Tak for det, formand. Enhedslistens forslag, som vi her behandler, ligger jo i forlængelse af den debat, vi har haft i efterhånden 4 timer, men har jo den anderledes indgangsvinkel til børne- og ungeydelsen – eller børnechecken, som vi kalder den – at den ikke ifølge Enhedslistens forslag skal udbetales til børn, der bor uden for Danmark.

Man må i al enkelhed konstatere, at det efter juristernes vurdering er i direkte modstrid med de internationale aftaler, vi har, i forhold til EU og EU-forordningerne, og det er også til de helt grundlæggende dele af dem, og alene af den grund kan det jo ikke lade sig gøre at gennemføre det.

Jeg har stor respekt for, at Enhedslisten fremsætter et forslag, der i virkeligheden ligger i smuk forlængelse af, hvad Enhedslisten hele tiden har sagt, men jeg bliver stadig nødt til som en del af et regeringsparti at sige, at det her ikke har nogen gang på jorden i forhold til EU-forordningerne, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak for det. Jeg vil gerne anerkende Enhedslisten for at have lavet et meget ærligt forslag, et forslag, som Enhedslisten står ved er i modstrid med EU-retten. Og det er det, fordi forordningen klart slår fast, at de her ydelser skal udbetales, selv om barnet bor i et andet EU-land, og at det gælder, selv om der er nationale regler, der siger, at barnet skal bo i Danmark. Vi kan derfor ikke støtte beslutningsforslaget.

Vi kan heller ikke støtte det, fordi det jo også vil ramme både danskere, hvis børn er i udlandet, og andre EU-borgere, der knokler i dansk landbrug, i de danske virksomheder – knokler og betaler skat og dermed også har ret til en børnecheck. Men jeg vil gerne invitere hr. Finn Sørensen til at arbejde sammen om både at sikre den danske børnecheck, som jeg forstår ordføreren og Enhedslisten bakker op om. Lad os sikre den danske børnecheck.

Lad os samtidig sikre, at de arbejdstagere, der kommer herop, har ordentlige arbejdsforhold, og at de får en anstændig løn, og at de dermed også betaler en ordentlig skat og bidrager til det danske velfærdssamfund. Lad os arbejde sammen – og det er en åben invitation til Enhedslisten og til hr. Finn Sørensen om både at sikre børnechecken og sikre en stærkere indsats imod social dumping. Tak for ordet.

Tak for det. Det har været en lang dag, vi har været vidt omkring i de her diskussioner, og nu kommer der så endnu et standpunkt på banen til Enhedslistens forslag her. I Liberal Alliance kan vi nemlig godt støtte forslaget som sådan, og jeg læser lige de ganske få linjer op:

»Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at fremsætte lovforslag, som sikrer, at børne- og ungeydelsen som hovedregel ikke udbetales til forsørgere, hvis børn ikke har bopæl i Danmark.«

Det synes vi er et rigtig godt forslag, og det vil vi gerne sætte regeringen i gang med. Til gengæld synes vi, at de bemærkninger, der er til forslaget, er opsigtsvækkende dårlige. For vi ønsker jo om nogen et optjeningsprincip. Vi ønsker faktisk, at man skal have opholdt sig i Danmark i 5 år, have arbejdet og have betalt skat, før man kan få adgang til velfærdsydelserne. Så vi støtter altså, at vi sætter regeringen i gang med at arbejde med det her, men hvis det, der kommer ud af det i den sidste ende, så også indebærer et opgør med optjeningsprincippet, så bliver det et rungende nej.

Tak for debatten af vores forslag. Der kom da nogle ganske få, kan man sige, klare politiske meldinger om, hvad man mener om de principper, der står i forslaget. Så tak for det.

Meningen med det her forslag er, at Enhedslisten vil pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der sikrer to ting: at børne- og ungeydelsen som hovedregel kun udbetales til forsørgere, hvis børnene har bopæl i Danmark, og at fjerne det optjeningsprincip, som VK-regeringen indførte i 2010, og som Enhedslisten sammen med de andre oppositionspartier stemte imod. Lad os tage det sidste først.

