B 14: Kørsel i hashpåvirket tilstand (Forslag til folketingsbeslutning om kørsel i hashpåvirket tilstand.)

B 14: Kørsel i hashpåvirket tilstand

STATUS I FOLKETINGET

Bortfaldet

STATUS I PARLAMENTET.DK

Afstemning

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 14

Fremsat af: Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Jonas Dahl (SF)

Fremsat dato: 22.10.2014

Samling: 2014-15 (1. samling)

Ministerium: Justitsministeriet

Udvalg: Retsudvalget (REU)

B 14 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...

Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget pålægger regeringen i indeværende folketingssamling at tage de nødvendige lovgivningsmæssige initiativer til at sikre, at straffen for personer, der fører motorkøretøj i hashpåvirket tilstand, ændres, således at frakendelsen af kørekort sker for en kortere periode, og at kørekortet kan ge?nerhverves efter en given periode ved fremlæggelse af rene blodprøver. Endvidere skal den dømte i en given periode efter generhvervelsen fortsat levere rene blodprøver for at bevare kørekortet.

Samtidig skal bødestraffen ændres, således at den dømte i stedet for betaling af en bøde for kørsel i hashpåvirket tilstand, skal betale for de nødvendige blodprøver og kontrollen hermed.

Endelig pålægges regeringen at iværksætte en undersøgelse af (og om nødvendigt forskning i), hvilke grænseværdier for hash i blodet der er afgørende for, om man kan føre motorkøretøj eller ej.

Bemærkninger til forslaget

I folketingsåret 2006-07 vedtog Folketinget lovforslag L 180 om ændring af færdselsloven (Alkoholkoncentration i udåndingsluft, nulgrænse for euforiserende stoffer m.v.). Med lovforslaget indførtes en nultolerancepolitik for stoffer, herunder hash, i blodet. Dette skete, selv om man i lovforslagets bemærkninger anerkendte, at det i forhold til euforiserende stoffer ikke er muligt at angive, præcis hvor høj en koncentration af stoffet i blodet der medfører, at køreegenskaberne påvirkes. Faktisk er der ikke videnskabeligt belæg for præcist at sige, at en vis koncentration af stoffer betyder, at det ikke er forsvarligt at køre bil. Med andre ord var lovforslaget efter forslagsstillernes opfattelse udtryk for, at da man ikke kunne finde en grænse for, hvornår man ikke kan køre bil efter indtagelse af stoffer, indførte man i stedet en nultolerancepolitik, fordi det var lettere at kommunikere ud til borgerne og nemt at håndtere for myndighederne. Der henvises til REU alm. del – svar på spørgsmål 738 (folketingsåret 2013-14), hvoraf det fremgår, at bagatelgrænsen for hash ligger på 0,001mg/kg tetrahydrocannabinol (THC). Bagatelgrænsen er efter forslagsstillernes opfattelse illusorisk.

Området er siden hen blevet skærpet mange gange med bl.a. en stramning af straffen, konfiskation af biler osv. Der henvises til L 113, Forslag til lov om ændring af færdselsloven (folketingsåret 2013-14), L 137, Forslag til lov om ændring af færdselsloven og lov om ungdomsskoler, og L 101, Forslag til lov om ændring af færdselsloven (folketingsåret 2010-11 (1. samling)), samt L 179, Forslag til lov om ændring af færdselsloven og straffeloven (folketingsåret 2009-10).

Imidlertid er der en problemstilling vedrørende hash i forhold til den gældende lovgivning. Hash kan være i blodet, i lang tid efter en person har røget, hvor det ikke nødvendigvis har betydning for færdselssikkerheden. Seniorforsker ved DTU Transport Inger Marie Bernhoft har udtalt, at en koncentration nær nulgrænsen ikke har sammenhæng med risikoadfærd i trafikken. Der henvises til artiklen »Hashapparat virker: 2000 mistede kortet til hashkørsel«, bragt i Ekstra Bladet den 27. februar 2014. Desuden kan hash være i blodet, op til 4 uger efter man har røget, og dermed længe efter rusen er forbi. Der henvises til artiklen »Du kan aldrig vide, hvor længe du har hash i blodet«, bragt i Politiken den 28. februar 2014. Det aktive stof THC i hash lagres nemlig i fedtvævet og frigives langsomt, hvilket betyder, at man kan have lidt af stoffet i blodet længe og kan indfanges i en politikontrol, selv om der ikke længere er fare for færdselssikkerheden. Alene i 2013 mistede 2.000 danskere kørekortet på den baggrund, fordi en stramning i 2012 betød, at mulighederne for at frakende førerretten for kørsel med euforiserende stoffer i blodet blev udvidet. Der henvises til artiklen »Hashapparat virker: 2000 mistede kortet til hashkørsel« bragt i Ekstra Bladet den 27. februar 2014 og til L 101, Forslag til lov om ændring af færdselsloven (folketingsåret 2010-11 (1. samling)).

