Dette forslag er fra folketingssamlingen 2011-12 og er derfor afsluttet både i Folketinget og på Parlamentet.dk.

B 88: Momsafløftning på 100 pct. for hotelovernatninger (Forslag til folketingsbeslutning om momsafløftning på 100 pct. for hotelovernatninger.)

B 88: Momsafløftning på 100 pct. for hotelovernatninger

STATUS I FOLKETINGET

Forkastet

Afstemningsresultat

STATUS I PARLAMENTET.DK

Vedtaget

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 88

Fremsat af: Hans Kristian Skibby (DF), Karina Adsbøl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Mikkel Dencker (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Pia Kjærsgaard (DF), Peter Skaarup (DF)

Fremsat dato: 15.05.2012

Samling: 2011-12

Ministerium: Skatteministeriet

Udvalg: Skatteudvalget (SAU)

B 88 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...

Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag om at forhøje momsafløftningen for hotelovernatninger fra 50 pct. til 100 pct. med virkning fra den 1. januar 2013.

Bemærkninger til forslaget

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at momsafløftning for hotelovernatninger er et gode, der kommer samfundsøkonomien til gavn.

Hotel-, restaurant-, catering- og turisterhvervets hovedorganisation, HORESTA, har i et notat af 16. januar 2012 beskrevet en lang række af de argumenter, der taler for at forhøje momsafløftningen yderligere.

Notatet fra HORESTA er – efter aftale med HORESTA – gengivet i sin fulde længde nedenfor, og Dansk Folkeparti støtter sine bemærkninger til beslutningsforslaget på notatet.

»Vækst i hotelerhvervet i 1.-3. kvartal 2011

Resume

– Danske hoteller har i de første ni måneder af 2011 oplevet en fremgang på 833.000 overnatninger sammenlignet med samme periode sidste år. Det er de udenlandske overnatninger (+469.000) der trækker væksten med en stigning på 12,1 pct. Det er det højeste antal udenlandske hotelovernatninger i de seneste 20 år.

– De øgede udenlandske overnatninger giver en ekstra eksportindtægt på 750 mio. kr. til betalingsbalancen og ekstra indtægter til statskassen på 307 mio. kr. Den samlede beskæftigelseseffekt af de øgede udenlandske overnatninger er knapt 1.000 årsværk.

– Den aktuelle udvikling er særlig bemærkelsesværdig, da der også er en flot vækst i antallet af forretningsrejsende på over 10 pct. De forretningsrejsende har et væsentligt højere døgnforbrug end ferieturisterne og er derfor særligt interessante også for de afledte erhverv: detailhandel, transport, fødevareleverandører m.fl.

– Vi har dermed indhentet noget af det tabte, men vi halter stadig bagud i forhold til antal forretningsovernatninger i den resterende del af norden. Netop de forretningsrejsende har været skyld i det store fald i hotelovernatningerne de seneste år.

– Tallene viser således at den øgede momsafløftning som indgik i sidste års finanslov fra 25-50 pct. er en del af forklaringen på den positiv effekt. Der er derfor al god grund til at tage det sidste skridt, og løfte momsafløftningen til 100 pct.

Vækst i hotelerhvervet

De danske hoteller har i de første 9 måneder af 2011 oplevet en fremgang på 833.000 overnatninger sammenlignet med samme periode sidste år. Det svarer til en vækst på hele 9,8 pct.

Det er især de udenlandske gæster, som trækker væksten med 469.000 flere overnatninger, hvilket er en stigning på 12,1 pct. Dermed runder det samlede antal udenlandske hotelovernatninger 4,3 mio. i de første 9 måneder af 2011, og det er det højeste antal udenlandske hotelovernatninger i de seneste 20 år.

De mange ekstra udenlandske overnatninger bringer vigtige eksportindtægter til Danmark. En udenlandsk hotelgæst anvender ifølge VisitDenmark i gennemsnit cirka 1.600 kr. i døgnet på overnatning, restaurantbesøg, attraktioner, shopping m.v., og for hver omsætningskrone ender 41 øre i statskassen.

De 469.000 ekstra udenlandske overnatninger giver dermed en ekstra indtægt på 750 mio. kr. til betalingsbalancen og ekstra indtægter til statskassen på 307 mio. kr.

