Så tager vi hul på endnu et beslutningsforslag på valgområdet, fra Enhedslisten. Beslutningsforslag nr. B 126 pålægger regeringen inden udgangen af 2016 at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at alle valg og folkeafstemninger fremover afholdes på steder, der er fysisk tilgængelige for gangbesværede og kørestolsbrugere. Det er et vigtigt demokratisk hensyn, at vælgere med handicap skal have mulighed for at stemme, så selve ideen bag forslaget kan vi sådan set godt erklære os enige i.

Men der er tre gode grunde til, at regeringen alligevel ikke kommer til at støtte beslutningsforslaget. For det første står vi her med et forslag, hvor den gældende valglovgivning og byggelovgivning efter regeringens opfattelse faktisk allerede varetager de ønskede hensyn til i et tilstrækkeligt omfang at sikre, at der er tilgængelighed. Valglovgivningen sikrer, at handicappede kan overføres til et afstemningssted med gode fysiske forhold. Og så er det sådan, at fysisk tilgængelighed er et område, som mest hensigtsmæssigt reguleres i byggelovgivningen og ikke i valglovgivningen.

For det andet mener vi i regeringen, at selve udvælgelsen af afstemningsstederne er noget, der varetages bedst af kommunerne. Og det her er derfor ikke et område, som vi ønsker skal lovreguleres.

For det tredje er regeringen ikke enig i, at der ikke vil være udgifter forbundet med en gennemførelse af det her beslutningsforslag, sådan som det er anført af forslagsstillerne. Faktisk er vi af den opfattelse, at der vil være betydelige udgifter forbundet med at gennemføre forslaget. Det skal jeg nok vende tilbage til.

Men hvis vi starter med at se på den gældende valglovgivning, har det siden den 1. april 2014 været muligt for vælgere med handicap eller nedsat førlighed at blive overført til det valgsted i vælgerens bopælskommune, der har den bedste tilgængelighed for den pågældende vælger. Det er derfor muligt for kørestolsbrugere at blive overført til et afstemningssted med handicapvenlige fysiske adgangsforhold.

Derudover har vi byggelovgivningen og bygningsreglementet, og det er her, man regulerer, at der ved opførelse af nye bygninger og ved ombygninger i eksisterende byggeri skal sikres tilgængelighed for alle i bygningernes adgangsforhold og indretning. Her taler vi selvfølgelig om offentlige bygninger, og disse hensyn til tilgængelighed gør sig jo derfor også gældende, når det handler om f.eks. borgerservicecentre, skoler og andre uddannelsesinstitutioner. Og derfor mener jeg ikke, det giver mening at særregulere dette på valgområdet.

Endvidere er der i 2007 blevet afsat midler fra satspuljen til en tilgængelighedspulje. Det er offentlige myndigheder og institutioner, der kan søge om midler fra den her pulje til konkrete tilgængelighedsforbedringer i det eksisterende offentlige byggeri. Det er ikke muligt at søge om tilskud til nybyggeri, men det skyldes, at nybyggeriet allerede skal opfylde hensynene til tilgængelighed. Man kan fra puljen få dækket 25 pct. af udgifterne til tilgængelighedsforanstaltninger. Det kan f.eks. være niveaufri adgang til bygningen. Og i perioden fra 2015 til 2018 er der afsat i alt 32 mio. kr. til den her pulje, og der fordeles 8 mio. kr. årligt. Så man kan sige, at det selvfølgelig er en opfordring til, at man får brugt den her pulje til lige præcis det formål, den er tiltænkt.

Så vi er altså inde på et område, som hovedsagelig er reguleret i byggelovgivningen, og det er efter regeringens opfattelse inden for byggelovgivningen, at det her område også reguleres mest hensigtsmæssigt.

Som nævnt mener jeg også, at selve udvælgelsen af, hvor der skal foregå afstemninger, er noget, der varetages bedst ude i landets kommuner. Forud for hvert valg udsender Social- og Indenrigsministeriet en vejledning, som er rettet mod kommunerne. Heri bliver kommunerne vejledt om, at når kommunalbestyrelsen udpeger valgsteder, skal der tages hensyn til, at lokalerne og stemmerummene så vidt muligt skal være tilgængelige for kørestolsbrugere og andre stærkt bevægelseshæmmede.

Kommunerne har dermed allerede i dag et stort fokus på at udvælge valgsteder, der er tilgængelige for bl.a. gangbesværede og kørestolsbrugere. Udvælgelsen af valgstederne varetages efter regeringens opfattelse altså bedst af kommunerne, fordi det er kommunerne, der kender bygningsmassen og de lokale behov bedst.

