Mange tak for det. Med beslutningsforslag B 72 vil forslagsstillerne sidestille en fritagelse for digital post med en generel undtagelse for kravet om digital selvbetjening.

Som jeg tidligere har nævnt her i salen, er der imidlertid forskel på digital post og digital selvbetjening. Det er sådan, at en borger kan fritages generelt for digital post, fordi borgeren jo uopfordret og også uventet kan modtage breve fra det offentlige i den digitale postkasse. Derfor er det vigtigt at sikre, at borgeren er i stand til at anvende digital post og løbende har mulighed for at læse digital post. Derfor er der opstillet nogle konkrete fritagelsesgrunde, og det kan bl.a. være manglende adgang til computer i eget hjem, sproglige barrierer og fysiske eller kognitive handicap.

Med digital selvbetjening er det derimod borgeren, der omvendt har behov for at kontakte det offentlige, og kan borgeren i den situation ikke anvende digital selvbetjening, skal borgeren derfor henvende sig til den ansvarlige myndighed. Her foretager man så en vurdering af, hvorvidt borgeren skal undtages fra kravet om digital selvbetjening under hensyntagen til borgerens evner og situation, og det sker fra sag til sag. Her er det sådan, at borgeren kan modtage vejledning og få udleveret en eventuel papirblanket.

Det giver imidlertid ikke sig selv, at fordi man f.eks. ikke har en computer i hjemmet ikke kan anvende digital selvbetjening i borgerservice, på biblioteket eller hos pårørende. Der er jo også borgere, som løbende tilegner sig de nødvendige it-færdigheder, heldigvis da, og her kan digital selvbetjening og den hjælp, man kan få til det i borgerservice og biblioteker, være en motiverende faktor. Så er der jo altså også forskel på selvbetjeningsløsningerne. Der er nogle borgere, som kan have svært ved at tjekke deres digitale post eller gennemføre en kompleks selvbetjeningsløsning, men de kan omvendt f.eks. godt være i stand til at melde flytning eller bestille et nyt sundhedskort digitalt.

Derfor er der forskel på reglerne om fritagelse for digital post og reglerne for undtagelse for kravet om digital selvbetjening.

Jeg har bemærket, at det forslag, vi behandler i dag, er fremsat i forlængelse af en kritik, som blev rejst tilbage i januar måned af bl.a. Aalborg Kommune. Og på baggrund af den sag har Digitaliseringsstyrelsen drøftet reglerne om undtagelse nærmere med kommunerne, KL, og Udbetaling Danmark. Resultaterne af de drøftelser viser, at reglerne om undtagelse, som i øvrigt har eksisteret siden 2012, på langt de fleste områder har fungeret nemt og problemfrit for borgerne. En del af forvirringen i den seneste tid synes at skyldes det tidsmæssige sammenfald, der er mellem overgangen til digital post den 1. november 2014 og indførelsen af digital selvbetjening på nogle af Udbetaling Danmarks områder den 1. december 2014 sammenholdt med krav om indberetning af bl.a. formueforhold til Udbetaling Danmark i januar 2015. Det, vi kan forstå på kommunerne, er, at tilstanden allerede nu nærmer sig det – om man så må sige – normale niveau for henvendelser fra før indførelsen af digital post.

Tilbagemeldingen fra kommunerne har jo også vist, at der kan være nogle reelle udfordringer på de områder, som er overdraget til Udbetaling Danmark, og hvor der blev indført krav om digital selvbetjening den 1. december 2014. Her vil borgeren typisk henvende sig til Udbetaling Danmark, hvis han eller hun har behov for hjælp til at søge ydelser, der administreres af Udbetaling Danmark. Men kan borgeren ikke benytte den digitale selvbetjening, skal han eller hun søge om undtagelse hos kommunen, før man kan henvende sig ikkedigitalt til Udbetaling Danmark.

Der vil jeg da gerne medgive, at der på det punkt måske er nogle ting, som kan gøres lidt smartere, og derfor er socialministeren kommet med et ændringsforslag til lov om Udbetaling Danmark, og det sker i forbindelse med behandlingen af lovforslag L 148, sådan at borgerne fremover oplever et mere fleksibelt system. Det er jo ikke på nogen måde meningen, at Udbetaling Danmark skal agere ufrivillig stopklods i de tilfælde, hvor en borger ikke har fået henvendt sig til kommunen først og tydeligvis er ude af stand til at anvende digital selvbetjening.

Derudover gøres der nu en indsats for at informere kommunerne om den fleksibilitet, som det er muligt at yde borgerne, sådan som reglerne i forvejen er skruet sammen. Vi vil ligeledes have øget fokus på at fortælle borgerne helt klart, hvordan tingene hænger sammen. Og jeg er overbevist om, at alle de tiltag tilsammen vil bidrage til at mindske forvirringen. Jeg vil også gerne understrege, at de udfordringer i særlig grad ser ud til at eksistere på områder, som er overgået til Udbetaling Danmark, og derfor løser vi dem konkret nu.