Da 1 mio. kr. i turismeomsætning i gennemsnit skaber 1,3 årsværk (Kilde: VisitDenmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, 8. januar 2011), betyder en ekstra trekvart mia. kr. i turismeomsætning også øget beskæftigelse på de danske hoteller, restauranter, attraktioner, transportvirksomheder og detailbutikker m.v., svarende til knapt 1.000 årsværk.

Den positive udvikling er særlig interessant set i lyset af, at de danske hoteller i perioden 2001-2010 har haft en mindre vækst – hvis ikke direkte fald – i udenlandske overnatninger sammenlignet med den generelle udvikling blandt hotellerne i Nordeuropa. Antallet af udenlandske overnatninger på de danske hoteller i 2010 lå 7 pct. over niveauet i 2001. Tilsvarende har hotellerne i det øvrige Nordeuropa oplevet en stigning på 31 pct. Danmark har dermed tabt vigtige markedsandele i forhold til udlandet de seneste 10 år.

Flere forretningsovernatninger

Den aktuelle udvikling er særlig bemærkelsesværdig, da der også er en pæn vækst i antallet af forretningsrejsende. I de første ni måneder af 2011 har hotellerne således haft 405.000 flere overnatninger fra forretningsrejsende svarende til en vækst på 10,6 pct. i forhold til samme periode året før.

Som det fremgår af Figur 1 er det særligt de forretningsrejsende, som er skyld i det store fald i hotelovernatninger de seneste år. I 2008 lå antal overnatninger fra forretningsrejsende 0,7 pct. lavere end året før, og trods afholdelse af store internationale kongresser i København, som fx den olympiske kongres og klimatopmødet (COP15), faldt det samlede antal erhvervsovernatninger med yderligere 10,4 pct. i 2009.

Året 2010 viste for første gang i flere år tegn på fremgang, men væksten stammede især fra flere ferierejsende (+17,9 pct.). Antal forretningsrejsende steg blot med 2,5 pct., hvilket på ingen måde var tilstrækkeligt til at opveje tabet fra de foregående år.

Det har væsentlig betydning, om fremgangen skyldes flere ferierejsende eller forretningsrejsende, idet der er stor forskel på de enkelte gæstetypers forbrug. En feriegæst, som overnatter på hotel spenderer i gennemsnit 1.050 kr. pr. døgn på hotel, restaurant, shopping, forlystelser, lokal transport mv., hvorimod en forretningsrejsende forbruger hele 1.760 kr. pr. døgn (jf. Figur 2).

De forretningsrejsende på hotel har dermed det højeste døgnforbrug af alle overnatningsformer. Det er præcis 4 gange højere end gennemsnittet på tværs af alle overnatningsformer. En gennemsnitlig turist, som overnatter i Danmark, bruger typisk 440 kr. pr. døgn.

Ser man på udviklingen i forretningsovernatninger de seneste 5 år i Danmark sammenlignet med vores nabolande Sverige, Norge og Finland, er det først og fremmest tydeligt, at de ikke har oplevet samme efterspørgselsfald som Danmark i 2009. I 2011 har de danske hoteller dog indhentet noget af det tabte.

Det samlede antal erhvervsovernatninger i Danmark er således på niveau med de første tre kvartaler af 2007, mens gennemsnittet for Sverige, Norge og Finland ligger knapt 4 pct. over 2007-niveauet.

Behov for lige rammevilkår

Øget efterspørgsel er en forudsætning for vækst, men flere hotelovernatninger gør det desværre ikke alene. De danske hoteller ligger i hård konkurrence med udlandet i kampen om at tiltrække gæsterne, og her er pris også et meget væsentligt konkurrenceparameter.

I perioden 2007-2010 er det samlede antal hotelovernatninger i Danmark således faldet med 1,2 pct., mens omsætningen er reduceret med hele 8,5 pct.

Omsætningsfaldet afspejles direkte på bundlinjen, idet hotellerne ifølge HORESTAs Normtalsanalyse i gennemsnit indkasserede et underskud på 3,8 pct. af omsætningen i 2009 mod et overskud på 3,7 pct. i 2007.

