B 169: Ret til at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget (Forslag til folketingsbeslutning om ret til at få borgerdrevne beslutningsforslag behandlet i Folketinget.)

B 169: Borgerdrevne beslutningsforslag

STATUS I FOLKETINGET

Vedtaget

Afstemningsresultat

STATUS I PARLAMENTET.DK

Vedtaget

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 169

Fremsat af: Rasmus Nordqvist (ALT), Susanne Eilersen (DF), Pernille Skipper (EL), Simon Emil Ammitzbøll (LA), Sofie Carsten Nielsen (RV), Jonas Dahl (SF), Mai Mercado (KF)

Fremsat dato: 05.04.2016

Vedtaget dato: 02.06.2016

Samling: 2015-16

Ministerium: Folketinget

Udvalg: Udvalget for Forretningsordenen (UFO)

B 169 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...


Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget indfører en ordning, hvorefter borgere har ret til at få fremsat, behandlet og stemt om borgerdrevne forslag i Folketinget. Ved borgerdrevne forslag forstås konkrete beslutningsforslag, hvor der er indsamlet underskifter fra mindst 50.000 borgere, som støtter forslaget, og som har stemmeret til Folketinget.

Bemærkninger til forslaget

I dag har borgere kun begrænset mulighed for at ytre sig om lovforslag gennem høringsprocessen.

For at øge den demokratiske deltagelse og borgernes mulighed for at blive hørt og opnå indflydelse vil forslagsstillerne give borgere ret til at få fremsat og behandlet et beslutningsforslag i Folketinget, hvis 50.000 borgere, som har stemmeret til Folketinget, støtter forslaget. Det er dog et krav, at borgerdrevne forslag, der fremsættes i folketingssalen, ikke er i strid med grundloven.

Ordningens nærmere udformning

En borger, som har udarbejdet et beslutningsforslag og ønsker at få forslaget fremsat i Folketinget som et borgerdrevent forslag, skal indsamle 50.000 underskrifter fra borgere, som støtter forslaget, og som har stemmeret til Folketinget. Underskifterne skal være verificeret via NemID, eventuelt på samme måde som indsamling af underskrifter på vælgererklæringer foretages.

Folketinget afsætter de fornødne administrative ressourcer til at varetage Folketingets opgaver med arbejdet med borgerdrevne forslag. Folketinget udarbejder en vejleding om borgerdrevne beslutningsforslag, herunder retningslinjer for forslagenes udformning, f.eks. om angivelse af et forslags formål, og hvilke virkemidler der skal anvendes i den forbindelse. Folketingets Oplysning bistår i øvrigt borgere, som påtænker at tage initiativ til et borgerdrevet forslag med råd og vejledning i forhold til regler og proces.

Når borgeren har indsamlet 50.000 underskrifter, har borgeren ret til at få forslaget fremsat som et beslutningsforslag i Folketinget.

Det forudsættes, at ordningen med hensyn til selve fremsættelsen af beslutningsforslag for Folketinget indrettes på en sådan måde, at grundlovens bestemmelser om adgang til at fremsætte forslag for Folketinget respekteres. Folketingets medlemmer er frit stillet til at vælge at stå som forslagsstillere, men udgangspunkt bør være, at Folketingets formand er forslagsstiller.

Når beslutningsforslaget er fremsat, skal det behandles på samme måde som almindelige beslutningsforslag efter forretningsordenen, dvs. 1. behandling i salen, udvalgsbehandling og 2. behandling i salen. Det forudsættes, at borgerdrevne forslag kommer til endelig afstemning i folketingssalen.

Den nærmere udformning af ordningen fastlægges under udvalgsbehandlingen af dette beslutningsforslag.

Folketinget følger løbende erfaringerne med, hvordan ordningen fungerer i praksis, og justerer eventuelt ordningen, hvis det viser sig hensigtsmæssigt.

Beslutningsforslaget er omfattet af en solnedgangsklausul på 2 år fra det tidspunkt, hvor ordningen træder i kraft. Ordningen bortfalder således herefter af sig selv, medmindre Folketinget beslutter at opretholde den.

Beslutningsforslaget er inspireret af en lignende finsk ordning. Det finske parlament har således bl.a. behandlet forslag om homoseksuelle pars rettigheder, forbud mod pelsdyravl og copyrightregler.

Økonomi

Det vurderes, at der vil være relativt begrænsede udgifter forbundet med en indførelse af en ordning om borgerdrevne forslag. Det skønnes, at der vil være engangsudgifter til at etablere og igangsætte ordningen, herunder til en systemteknisk model på ca. 1-2 mio. kr. Herefter skønnes der at skulle afsættes et til to årsværk til løbende drift af ordningen afhængigt af antallet af borgerdrevne forslag – svarende til en årlig driftsudgift på ca. 1 mio. kr.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
05.04.16
1. behandling
29.04.16
2. behandling
02.06.16

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
05.04.16
Afstemning start
12.04.16
Afstemning slut
02.06.16

Emneord: borgerinddragelse deltagende demokrati direkte demokrati

Relaterede forslag:

12.04.2016 B 177: Indførelse af kommunalt og regionalt borgerinitiativ og lokale folkeafstemninger

19.12.2014 B 47: Etablering af Center for Borgerinddragelse og Demokratiudvikling på Christiansborg

26.11.2014 B 36: Mulighed for borgerdrevne beslutningsforslag

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?