B 162: Klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug (Forslag til folketingsbeslutning om klimatiltag via effektivisering af transportens energiforbrug.)

B 162: Transportens energiforbrug

STATUS I FOLKETINGET

Bortfaldet

STATUS I PARLAMENTET.DK

Afstemning

Afstemningsresultat

FAKTA OM B 162

Fremsat af: Henning Hyllested (EL), Maria Reumert Gjerding (EL), Søren Egge Rasmussen (EL)

Fremsat dato: 04.04.2016

Samling: 2015-16

Ministerium: Transport- og Bygningsministeriet

Udvalg: Transport- og Bygningsudvalget (TRU)

B 162 i Folketinget

Hvad er et beslutningsforslag?

Ingen brugere har skrevet et resumé af dette forslag endnu...

Beslutningsforslag som fremsat

Folketinget pålægger regeringen at fremlægge konkrete forslag til, hvorledes en række effektiviseringstiltag af transportens energiforbrug kan bidrage til at reducere trafikkens CO2-udledning.

Bemærkninger til forslaget

Dette beslutningsforslag udgør et af flere forslag, som tilsammen udgør en pakke, som sigter på at reducere transportområdets klimabidrag. Skiftende regeringer har svigtet med hensyn til at gøre en indsats for at reducere transportsektorens klimabidrag, selv om det ikke har skortet på rapporter, som gennem årene har peget på konkrete tiltag, som derefter blot er lagt på hylden eller blevet syltet.

I dette forslag er der fokus på forskellige effektiviseringstiltag målrettet transportens energiforbrug, som vil have en positiv klimaeffekt.

I det følgende præsenteres et udsnit af mulige tiltag, som er hentet fra den ikke offentliggjorte rapport fra 2015 fra Transport- og Bygningsministeriet (»Roadmap for udfasning af fossile brændstoffer«).

Øget hastighedskontrol

Hastighedsoverskridelser kan nedbringes ved øget hastighedskontrol eller ved højere bøder eller en kombination af disse. Potentialet afhænger af indsatsen, og effekten ligger derfor inden for et stort interval.

Tiltaget har størst effekt på motorveje, idet der er mulighed for, at en høj hastighed nedbringes, hvilket sparer mest brændstof. Ifølge Vejdirektoratets hastighedsbarometer ligger gennemsnitshastigheden på motorveje, hvor det er tilladt at køre 110 km/t., ca. 5 km/t. over det tilladte. Hastigheden på motorveje, hvor det er tilladt at køre 130 km/t., ligger i gennemsnit under hastighedsgrænsen, men for dem, der overskrider hastighedsgrænserne, vil CO2-potentialet være særlig stort. Hastighed på landeveje overskrides især i Jylland, hvor grænserne i gennemsnit overskrides med 5 km/t.

Energibesparelsespotentialet vurderes at være 0,1-2,0 PJ pr. år i 2020, 2035 og 2050 afhængig af ambitionsniveauet, dvs. udbredelsen, frekvensen og intensiteteten af kontrollen.

Højere bøder ved hastighedsoverskridelser

Der henvises til beskrivelsen ovenfor, da tiltaget sigter mod samme effekt. Effekten af de to tiltag, øget hastighedskontrol og højere bøder, kan ikke direkte lægges sammen, men tiltagene kan supplere hinanden.

Intelligent hastighedstilpasning (ISA)

I sin simpleste form er ISA (Intelligent Speed Adaption) en GPS-baseret teknologi, der advarer føreren af bilen, når den tilladte hastighed overskrides. Tiltaget kan dermed reducere gennemsnitshastigheden, hvilket sparer brændstof og dermed reducerer CO2-udslippet. På længere sigt kan ISA udvikles til mere end blot en advarsel, når hastigheden overskrides, og i stedet aktivt begrænse den kørte hastighed til det tilladte.

Med udgangspunkt i tidligere beregninger fra Trafik- og Byggestyrelsen skønnes det, at tiltaget kan bidrage til at reducere energiforbruget med 0,3 PJ i 2020, såfremt ISA er installeret i 25 pct. af bilerne. Med stigende udbredelse til 50 pct. af bilerne i 2035 er reduktionen fremskrevet til 0,5 PJ i 2035 og til 0,9 PJ i 2050 ved 75 pct. udbredelse i bilerne.

Tiltaget er til gavn for trafiksikkerheden, ligesom en reduktion af hastighedsoverskridelser reducerer CO2-udslippet. Tiltaget påvirker ikke mobiliteten, men medvirker til at nedbringe en ulovlig hastighed til en lovlig.

Implementeringen kan eventuelt støttes via omlægning af nuværende overflødige fradrag for biludstyr.

Fremme af energivenlige dæk

Tiltaget består i at gennemføre en kampagne om det nye EU-lovpligtige dækmærke. Mærket angiver dækkets rullemodstand, vejgrebet på våd vej og dækstøjen til omgivelserne. Kampagnen skal påvirke dæksalget i retning af dæk med lavere rullemodstand.

Energibesparelsespotentialet vurderes at være 0,1-0,2 PJ pr. år i 2020, 2035 og 2050. Tiltaget kan have en lille positiv effekt på mobiliteten, da de reducerer bilisternes rejseomkostninger gennem brændstofbesparelser. Implementering kan eventuelt støttes via omlægning af nuværende overflødige fradrag i biludstyr.