Man skal ikke køre i påvirket tilstand. Derfor har forslagsstillerne også lagt stemmer til stramninger på området. Men forslagsstillerne anerkender, at der ligger en udfordring i forhold til hash som beskrevet ovenfor, hvor man kan straffes op til 4 uger efter at have røget en joint til en fest uden reelt at være til fare for trafiksikkerheden.

Danskerne har ifølge Europæisk narkotikarapport fra 2014 af Det Europæiske Overvågningscenter for Narkotika og Narkotikamisbrug europarekord i at ryge hash. Efter forslagsstillerne opfattelse betyder det, at langt flere, som ikke har et reelt misbrug, men som en gang imellem ryger, risikerer at blive stoppet af politiet mange uger senere og modtage en straf, uden at de måske reelt er til fare for trafikken. De nuværende regler har altså et potentiale for at ramme mennesker, som er i arbejde eller uddannelse og har gode personlige forhold, på et virkeligt usikkert grundlag. Forslagsstillerne finder, at den manglende dokumentation for, at personer er til fare for trafikken, flere dage eller uger efter at de har røget hash, viser, at de konsekvenser, straffen har for helt almindelige og lovlydige mennesker, der en gang imellem ryger hash, er disproportional.

Derfor mener forslagsstillerne, at der skal indføres en ordning, som sikrer, at disse mennesker hjælpes til at holde op med at ryge hash, ved at de motiveres. Dette skal ske, ved at kørekortet kan generhverves efter en kortere periode ved fremlæggelse af rene blodprøver. I de følgende måneder skal der fortsat leveres rene prøver, hvis kørekortet skal bibeholdes. I stedet for bøden skal personen selv betale for prøverne. Dermed holder vi folk i arbejde og uddannelse og sikrer, at færre udvikler misbrug. Det er ifølge Stofrådgivningen velkendt, at belønning på stofområdet virker motiverende. Der henvises i denne sammenhæng til henvendelse fra Stofrådgivningen til Retsudvalget, jf. REU alm. del – L 113 bilag 3 (folketingsåret 2013-14).

Endelig ønsker forslagsstillerne, at regeringen undersøger og eventuelt igangsætter forskning for at afklare, hvilke grænseværdier der gør sig gældende, når det skal afgøres, om og i givet fald hvornår man kan betjene et køretøj med hash i blodet. Hvis det ikke er muligt at fastsætte en grænseværdi, f.eks. fordi den samme koncentration af et stof påvirker folks køreevner forskelligt, bør reglerne efter forslagsstillernes opfattelse udformes på sådan en måde, at kun personer, der kører i påvirket tilstand, rammes af sanktioner. Man bør således sætte fokus på at måle, hvorvidt en person rent faktisk er påvirket, i stedet for at måle koncentrationen af stof i blodet. Dette kunne for eksempel foregå, ved at der udvikles en test, der måler folks reaktionstid.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
22.10.14
1. behandling
26.02.15
2. behandling

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
22.10.14
Afstemning start
29.10.14
Afstemning slut

Emneord: cannabis kørekort

Relaterede forslag:

04.01.2017 B 41: At legalisere cannabis i en 3-årig prøveperiode

05.10.2016 L 17: Initiativer mod handel med hash m.v. og politiets anvendelse af peberspray

31.03.2016 L 161: Forsøgsordning med kørekort til 17-årige betinget af ledsaget kørsel indtil det fyldte 18. år samt nedsættelse af aldersgrænsen for kørekort til lille knallert m.v.

08.10.2015 B 5: Legalisering af medicinsk cannabis

13.11.2014 L 69: Ændret aldersgrænse for forkortet gyldighedsperiode for kørekort m.v.

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?