Tak. Med dette beslutningsforslag, B 12, foreslår Dansk Folkeparti, at regeringen nedsætter et udvalg vedrørende den danske jernbanes udvikling. Målet er, at udvalget kommer med konkrete anbefalinger til en forbedring af banetrafikken på kort og på lang sigt. Jeg er sikker på, at vi på tværs af Tingets partier er enige om, at der frem mod 2030 skal satses på en markant stigning i antallet af passagerer i togene, men her er der tale om en gigantisk udfordring, specielt hvis man, som det har været fremme, går efter en fordobling af passagertallet, og det er ikke mindst, fordi der nu og i det kommende år vil være rigtig mange bolde, man vil skulle have i luften i forbindelse med jernbanen.

Lad mig for det første nævne den aktuelle alvorlige mangel på pålideligt og moderne togmateriel i kølvandet på den utålelige IC4-føljeton. Der er behov for at få taget endelig stilling til IC4-togene: Kan de i det hele taget løse opgaven? Det er der fortsat stærk tvivl om. Under alle omstændigheder synes det fornuftigt at udarbejde en plan B. Så det er jo en af de bolde, man har i luften.

For det andet er en af de andre bolde, vi har i luften, ønsket om at få elektrificeret vores hovedstrækninger, startende med strækningen Esbjerg-Lunderskov, og det er selvfølgelig også noget, hvor der skal træffes beslutninger på kort sigt. Jeg vil gerne kvittere over for transportministeren, at han, som han også har nævnt her fra talerstolen i dag, har inviteret til fornyede forhandlinger om denne opgave. Det er vi i Venstre glade for.

For det tredje er der udrulningen af det gigantiske signalprojekt på alle statslige banestrækninger i Danmark i de kommende 10 år. Det er også en meget stor udfordring, der spiller ind på, hvordan vi har mulighed for at udvikle jernbanen.

For det fjerde er der udfordringen med at få effektiviseret den statsejede virksomhed DSB. Der er behov for at øge produktiviteten i DSB. Vi har her en rapport, hvis klare konklusion er, at der er et potentiale på mere end 1 mia. kr. om året at hente i DSB, og det er jo penge, der kunne bruges langt bedre til fremadrettede investeringer i jernbanen. Der er også brug for at genoprette DSB's økonomi, og i det hele taget er der måske også behov for at se på organiseringen af DSB, altså om det nu er den rette organisering med en såkaldt selvstændig offentlig virksomhed, hvor virksomheden i virkeligheden befinder sig midt i et ingenmandsland. Fra Venstres side lægger vi ikke skjul på, at vi foretrækker en model, hvor man går i retning af et rent snit i form af DSB som et aktieselskab.

For det femte har man EU's transportkorridorer, og dem kan vi ikke se bort fra. Vi er en del af Europa. Vi skal sørge for, at de danske jernbanekorridorer passer ind i det europæiske system, at der er interoperabilitet. Vi skal sørge for, at der er rammer for den fremtidige konkurrence på banen, jævnfør EU-reglerne. Der har vi jo gode erfaringer med Arriva, der kører på de midt- og vestjyske jernbaner, og der vil givetvis komme mere konkurrenceudsættelse på de danske baner.

Så der er altså god grund til at sikre et samlet overblik, at se tingene i sammenhæng, og det mener vi at et udvalgsarbejde som det her foreslåede kan bidrage til. Det skal ikke være en syltekrukke, det skal ikke være en snakkeklub, for der er brug for konkret handling. Det, Venstre mener der er brug for, er en masterplan for jernbanen, hvor vi får klarlagt: Hvad skal vi have besluttet her og nu allerede i 2012? Hvilke beslutninger er der behov for at træffe om pejlemærker for jernbanen inden for en horisont på 5, 10, 30 år?

Jeg tror, det kunne være rigtig godt at få skabt sådan et overblik over jernbanen ud fra de mange fornuftige planer, vi har liggende for de forskellige aspekter inden for banen, og på denne baggrund vil Venstre erklære sig positiv over for dette beslutningsforslag.

