Tak for det. Jeg må jo sige, at ministerens gengivelse af forløbet omkring det lovforslag, der hed L 80, har jeg lidt svært ved at genkende. For det første talte ministeren om, at vi havde et forlig på området. Altså, det må jeg blankt afvise. Der blev lavet en finanslovsaftale, hvor en del af aftalen var, at Venstre og Konservative undlod at stemme imod L 80. Der er godt nok lang vej fra, at der var en ting i finanslovsaftalen, som vi ikke var meget for, for at sige det mildt, og til, at vi har et forlig på området. Det må jeg nok sige.

Jeg må også sige, at det var torsdag, oplysningerne kom frem, som vi tredjebehandlede lovforslaget om fredagen i Folketinget. Så det er oplysninger, der er kommet frem, efter at finanslovsaftalen blev indgået. Og det var også derfor, at der ved tredjebehandlingen blev bebudet et beslutningsforslag fra Venstres og Konservatives side, netop gående på det her. Så det var vanskeligt at reagere meget hurtigere, end vi gjorde. Nå, så meget for historieskrivningen.

Men jeg havde egentlig tænkt mig at sige, at i forbindelse med at regeringen valgte at suspendere ejendomsvurderingerne og fjerne klageadgangen, indtil et nyt ejendomsvurderingssystem er på plads, var der stor diskussion om det rimelige i, at man kunne havne i en situation, hvor de danske boligejere kunne risikere at agere kassekredit for statskassen. Det mente vi fra Venstres side bestemt ikke var rimeligt. Enten skulle boligejerne kunne klage over vurderingerne, eller også måtte de suspenderede vurderinger og dermed ejendomsskattebetalingerne og grundskyldsbetalingerne sænkes for at modvirke, at boligejerne kunne være kassekredit for statskassen frem til 2016. Det var regeringen ikke enig med os i, men endte dog med at sænke vurderingerne med 2,5 pct. for ejerboliger. Det var ikke regeringens udspil; det var ikke regeringen, der fik den idé, men regeringen bøjede sig for den diskussion, der var – tror jeg man kan sige.

Regeringen sikrede ikke, at andelsboliger fik samme kompensation, og som diskussionen også var ved tredjebehandlingen, syntes vi i Venstre ikke, det var rimeligt, og derfor dette beslutningsforslag, som vil nedsætte grundvurderingerne for andelsboliger med 2,5 pct. For i Venstre forstår vi ikke, hvorfor regeringen ikke vil sikre andelshaverne den samme kompensation som boligejerne. Det mener vi er en fejl, og det er begrundelsen for, at vi har fremsat dette forslag sammen med Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti. Det vil sikre en sidestilling mellem andelsboliger og ejerboliger. Det synes vi er fair, og det håber vi at der er opbakning til i Folketinget.

Selv om de to foregående ordførere som en del af debatten har ridset noget af historieskrivningen op, vil jeg også lige kort ridse baggrunden op for det beslutningsforslag, vi behandler her. Det er jo, at Rigsrevisionen kom med en aldeles kritisk rapport om ejendomsvurderingssystemet, som viste, at 75 pct. af vurderingerne var forkerte. Nogle var for høje, og nogle var for lave. Og det er noget, der har været et problem gennem mange år og med seks forskellige skatteministre ved roret, og ingen af dem har gjort noget ved det. Man vil så rette op på den fejl ved at suspendere 2013- og 2014-vurderingen og så i stedet for videreføre den stærkt kritiserede 2011- og 2012-vurdering. Der skulle være et afslag på 2½ pct. på ejendomsvurderingen, men kun for boligejerne og altså ikke for andelsboliger.

I Dansk Folkeparti er vi sådan set glade for, at der trods alt blev noget afslag. Man kan så diskutere, om 2½ pct. er nok. Det er ikke det, der er til diskussion i det her forslag, men mere det med ligestillingen i det. Vi synes jo sådan set, at der også burde komme en reduktion for andelsboligerne, fordi det i nogle artikler bl.a. i Berlingske er kommet frem, at to ens huse, som var renoveret på fuldstændig samme måde og var fuldstændig ens og lå i samme gade, var vurderet med millioners forskel. Mere præcist var en af dem vurderet til 8.500 kr. mere pr. kvadratmeter. Der har også været en analyse vedrørende Københavnsområdet af 3.000 andelsboliger, og den viste, at de svinger helt fra 4.700 kroner til 64.700 kr. pr. kvadratmeter, mange af dem selv om de har samme geografiske placering, og selv om vedligeholdelsestilstanden i flere tilfælde faktisk var ens. Men de har så været vurderet vidt forskelligt.

