Det beslutningsforslag, som vi skal behandle nu, ønsker at pålægge regeringen at gøre det til en pligt for kommunerne at bruge deres hjemmesider, når de skal oplyse om sagsbehandlingsfristerne på det sociale område.

Dansk Folkeparti fremsatte et tilsvarende beslutningsforslag i sidste samling, B 128, hvor jeg på daværende tidspunkt selv var Venstres ordfører på området, og jeg vil godt starte med at sige, som jeg også gjorde det dengang, at jeg synes, at det er en god og fornuftig målsætning, der ligger bag forslaget. Regeringen mener helt grundlæggende, at det offentlige er til for borgerne, ikke omvendt, og derfor er det også vigtigt, at kommunerne er gode til at kommunikere med borgerne. Når det handler om sagsbehandlingstiderne på det sociale område, skal borgerne nemt kunne få oplysninger om, hvilket serviceniveau de kan forvente af deres kommune.

Men det kommer sikkert ikke som nogen overraskelse, at selv om jeg sådan set mener, at intentionen bag beslutningsforslaget er rigtig, vil regeringens indstilling til forslaget være den samme som Venstres indstilling var det i sidste samling til B 128, nemlig at vi ikke kan støtte beslutningsforslaget, og det er der to årsager til.

For det første er kommunerne som bekendt allerede i dag forpligtet til at fastsætte frister for, hvor lang sagsbehandlingstiden må være på de enkelte sagsområder, og de frister har kommunen pligt til at offentliggøre. Kommunernes ansvar på det her område er altså helt klart.

Den anden årsag er, at regeringen grundlæggende mener, at vi så vidt muligt skal overlade det til kommunerne selv at vurdere, hvilke metoder der er bedst egnet til at nå de mål, som vi stiller op fra centralt hold.

I forhold til sagsbehandlingstiderne på det sociale område kan jeg pege på de forudsætninger, der fremgår af forarbejderne til de gældende regler. Her er det forudsat, at kommunernes offentliggørelse af fristerne sker på en måde, som er sædvanlig i den enkelte kommune, og så interesserede borgere har gode muligheder for at gøre sig bekendt med fristerne. Inden for de rammer har den enkelte kommunalbestyrelse frihed til at beslutte, hvordan offentliggørelsen skal ske i den pågældende kommune, og mere detaljeret mener jeg principielt ikke at vi fra Folketingets side skal lovgive her.

Jeg har så noteret mig, at mange kommuner rent faktisk offentliggør sagsbehandlingsfristerne på deres hjemmeside. Det synes jeg sådan set også er helt naturligt, men jeg er ikke så bekymret for, at de 98 kommuner ikke nødvendigvis alle offentliggør på præcis samme måde. Det vigtige er, at fristerne er til at finde, og i sidste ende, at sagerne rent faktisk bliver behandlet til tiden. Det betyder, som jeg ser det, mindre, om man offentliggør fristerne på en måde eller på en anden måde i nabokommunen.

Jeg er med på, at det i mange sammenhænge er rart ligesom fra centralt hold at have det her store overblik, men på den anden side skal vi heller ikke være blinde for, at borgere er forskellige, og at man også har forskellige behov.

Som sagt er jeg da enig med forslagsstillerne i, at kommunernes hjemmesider forekommer at være et oplagt sted at offentliggøre sagsbehandlingsfristerne. Det er her, rigtig mange andre informationer til borgerne i forvejen lægges ud, men det er ikke alle borgere, der er lige gode til at benytte sig af de digitale informationskilder, og derfor kan jeg da godt forestille mig, at der kan være andre måder at kommunikere på, som kan være lige så hensigtsmæssige i forhold til nogle grupper af borgere.