Jeg kan derudover oplyse, at der løbende bliver fulgt op på implementeringen af den fællesoffentlige digitaliseringsstrategi, som løber fra 2011 til 2015, og at det i forbindelse med udarbejdelsen af den kommende digitaliseringsstrategi også vil indgå, hvorvidt der er behov for yderligere ændringer fremadrettet.

Beslutningsforslagets anden del handler om at give kommunerne mulighed for at udstede permanente fritagelser for digital post, og der kan jeg oplyse, at det allerede er tilfældet i dag. Det blev således i forbindelse med indførelsen af obligatorisk digital post for borgerne muligt for kommunerne at give permanente fritagelser for digital post. Og i dag er det sådan, at over en halv million borgere er fritaget for digital post, og at 70 pct. af de fritagelser er permanente.

Jeg mener derfor, vi gør det rigtige, og at vi arbejder på at løse de reelle udfordringer, også på det her felt. Og på baggrund af konkrete erfaringer med den hidtidige digitalisering ser jeg på nuværende tidspunkt ikke anledning til at fravige de grundlæggende principper, der ligger bag den hidtidige model for undtagelse fra digital selvbetjening.

Derfor kan regeringen ikke støtte beslutningsforslaget.

Nej, altså, som sagt er det ikke min opfattelse, at det ville være smartere eller mere fleksibelt. Og det er jo som sagt udredt sammen med Kommunernes Landsforening, præcis hvor der ligger problemer, og hvor der ikke ligger problemer, og hvad man i øvrigt rent praktisk gør for at rette op på de problemer, der er identificeret. Og der er da stor forskel på, at man er forpligtet til at modtage post i en digital postkasse, også når man ikke ved, at der kommer et brev, eller om det er sådan, at når man alligevel henvender sig, skal man i stedet for at udfylde en blanket så udfylde en formular på en skærm – hvis man i øvrigt er i stand til det, og det kan man få hjælp til. Der er stor forskel.

Jamen jeg tror, det er helt naturligt, at der i en overgangsfase som den, vi er i, med de her bølger af forandringer i forhold til kommunikationen mellem den offentlige sektor og borgerne vil være den type skepsis eller overgangsproblemer, som sådan en undersøgelse afspejler. Men helt objektivt er det jo sådan, at alle befolkningsgrupper – det gælder i øvrigt også ældre, det gælder da i meget høj grad børnefamilier som min egen – jo har fået en langt nemmere adgang til at kommunikere med den offentlige sektor nu end førhen.

Nu er det jo i vidt omfang noget, man kan klare i døgnets 24 timer; man kan klare det hjemmefra. Førhen var det begrænset af åbningstider, og det krævede et fysisk fremmøde i mange tilfælde. Det tror jeg vil vise sig at være en meget stor gevinst for borgerne i det lange løb.

Tak for det. Jeg beklager, at rækkefølgen ikke blev den rigtige, nemlig Venstre først. Enhedslisten har fremsat et beslutningsforslag om, at borgere, der er fritaget for digital post, altså for at modtage digital post, også sådan pr. automatik skal fritages for digital selvbetjening, og desuden skal kommunerne have mulighed for at lade borgerne blive fritaget for digital post uden nogen tidsmæssig begrænsning.

Venstre har den holdning, at overgangen til digital selvbetjening skal være glidende, og vi skal naturligvis passe på, at vi ikke løber så hurtigt, at visse dele af befolkningen bliver sat af. Derfor vil det for nogle personer være nødvendigt at blive fritaget fra digital selvbetjening, men det må efter Venstres mening komme an på en konkret vurdering fra gang til gang af borgerens mulighed for at anvende den digitale selvbetjeningsløsning.

Det er i dag sådan, at der i lovgivningen om digital selvbetjening er taget højde for, at nogle borgere ikke kan anvende digital selvbetjening. Det foregår på den måde, at borgeren henvender sig i Borgerservice i kommunen, hvor der så bliver foretaget en vurdering af, om borgeren kan benytte den pågældende selvbetjeningsløsning eller ej. Hvis borgeren ikke kan det, udleveres en papirblanket, og det svarer jo til, hvad man gjorde, før vi indførte digital selvbetjening. Så jeg har svært ved at se, at det skulle være til besvær og ulempe for borgerne, som forslagsstillerne ellers mener.

Desuden er det jo sådan, at en konkret vurdering af borgerens mulighed for at anvende digital selvbetjening fra gang til gang sikrer en stor fleksibilitet. Det betyder, at en borger, som f.eks. ikke er i stand til at anvende en kompleks selvbetjeningsløsning, ikke dermed pr. automatik kan udelukkes fra at anvende en mere simpel løsning på et andet område. Dermed undgår vi at udelukke folk fra at bruge den digitale selvbetjening, hvor det kan lette deres hverdag, og det er årsagen til, at reglerne er, som de er.

Baggrunden for, at en borger generelt kan fritages fra digital ost, er, at borgeren uopfordret kan modtage breve fra det offentlige, og derfor er det vigtigt at sikre sig, at borgerne er i stand til at anvende digital post. Derfor gælder en fritagelse for digital post for alle digitale postforsendelser over en længere periode eller helt permanent.