Energirigtige offentlige kørselsordninger

Tiltaget består i at indføre energirigtige kørselsordninger i det offentlige ved at koordinere kørsel på tværs af ordninger og kommuner. Derved kan man udnytte vognparken mere optimalt. Det kan eksempelvis være skolekørsel, lægekørsel, handicaptransport m.v., der får et større brugergrundlag for det enkelte køretøj.

Energibesparelsespotentialet vurderes at være 0,1 PJ pr. år i 2020, 2035 og 2050. Der vil være en lille forøgelse af rejsetiden som følge af mulige længere rejseruter på tværs af kommunegrænser. Samlet set er der derfor en lille negativ effekt på mobiliteten.

Certificering af virksomheds- og kommunesamarbejder om grøn erhvervstransport

Tiltaget omhandler en videreudvikling af den frivillige grønne certificeringsordning for transport i kommuner og virksomheder. Hver deltager i ordningen skal reducere deres CO2-udledning med mindst 2 pct. om året. Virkemidlet består af flere brændstofbesparende tiltag som f.eks.:

– Flådestyring og optimering af vognparken.

– Skift til alternative drivmidler.

– Anvendelse af dæktryksindikatorer.

– Hastighedsbegrænser.

– Sporing af aksler.

– Kurser i energieffektiv køreteknik.

– Fremme af webmøder frem for fysiske møder.

Energibesparelsespotentialet vurderes at være 0,4 PJ pr. år i 2020, 2035 og 2050. Det reelle potentiale afhænger af, hvor mange aktører der deltager i projektet. Tiltaget vurderes ikke at påvirke mobiliteten.

Skærpede energikrav og krav om indkøb af mere energieffektive biler i den offentlige sektor

Trafik- og Byggestyrelsen har udgivet anbefalinger til det offentliges køb af biler med lavt energiforbrug. Tiltaget her går ud på at gøre disse anbefalinger obligatoriske, så der stilles energikrav til de biler, som det offentlige køber eller leaser. Tiltaget vil reducere energiforbruget og dermed udledningen af drivhusgasser.

Trafikstyrelsen- og Byggestyrelsen skønner, at 10 pct. af indkøbene allerede sker efter tiltagets anbefalinger. Der er derfor regnet med, at der kan opnås en yderligere reduktion i CO2-udledningen på 15 pct. for de resterende 90 pct. af de nyindkøbte køretøjer. Dette svarer til omkring én energiklasse.

Besparelsen opnås både ved at fokusere på at få udskiftet de mest energiforbrugende køretøjer og ved krav til energiklasse. Der er »metodefrihed«, og det vil sige, at der kan indkøbes konventionelle biler i de mest energieffektive energiklasser eller f.eks. elbiler.

Energibesparelsespotentialet vurderes at være 0,6 PJ pr. år i 2020, 2035 og 2050. Tiltaget regnes for at være udgiftsneutralt og påvirker dermed ikke mobiliteten. Tiltaget vurderes endvidere, at kunne påvirke omstillingen til vedvarende energi i en positiv retning.

Krav til vejbelægningers rullemodstand

Vejbelægningen har indflydelse på bilers rullemodstand. F.eks. giver veje, der er bløde, deforme eller ujævne, øget køremodstand. Ved at fokusere på denne rullemodstand, uden at vejens øvrige egenskaber såsom friktion, dræn og støj, sættes over styr, kan energiforbruget reduceres.

Tiltaget vurderes relevant ved nyetablering af veje, og på eksisterende veje efterhånden som vejbelægningerne fornys på grund af slitage. Vejteknisk Institut har i en årrække gennemført tests af forskellige belægninger, bl.a. for at få afklaret, om mindre rullemodstand forringer trafiksikkerheden. Der er ligeledes udført forsøg i udlandet, ligesom der er interesse for veje med lav rullemodstand i EU.

Forsøg med vejbelægninger med lav rullemodstand viser, at der er et potentiale for brændstofbesparelse på 3-5 pct. Potentialet er størst for tunge køretøjer og mindst for lette køretøjer. Energibesparelsespotentialet vurderes at være 1,7-1,8 PJ pr. år i 2020, 1,6 PJ pr. år i 2035 og 1,7 PJ pr. år i 2050. Mindre rullemodstand fra vejens belægning reducerer brændstofforbruget, hvilket mindsker rejseomkostningerne og dermed giver en positiv effekt på mobiliteten.

Tidsplan i Folketinget

Fremsat
04.04.16
1. behandling
27.04.16
2. behandling

Tidsplan på Parlamentet.dk

Debat
04.04.16
Afstemning start
11.04.16
Afstemning slut

Emneord: transport energiforbrug klima

Relaterede forslag:

04.04.2016 B 161: Klimatiltag ved begrænsning i transportvæksten via planlægning og kørselsafgifter

04.04.2016 B 160: Klimatiltag via effektivisering af bustransport og andre trafikale tiltag

18.03.2016 B 96: Danmarks ratifikation af Parisaftalen

04.12.2015 L 74: Transportøransvar i forbindelse med midlertidig grænsekontrol ved indre Schengengrænser

29.10.2015 B 20: Det nationale klimamål 2020

Der er endnu ingen debatindlæg...

Du burde være logget ind for at kommentere...



Mit indlæg er forslaget.
Informér om nye indlæg i denne debat?