Hvis man i en stikprøve sammenligner kommuner, som faktisk offentliggør deres sagsbehandlingsfrister på hjemmesiden, er der også forskel på, hvordan man gør det, og hvor let det er at finde informationerne på de mange sider, man kan klikke sig igennem. Det vil en regel som den, forslagsstillerne har fremlagt, faktisk ikke kunne ændre på. Sådan en regel vil derfor ikke være nogen garanti for, at alle kommuner vil følge de bedste eksempler.

Hvis det skal gøres lettere for borgerne at finde sagsbehandlingsfristerne i de kommuner, som måske ikke er så gode til at kommunikere dem i dag, skal der altså nogle bredere kommunikationsfaglige redskaber i spil, og den slags udfordringer mener jeg løses bedst ved dialog og ikke med centralt fastsatte procesregler.

Så jeg vil gerne benytte den her anledning til at opfordre kommunerne til at kaste et kritisk blik på deres kommunikationsindsats over for borgerne på det her område. Er det godt nok? Ja, det er det måske ikke alle steder. Jeg vil samtidig opfordre borgere og foreninger til at søge at påvirke kommunerne, hvis de har bestemte ønsker til den måde, som kommunen skal offentliggøre deres frister på. Så regeringen deler altså målsætningen bag beslutningsforslaget, men vi mener, at det foreslåede middel hverken er nødvendigt eller hensigtsmæssigt, og derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Vi har jo ikke fra centralt hold stillet krav til, hvilken form man giver oplysningerne, og det mener jeg heller ikke vi skal. Jeg mener faktisk, at det er meget, meget klart, at man skal fastsætte frister for, hvor lang sagsbehandlingstiden må være på de enkelte sagsområder, og de frister har kommunen pligt til at offentliggøre.

En offentliggørelse er jo også en pjece på det lokale borgercenter eller på bibliotekerne rundt omkring. Rigtig mange kommuner kommunikerer primært via deres hjemmeside, men jeg mener helt ærligt ikke, at det gavner det formål her, at vi fra centralt hold skulle til at fastlægge regler for, præcis hvordan man skal offentliggøre det. Det vigtigste er, at den vigtige viden er offentligt tilgængelig.

Af hjertet tak.

Se, forslaget, vi er i gang med at behandle nu, handler om, at oplysning om sagsbehandlingstider, men åbenbart kun på socialområdet, skal det gøres obligatorisk at offentliggøre på de enkelte kommuners hjemmesider. Vi er sådan set ikke særlig uenige, for i Venstre deler vi naturligvis holdningen om, at det skal være nemt for borgerne at finde ud af sagsbehandlingstiderne for sager, som de på den ene eller den anden måde interesserer sig for, og det har vi jo allerede en lovgivning, der sikrer. For vi har nemlig en lovgivning, som pålægger kommunerne at offentliggøre sagsbehandlingstiderne. Det skriver forslagsstillerne jo også selv i begrundelsen for deres forslag. Kommunerne har pligt til at fastsætte og offentliggøre fristerne fra modtagelse af en ansøgning til en afgørelse, og hvis fristen ikke overholdes, skal ansøgerne have skriftlig besked om, hvornår man så kan forvente at få en afgørelse.

Men vi har jo altså ikke en lovgivning, der sikrer en ensretning af, præcis hvordan offentliggørelsen skal ske, sådan som forslagsstillerne vil have. Det er op til kommunerne selv at bestemme, og det mener Venstre at det fortsat skal være. Vi har nemlig fokus på resultater og ikke på proces, og hvis den enkelte kommune har en særlig måde at gøre tingene på, som fungerer, så ser vi i Venstre ingen grund til at have centralt fastsatte regler om metoden på dette område, men i 2016, hvor vi jo efterhånden har vænnet os til, at internettet nok er noget, der er kommet for at blive, kan jeg simpelt hen ikke forestille mig den kommune, som ikke måtte vælge at offentliggøre det på hjemmesiden. Det er da det nemmeste, det enkleste og det billigste at gøre.

