Tak. Som justitsministeren har redegjort for, behandler vi her i dag et beslutningsforslag, som pålægger regeringen at tilbyde den amerikanske whistleblower Edward Snowden asyl i Danmark. Forslagsstillerne mener ikke, at Snowdens retssikkerhed kan garanteres, hvis han tager tilbage til USA, og derfor ønsker de at tilbyde ham asyl i Danmark. Forslagsstillerne vil med andre ord pålægge regeringen at tilbyde Edward Snowden ophold i Danmark uden om de normale procedureregler, der gælder.

I Danmark har vi Udlændingestyrelsen som første instans til at behandle asylsager og derefter Flygtningenævnet som anden instans. Og sidst men ikke mindst har vi domstolene, hvis man vil gå videre. Principielt mener vi i Venstre, at det er Udlændingestyrelsen, der skal behandle de her sager, og at det ikke er sager, der skal behandles her i Folketingssalen. Jeg vil godt sige, at Snowden skal være velkommen til at søge asyl i Danmark på lige fod med alle andre, der mener de har et beskyttelsesbehov. Det er jo ikke det samme som at man får det, men de muligheder, der gælder for andre, gælder selvfølgelig også for Snowden.

I Venstre mener vi, at ytringsfriheden er en god og grundlæggende rettighed, der er værd at kæmpe for, og vi anerkender også, at Edward Snowden har bidraget til en nødvendig og relevant debat om overvågning. Og vi er glade for, at debatten har fundet sted. Men at Edward Snowden er blevet glorificeret og hyldet i visse kredse af samfundet for sin indsats som whistleblower ændrer imidlertid ikke på, at han er mistænkt for at have begået meget alvorlige forbrydelser i og imod USA. Og det må han jo stå til ansvar for. I Venstre stoler vi – i modsætning til forslagsstillerne – på retssikkerheden i USA, og vi ønsker ikke at være med til at støtte kriminelles handlinger. Vi vil derfor ikke arbejde for at forhindre USA i at retsforfølge egne statsborgere efter egen lovgivning.

Det var det lange svar på, hvorfor vi ikke kan støtte beslutningsforslaget. Det korte er: Nej, vi ønsker ikke at bidrage til at lave en særordning for Edward Snowden, så han kan få asyl i Danmark. Derfor er det korte svar på beslutningsforslaget også, at Venstres folketingsgruppe ikke kan støtte forslaget.

Tak for det. Forslaget om, at der skal tildeles en opholdstilladelse til Edward Snowden, kan Dansk Folkeparti ikke støtte. Såfremt Edward Snowden sætter sine ben på dansk jord, vil jeg antage, at politiet vil tilbageholde ham, og at han vil blive udleveret til retsforfølgelse i USA. Og hvis en person ansat i den danske efterretningstjeneste gik ud og lækkede oplysninger, som kunne skade danske interesser, tror jeg også, at den danske regering, den til enhver tid siddende danske regering, og et bredt flertal i Folketinget ville ønske, at en sådan person blev retsforfulgt i Danmark. Jeg tror, at de amerikanske myndigheder og politikere har det på samme måde, og det kan jeg sådan set godt forstå, og i og med at USA er vores allierede, vores tætteste allierede, synes jeg, at her må vi selvfølgelig stille os på deres side.

Jeg har jo også noteret mig, at der er mange forskellige ting, der har været fremme i den her sag om Edward Snowden, og det kan altid være svært at vurdere, hvad der er rigtigt, og hvad der er forkert. Jeg anerkender sådan set, at nogle af de ting, der har været fremme, kan starte en relevant debat, for hvor går grænserne for overvågning? Og jeg synes, det er helt fair, at der er en sådan debat.

Man kunne måske sige, hvis de afsløringer, der var kommet frem, kun havde drejet sig om interne amerikanske forhold, at o.k., så var der så et formål med, at man skulle forholde sig til den amerikanske overvågning af egne borgere, men når nogen går ud og så at sige kommer med afsløringer, som kan skade amerikanske interesser og måske også skade danske interesser, som f.eks. handler om, hvordan man overvåger aktiviteter i Kina, hvordan man overvåger aktiviteter i Iran – jeg har også ladet mig fortælle, at efterretningsfolk inden for efterretningstjenesterne har sagt, at noget af det, der har været afsløret, faktisk kunne gavne terrororganisationer, for nu ved de, hvordan f.eks. USA opererer, og så kan de indrette deres virksomhed efter det – synes jeg ikke ligefrem, det er specielt hensigtsmæssigt, hvis det holder stik.

Jeg har også bemærket, at Edward Snowden selv har fortalt, at han begyndte at arbejde for NSA via et privat sikkerhedsfirma, fordi han vidste, at jobbet så ville give ham adgang til lister over maskiner verden over, som USA altså overvågede. Og ifølge nyhedsbureauet Reuters fik Edward Snowden adgang til sine dokumenter ved at overtale andre af sine kollegaer til at give ham deres brugernavn og adgangskode, og han gav altså nogle forkerte oplysninger som begrundelse for det, og de har så også som en konsekvens af det mistet deres arbejde.