Hvad angår Enhedslistens forslag om at give kommuner mulighed for at blive fritaget for digital post uden nogen tidsmæssig begrænsning, har jeg svært ved at se behovet. Det er nemlig i dag allerede sådan, at kommunerne kan gøre fritagelsen permanent i tilfælde, hvor der ikke kan forventes at ske en ændring i borgerens forhold, som det jo f.eks. vil være tilfældet, hvis det er en borger med demens eller hjerneskade. Så muligheden er der altså allerede i dag.

Når det alt sammen er sagt, er sagt, er det klart, at vi skal være meget opmærksomme på, om reglerne virker efter hensigten, og der skal naturligvis løbende følges op på brugen af digital selvbetjening og på, om brugen af fritagelser fungerer hensigtsmæssigt.

Med disse ord kan Venstre derfor ikke støtte Enhedslistens beslutningsforslag. Så skal jeg i øvrigt hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at Det Konservative Folkeparti også i denne sag har samme holdning som Venstre.

Med det her beslutningsforslag, B 72, bliver der fremsat forslag om en automatisk fritagelse fra digital selvbetjening, hvis man er fritaget fra digital post. Umiddelbart ser forslaget meget logisk ud og tager hensyn til de borgere, som af forskellige grunde ikke kan bruge en computer. Man skal imidlertid holde fast i, at der er forskel på at være undtaget fra digital post og så på, om man kan benytte en selvbetjeningsløsning.

Undtagelse fra digital post kan skyldes mange forskellige forhold som f.eks. en manglende computer, sprogproblemer, forskellige former for handicap. Og undtagelsen fra digital post gives altså også kun af kommunen i det tilfælde, hvor det vurderes, at den pågældende borger med al sandsynlighed ikke vil åbne sin digitale post og dermed ikke få de nødvendige informationer fra kommunen. Der er, som finansministeren sagde, omkring en halv million borgere i dag, som faktisk er undtaget fra at modtage digital post.

Når man skal bruge en digital selvbetjeningsløsning, vil man på borgerservice kunne få hjælp til dette af en medarbejder i telefonen eller på stedet, hvor der ligeledes er computere til rådighed, ligesom det er tilfældet på de fleste biblioteker.

Når det er sagt, skal jeg være den første til at medgive, at ikke alle nuværende selvbetjeningsløsninger er lige lette at anvende. Jeg sad f.eks. med min far på 82 år her i påsken og skulle indberette håndværkerfradrag for 2014, men vi fik faktisk aldrig adgang til det skema, hvori man skal gøre dette. Så nu må han ringe til SKAT og høre, hvad han så skal gøre. Min far er i øvrigt en af den her halve million mennesker, der er undtaget fra digital post, men han forsøger sig faktisk med digital selvbetjening på computeren. Og det går faktisk bedre og bedre, selv om han aldrig i sit arbejdsliv har anvendt en computer.

Hvis man alligevel ønsker fritagelse fra at anvende konkrete selvbetjeningsløsninger hos Udbetaling Danmark – og det kan der helt sikkert være gode grunde til – skal man først søge om denne fritagelse hos en kommune. Og det er jeg enig i virker bøvlet. Derfor kommer der også et ændringsforslag fra socialministeren til L 148 om, at vi skal have en mere fleksibel ordning for den problemstilling.

Med hensyn til den anden del af beslutningsforslaget om at give kommunerne mulighed for at give en permanent fritagelse fra digital post vil jeg sige, at det er der jo allerede mulighed for. Omkring 350.000 borgere har den mulighed i dag.

Så på baggrund af de bemærkninger kan Radikale Venstre altså ikke støtte det her beslutningsforslag.

Det aktuelle beslutningsforslag rummer to elementer. Det ene er, at borgere, som er fritaget for digital post, automatisk også skal fritages for digital selvbetjening. Det andet er, at fritagelsen for digital post skal kunne gøres permanent og ikke kun midlertidig.

Til det sidste punkt først: Det er allerede en mulighed, at fritagelsen for digital post kan være permanent og ikke kun midlertidig. Muligheden benyttes. Det er en afgørelse hos kommunen. Så forslaget her synes ikke at være nødvendigt i den virkelige verden.

Det første punkt sidestiller modtagelse af digital post med digital selvbetjening. Vi ser ikke, at der er den sammenlignelighed omkring de to ting. Det er korrekt, at hvis man ikke har de tilstrækkelige egenskaber eller materiel i hjemmet til at kunne modtage digital post, så bør man kunne fritages fra det. Man ved jo ikke, hvornår der kommer digital post. Men det er ikke korrekt, at det så skal føre til, at man også skal fritages, når man godt ved, at man har behov for at indsende en blanket til kommunen, for det kan man jo gøre på biblioteket, med naboens hjælp, med sønnens hjælp eller nede på kommunekontoret, når man har behov for det. Så det behøver man ikke at fritages for fra starten. Hvis man har problemer med det, kan man blive fritaget efter konkret vurdering, og det er fint, som det er.

Så vi har ikke tænkt os at stemme for det her beslutningsforslag. Det forekommer os, at lovgivningen er fin, som den er.