Socialdemokratiet er sådan set enig med Enhedslisten i, at supplerende dagpenge kan være et godt redskab og en måde at få fuld tilknytning til arbejdsmarkedet på. Ordningen skal ikke fungere som et offentligt tilskud i al evighed, og derfor har ordningen jo også været tidsbegrænset. Det, Enhedslisten skriver i forslaget, er også rigtigt, nemlig at der er rigtig mange former for erhverv, som netop bruger supplerende dagpenge. Det kom jo frem, dengang vi snakkede om det sidste gang, da den borgerlige regering ændrede ordningen. Der er faktisk et par emner, man kan tage fat på, når man snakker om de supplerende dagpenge, og det vil jeg gøre.

For det første er supplerende dagpenge en mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet, for at få tilknytning og netværk på arbejdspladserne. Derfor er det jo også vigtigt at nævne, at regeringens arbejde med hensyn til vækst, det at skabe arbejdspladser, vil være med til at hjælpe en del af dem på supplerende dagpenge i et fuldtidsjob. Flere arbejdspladser kan jo også skaffe flere af disse åbningsmuligheder, men også job på fuld tid. Mange af dem, som arbejder på supplerende dagpenge, ønsker jo også et fuldtidsjob, og derfor er hele vækstdagsordenen, den dagsorden, som regeringen har sat og gør noget ved, uhyre vigtig, nemlig det at skabe arbejdspladser.

For det andet er supplerende dagpenge jo også en del af det fleksible arbejdsmarked og kan give gode muligheder for både arbejdsgiver og lønmodtager. Derfor har vi også nævnt følgende om arbejdet med fremtidens dagpenge, som mange sikkert kender, og jeg citerer: Den overordnede ramme for arbejdet med fremtidens dagpenge er, at dagpengesystemet i et stadig mere internationalt arbejdsmarked skal understøtte følgende – og jeg nævner så kun nogle af dem – et fleksibelt arbejdsmarked, at alle typer job skal besættes, imødekommelse af forskellige behov for forskellige grupper på arbejdsmarkedet. Altså sagt med andre ord, hvordan skaber vi et fremtidigt, et moderne og et klogt dagpengesystem, som passer ind i fremtidens behov og udfordringer.

Jeg ser meget frem til dette arbejde. Jeg ser frem til kommissionens resultat og ikke mindst til debatten, når der ligger et oplæg. Af disse grunde mener Socialdemokratiet, at vi skal afvente dette arbejde og sammen skabe et godt, fleksibelt system, og derfor støtter vi ikke forslaget.

Jeg og Radikale Venstre er meget enige med Mette Frederiksen i, at vi kun skal se supplerende dagpenge som noget, man bruger i kortere tid. Man skal ikke i længere tid kunne basere sin forsørgelse på supplerende dagpenge.

I øvrigt har vi jo, som det er blevet nævnt af de tidligere talere, nedsat en kommission, der kigger på dagpengeområdet, så kombinationen af de dele gør, at vi fra radikal side ikke kan støtte forslaget.

Her har vi så med et forslag fra Enhedslisten at gøre, som i hvert fald i sin konsekvens vil medføre flere danskere på overførselsindkomst. I dag kan man få supplerende dagpenge i 30 uger inden for 104 uger. Før 2008 kunne man få supplerende dagpenge i 52 uger, men i 2008 ændrede man de her regler. Dengang man ændrede reglen, var der flere undersøgelser, der viste, at en ret stor del af dem, som var på supplerende dagpenge, ikke ønskede sig fuldtidsbeskæftigelse, selv om de havde pligt til at påtage sig et sådant arbejde. Kun hver tredje modtager af supplerende dagpenge søgte aktivt fuldtidsarbejde mod 8 ud af 10 ledige generelt.

Hvis man gennemfører det her beslutningsforslag, vil det betyde, at den strukturelle ledighed stiger, altså at flere mennesker vil blive ude af stand til at forsørge sig selv eller i hvert fald være på overførselsindkomst. Ud over det vil det selvfølgelig også have en lang række økonomiske konsekvenser. Det vil koste i omegnen af 500 mio. kr. at gennemføre det her forslag. Det her forslag trækker på alle måder i den forkerte retning i forhold til de udfordringer, Danmark står over for. Vi har bestemt ikke brug for flere danskere, der er på overførselsindkomst, for der har vi i forvejen rekord, da vi ligger langt højere end de velfærdssamfund, som ligger omkring os.

Men måske overrasker det ikke, at Enhedslisten kommer med sådan et forslag, for det er trods alt et parti, som på sin hjemmeside skriver, at alle skal have ret til mindst 15.000 kr. at leve for om måneden – 15.000 kr. at leve for! Det vil så betyde en kontanthjælp, der ligger i omegnen af 25.000 kr.