Vi mener, at den lovgivning, som VKO indførte, diskriminerer både danske og udenlandske statsborgere, som ikke opfylder lovens optjeningskrav, for det, man siger til disse mennesker, er jo, at de skal betale skat på lige fod med os andre, når de arbejder her i landet, men de kan ikke få de samme velfærdsydelser, før de har været har et bestemt antal år, nemlig 2 år ud af 10 år.

Enhedslisten går ind for ligebehandling og lige vilkår. Udenlandske arbejdere er velkommne her i landet, hvis de arbejder på lige vilkår med danske lønmodtagere; samme pligter, samme rettigheder. Hvis de opfylder pligterne, herunder betaler skat, skal de også have de samme rettigheder som andre skatteydere. Det samme skal selvfølgelig også gælde danske statsborgere, der ikke skal straffes, fordi de har været ude af landet i længere tid, end VKO's optjeningskrav siger.

De pågældende udenlandske og danske statsborgere og deres familier, der opholder sig her i landet, har de samme leveomkostninger som alle andre, og derfor skal børnene i disse familier også have de samme vilkår som andre. Det skal ikke være afhængigt af, hvor længe man har været her. Men børne- og ungeydelsen er netop tilpasset leveomkostningerne for familier med børn, der har bopæl i Danmark, ligesom den spiller sammen med andre sociale ydelser, der vedrører børnefamilier her i landet. Derfor er det ikke rimeligt, at børnechecken udbetales til forsørgere, hvis børn ikke opholder sig her i landet.

Hertil kommer, at det kan misbruges til at trykke lønnen for udenlandske arbejdere fra lande med langt lavere løn- og leveomkostninger end i Danmark. Danske virksomheder kan spekulere i at importere billig arbejdskraft, da en børnecheck anvendt i hjemlandet kan give et langt højere rådighedsbeløb, end de danske kollegaer har.

I øvrigt er det jo det bærende princip i den danske velfærdsmodel, at velfærdsydelserne er skattefinansierede og universelle rettigheder for de grupper af borgere, de nu er beregnet til, men at de som hovedregel er betinget af, at borgerne er fuldt skattepligtige og opholder sig her i landet.

Ser man på den gældende lov, burde der heller ikke være nogen tvivl om det. Her vil jeg henvise til lovens § 2, stk. 2, hvor det klart fremgår, at det er en betingelse for at have ret til børne- og ungeydelsen, at barnet faktisk opholder sig her i landet. Ikke desto mindre udbetales der ca. 200 mio. kr. i børnecheck til børn, som ikke opholder sig her i landet.

Det er jo ikke i den lovs ånd. Det er noget, EU har pålagt os med støtte fra skiftende danske regeringer siden 1987. Det er på tide, at vi får administrationen af denne lov bragt i overensstemmelse med lovens ordlyd og oprindelige mening. Og det er meningen med vores beslutningsforslag, som behandles her i dag, og med det lovforslag, L 160, som senere kommer til behandling.

Afslutningsvis vil jeg præcisere, at vi med disse forslag ikke vil fratage nogen en ret til en børnecheck, som de allerede har erhvervet. Derfor passer skræmmebilledet med, at vi tager børnechecken fra 5.000 danske familier – eller hvor mange det er – ikke. Det kan man selvfølgelig ikke. Folk har erhvervet en ret, og så må de beholde den, også selv om man måske skulle være uenig i de retningslinjer, som de har fået den efter. Jeg indrømmer, at det ikke er præciseret i beslutningsforslaget, men det er det i det lovforslag, vi senere skal behandle.

Så vil jeg sige, at vi også er åben over for at se, om der kan være fornuftige afvigelser fra hovedreglen om, at børnechecken kun udbetales, hvis børnene opholder sig her i landet. Vi har selv anført et enkelt eksempel. Men det må jo så fremgår af den videre forhandling, om vi kan blive enige om, hvad det så skulle være for nogle undtagelser.