B 48: Loft for tildeling af dansk statsborgerskab (Forslag til folketingsbeslutning om loft for tildeling af dansk statsborgerskab.)

B 48: Loft for statsborgerskab

STATUS I FOLKETINGET

Forkastet

Afstemningsresultat

STATUS I PARLAMENTET.DK

Vedtaget

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 48

Fremsat af: Christian Langballe (DF), Kenneth Kristensen Berth (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Søren Espersen (DF), Martin Henriksen (DF), Marie Krarup (DF), Peter Skaarup (DF)

Fremsat dato: 16.01.2017

Forkastet dato: 20.03.2017

Samling: 2016-17

Ministerium: Udlændinge- og integrationsministeriet

Udvalg: Indfødsretsudvalget (IFU)

B 48 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...


Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af indeværende folketingsår at ændre cirkulæret om naturalisation, sådan at højst 1.000 udlændinge om året kan tildeles dansk statsborgerskab ved naturalisation eller erklæring.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med indeværende forslag er at sikre, at Folketinget fremover maksimalt kan tildele statsborgerskab til 1.000 udenlandske ansøgere om året. Ifølge grundloven kan tildeling af statsborgerskab kun ske ved lov. Folketinget vedtager normalt lovforslag om indfødsrets meddelelse to gange om året. I folketingsåret 2015-16 skete dette dog tre gange. Med vedtagelse af lovforslag nr. L 36 i folketingsåret 2015-16 blev der tildelt 6.264 statsborgerskaber til udlændinge. Med vedtagelse af lovforslags nr. L 109 blev 1.911 udlændinge statsborgere i Danmark. Og vedtagelsen af lovforslags nr. L 175 gjorde 921 udlændinge til danske statsborgere. Alt i alt blev der således tildelt 9.096 danske statsborgerskaber til udlændinge i folketingsåret 2015-16. Man kan desuden få dansk statsborgerskab ved erklæring. Dette sker via statsforvaltningen. Man skal opfylde en række betingelser, samtidig med at man er nordisk statsborger eller tidligere har haft dansk statsborgerskab, eller hvis man den 18. december 2012 eller senere er optaget på lov om dansk indfødsret med krav om løsningsattest, uden at man endnu er blevet løst fra sit udenlandske statsborgerskab (Kilde: http://www.statsforvaltningen.dk/site.aspx? p=6032). Meget få personer opnår statsborgerskab ved erklæring. Forslagsstillerne mener derfor, at disse bør indgå i det foreslåede loft på 1.000 statsborgerskaber pr. år.

Det at tilhøre en nation forudsætter efter forslagsstillernes opfattelse, at man indgår i det fællesskab, som binder nationens borgere sammen: Fælles sprog, et fælles sæt af værdier, fælles grundsyn, skikke, der er udviklet gennem historien, og en adfærd, nationens borgere føler sig trygge ved. Mennesker, der ikke deler de fælles værdier – eller som direkte modarbejder dem – bør ikke optages i fællesskabet. Følgelig bør statsborgerskabet kun gives til integrerede indvandrere, der tilslutter sig Danmarks Riges Grundlov, og som værdsætter og efterlever demokratiske spilleregler, hvilket også betyder, at de respekterer vedtagne love og regler og ikke sætter fremmede religiøse forskrifter højere end de demokratiske beslutninger.

Det er noget ganske særligt at få et dansk statsborgerskab og en gave, som den enkelte ansøger modtager af Folketinget på vegne af danskerne og fællesskabet. Derfor er det også afgørende, at man sikrer sig, at de udlændinge, der modtager statsborgerskab, virkelig er danske. Forslagsstillerne mener, at der er for mange, der får statsborgerskab, og derfor forslås et loft på 1.000 statsborgerskaber. Forslagsstillerne foreslår, at der opstilles følgende kriterier og/eller betingelser, der kunne tælle på plussiden: Der kunne indgå et interview og en sikkerhedsscreening i forbindelse med prøverne, så det sikres, at ansøgerne virkelig vil Danmark. De personer, der klarer sig bedst i sprogtest og indfødsretsprøve, kunne få forrang. Personer, der kommer fra Sydslesvig, Norden, Europa og Vesten, kunne få forrang. Det kunne tælle på plussiden, at man har været i Danmark i mange år, og at man har gjort en særlig indsats for Danmark gennem aftjening af værnepligt, arbejde i foreninger, sport eller andet. Det er alt sammen forslag. Forslagsstillerne lægger sig ikke fast på noget, men vil lade det være op til forhandling i forbindelse med udvalgsarbejdet, hvilke kriterier der bør være.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
16.01.17
1. behandling
09.02.17
2. behandling
14.03.17

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
16.01.17
Afstemning start
23.01.17
Afstemning slut
14.03.17

Emneord: statsborgerskab

Relaterede forslag:

27.10.2016 L 46: Lov om indfødsrets meddelelse

21.04.2016 L 175: Indfødsrets meddelelse

18.03.2016 B 97: ændring af praksis for optagelse af personer på lovforslag om indfødsrets meddelelse

28.01.2016 L 109: Indfødsrets meddelelse

12.11.2015 L 53: Ophævelse af erklæringsadgangen for unge født og opvokset i Danmark m.v.

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?