B 46: Konsekvensanalyse af lovforslags virkninger på udviklingen i landdistrikter og yderområder og på øer (Forslag til folketingsbeslutning om konsekvensanalyse af lovforslags virkninger på udviklingen i landdistrikter og yderområder og på øer.)

B 46: Lovforslags virkninger på yderområder

STATUS I FOLKETINGET

Forkastet

Afstemningsresultat

STATUS I PARLAMENTET.DK

Vedtaget

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 46

Fremsat af: Karina Lorentzen Dehnhardt (SF), Karl H. Bornhøft (SF), Jonas Dahl (SF)

Fremsat dato: 16.12.2014

Forkastet dato: 21.05.2015

Samling: 2014-15 (1. samling)

Ministerium: Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter

Udvalg: Udvalget for Landdistrikter og Øer (ULØ)

B 46 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...

Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget opfordrer regeringen til at foretage obligatoriske konsekvensanalyser af lovforslag, hvis lovforslaget skønnes at ville have væsentlige positive eller negative konsekvenser for udviklingen i landdistrikter og yderområder og på øer, og redegøre herfor i lovforslagets bemærkninger som en del af grundlaget for Folketingets behandling af lovforslag.

Bemærkninger til forslaget

Socialistisk Folkeparti ønsker fremover, at regeringen skal foretage obligatoriske konsekvensanalyser af lovforslag, hvis lovforslaget skønnes at ville have væsentlige konsekvenser for udviklingen i landdistrikter og yderområder og på øer, og redegøre herfor i alle lovforslags bemærkninger som en del af grundlaget for Folketingets behandling af lovforslag.

Formålet med beslutningsforslaget er

– en øget fokusering på udviklingen i landdistrikter og yderområder og på øer og

– et bedre grundlag for Folketinget til at vurdere et lovforslags konsekvenser for udviklingen i disse områder af landet og for Folketingets stillingtagen til, hvilken udvikling og fremtid Folketinget ønsker for landdistrikter, yderområder og øer.

Beslutningsforslaget falder i tråd med en række andre initiativer i Folketinget og i regeringen, der har øget fokus på udviklingen i landdistrikter og yderområder og på øer.

Folketinget vedtog således i enstemmighed i maj 2011, at der efter det førstkommende folketingsvalg som nyt stående udvalg skulle oprettes et udvalg for landdistrikter og øer (B 135, 2010-11, 1. samling). Udvalget for Landdistrikter og Øer blev i overensstemmelse hermed efter folketingsvalget i september 2011 nedsat i oktober 2011 med sagsområdet »vilkårene for og udviklingen i landdistrikter og på de mindre øer«.

Det fremgår bl.a. af baggrunden for udvalgets nedsættelse, at udviklingen i landdistrikter i bred forstand i praksis omfatter de fleste politikområder, og at udvalgets sagsområde således går på tværs af ministerområder og andre folketingsudvalgs sagsområder. Udvalget skal som led i sit arbejde følge behandlingen af konkrete forslag og sager i de forskellige udvalg, så udvalget har et overblik over udviklingen i landdistrikter og yderområder og på øerne og kan gå i dialog med de relevante ministre herom.

Ved udnævnelsen af regeringen efter folketingsvalget i 2011 blev Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter oprettet. Ministeriet fik bl.a. det koordinerende ansvar for landdistriktspolitikken, jf. kongelig resolution af 3. oktober 2011.

Det fremgår af regeringsgrundlaget »Et Danmark, der står sammen«, oktober 2011, at der er brug for aktiv hjælp til yderområderne, og at nogle af de yderste egne af Danmark er præget af stagnation og tilbagegang, men at der skal skabes en positiv udvikling i yderområderne.

Formålet med konsekvensanalyser af lovforslag er at sikre, at konsekvenserne af et lovforslag er belyst så grundigt som muligt. Konsekvensvurderinger bidrager til at indkredse, hvordan man bedst kan opnå et givet politisk mål, og hvilke positive og negative konsekvenser et lovforslag har i forskellige sammenhænge. Det er det enkelte ministeriums ansvar at sørge for, at der udarbejdes konsekvensvurderinger. Der henvises til »Vejledning om konsekvensanalyser«, maj 2005, udgivet af en række ministerier, som indeholder de nærmere retningslinjer for sådanne konsekvensanalyser.

