Mange tak. Enhedslisten fremhæver i forslaget, at dagpengesystemet er uegnet som sikkerhedselement i den danske model. Samtidig sammenligner Enhedslisten vores system med Sveriges og Finlands. Jeg vil ikke igen komme ind på alt det, regeringen har gjort for at hjælpe alle de tusinde mennesker, der har været ved at falde ud af dagpengesystemet. Der er brugt en del tid på dette under behandlingen af sidste beslutningsforslag.

Jeg vil dog påpege, at dagpengesystemet og den sikkerhed, som det giver det enkelte menneske og den enkelte arbejdsløse, betyder utrolig meget for Socialdemokraterne. Derfor har vi også brugt rigtig meget tid på at sikre, at ingen falder ud af dagpengesystemet før de 4 år. Det er altså dermed en bedre og mere human indfasning af dagpengereformen. Samtidig sikrer vi selvfølgelig mange mennesker en uddannelse eller et arbejde.

Vi er også optaget af, at dagpengesystemet har en god fremtid som den ekstra sikkerhed, der er så vigtig i den danske model. Derfor har vi også netop besluttet at sætte hele det fremtidige dagpengesystem i kommission, så vi kan få os et bud på et klogt, moderne og fleksibelt dagpengesystem.

Jeg synes, det er svært at sammenligne os med andre lande, da det ikke er så enkelt endda, men jeg mener bestemt, at vi skal kigge på andre gode eksempler, når vi i den nærmeste fremtid skal diskutere hele dagpengespørgsmålet.

Jeg glæder mig til at se kommissionens færdige oplæg og til at tage fat på den politiske diskussion, og jeg mener derfor, at vi skal afvente dette store arbejde, og Socialdemokratiet stemmer derfor imod forslaget.

Tak. I lighed med det forrige punkt, vi behandlede, må jeg sige, at vi fra radikal side i 2010 stemte for at indføre den nuværende dagpengeperiode. Vi er i sagens natur dermed også af flere årsager imod Enhedslistens forslag. Vi går dels ind for den eksisterende ordning, dels må jeg i øvrigt henvise til det pågående kommissionsarbejde om eventuelle fremtidige ændringer i dagpengesystemet. Vi er imod Enhedslistens forslag. Tak.

Så behandler vi endnu et beslutningsforslag fra Enhedslisten, der omhandler det danske dagpengesystem. Man bliver jo nogle gange lidt forvirret, for nu handler det så om, at genoptjeningsretten skal sænkes fra 52 uger til 13 uger, og vi har lige behandlet et forslag, der handlede om, at man skulle øge dagpengeperioden fra 2 til 4 år, så hvad vil Enhedslisten? Skal vi have en genoptjeningsperiode på 13 uger og en dagpengeperiode på 4 år, eller hvad er det, det her handler om?

Hvis vi tager udgangspunkt i det her, kan vi se, at man ønsker at sænke genoptjeningsperioden fra de nuværende 52 uger til 13 uger. Ifølge Enhedslisten skal man altså, hvis man har haft arbejde i 13 uger inden for 3 år, kunne gå på dagpenge i 2 år eller måske 4 år. Det ved vi ikke helt. Under alle omstændigheder har Danmark i forvejen en af de absolut korteste genoptjeningsperioder af alle lande i OECD, hvis ikke den korteste. Jeg er ikke bekendt med nogen, der har en kortere. Hvis man sammenligner med de lande, som ligger omkring os, altså andre højtudviklede velfærdssamfund som f.eks. Sverige, Tyskland, Holland og Storbritannien, kan man se, at de alle har længere genoptjeningsperioder end Danmark.

Hvis man i Sverige skal genoptjene retten til dagpenge, kræver det 26 ugers arbejde inden for 1 år, dvs. en genoptjeningsperiode på 50 pct. af referenceperioden. Hvis man i Holland, som har de skrappeste krav, skal have dagpenge, kræver det 26 ugers beskæftigelse inden for blot 36 uger, hvilket svarer til 72 pct. af referenceperioden. I Tyskland og i England er det 50 pct. af referenceperioden, man skal have været i arbejde, mod kun 33 pct. i Danmark. Så vi har allerede et meget, meget lukrativt dagpengesystem.