Så har Enhedslisten, forslagsstillerne, anført, at der ikke forventes udgifter forbundet med det her beslutningsforslag. Og baggrunden for at sige det er, at der ikke skal opføres nye bygninger, men alene tænkes i eksisterende byggeri, når valgsteder vælges. Og det er regeringen ikke enig i, for det kan ikke bare uden videre lægges til grund, at alle kommuner råder over et tilstrækkeligt antal handicaptilgængelige bygninger af den størrelse, der kræves, for at alle valgsteder og dermed de bygninger kan anvendes som tilgængelige valgsteder. Så forslaget vil kunne betyde, at der enten skal opføres nye bygninger, eller at der skal gennemføres omfattende ombygninger i eksisterende byggeri.

Så regeringen er af alle disse årsager af den opfattelse, at en gennemførelse af det her beslutningsforslag må forventes at være forbundet med betydelige offentlige udgifter, og det er baggrunden for, at vi ikke kan støtte forslaget.

Tak for spørgsmålet. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at der ville være udgifter forbundet med det her beslutningsforslag, hvis det skulle gennemføres. Hvis det skulle være udgiftsneutralt, ville det konkrete resultat, som jeg ser det nu og her, være, at antallet af valgsteder ville blive begrænset i de enkelte kommuner.

Der er i dag skoler og offentlige bygninger, hvor man kan sætte spørgsmålstegn ved, hvor velfungerende tilgængeligheden er, alt afhængig af hvilke bevægelseshandicap den pågældende borger måtte have. Der er forskel på at være gangbesværet og at være kørestolsbruger i en stor, tung elektrisk kørestol. Så der er jo forskelle, og det er sådan set det, der er baggrunden for, at vi ikke støtter beslutningsforslaget, for der vil være betydelige omkostninger, merudgifter, forbundet med at vedtage det.

Tak for det, formand. Jeg tror, at der bliver lidt gentagelser her fra talerstolen, men det må I bære over med.

Det her beslutningsforslag handler om handicaptilgængelighed på valgsteder, og det er utrolig vigtigt, at man også med et handicap kan afgive sin stemme, og at der er valgsteder, der er handicaptilgængelige i den by, man bor i. Derfor har jeg også lyst til at kigge nærmere på, om der skulle være nogle byer, som ikke har et tilgængeligt valgsted.

Som det tidligere er sagt, har vi i hvert fald afsat en række midler til at øge handicaptilgængeligheden, vi har jo faktisk også i fællesskab for nylig vedtaget B 32 om ændring af valgloven, så personer med handicap gives mulighed for at stemme med den hjælp, de selv ønsker, og det har vi jo i fællesskab alle stemt for, og det er jeg rigtig glad for.

Men i forhold til den pulje, vi har givet midler til, er det jo ikke en pulje, man kan søge til nybyggerier. De nye byggerier skal jo opfylde bygningsreglementet, men her tænker jeg faktisk, at det kunne være værd at følge op på nybyggerierne, da vi også har hørt, at de ikke altid lever op til kravene om handicaptilgængelighed. Her kan vi jo passende også kigge på, hvilke sanktionsmuligheder der skal være, når man laver et nybyggeri og man ikke har handicaptilgængeligheden med. Jeg husker i hvert fald specielt FN-bygningen her i København, som ikke havde fået teleslynge med.

Ud over det har Ombudsmanden også i 2013 haft fokus på det her. Han har været på tilgængelighedsinspektioner og har også i den forbindelse lavet en tilgængelighedstjekliste ved valg. Derfor blev der også lavet en lov i 2014, hvor man netop fik mulighed for at blive transporteret til et valgsted i ens bopælskommune. Alt det er rigtig gode tiltag for at sikre tilgængelighed for mennesker med handicap.

Derudover finder jeg også forslaget sympatisk, for der er jo ikke nogen tvivl om, at der er en særlig stemning, når man skal stå i et valglokale på afstemningsdagen og se de forskellige naboer og også se, hvordan det hele forløber. Men det er jo sådan i dag, at man har mulighed for at komme på et valgsted, så derfor er jeg sådan lidt undrende over, hvad det helt konkret er, at Enhedslisten ønsker. Så skriver Enhedslisten også i forbindelse med det her, at der ikke er nogen udgifter forbundet med det her forslag, og der må jeg også, som de andre ordførere har nævnt, sætte spørgsmålstegn ved det.

Så som det foreligger, kan Dansk Folkeparti ikke støtte beslutningsforslaget fra Enhedslisten.

Tak. Enhedslisten fremsætter her et beslutningsforslag, som skal pålægge regeringen at fremsætte et lovforslag, der sikrer, at alle valg fremover afholdes på steder, der er fysisk tilgængelige for gangbesværede og kørestolsbrugere. Og som de tidligere ordførere har været inde på, har man jo siden 2014 gjort det muligt for gangbesværede borgere eller kørestolsbrugere at blive overført til et valgsted i bopælskommunen, som har den bedste tilgængelighed for den pågældende borger.