Vi synes ikke, at den forskelsbehandling er rimelig, og der synes vi selvfølgelig, at man burde lave en ligestilling.

Jeg vil også nu sige noget i forhold til det, hr. Frank Aaen har stillet spørgsmål om. Vi synes faktisk også, det kunne være meget nyttigt at kigge på de almennyttige boliger. Det tror jeg faktisk også vi nævnte i en del af debatten, da vi behandlede lovforslaget sidste efterår. Nu er det ikke bare det, der lige har været løftet i forhold til de artikler og de ting, der kom frem. Og Rigsrevisionen har også i artiklerne bekræftet, at der er et stort problem, og at der ikke er noget, der tilsiger, at vurderingerne af andelsboliger skulle være mere nøjagtige, end de er på boligmarkedet. Men det er klart, at hvis vurderingen af almennyttige boligerne er lige så skæv, er det også kun rimeligt, at man laver samme nedsættelse i ejendomsvurderingerne på 2 ½ pct. for dem.

Men vi håber i hvert fald, at Folketingets partier vil støtte det her forslag, så man kan få en ligestilling af ejerne i de forskellige boliger.

For det første synes jeg, det er en god idé at holde fast i, at den problemstilling, vi har i dag, er en, som har rigtig mange år på bagen, og som eksploderede, da der var en Venstre-Konservative-regering – specielt Venstreskatteministre – og man blev opmærksom på, at det her var problem, men man ønskede ikke at gøre noget ved det. Det gjorde man ikke, fordi man i virkeligheden gerne ville have – sådan tolker jeg det, og så må jeg jo høre, om der skulle være andre svar – at det her system fuldstændig eksploderede, fordi man jo gik ind for stort set at afskaffe beskatningen af ejerboliger. Derfor lod man det bare køre uden noget som helst initiativ til at lave om på det. Det er så det, som den nye regering har prøvet at rette lidt op på, og det støtter vi, altså at man har sat et udvalgsarbejde i gang for at kunne grundlægge en mere ordentlig vurdering af ejendomme.

Men så sker der jo også det helt besynderlige, at det er Venstre og Konservative, der laver en finanslovsaftale med regeringen, hvor man i virkeligheden lukker sagen i stedet for at sørge for, at det bliver ordentligt behandlet. For på det tidspunkt diskuterede vi f.eks. det problem, der er for almene boliger, og det problem, der også er for private udlejningsboliger. For det er jo sådan, hvis vi tager de private udlejningsboliger, at der ikke er nogen, der protesterer, forstået på den måde, at den, der kan protestere, nemlig ejeren af den private bolig, når skatterne stiger, bare sender regningen videre til lejerne, altså hæver huslejen. Dem, der så bliver ramt af det, nemlig dem, der skal betale højere husleje, kan ikke klage, for de er ikke er ejere. Derfor har vi jo også et helt besynderligt system der, hvor man i virkeligheden måske bare har en interesse i, at vurderingerne er for høje, fordi det også kan være med til at give et højere afkast, fordi afkastet jo beregnes ud fra den, om jeg så må sige, værdi, der er investeret i den private udlejningsejendomme. Med hensyn til de almene boliger er der altså også en problemstilling med, at udgiften bare bliver sendt videre til lejerne.

Jeg håber, at alle de ting bliver adresseret i de undersøgelser, der er i gang, så det ikke kun er parcelhuse og ejerlejligheder, man kigger på, men altså også de her ting vedrørende alle udlejningsboliger.