Statsministeriet har i cirkulære af 16. september 1998 fastsat regler for samtlige ministerier og styrelser om bemærkninger til lovforslag m.v. Det fremgår bl.a. af cirkulæret, at bemærkninger til lovforslag bør indeholde en række nærmere angivne oplysninger. Lovforslags bemærkninger skal herefter obligatorisk indeholde

– en vurdering af økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og regioner,

– en vurdering af væsentlige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet,

– en vurdering af væsentlige miljømæssige konsekvenser,

– en vurdering af forholdet til EU-retten og

– en redegørelse for administrative konsekvenser for borgerne.

Hovedtræk af lovforslagets konsekvenser på de nævnte områder skal tillige i lovforslaget sammenfattes i et skema efter lovforslagets almindelige bemærkninger.

Hvis et lovforslag ikke skønnes at have sådanne konsekvenser som angivet i de fire sidste punkter, skal dette fremgå af lovforslagets bemærkninger og af det sammenfattende skema.

Det fremgår af Justitsministeriets »Vejledning om lovkvalitet«, juni 2005, at lovforslags bemærkninger udover de obligatoriske krav, som fremgår af ovennævnte cirkulære, efter omstændighederne bør omtale øvrige konsekvenser af et lovforslag. Det kan f.eks. dreje sig om forslagets regionalpolitiske konsekvenser eller ligestillingsmæssige konsekvenser. Der kan også være særlige konsekvenser for f.eks. handicappede eller det frivillige foreningsliv, som bør beskrives.

Forslag om obligatoriske konsekvensvurderinger

Socialistisk Folkeparti foreslår med dette beslutningsforslag, at regeringen fremover obligatorisk skal foretage konsekvensvurderinger af lovforslag, hvis lovforslaget skønnes at ville have væsentlige konsekvenser for udviklingen i landdistrikter og yderområder og på øer, og redegøre herfor i lovforslags bemærkninger, som derved bliver en del af grundlaget for Folketingets behandling af lovforslag.

Dette skal bl.a. ses i lyset af, at det må antages, at ministre og ministerier fortrinsvis har fokus på et lovforslags tilsigtede konsekvenser inden for ministeriets eget ressort og i mindre grad har øje for et lovforslags (evt. negative eller positive) virkninger for udviklingen i landdistrikter og yderområder og på øer. Det er efter gældende regler det enkelte ministeriums beslutning, om og hvornår der skal udarbejdes konsekvensanalyser ud over de obligatoriske.

Beslutningsforslaget pålægger dermed en ressortminister at skønne, om et lovforslag vil have væsentlige konsekvenser for udviklingen i landdistrikter og yderområder. Hvis dette er tilfældet, skal der foretages en nærmere konsekvensanalyse, og lovforslagets bemærkninger skal indeholde en konsekvensvurdering. Hvis ressortministeren skønner, at et lovforslag ikke vil have væsentlige positive eller negative konsekvenser for udviklingen i landdistrikter og yderområder og på øer, skal dette fremgå af lovforslagets bemærkninger og af det sammenfattende skema.

Nogle af de spørgsmål, som f.eks. kan blive belyst ved sådan obligatorisk konsekvensanalyse, er et lovforslags virkninger i landdistrikter og yderområder og på øer for så vidt angår arbejdspladser, beskæftigelsesniveau, bosætning, erhvervsvirksomhed, uddannelsesmuligheder, finansieringsmuligheder, offentlig og privat service og infrastruktur.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
16.12.14
1. behandling
26.02.15
2. behandling
21.05.15

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
16.12.14
Afstemning start
26.12.14
Afstemning slut
21.05.15

Afgivne betænkninger:

Betænkning afgivet af Udvalget for Landdistrikter og Øer den 12. maj 2015

Emneord: yderområder udkantsdanmark

Relaterede forslag:

09.10.2015 B 12: Etablering af et realkreditinstitut for lån til ejerboliger og erhvervsejendomme i yderområder

20.11.2014 B 33: Etablering af et realkreditinstitut for lån til ejerboliger og erhvervsejendomme i yderområder

31.10.2014 B 17: En handleplan for en styrkelse af yderområderne

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?