Vi bliver ved valgområdet, men går nu over til at tale om noget andet, nemlig handicaptilgængelighed, og det er et emne, som både er vigtigt og relevant i mange sammenhænge. Enhedslisten har, som nævnt af Folketingets formand, fremsat beslutningsforslag nr. B 125, som pålægger regeringen inden udgangen af 2016 at fremsætte lovforslag, der sikrer, at opstillingsberettigede partier udvikler materialer, som også kan læses af blinde og mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser eller læsehandicap. Ifølge forslaget skal der til det formål oprettes en demokratipulje på 3 mio. kr., hvor opstillingsberettigede partier kan søge om midler til at udvikle tilgængelige materialer.

Lad mig starte med at slå fast, at vi som samfund selvfølgelig skal arbejde for, at alle borgere i Danmark kan deltage i demokratiet og i samfundslivet. I dag har vi ikke nogen regler om, hvordan politiske partier skal kommunikere med vælgerne. Det enkelte parti bestemmer selv formen og bestemmer selv sproget, og partiet vurderer selv, hvilken kommunikationsform der bedst favner partiets vælgere eller partiets potentielle vælgere.

Regeringen vil gerne bakke op om en opfordring til, at partierne på frivillig basis vil gøre deres politiske materiale mere tilgængeligt, men vi skal ikke ved lov pålægge partierne at udforme deres valgmateriale eller partiprogrammer på en bestemt måde. Partiernes interaktion med vælgerne er nu engang et anliggende mellem partiet og vælgerne. Det er regeringens holdning. Den slags indre forhold i partiet skal hverken staten eller Folketinget regulere.

I regeringen mener vi heller ikke, at der skal stilles særlige tilgængelighedskrav til opstillingsberettigede partier, som ikke gælder for andre foreninger eller organisationer, som handicappede personer kommer i kontakt med. Der kan være det samme behov for tilgængeligt materiale hos interesseorganisationer, patientforeninger, brancheforeninger, idrætsforeninger osv., og løsningen er ikke, at vi så stiller den slags krav til alle tænkelige foreninger og organisationer.

Regningen for ikke at have gjort nok for tilgængeligheden til partiernes valgmateriale, ja, den må partiet jo så betale på valgdagen, for ellers er der en anden regning, og det er den, som man kan sige den store fælles kasse betaler hvert år, for der udbetales faktisk offentligt udbetales ca. 145 mio. kr. hvert år i partistøtte til danske politiske partier og deres organisationer. Det er penge, som bliver brugt på det politiske arbejde her i landet, og det kan f.eks. være til valgmateriale. Det står partierne frit for at bruge den offentlige partistøtte til at udarbejde tilgængeligt politisk materiale, og 145 mio. kr. sætter jeg streg under, for det mener jeg sådan set er ret mange penge i offentligt tilskud til partistøtte.

Nu er der jo bl.a. på Enhedslistens initiativ blevet diskuteret en lang række forslag om at sænke vederlaget og andre ydelser til folketingspolitikere i dag, og derfor er det da lidt pudsigt, at Enhedslisten nu foreslår, at der så skal laves en 3-mio.-kr.s-pulje til politiske partier. Den såkaldte demokratipulje, som Enhedslisten gerne vil oprette, er i hvert fald i min optik en forhøjelse af den offentlige partistøtte, og det kan vi ikke støtte i regeringen. Det er også derfor, at vi ikke har tænkt os at støtte beslutningsforslaget.

Nej, jeg er ganske enkelt ikke enig i, at der er behov for at lave en ekstra pulje oven i de 145 mio. kr., som allerede gives i partistøtte. Det er jo ikke sådan, at der ikke gives offentlige midler til opstillingsberettigede partier i Danmark til lige præcis at lave valgmateriale. Jeg er stærk tilhænger af, at partierne tager det personlige ansvar, der så at sige er, i forhold til hvordan det så er, at man bruger de her midler, og hvordan det er, man vælger at kommunikere. Jeg mener ikke, vi skal lave flere puljer, fordi de 145 mio. kr. i min optik allerede er mange offentlige midler i partistøtte.

