B 12: Opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus (Forslag til folketingsbeslutning om opløsning af Grimhøjmoskeen i Aarhus.)

B 12: Opløsning af Grimhøjmoskeen

STATUS I FOLKETINGET

Forkastet

Afstemningsresultat

STATUS I PARLAMENTET.DK

Vedtaget

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 12

Fremsat af: Martin Henriksen (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Peter Skaarup (DF)

Fremsat dato: 21.10.2014

Forkastet dato: 20.02.2015

Samling: 2014-15 (1. samling)

Ministerium: Justitsministeriet

Udvalg: Udvalget for Udlændinge- og Integrationspolitik (UUI)

B 12 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...

Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget pålægger regeringen at søge Grimhøjmoskeen i Aarhus og den bagvedliggende forening opløst ved dom på grundlag af et foreløbigt forbud, der meddeles af justitsministeren eller af en anden myndighed, der er bemyndiget hertil af justitsministeren, jf. grundlovens § 78.

Bemærkninger til forslaget

Det er forslagsstillernes opfattelse, at Grimhøjmoskeen i Aarhus og den bagvedliggende forening Fonden For Den Muslimske Sammenslutning skal opløses ved dom, jf. grundlovens § 78.

Grimhøjmoskeen i Aarhus har i flere år været genstand for megen offentlig debat. Årsagen har været en række hændelser og markante udtalelser, der er kommet fra moskeen. Samtidig mener politiet, at en del af de såkaldte hellige krigere, der er draget i krig i Syrien, netop har haft deres gang i moskeen. Flere spørger helt naturligt, om moskeen gennem en blanding af klare religiøse og ideologiske holdninger og tvetydig retorik sender så mange problematiske signaler, at det ikke blot er til skade for integrationen, men også er med til at vildlede unge på en måde, der gør, at de drager i »hellig krig«.

Til de seneste eksempler på markante udtalelser fra sensommeren 2014 hører, at talsmand Fadi Abdallah har bakket op om terrororganisationen Islamisk Stat (IS). Fadi Abdallah vil også nøje følge Koranen, når den taler om stening, piskning og flerkoneri i den islamiske stat, han drømmer om.

I juli 2014 talte imam Abu Bilal Ismail fra Grimhøjmoskeen ved en fredagsbøn i Berlin, hvor han opfordrede til drab på jøder. Han sagde bl.a. andet: »Tæl dem og dræb dem hver og en. Skån ingen af dem. Få dem til at lide forfærdeligt«. Opfordringen til drab og terror vakte berettiget stor opstandelse. Der henvises bl.a. til artiklen »Iman fra Aarhus opfordrer til drab på jøder«, Jyllands-Posten, 24. juli 2014.

Imam Abu Bilal Ismail blev bakket op af formanden for foreningen for Grimhøjmoskeen, Oussama el-Saadi, som i Nyhederne TV 2 den 23. juli 2014 kl. 19 sagde, at »Ismail ikke har gjort noget anderledes end alle andre imamer; de mener det samme verden over.«

Når foreningens og moskeens imam opfordrer til drab på jøder, uanset om man kalder dem zionistiske jøder eller noget andet, er og bliver det efter forslagsstillernes opfattelse en klar opfordring til at begå voldelige handlinger. Og det er efter forslagsstillernes opfattelse en skærpende omstændighed, at formanden for foreningen bag moskeen, Fonden For Den Muslimske Sammenslutning, efterfølgende bakker op om opfordringen. Der er altså tale om en koordineret indsats fra foreningens og moskeens side. Dette lagt sammen med de øvrige udtalelser og handlinger gør, at forslagsstillerne vurderer, at regeringen vil kunne opløse moskeen og den bagvedliggende forening med henvisning til grundlovens § 78 (og efterfølgende vinde en sag herom ved domstolene, hvis dette måtte blive aktuelt.)

Når handlinger og udtalelser fra moskeen har vakt offentlig debat og medført indblanding fra politiet eller fra det politiske system, er udtalelserne fra imamerne eller foreningen ofte efterfølgende forsøgt modereret og »talt ned« af disse med bortforklaringer om, at ordene er blevet fordrejet og misfortolket. Det er en velkendt taktik fra islamisternes side.

Men tilbage står et indtryk af, at moskeen står for en ekstrem udgave af islam. Og en ting er, hvad danskerne kan se og høre i tv og radio og læse i aviserne. Noget andet er, hvad der foregår mellem moskeens ledende personer og de unge, der kommer i moskeen, og måske deres forældre, når journalisterne er gået hjem. Moskeen huser radikale muslimer og er en potentiel terroristrede for radikaliserede muslimer. Der henvises f.eks. til artiklen »I fremtiden vil flere danskere drage i hellig krig«, Kristeligt Dagblad, 25. juni 2014.

Vi ved, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) mener, at over 100 herboende muslimer er rejst til Syrien og Irak for at kæmpe på islamisternes side, og vi ved, at Østjyllands Politi har udtalt, at 22 af de unge muslimer, der har meldt sig under fanerne til »hellig krig« hos Islamisk Stat (IS) i Mellemøsten, har haft deres gang i den aarhusianske moské. Desuden ved vi, at der fra moskeen udgår retorik og propaganda, der kan virke forvirrende og vildledende for unge, så de træffer forkerte valg.

