Det beslutningsforslag, som vi skal behandle nu, vil pålægge regeringen at ændre reglerne, sådan så kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmers ret til vederlag ved fravær kommer til at svare til de regler, der gælder for folketingsmedlemmer. Baggrunden er, at forslagsstillerne ikke mener, det er rimeligt, at kommunal- og regionalpolitikere kan få vederlag i op til 3 måneder, når de er fraværende fra hvervet på grund af ferie, efteruddannelse eller lignende. Forslagsstillerne henviser bl.a. til en undersøgelse foretaget af DR, som konkluderer, at 80 kommunal- og regionalpolitikere har benyttet sig af den mulighed de seneste 2 år, og at kommunalpolitikernes orlov derfor skønnes at koste millioner af skattekroner.

Lad mig starte med at slå fast, at jeg ligesom forslagsstillerne selvfølgelig ikke ønsker, at vi har vederlagsregler, der utilsigtet understøtter et højt fravær, eller som er mere gunstige, end formålet bag reglerne tilsiger. Det er stødende, hvis kommunal- og regionalpolitikere misbruger de eksisterende regler, og derfor har jeg også igangsat et arbejde i ministeriet, som skal belyse, hvordan reglerne bliver brugt i praksis i kommuner og i regionerne. Jeg håber, at vi med sådan en undersøgelse kan få en større viden om, hvorvidt der er tale om, at der eksisterer et reelt problem, og at vi også med sådan en undersøgelse kan få et bedre grundlag for at vurdere, om det er en god idé at ændre reglerne og i givet fald på hvilken måde.

Samtidig mener jeg også, det er vigtigt at få sagt fra begyndelsen, at vi ved vurdering af kommunalpolitikernes vilkår bør have en grundlæggende forståelse for, at det er et fritidserhverv at være kommunalpolitiker, og det forudsætter, at der er en vis grad af fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af det politiske arbejde. For at tage afsæt i de gældende regler er det sådan, at medlemmer af kommunalbestyrelser og regionsråd har pligt til at varetage hvervet. Der er altså ikke efter reglerne en almindelig adgang til bare at tage orlov, sådan som beslutningsforslaget lidt giver et indtryk af at der er. Men som alle andre kan også kommunal- og regionalpolitikere helt legitimt være forhindret i at deltage i møder eller være fraværende i kortere perioder. Det kan f.eks. være, at de er forhindret på grund af sygdom, arbejde eller studier.

Det er vigtigt, at alle med lyst og evne har mulighed for at deltage i det kommunale og regionalpolitiske arbejde. Derfor er reglerne er indrettet, så de anerkender, at det kan være legitimt at have fravær som følge af, at man har et civilt job, et andet offentligt hverv eller studier. Det giver grundlag for, at kommunalbestyrelser og regionsråd kan omfatte medlemmer med en bred viden og erfaring.

Som reglerne er i dag, kan en kommunalpolitiker ikke vil vælge at give afkald på sit vederlag under en fræværsperiode, det, som man også kunne kalde frivillig orlov. Det er, uanset hvad årsagen til fraværet er. Når kommunal- og regionalpolitikere har pligt til at modtage de ydelser, de har ret til, så skyldes det, at man så at sige ikke skal kunne slå politisk mønt af, om man vil eller ikke vil modtage vederlaget. Det er altså en ret, som gælder alle. Og for at vende tilbage til beslutningsforslaget, så betyder det ganske rigtigt, at en kommunalpolitiker, der f.eks. er fraværende på grund af uddannelse eller ferie, efter reglerne kan modtage vederlag i indtil 3 måneder. Selv om det ikke er intentionen, er der altså i realiteten en mulighed for, at man kan udnytte de gældende regler til at tage på såkaldt betalt orlov.

Er det så rimeligt, at reglerne er sådan? Det kan man helt afgjort diskutere, og det er faktisk også derfor, at jeg har valgt at igangsætte et arbejde for netop at undersøge kommunernes og regionernes anvendelse af reglerne. Men jeg tror bare, at det også samtidig er vigtigt at gøre sig klart, at de regler, som forslagsstillerne vil sætte i stedet, ikke nødvendigvis er så enkelt og entydigt et svar på den problemstilling, som det umiddelbart kan se ud.

