Jamen det skal være en superkort kommentar fra mig – jeg vender tilbage som ordfører for forslagsstillerne. Det er blot for at præcisere forslaget, for der er desværre faldet et par ord ud i beslutningsforslaget. Det drejer sig om, at det ikke kun er ved vundne sager i det administrative klagesystem, men naturligvis også ved domstolene. Det står ikke klart i selve beslutningsforslaget, men det fremgår tydeligt af bemærkningerne. Det er blot, for at der ikke skulle opstå en misforståelse i løbet af debatten.

Tak. I 2009 afskaffede Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti omkostningsgodtgørelsen for virksomheders og fondes udgifter til skattesager, som de vinder mod SKAT i det administrative klagesystem. I dag har de selv samme tre partier så skiftet mening og fremsætter det her beslutningsforslag sammen med Liberal Alliance om at genindføre den omkostningsgodtgørelse, som de tre partier selv har afskaffet.

I dag mener de tre partier, at deres egen afskaffelse af omkostningsgodtgørelsen er et retssikkerhedsmæssigt problem. Det står i skærende kontrast til, hvad samtlige VKO-ordførere sagde tilbage i 2009. Det var hr. Torsten Schack Pedersen fra Venstre, hr. Mikkel Dencker fra Dansk Folkeparti og De Konservatives hr. Mike Legarth. Ikke én eneste af de tre ordførere nævnte ordet retssikkerhed fra Folketingets talerstol, da man behandlede lovforslag L 202. Og da den daværende Venstreskatteminister, hr. Kristian Jensen, blev direkte forespurgt af Jyllands-Posten – og det blev så trykt den 23. maj 2009 – sagde han, og jeg citerer: Nej, jeg mener ikke, at man skærer i retssikkerheden. Citat slut.

Det kan jo undre, at især det tidligere skatteministerparti Venstre først er begyndt at kere sig om borgeres og virksomheders retssikkerhed, efter at partiet er kommet i opposition. Måske skulle Venstre have koncentreret sig mere om at sikre borgeres og virksomheders retssikkerhed, mens Venstre havde ansvaret i Skatteministeriet og lavede en total omlægning af skattemyndighederne i Danmark. Og måske skulle Venstre f.eks. have lyttet til alle advarslerne om for høje ejendomsvurderinger, så man kunne have sikret en mere retvisende vurdering. Det var helt tilbage i 2007, at tidligere skatteminister hr. Kristian Jensen fik det at vide, og samtidig sad de efterfølgende Venstreskatteministre, hr. Troels Lund Poulsen og hr. Peter Christensen, de selv samme oplysninger overhørig. Og jeg kunne blive ved, når det kommer til Venstres stedmoderlige behandling af retssikkerheden på skatteområdet gennem de 10 år, hvor Venstre havde skatteministerposten.

Det er derfor glædeligt og strengt nødvendigt, at den nuværende skatteminister rydder grundigt op efter Venstres pauvre indsats. Og jeg er har stor tillid til de tiltag, som skatteministeren har foretaget det seneste års tid.

Når det kommer til retssikkerheden, understreger det her beslutningsforslag, at Venstre og de borgerlige partier gerne vil have det til at lyde, som om partierne kerer sig om retssikkerheden, men når man netop kigger tilbage på de sidste 10 år, kan man jo se, at det lader noget tilbage at ønske.

Hvad var det så, Venstre sagde, dengang man fjernede omkostningsgodtgørelsen? Det skete under meget bombastiske udsagn fra Venstres daværende og faktisk også nuværende skatteordfører, som også i dag er forslagsstiller på det her forslag, nemlig hr. Torsten Schack Pedersen, og jeg citerer fra behandlingen af L 202 tilbage i april 2009:

»... det er gennem afskaffelse af særordninger, regler og undtagelser for erhvervslivet, at vi er med til at sikre en finansiering af lavere skat på arbejde. Dansk erhvervsliv har talt for lavere marginalskatter. Det ønske efterkommer vi, men erhvervslivet må også være med til at betale regningen.«

Særordninger blev det her kaldt af hr. Torsten Schack Pedersen dengang – og i dag kan jeg se, at taletiden er blevet forkortet. Min tale er beregnet til at vare 5 minutter, og så har jeg kun fået 3 minutters taletid, desværre. ( Fjerde næstformand (Anne Baastrup) : Nej, det passer ikke. Jeg giver altid 5 minutter) Nå.