Dansk jernbane lider under årtiers manglende investeringer og en akut dårlig økonomisk situation i DSB. Folketingets partier er dog i gang med at komme med løsninger. Vi har lavet et bredt transportforlig med alle partier, stort set. Der har vi afsat penge til nye signaler for næsten 20 mia. kr. De vil forbedre jernbanedriften enormt. Vi genindfører så at sige også sporvogne i form af såkaldte letbaner i Aarhus og København. DSB har med en ny ledelse og den såkaldte Quartzrapport fra eftersommeren sat fokus på de økonomiske problemer i DSB. Radikale Venstre har tillid til, at DSB får styr på butikken, så jernbanen i Danmark igen kommer til at stå stærkt.

Jeg glæder mig over, at Dansk Folkeparti sætter fokus på jernbanen. Regeringen forsøger at sætte gang i elektrificering, da en rapport har vist, at det vil gavne økonomien, klimaet og ikke mindst passagererne, hvis vi kan begynde at køre med eltog i Danmark. Radikale Venstre håber meget, at Folketingets partier kan nå til enighed om at få elektrificeret jernbanen i nær fremtid. Vi er også åbne over for at diskutere flere investeringer i letbaner og andre områder i jernbanen. Vi mener dog ikke, at der er behov for et udvalg mere. Folketingets partier er i gang med arbejdet med de beslutninger, vi har truffet. Det er DSB også, og vi har masser af viden, rapporter og ideer til fremtidige investeringer. Der er behov for handling, ikke flere udvalg, og derfor kan Radikale Venstre ikke støtte forslaget.

Vi ser for så vidt positivt på forslaget. Det kan da være meget fornuftigt en gang imellem at tage en tur i helikopteren for at tilvejebringe et overblik over, hvor jernbanetrafikken står i dag, hvad der er af udfordringer, og ikke mindst, hvad der er af muligheder for at styrke og forbedre jernbanetrafikken. Vi har en stor opgave foran os med at fordoble passagertallet de næste 20 år. Vi forstår såmænd også godt de frustrationer, som forslagsstillerne med forslaget faktisk stiller til skue. Dem deler vi såmænd også selv.

Jeg må indrømme, at fra en umiddelbar betragtning kan det faktisk godt se lidt sort ud, som om alting sejler. Der er den endeløse historie med IC4, som mange har været inde på; der er dobbeltdækkerne i pendlertrafikken, der ikke kan dække behovet; der er for lidt plads på skinnerne, som især klemmer godstransporten; der er IC3'erne, som vel også har en udløbsdato på et eller andet tidspunkt; så er der et par gamle jernbanebroer, der måske ikke længere kan klare mosten, og man kan jo næsten spørge sig: Hvornår Lillebælt? Så problemer er der sådan set nok af, men jeg synes også, at forslagsstillerne bør gribe i egen barm. I de 10 år, hvor forslagsstillerne trods alt har haft afgørende indflydelse på politikken, har de her ovennævnte problemer jo altså vokset sig større og større.

I Enhedslisten er vi ikke i tvivl om hovedårsagen til problemerne. Der er mange årsager, men nogle af hovedårsagerne er den her markedsgørelse og alle de udbud, der har været på området, og den fragmentering, som bl.a. har ført til opsplitning på alt for mange aktører i den kollektive trafik, men jeg tror faktisk, at det er noget, der er bred enighed om. Det gør det vanskeligt med en samlet indsats og med koordinationen, og det gør det vanskeligt at tænke i helheder, således f.eks. også opsplitningen i sin tid – jeg vil kalde det en ulykkelig skilsmisse – mellem DSB og Banedanmark. Jeg synes ikke, at det har været til gavn for noget som helst.

Hvis udvalget, som er foreslået her, skal se på sådan nogle ting, synes vi for så vidt, at det er positivt, hvorimod vi jo ikke finder, at der er behov for analyser og lange diskussioner af, om der skal mere konkurrence på skinnerne, f.eks. med deraf følgende flere aktører. Grundlæggende mener vi nok i lighed med ordførerne fra både Socialdemokratiet, SF og De Radikale, at der er brug for handling i stedet for. Det kunne være en høring om IC4, som jeg var inde på på et tidligere tidspunkt. Det kunne være den fremtidige elektrificeringsstrategi. Det kunne være noget med at gøre op med den tendens til at regionalisere togtrafikken, som bl.a. ligger i Quartzrapporten, hvor DSB så nøjes med at køre på hovedlinjerne.