For det første mener jeg ikke nødvendigvis, at det er rimeligt at overføre reglerne for folketingspolitikere en til en til kommunal- og regionalpolitikere. Efter min opfattelse gør det, som jeg nævnte i begyndelsen, en stor forskel, at der for alle andre end borgmesteren og regionsrådsformanden faktisk er tale om et fritidshverv, når man er lokalpolitiker. Når man er lokalpolitiker, har man ofte et fuldtidsarbejde eller måske studier ved siden af, og man kan af den grund have perioder, hvor det er svært at få det politiske arbejde passet ind. Hvornår skal man f.eks. søge frivillig orlov, hvis man som lokalpolitiker er presset af eksamener på studiet eller har et arbejdspres på jobbet? Er det, hvis man så er forhindret i at deltage i et enkelt møde, i to møder, eller skal man op på tre møder i træk? Eller er det, hvis man ikke kan nå at læse alle papirerne til møderne? Vi skal huske på, at man som lokalpolitiker ikke møder op på rådhuset hver dag, og derfor kan det være lidt mere diffust, hvornår man varetager hvervet, og hvornår man holder fri, i hvert fald lidt mere diffust, end man kan sige det er som folketingsmedlem.

En anden forskel, som jeg også i al stilfærdighed vil minde om, er, at folketingsmedlemmer har en lang mødefri periode hen over sommeren og sensommeren, hvor der så er god mulighed for at afvikle ferie, vel at mærke med fuldt vederlag.

Helt den samme gunstige mulighed har kommunal- og regionalpolitikere ikke. Der er uden tvivl konkrete situationer, hvor jeg tror vi alle sammen kan være enige om, at det ville være mest rimeligt, at man som kommunal- eller regionalpolitiker i en periode ikke får sit vederlag, men vi skal altså gøre os klart, at selv om vi indfører regler om en frivillig orlov, er det ikke nogen garanti for, at reglerne ikke kan omgås. Samtidig skal man være indstillet på, at der med en mulighed for frivillig orlov ville kunne opstå situationer, hvor medlemmer kan føle sig presset til at søge orlov uden vederlag.

Så principielt synes jeg, at vi skal være varsomme med at indføre sådan nogle ordninger, hvor der overlades til den enkelte selv at vurdere, om det er rimeligt, om man skal have vederlag eller ej. Så kan spørgsmål som politisk point, og om man har råd, pludselig spille ind, og det synes jeg egentlig er uheldigt.

En af fordelene ved de regler, vi har i dag, er, at de er objektive og de er nemme at administrere i praksis, og det hensyn mener jeg at vi skal have øje for, hvis vi skal have lavet nye regler på det her område. Når det er sagt, kan der tænkes andre modeller end lige netop den, som Enhedslisten peger på, og det er noget af det, som jeg vil se nærmere på, hvis ministeriets undersøgelse giver grundlag for netop at gå videre med en ændring af de gældende regler.

Så for lige at konkludere ganske kort, jamen så kan vi ikke på nuværende tidspunkt lægge os fast på, om det er en god eller en dårlig idé at ændre reglerne på linje med beslutningsforslaget. Vi vil ikke lægge os fast på det, men vi vil afvente den praksisundersøgelse, som ministeriet er gået i gang med, og hvis vi skal ændre reglerne, mener jeg, at det er en forudsætning, at vi har belæg for at sige for det første, at der er et reelt problem, for det andet, at alternativet er egnet til at afhjælpe problemet, og for det tredje, at de nye regler ikke medfører et unødigt bureaukrati.

På den baggrund har vi ikke tænkt os at støtte beslutningsforslaget.

Men jeg mener ikke, at vi med den undersøgelse, som DR har foretaget, står med sådan en klokkeklar konklusion, der siger, at her er der tale om 80 personer, der uretmæssigt har fået en orlov, fordi der netop, som spørgeren også selv kommer ind på, er tale om måske ferie, måske studier, måske varetagelse af andet arbejde. Jeg mener ikke, det er så konkret belyst, og det er sådan set derfor, jeg tilkendegiver, at det mener jeg altså lige vi skal være sikre på der er tale om. For hvis det var 80 rendyrkede feriebilletter, er jeg enig i, at det i hvert fald ikke er det, der er hensigten, og så er orlovsreglerne potentielt set for uklare.

Men det er jo lige præcis her, hvor vi har alle nuancerne af orlovsbestemmelser. Og hvis jeg skulle svare på, hvorvidt jeg mener det er rimeligt i spørgerens tilfælde, ville jeg da mene, at det var rimeligt, at man også bevarede sin plads i byrådet og håndterede, at man havde et dobbeltmandat.