Liberal Alliance kan naturligvis ikke støtte det her lovforslag, som ikke alene er skadeligt for Danmarks økonomi, men bestemt også til skade for de mange ledige, som vil komme på overførselsindkomst – mange af dem måske permanent, hvis man genindfører de gamle regler. Tak.

Man kunne jo selvfølgelig med en vis ret sige, at jeg har haft ordet, men jeg vil da godt sætte forslaget ind i en sammenhæng.

Det her er et af vores mere forsigtige forslag, som vi havde forventet en større opbakning til. Jeg er glad for den sympati, der har været fra Socialdemokratiets ordfører og SF's ordfører, og det tyder jo på, at forslaget lever og forhåbentlig også bliver en realitet på et tidspunkt.

I mandags indgik Enhedslisten en aftale om en redningspakke for de mange mennesker, der trues af udsigten til at miste dagpengeretten. Vi indrømmer åbent, at der er tale om en redningskrans, der ikke rykker ved det reelle problem, nemlig dagpengereglerne. I dag behandler vi tre forslag, der burde kunne samle opbakning fra de, der ønsker permanente løsninger, og det første forslag her handler om retten til supplerende dagpenge, når man som fuldtidsforsikret tager et deltidsarbejde. Man skal være fuldtidsforsikret, og man skal stå til rådighed for fuldtidsjob.

Retten til supplerende dagpenge blev af den foregående regering forkortet fra 52 til 30 uger inden for 2 år. Den daværende regering forklarede dengang, at supplerende dagpenge fastholdt mennesker i deltidsjob, det har vi også hørt i dag, og at ændringen ville føre til, at arbejdsgiverne oprettede flere fuldtidsjob – at arbejdsgiverne oprettede flere fuldtidsjob. Arbejdsgiverne spekulerer nemlig i ordningen, som det kritisk lød fra Venstres første ordfører, da det blev indført. Det var en hård en til vennerne i arbejdsgiverkredsen.

Vi kan konstatere, at der mildt sagt ikke er skabt flere fuldtidsarbejdspladser i det danske samfund siden reduktionen i retten til supplerende dagpenge, og man kan da spørge sig selv, hvorfor den borgerlige regering ikke foreslog helt at afskaffe muligheden, hvis der var så enkel en sammenhæng, som Venstre påstod. Den sammenhæng eksisterer altså ikke.

Imidlertid viser det sig, at alternativet til supplerende dagpenge efter 30 uger slet ikke er fuldtidsjob i de fleste tilfælde, men fuldtidsledighed. Vi kan konstatere, at der stadig væk opslås masser af deltidsjob, men vi oplever også, at flere og flere ledige undlader at tage deltidsjob, fordi de har opbrugt retten til supplerende dagpenge. Tendensen er generel, men selvfølgelig særlig hård i brancher, hvor der i mange tilfælde ikke er rum for fuldtidsansættelser, f.eks. rengøring og på cafeer. Lad os kigge på et par eksempler.

En cand. mag. i engelsk og filmvidenskab – nu tager jeg nogle eksempler, som jeg kender fra breve fra borgere – får et arbejde på 11 timer ugentligt på et gymnasium. Hun håber selvfølgelig, at det kan blive indledningen til en senere ansættelse på højere timetal eller fuldtidsarbejde. Men som nyuddannet er det under alle omstændigheder fint med noget undervisningserfaring. Efter 30 uger rammer hun muren: Hun kan ikke længere få supplerende dagpenge, og lønnen er mindre end dagpenge på fuld tid, så hun siger op. Vores cand. mag. mister vigtig joberfaring og tilknytning til arbejdsmarkedet, og gymnasiet må ansætte en ny vikar, der kan føre klassen op til eksamen.

Et andet eksempel: En person siger haps til et deltidsjob i en kantine, i håb om at det kan blive til et fuldtidsjob på længere sigt. Efter 30 uger på supplerende understøttelse er det ikke sket endnu, men hun vælger at forsøge at få økonomien til at hænge sammen. Efter 3 måneder må hun se i øjnene, at det ikke går, og hun siger op for at blive fuldtidsledig. Hun får jo selvfølgelig så karantæne i 3 uger, fordi hun ikke sagde op med det samme.

Der er som sagt intet, der tyder på, at forkortelsen af de supplerende dagpenge fra 52 til 30 uger har bekræftet Venstres teori om, at det ville skaffe flere fuldtidsjob. Det har snarere skabt endnu større usikkerhed for løsarbejdere på arbejdsmarkedet, et arbejdsmarked, der bliver mere og mere præget af kortvarige og usikre job. Forkortelsen af perioden med ret til supplerende dagpenge har tværtimod ført til, at mange mennesker tvinges til at afbryde forbindelsen til arbejdsmarkedet og vælge fuldtidsledighed. Derfor fremsætter vi det lille forslag her om at genindføre retten til 52 ugers supplerende dagpenge. Det løser naturligvis ikke problemet fuldt og dækkende, men er helt i tråd med de ønsker, fagbevægelsen har udtrykt. Jeg har ikke mere.