Hvorfor skulle man sætte sig ned og lave en brochure og dele den ud på alle bibliotekerne eller have en mand til at stå nede på Rådhuspladsen med en klokke og kundgøre, at kommunens sagsbehandlingstider er så og så lange? Det står da på hjemmesiderne, og hvis ikke det står på hjemmesiden, er det min påstand, at så er det, fordi kommunen ikke lever op til loven. Og så skal man hive fat i dem, og det kan man jo gøre på mange måder. Den nemmeste vil jo være bare at skrive en mail til udvalgsformanden eller borgmesteren og sige: Hør, hvor står de her sagsbehandlingstider? Og så håber man jo selvfølgelig, at den pågældende politiker får røde ører.

Så i Venstre mener vi ganske enkelt ikke, at der er behov for, at vi skal sætte en helt stor lovgivningsproces i gang for at sikre noget, som allerede bør ske. Altså, hvis ikke man offentliggør det på hjemmesiden, hvor alverden skulle man så gøre det henne? Så vi er altså enige med forslagsstillerne om målet, men ikke om midlet, som jo altså er, at vi skal kaste os ud i en lovgivningsproces for en lillebitte ting, som altså foregår i forvejen, og derfor kan Venstre ikke støtte beslutningsforslaget.

Med det her forslag vil man sikre, at borgere i en kommune kan få oplyst sagsbehandlingstider på det sociale område. For os i Liberal Alliance er gennemsigtighed afgørende, altså at man som borger i en kommune nemt kan finde relevante oplysninger og nøgletal om kommunen, hvad enten det er den kommune, man bor i, eller om det er en kommune, man påtænker at flytte til.

Vi er ikke tilhængere af at detailstyre kommunerne fra Christiansborg, og derfor stemte vi imod det her forslag, sidst det blev fremsat. Men vi er heller ikke tilhængere af, at borgere ikke nemt kan finde frem til, hvad eksempelvis fristerne for, hvor lang tid der må gå fra modtagelsen af en ansøgning, til afgørelsen er truffet, er.

Det her beslutningsforslag tvinger os igen til at tage stilling til, hvad vi så mener vægter højst. Er det gennemsigtighed for borgerne, eller er det det kommunale selvstyre? Det synes jeg faktisk ikke er nogen nem beslutning. Men i den her konkrete sag vælger vi nu at stille os på borgernes side fremfor på systemets side og dermed prioriterer gennemsigtighed over, hvad der kan opfattes som unødig detailstyring fra Christiansborg. Det er således en holdningsændring, fra da forslaget blev fremsat sidst.

Vi er ikke så naive, at vi tror, at gennemsigtighed vil skabe bedre sagsbehandlingstider, men vi tror faktisk på, at åbenhed og synlighed kan skabe en anelse konkurrence, som i bedste fald kan have en positiv effekt på området.

Vi støtter forslaget, fordi vi som sagt har valgt at stå på borgernes side fremfor systemets.

Jeg var lige ved at blive munter, da jeg hørte fru Pernille Skippers indlæg, hvor der blev lavet en proportionslighed mellem kommunernes pligt til at oplyse frister for sagsbehandling på hjemmesiden og så, at Danmark har en samlet økonomisk politik, som omhandler både kommunerne og staten og regionerne. Det synes jeg godt nok er interessant. Det vil jeg filosofere lidt mere over, i forhold til hvad konsekvenserne af den slags ting kan være. Det kan være, at det er, fordi vi tilhører to forskellige slags partier, det ved man jo ikke, men det kunne tænkes. Så ved vi det.

Jeg vil sige og minde om, at statsforvaltningen er tilsynsmyndighed over kommunerne. Jeg vil også minde om, at der er noget, der hedder borgerservice. Jeg kender faktisk ikke nogen kommuner, som ikke har en borgerservice – ofte i hjørnet på et bibliotek eller et andet hensigtsmæssigt sted. Det er en fantastisk god ting, hvis der i øvrigt er nogle medarbejdere, som er i stand til at svare på borgernes spørgsmål – det har der været de gange, jeg har haft brug for det. Men jeg anerkender også, at der er et problem, hvis der er borgere, som ikke kan finde de oplysninger, som de har brug for.