Jeg vil bare sige, at vi støttede den tidligere regering fuldt ud i at afskaffe ordningen, og det står vi stadig væk ved. Det er et tag selv-bord for revisorer og advokater, som vi ikke synes at staten skal støtte.

Tak for debatten, og tak for opbakningen fra mine medforslagsstillere. Det overrasker mig jo ikke, men jeg havde da håbet på, at vi på baggrund af den diskussion, der har været igennem lang tid, om retssikkerhedsmæssige udfordringer kunne have fået andre partier til i det mindste at ytre bare en vis forståelse for de ændringer, som beslutningsforslaget lægger op til.

For det var, for at få historien på plads, sådan, at før VK-regeringen tiltrådte, mødte vi alt for ofte sager, hvor skatteydere fik medhold i sagen, både i klagesystemer og ved domstole, men hvor det beløb, der blev diskuteret, det beløb, som borgeren fik medhold i ikke skulle betales i SKAT, og den kompensation, der var fra domstolenes side, jo slet ikke stod mål med de udgifter, som borgeren havde afholdt til advokat- og revisorbistand. Det syntes vi var problematisk, og derfor indførte vi fuld omkostningsgodtgørelse, da VK-regeringen trådte til. Og det var ud fra den retssikkerhedsmæssige betragtning, at det burde være sådan, at det aldrig skulle koste penge at få medhold, hvis man vandt en sag mod skattemyndighederne.

I forbindelse med forårspakke 2.0 kom Skattekommissionen så med en række finansieringsforslag, og der var der så en forringelse på det her område. Og der må vi så bare konstatere, at den vurdering, der lå til grund, deler vi ikke længere. Det var jo en opfattelse, vi relativt hurtigt blev gjort opmærksom på, for det er altså værd at hæfte sig ved, at fra de nuværende regler trådte i kraft i januar 2010, gik der vel godt og vel et år, inden den daværende VK-regering barslede med et forslag om at forbedre reglerne igen. For man skal jo som politiker aldrig være for stolt til at indrømme, hvis noget, man har lavet, ikke er supersmart, og her måtte vi konstatere at vi ikke fik ramt det rigtigt.

Derfor synes vi ud fra et retssikkerhedsmæssigt perspektiv, at det må være et princip, at man som skatteyder ikke skal tabe penge på at få medhold i en skattesag mod skattemyndighederne. Det gælder i dag for personer og for personligt ejede virksomheder, og som debatten også har afspejlet, virker det besynderligt, at den retsstilling, man har som murermester eksempelvis, i forhold til hvilken omkostningsdækning man får, altså afhænger altså, om man har sit firma som et personligt ejet selskab, eller om man har etableret det i selskabsform.

Altså, udgifterne til bistand med advokat, revisor, og hvad der ellers måtte løbe på, bliver jo grundlæggende de samme, og der giver det en skævhed, at det kun bliver det personligt ejede selskab, der får den fulde omkostningsgodtgørelse, mens den håndværksmester, der har valgt at drive sin virksomhed i selskabsform, jo ikke har adgang til den samme omkostningsgodtgørelse.

Vi synes, at den skævhed skal der rettes op på. Vi synes, at den diskussion, der har været om retssikkerhed på skatteområdet igennem de seneste mange måneder, nødvendiggør, at vi tager de initiativer, der er med til at sikre, at der ikke kan rejses tvivl om retssikkerheden. Et grundlæggende princip må altså være, at man ikke risikerer at tabe penge ved at vinde en sag mod myndighederne, og derfor har vi fremsat forslaget om at sikre fuld omkostningsgodtgørelse også for selskaber og fonde.

Det er et forslag, som naturligvis er fuldt finansieret. Vi har fra de forskellige partier forskellige veje til det, men selvfølgelig er det et forslag, som vi har pengene med til. For det skal jo hænge sammen, og det skal det selvfølgelig også på det her område.

Men jeg takker for debatten og ærgrer mig over, at de seneste måneders diskussion om retssikkerhed på skatteområdet ikke har fået flere partier til at støtte forslaget.