Som sagt omkring forslaget her er der nogle gode intentioner i det, men vi synes måske nok, at der er for meget snak. Vi mener faktisk ikke, at beslutningerne om IC4 og elektrificering kan vente ret meget længere – for nu at sige det mildt. Der er for meget snak og måske for lidt handling. De videre drøftelser i udvalget skal så vise, om forslagsstillerne vil være med til at fremme udbud, konkurrence, OPP og opsplitning eller i stedet for fremme helhedstænkning, koordination og en stærkere statsligt drevet kollektiv trafik. Hvis det er det sidste, man vil, er Enhedslisten for så vidt med – men det tror vi så til gengæld ikke.

Allerførst vil jeg selvfølgelig sige tak for de positive tilkendegivelser, der har været om det her beslutningsforslag. Det drejer sig om rigtig mange gode og positive ting, som har overbevist i hvert fald mig om, at der er nogle, der har forstået, hvad ærindet med det her forslag er. Omvendt må man sige, hvis jeg skal komme med en kommentar til ministeren, at vi skal tage fat på arbejdet. Ministeren er enig i, at det, vi laver her, langt hen ad vejen er brandslukning. Derfor er det desto mere underligt, at man ikke vil prøve at sætte sig ned og kigge lidt mere langsigtet på det her. Vi er da helt enige om, at elektrificering er vigtig og at strækningen Esbjerg-Lunderskov ligger til højrebenet, så nu skal vi bare blive enige om, hvordan vi finansierer det. DF glæder sig til de fremadrettede drøftelser, så det konflikter ikke med tanken om, at vi godt vil være lidt mere fremsynede. Vi bliver så skoset for, at det har vi haft tid nok til. Jo, jo, men bedre sent end aldrig. Jeg tror også, at regeringen vil kunne erkende det i nogle af deres sager.

Der er en masse problematikker i dag i jernbanetrafikken. Det er rigtigt, at vi har en masse analyser. Vi har analyser af mange delelementer, men vi har ikke noget overordnet overblik over, hvad vi egentlig vil med DSB. Hvad vil vi med udlicitering? Skal DSB være en statslig virksomhed, som den er nu? Skal det være et selvstændigt aktieselskab, eller skal det tilbage til staten under en styrelse? Hvad skal lokalbanerne? Skal de stadig væk sejle rundt på regionernes nåde med risiko for at blive lukket fra dag til dag og blive erstattet af lidt busser, eller skal det også være en opgave for Banedanmark? Der er masser af ting, man kunne få sådan et udvalg til at kigge på med henblik på fremadrettet at sikre, at vi har en god, moderne og effektiv jernbane.

Jeg er lidt skuffet over fru Anne Baastrup, som mener, at jeg er aggressiv i min tone. Det mener jeg absolut ikke jeg har været, men det er jo klart, at vi agiterer for vores politiske holdninger, det gør fru Anne Baastrup også, og det har jeg også gjort i dag, for jeg synes faktisk, at det her beslutningsforslag er rigtig godt, og jeg er egentlig skuffet over, at regeringen ikke kan støtte det.

Jeg vil også lige takke hr. Henning Hyllested for en trods alt positiv tilgang til det her. Hr. Henning Hyllested har da forstået noget af indholdet. Hr. Henning Hyllested var også lidt inde på kommissoriet, og der er vi overhovedet ikke statiske. For min skyld kan vi godt tage delelementer af det her ud og diskutere det i den store, brede forligskreds, for det mener jeg at der er behov for, bl.a. i forhold til, om man i fremtiden skal udlicitere eller ej. Jeg vil ikke stå her og sige, om Dansk Folkeparti er for eller imod. Det er det, vi gerne vil have nogle anbefalinger af, så vi ved, hvad der egentlig er klogt at gøre i nogle situationer, i stedet for at vi zigzagger rundt frem mod år 2030.

For vi er enige om, at vi ikke kan diskutere IC4 i et kommissorium og sidde og vente på det. Det skal vi have løst her og nu. Elektrificering skal vi have løst her og nu. Der er masser af ting, vi skal have løst her og nu, men det store, forkromede overblik tror jeg ikke jeg har, og jeg tror heller ikke, at andre i forligskredsen har det. Hvor vil vi hen? Hvor vil vi være henne i 2030? Det synes jeg kunne have været interessant at få nogle fagfolk og nogle kloge mennesker til at kigge på. Heldigvis er der da lidt tid, før vi skal stemme om det her, så der er tid til, at nogle mennesker kan besinde sig og måske blive lidt klogere.

Ellers tak for en god og konstruktiv debat.