B 66: Kørsel i hashpåvirket tilstand (Forslag til folketingsbeslutning om kørsel i hashpåvirket tilstand.)

B 66: Kørsel som hashpåvirket

STATUS I FOLKETINGET

Bortfaldet

STATUS I PARLAMENTET.DK

Afstemning

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 66

Fremsat af: Lisbeth Bech Poulsen (SF), Jonas Dahl (SF), Trine Torp (SF)

Fremsat dato: 12.02.2016

Samling: 2015-16

Ministerium: Justitsministeriet

Udvalg: Retsudvalget (REU)

B 66 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...

Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingsår at tage de nødvendige lovgivningsmæssige initiativer til at sikre, at straffen for personer, der fører motorkøretøj i hashpåvirket tilstand, ændres, således at frakendelsen af kørekort sker for en kortere periode, og at kørekortet kan ge?ne?rhverves efter en given periode ved fremlæggelse af rene blodprøver. Endvidere skal den dømte i en given periode efter ge?nerhvervelsen fortsat levere rene blodprøver for at bevare kørekortet.

Samtidig skal bødestraffen ændres, således at den dømte i stedet for betaling af en bøde for kørsel i hashpåvirket tilstand skal betale for de nødvendige blodprøver og kontrollen hermed.

Endelig pålægges regeringen at iværksætte en undersøgelse af (og om nødvendigt forskning i), hvilke grænseværdier for hash i blodet der er afgørende for, om man kan føre motorkøretøj eller ej.

Bemærkninger til forslaget

Dette beslutningsforslag er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 14, folketingsåret 2014-15, 1. samling. Der henvises til www.folketingstidende.dk, Folketingstidende 2014-15, 1. samling, sektion A, B 14 som fremsat, sektion B, beretning over B 14, og sektion F, møde 60, kl. 15.31. Retsudvalget afgav beretning om B 14 den 30. april 2015, men som det fremgår af svar på TRU alm. del - spørgsmål 191, folketingsåret 2015-16, er der ikke i den forbindelse blevet igangsat initiativer for at følge op på beretningen.

Det kan undre forslagsstillerne, idet et meget bredt flertal i beretningen udtalte følgende: »Derfor opfordrer flertallet ministeren til i indeværende folketingsår at kortlægge problemstillingen og opstille forskellige modeller for, hvordan man kan finde en løsning på udfordringerne, så den høje trafiksikkerhed fastholdes, samtidig med at der er proportionalitet i forhold til den straf, der idømmes.« » …Flertallet pålægger regeringen at igangsætte et arbejde, hvor der forskes i tolerancegrænser, ligeledes med henblik på at sikre, at der kan findes en holdbar og mere proportional løsning på problemstillingen.«

I folketingsåret 2006-07 vedtog Folketinget lovforslag nr. L 180, forslag til lov om ændring af færdselsloven (Alkoholkoncentration i udåndingsluft, nulgrænse for euforiserende stoffer m.v.). Med lovforslaget indførtes en nultolerancepolitik for stoffer, herunder hash, i blodet. Dette skete, selv om man i lovforslagets bemærkninger anerkendte, at det i forhold til euforiserende stoffer ikke er muligt at angive, præcis hvor høj en koncentration af stoffet i blodet der medfører, at føreevnen påvirkes. Faktisk er der ikke videnskabeligt belæg for præcis at sige, at en vis koncentration af stoffer betyder, at det ikke er forsvarligt at køre bil. Med andre ord var lovforslaget efter forslagsstillernes opfattelse udtryk for, at da man ikke kunne finde en grænse for, hvornår man ikke kan køre bil efter indtagelse af stoffer, indførte man i stedet en nultolerancepolitik, fordi det var lettere at kommunikere ud til borgerne og nemt at håndtere for myndighederne. Der henvises til svar på REU alm. del – spørgsmål 738, folketingsåret 2013-14, hvoraf det fremgår, at bagatelgrænsen for hash ligger på 0,001 mg/kg tetrahydrocannabinol (THC). Bagatelgrænsen er efter forslagsstillernes opfattelse illusorisk.

Området er siden hen blevet skærpet mange gange med bl.a. en stramning af straffen, konfiskation af biler osv. Der henvises til lovforslag nr. L 113, forslag til lov om ændring af færdselsloven, folketingsåret 2013-14, lovforslag nr. L 137, forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler, og lovforslag nr. L 101, forslag til lov om ændring af færdselsloven, folketingsåret 2010-11, 1. samling, samt lovforslag nr. L 179, forslag til lov om ændring af færdselsloven og straffeloven , folketingsåret 2009-10.