Som med alle andre forslag, som Enhedslisten har fremsat dag, så er der ikke nogen finansiering med til det her forslag. Som jeg forstår det, er det beregnet, at det vil koste ca. 900 mio. kr. at gennemføre det her forslag. Hvor de penge skal komme fra, har vi ikke fået noget forslag til. Man kunne jo også sige, som Enhedslisten sagde i en af de tidligere ordførertaler, at det, de gør her, er, at de fremsætter nogle forskellige forslag, som de har hentet inspiration til i fagbevægelsen. Så kunne man måske sige til sig selv, at der jo ikke er noget, der forhindrer fagbevægelsen i at indføre en 13 ugers genoptjeningsperiode. Det kan fagbevægelsen jo bare gøre, de kan bare ikke få statsstøtte til det. Hvis man virkelig er af den opfattelse i fagbevægelsen, at det ikke er noget problem at få folk i beskæftigelse, og at det ikke vil koste noget, fordi folk meget gerne vil tage et arbejde og ikke vil gå lang tid på dagpenge, selv om der kun er en meget kort genoptjeningsperiode, så er der jo ikke noget, der forhindrer fagbevægelsen i at gøre det. Det kan de jo bare gøre.

Så måske skulle Enhedslisten i erkendelse af, at der ikke er nogen villighed til at slække på kravene i det danske Folketing, hvor man har det overordnede ansvar for nationens økonomi, måske henvende sig til fagbevægelsen. For hvis det her ikke er problematisk, hvis det her ikke koster ret meget ret mange penge, så må man jo finansiere det inden for det system, som man har, og så lade dem, der betaler ind til det, finansiere det fuldstændig, i stedet for bede alle mulige andre, også mennesker, som slet ikke er en del om at systemet, om at være med til at finansiere det.

LA kan selvfølgelig ikke støtte det her forslag. Tak.

Hvis jeg ikke ønskede noget ændret i dagpengene, ville jeg nedsætte en kommission og sige, at den skulle arbejde i 3 eller 5 år, og så se, om der var nogle, der kunne huske det til den tid. Det ville være en rigtig god ting. Det er vel heller ikke tilfældigt, at der nede ved udvalgsværelserne er den her syltekrukke, eller hvad det nu er, den hedder, tegnet på væggen.

Når nu nogle bliver utålmodige over den her diskussion, så tænk bare lige et øjeblik, luk øjnene og tænk et øjeblik på det, man udsætter arbejdsløse for.

De skriver hundredvis af meningsløse ansøgninger til virksomheder, der aldrig nogen sinde har tænkt på at ansætte nogle folk. De skal deltage i aktiviteter, som ofte er meningsløse, som ofte ikke bringe dem videre, men fastholder dem i arbejdsløshed, hvor de havde kunnet tage ud og kigge på verden eller på et arbejde eller på uddannelse i stedet.

Så det hele går nok, selv om det tager os et par timer at diskutere det vigtigste problem, vi har i samfundet i øjeblikket, nemlig arbejdsløsheden.

Hvis ikke Enhedslisten i flere omgange havde indgået aftaler om midlertidige redningskranse til de ledige, ville 30.000 mennesker være gledet ud af dagpengesystemet i 2013. Desværre har regeringen kun ønsket at indgå midlertidige aftaler, man har ikke været parat til permanente løsninger, formentlig af hensyn til De Radikale, hvad vi jo fik bekræftet her for kort tid siden.

Netop det parti stod, i alliance med VK-regeringen og Dansk Folkeparti, bag voldsomme angreb på det danske dagpengesystem.

Først halverede de næsten perioden, hvor man kan få supplerende dagpenge, i 2008. Dernæst halverede de dagpengeperioden i 2010. Samtidig fordoblede de kravet om genoptjening af dagpengeret fra ½ til 1 år.

Det er måske i virkeligheden den værste af forringelserne af dagpengesystemet, fordi det i den nuværende situation med dens mangel på arbejdspladser er næsten umuligt af få arbejdet nok til at vende tilbage til dagpengesystemet.