Det var også vigtigt for Liberal Alliance, da vi jo, sidst et lignende forslag var oppe, talte for, at man skulle øge tilgængeligheden for alle borgere. Og med den mulighed mener vi at være kommet rigtig langt med de udfordringer, der var på det tidspunkt.

Derudover vil jeg sige, at det her jo også er en problemstilling, som mange kommuner selv er opmærksomme på. Nu sidder jeg selv i en kommunalbestyrelse og har også været tilforordnet og med i valgbestyrelser, og der bruger man jo meget energi på netop at sikre, at alle har mulighed for at stemme. Man er ude hos dem, som ikke kan komme ind, hvis valget foregår et sted, hvor det er besværligt. Så jeg tror, at de fleste kommuner er rigtig opmærksomme på at gøre alt, hvad de overhovedet kan, for at sikre de bedste muligheder for, at alle borgere i kommunen kan komme til at afgive deres stemme.

I forhold til økonomien har de tidligere ordførere jo også været inde på, hvorvidt det her forslag vil øge udgifterne for kommunerne, og det er jo svært at sige. Nogle kommuner kan sikkert godt håndtere det inden for eksisterende bygninger; for nogle kommuner vil det måske være en mindre rampe, der skal til. Det er ikke sikkert, at det er mange udgifter, men det er i hvert fald svært at sige, om der vil være nogen udgifter forbundet med det eller ej.

Overordnet set mener vi faktisk, at udfordringerne løses i kommunerne allerede i dag, og derfor støtter Liberal Alliance ikke det her konkrete forslag.

Jeg er sådan set ked af, at jeg også skal sige nej til det her forslag, som også er rigtige meget velment fra Enhedslistens side. Men jeg synes faktisk, der er sket rigtig meget i de senere år. Altså, jeg har orienteret mig i Ombudsmandens rapport om tilgængelighed på valgsteder og rådgivning osv., og der er rigtig meget opmærksomhed om det, og der sker fremskridt næsten fra år til år.

Jeg synes også, at det er vigtigt at understrege, at man jo har mange muligheder, hvis man har et handicap, som gør det vanskeligt at komme til et til et valgsted; man har mange muligheder for at bede om at komme til et bedre tilgængeligt valgsted i kommunen end det, man ellers hører til. Man har også mulighed for at kunne stemme hjemme hos sig selv, hvis det er det, der er bedst for en – eller i hvert fald kommer der en valgbus, hvis man beder om det.

Så der er, synes jeg, rigtig mange muligheder for at løse den her opgave. Lad os bidrage til at rejse debatterne rundt omkring, hvor vi er som politikere, og minde vores kolleger i kommunalbestyrelserne om, hvor vigtigt det er hele tiden at have tilgængelighed for øje, ikke kun ved valg, men i forhold til alle de institutioner, som kommunen har ansvar for.

Nu kræver det jo en særlig anstrengelse at prøve at finde på nye argumenter efter at have hørt alle indlæggene. Jeg har det også sådan, at jeg er stærkt i tvivl om, hvor stort problemet reelt er. Det er den ene ting. Den anden ting er: Vi støtter heller ikke forslaget, fordi vi også kan være lidt bekymrede for, om det, hvis der nu er nogle udfordringer nogle steder, så kan betyde, at man vælger at lukke nogle valgsteder. Det vil give en ringere tilgængelighed, og det er jo stik imod intentionen i forslaget.

Men vi mener selvfølgelig, at det er afgørende, at alle stemmeberettigede får mulighed for at deltage i en valghandling, og det mener vi altså også der er mulighed for, sådan som lovgivningen er skruet sammen i dag. Der er mange forskellige muligheder: Man kan brevstemme både i kommunens borgerservice og i eget hjem, der er mulighed for at stemme ude i bilen på valgstedet, og der er også den mulighed, som er beskrevet i bemærkningerne, at man kan komme hen til et andet valgsted, hvor der er bedre adgangsforhold. Så jeg tror ikke, udfordringen er så stor. Det kan man selvfølgelig undersøge.

Jeg tror også, at vi skal have lidt tillid til vores kommuner. Jeg tror ikke, at kommunerne har nogen interesse i at holde fast i nogle valgsteder, som har dårlig tilgængelighed. Men vi ser også, at mange kommuner er noget påpasselige med at ændre valgsteder, for hvis der er noget, der er behæftet med tradition og har indprentet sig hos mange vælgere, så er det præcis det sted, de går hen og stemmer. Jeg kan huske fra min egen kommunale fortid, at bare det, at der blev ændret et par valgsteder i en by, gjorde, at der var mange, der gik forgæves, fordi de ikke kiggede på valgkortet. Det er så, hvad det er. Men jeg synes, at vi sådan set langt hen ad vejen på alle områder faktisk giver mulighed for, at man kan afgive sin stemme. Så jeg er lidt i tvivl om, om vi prøver at løse et problem, der ikke er der lige i øjeblikket.