Grimhøj-moskéen må opløses

Forslagsstillerne står ikke alene med kritikken af moskeen og foreningen bag. Flere partier har i pressen udtrykt ønske om at forbyde moskeen, ligesom der bredt har været fremført politisk fordømmelse af moskeen, jf. bl.a. artiklen »K og LA vil lukke omstridt moské«, Information, 5. september 2014. Forslagsstillerne er enige heri og mangler nu blot, at regeringen foretager sig noget konkret. Det må ikke blive ved de mange ord. Der skal handles, så regering og Folketinget demonstrerer handlekraft og viser, at danske politikere kan og vil mere end blot at tale om en hård indsats mod islamisterne. Der er brug for at trække en grænse.

En forening kan foreløbig forbydes, og der skal straks anlægges sag imod den til dens opløsning, jf. grundlovens § 78, hvorefter »foreninger, der virker eller søger at opnå deres mål ved vold, anstiftelse af vold eller lignende strafbar påvirkning af anderledes tænkende, bliver at opløse ved dom«. Der kan altså gøres noget. Der kan nedlægges et foreløbigt forbud, og det er som udgangspunkt justitsministeren, der nedlægger forbuddet. Men der er intet til hinder for, at justitsministeren bemyndiger en anden myndighed til at nedlægge forbuddet.

Spørgsmål og svar i Folketinget

Forslagsstillerne har i Folketinget stillet UUI alm. del – spørgsmål nr. 655 (folketingsåret 2013-14) og spurgt til, hvorvidt regeringen vil lukke Grimhøjmoskeen som en konsekvens af udtalelserne om drab på jøder. Men justitsministeren svarer, at Justitsministeriet ikke finder anledning til at bede Rigsadvokaten om at vurdere, hvorvidt der bør iværksættes en undersøgelse af eventuel opløsning af foreningen bag moskeen på Grimhøjvej i Brabrand.

Forslagsstillerne påpeger, at ministeren bl.a. svarer, at enkelte tilfælde af opfordringer til vold ikke er tilstrækkeligt til et forbud. Det har forslagsstillerne noteret, men gør i den forbindelse justitsministeren opmærksom på, at imam Abu Bilal Ismail har opfordret til drab på jøder, og at dennes formand med sin opbakning til opfordringen har gjort det samme, hvorfor der ikke er tale om et enkeltstående tilfælde, men tværtimod om en koordineret indsats og samlet opfordring fra foreningens og moskeens side. Såfremt der var tale om et enkeltstående tilfælde, som jf. svaret til Folketinget ikke er dækket af grundlovens bestemmelser, havde formanden udtrykkeligt taget afstand fra imamens opfordring. Dertil kommer de øvrige hændelser, f.eks. foreningens talsmands opbakning til terrorbevægelsen Islamisk Stat. Der er efter forslagsstillernes vurdering ikke belæg for at afvise et forbud med henvisning til, at der er tale om enkeltstående tilfælde, idet der med udtalelsen fra imamen og opbakningen fra formanden er tale om en samlet og koordineret indsats, der tydeligt viser, at foreningen har et ulovligt øjemed.

Der må statueres et eksempel

Forslagsstillerne mener, at der er mange eksempler på f.eks. udtalelser fra moskeen, der har påvirket og anstiftet unge til at drage i såkaldt hellig krig. Grimhøjmoskeen og foreningen bag blåstempler og understøtter således handlinger, der er strafbare, og som strider mod almen menneskelig fornuft – drab på krigsfanger og civile, tortur, halshugning osv.

Forslagsstillerne har tidligere fremsat forslag om opløsning af den islamistiske organisation Hizb ut-Tahrir, der allerede er forbudt i andre lande, men hidtil uden held. Se f.eks. beslutningsforslag nr. B 67 (folketingsåret 2010-11, 1. samling).

Nu må det være slut med at være naiv og godhjertet. Med fremkomsten af terrororganisationen Islamisk Stat (IS), der er et modbydeligt og forbryderisk foretagende, og som kun fortjener al den modstand, som den demokratiske vestlige verden kan levere, skal arnesteder til terrororganisationen Islamisk Stat (IS) naturligvis ikke være fredede.

Det er ydermere forslagsstillernes opfattelse, at der er tale om en skærpende omstændighed, når der gives opbakning til Islamisk Stat, som den danske stat og danske soldater bekæmper.

Der bør statueres et eksempel på, hvor grænsen for almindelig anstændighed går.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
21.10.14
1. behandling
21.11.14
2. behandling
18.12.14

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
21.10.14
Afstemning start
28.10.14
Afstemning slut
17.12.14

Afgivne betænkninger:

Emneord: udlændingepolitik integrationspolitik moskeer

Relaterede forslag:

15.11.2016 L 51: Styrket kontrol med udlændinge på tålt ophold og kriminelle udviste, herunder indførelse af underretningspligt, skærpet straf, afsoning i fodlænke og særlig adgang til varetægtsfængsling, og ændring af klageadgang

15.11.2016 L 50: Obligatorisk kursus i dansk familieret, frihed og folkestyre for religiøse forkyndere m.fl. og løfteerklæring om overholdelse af dansk lovgivning

15.11.2016 L 49: Ændring af udvisningsreglerne

15.11.2016 L 48: Indførelse af en offentlig sanktionsliste over udenlandske religiøse forkyndere m.fl., som kan udelukkes fra at indrejse

25.02.2016 B 75: Udvisningsreglerne

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?