Hvis man sammenligner Danmark med de øvrige nordiske lande, vil jeg sige til hr. Joachim B. Olsen, er reglerne om genoptjening af dagpengeret langt skrappere i Danmark.

I Danmark skal du have arbejdet 1.924 timer for at få ny dagpengeret, i Finland under en tredjedel – 612 timer – og i

Sverige blot 480 timer. Hvorfor nævner jeg ikke Norge? Det gør jeg ikke, fordi man i Norge ikke opererer med et genoptjeningskrav i timer, men med et indtjeningskrav, der kræver mindre arbejde end det danske timekrav.

Man kan også sige det på en anden måde: 1 års arbejde giver 2 års dagpengeret i Danmark. I Sverige giver 1 års arbejde 4½ års dagpengeret, 7 år, hvis du har børn.

I Finland giver 1 års arbejde 6 års dagpengeret. Jeg gentager det gerne, hvis det var svært at følge med.

De danske regler gør således genoptjening af dagpengeret langt, langt sværere end i Sverige og Finland. Man kan undre sig over at De Radikale og Dansk Folkeparti,

der ynder at pudse deres sociale profil, var med til at stemme

de her asociale dagpengeregler igennem i 2010 – endda med Dansk Folkeparti, som forslagets arkitekt.

Man kan undre sig over, at en såkaldt centrum-venstreregering ikke har rullet vedtagelsen tilbage.

Regeringen har siden 2011 kunnet gøre det sammen med Enhedslisten, om den havde måttet ønske det.

Hvis vi går lidt længere ned i de nordiske regler om genoptjening af dagpengeret, bliver det danske billede endnu mørkere. Af en eller anden besynderlig grund får mennesker, der kommer i jobrotation og går på almindeligt arbejde hver dag, ikke lov til at genoptjene dagpengeret. Det samme gælder de mennesker, der hver morgen møder på fabrikken eller institutionen til et løntilskudsjob eller i virksomhedspraktik. Endelig gælder det også ved uddannelsesaktivering.

Ikke kun Enhedslisten synes, det er urimeligt. Den holdning deles af parlamenterne i Stockholm og Helsinki. I Sverige tæller timer fra job med løntilskud med ved optjening af dagpengeret. I Finland tæller løntilskudstimer halvt med.

Det, Enhedslisten foreslår her, er blot at kopiere de svenske regler. Regeringen og de borgerlige henviser rask væk til nabolandene, når det gælder selskabsskat, førtidspension eller lønniveau. Vi foreslår beskedent, at man i stedet kigger på reglerne for genoptjening af dagpengeretten.

Enhedslisten har i flere år efterlyst en permanent løsning af dagpengeproblemet. Vi har peget på et utal af muligheder. Alene i 2013 har vi fremsat 13 beslutningsforslag i Folketinget – det passer nu ikke, det er 12 beslutningsforslag og 1 lovforslag. Vi har undervejs indgået midlertidige aftaler med regeringen,

der har skaffet tusindvis af mennesker en udsættelse.

Men lad os slå fast: Det er permanente løsninger, der er brug for, ikke kun redningskranse. Vi kan godt håndtere et både-og, vi behøver ikke at se på den slags ting med et enten-eller.

Vi nærer ingen illusioner om, at der i denne folketingssamling kan samles et ret stor flertal for disse tre beskedne forslag – ja, måske er der slet ikke noget flertal, sådan som jeg kan høre visse politikere i dag. Men vi garanterer både Folketingets medlemmer og dem, det måtte interessere ude i befolkningen, at der også i den kommende samling bliver mulighed for at stemme for permanente løsninger vedrørende genoptjeningsperioden, dagpengeperiodens længde og forbedrede muligheder for supplerende dagpenge.

Disse spørgsmål om arbejdsløses vilkår er kernespørgsmål for Enhedslisten og bør også være det for en centrum-venstreregering, så derfor er vi nødt til at arbejde videre i og uden for parlamentet for at sørge for, at der skabes et flertal for, at vi kan gavne de arbejdsløses vilkår og sikre dem tryghed på en bedre måde, end vi gør i dag.