landdistrikter bliver mere og mere affolket, samtidig med at vores byer vokser. Hvis vi politikere vil ændre på det, skal vi starte ved arbejdspladserne, for folk flytter for at få arbejde. Her skal vi som politikere gå foran som det gode eksempel. Vi skal ikke bare opfordre vores virksomheder til i højere grad at slå sig ned i provinsen. Vi skal gøre det selv.

Venstres forslag her er i bund og grund meget forsigtigt. Det pålægger blot regeringen at sørge for, når vi står over for en omstrukturering af en statslig virksomhed, at vi samtidig tænker en alternativ placering ind. Naturligvis skal vi veje for og imod i alt, hvad det indebærer. Det gælder økonomi, optimal udnyttelse af ressourcerne – det vil også sige de ressourcer, der er lige uden for arbejdspladsen. Da hovedstadsområdet er det suverænt dyreste sted i kongeriget Danmark at leje sig ind i som virksomhed, tror jeg, at det på sigt samtidig kunne give en besparelse, også selv om der naturligvis er omkostninger ved at flytte en virksomhed.

Så i Dansk Folkeparti kan vi naturligvis bakke op om Venstres forslag. Tak.

Tak for det. Nu er det jo et beslutningsforslag, som alene pålægger regeringen at fremkomme med forslag. Så det er jo meget uskyldigt, det er meget venligt at lægge det over i ministerens hænder og regeringens ansvar at komme med et oplæg om noget så fornuftigt som at foretage et tjek af økonomien i eventuel udflytning af statslige arbejdspladser.

Nu er det et område, der med jævne mellemrum diskuteres med meget stor ivrighed. Spørgsmålet om, om statslige arbejdspladser nu kan redde landdistrikter og kan bruges offensivt, og om ikke de alle sammen burde ligge derude, og der er gennem år og dag fremkommet mange argumenter for det, er en vanskelig diskussion sådan at være stålfast i, fordi der kan være opgaver, som kan være helt relevante at flytte ud, og så må vi bare sige, at der altså også er en række opgaver, hvor det er relevant, at det er centreret eller endda ligger i Danmarks hovedstad, hvor centraladministrationen ligger osv. Det synes jeg man må erkende at der er behov for.

Derfor er det med det her forslag jo egentlig meget fornuftigt at sige, at der er mange forskellige begrundelser, der fører frem til, at en institution skulle ligge der, og hvis vi kan komme væk fra, at det sådan er for at tage andre hensyn end fornuftige, kunne vi dertil lægge, at det også ville være fornuftigt at foretage et økonomisk check, fordi det kunne godt føre til, at der faktisk kunne blive både en billiggørelse og en forenkling af en administration. Der kunne være billigere husleje, og der kunne være mange andre begrundelser, som skulle med ind i en vurdering, inden man lagde sig fast.

Der er jo i hvert fald en række særlige institutioner, som har et indhold, som har meget med andre områder at gøre end der, hvor de er placeret i dag. Dem kunne vi jo sådan set sagtens nævne på stribe – ting, der har med landbruget at gøre og landdistrikter osv., og som passende kunne ligge i de områder, som de egentlig arbejder med, i øget udstrækning. Jeg er vel vidende om, at det er følelsesladet, lige så snart man taler om det, og så ender det jo tit med, at man tager mere hensyn til, hvad medarbejderne synes, og hvor de synes det skulle være, end hvad der måske er relevant.

Så jeg synes, at det her kunne løfte diskussionen op på niveau, hvor man sagde, at der både er økonomi i det her at tage hensyn til, og så er der spørgsmålet om, om indholdet i de her statsinstitutioner nu også hensigtsmæssigt kunne placeres det sted. Kunne vi få sådan en fornuftdiskussion, måske endda uden for mange følelser, ville det være rigtig godt. Det her forslag, som Venstre har lagt på bordet, er jo som nævnt i indledningen alene et forslag, der beder regeringen om at komme med et udspil på, hvordan det her kunne håndteres. Det er jeg helt sikker på at ministeren med lidt velvilje sikkert nemt ville kunne levere Folketinget, så det er sådan set det, der er oplægget her, og derfor kan vi støtte beslutningsforslaget, som er lagt frem her fra Venstre.

Tak for det. Det er ikke det værste, der er kommet fra Venstre, sagde Enhedslisten. Og så burde man jo spidse ører, for mage til ros har jeg da aldrig oplevet. Tusind tak for det til Enhedslisten.

Når det er sagt, føler jeg anledning til lige at præcisere, at forslaget jo altså ikke omfatter spørgsmålet om, hvorvidt der er statslige arbejdspladser, der skal flyttes fra hovedstaden og ud i provinsen. Det blev det hurtigt udlagt til fra ministerens side, og andre fulgte også op. Hvis der ikke er en eneste offentlig arbejdsplads, der flyttes efter sådan et tjek her, så er det helt, helt fint med mig. Det, der bare ikke er helt fint med mig, er, at der ikke sker noget tjek, at der ikke sker nogen kontrol – altså at man foretager en omstrukturering i en offentlig institution uden at være forpligtet til at kontrollere, hvordan økonomien ville se ud i den institution et andet sted i landet, således at borgerne kunne få mere for pengene.

Så lad mig understrege det så tydeligt, som jeg kan: Hovedpunkterne i det her forslag – hvor det i øvrigt gælder, at regeringen skal udfærdige detaljerne – er, at der skal ske et omkostningstjek, når en offentlig institution overvejer en strukturændring, ikke nødvendigvis en flygtning. Og som jeg sagde før: Flytter man ikke, er det helt fint med mig, men det, der ikke er fint med mig, er, at man ikke undersøger sagen grundigt.