Tak for det. Det her beslutningsforslag, som Enhedslisten har fremsat, handler om at pålægge regeringen, at den inden udgangen af 2016 skal fremsætte et lovforslag, der sikrer, at opstillingsberettigede partier udvikler materialer, der også kan læses af blinde og mennesker med intellektuelle funktionsnedsættelser eller læsehandicap. Og til det formål skal der oprettes en demokratipulje på 3 mio. kr., som opstillingsberettigede partier kan søge midler fra til udvikling af tilgængelige materialer.

Ministeren har været inde på, hvor mange midler de forskellige partier får, og hertil kommer cirka 34 mio. kr. i kommunal og regional partistøtte, som udbetales til lokale organisationer. Og partistøtten skal jo bruges til arbejde her i landet; i kommunerne og regionerne. Der er meget vide rammer for, hvad man kan bruge partistøtten til, og det er partierne selv, der inden for disse rammer bestemmer, hvad de vil anvende denne partistøtte til.

I Dansk Folkeparti synes vi på den baggrund ikke, at det er nødvendigt at oprette en demokratipulje, da vi mener, at partierne får midler nok. Når det så er sagt, er det et meget sympatisk forslag, men Dansk Folkeparti mener ikke, at vi fra Folketingets side skal blande os i, hvordan partierne indretter og laver deres hjemmesider og valgmaterialer.

Derfor er jeg også glad for, at vi i satspuljeregi har afsat midler til det, der hedder RoboBraille, som er en internetbaseret tjeneste, der automatisk konverterer tekst til alternative formater som punktskrift, syntetisk tale eller e-bøger, og alternative formater anvendes især af mennesker med syns- og læsehandicap, men kan også bruges af andre. Det er en tjeneste, som er tilgængelig døgnet rundt, og man behøver ikke at registrere sig for at bruge den. Den er også gratis at anvende for individuelle, ikkekommercielle brugere, som ikke er tilknyttet institutioner, skoler, organisationer, foreninger eller andre, der selv er forpligtet til at understøtte mennesker med særlige behov.

Formålet med den her tjeneste er også at fremme selvhjulpenhed og selvstændighed og dermed understøtte inklusion af mennesker med særlige behov. Der er i dag mulighed for, at alle kan bruge den tjeneste, og den har faktisk også vundet en pris for det gode arbejde. Så derfor mener jeg, at der allerede i dag er mulighed for at få hjælp, også hvis man tænker på RoboBraille, som har 500 brugere om dagen.

Det er et sympatisk beslutningsforslag fra Enhedslisten, men Dansk Folkeparti kan ikke støtte det.

Naturligvis skal alle mennesker i Danmark kunne deltage i det politiske liv, og det gælder selvfølgelig også mennesker med handicap. Heldigvis har det aldrig været nemmere at følge med. TV 2 News kører hele dagen med nyheder, de sociale medier bruges flittigt – måske også for flittigt nogle gange – og den teknologiske udvikling har i den grad gjorde det muligt for mennesker med eksempelvis et synshandicap at kunne deltage aktivt.

Ved folketingsvalget i 2011 havde jeg samarbejder med forskellige politiske kandidater på tværs af partierne, bl.a. med en kandidat fra Kristendemokraterne, og han er blind. Vi var i tv-debatter, vi havde debatter på de sociale medier, vi var på Facebook, vi var på sms, vi var i radioen. Han var på ingen måde begrænset af sit handicap, og heldigvis er det siden kun blevet nemmere for ham at være politisk aktiv, fordi de teknologiske virkemidler, redskaber, hele tiden udvikles.

Man kunne jo se forskellen bare fra valgkampen i 2011 til valgkampen nu her sidste år i, 2015, nemlig hvordan politikere og kandidater i langt højere grad bruger videoer på de sociale medier, hvor de fortæller om deres politik, så man kan lytte og ikke behøver læse alting. Så spørger man mig, om der er et behov for at udvikle særlige materialer til mennesker med særlige handicap, vil jeg sige, at det tror jeg faktisk ikke.