Jeg er sådan set enig i, at der er et problem med andelsboligerne. Jeg har så bare, som jeg har sagt et par gange, undret mig over, at man, når man nu har haft ½ år til at lave det her og man altså, vil jeg bare lige understrege, selv lukkede sagen med en aftale med regeringen i forbindelse med finansloven for det her år, så kun fokuserer på en meget lille gruppe, der også er i klemme. Men man glemmer helt, jeg tror, det er 1,2 millioner mennesker, der bor i forskellige former for lejeboliger. Man kan så sige, at det skulle jeg jo ikke stå her og blive overrasket over, vel? Jeg mener, det er jo bare helt normal VK-politik, de fleste gange støttet af Dansk Folkeparti, at man kun tænker på dem, der er ejere, men overhovedet ikke skænker lejerne en tanke. Tværtimod har man jo stjålet penge fra lejerne ved f.eks. at tømme Landsbyggefonden. Så man bør ikke blive overrasket.

Jeg vil da bare sige, at i sådan en debat som i dag, hvor man prøver at rette op på noget, som man glemte at rejse, da man havde tid til det, nemlig i finanslovsforhandlingerne, er man altså siden hen bevidst blevet ved med at glemme de 1,2 millioner lejere her i landet. Det synes jeg altså er meget flovt. Vi vil gerne diskutere det her med regeringen, men hvis man vil rette op på den aftale, som V og K lavede sammen med regeringen, synes vi altså ikke, at det er nok at kigge på en gruppe af andelsejere. Så skal man kigge på hele den gruppe af beboere, der er kommet i klemme her.

Samfundet, staten har et ansvar for anstændighed, anstændighed for at behandle borgere i samfundet ordentligt og retfærdigt.

Udgangspunktet for forslaget her er jo et miskmask, et rod, et kaos i ejendomsvurderingssystemet, som betød, at mange husejere, mange andelshavere og for øvrigt mange i lejede boliger er kommet til at betale for meget i ejendomsskat. Det er svært at opgøre præcis hvor mange. Rigsrevisionen påpegede jo, at der var fejl i to ud af tre vurderinger. Nogle betalte for meget og lidt færre betalte for lidt, og derfor har regeringen så fornuftigt nok nedsat et udvalg med en meget kompetent formand, som skal se på et nyt vurderingssystem, som vi venter spændt på at få løftet sløret for.

Hele diskussionen handlede jo om et retfærdighedsprincip, at man fra statens side havde et system, som betød, at borgere betalte for meget i skat. Der må udgangspunktet altid naturligt være i et hvilket som helst retssamfund – og hvis man sidder med regeringsmagten, er det et prærogativ, man har – at sørge for at behandle borgerne ordentligt imod den store statsmagt, at sørge for, at dem, som har betalt for meget i skat, får deres penge tilbage.

Her var der jo altså, uanset hvordan man måler og vejer det i tusindvis af familier, som har betalt for meget i ejendomsskatter – i tusindvis af familier, som har betalt for meget i ejendomsskatter. Det er familier, som sådan lige på en knivsæg har vurderet, om de kunne blive boende i deres bolig, og hvad der har haft betydning for deres familieliv i det hele taget. I sådan en situation har man som stat og samfund altid et ansvar for at hjælpe og for at rette op.

Vi er så med i en stemmeaftale i forbindelse med en finanslovsaftale med regeringen, hvor vi afstår fra at stemme rødt til et forslag, som vi ikke synes er godt nok. I den forbindelse konstaterer vi så to sekunder i tolv i forbindelse med afstemningerne, at vi, i forbindelse med de samtaler, der har været, slet ikke har fået noget som helst viden og information om, at der sandsynligvis også er et lige så stort problem for andelsboligerne. Det er svært at få verificeret, fordi man løser hele den talkonstruktion ved også at sammenligne med erhvervslejemålene.

Her er der jo altså så både et problem for regeringen, fordi man ikke har givet oplysningerne videre, men der sidder også nogle andelshavere derude, som rette føler, at de ikke har fået den samme behandling, som boligejerne har fået i forhold til regeringens forslag om at nedsætte vurderingerne med 2½ pct.

Derfor kommer forslaget her fra de borgerlige partier, og derfor er det så væsentlig en diskussion, vi har. Der er det principielle mål altså at ligestille andelshavere med boligejere. Det er et sundt princip, det er retfærdigt, og det undrer mig meget, at regeringen ikke vil være med til at føre fornuftig, sund politik, at man ikke behandler borgerne i det her samfund retfærdigt og på en lige måde.

Så vores håb er stadig væk, at man vil lytte til fornuften fra regeringens side, at man vil sørge for, at andelshaverne også får en anstændig behandling her i Folketinget.