Så blev det anført, at sådan noget jo allerede bliver undersøgt ude i de enkelte ministerier, ude i de enkelte virksomheder. Men så vil jeg da skynde mig at sige, at hvis det er så given en ting, at det bliver undersøgt, må jeg jo give Enhedslisten helt ret, så er forslaget ikke så skørt, og så sker der jo slet ikke noget ved at stemme for det.

Hvordan ville det her egentlig se ud i et privat firma? Hvis man forestillede sig, at et privat firma skulle lede den pågældende institution, og direktøren blev sat til at foretage nogle strukturændringer, ville det undre mig, hvis ikke virksomhedens ejer eller virksomhedens aktionærer eller bestyrelsen sagde til direktøren: Ved du hvad, inden vi tager stilling til det her, må du lige komme med et tjek; så må du lige vise os, hvordan det her ville se ud i nogle andre scenarier, eventuelt også med en anden beliggenhed.

Gælder der noget andet, fordi det er en offentlig virksomhed, vi taler om? Skulle man så pludselig bare lukke øjnene og sige: Her behøver vi ikke at gennemføre sådan nogle omkostningstjek, det er der slet ikke nogen grund til? Det har jeg meget, meget svært ved at se. Det er efter min opfattelse et spørgsmål om at sikre, at der er et rigtig godt grundlag for en beslutning, både i en privat virksomhed – her er det jo nærmest en selvfølge; der er nogen der holder øje med økonomien – men også i det offentlige, hvor regeringen skal holde øje med økonomien.

Bliver det så en gang bureaukrati, vi trækker ned over institutionerne og det offentlige? Næh, der bliver jo ikke mere bureaukrati, end der skabes i et privat firma, hvis man beder direktøren om at foretage de relevante undersøgelser dér. Det, der tales om i forslaget, er jo målbare udgifter; det er løn, det er fravær, det er husleje osv. Det er der rigeligt med statistikker over i dag, så mere vanskeligt er det ikke. Der tales heller ikke om nogle bestemte årlige intervaller, hvor embedsmændene skal sættes i gang med det her arbejde. Det er et arbejde, der skal igangsættes, jeg havde nær sagt til rette tid, det vil nemlig sige, når der i forvejen sker strukturændringer. Så jeg tror ikke, at det bliver nogen særlig bureaukratisk belastning, og da slet ikke efter de bemærkninger, jeg har hørt, om, at det i vidt omfang allerede sker i dag.

Så kan jeg herudover henvise til, at når vi har lovforslag til behandling her i Folketinget, er der jo som et separat punkt i afslutningen af de almindelige bemærkninger et sammenfattende skema over, jeg havde nær sagt fordele og ulemper, men i hvert fald over administrative konsekvenser, miljømæssige konsekvenser for stat, amt og kommune og erhvervsliv osv. osv. Det ville bestemt ikke være mærkeligt, om man også i den her situation skulle redegøre for alternative beliggenheder, alternative omkostninger i den forbindelse.

Omfatter forslaget så alle statslige institutioner? Nej, det omfatter udflytningsrelevante statslige institutioner. Vi må desværre glemme tanken om at få Statsministeriet til Nørresundby, det erkender jeg fuldt ud. Men der er adskillige statsinstitutioner, hvis beliggenhed jo dybest set er ganske, ganske underordnet, og specielt med den teknologi, som p.t. findes. Ministeren henviste faktisk til en COWI-redegørelse, og man kunne supplerende sige, at den jo faktisk støttede, at informationsteknologien virker ganske glimrende også uden for København. Det kan man læse nærmere om i redegørelsen.

Er resultatet så, hvis der gennemføres sådanne undersøgelser, at flyttevognen kører af sted, hvis det viser sig, at det er billigere at have en statsinstitution liggende i Silkeborg end i København? Næh, det er det ikke, og det står også klart i forslaget, at det er et moment i beslutningsgrundlaget.

Så kan der, som ministeren korrekt udtrykte det, være tusind andre ting, der kan gøre, at der alligevel ikke skal ske nogen ændring af beliggenheden. Det respekterer jeg fuldt ud, men jeg respekterer bare ikke, at man ikke foretager et minutiøst tjek af omkostningerne ved en anden beliggenhed.

Hvordan vil det så se ud i det omfang, der måtte være bedre muligheder og færre omkostninger ved eksempelvis at ligge i København? Der må jeg sige, at der gælder forslaget også den vej rundt; så må den pågældende offentlige virksomhed jo flytte fra provinsen til København, anderledes er det ikke.

Det er for snævert, siger ministeren om forslaget. Dertil må jeg sige: Nej, det er et meget beskedent forslag, nogle ville ovenikøbet kalde det et lidt uskyldigt forslag, og andre ville mene, at det er et forslag, der sådan set giver sig selv. Ja, det burde give sig selv, men jeg er bare bange for, at det ikke nødvendigvis sker i dag, altså at der ikke nødvendigvis foretages den vurdering og det omkostningstjek, som egentlig skulle foretages. Så at det er et snævert forslag, kan jeg godt nok ikke synge med på. Og jeg må da også sige, at hvis det måtte være tilfældet, er det jo ikke anderledes, end at den regering, som efter forslaget skal pålægges at udarbejde de specifikke regler, i givet fald har alle muligheder for at rydde op i det.

Så med de bemærkninger kan det vel næppe overraske nogen, at Venstre støtter forslaget.