B 15: Mærkning af fødevarer med slagtemetode (Forslag til folketingsbeslutning om mærkning af fødevarer med slagtemetode.)

B 15: Mærkning af fødevarer med slagtemetode

STATUS I FOLKETINGET

Bortfaldet

STATUS I PARLAMENTET.DK

Vedtaget

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 15

Fremsat af: René Christensen (DF), Bent Bøgsted (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Jørn Dohrmann (DF), Søren Espersen (DF), Dennis Flydtkjær (DF), Peter Skaarup (DF)

Fremsat dato: 01.11.2013

Samling: 2013-14

Ministerium: Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Udvalg: Udvalget for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri (FLF)

B 15 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...


Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingssamling at fremsætte lovforslag, der skal sikre, at kødvarer er mærket, så forbrugerne kan se, om det pågældende dyr er slagtet efter traditionelle metoder, eller om der er tale om en rituel slagtning, herunder om der er tale om schächtning eller halal. Lovforslaget skal udformes således, at det får den virkning, at producenterne eller importørerne af fødevarerne forpligtes til at mærke fødevarerne med slagtemetoden.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med indeværende forslag er at sikre, at kødvarer i landets supermarkeder og lign. mærkes, så forbrugerne ikke er i tvivl om, hvorledes det pågældende dyr er blevet slagtet, herunder om dyret er rituelt slagtet. Lovforslaget skal udformes således, at producenterne eller importørerne af fødevarerne forpligtes til at mærke fødevarerne med slagtemetoden. Det skal endvidere fremgå, hvilken rituel slagtemetode der er benyttet, så forbrugerne kan se, om der er tale om schächtning eller halal. Forslaget er en delvis genfremsættelse af B 150, 1996-97, og B 58, 2006-07.

Indledende bemærkninger

Uden at vide det risikerer danske forbrugere at spise kød fra dyr, der er rituelt slagtet, da der ikke er krav om, at sådant kød mærkes med slagtemetode. De rituelle metoder, der er tale om, er halal, som praktiseres af muslimer, og schäctning, som praktiseres af jøder. Mange forbrugere finder de rituelle slagtemetoder forkastelige og ville fravælge kød, der er slagtet efter sådanne metoder, hvis det var muligt.

Da hovedparten af Danmarks befolkning tilhører andre trosretninger, forekommer det forkert, at de er tvunget til at spise rituelt slagtet kød. Endvidere har der fra flere steder i samfundet lydt krav om bedre dyreetisk adfærd. De danske forbrugere er i stigende grad optaget af dyreetiske forhold og stiller stadig større krav til dyrenes samlede livsvilkår. Der har flere gange været fremsat forslag i Folketinget om denne problematik, jf. f.eks. B 58, Forslag til folketingsbeslutning om mærkning af fødevarer med slagtemetode, i folketingssamlingen 2006-07.

Forslagsstillerne ser helst, at rituelle slagtninger helt forbydes, ligesom det er tilfældet i eksempelvis Sverige. Men da det ved flere lejligheder har vist sig umuligt at samle flertal for et sådant forslag i Folketinget, er det forslagsstillernes opfattelse, at man i det mindste skal give forbrugerne muligheden for at vælge. Et sådant valg forudsætter, at det er muligt at skelne mellem kød, der er slagtet efter traditionelle metoder, og kød slagtet efter rituelle metoder.

Lovgivningen

Reglerne for mærkning af fødevarer fremgår af fødevarelovens § 16: »Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om, at fødevarer skal mærkes med oplysninger, der er af betydning for forbrugerne, virksomhederne eller tilsynsmyndighederne.«

Producenterne og importørerne er naturligvis velkomne til at indgå aftaler med leverandørerne om at foretage mærkningen. Sådanne aftaler indgås allerede i nogle tilfælde i dag. Der findes endvidere fortilfælde, hvor der foretages mærkning af importerede varer i Danmark. En række udenlandsk producerede øl, der importeres til Danmark, mærkes med et bestemt pantmærke, inden de sendes i handelen. Denne mærkning foretages i Danmark. Følgelig er det også muligt at foretage mærkning af fødevarer, således at forbrugerne kan se, om der er tale om slagtning efter traditionelle metoder eller rituel slagtning.

Afsluttende bemærkninger

En væsentlig del af det kød, der i dag ligger i supermarkedernes kølediske, er slagtet efter halalmetoden. Stort set alt fjerkræ er slagtet efter denne metode, men også andre former for kød, f.eks. oksekød og lammekød. Slagtemetoden fremgår dog meget sjældent, da der i dag ikke er et lovkrav om, at en sådan mærkning af fødevarer skal finde sted. Mange danskere finder rituelle slagtemetoder frastødende og ville efter al sandsynlighed fravælge sådant kød. Men en del tyder på, at meget få mennesker er klar over, hvor meget af det solgte kød i Danmark der rent faktisk er slagtet efter rituelle metoder.

Det bør være op til den enkelte forbruger at kunne vælge, om man vil spise kød, der er slagtet efter rituelle metoder, eller ej. Uden mærkning fører man forbrugerne bag lyset, og i dag skal man være vegetar for at være sikker på, at man ikke spiser rituelt slagtet kød.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
01.11.13
1. behandling
19.12.13
2. behandling

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
01.11.13
Afstemning start
08.11.13
Afstemning slut
09.10.14

Emneord: fødevarer slagtemetode fødevaremærkning

Relaterede forslag:

14.11.2015 L 57: Ændret finansiering af kontrolkampagner og kosttilskudskontrol, og indførelse af mulighed for rekvireret vejledning

17.03.2015 B 95: Forbud mod gmo-dyrkning i Danmark

02.12.2014 B 39: En fødevare- og landbrugspakke

08.10.2014 L 17: Afskaffelse af næringsbrevsordningen

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?