Så vil jeg i øvrigt blot sige, at lige nu og her følger man naturligvis det regelsæt, der er. Det regelsæt er jeg villig til at kigge på, for der er mange nuancer, med hensyn til hvordan man vederlægges, mens man er på orlov

Nu er det ikke Folketinget, der som sådan regulerer kommunalbestyrelsers og regionsmedlemmers vederlag. Det gør social- og indenrigsministeren. Det at folde den her debat om folkevalgtes vilkår ud ved hver eneste givne lejlighed er jeg bekendt med at hr. Pelle Dragsted synes er fantastisk, og det skal stå ham frit for. Jeg mener sådan set, det er afgørende vigtigt at få klarhed om, hvorvidt orlovsreglerne er klare, om de er til at forstå, og om der rent faktisk foregår et misbrug, sådan at man får et nyt nederlag, selv om man i givet fald holder ferie 3 måneder i træk.

Ja, tak for det. Helt grundlæggende hilser jeg det her forslag meget velkommen, og jeg synes, det bunder i noget, som vi nogle gange savner at vise her fra Folketinget, nemlig respekt for det lokale demokrati og ikke mindst respekt for de mennesker, som løfter det lokale demokrati. Min holdning er helt klart, at de arbejdsforhold, man har, hvis man går ind i et byråd eller et regionsråd, ikke er misundelsesværdige, og det er hårdt at få hverdagen til at hænge sammen. Vi har brug for flere og ikke færre, der har lyst til at gå ind og løfte den opgave i vores demokrati.

Det handler så også om at have respekt for de arbejdsopgaver, som man har, hvis man går ind i politik. Og som jeg hører forslagsstillerne også her i debatten, vil jeg sige – og det er jeg glad for – at det ikke er en misundelsesdebat, vi har her. Det er sådan set en debat om, hvorvidt vi kan give folk nogle rimelige vilkår at arbejde under. Vi har jo masser af eksempler fra medierne – og jeg har også talt med nogle af politikerne selv – på, at de siger, at de egentlig helst er fri for den her regel, for den er meget, meget svær at forklare. Det har jeg sådan set stor forståelse for. Jeg synes, det er i den ånd, at vi skal se det her forslag, og så ikke som sådan noget misundelsesværdigt, for det er ikke særlig misundelsesværdigt at være i lokalpolitik, men det er vigtigt, så de arbejdsforhold skal vi styrke.

Nu startede jeg med det positive, men når vi alligevel fra socialdemokratisk side ender med ikke at kunne støtte det her forslag, hænger det netop sammen med det, som ministeren var inde på i svaret på mit spørgsmål, nemlig at vi har sat en Vederlagskommission i gang, og der står jo netop i kommissoriet, at man skal se på bl.a. vederlagsordningerne for vores kommunal- og regionalpolitikere. Og rapporten kommer altså her lige efter årsskiftet, efter hvad mine informationer siger mig, og derfor er det mest fornuftigt at se det i et hele.

Men jeg vil godt tilkendegive her fra socialdemokratisk side, at hvis det ender med, og det synes jeg ministeren var lidt uklar i forhold til, at kommissionen ikke har set det her – det kan jo være, at de ikke har set det her, selv om de arbejder grundigt – jamen så vil vi godt tage det op. Og der synes jeg at det er helt glimrende at ministeren så allerede, hvad kan man sige, proaktivt har sat en eller en form for undersøgelse i gang i ministeriet, for der er ingen tvivl om, at det kan gøres bedre i det her hjørne med de forbehold, som der må være, for vi skal lige se det i et samlet hele frem for at hoppe fra tue til tue her.

Enhedslisten foreslår, at regeringen inden udgangen af folketingsåret 2015-16 ændrer de nødvendige regler, så kommunalbestyrelsesmedlemmer og regionsrådsmedlemmers ret til vederlag ved orlov på grund af ferie, studie eller lignende kommer til at svare til de regler, der gælder for folketingsmedlemmer.

Orlovsordningen for kommunale regionsrådspolitikerne giver i dag mulighed for at vederlag i op til 3 måneder, også selv om orloven ikke vedrører f.eks. sygdom, pasning af syge pårørende, graviditet, barsel, adoption og lignende. Så kan man så spørge, som forslagsstillerne jo antyder, om ordningen bliver misbrugt, og om der dermed er et problem med ordningen, fordi hvis det er tilfældet, er det naturligvis ikke noget, Venstre kan acceptere. Men vi har altså ikke anden dokumentation end en undersøgelse foretaget af Danmarks Radio og så nogle enkelte artikler i Ekstra Bladet og BT, men der er indicier på, at der måske i nogle kommunalbestyrelser mere end i andre kommunalbestyrelser er flere, der tager orlov, end man måske umiddelbart kan synes rimeligt.