Resultatet for regnskabsåret 2010 foreligger endnu ikke, men forventes at blive på nogenlunde samme niveau som i 2009. Hvis ikke der sker en markant forbedring af hotellernes økonomi, vil der ikke være plads til vedligeholdelse og udvikling af hotelproduktet.

En af de faktorer, som svækker hotellernes konkurrencekraft, er den manglende mulighed for fuld momsafløftning. De nuværende danske momsregler betyder nemlig, at kun halvdelen af momsbeløbet kan afløftes, når erhvervsvirksomheder køber overnatnings- og konferenceydelser i Danmark. I de fleste andre lande kan virksomhederne afløfte hele momsen.

Derved bliver hotel- og konferenceydelser – hvis man antager at de i udgangspunktet koster det samme at producere – 12,5 pct. dyrere i Danmark sammenlignet med vores nabolande. Dette gælder både for danske og udenlandske erhvervs­virksomheder, som eksempelvis køber forretningsovernatninger eller kursus- og konferenceydelser i Danmark.

Den 1. januar 2011 blev momsafløftningssatsen på hote?lo?vernatninger øget fra 25 pct. til 50 pct. Det er endnu for tidligt at sige, hvor stor betydning den øgede momsafløftningssats isoleret har haft for det danske hotelerhverv, men der er ingen tvivl om, at det er et skridt i den rigtige retning for at sikre erhvervet optimale konkurrencevilkår.

Hotelerhvervet – værd at investere i

Hotelturismen er den overnatningsform, der bidrager med den største andel af den samlede turismeomsætning (Kilde: VisitDenmark, Turismens økonomiske betydning i Danmark, 8. januar 2011).

Den gunstige udvikling i de første ni måneder af 2011 vidner om det enorme vækstpotentiale, som eksisterer i hotelerhvervet, og at erhvervet kan hjælpe med at skabe danske arbejdspladser og eksportindtægter i en ellers vanskelig økonomisk situation.

Væksten kan tilskrives en kombination af flere faktorer heriblandt en gunstig valutakursudvikling, større rejselyst, store investeringer i hotelproduktet, flere internationale kongresser og en styrket salgs- og markedsføringsindsats. Den 1. januar 2011 blev momsafløftningssatsen på hotelovernatninger desuden øget fra 25 pct. til 50 pct.

Skal det fulde vækstpotentiale realiseres, er det imidlertid nødvendigt, at der indføres fuld momsafløftning. Indførelse af fuld momsafløftning på hotel- og konferenceydelser vil ifølge Skatteministeriets beregninger medføre et umiddelbart årligt momsprovenutab på 217 mio. kr. efter tilbageløb.

Dette er væsentligt mindre end de ekstra 307 mio. kr., som hotelerhvervet har tjent hjem til den danske statskasse i de første ni måneder af 2011. Der er derfor al mulig grund til at forvente, at en fuld momsafløftning vil kunne finansieres gennem et øget provenu fra væksten i erhvervet.«

Efter Dansk Folkepartis opfattelse skal man være varsom med at finansiere forslag gennem dynamiske effekter. Dansk Folkeparti vil derfor gerne anvise konkret finansiering af forslaget og forhandler gerne med andre partier om den konkrete finansiering heraf. Dansk Folkeparti mener, at der kan findes finansiering gennem færre statsudgifter til konsulenter – hvilket flere af de nuværende regeringspartier tidligere har foreslået. Regeringen har også stillet i udsigt, at der kan saneres i erhvervstilskud for flere milliarder kroner. Herfra vil der også kunne tilvejebringes finansiering af en fuld momsafløftning.

Herudover har Dansk Folkeparti i forbindelse med finansloven for 2012 haft forslag til mindreudgifter på en række områder.

Dansk Folkeparti har således flere forslag, der kan fremme finansiering af fuld momsafløftning, men forhandler – som tidligere nævnt – meget gerne herom med de partier, der vil bakke op om dette vækstfremmende tiltag.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
15.05.12
1. behandling
31.05.12
2. behandling
12.06.12

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
15.05.12
Afstemning start
05.06.12
Afstemning slut
11.06.12

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?