Men det er ikke hovedårsagen til, at Liberal Alliance påtænker at stemme imod det her forslag. Det handler om noget principielt. For helt principielt mener jeg ikke, det er en politisk opgave at pålægge politiske partier at udvikle særligt politisk materiale. Det må være op til det enkelte parti selv at vurdere. Og som ministeren også var inde på, har vi nogle rigtig lukrative partistøtteordninger, hvor der bliver brugt rigtig, rigtig mange offentlige kroner på netop partistøtte, så partier har i dag alle muligheder for at udvikle præcis det materiale, som det enkelte parti ønsker at stille til rådighed.

Hvis der er partier, som mener, at der er et særligt behov for at trykke flyers med punktskrift, kan de jo gøre det for nogle af de støttekroner, de modtager i dag. Det er ikke noget, vi skal lovgive om eller afsætte midler til her fra Christiansborg. Det er Liberal Alliances holdning, og derfor har vi ikke planer om at støtte det her beslutningsforslag.

Tak. Beslutningsforslaget her drejer sig jo om at skaffe handicaptilgængeligt politisk materiale, og som de tidligere ordførere har tilkendegivet, er der jo masser af muligheder allerede. Derfor skal jeg gøre det meget kort.

Jeg mener ikke, at man behøver at lade det offentlige påtage sig de opgaver, som handicapkonventionen stiller krav om. Jeg skal veje mine ord meget nøje. Derfor synes jeg heller ikke man kan sige, at vi som politiske partier i Danmark i dag ikke har mulighed for at løfte den opgave i fællesskab.

Jeg kan sige, at mit eget parti utallige gange har formuleret – og det drejer sig ikke om mennesker med handicap, men alligevel – valgmateriale på mange forskellige indvandrersprog og som en naturlig ting betalt det selv. Nu vil jeg selvfølgelig foranlediget af beslutningsforslaget undersøge, om det set med Radikale Venstres øjne er nødvendigt også at lave noget materiale til mennesker, der er blinde – altså om ikke de muligheder, der er i dag, er tilstrækkelige. Hvis ikke de er det, vil vi gøre det selv. Vi synes, at vi også får midler fra det offentlige til at forholde os til den type opgaver og løse dem.

Så på den måde synes jeg ikke, at det er helt nødvendigt at tilslutte sig Enhedslistens velmente beslutningsforslag.

Det er jo et yderst sympatisk og velmenende forslag. Men jeg vil også sige, at det jo er noget, som alle partier i dag har mulighed for at gøre. Nu har vi haft det oppe flere gange i dag: Når vi som partier modtager et trecifret millionbeløb i partistøtte, kan vi jo vælge at gøre vores politiske materiale endnu mere tilgængeligt for målgrupperne i beslutningsforslaget. Jeg synes, ethvert parti må gøre sig nogle overvejelser, hvor de vurderer, hvilken kommunikationsform man som parti finder mest hensigtsmæssig. Vi kan jo alle sammen beslutte os for at gøre vores partiprogrammer eller andet materiale langt mere tilgængelige. Det synes vi ikke der bør oprettes nye støtteordninger til eller øgede udgifter eller bureaukrati for.

Jeg synes også, teknologien udvikler sig. Jeg synes, der er mange, mange muligheder for at orientere sig på forskellige platforme. Det har også tidligere talere været inde på. Rigtig mange af os bruger video, man kan være i radioprogrammer, man kan være i tv. Der er et hav af muligheder for at orientere sig og diskutere.

Men det er selvfølgelig en relevant debat. Da vi diskuterede det i vores egen gruppe, gav det os da lige sådan en diskussion om: Hov, er vi skarpe nok på det her? Og så kom vi nok til at sige: Arh, det er vi nok ikke. Men det er jo så kun et wakeupcall, og jeg tror bestemt, partierne her kan inspirere hinanden. Vi har sådan set en fælles interesse, tænker jeg, i at udvikle noget materiale, som så mange som muligt kan gøre brug af. Jeg synes, vi alle sammen har en demokratisk interesse i at gøre noget ved det her.

Men derfra og så til at sige, at der skal være en pulje, og at vi skal lovgive om, hvordan vi hver især som partier skal gøre tingene, går vi ikke ind for.