Der kan også være forskel på arbejdsbyrden i de forskellige kommunalbestyrelser, Københavns Borgerrepræsentation eksempelvis har rigtig mange møder og er vel også et af de steder, hvor der er flest, der har benyttet sig af orlovsordningerne.

Derfor har Social- og Indenrigsministeriet, som vi jo hørte lidt tidligere, iværksat en undersøgelse, der skal se på, hvordan reglerne reelt bliver brugt. Virker reglerne? Er de for gunstige, og motiverer de måske ligefrem til fravær? Det er nogle af de spørgsmål, vi skal have besvaret, før vi kan sige, hvor stort problemet er, og derefter har vi så et grundlag for at se, om og hvordan vi skal vi ændre.

Når det så er sagt, vil jeg godt bare sådan lige slå fast, at der jo altså er nogle grundlæggende forskelle mellem det at være kommunal- og regionalpolitiker på den ene side og så det at være folketingspolitiker på den anden side, som gør, at det, Enhedslisten foreslår som løsning på tingene, nemlig at man bare skal ensrette reglerne mellem Folketing og kommunalbestyrelser og regionsråd, altså ikke er helt så ligetil, som man måske lige tror.

Jeg kender verden begge steder. Jeg er rådmand på Frederiksberg, medlem af kommunalbestyrelsen, og så er jeg samtidig medlem af Folketinget. Den mest åbenlyse forskel på de to steder er jo, at det er et fritidsarbejde at være kommunalpolitiker, mens det er et fuldtidsarbejde at være politiker i Folketinget. Før jeg kom herind som folketingsmedlem, var jeg advokat, godt nok på deltid, men ikke desto mindre oplevede jeg da at have uger, hvor jeg havde en stor sag, som tog stort set alle ugens timer. Jeg passede mit arbejde i kommunalbestyrelsen, jeg kom til de møder, jeg skulle, men jeg passede det selvfølgelig ikke i lige så mange timer som de uger, hvor der var knap så travlt på arbejde.

I Venstre synes vi, at det er vigtigt – det ved jeg ikke om Enhedslisten synes, men vi synes i hvert fald, det er vigtigt – at de, der sidder i kommunalbestyrelsen, også er personer, som har en berøringsflade eksempelvis til det private erhvervsliv, hvor arbejdsmængderne altså kan være forskellige hen over året. Der kunne også være tale om en selvstændig håndværker f.eks., som har en svend, der får en arbejdsskade, og så i en periode måske er nødt til at give den en ekstra skalle. Det er jo ikke noget, han tjener flere penge ved, fordi han skal stadig væk give løn til sin svend. Kunne det måske ikke være meget rimeligt, at han havde mulighed for at tage en kort orlovsperiode, så han kunne klare arbejdet, indtil svenden kom tilbage, eller han fik ansat en sygevikar.

Med andre ord kan der være fuldstændig legitime grunde til fravær, og spørgsmålet er så, for jeg hører ikke Enhedslisten sige, at der ikke skal være mulighed for at få orlov, om man så også i en orlovsperiode skal have en indkomst. Der siger de nuværende regler ja, men dog kun op til 3 måneder, medmindre det er barsel osv. Det kan da sagtens være, at vi skal ændre på det.

Jeg vil bare slå fast, at det er vigtigt, at vi ikke forringer vilkårene for, at kommunalbestyrelserne kan afspejle befolkningen bredt og også have mennesker siddende i kommunalbestyrelsen, som er aktive i erhvervslivet. Så er der også en forskel, som jo har en praktisk betydning. Der er ikke nogen clearingsmuligheder i en kommunalbestyrelse, så man skal altså deltage i samtlige møder som kommunalbestyrelsesmedlem og har ikke den mulighed, som vi har her i Folketinget.

Så af de nævnte grunde mener Venstre ikke, at man bare sådan med et snuptag kan lave en nem ensretning mellem lokalpolitikeres og folketingspolitikeres orlovsordninger. Grundlaget for ændringer skal være i orden, og derfor hilser vi både Vederlagskommissionens arbejde velkommen og glæder os til at se, hvad de kommer frem til, men også det analysearbejde, som pågår i ministeriet, for naturligvis skal det undersøges, om orlovsordningen fungerer hensigtsmæssigt.