Så jeg synes, at man skal passe lidt på med at sige, at han er en helt, og jeg synes, man skal tænke på, at hvis der var en person i den danske efterretningstjeneste, der havde gjort noget tilsvarende, ville vi fra dansk side selvfølgelig have en forventning om, hvis vedkommende ankom til andre lande, at de ville udlevere den person til retsforfølgelse i Danmark. Og selv om der kan være relevante ting at diskutere om overvågning, må vi holde fast i, at en opholdstilladelse ikke er den rigtige vej at gå. Hvis han sætter sine ben på dansk jord, vil det mest naturlige være, at han bliver udleveret til retsforfølgelse i USA.

Jeg må starte med at sige, at jeg er meget enig i de ting, som den radikale ordfører har sagt. Jeg synes, Edward Snowden har rejst en meget, meget vigtig debat, en debat, som jeg tror at rigtig mange syntes ellers var død. Vi bekymrer os ikke ret meget om overvågning længere, vi har vænnet os til kameraer, vi lægger alt ud på Facebook. Jeg tror, der kommer en tid, hvor vi kommer til at træde lidt tilbage på nogle af de her ting. EU-Domstolens kendelse i forhold til logningsreglerne tror jeg bare kan blive begyndelsen.

Jeg synes, vi skal anerkende Snowden for den debat, han trods alt har sparket gang i, men Folketinget kan ikke behandle asyl til Edward Snowden. Jeg er meget enig med den radikale ordfører i, at det må være vores almindelige sagsbehandlingssystem, der gør det efter vores gældende regler, som jo i øvrigt giver mulighed for ophold, hvis man er individuelt og konkret forfulgt. Det må være dem, der tager stilling til det. Han opholder sig ikke her, han har ikke engang søgt asyl, og derfor virker det en smule mærkeligt, at vi skal stå her og behandle en sag om en enkeltperson.

Er det, han har begået, kriminelt? Det kan jeg ikke vurdere. Jeg har ikke alle oplysninger i sagen. Jeg aner ikke, hvad der er op og ned i den. Jeg ved ikke, om der er andre i det her lokale, der er i stand til at have det overblik og den viden om, hvad det er, der er foregået, til at kunne afgøre, hvad det præcis er, der er op og ned i den her sag. Det må være op til en domstol, hvis det skal vurderes.

Jeg vil så godt sige, at jeg synes, det interessante ved den her sag er debatten, der er blevet rejst, og der synes jeg at Jonas Christoffersen, som kommer fra Institut for Menneskerettigheder, sagde noget meget, meget rigtigt: Edward Snowden er katalysator for en debat, som viser, at vi skal have gode demokratiske kontrolinstanser i forhold til overvågning. Jeg synes, det er der, vi skal tage fat, og det er også derfor, at SF i dag har fremlagt en lang række forslag til, hvordan vi kigger på den store, brede overvågning, som i dag tager rigtig mange former, og som jeg tror helt almindelige mennesker føler at de kommer lidt til kort over for. Det kræver, at vi har nogle gode demokratiske kontrolinstanser, at vi har en god persondatalovgivning, som også kan håndhæves effektivt. Vi har fremlagt en lang række forslag, og det er der, hvor vi principielt synes at man skal tage fat på den her debat.

Beslutningsforslag nr. B 69 har til formål at give opholdstilladelse til Edward Snowden i Danmark. Edward Snowden har rejst en helt afgørende debat om retten til privatliv og begrænsning af statslig overvågning, der har givet genlyd i store dele af verden. Det har været en nødvendig debat om, hvor langt staten kan og bør strække sig ind i menneskers privatsfære.

I Liberal Alliance bryder vi os bestemt ikke om stater, der overspiller deres rolle og benytter sig af trusler om terror eller andre sikkerhedsspørgsmål for at udvikle en generel overvågning af borgerne. Det fører til et fattigere samfund, når vi ikke ved, hvornår staten lytter med.

I sagen om Edward Snowden mener vi det er rimeligt, når Danmark og Europa lægger pres på USA for at sikre ham en fair behandling, en ordentlig retssag, og at retssikkerheden overholdes. Hvis Edward Snowden søger opholdstilladelse i Danmark, skal han vurderes efter de samme principper som andre borgere, der søger opholdstilladelse i Danmark. En opholdstilladelse gives ikke her fra Folketingssalen, men fra de myndigheder, vi har overdraget ansvaret til.

At modtage en borger fra USA og sikre, at denne ikke kan blive udleveret til retsforfølgelse i USA, hvis man i USA vurderer, at en retssag er påkrævet, er dog ikke noget, vi kan bakke op om. Vi diskuterer gerne retsprincipper med amerikanerne, og vi kan bede dem stikke piben ind i forhold til deres hang til global overvågning, men vi mener ikke, at denne sag skal være anledning til en fuldstændig omkalfatring af samarbejdet mellem Danmark og USA, der betyder, at vi skal opsige nuværende aftaler om retsligt samarbejde. Liberal Alliance stemmer nej til B 69.

