Regeringen pålægges at fremsætte lovforslag inden udgangen af Folketingsåret 2014-15, der indebærer, at beregningen af ministerpensionen ændres,

1) således at man som minister efter 2 år kan få udbetalt pension svarende til en tjenestemandsansat på løntrin 49 i 9 år, og

2) således at 3-4 års funktionstid som minister giver ret til pension svarende til 14 år og så fremdeles sluttende med maksimal pension svarende til en tjenestemandsansat på løntrin 49 med en funktionstid på 29 år.

Det øverste løntrin for ministre fjernes dermed, hvilket betyder, at den maksimale pension for ministre vil blive 230.096,28 kr. mod 276.115,54 kr. i dag. Ministre, som har optjent ret til ministerpension i denne valgperiode, omfattes af ændringerne.

Bemærkninger til forslaget

I dag giver 1 års arbejde som minister ret til en årlig ministerpension på knap 80.000 kr. fra efterlønsalderen (ministerpensionen falder dog en anelse, efter at ministeren når folkepensionsalderen). Jo længere tid som minister, jo større er pensionen, med et loft på lidt under 300.000 kr. årligt efter 8 år som minister. Ministerpensionen udbetales oven i folketingspensionen, dog med et pensionsloft på omkring 600.000 kr., jf. § 118, stk. 3, i valgloven.

Pensionsloftet for folketingspolitikere er følgende:

– Fra efterlønsalderen: 619.822,54 kr.

– Fra folkepensionsalderen: 577.465,33 kr.

Dertil får tidligere ministre også udbetalt folkepension og private pensioner uden modregning.

Ministrenes pension udregnes efter pensionstaksterne for tjenestemandsansatte på løntrin 49 og udbetales resten af livet, fra ministeren rammer efterlønsalderen.

Den nuværende regering har sammen med et flertal i Folketinget gennemført en række reformer, som har forringet de økonomiske vilkår for de fattigeste grupper i samfundet. Regningen for den økonomiske krise er altså blevet sendt til de grupper i samfundet, som har mindst, imens de rigeste er blevet rigere, bl.a. igennem regeringens skattereform. En ting er, at ministre får høj løn og pension, men de økonomiske privilegier for ministre skal også være rimelige, især i forhold til de økonomiske vilkår, den almindelige befolkning har.

Forslagsstillerne mener, at de nuværende ministerpensioner er for lukrative, og foreslår derfor at fjerne det øverste pensionstrin.

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 25. februar 2015 og var til 1. behandling den 24. april 2015, hvor forslaget blev behandlet sammen med beslutningsforslag nr. B 80, B 81 og B 83. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udvalget for Forretningsordenen.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 1 møde.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (V, S, RV, SF og KF) indstiller beslutningsforslaget til forkastelse. Flertallet henviser til, at Vederlagskommissionen, der er nedsat på baggrund af beslutningsforslag nr. B 96, folketingsåret 2013-14, om udmøntning af politisk aftale om en mere tidssvarende og gennemsigtig vederlæggelse af politikere, endnu ikke er kommet med sine anbefalinger. Flertallet vil afvente Vederlagskommissionens anbefalinger, inden der tages stilling til spørgsmål om ministres og folketingsmedlemmers fremtidige vederlag og pensionsforhold.

Et mindretal i udvalget (DF og EL) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det rimeligt, at politikernes pensionsalder også følger resten af befolkningens. Dette har Dansk Folkeparti også tidligere foreslået, og det bakker Dansk Folkeparti fortsat op om. Dansk Folkeparti vil gerne se på, hvordan man får justeret området, og Dansk Folkeparti er positivt indstillet over for at finde løsninger på området. Der er set skiftende ministerrokader i denne regeringsperiode, og der er også tidligere behandlet forslag i salen om dette emne. Der var f.eks. en tidligere skatteminister, som havde siddet 53 dage på posten og så ikke længere var skatteminister, men pludselig kunne få et eftervederlag i 18 måneder svarende til 1,7 mio. kr. Den nuværende regering har sammen med et flertal i Folketinget gennemført en række reformer, heriblandt skattereformen, som forringede de økonomiske vilkår for nogle af dem, der har mindst i samfundet, heriblandt overførselsindkomsterne. Regeringen og flere andre partier har så vedtaget at nedsætte Vederlagskommissionen. Det interessante er så, at inden kommissionen overhovedet har fremlagt sit arbejde, har et flertal i Folketinget givet hinanden hånden på at følge kommissionens anbefalinger. Dansk Folkeparti forudsætter naturligvis, at alle ændringer af politikeres pensionsordninger sker på en sådan måde, at grundlovens krav til beskyttelse af ejendomsret iagttages.

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at ministres og politikeres pensions- og lønforhold er alt for lukrative i forhold til almindelige menneskers forhold. Det er urimeligt, når samme politikere på tværs af partier mener, at almindelige lønmodtagere skal blive længere på arbejdsmarkedet eller i øvrigt skal holde for. Samtidig kan det betyde, at politikere mister fornemmelsen af, hvordan den almindelige hverdag for en gennemsnitlig borger hænger sammen. Enhedslisten har forstået, at Socialistisk Folkeparti, Socialdemokraterne, Radikale Venstre, Venstre og Det Konservative Folkeparti ikke ønsker at tage stilling til dette spørgsmål, men henviser til en lønkommission, som arbejder på spørgsmålet. I den forbindelse ønsker Enhedslisten at påpege, at man i den politiske aftale vedrørende nedsættelse af denne kommission har aftalt, at man vil stemme for kommissionens konkrete forslag uanset indholdet. Dette er en nyskabelse i dansk politik, og Enhedslisten mener, at det er at løbe fra ansvaret som folkevalgt.

Et andet mindretal i udvalget (LA) vil stemme hverken for eller imod beslutningsforslaget om mindre lukrativ optjening af pension for ministre, jf. Liberal Alliances bemærkninger til beslutningsforslag nr. B 83.

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

Mogens Lykketoft (S) fmd. Bertel Haarder (V) nfmd. Pia Kjærsgaard (DF) Lone Loklindt (RV) Per Clausen (EL) John Dyrby Paulsen (S) Karen J. Klint (S) Ole Hækkerup (S) Leif Lahn Jensen (S) Torben Hansen (S) Camilla Hersom (RV) Holger K. Nielsen (SF) Pernille Skipper (EL) Birthe Rønn Hornbech (V) Kristian Jensen (V) Flemming Damgaard Larsen (V) Hans Christian Schmidt (V) Søren Espersen (DF) Peter Skaarup (DF) Simon Emil Ammitzbøll (LA) Brian Mikkelsen (KF)

Alternativet, Inuit Ataqatigiit, Siumut, Sambandsflokkurin og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.