Af den årsag mener vi i Venstre, at det er værd at afvente ministeriets undersøgelse, og derfor kan vi på nuværende tidspunkt altså ikke støtte beslutningsforslaget.

Tak. Vi synes, det virker forkert, at kommunalrådsmedlemmer og regionsrådsmedlemmer kan gå på ferie med løn, og jeg er sikker på, at mange uden for det her Ting vil synes, det er hamrende uretfærdigt. Jeg tror, at folk, som de er flest, vil synes det, og man kan ikke engang sige nej til det. Jeg synes, det er rigtig fint, at hr. Jesper Kiel, hvis jeg har hørt navnet rigtigt, siger nej til at have det dobbeltvederlag. Jeg synes, det er sympatisk, når folketingspolitikere faktisk går ind for noget, der vil koste dem selv penge. Jeg håber, vi kan se noget mere af det. Vores egen formand, Uffe Elbæk, har fralagt sig muligheden for at få pension før befolkningen. Det var ikke let, det krævede en masse administration, men det lykkedes faktisk.

Det er jo ikke, fordi vi ikke gerne vil støtte folk i f.eks. kommunalbestyrelser. Det kan da sagtens være, at de skal have en højere løn eller mere hjælp til papirerne, og de få, jeg kender, der er der, knokler da rigtig, rigtig hårdt, så det er ikke det. Men vi ville jo egentlig hellere have, at de får noget, som kommer alle til gode, f.eks. hjælp til det administrative, i stedet for f.eks. løn under ferie, som måske kun kommer nogle til gode. Så derfor støtter vi Enhedslistens forslag.

I SF bakker vi op om forslaget, som pålægger regeringen at harmonisere reglerne for fravær, så kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer har de samme muligheder for vederlag under fravær som folketingsmedlemmer. Kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer har pligt til at varetage hvervet og har ikke almindelig adgang til orlov, men de har mulighed for lovligt forfald, f.eks. på grund af helbredsmæssige forhold, graviditet, barsel, adoption og varetagelse af andre offentlige hverv. I praksis gives der også mulighed for lovligt fravær ved uddannelse, ferie eller arbejdsmæssige forpligtelser.

I SF mener vi stadig, at der skal være den her mulighed og respekt for, at kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer skal have deres liv med familien og deres civile arbejde til at hænge sammen. For ikke så lang tid siden var jeg selv en af de kommunalbestyrelsesmedlemmer, og jeg tør godt garantere for, at det ikke er lutter lagkage, og timelønnen er ikke særlig høj, men når vi taler om kommunalbestyrelsesmedlemmers vilkår, er det en helt anden snak end det, der handler om vederlag ved orlov. Og det er nogle helt andre virkemidler, der skal til, hvis man skal lette byrden for kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlemmer.

Spørgsmålet er derfor alene, hvorvidt de skal have adgang til vederlag under det fravær. Og her mener vi altså at der bør gælde de samme regler som for andre hverv, og som gælder på arbejdsmarkedet, nemlig at man selvfølgelig skal have vederlag og mulighed for at indkalde en stedfortræder, når det handler om sygdom, barsel, graviditet, adoption osv. Når det så gælder ferie, uddannelse og arbejdsmæssige begrundelser for fravær, bør der også være mulighed for at indkalde en stedfortræder, men så bør der ikke samtidig udbetales vederlag til den, som holder fri for hvervet som folkevalgt.

For SF er det her ikke et spørgsmål om, hvorvidt det misbruges eller ej. Flere, bl.a. kommunalbestyrelsesmedlemmer, har tidligere sat spørgsmålstegn ved det rimelige i, at man kan få fuldt vederlag under den form for lovligt fravær. Flere har endda ønsket at takke nej til vederlaget. Men da man som kommunalbestyrelses- og regionsrådsmedlem har pligt til at modtage et vederlag, har det ikke været en mulighed. Så det er op til Folketinget, hvis reglerne skal ændres. Derfor mener vi, at der er en god grund til at få kigget på reglerne, og vi mener, at det ikke umiddelbart ligger i kommissoriets opgave at kigge på lige præcis de her regler.

Vi er positivt indstillet over for forslaget og ser frem til det videre udvalgsarbejde.