Allerførst tak for en god debat her i salen om noget, som Enhedslisten og undertegnede synes af gode grunde er et meget, meget vigtigt forslag.

Grunden til, at vi har rejst det, er jo selvfølgelig, fordi vi står i en ekstraordinær situation. Der er en person, Edward Snowden, som i juli måned sidste år gik frem offentligt og risikerede både sin karriere, nogle vil ligefrem sige sit liv, men i hvert fald satte hele sit liv på spil. Hvorfor gjorde han det? Han gjorde det, fordi han syntes, at han sad inde med informationer og viden, som offentligheden burde have kendskab til.

Han havde gennem flere situationer taget kontakt til sin overordnede for rent faktisk at få dem til at reagere på den viden, han sad inde med, men det gjorde de ikke, og derfor valgte han noget, som er meget, meget usædvanligt, og det er det, vi ellers normalt plejer at sige er prisværdigt, nemlig når der er en whistleblower, som på vegne af almenvellet rejser nogle fuldstændig vigtige demokratiske spørgsmål. Det var det, Edward Snowden gjorde.

Han tog informationerne med til Hongkong, og så gav han informationerne videre til en række af de mest seriøse medier, vi overhovedet har i verden i dag, New York Times, Washington Post, Guardian, Spiegel etc. To af dem fik for øvrigt i sidste uge Publisherprisen for de afsløringer, som de har bragt.

Hvad er det så for afsløringer? I starten tilbage til juli sidste år tænkte man, at det her ikke kunne være rigtigt. Er der virkelig tale om masseovervågning af amerikanske borgere? Det var i sig selv voldsom nyhed. Så i løbet af det sidste halve år er der kommet den ene oplysning efter den anden, og det er så overvældende, at jeg tror, at der er rigtig, rigtig mange, der slet ikke kan rumme det.

Lad os bare tage nogle få af dem. Legitime demokratiske institutioner er blevet overvåget i ikke bare USA, men i Europa. Op til 35 statslederes persontelefoner er blevet aflyttet. Private virksomheder er blevet aflyttet. Ngo-organisationer er blevet aflyttet. Det er derfor, vi har rejst debatten i dag, for hvad er det for et samfundsliv, vi ønsker? Hvor meget skal borgerne overvåges? Både Enhedslisten og undertegnede har det jo sådan, at danske borgere har ret til et privatliv. De har ret til et privatliv, når det handler om computeren, de er ret til privatliv, når det handler om deres telefon, og de har ret til privatliv hjemme i privaten.

De informationer, som Edward Snowden har bibragt, har gjort, at vi for første gang kan tage den her diskussion i en offentlighed. Det har også fået nogle konsekvenser. Selv Obama er gået ud og har sagt, at man har overvåget i for høj grad. Det har rejst en stor kritisk debat rundtomkring i Europa og i USA, og nu har vi så også fået den her i Danmark.

En ting er, at vi ikke kan få et flertal for forslaget, men jeg er glad for, at langt de fleste partier faktisk mener, at det er en vigtig debat. Det paradoksale er så bare, at vi gerne vil have informationerne fra den pågældende, men vi vil ikke beskytte manden.

Men lad os nu kigge på det gode ved det her. Det er, at langt de fleste af partierne i Folketinget i dag har givet udtryk for, at det er en vigtig debat, at vi skal beskytte danske borgeres ret til privatliv, og at vi skal kunne diskutere den masseovervågning, der finder sted. Overskrider den de retslige grænser, vi ellers normalt definerer, når vi siger, at vi lever i et demokratisk samfund?

Derfor på bagkant at debatten i dag vil Enhedslisten og undertegnede tage initiativ til en høring i Retsudvalget, hvor vi selvfølgelig også vil forsøge at invitere Edward Snowden ind i debatten, så vi får mulighed for at stille ham nogle af de spørgsmål, som mange har på sinde også her i Folketingssalen. Givetvis kan han jo ikke være der i egen person, men så må vi prøve at se, om vi kan få ham på i kraft af et link. Han har tidligere stillet op både i Europa-Parlamentet og Europa-Rådet, og jeg håber selvfølgelig på, at det samme kan blive tilfældet, når vi får høringen her i Retsudvalget.

Det ser jeg frem til, ikke mindst fordi så kan vi få den principielle debat, og alle de tvivlsspørgsmål, som man eventuelt har i de enkelte partier, får de så rent faktisk mulighed for at stille. Det er det, vi vil arbejde på, og det håber vi så også bliver en realitet.

Så vil jeg sige, at jeg synes, at det er paradoksalt, at så mange partier mener, at det er en vigtig debat, og at vi ikke kunne have fået den uden informationerne fra Edward Snowden, men vi vil ikke beskylde manden. Tak.