Imidlertid er der en problemstilling vedrørende hash i forhold til den gældende lovgivning. Hash kan være i blodet, i lang tid efter at en person har røget, hvor det ikke nødvendigvis har betydning for færdselssikkerheden. Seniorforsker ved DTU Transport Inger Marie Bernhoft har udtalt, at en koncentration nær nulgrænsen ikke har sammenhæng med risikoadfærd i trafikken. Der henvises til artiklen »Hashapparat virker: 2000 mistede kortet til hashkørsel«, bragt i Ekstra Bladet den 27. februar 2014. Desuden kan hash være i blodet, op til 4 uger efter at man har røget, og dermed længe efter at rusen er forbi. Der henvises til artiklen »Du kan aldrig vide, hvor længe du har hash i blodet«, bragt i Politiken den 28. februar 2014. Det aktive stof THC i hash lagres nemlig i fedtvævet og frigives langsomt, hvilket betyder, at man kan have lidt af stoffet i blodet længe og kan indfanges i en politikontrol, selv om der ikke længere er fare for færdselssikkerheden. Alene i 2013 mistede 2.000 danskere kørekortet på den baggrund, fordi en stramning i 2012 betød, at mulighederne for at frakende førerretten for kørsel med euforiserende stoffer i blodet blev udvidet. Der henvises til artiklen »Hashapparat virker: 2000 mistede kortet til hashkørsel« bragt i Ekstra Bladet den 27. februar 2014 og til lovforslag nr. L 101, forslag til lov om ændring af færdselsloven, folketingsåret 2010-11, 1. samling.

Man skal ikke køre i påvirket tilstand. Derfor har forslagsstillerne også lagt stemmer til stramninger på området. Men forslagsstillerne anerkender, at der ligger en udfordring i forhold til hash som beskrevet ovenfor, hvor man kan straffes op til 4 uger efter at have røget en joint til en fest uden reelt at være til fare for trafiksikkerheden.

Danskerne har ifølge »Europæisk narkotikarapport - tendenser og udvikling« fra 2014 af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug europarekord i at ryge hash. Efter forslagsstillernes opfattelse betyder det, at langt flere, som ikke har et reelt misbrug, men som en gang imellem ryger, risikerer at blive stoppet af politiet mange uger senere og modtage en straf, uden at de måske reelt er til fare for trafikken. De nuværende regler har altså et potentiale for at ramme mennesker, som er i arbejde eller uddannelse og har gode personlige forhold, på et virkelig usikkert grundlag. Forslagsstillerne finder, at den manglende dokumentation for, at personer er til fare for trafikken, flere dage eller uger efter at de har røget hash, viser, at de konsekvenser, straffen har for helt almindelige og lovlydige mennesker, der en gang imellem ryger hash, er disproportional.

Derfor mener forslagsstillerne, at der skal indføres en ordning, som sikrer, at disse mennesker hjælpes til at holde op med at ryge hash, ved at de motiveres. Dette skal ske, ved at kørekortet kan generhverves efter en kortere periode ved fremlæggelse af rene blodprøver. I de følgende måneder skal der fortsat leveres rene prøver, hvis kørekortet skal bibeholdes. I stedet for bøden skal personen selv betale for prøverne. Dermed holder vi folk i arbejde og uddannelse og sikrer, at færre udvikler misbrug. Det er ifølge Stofrådgivningen velkendt, at belønning på stofområdet virker motiverende. Der henvises i denne sammenhæng til henvendelse fra Stofrådgivningen til Retsudvalget, jf. L 113 – bilag 3 (folketingsåret 2013-14).

Endelig ønsker forslagsstillerne, at regeringen undersøger og eventuelt igangsætter forskning for at afklare, hvilke grænseværdier der gør sig gældende, når det skal afgøres, om og i givet fald hvornår man kan betjene et køretøj med hash i blodet. Hvis det ikke er muligt at fastsætte en grænseværdi, f.eks. fordi den samme koncentration af et stof påvirker folks køreevner forskelligt, bør reglerne efter forslagsstillernes opfattelse udformes på sådan en måde, at kun personer, der kører i påvirket tilstand, rammes af sanktioner. Man bør således sætte fokus på at måle, hvorvidt en person rent faktisk er påvirket, i stedet for at måle koncentrationen af stof i blodet. Dette kunne for eksempel foregå, ved at der udvikles en test, der måler folks reaktionstid.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
12.02.16
1. behandling
21.04.16
2. behandling

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
12.02.16
Afstemning start
19.02.16
Afstemning slut

Emneord: hash euforiserende stoffer

Relaterede forslag:

05.10.2016 L 17: Initiativer mod handel med hash m.v. og politiets anvendelse af peberspray

28.01.2016 L 112: Assisteret stofindtagelse i stofindtagelsesrum

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?