Derfor synes jeg, man skulle prøve at gå en helt anden vej end at lovgive. Jeg er selv i de her år meget optaget af at se et paradigmeskifte i vores samfund, forstået på den måde at vi er ved at få et mere og mere selvstændigt eller aktivt eller stærkt funderet civilsamfund. Vi har faktisk borgere, som i stor udstrækning selv tager initiativ og gør nogle ting. Jeg er enormt stolt af at bo i Danmark, hvor vendelboerne er blevet til Venligboerne og har bredt sig syd for Limfjorden. Det siger en hel masse, vil jeg gerne sige, om kræfterne i Vendsyssel, og det er endda ud over landets grænser, at vi er et godt eksempel. Der er 120.000 mennesker, der er medlem og bekender sig til Venligboerne rundtomkring i Danmark. De gør en kæmpe indsats, uden at vi har lovgivet.

Det er ikke, fordi jeg vil sige til Venligboerne, at nu skal de også tage sig af denne sag, men jeg vil faktisk sige til Radikal Ungdom, at her er en rigtig lækker sag for dem. De skal sprede sig ud over alle kommuner og finde ud af, om det er svært eller nemt at finde ud af, hvilke svarfrister der er i de enkelte kommuner. Og så skal de give mig en rapport, og så skal jeg tage mig af det. Det er da civil courage, der vil noget, og det behøver man ikke at sidde i Folketinget for at gøre – det kan man sådan set finde på af sig selv. Det er meget mere enkelt, det er meget mere oplærende, om jeg så må sige, til de unge, og det glæder jeg mig til at fremsætte på hovedbestyrelsesmødet i Radikale Venstre den 30. januar, og så går vi i aktion derefter.

Tak for ordet.

Tak for det. Det er jo et relativt begrænset forslag, der er tale om. Det er ikke sådan omfangsrigt eller indgribende, og det vil ikke medføre store bureaukratiske byrder for kommunerne at gøre det her. Det første, jeg tænkte, var: Åh nej, så er det sådan noget med, at man skal opdatere hver fjortende dag. Men det er der jo netop ikke tale om her. Det er nogle tidsfrister, man vedtager én gang og lægger på en hjemmeside, og så er det sådan set det. Så den administrative byrde, der er forbundet med det, må siges at være absolut lille.

Så er det blevet påpeget, om det her er et problem, altså om kommunerne ikke allerede gør det i dag. Jamen hvis det er tilfældet, er det jo sådan set bare udmærket. Men nu er der bare blevet rejst det her synspunkt, at det ikke er alle kommuner, der gør det i dag, og at det kan være enormt svært at finde rundt på kommunernes hjemmesider.

Jeg læste faktisk for nylig min mands medlemsblad – jeg har en mand derhjemme, der er journalist og medlem af Dansk Journalistforbund – og der var faktisk en journalist, der havde været ved at skulle lave nogle undersøgelser på tværs af kommunerne, og som virkelig harcelerede over kommunernes hjemmesider, altså over, hvor ekstremt svært det er at finde information. Så jeg synes, det er et fint skridt at tage at få den her information på hjemmesiden i første omgang, og så skal vi forhåbentlig også bare sikre os, at den er til at finde. Det hjælper jo ikke noget, at det lægges op som en nyhed i et nyhedsmodul i 2013, som ikke bliver opdateret, så man alligevel ikke kan finde det.

Men fra Det Konservative Folkepartis side synes vi, det er et udmærket forslag, som ikke griber ind i det kommunale selvstyre, hvilket der nu har været lidt snak om. Jeg synes, det er lidt fjollet at tage så store udtryk i brug om en så relativt lille sag.

Så vi støtter også beslutningsforslaget.